Landsskatteretskendelse af 3. februar 2003 vedr. Tab på udlån Kørelærers lån til kørelærerforening der drev køreteknisk anlæg
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 3. februar 2003 vedr. Tab på udlån
– Kørelærers lån til kørelærerforening der drev køreteknisk anlæg
A klager for indkomståret 1998 over, at skatteankenævnet ikke
har godkendt fradrag for tab på fordring mod B kørelærerforening, 105.496 kr.
Det fremgår af sagen, at klageren driver virksomhed som kørerlærer.
Siden starten af virksomheden i 1986 har hun været medlem af B
Kørelærerforening, der driver X Køretekniske Anlæg. Det køretekniske anlæg er
opført ca. 1980, og i 1994 blev de økonomiske problemer i kørelærerforeningen
så store, at der skulle foretages en rekonstruktion. Som led heri blev det
mellem medlemmerne og banken aftalt, at medlemmerne personligt skulle optage
et
lån på 105.000 kr. + omkostninger på 496 kr., eller i alt 105.496 kr., som
skulle anvendes som afdrag på foreningens gæld til banken. Medlemmerne
hæftede
solidarisk for en gæld på op til 130.000 kr. pr. medlem. Medlemmerne havde
herefter en fordring mod foreningen på 105.496 kr.
Kørelærerforeningens vedtægter blev ændret pr. 18. marts 1995,
således at medlemmerne ikke længere hæftede solidarisk.
Ifølge brev af 24. februar 1998 fra advokat C var der i 1998
igen problemer med økonomien i kørelærerforeningen, hvorefter der blev
foretaget en ny konstruktion, hvorved det køretekniske anlæg blev omdannet
til
et anpartsselskab, hvor de tilbageværende 7 medlemmer skulle tegne
anpartskapitalen. En betingelse herfor var, at medlemmerne frafaldt deres
tilgodehavender mod foreningen. Advokat C har i brev af 8. marts 1999 overfor
klageren bekræftet, at rekonstruktionen som omtalt i ovennævnte brev i
realiteten er gennemført, og at lånet ikke bliver dækket.
Klageren har selvangivet tabet på 105.496 kr. i 1998.
Skatteankenævnet har ikke anset klageren for berettiget til
fradrag for tabet. Hertil har skatteankenævnet bl.a. anført, at der ikke er
Læs alt
tale om et fradragsberettiget tab på udlån, idet fordringen ikke har
tilknytning til den erhvervsmæssige løbende drift af klagerens virksomhed,
jf.
kursgevinstlovens §§ 14 og 17. Det køretekniske anlæg er et selvstændigt
skatteobjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4. Lånet er således
ydet for at foreningen kunne opretholde sine aktiviteter.
Repræsentanten anfører, at lånet var en forudsætning for at
opretholde næring og at sikre klagerens hidtidige virksomheds fortsatte
drift,
da det fra 1990 var et krav, at eleverne skulle på køreanlæg. Der må således
være tale om at opretholde indkomstgrundlaget (formuen) ved at have
kapitalinteresser i foreningen. Med 3 måneders varsel til udgangen af et
kalenderår kan klageren udmelde sig af foreningen og tilslutte sig et andet
køreanlæg. Selv om det eventuelt vil påvirke konkurrencesituationen, både med
hensyn til pris og tid, er muligheden til stede.
TfS 1987.315 H er ikke sammenlignelig, idet der i dommen var
tale om et indskud, som ikke kunne tilbagebetales ved udmeldelse eller
overdrages til en køber. Dette er ikke tilfældet i den konkrete sag.
Vedrørende
TfS 1988.47 LSR fik skatteyderen fradrag, idet han ellers havde måttet
påregne
betydelige tab ved ikke at kunne få samme afregningspris på andre slagterier.
Der var således tale om et midlertidigt udlån til selskabet for at sikre den
løbende drift, og ikke om overtagelse af en gældsforpligtelse med deraf
følgende regres i form af en fordring.
Der kan derimod henvises til TfS 1998.314 V, hvor der anføres
følgende:
” Det er vel til en vis grad forståeligt, at sagsøgeren har
anset lånet for en udgift, der var afgørende for hans løbende - personlige -
indkomst. Der er imidlertid ikke hjemmel til ved anvendelse af
statsskattelovens § 6 a om fradrag for driftsudgifter at identificere
sagsøgeren med selskabet med den konsekvens, at virksomheden skattemæssigt
anses for drevet af sagsøgeren personligt, og den aftalte modregningsadgang
medfører ikke nogen ændring heri. Sagsøgeren kan derfor alene få fradrag for
tabet ved det omhandlede lån, såfremt det har været driftsmæssigt begrundet i
hans personlige, løbende indkomst. Da det må lægges til grund, at lånet blev
ydet for at sikre selskabets fortsatte eksistens, kan tabet, uanset at
formålet
også var at sikre sagsøgerens fortsatte personlige indkomst, ikke anses for
en
fradragsberettiget driftsudgift for sagsøgeren.”
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er
berettiget til fradrag for tabet på 105.496 kr., jf. kursgevinstlovens § 17,
jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet tabet på fordringen er
erhvervet
i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomhed og har karakter af
en
driftsomkostning. Som begrundelse har repræsentanten bl.a. anført, at det som
led i rekonstruktionen var aftalt, at medlemmerne skulle optage et lån i
banken på 105.000,00 kr. + omkostninger på 496,00 kr., i alt 105.496,00 kr.,
hvorefter beløbet blev udlånt til kørelærerforeningen, som anvendte lånet til
afdrag af gæld til banken. Klageren havde således efter rekonstruktionen en
fordring mod foreningen.
Kursgevinstlovens § 17 finder anvendelse, hvor en fordring i
øvrigt er erhvervet i tilknytning til en erhvervsmæssig drift af
virksomheden.
I Ligningsvejledningen 1998, afsnit A.D.2.3.4.1, 2. afsnit er det anført, at
bestemmelsen i kursgevinstlovens § 17 har til formål at sikre fradragsret for
tab, der har karakter af almindelige driftsomkostninger i forbindelse med tab
på fordringer, der er erhvervet som led i erhvervsmæssig virksomhed, men hvor
der ikke er tale om vederlagsnæring. Ved afgørelse af, hvorvidt klageren kan
fradrage tabet på sin fordring, skal der således henses til, om fordringen er
erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af
kørelærervirksomheden.
Afgørende er, om tabet kan karakteriseres som en driftsomkostning ud fra den
definition, driftsomkostningsbegrebet har fået i praksis. Klageren skal ved
udøvelse af sin kørelærervirksomhed have adgang til at undervise sine elever
på et køreteknisk anlæg i henhold til lovgivningen herom. I forbindelse med
økonomiske problemer ved driften af det køretekniske anlæg, som blev drevet
af
foreningen, ydede klageren et lån til foreningen for derved at kunne sikre
sin
løbende indkomst. Klageren måtte forvente dels, at såfremt der ikke blev ydet
et
lån til foreningen, ville det blive mere omkostningskrævende at benytte sig
af
anlægget i forbindelse med erhvervsudøvelsen og dels, at hvis det
køretekniske
anlæg ikke kunne fortsætte, måtte hun påregne en nedgang i omsætningen, da
hun
i givet fald ville have været henvist til at anvende de køretekniske anlæg i
andre byer, hvorved omkostningerne ville blive forøget i forbindelse med
benyttelse af et køreteknisk anlæg, og klageren måtte påregne en
omsætningsnedgang eller yderligere udgifter til annoncering m.v. som følge af
en øget konkurrence. De løbende driftsomkostninger ville således blive
større,
hvorved det ydede lån trådte i stedet for øgede driftsomkostninger.
Af praksis kan der henvises til TfS 1987.315, hvor et selskab,
der drev fragtmandskørsel, havde anset et indskud på 175.000 kr. til
Københavns
Fragtmandshaller for en driftsomkostning. Højesteret fandt, at formålet med
indskuddet havde været at sikre virksomhedens hidtidige konkurrencedygtighed
og
indkomst, hvorfor skatteyder kunne betragte udgiften som en driftsomkostning.
Det fremgår af Højesterets præmisser, at der er tale om en driftsomkostning,
når formålet med udgiften er at sikre en virksomheds hidtidige
konkurrencedygtighed og indkomst. I nærværende sag finder Højesterets dom
derfor anvendelse, idet klageren ydede lånet for at sikre sin
kørelærervirksomheds konkurrencedygtighed og indkomst. Et tab på lånet ydet
til
foreningen må derfor være omfattet af driftsomkostningsbegrebet, hvorved
skatteyder kan fradrage tabet i indkomstopgørelsen efter bestemmelsen i
kursgevinstlovens § 17.
Højesteret har også i TfS 1984.2 taget stilling til omfanget af
driftsomkostningsbegrebet, hvor et selskab havde betalt et beløb på 500.000
kr. til en tidligere samarbejdspartners kreditorer til fuld og endelig
afgørelse i en strid om den tidligere samarbejdspartners leverandørkredit.
Højesteret lagde i sine præmisser vægt på, at udgiften blev afholdt for at
sikre selskabets et fortsat samarbejde med to nye samarbejdspartnere, der
skulle sikre selskabet nødvendige leverancer og kapitaltilførsel, og som
havde
stillet som betingelse for et fortsat samarbejde, at der blev indgået et
forlig
med den tidligere samarbejdspartners kreditor. Udgiften blev anset for at
have
en sådan tilknytning til den løbende drift, at beløbet måtte anses for en
driftsomkostning.
Landsskatteretten har i kendelse refereret i TfS 1988.47 taget
stilling til, hvorvidt et tab på et lån kan anses for en fradragsberettiget
driftsomkostning. I kendelsen var der tale om en svineproducent, der for at
opnå en højere pris for slagtesvin, havde været blandt initiativtagerne til
dannelse af et selskab, der skulle drive svineslagteri. Selskabet kom dog i
økonomiske vanskeligheder, og i et forsøg på at videreføre selskabet ydede
svineproducenten et lån til selskabet. Lånet blev ydet ved at selskabet
tilbageholdte et beløb på 60 kr. pr. leveret svin. Landsskatteretten fandt,
at
beløbet skattemæssigt måtte behandles som udlån, der havde haft tilknytning
til den løbende drift. Det lidte tab måtte derefter anses for en
fradragsberettiget driftsomkostning. Ligeledes fandt Landsskatteretten i
kendelse refereret i TfS 1985.111, at et aktieselskab kunne fradrage et tab
på
en kautionsforpligtelse stillet over for en leverandør, idet det lidte tab
måtte anses for en driftsomkostning. Landsskatteretten havde lagt til grund,
at
selskabet efter det oplyste om markedsforholdene på tidspunktet for
kautionens
påtagelse havde rimelig grund til at frygte en omsætningsnedgang, såfremt
leverandørselskabet var likvideret.
Af TfS 1998.314 fremgår det af det sidste afsnit, at fradrag for
tab på udlån alene kan foretages, såfremt lånet har været driftsmæssigt
begrundet i sagsøgerens personlige løbende indkomst. Der skal således være
tale
om et lån ydet for at sikre den løbende indkomstopgørelse. Konkret fandt
Vestre Landsret i dommen, at lånet blev ydet for at sikre selskabets
fortsatte
eksistens, og ikke for at sikre sagsøgerens løbende indkomst i hans
personlige
virksomhed. Dommen viser således, at der skal være tale om et lån ydet i
tilknytning
til den løbende indkomstopgørelse for, at et tab på et sådan lån kan
fradrages
som en driftsomkostning. Klageren har alene ydet lånet til B
Kørelærerforening
for at sikre sin løbende indkomsterhvervelse, hvorfor tabet på lånet ifølge
skatteyders opfattelse kan fradrages som en driftsomkostning efter
kursgevinstlovens § 17, jf. statsskattelovens § 6 a.
Landsskatteretten skal
udtale:
Af kursgevinstlovens § 17 fremgår det, at reglerne i
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, finder anvendelse for tab på
fordringer, der er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af
virksomhed.
Landsskatteretten lægger efter de foreliggende oplysninger til
grund, at det var en forudsætning for klagerens fortsatte anvendelse af det
køretekniske
anlæg, at der skete en rekonstruktion af kørelærerforeningen. Henset til
betydningen af adgang til anvendelse af et køreteknisk anlæg, det oplyste om
alternative muligheder, samt betydningen heraf, finder retten, at klagerens
optagelse af lånet i banken og anvendelsen heraf til betaling af afdrag på
kørelærerforeningens gæld har haft til formål sikre og vedligeholde hendes
indkomst som kørelærer. Retten finder herefter, at tabet på fordringen er
fradragsberettiget efter kursgevinstlovens § 17, jf. statsskattelovens § 6,
stk. 1, litra a.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Bindende svar - Tab ikke omfattet af kursgevinstloven - bedrageri Retsinformation · 7. april 2016
- Bindende svar - Tab på fordring / erstatningskrav Retsinformation · 8. april 2016
- SKAT har givet afslag på ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2004 Landsskatteretten · 7. august 2009
- Fradrag for tab på fordring i 2007 Landsskatteretten · 21. september 2015
- Fradrag for tab på debitorer: Fradrag for udgift til værktøj Landsskatteretten · 16. december 2016
- Erhvervsmæssig virksomhed – Berettiget til at anvende virksomhedsordningen – Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig Landsskatteretten · 16. januar 2026
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 28. maj 2003 vedr. Tab på udlån kørelærers overtagelse af igangværende køreskole inkl. lån til kørelærerforening der drev køreteknisk anlæg Retsinformation · 22. oktober 2003
- Skattestyrelsen har anset et udlån fra klagerens virksomhedsordning til [person1] for et ikke erhvervsmæssigt udlån. Som konsekvens heraf har Skattestyrelsen… Landsskatteretten · 31. oktober 2024
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Frakendelse af retten til at udøve virksomhed som kørelærer m.v.) Retsinformation · 8. juni 2012
- Godkendte køretekniske anlæg pr. 1. juli 1992. Retsinformation · 11. juni 1992
- Ligebehandlignsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - arbejdsvilkår - kompetence - ej medhold Retsinformation · 22. oktober 2015
- Retningslinier for køreskoleundervisning. (*1) Retsinformation · 25. september 1997