Spring til indhold

Retsinformation

Erhvervsankenævnet ændrede den færøske registreringsmyndigheds afgørelse, idet en person med bopæl i Danmark måtte anses for at opfylde anordningens krav til direktører om bopæl "her i landet". Den pågældende havde derfor krav på at blive registreret som

AFG nr 60077 af 31/10/1996AfgørelseErhvervsministeriet24. september 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Erhvervsankenævnet ændrede den

færøske registreringsmyndigheds afgørelse, idet en person

med bopæl i Danmark måtte anses for at opfylde anordningens krav

til direktører om bopæl "her i landet". Den

pågældende havde derfor krav på at blive registreret som

direktør i et færøsk selskab.

P/F A, statsaut. revisorer, har på vegne K,

Færøerne, i skrivelse af 8. november 1995 klaget over, at

Skráseting Føroya ved skrivelse af 23. og 30. oktober 1995 med

henvisning til § 52, stk. 2, i anordning om ikrafttræden for

Færøerne af lov om aktieselskaber afslog at registrere en person

med bopæl i Danmark som direktør i selskabet.

Sagens omstændigheder:

Ved skrivelse af 28. september 1994 henvendte klageren sig

til Skráseting Føroya og anmodede om dispensation for

bopælskravet i aktieselskabslovens § 52, stk. 2, således at

selskabets hidtidige ikke registrerede direktør, der har bopæl i

Danmark, vedblivende kunne være direktør i selskabet. Af

henvendelserne fremgik det, at selskabets ledelse foruden direktøren

bestod af en bestyrelse på tre medlemmer, hvoraf de to var bosiddende

på Færøerne og det 3. medlem var bosiddende i Danmark og

var samtidig formand for bestyrelsen. Henvendelsen blev, efter at klagerne

havde været i telefonisk kontakt med Skráseting Føroya,

fulgt op af en anmeldelse om registrering af 5. oktober 1995 bilagt en ny

ansøgning om dispensation. Ved skrivelse af 23. oktober 1995 afviste

Skráseting Føroya registrering med henvisning til at " I

henhold til § 52, stk. 2 i A/S-loven skal direktøren have bopæl

på Færøerne. Og da der kun er 1 direktør, kan der

ikke gives dispensation fra bopælskravet". Klageren henvendte sig

herefter påny den 26. oktober 1995 til Skráseting Føroya

Læs alt

med anmodning om registrering og henviste til kommentaren til § 52, stk. 2, i

den kommenterede udgave af aktieselskabsloven, og at man havde været i

kontakt med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der havde oplyst, at "om en

person bosiddende på f. eks. Færøerne blev anmeldt til

deres register som direktør, og flertallet af bestyrelsen var

bosiddende i Danmark, så blev han registreret". Ved skrivelse af 30.

oktober 1995 fastholdt Skráseting Føroya

registreringsnægtelsen således:

Selskabet tegnes af direktøren eller

bestyrelsesformanden, og indebærer dette, at når begge to

på nuværende tidspunkt bor udenfor Færøerne, bliver

al den daglige ledelse udenfor Færøerne.

Dette synes vi er uheldigt i dette specielle

tilfælde, og synes iøvrigt, at det rigtigste er, at hvis kun en

direktør er i et selskab, bør denne være bosiddende

på Færøerne og, at dispensation kun bliver givet til en

eller flere direktører, hvis en direktør er tilbage på

Færøerne.

Derfor vil vi fastholde, at når kun en

direktør er i selskabet, så skal denne være bosiddende

på Færøerne."

I en redegørelse for sagen af 20. december 1995 har

Skráseting Føroya fastholdt afgørelsen og udtalt:

"P/F A ansøgte, med henvisning til § 52, stk. 2 i

A/S loven, om dispensation fra reglen i samme ? 52, stk.2 om at direktører skal have

bopæl her i landet, og anmodede om at B, der har bopæl i X-by,

Danmark kunne registreres som direktør i P/F K hos Skráseting

Føroya.

Skráseting Føroya nægtede registrering

med den begrundelse at direktøren ikke var bosiddende "her i landet"

som man her fortolker som "på Færøerne" og ville ikke

give dispensation i dette tilfælde, især da man konstaterede at

også bestyrelsens formand var bosiddende udenfor Færøerne,

og selskabet tegnes af bestyrelsens formand eller direktøren. Hele den

daglige ledelse ville, i fald registrering blev godkendt, derfor være

udenfor Færøerne. Dette fandt Skráseting Føroya

ikke hensigtsmæssigt og ville derfor ikke give dispensation fra

bopælskravet.

Kommentarerne til A/S lovens § 52, stk. 2 anfører

at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har givet dispensation fra

bopælskravet "i tilfælde hvor der tillige er ansat en herboende

direktør..." og dette princip vil Skráseting Føroya

lægge stor vægt på. Så længe der kun er en

direktør i selskabet og denne ikke har bopæl på

Færøerne, vil man nægte registrering. Men er der tillige

en direktør med bopæl på Færøerne, ville man

kunne give dispensation til at den anden direktør havde bopæl

udenfor Færøerne.

Årsagen til Skráseting Føroyas

afgørelse er, at man mener at den daglige ledelse af et selskab

registreret på Færøerne, også bør ligge her

hvor selskabets virksomhed foregår, så alle - både

myndigheder og andre der har med selskabet at gøre - nemt og hurtigt

kan komme i kontakt med ledelsen og/eller den der kan træffe

afgørelser på selskabets vegne.

P/F K er stiftet 06.11.1989 med en aktiekapital på

90.000 kr. Ifølge § 48 i den gamle A/S lov fra 1930 der var

gældende på Færøerne på det tidspunkt, var der

ikke krav om at selskaber med under 100.000 kr. i aktiekapital skulle have en

direktør, og førnævnte selskab anmeldte ikke nogen

direktør til registrering. Selskabets ledelse bestod derfor kun af en

bestyrelse, på trods af at tegningsreglen hele tiden har været at

selskabet blev tegnet af bestyrelsens formand eller direktør

Den 22.07.1993 blev aktiekapitalen forhøjet til

300.000 kr. hvilket betød at selskabet i henhold til § 48 i den gl.

A/S lov skulle have en direktør, men dette skete ikke, og selskabet

fortsatte uden direktør.

Da Skráseting Føroya derfor modtog skrivelse

af 28.09.1994 fra P/F A med ansøgning om dispensation i henhold til §

52, stk. 2 om at B kunne fortsætte som direktør i P/F K, kunne

ansøgningen ikke behandles da ingen direktør var registreret i

selskabet.

Derefter sker der intet i sagen før

Skráseting Føroya modtager registreringsanmeldelse og skrivelse

af 05.10.1995 bilagt skrivelse af 08.09.1995 fra P/F A, denne gang med

ansøgning om dispensation til at B kan blive direktør i P/F

K.

..."

I klageskrivelsen og i en supplerende skrivelse af 17.

januar 1996 har klageren i det væsentlige anført, hvad der har

været anført over for Skráseting Føroya. Herudover

har klageren blandt andet peget på, at således som

kommunikationsmulighederne er i dag, er der ingen problemer for selskabet med

at have en direktør bosiddende i Danmark.

I en af Erhvervsankenævnet indhentet udtalelse af

26. februar 1996 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtalt:

"...

I relation til aktieselskaber, der er registreret her, kan

styrelsen om bopælskravet for direktører oplyse:

I medfør af § 1 i bekendtgørelse nr. 1168 af

21. december 1994 om henlæggelse af visse beføjelser til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt om klageadgang over visse

afgørelser udøves erhvervsministerens beføjelse til at

undtage fra bopælskravet for direktører i henhold til

aktieselskabslovens § 52, stk. 2, af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Tilsvarende hjemmel fandtes i tidligere bekendtgørelser.

Beføjelsen er blevet udøvet under

hensyntagen til personernes statsborgerskab og bopæl. I praksis blev

der taget særligt hensyn til de nordiske landes statsborgere med

bopæl inden for Norden.

Der er undtagelsesfrit givet dispensation til de nordiske

landes statsborgere med bopæl inden for Norden, hvis blot der i det

pågældende selskab tillige var ansat en direktør med

bopæl her i landet, eller hvis flertallet af bestyrelsesmedlemmerne var

bosiddende her i landet.

For selskaber, der er registreret her, er denne praksis

ikke længere relevant, idet statsborgere i de nordiske lande - med

bopæl uden for Danmark - efter Finlands og Sveriges medlemsskab af EU

og Islands og Norges tilslutning til EØS-aftalen, nu kan registreres

som direktører med hjemmel i EU's regler om arbejdskraftens fri

bevægelighed, jf. art. 1 og 11 i forordning nr. 1612/68/EØF af

15. oktober 1968, jf. tillige § 1 i bekendtgørelse nr. 621 af 21. juli

1993 om fravigelse af bopælskrav m.v. i aktieselskabsloven og

anpartsselskabsloven.

Yderligere kan oplyses, at styrelsen ved afgørelsen

af, om kravene i aktieselskabslovens ? 52, stk. 2, er opfyldt, ikke sondrer mellem

personer, der har bopæl i Danmark, Grønland eller på

Færøerne. Det er styrelsens opfattelse, at også personer

bosiddende i Grønland eller på Færøerne umiddelbart

er omfattet af lovbestemmelsens ordlyd "her i landet". Af

lovbemærkninger til § 52, stk. 2, fremgår, at der ikke i

forbindelse med ikrafttræden af den nuværende bestemmelse er

tilsigtet en skærpelse af bopælskravet i forhold til den

tidligere § 49 i aktieselskabsloven af 1930. Når der i § 52, stk. 2,

anføres "her i landet" må dette derfor antages at være

synonymt med den tidligere bestemmelses "her i riget", der ud fra en sproglig

forståelse omfatter Danmark, Grønland og Færøerne.

Denne fortolkning har endvidere støtte i selve ordlyden af

aktieselskabslovens § 176, der nærmere redegør for, under hvilke

betingelser bl.a. § 52, stk. 2's, bopælskrav ikke finder

anvendelse.

Det vil således efter styrelsens opfattelse

være i overensstemmelse med aktieselskabslovens ? 52, stk. 2, at registrere en person med

bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne

som enedirektør i et dansk aktieselskab uden dispensation, da

direktøren efter styrelsens opfattelse umiddelbart opfylder

aktieselskabslovens bopælskrav for direktører."

Skráseting Føroya har, efter at være

blevet gjort bekendt med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udtalelse,

supplerende udtalt ved skrivelse af 27. marts 1996:

"Indledningsvis kan bemærkes, at den

beføjelse til at undtage fra bopælskravet for direktører

i henhold til A/S lovens § 52, stk 2, der i Danmark tilkommer Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i medfør af bekendtgørelse nr. 1168 af 21.

december 1994, ifølge samme § 52, stk. 2 i Anordning om

ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber nr. 250

af 3. maj 1993 her tilkommer den færøske

registreringsmyndighed.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtaler, at statsborgere i

de andre nordiske lande - med bopæl udenfor Danmark - efter Sveriges og

Finlands medlemssakab af EU og Island og Norges tilslutning til

EØS-aftalen, nu uden videre kan registreres som direktører i

dansk registrerede selskaber.

Færøerne er ikke medlem af EU og har ikke

tilsluttet sig EØS-aftalen, og man kan derfor ikke være bundet

til at følge denne praksis.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtaler endvidere at man

ikke sondrer mellem personer der har bopæl i Danmark, Grønland

eller på Færøerne. da man opfatter alle disse som

bosiddende "her i landet" jvf. A/S lovens § 52, stk. 2. Derudover

anføres, at det ikke fremgår af lovbemærkningerne til § 52

stk. 2 at der skulle være tilsigtet nogen skærpelse af

bopælskravet i forhold til den tidligere A/S lov fra 1930 lov hvor der

stod "her i riget" og at dette derfor er synonymt med den nuværende

lovs "her i landet".

Siden den tidligere A/S lov fra 1930 trådte i kraft,

er der sket ændringer i Færøernes rigsretlige status, idet

man i 1948 fik den færøske hjemmestyrelov, som gør at

Færøerne ikke mere er et amt i Danmark som det var i 1930, men

en selvstyrende del af riget.

Hvis formuleringen i den nuværende A/S lov fortsat

var "her i riget", ville alle med bopæl i Danmark, Grønland

eller på Færøerne utvivlsomt opfylde bopælskravet i

loven og kunne registreres som direktører i færøsk

registrerede selskaber.

Når ordlyden faktisk er ændret fra "riget" til

"landet" bevirker det, efter Skráseting Føroyas opfattelse, at

det nu kan fortolkes hvordan "her i landet" skal forstås. Den

ændrede rigsretlige status har også betydning for denne

opfattelse.

Dette betyder at vi fortolker "her i landet" ikke som

omfattende alle tre lande, men kun Færøerne.

Skráseting Føroya vil derfor fastholde at

"her i landet" vil vi fortolke som "på Færøerne".

Klageren har, efter at have haft Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens udtalelse af 26. februar 1996 og Skráseting

Føroyas supplerende udtalelse af 27. marts 1996 til gennemsyn, blandt

andet bemærket, at det nu er klarlagt, hvorledes reglerne forstås

og praktiseres i Danmark. Når en person bosiddende på

Færøerne uden videre kan registreres i et dansk registreret

selskab, står klageren uforstående over for, da reglerne er ens,

at en person bosiddende i Danmark så ikke kan registreres i et

færøsk registreret selskab.

Ankenævnet udtaler:

Som det fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

redegørelse, har bopælskravet i aktieselskabsloven, tidligere §

49, nu blandt andet § 52, stk. 2, stedse været forstået

således, at det omfatter personer med bopæl i Danmark,

Grønland og på Færøerne. Der er da heller ikke,

hverken efter ordlyden eller forarbejder til lovændringen i 1973, der

var begrundet i andre hensyn end Grønland og Færøerne,

grundlag for at antage, at ændringen indeholdt en begrænsning af

aktieselskabslovens bopælskrav til alene at omfatte personer med

bopæl i Danmark, men ikke i Grønland eller på

Færøerne.

Det bemærkes endvidere, at det materielle indhold af

aktieselskabsloven ikke er omfattet af lov nr. 137 af 23. marts 1948 som et

særanliggende, og den omstændighed at aktieselskabsloven, som

ændret i 1973 m.m. er sat ikraft for Færøerne ved

Anordning nr. 250 af 3. maj 1993 og dermed administreres af den

færøske registreringsmyndighed, kan ikke medføre at

loven, herunder blandt andet § 52, stk. 2, materielt er ændret for

så vidt angår Færøerne.

Som følge af det anførte ophæves den

af Skráseting Føroya ved skrivelse af 23. og 30. oktober 1995

trufne afgørelse, og det pålægges Skráseting

Føroya at foretage registreringen, idet den anmeldte direktør,

der har bopæl i Danmark, umiddelbart opfylder kravet om bopæl

efter § 52, stk. 2 i Anordning nr. 250 af 3. maj 1993 og som sådan har

ret til at blive registreret.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter