Erhvervsankenævnet ændrede den færøske registreringsmyndigheds afgørelse, idet en person med bopæl i Danmark måtte anses for at opfylde anordningens krav til direktører om bopæl "her i landet". Den pågældende havde derfor krav på at blive registreret som
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Aktieselskabsloven § 52 ophævet 8 afgørelser
- Aktieselskabsloven § 49 ophævet 18 afgørelser
- Aktieselskabsloven § 176 ophævet 4 afgørelser
Teksten
Erhvervsankenævnet ændrede den
færøske registreringsmyndigheds afgørelse, idet en person
med bopæl i Danmark måtte anses for at opfylde anordningens krav
til direktører om bopæl "her i landet". Den
pågældende havde derfor krav på at blive registreret som
direktør i et færøsk selskab.
P/F A, statsaut. revisorer, har på vegne K,
Færøerne, i skrivelse af 8. november 1995 klaget over, at
Skráseting Føroya ved skrivelse af 23. og 30. oktober 1995 med
henvisning til § 52, stk. 2, i anordning om ikrafttræden for
Færøerne af lov om aktieselskaber afslog at registrere en person
med bopæl i Danmark som direktør i selskabet.
Sagens omstændigheder:
Ved skrivelse af 28. september 1994 henvendte klageren sig
til Skráseting Føroya og anmodede om dispensation for
bopælskravet i aktieselskabslovens § 52, stk. 2, således at
selskabets hidtidige ikke registrerede direktør, der har bopæl i
Danmark, vedblivende kunne være direktør i selskabet. Af
henvendelserne fremgik det, at selskabets ledelse foruden direktøren
bestod af en bestyrelse på tre medlemmer, hvoraf de to var bosiddende
på Færøerne og det 3. medlem var bosiddende i Danmark og
var samtidig formand for bestyrelsen. Henvendelsen blev, efter at klagerne
havde været i telefonisk kontakt med Skráseting Føroya,
fulgt op af en anmeldelse om registrering af 5. oktober 1995 bilagt en ny
ansøgning om dispensation. Ved skrivelse af 23. oktober 1995 afviste
Skráseting Føroya registrering med henvisning til at " I
henhold til § 52, stk. 2 i A/S-loven skal direktøren have bopæl
på Færøerne. Og da der kun er 1 direktør, kan der
ikke gives dispensation fra bopælskravet". Klageren henvendte sig
herefter påny den 26. oktober 1995 til Skráseting Føroya
Læs alt
med anmodning om registrering og henviste til kommentaren til § 52, stk. 2, i
den kommenterede udgave af aktieselskabsloven, og at man havde været i
kontakt med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der havde oplyst, at "om en
person bosiddende på f. eks. Færøerne blev anmeldt til
deres register som direktør, og flertallet af bestyrelsen var
bosiddende i Danmark, så blev han registreret". Ved skrivelse af 30.
oktober 1995 fastholdt Skráseting Føroya
registreringsnægtelsen således:
Selskabet tegnes af direktøren eller
bestyrelsesformanden, og indebærer dette, at når begge to
på nuværende tidspunkt bor udenfor Færøerne, bliver
al den daglige ledelse udenfor Færøerne.
Dette synes vi er uheldigt i dette specielle
tilfælde, og synes iøvrigt, at det rigtigste er, at hvis kun en
direktør er i et selskab, bør denne være bosiddende
på Færøerne og, at dispensation kun bliver givet til en
eller flere direktører, hvis en direktør er tilbage på
Færøerne.
Derfor vil vi fastholde, at når kun en
direktør er i selskabet, så skal denne være bosiddende
på Færøerne."
I en redegørelse for sagen af 20. december 1995 har
Skráseting Føroya fastholdt afgørelsen og udtalt:
"P/F A ansøgte, med henvisning til § 52, stk. 2 i
A/S loven, om dispensation fra reglen i samme ? 52, stk.2 om at direktører skal have
bopæl her i landet, og anmodede om at B, der har bopæl i X-by,
Danmark kunne registreres som direktør i P/F K hos Skráseting
Føroya.
Skráseting Føroya nægtede registrering
med den begrundelse at direktøren ikke var bosiddende "her i landet"
som man her fortolker som "på Færøerne" og ville ikke
give dispensation i dette tilfælde, især da man konstaterede at
også bestyrelsens formand var bosiddende udenfor Færøerne,
og selskabet tegnes af bestyrelsens formand eller direktøren. Hele den
daglige ledelse ville, i fald registrering blev godkendt, derfor være
udenfor Færøerne. Dette fandt Skráseting Føroya
ikke hensigtsmæssigt og ville derfor ikke give dispensation fra
bopælskravet.
Kommentarerne til A/S lovens § 52, stk. 2 anfører
at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har givet dispensation fra
bopælskravet "i tilfælde hvor der tillige er ansat en herboende
direktør..." og dette princip vil Skráseting Føroya
lægge stor vægt på. Så længe der kun er en
direktør i selskabet og denne ikke har bopæl på
Færøerne, vil man nægte registrering. Men er der tillige
en direktør med bopæl på Færøerne, ville man
kunne give dispensation til at den anden direktør havde bopæl
udenfor Færøerne.
Årsagen til Skráseting Føroyas
afgørelse er, at man mener at den daglige ledelse af et selskab
registreret på Færøerne, også bør ligge her
hvor selskabets virksomhed foregår, så alle - både
myndigheder og andre der har med selskabet at gøre - nemt og hurtigt
kan komme i kontakt med ledelsen og/eller den der kan træffe
afgørelser på selskabets vegne.
P/F K er stiftet 06.11.1989 med en aktiekapital på
90.000 kr. Ifølge § 48 i den gamle A/S lov fra 1930 der var
gældende på Færøerne på det tidspunkt, var der
ikke krav om at selskaber med under 100.000 kr. i aktiekapital skulle have en
direktør, og førnævnte selskab anmeldte ikke nogen
direktør til registrering. Selskabets ledelse bestod derfor kun af en
bestyrelse, på trods af at tegningsreglen hele tiden har været at
selskabet blev tegnet af bestyrelsens formand eller direktør
Den 22.07.1993 blev aktiekapitalen forhøjet til
300.000 kr. hvilket betød at selskabet i henhold til § 48 i den gl.
A/S lov skulle have en direktør, men dette skete ikke, og selskabet
fortsatte uden direktør.
Da Skráseting Føroya derfor modtog skrivelse
af 28.09.1994 fra P/F A med ansøgning om dispensation i henhold til §
52, stk. 2 om at B kunne fortsætte som direktør i P/F K, kunne
ansøgningen ikke behandles da ingen direktør var registreret i
selskabet.
Derefter sker der intet i sagen før
Skráseting Føroya modtager registreringsanmeldelse og skrivelse
af 05.10.1995 bilagt skrivelse af 08.09.1995 fra P/F A, denne gang med
ansøgning om dispensation til at B kan blive direktør i P/F
K.
..."
I klageskrivelsen og i en supplerende skrivelse af 17.
januar 1996 har klageren i det væsentlige anført, hvad der har
været anført over for Skráseting Føroya. Herudover
har klageren blandt andet peget på, at således som
kommunikationsmulighederne er i dag, er der ingen problemer for selskabet med
at have en direktør bosiddende i Danmark.
I en af Erhvervsankenævnet indhentet udtalelse af
26. februar 1996 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtalt:
"...
I relation til aktieselskaber, der er registreret her, kan
styrelsen om bopælskravet for direktører oplyse:
I medfør af § 1 i bekendtgørelse nr. 1168 af
21. december 1994 om henlæggelse af visse beføjelser til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt om klageadgang over visse
afgørelser udøves erhvervsministerens beføjelse til at
undtage fra bopælskravet for direktører i henhold til
aktieselskabslovens § 52, stk. 2, af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Tilsvarende hjemmel fandtes i tidligere bekendtgørelser.
Beføjelsen er blevet udøvet under
hensyntagen til personernes statsborgerskab og bopæl. I praksis blev
der taget særligt hensyn til de nordiske landes statsborgere med
bopæl inden for Norden.
Der er undtagelsesfrit givet dispensation til de nordiske
landes statsborgere med bopæl inden for Norden, hvis blot der i det
pågældende selskab tillige var ansat en direktør med
bopæl her i landet, eller hvis flertallet af bestyrelsesmedlemmerne var
bosiddende her i landet.
For selskaber, der er registreret her, er denne praksis
ikke længere relevant, idet statsborgere i de nordiske lande - med
bopæl uden for Danmark - efter Finlands og Sveriges medlemsskab af EU
og Islands og Norges tilslutning til EØS-aftalen, nu kan registreres
som direktører med hjemmel i EU's regler om arbejdskraftens fri
bevægelighed, jf. art. 1 og 11 i forordning nr. 1612/68/EØF af
15. oktober 1968, jf. tillige § 1 i bekendtgørelse nr. 621 af 21. juli
1993 om fravigelse af bopælskrav m.v. i aktieselskabsloven og
anpartsselskabsloven.
Yderligere kan oplyses, at styrelsen ved afgørelsen
af, om kravene i aktieselskabslovens ? 52, stk. 2, er opfyldt, ikke sondrer mellem
personer, der har bopæl i Danmark, Grønland eller på
Færøerne. Det er styrelsens opfattelse, at også personer
bosiddende i Grønland eller på Færøerne umiddelbart
er omfattet af lovbestemmelsens ordlyd "her i landet". Af
lovbemærkninger til § 52, stk. 2, fremgår, at der ikke i
forbindelse med ikrafttræden af den nuværende bestemmelse er
tilsigtet en skærpelse af bopælskravet i forhold til den
tidligere § 49 i aktieselskabsloven af 1930. Når der i § 52, stk. 2,
anføres "her i landet" må dette derfor antages at være
synonymt med den tidligere bestemmelses "her i riget", der ud fra en sproglig
forståelse omfatter Danmark, Grønland og Færøerne.
Denne fortolkning har endvidere støtte i selve ordlyden af
aktieselskabslovens § 176, der nærmere redegør for, under hvilke
betingelser bl.a. § 52, stk. 2's, bopælskrav ikke finder
anvendelse.
Det vil således efter styrelsens opfattelse
være i overensstemmelse med aktieselskabslovens ? 52, stk. 2, at registrere en person med
bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne
som enedirektør i et dansk aktieselskab uden dispensation, da
direktøren efter styrelsens opfattelse umiddelbart opfylder
aktieselskabslovens bopælskrav for direktører."
Skráseting Føroya har, efter at være
blevet gjort bekendt med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udtalelse,
supplerende udtalt ved skrivelse af 27. marts 1996:
"Indledningsvis kan bemærkes, at den
beføjelse til at undtage fra bopælskravet for direktører
i henhold til A/S lovens § 52, stk 2, der i Danmark tilkommer Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i medfør af bekendtgørelse nr. 1168 af 21.
december 1994, ifølge samme § 52, stk. 2 i Anordning om
ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber nr. 250
af 3. maj 1993 her tilkommer den færøske
registreringsmyndighed.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtaler, at statsborgere i
de andre nordiske lande - med bopæl udenfor Danmark - efter Sveriges og
Finlands medlemssakab af EU og Island og Norges tilslutning til
EØS-aftalen, nu uden videre kan registreres som direktører i
dansk registrerede selskaber.
Færøerne er ikke medlem af EU og har ikke
tilsluttet sig EØS-aftalen, og man kan derfor ikke være bundet
til at følge denne praksis.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtaler endvidere at man
ikke sondrer mellem personer der har bopæl i Danmark, Grønland
eller på Færøerne. da man opfatter alle disse som
bosiddende "her i landet" jvf. A/S lovens § 52, stk. 2. Derudover
anføres, at det ikke fremgår af lovbemærkningerne til § 52
stk. 2 at der skulle være tilsigtet nogen skærpelse af
bopælskravet i forhold til den tidligere A/S lov fra 1930 lov hvor der
stod "her i riget" og at dette derfor er synonymt med den nuværende
lovs "her i landet".
Siden den tidligere A/S lov fra 1930 trådte i kraft,
er der sket ændringer i Færøernes rigsretlige status, idet
man i 1948 fik den færøske hjemmestyrelov, som gør at
Færøerne ikke mere er et amt i Danmark som det var i 1930, men
en selvstyrende del af riget.
Hvis formuleringen i den nuværende A/S lov fortsat
var "her i riget", ville alle med bopæl i Danmark, Grønland
eller på Færøerne utvivlsomt opfylde bopælskravet i
loven og kunne registreres som direktører i færøsk
registrerede selskaber.
Når ordlyden faktisk er ændret fra "riget" til
"landet" bevirker det, efter Skráseting Føroyas opfattelse, at
det nu kan fortolkes hvordan "her i landet" skal forstås. Den
ændrede rigsretlige status har også betydning for denne
opfattelse.
Dette betyder at vi fortolker "her i landet" ikke som
omfattende alle tre lande, men kun Færøerne.
Skráseting Føroya vil derfor fastholde at
"her i landet" vil vi fortolke som "på Færøerne".
Klageren har, efter at have haft Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens udtalelse af 26. februar 1996 og Skráseting
Føroyas supplerende udtalelse af 27. marts 1996 til gennemsyn, blandt
andet bemærket, at det nu er klarlagt, hvorledes reglerne forstås
og praktiseres i Danmark. Når en person bosiddende på
Færøerne uden videre kan registreres i et dansk registreret
selskab, står klageren uforstående over for, da reglerne er ens,
at en person bosiddende i Danmark så ikke kan registreres i et
færøsk registreret selskab.
Ankenævnet udtaler:
Som det fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
redegørelse, har bopælskravet i aktieselskabsloven, tidligere §
49, nu blandt andet § 52, stk. 2, stedse været forstået
således, at det omfatter personer med bopæl i Danmark,
Grønland og på Færøerne. Der er da heller ikke,
hverken efter ordlyden eller forarbejder til lovændringen i 1973, der
var begrundet i andre hensyn end Grønland og Færøerne,
grundlag for at antage, at ændringen indeholdt en begrænsning af
aktieselskabslovens bopælskrav til alene at omfatte personer med
bopæl i Danmark, men ikke i Grønland eller på
Færøerne.
Det bemærkes endvidere, at det materielle indhold af
aktieselskabsloven ikke er omfattet af lov nr. 137 af 23. marts 1948 som et
særanliggende, og den omstændighed at aktieselskabsloven, som
ændret i 1973 m.m. er sat ikraft for Færøerne ved
Anordning nr. 250 af 3. maj 1993 og dermed administreres af den
færøske registreringsmyndighed, kan ikke medføre at
loven, herunder blandt andet § 52, stk. 2, materielt er ændret for
så vidt angår Færøerne.
Som følge af det anførte ophæves den
af Skráseting Føroya ved skrivelse af 23. og 30. oktober 1995
trufne afgørelse, og det pålægges Skráseting
Føroya at foretage registreringen, idet den anmeldte direktør,
der har bopæl i Danmark, umiddelbart opfylder kravet om bopæl
efter § 52, stk. 2 i Anordning nr. 250 af 3. maj 1993 og som sådan har
ret til at blive registreret.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- 95-115.512, 31. oktober 1996 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. oktober 1996
Lignende dokumenter
- 95-115.512, 31. oktober 1996 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. oktober 1996
- Kendelse af 14. februar 1995. 94-53.871 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. februar 1995
- Afvist en klage fra en færøsk bank vedrørende kravene til bankens revisorer. Retsinformation · 24. september 1997
- 03-226.941 - Registreret revisor - krav om bestået kvalifikationseksamen (11. april 2005) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. april 2005
- 1995 BTL 253 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FINANSIERINGSFONDEN AF 1992 NR L 253 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 13. juni 1996
- RÅDETS AFGØRELSE af 22. november 2004 om undertegnelse og midlertidig anvendelse af en tillægsprotokol til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union (2005/106/EF) TILLÆGSPROTOKOL til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union EU-lovgivning · 22. november 2004