Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for drifts- og vedligeholdelsesudgifter udlejning af stuehus på landbrugsejendom med bopælspligt til medejer

KEN nr 9779 af 18/04/2007Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet13. august 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

vedr. Fradrag for drifts- og vedligeholdelsesudgifter – udlejning af

stuehus på

landbrugsejendom med bopælspligt til medejer

Klagen vedrører

fradrag for drift- og vedligeholdelsesomkostninger

ved udlejning af stuehus på landbrugsejendom med bopælspligt til medejer.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2003

Kapitalindkomst

Skatteankenævnet har opgjort

klagerens andel af overskud af stuehuset på ejendommen B til 8.747 kr.

Personlig indkomst

Landsskatteretten anmoder

SKAT om at foretage den nærmere talmæssige opgørelse af resultatet, jf.

Forretningsorden for Landsskatteretten § 17, stk. 2.

Sagens oplysninger

Klageren har i lige sameje

med sin broder erhvervet landbrugsejendommen B den 1. juni 1994.

Stuehusværdien

har pr. 1. januar 2003 udgjort 1.024.700 kr.

Ejendommen er omfattet af

landbrugslovgivningens regler om bopælspligt.

Broderen bebor stuehuset og

betaler husleje opgjort således:

2 % af 1.024.700 kr. – 1 % af

1.024.700 kr. (dog højest 3.000 kr.) = 20.494 kr. – 3.000 kr. = 17.949

kr.,

hvoraf 50 % vedrører klagerens ejerandel med i alt 8.748 kr.

Klageren har således modtaget

Læs alt

husleje med 8.748 kr. i indkomståret 2003, som han har indtægtsført.

Klageren har selvangivet

fradrag for udgifter i forbindelse med udlejningen med i alt 5.999 kr.

Udgifterne

vedrører forsikring og vedligeholdelse.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har opgjort

klagerens andel af lejeværdien for stuehuset på ejendommen B til 8.747 kr.,

idet der ikke er godkendt fradrag for drifts- og vedligeholdelsesudgifter

vedrørende ejendommen.

Ifølge ligningsvejledningen

gælder der for medejere af en landbrugsejendom, der er omfattet af

bopælspligt,

men hvor medejeren ikke bebor ejendommen, ikke de samme regler som ved

almindelig beboelsesejendomme. Det betyder, at i tilfælde, hvor en medejer

stiller et stuehus med bopælspligt vederlagsfrit til rådighed for en anden

medejer, skal ejeren, der ikke bor der, alene indtægtsføre en forholdsmæssig

andel af den opgjorte lejeværdi efter de gamle lejeværdiregler. Dette gælder

uanset indførelsen af ejendomsværdiskatten, jf. TS-cirkulære 2004-16. Der er

desuden henvist til SKM2002.129.LSR.

Klageren skal således

beskattes af en lejeværdi opgjort efter de gamle regler. Ifølge den daværende

ligningslovs § 15 E, stk. 1, beregnes lejeværdien med 2 % af det i § 15 B

opgjorte

beregningsgrundlag. Beregningsgrundlaget udgør ejendomsværdien af stuehuset

pr.

1. januar i det pågældende år. I

henhold til § 15 J udgør standardfradraget ved beregningen af ejendommens

resultat 1 % af beregningsgrundlaget, dog højest 3.000 kr.

Overskud af ejendommen er

herefter opgjort således:

2 % af 1.024.700 kr. – 1 % af

1.024.700 kr. (dog højest 3.000 kr.) = 20.494 kr. – 3.000 kr. = 17.949

kr.

Da klageren ejer 50 % af

ejendommen, skal han beskattes af overskud med i alt 8.747 kr.

Herefter og under henvisning

til TS-cirkulære 2004-16, pkt. 5, er der ikke grundlag for at godkende

fradrag

med de faktiske driftsudgifter, idet ejendommen skattemæssigt behandles i

overensstemmelse med de tidligere gældende regler om lejeværdi. Ifølge disse

regler var der ikke fradrag for faktiske udgifter, idet der i stedet

beregnedes

standardfradrag efter den dagældende ligningslovens § 15 J.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat

påstand om, at der godkendes fradrag for drifts- og vedligeholdelsesudgifter

med 5.999 kr. som selvangivet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1.

Repræsentanten har henvist

til Landsskatterettens kendelser offentliggjort i SKATM-2002-21-07,

SKATM-2002-21-06, SKATM-2002-21-04, SKATM-2002-11-02 og SKATM-2004-04-14.

Landsskatteretten anfører i

de refererede kendelser fra 2002, at for en medejer af en ejendom, som ikke

bebor den pågældende ejendom, men stiller den vederlagsfrit til rådighed for

en

nærtstående medejer, fastsættes lejeværdien som udgangspunkt til en

forholdsmæssig

del af ejendommens objektive udlejningsværdi.

I kendelserne lægger Retten

til grund, at ejendommene er omfattet af landbrugslovgivningens regler om

bopælspligt.

Herefter finder retten, at

ovenstående udgangspunkt må fraviges, så længe bopælspligten eksisterer, og

retten finder herefter alene grundlag for i det omhandlede indkomstår at

indtægtsføre A's forholdsmæssige andel af den procentvis opgjorte lejeværdi.

Under hensyntagen til

bopælspligten kan beskatningen af ”udlejningsværdien” altså efter

rettens

opfattelse passende sættes til andel af den procentvis opgjorte lejeværdi.

Reglerne om lejeværdi af egen

bolig er fra og med indkomståret 2000 afløst af regler om ejendomsværdiskat.

Told og Skattestyrelsen har i TSS-cir. af 18. marts 2005 meddelt, at

lejeværdien ved vederlagsfri udleje til medejer af stuehus til

landbrugsejendom

med bopælspligt passende kan sættes til et beløb svarende til en

forholdsmæssig

andel af 250 pct. af den ejendomsværdiskat, der kan beregnes for hele

boligen.

Landsskatteretten gør i

kendelserne fra 2002 op med indtægtssiden, men bemærker intet om

udgiftssiden.

Det gør landsskatteretten

derimod i kendelsen fra 20. november 1997, SKATM-2002-11-02, der også

vedrører

en landbrugsejendom i sameje. Her tilkendegiver landsskatteretten, at

udgifter,

der er forbundet med at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er

fradragsberettigede. Den medejer, der ikke beboede stuehuset, kan såvel

fratrække driftsudgifterne vedrørende stuehuset, som anvende

virksomhedsordningen på den udlejede del af stuehuset. Lejeværdien blev

beregnet som 2,5 % af ejendomsværdien. Sagen er efter repræsentantens

opfattelse parallel med nærværende sag.

I Landsskatterettens kendelse

af 15. december 2003, SKATM-2004-04-14, kan en medejer tilsvarende fratrække

sin andel af vedligeholdelsesomkostningerne til en fællesejet bolig. Han kan

til ejerperioden også medregne den periode, hvor han ikke selv havde brugt

boligen, ved opgørelsen af fradraget for opsatte vedligeholdelsesudgifter.

Afgørelsen vedrører indkomståret 2000, således at indførelsen af

ejendomsværdiskatten heller ikke havde betydning i denne relation. Skatteyder

boede ikke i ejendommen på tidspunktet for udførelsen af

vedligeholdelsesarbejdet.

Når medejeren, jf. ovenfor,

skal beskattes af en markedsleje, uanset hvordan den fastsættes, må han

derfor

have fradragsret for omkostningerne ved udlejningen. Dette støttes som

ovenfor

nævnt af to landsskatteretsafgørelser. Det forhold, at den objektive

lejeværdi

fastsættes relativt lavt på grund af bopælspligten, kan ikke dermed fratage

udlejningen dens erhvervsmæssige karakter, hvorfor boligen fortsat må anses

for

en udlejningsejendom jf. de nævnte landsskatteretskendelser.

Told og Skattestyrelsen har i

TSS-cirkulære 2004-16, pkt. 5 anført, at det er styrelsens opfattelse, at der

ikke er fradragsret for driftsudgifter, der er afholdt i forbindelse med

ejendommen.

Endvidere mener styrelsen, at

man ikke kan anvende virksomhedsordningen, når man anvender ovennævnte 250

pct.

regel. Også på dette område er det repræsentantens opfattelse, at den

ejerandel, der er udlejet til den anden medejer, skal anses for en

erhvervsmæssig virksomhed, der kan/skal indgå i virksomhedsskatteordningen.

Dette forhold fremgår også af kendelsen af 20. november 1997,

SKATM-2002-11-02.

Det forekommer, som om Told-

og Skattestyrelsen mener, at når den medejer, der ikke bebor stuehuset,

stiller

sin andel vederlagsfrit til rådighed for en medejer, "kun" skal

beskattes af en objektiv udlejningsværdi, der beregnes som 250 pct. af den

forholdsmæssige ejendomsværdiskat, så er det så "billig" en

beskatning, at det vil være urimeligt, hvis denne medejer også kunne

fratrække

vedligeholdelsesudgifterne på stuehuset efter statsskattelovens § 6, stk. 1,

litra a, og anvende virksomhedsordningen på den udlejede del.

Når den objektive

udlejningsværdi, for den medejer der ikke bebor stuehuset, kan beregnes som

250

pct. af den forholdsvise ejendomsværdiskat af hele stuehuset, så skyldes

dette

tilsyneladende, at dette grundlag af Landskatteretten findes at være et

passende udtryk for lejeværdien henset til bopælspligten.

Styrelsen henviser i

ovennævnte meddelelse til ligningslovens §

12 A, hvor udlejningsværdien af boligen opgøres på

tilsvarende vis. Efter ligningslovens §

12 A

betales imidlertid ejendomsværdiskat af den bolig,

der er stillet til rådighed for en medejer. Kun hvis forældrene betaler for

at

bo i boligen, skal man medregne den del af lejebetalingen, der overstiger 250

pct. af ejendomsværdiskatten. Og kun i denne situation anvendes den særlige

250

pct. regel i ligningslovens §

12 A. Af ligningsvejledningen 2005-

2, A.G.2.2.1 om fribolig til forældre fremgår, at:

”Der kan foretages fradrag

for faktiske udgifter, der er fradragsberettigede i forbindelse med udlejning

af ejendommen, se dog afsnit A.G.2.4.2 vedrørende tofamilieshuse.”

Vedrørende fribolig til

forældre fremgår det således af ligningsvejledningen, at der er fradrag for

driftsudgifter.

Gældende praksis fastlægges

af Landsskatteretten eller af domstolene. Praksis fastlægges ikke af

cirkulærer. Styrelsen kan ikke indskrænke skatteyders fradragsmulighed ved

udsendelse af cirkulære.

Således er praksis, at det

udelukkende er indtægten, der kan fastsættes ud fra ejendomsværdiskatten i de

specielle tilfælde, hvor markedslejen ikke vil være retvisende (sameje

landbrugsejendomme) og ved udlejning til ældre slægtninge

I begge tilfælde er praksis,

at ejendommene betragtes som erhvervsmæssigt udlejet, og dermed er der

fradrag

for udgifter afholdt i forbindelse med udlejningen. Resultatet skal opgøres

som

personlig indkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6 e.c.

Endvidere må der være

mulighed for at anvende virksomhedsordningens regler vedrørende udlejningen.

SKATs indstilling

Skatteankenævnets afgørelse

blev indstillet stadfæstet, idet TS-cirkulære nr. 2004-16 og Told- og

Skattestyrelsens meddelelse af 18. marts 2005, offentliggjort i

SKM2005.134.TSS, ikke er i strid med praksis.

Praksis vedrørende indkomstår

før 1998 er ikke relevant, idet Vestre Landsret i TfS 1997, 613 VLR udtalte,

at

ligningslovens § 15 I ikke regulerede de tilfælde, hvor en medejer af en

ejendom stillede sin ejerandel vederlagsfrit til rådighed for en anden

medejer.

I perioden fra 1998 og frem

skulle medejere, der stillede deres andel af en ejendom vederlagsfrit til

rådighed for en medejer, således beskattes af den objektive udlejningsværdi,

men Landsskatteretten offentliggjorde i SKM2002.129.LSR (TfS 2002, 308) en

kendelse, hvoraf det fremgik, at der for medejere af landbrugsejendomme, som

er

omfattet af bopælspligten, men hvor medejeren ikke bebor ejendommen, alene er

grundlag for, at medejeren skal indtægtsføre en forholdsmæssig andel af den

procentvis opgjorte lejeværdi. Dette medførte, at SKAT udarbejdede

TS-cirkulære

nr. 2004-16, der efter den dagældende skattestyrelseslovs regler gav mulighed

for genoptagelse.

SKAT præciserede de gældende

regler i meddelelse af 18. marts 2005, offentliggjort i SKM2005.134.TSS, hvor

det bl.a. blev fastslået, at der ikke er fradrag for faktiske omkostninger,

når

den objektive udlejningsværdi blev nedsat som anført i meddelelsen. Praksis

for

de omhandlede indkomstår må således anses for at være fastsat i

SKM2002.129.LSR

(TfS 2002, 308), TS-cirkulære nr. 2004-16 og SKM2005.134.TSS.

Det er SKATs opfattelse, at

der er tale om en nettolejeværdi, når de gunstige regler, der anført i

SKM2002.129.LSR (TfS 2002, 308), TS-cirkulære nr. 2004-16 og SKM2005.134.TSS,

anvendes. Det vil endvidere være en for stor begunstigelse af medejere af

landbrugsejendomme med bopælspligt, hvis der både ansættes en lempelig

skattepligtig indtægt og indrømmes fradrag for de faktiske udgifter som ved

almindelige udlejningsforhold.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Såfremt ejeren af en fast

ejendom overlader benyttelsen af denne til en slægtning eller en anden

nærtstående person enten vederlagsfrit eller for en lavere husleje end det

lejedes værdi, beskattes ejeren af differencen op til udlejningsværdien, idet

denne difference er en ikke-fradragsberettiget gaveydelse til lejeren, jf.

statsskattelovens

§ 4, stk. 1, litra b, 2. punktum.

Det fremgår af Told- og

Skattestyrelsens meddelelse af 18. marts 2005, offentliggjort i

SKM2005.134.TSS, at lejeværdien fra og med indkomståret 2000 tilsvarende

reglerne om fribolig for forældre m.fl. i ligningslovens §

12 A

kan ansættes til et beløb svarende til en

forholdsmæssig andel af 250 % af den ejendomsværdiskat, der kan beregnes for

hele boligen.

Der anses derimod ikke for at

være fornøden hjemmel til at afskære klageren for fradrag for drifts- og

vedligeholdelsesudgifter

efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og e, hvorfor klagerens udgifter

er fradragsberettigede.

SKAT anmodes herefter om at

foretage den nærmere talmæssige opgørelse, jf. Forretningsorden for

Landsskatteretten § 17, stk. 2.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter