Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for drifts- og vedligeholdelsesudgifter udlejning af stuehus på landbrugsejendom med bopælspligt til medejer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse
vedr. Fradrag for drifts- og vedligeholdelsesudgifter – udlejning af
stuehus på
landbrugsejendom med bopælspligt til medejer
Klagen vedrører
fradrag for drift- og vedligeholdelsesomkostninger
ved udlejning af stuehus på landbrugsejendom med bopælspligt til medejer.
Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2003
Kapitalindkomst
Skatteankenævnet har opgjort
klagerens andel af overskud af stuehuset på ejendommen B til 8.747 kr.
Personlig indkomst
Landsskatteretten anmoder
SKAT om at foretage den nærmere talmæssige opgørelse af resultatet, jf.
Forretningsorden for Landsskatteretten § 17, stk. 2.
Sagens oplysninger
Klageren har i lige sameje
med sin broder erhvervet landbrugsejendommen B den 1. juni 1994.
Stuehusværdien
har pr. 1. januar 2003 udgjort 1.024.700 kr.
Ejendommen er omfattet af
landbrugslovgivningens regler om bopælspligt.
Broderen bebor stuehuset og
betaler husleje opgjort således:
2 % af 1.024.700 kr. – 1 % af
1.024.700 kr. (dog højest 3.000 kr.) = 20.494 kr. – 3.000 kr. = 17.949
kr.,
hvoraf 50 % vedrører klagerens ejerandel med i alt 8.748 kr.
Klageren har således modtaget
Læs alt
husleje med 8.748 kr. i indkomståret 2003, som han har indtægtsført.
Klageren har selvangivet
fradrag for udgifter i forbindelse med udlejningen med i alt 5.999 kr.
Udgifterne
vedrører forsikring og vedligeholdelse.
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har opgjort
klagerens andel af lejeværdien for stuehuset på ejendommen B til 8.747 kr.,
idet der ikke er godkendt fradrag for drifts- og vedligeholdelsesudgifter
vedrørende ejendommen.
Ifølge ligningsvejledningen
gælder der for medejere af en landbrugsejendom, der er omfattet af
bopælspligt,
men hvor medejeren ikke bebor ejendommen, ikke de samme regler som ved
almindelig beboelsesejendomme. Det betyder, at i tilfælde, hvor en medejer
stiller et stuehus med bopælspligt vederlagsfrit til rådighed for en anden
medejer, skal ejeren, der ikke bor der, alene indtægtsføre en forholdsmæssig
andel af den opgjorte lejeværdi efter de gamle lejeværdiregler. Dette gælder
uanset indførelsen af ejendomsværdiskatten, jf. TS-cirkulære 2004-16. Der er
desuden henvist til SKM2002.129.LSR.
Klageren skal således
beskattes af en lejeværdi opgjort efter de gamle regler. Ifølge den daværende
ligningslovs § 15 E, stk. 1, beregnes lejeværdien med 2 % af det i § 15 B
opgjorte
beregningsgrundlag. Beregningsgrundlaget udgør ejendomsværdien af stuehuset
pr.
1. januar i det pågældende år. I
henhold til § 15 J udgør standardfradraget ved beregningen af ejendommens
resultat 1 % af beregningsgrundlaget, dog højest 3.000 kr.
Overskud af ejendommen er
herefter opgjort således:
2 % af 1.024.700 kr. – 1 % af
1.024.700 kr. (dog højest 3.000 kr.) = 20.494 kr. – 3.000 kr. = 17.949
kr.
Da klageren ejer 50 % af
ejendommen, skal han beskattes af overskud med i alt 8.747 kr.
Herefter og under henvisning
til TS-cirkulære 2004-16, pkt. 5, er der ikke grundlag for at godkende
fradrag
med de faktiske driftsudgifter, idet ejendommen skattemæssigt behandles i
overensstemmelse med de tidligere gældende regler om lejeværdi. Ifølge disse
regler var der ikke fradrag for faktiske udgifter, idet der i stedet
beregnedes
standardfradrag efter den dagældende ligningslovens § 15 J.
Klagerens påstand og argumenter
Repræsentanten har fremsat
påstand om, at der godkendes fradrag for drifts- og vedligeholdelsesudgifter
med 5.999 kr. som selvangivet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1.
Repræsentanten har henvist
til Landsskatterettens kendelser offentliggjort i SKATM-2002-21-07,
SKATM-2002-21-06, SKATM-2002-21-04, SKATM-2002-11-02 og SKATM-2004-04-14.
Landsskatteretten anfører i
de refererede kendelser fra 2002, at for en medejer af en ejendom, som ikke
bebor den pågældende ejendom, men stiller den vederlagsfrit til rådighed for
en
nærtstående medejer, fastsættes lejeværdien som udgangspunkt til en
forholdsmæssig
del af ejendommens objektive udlejningsværdi.
I kendelserne lægger Retten
til grund, at ejendommene er omfattet af landbrugslovgivningens regler om
bopælspligt.
Herefter finder retten, at
ovenstående udgangspunkt må fraviges, så længe bopælspligten eksisterer, og
retten finder herefter alene grundlag for i det omhandlede indkomstår at
indtægtsføre A's forholdsmæssige andel af den procentvis opgjorte lejeværdi.
Under hensyntagen til
bopælspligten kan beskatningen af ”udlejningsværdien” altså efter
rettens
opfattelse passende sættes til andel af den procentvis opgjorte lejeværdi.
Reglerne om lejeværdi af egen
bolig er fra og med indkomståret 2000 afløst af regler om ejendomsværdiskat.
Told og Skattestyrelsen har i TSS-cir. af 18. marts 2005 meddelt, at
lejeværdien ved vederlagsfri udleje til medejer af stuehus til
landbrugsejendom
med bopælspligt passende kan sættes til et beløb svarende til en
forholdsmæssig
andel af 250 pct. af den ejendomsværdiskat, der kan beregnes for hele
boligen.
Landsskatteretten gør i
kendelserne fra 2002 op med indtægtssiden, men bemærker intet om
udgiftssiden.
Det gør landsskatteretten
derimod i kendelsen fra 20. november 1997, SKATM-2002-11-02, der også
vedrører
en landbrugsejendom i sameje. Her tilkendegiver landsskatteretten, at
udgifter,
der er forbundet med at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er
fradragsberettigede. Den medejer, der ikke beboede stuehuset, kan såvel
fratrække driftsudgifterne vedrørende stuehuset, som anvende
virksomhedsordningen på den udlejede del af stuehuset. Lejeværdien blev
beregnet som 2,5 % af ejendomsværdien. Sagen er efter repræsentantens
opfattelse parallel med nærværende sag.
I Landsskatterettens kendelse
af 15. december 2003, SKATM-2004-04-14, kan en medejer tilsvarende fratrække
sin andel af vedligeholdelsesomkostningerne til en fællesejet bolig. Han kan
til ejerperioden også medregne den periode, hvor han ikke selv havde brugt
boligen, ved opgørelsen af fradraget for opsatte vedligeholdelsesudgifter.
Afgørelsen vedrører indkomståret 2000, således at indførelsen af
ejendomsværdiskatten heller ikke havde betydning i denne relation. Skatteyder
boede ikke i ejendommen på tidspunktet for udførelsen af
vedligeholdelsesarbejdet.
Når medejeren, jf. ovenfor,
skal beskattes af en markedsleje, uanset hvordan den fastsættes, må han
derfor
have fradragsret for omkostningerne ved udlejningen. Dette støttes som
ovenfor
nævnt af to landsskatteretsafgørelser. Det forhold, at den objektive
lejeværdi
fastsættes relativt lavt på grund af bopælspligten, kan ikke dermed fratage
udlejningen dens erhvervsmæssige karakter, hvorfor boligen fortsat må anses
for
en udlejningsejendom jf. de nævnte landsskatteretskendelser.
Told og Skattestyrelsen har i
TSS-cirkulære 2004-16, pkt. 5 anført, at det er styrelsens opfattelse, at der
ikke er fradragsret for driftsudgifter, der er afholdt i forbindelse med
ejendommen.
Endvidere mener styrelsen, at
man ikke kan anvende virksomhedsordningen, når man anvender ovennævnte 250
pct.
regel. Også på dette område er det repræsentantens opfattelse, at den
ejerandel, der er udlejet til den anden medejer, skal anses for en
erhvervsmæssig virksomhed, der kan/skal indgå i virksomhedsskatteordningen.
Dette forhold fremgår også af kendelsen af 20. november 1997,
SKATM-2002-11-02.
Det forekommer, som om Told-
og Skattestyrelsen mener, at når den medejer, der ikke bebor stuehuset,
stiller
sin andel vederlagsfrit til rådighed for en medejer, "kun" skal
beskattes af en objektiv udlejningsværdi, der beregnes som 250 pct. af den
forholdsmæssige ejendomsværdiskat, så er det så "billig" en
beskatning, at det vil være urimeligt, hvis denne medejer også kunne
fratrække
vedligeholdelsesudgifterne på stuehuset efter statsskattelovens § 6, stk. 1,
litra a, og anvende virksomhedsordningen på den udlejede del.
Når den objektive
udlejningsværdi, for den medejer der ikke bebor stuehuset, kan beregnes som
250
pct. af den forholdsvise ejendomsværdiskat af hele stuehuset, så skyldes
dette
tilsyneladende, at dette grundlag af Landskatteretten findes at være et
passende udtryk for lejeværdien henset til bopælspligten.
Styrelsen henviser i
ovennævnte meddelelse til ligningslovens §
12 A, hvor udlejningsværdien af boligen opgøres på
tilsvarende vis. Efter ligningslovens §
12 A
betales imidlertid ejendomsværdiskat af den bolig,
der er stillet til rådighed for en medejer. Kun hvis forældrene betaler for
at
bo i boligen, skal man medregne den del af lejebetalingen, der overstiger 250
pct. af ejendomsværdiskatten. Og kun i denne situation anvendes den særlige
250
pct. regel i ligningslovens §
12 A. Af ligningsvejledningen 2005-
2, A.G.2.2.1 om fribolig til forældre fremgår, at:
”Der kan foretages fradrag
for faktiske udgifter, der er fradragsberettigede i forbindelse med udlejning
af ejendommen, se dog afsnit A.G.2.4.2 vedrørende tofamilieshuse.”
Vedrørende fribolig til
forældre fremgår det således af ligningsvejledningen, at der er fradrag for
driftsudgifter.
Gældende praksis fastlægges
af Landsskatteretten eller af domstolene. Praksis fastlægges ikke af
cirkulærer. Styrelsen kan ikke indskrænke skatteyders fradragsmulighed ved
udsendelse af cirkulære.
Således er praksis, at det
udelukkende er indtægten, der kan fastsættes ud fra ejendomsværdiskatten i de
specielle tilfælde, hvor markedslejen ikke vil være retvisende (sameje
landbrugsejendomme) og ved udlejning til ældre slægtninge
I begge tilfælde er praksis,
at ejendommene betragtes som erhvervsmæssigt udlejet, og dermed er der
fradrag
for udgifter afholdt i forbindelse med udlejningen. Resultatet skal opgøres
som
personlig indkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6 e.c.
Endvidere må der være
mulighed for at anvende virksomhedsordningens regler vedrørende udlejningen.
SKATs indstilling
Skatteankenævnets afgørelse
blev indstillet stadfæstet, idet TS-cirkulære nr. 2004-16 og Told- og
Skattestyrelsens meddelelse af 18. marts 2005, offentliggjort i
SKM2005.134.TSS, ikke er i strid med praksis.
Praksis vedrørende indkomstår
før 1998 er ikke relevant, idet Vestre Landsret i TfS 1997, 613 VLR udtalte,
at
ligningslovens § 15 I ikke regulerede de tilfælde, hvor en medejer af en
ejendom stillede sin ejerandel vederlagsfrit til rådighed for en anden
medejer.
I perioden fra 1998 og frem
skulle medejere, der stillede deres andel af en ejendom vederlagsfrit til
rådighed for en medejer, således beskattes af den objektive udlejningsværdi,
men Landsskatteretten offentliggjorde i SKM2002.129.LSR (TfS 2002, 308) en
kendelse, hvoraf det fremgik, at der for medejere af landbrugsejendomme, som
er
omfattet af bopælspligten, men hvor medejeren ikke bebor ejendommen, alene er
grundlag for, at medejeren skal indtægtsføre en forholdsmæssig andel af den
procentvis opgjorte lejeværdi. Dette medførte, at SKAT udarbejdede
TS-cirkulære
nr. 2004-16, der efter den dagældende skattestyrelseslovs regler gav mulighed
for genoptagelse.
SKAT præciserede de gældende
regler i meddelelse af 18. marts 2005, offentliggjort i SKM2005.134.TSS, hvor
det bl.a. blev fastslået, at der ikke er fradrag for faktiske omkostninger,
når
den objektive udlejningsværdi blev nedsat som anført i meddelelsen. Praksis
for
de omhandlede indkomstår må således anses for at være fastsat i
SKM2002.129.LSR
(TfS 2002, 308), TS-cirkulære nr. 2004-16 og SKM2005.134.TSS.
Det er SKATs opfattelse, at
der er tale om en nettolejeværdi, når de gunstige regler, der anført i
SKM2002.129.LSR (TfS 2002, 308), TS-cirkulære nr. 2004-16 og SKM2005.134.TSS,
anvendes. Det vil endvidere være en for stor begunstigelse af medejere af
landbrugsejendomme med bopælspligt, hvis der både ansættes en lempelig
skattepligtig indtægt og indrømmes fradrag for de faktiske udgifter som ved
almindelige udlejningsforhold.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Såfremt ejeren af en fast
ejendom overlader benyttelsen af denne til en slægtning eller en anden
nærtstående person enten vederlagsfrit eller for en lavere husleje end det
lejedes værdi, beskattes ejeren af differencen op til udlejningsværdien, idet
denne difference er en ikke-fradragsberettiget gaveydelse til lejeren, jf.
statsskattelovens
§ 4, stk. 1, litra b, 2. punktum.
Det fremgår af Told- og
Skattestyrelsens meddelelse af 18. marts 2005, offentliggjort i
SKM2005.134.TSS, at lejeværdien fra og med indkomståret 2000 tilsvarende
reglerne om fribolig for forældre m.fl. i ligningslovens §
12 A
kan ansættes til et beløb svarende til en
forholdsmæssig andel af 250 % af den ejendomsværdiskat, der kan beregnes for
hele boligen.
Der anses derimod ikke for at
være fornøden hjemmel til at afskære klageren for fradrag for drifts- og
vedligeholdelsesudgifter
efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og e, hvorfor klagerens udgifter
er fradragsberettigede.
SKAT anmodes herefter om at
foretage den nærmere talmæssige opgørelse, jf. Forretningsorden for
Landsskatteretten § 17, stk. 2.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 12. november 2001
- Fradrag for befordring, fradrag for nyanskaffelser i udlejet sommerhus, fastsættelse af leje for lejlighed udlejet til datter, erhvervsmæssig udlejning af… Landsskatteretten · 2. juli 2009
- Fradrag for underskud af virksomhed – Virksomhedsordningen kan anvendes for stutteriet – Fradrag for ejendomsudgifter til forsikring og vedligehold m.fl. Landsskatteretten · 7. januar 2020
- Beskatning af udenlandsk indkomst, samt beskatning af resultat af udlejning af helårsbolig samt honorarindtægt efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse… Landsskatteretten · 15. september 2014
- Klagerens udlejning af jord, maskiner og bygning er erhvervsmæssig – Klageren kan anvende virksomhedsordningen – Fradrag for forsikrings- og ejendomsudgifter m.fl. Landsskatteretten · 27. september 2018
- Resultat af virksomhed – Nettolejeindtægt Landsskatteretten · 25. april 2025
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 14. februar 2002 vedrørende landbrug i sameje Retsinformation · 25. august 2003
- Landsskatteretskendelse af 12. september 2002 vedr. Landbrug sameje 2 ejendomme - lejeværdi Retsinformation · 12. september 2003
- Sag om prøvelse af Landsskatterettens kendelse om betaling af gaveafgift med 15 pct. af værdien af et stuehus på en landbrugsejendom, der var blevet overdraget som gave, idet reglerne om afgiftsnedsættelse efter boafgiftslovens § 23 a ikke fandt anvendelse Domsdatabasen · 3. oktober 2022
- Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for udgift til minirensningsanlæg Retsinformation · 15. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. afskrivningsgrundlag. Landbrug, blandet benyttet bygninger. Stuehus renoveret. Retsinformation · 12. august 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. ejendomsavancebeskatning - stuehus til en landbrugsejendom Retsinformation · 9. august 2012