Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 11363 af 12/11/1999Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet26. september 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Reduceret momsgrundlag

- kunstner

- unika produktion

Reference:

ML § 30, stk. 3

A's klage til Landsskatteretten skyldtes, at at told- og

skatteregionen havde truffet afgørelse om, at der for en del af de af

klageren fremstillede keramiske genstande ikke kunne afgiftsberigtiges efter

momslovens § 30, stk. 3, idet disse ikke kunne karakteriseres som unika i

henhold til momslovens § 69, stk. 4, nr. 4.

Det fremgik af sagens oplysninger, at B, der var

keramiker, var indehaver af A Keramik, der var et keramikerværksted med

butik. Virksomheden blev drevet i fællesskab med hustruen, der tillige

var keramiker. Det var oplyst, at B havde haft eget værksted siden

1967.

Det fremgik videre, at ægtefællerne havde

udviklet og arbejdet med en speciel teknik, uden brug af drejeskive eller

gipsform, for at tilfredsstille en bestemt udtryksform i ler. På

værkstedet var fremstillet skulpturer, relieffer samt figurer af

frøer, fugle, damer med hat og mand/kvinde. Det var oplyst, at

hustruen havde sine egne motiver/temaer, men at hun var med i

frøtemaet.

Videre fremgik det, at virksomheden var registreret 1.

januar 1996 efter momslovens § 49, stk. 2. 3. pkt. I perioden indtil 30.

september 1998 var der afregnet moms efter momslovens § 30, stk. 3, jf. § 69,

stk. 4, nr. 4, efter instruktion fra Told- og Skatteregionen.

Told- og skatteregionenen havde efter et besøg

på virksomheden truffet afgørelse om, at en del af produktionen

ikke kunne betragtes som unika i henhold til momslovens § 69, stk.4, nr. 4,

Læs alt

hvorfor disse, fra 1. januar 1999, skulle afgiftsberigtiges i henhold til

momslovens § 4 og ikke momslovens § 30, stk. 3.

Regionen havde anført, at den omhandlede del

drejede sig om keramiske genstande, der var fremstillet i flere eksemplarer

med små varianter og forskellige størrelser. Det var herved

anført, at der for disse varer ofte var tale om seriefremstilling,

eksempelvis frøer, damer med hat og mand/kvinde. Regionen havde

anført, at der vedrørende disse kunne bestilles yderligere

genstande af samme slags. Det var anført, at opbygningen af de enkelte

genstande skete efter samme grundprincip, men at detaljer gjorde, at de

endelige produkter ikke var fuldstændig ens. Endelig havde regionen

anført, at unika typisk ville være fremstillet i et eller ganske

få eksemplarer.

Klagerens revisor havde over for Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at omhandlede keramiske produkter skulle afgiftsberigtiges

i henhold til momslovens § 30, stk. 3, idet produkterne måtte anses for

at opfylde betingelser i momslovens § 69, stk. 4, nr. 4, om unika.

Revisoren havde oplyst, at figurerne var fremstillet i

hånden, og at det kunne tage op til en dag, at fremstille en enkelt

figur. Han havde dertil anført, at der aldrig var to figurer, der var

ens, men at temaet var det samme. Videre, at når figurerne skulle

brændes, foregik det af energisparehensyn når der var produceret

figurer i et antal, der var tilstrækkeligt til at fylde en ovn.

Revisoren havde anført, at det forhold, at der var

arbejdet ud fra samme tema, og at flere figurer blev brændt på

samme tid, ikke var det samme som seriefremstilling.

Han havde oplyst, at produktionen fortrinsvis blev solgt i

egen butik. Endvidere var der solgt gennem en udstilling forestået af

en række kunsthåndværkere i området, og i disse

tilfælde var der betalt salgsprovision til udstillingen.

Endvidere havde revisoren bestridt det af told- og

skatteregionen anførte om, at der kunne bestilles yderligere

eksemplarer. Han havde herved anført, at i et enkelt tilfælde i

forbindelse med en udstilling i Norge, var B blevet bedt om at fremsende

yderligere eksemplarer.

Han havde præciseret, at alle produkterne var

udført og signeret af ham selv.

Sammenfattende havde revisoren anført, at

omhandlede keramiske fremstillinger opfyldte betingelserne i momslovens § 69,

stk. 4, nr. 4, under hensyn til,

-

at produkterne var fremstillet af B,

-

at produkterne var signeret af B,

-

at produkterne ikke var fremstillet i serier, idet der

ikke var nogen fast plan for, hvad der skulle produceres en given dag,

-

at produktionstiden for den enkelte figur var lang,

hvilket indikerede, at der ikke var tale om seriefremstilling, og

-

at der ikke var to produkter, der var ens.

Landsskatteretten udtalte:

I henhold til momslovens § 30, stk. 3, kunne kunstnere

eller disses arvinger ved førstegangssalg af kunstnerens egne

kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, afgiftsberigtige de pågældende

genstande på et reduceret grundlag svarende til 20% af

afgiftsgrundlaget som fastsat efter §§ 27-29.

Momslovens § 69, stk. 4, opregnede, hvad der skulle

forstås ved kunstgenstande. I nr. 4 var som kunstgenstande angivet

keramiske unika udført af kunstneren og signeret af denne.

Af det til 6. momsdirektiv art. 26 a tilhørende

bilag I, litra a, vedrørende kunstgenstande fremgik tilsvarende af 5.

pkt.: keramiske unika, der udelukkende var udført af kunstneren, og

som var signeret af denne.

Ud fra de foreliggende oplysninger fandt

Landsskatteretten, at omhandlede keramiske genstande - frøer, damer

med hat, kvinde/mand - måtte karakteriseres som unika i henhold til

momslovens § 69, stk. 4, nr. 4. Der var herved henset til, at hver enkelt af

de omhandlede genstande var håndlavet af B, med deraf følgende

variationer i hvert eksemplar, ligesom disse var signeret af ham. Det

forhold, at han arbejdede ud fra et tema, kunne ikke fratage genstandenes

karakter af unika.

Der blev givet revisoren medhold i den nedlagte

påstand om, at omhandlede keramiske genstande kunne afgiftsberigtiges

efter momslovens § 30, stk. 3.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter