Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 15/9 2003 vedr. tilbagebetaling af energiafgifter.

KEN nr 10318 af 15/09/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 15/9 2003 vedr. tilbagebetaling af

energiafgifter.

Klagen skyldes, at ToldSkat regionen har anset dele af A’s

virksomhed for omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven, hvorfor

klageren ikke er anset for berettiget til fuld tilbagebetaling af

elektricitets- og kuldioxidafgift, jf. elektricitetsafgiftslovens § 11, stk.

2,

og kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 4, nr. 3.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren, der er en

selvejende virksomhed og er momsregistreret for den fulde virksomhed, havde

sin

oprindelse som forening med det formål at servicere og kontrollere kedler i

forbindelse med fast ejendom. Klagerens aktivitetsområde er senere blevet

udvidet, således at klagerens hovedaktivitetsområder nu udgøres af følgende:

a.

Serviceeftersyn og

kontrol af kedler i overensstemmelse med indgåede aftaler.

b.

Lovpligtig

energieftersyn på fast ejendom, den såkaldte energimærkeordning.

c.

Sekretariat for

Miljøstyrelsen i forbindelse med certificering af produktionsvirksomheder.

Det

drejer sig specielt om 2 mærker

.

d.

Forskningsvirksomhed.

e.

Undersøgelser i

Læs alt

forbindelse med miljøfarlige stoffer, herunder varmepåvirkning, miljøudslip

og

luftforurening.

Klagerens repræsentant har videre oplyst, at den

væsentligste aktivitet stadigvæk er at servicere og kontrollere kedler og

lign.

i fast ejendom på baggrund af indgåede aftaler. Typisk er der tale om

kedelanlæg i større målestok ofte i tilknytning til virksomheder.

Repræsentanten har fremlagt et eksempel på en sådan aftale, hvoraf fremgår

følgende:

”MEDLEMSAFTALE

(Teknisk serviceaftale)

( )

Serviceaftalen omfatter følgende ydelser:

-

Kontrol af

sikkerhedsudstyr for vagtfri drift på højtryksanlæg.

-

Vandanalyser

– Dampanlæg.

-

Syn af trykbeholdere

og rørsystemer.

Produkt

Kontrol af sikkerhedsudstyr for vagtfri drift på

højtryksanlæg.

( )

Resultatpræsentation

Resultaterne af

sikkerhedsafprøvningen afkrydses på en checkliste og noteres i kedelbogen

under

”særlig sagkyndig”.

Hvis der er bemærkninger til

afprøvningen eller sikkerhedsudstyret fremsendes en rapport med forslag til

forbedringer.

( )

Produkt

Vandanalyser

– Dampanlæg.

( )

Resultatpræsentation

Der udfyldes en

analyserapport med kommentarer og eventuelle vejledninger.

Produkt

Syn af trykbeholdere og

rørsystemer.

( )

Indhold

( )

Ud fra ovennævnte bestemmes

beholderens sikkerhedsmæssige tilstand, og hvis der skal foretages

reparationer, gives der forslag til dette.

( )

Medlemskabet inkluderer desuden:

-

Telefonkonsultation

vedrørende driftsforhold.

( )”

Vedrørende punkt b. har repræsentanten oplyst, at der er

tale om udøvelse af en offentlig kontrolfunktion, mens der vedrørende punkt

c.

er tale om, at klageren fungerer som sekretariat og påser om de modtagne

ansøgninger opfylder betingelserne i bekendtgørelse nr. 700 af 26. juni 2001

samt udsteder certifikater.

Særlig for så vidt angår forskningsaktiviteten har

repræsentanten fremlagt et eksempel herpå vedr. et forskningsprojekt, hvor

klageren har skulle afdække potentialet for udnyttelse af overskudsvarme fra

industrien.

Med hensyn til undersøgelser af miljøfarlige stoffer og

lignende, har repræsentanten oplyst, at man kan sammenligne denne aktivitet

med

det arbejde, som B Laboratorium udfører.

Af klagerens vedtægter § 2, fremgår der følgende:

”A’s formål er at opbygge, formidle og udnytte viden og

ekspertise på energi- og miljøområdet. A arbejder til gavn for medlemmerne og

samfundet i øvrigt ved at udøve teknologisk servicevirksomhed med kvalitet og

videnindhold som den markedsmæssige parameter.

Formålet opfyldes ved bl.a.

·

at opbygge og vedligeholde såvel generel

som højt specialiseret viden indenfor energi- og miljøområdet.

·

gennem udvikling, anvendt forskning og

service at sikre formidling af energi- og miljømæssig viden på et niveau, der

er internationalt anerkendt.

·

at anvise optimale løsninger under

hensyntagen til de til enhver tid gældende love samt de energi- og

miljømæssige

påvirkninger.”

Af klagerens hjemmeside under punktet kolleger fremgår

følgende:

”A’s medarbejderstab består af en meget høj grad af

akademiske og professionelle medarbejdere.( )”

Klageren har anmodet regionen om godtgørelse i henhold til

elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, idet klageren har fået godtgjort for

lidt energiafgifter i perioden 1. januar 1996 til 30. september 2000.

Ved den påklagede afgørelse har regionen ikke imødekommet

det ansøgte fuldt ud, idet nogle af de aktiviteter klageren udfører, er

omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven. Klageren er således ikke

anset

for berettiget til fradrag for den elafgift, der er forbrugt til de

aktiviteter, der må anses for at være omfattet af bilaget, jf.

elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 2. Som følge heraf kan der for disse

aktiviteter heller ikke kan opnås tilbagebetaling af C02-afgiften, jf.

kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 4, nr. 3.

Regionen har som begrundelse for afgørelsen anført, at

tilbagebetaling af energiafgifter ikke kan finde sted for så vidt angår

afsætning af de ydelser, der er nævnt i bilaget til

elektricitetsafgiftslovens,

jf. herved lovens § 11, stk. 2. Af bilaget til loven er bl.a. rådgivende

ingeniører nævnt.

Regionen har anført, at det afgørende for, om en aktivitet

kan anses for omfattet af bilaget, er selve ydelsens art. Regionen har i

denne

forbindelse henvist til Skatteministerens besvarelse af spørgsmål 11 fra

Skatteudvalget i juni 1993, hvor Skatteudvalget anmoder om at få listen over

bilagsvirksomheder specificeret på branchekoder, således som de er

registreret

hos toldvæsenet. Af svaret fremgår det, at ”Afgørelse af, hvorvidt en

virksomhed er omfattet af listen, beror imidlertid ikke på virksomhedens evt.

branchenummer, men på den konkrete aktivitet i virksomheden".

Besvarelsen

indeholder ligeledes en liste over de mest typisk forekommende branchekoder

vedrørende de i listen opførte aktiviteter. Den anførte liste i besvarelsen

er

således ikke fyldestgørende.

Regionen har videre henvist til, at momsregistrerede

virksomheder ved registrering tildeles en branchekode ud fra virksomhedens

egne

oplysninger om branche, hvilket således kan betyde, at de i henhold til

elektricitetsafgiftsloven m.v. ikke bliver registreret korrekt. Som følge

heraf

kan også andre branchekoder end dem, som er nævnt i Skatteministerens

besvarelse, være omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven, da det

vil

afhænge af en konkret bedømmelse af hver enkelt af virksomhedens aktiviteter.

Regionen har på baggrund heraf fundet, at klagerens

rådgivning i relation til virksomheder er omfattet af bilaget til

elafgiftsloven, da det falder ind under begrebet ”rådgivende

ingeniører”, der

er direkte nævnt i bilaget. Det samme gælder klagerens sekretariatsopgaver

for

Miljøstyrelsen, da dette må anses som enten rådgivnings- eller

bureauvirksomhed. Således er punkterne a, b og c i klagerens repræsentants

aktivitetsoversigt omfattet af bilaget, hvorfor der ikke kan ydes godtgørelse

for disse aktiviteter.

For så vidt angår klagerens henvisning til en af

Direktoratet for Toldvæsenet truffet afgørelse vedrørende Teknologisk

Institut,

der bl.a. omfattede forskningsarbejde, og hvor instituttet ikke blev anset

for

omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven, har regionen bemærket, at

den forskning som klageren udfører, er anvendt forskning og ikke

grundforskning. Regionen har hertil anført, at der skal skelnes mellem

anvendt

forskning og grundforskning, idet anvendt forskning er rådgivning. Dette

betyder, at den forskning (punkt d), klageren udfører, er omfattet af bilaget

til loven og derfor ikke tilbagebetalingsberettiget.

Endelig har regionen anført, at de arbejdsydelser, som

klageren udfører på varer, eksempelvis afprøvning, analyse (udviklings-,

forsøgs- og prøvningsarbejder – punkt e) og reparation samt de

undersøgelser og

analyser, der foretages mod vederlag i eget laboratorium, ikke er omfattet af

bilaget til elafgiftsloven, jf. herved ovennævnte afgørelse truffet af

Direktoratet for Toldvæsenet. Den afgift, der kan henføres hertil, er derfor

godtgørelsesberettiget.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren

er berettiget til fuld godtgørelse af energiafgifterne opkrævet i perioden

1996-2000.

Repræsentanten har til støtte for påstanden gjort gældende,

at ingen af de af klageren udførte aktiviteter er omfattet af bilaget til

elafgiftsloven. Repræsentanten har i denne forbindelse anført, at ifølge

ordlyden af elafgiftslovens § 11, stk. 1, gives der som udgangspunkt fuld

godtgørelse for energiafgifter til momsregistrerede virksomheder.

I forhold til denne hovedregel findes en undtagelse i

elafgiftslovens § 11, stk. 2, hvorefter afsætning af de i bilaget nævnte

ydelser ikke giver anledning til godtgørelse. I bilaget omtales

"rådgivende ingeniører". Til nærmere forståelse af denne

begrænsning

har repræsentanten henvist til tilblivelsen af loven i 1979, hvor der med

lovforslag nr. 230 fremsat den 21. juni 1979 først var tale om en

positivliste,

hvorefter de virksomheder, der kunne få afgiften godtgjort, var nævnt

positivt.

Det drejede sig blandt andet om:

Arbejdsydelser på varer, herunder fremstilling,

bearbejdning, montering, afprøvning, analyse, forandring, reparation,

vedligeholdelse og rengøring samt konstruktion og formgivning af varer.

Arbejdsydelser på jord, bygninger og anden fast

ejendom, herunder jordbearbejdning, udgravning, planering, opførelse,

ombygning, reparation, vedligeholdelse og rengøring.

Projekteringsarbejde og anden teknisk bistand i

forbindelse med anlæg, opførelse, ombygning, indretning, reparation og

vedligeholdelse m.v. af bygninger og anden fast ejendom.

Ved lovens endelige tilblivelse blev listen ændret til en

negativliste, hvor der blandt andet blev anført "rådgivende

ingeniører". Det er derfor andet arbejde end det ovenfor anførte, der er

tænkt på, nemlig det egentlige rådgivende arbejde, som også kendes fra

advokater og revisorer.

Enkelte af de arbejdsområder som klageren beskæftiger sig

med kræver angiveligt medarbejdere med uddannelsen "ingeniører",

eksempelvis vedrørende aktiviteten omkring eftersyn og kontrol af kedler

m.v.,

hvor der kan forekomme situationer, hvor kunderne vil efterspørge

alternativer

og valgmuligheder i forbindelse med nyanlæg og udskiftning af de tekniske

anlæg. Der er imidlertid ikke i disse tilfælde tale om ”rådgivende

ingeniører”

i den forstand, lovgiver har fastlagt, jf. herved forarbejderne til

lovændringen i 1979, eller

noget der kan

sidestilles hermed. I øvrigt er der i det væsentligste tale om arbejde udført

af maskinmestre og andre maskinuddannede personer, som ikke kan sammenlignes

med rådgivende ingeniører. Repræsentanten har i denne forbindelse bemærket,

at

det hverken af forarbejderne eller lovens ordlyd er mulighed for at

sidestille

aktiviteter med hinanden.

Repræsentanten har endvidere henvist til den af

Landsskatteretten trufne afgørelse i sagen om et revisionsfirmas aktiviteter,

refereret i TfS 2000 681, der er sammenlignelig med nærværende sag. I

kendelsen

gav Landsskatterettens flertal netop medhold i, at enkeltdele af de solgte

ydelser ikke var indeholdt i bilaget til lovgivningen, bl.a. aktiviteterne

miljøstyring og miljøforhold. Disse aktiviteter var netop et gennemgående

træk

hos klageren vedr. medlemsaftalerne, energisyn, miljømærkeordningen samt

laboratorieundersøgelserne.

Repræsentanten har endelig henvist til, at der foreligger en

række afgørelser om fuld godtgørelse for energiafgifter vedrørende flere

lignende virksomheder som klageren. Disse virksomheder yder ikke nogen form

for

rådgivning, men fungerer alene som et slags godkendelsesorgan for

virksomheder,

der har behov for en uvildig accept af for eksempel en produktionsmetode.

I afgørelsen vedrørende Teknologisk Institut blev det

fastslået, at der her var tale om typer af rådgivning, som faldt uden for

bilaget, når rådgivningen var direkte knyttet til et konkret anlæg, hvilket

på

samme måde er tilfældet med klagerens aktivitet i forbindelse med eftersyn og

kontrol af kedler m.v.

Landsskatteretten

skal udtale:

I medfør af elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, kan

momsregistrerede virksomheder, bortset fra de i stk. 2, nævnte tilfælde, få

tilbagebetalt afgiften af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige

elektricitet. Endvidere kan der i henhold til kuldioxidafgiftslovens § 9,

stk.

1, jf. stk. 4, nr. 3, ske tilbagebetaling af 10 % af afgiften efter denne lov

for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter § 11, i

elektricitetsafgiftsloven.

Som undtagelse hertil fremgår det af

elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 2, at tilbagebetaling ikke kan finde

sted

for så vidt angår afsætning af de i bilaget til loven nævnte ydelser. Bilaget

til elektricitetsafgiftsloven (benævnt: liste over momsregistrerede

virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling

af elafgift) omfatter følgende virksomheder: advokater, arkitekter, bureauer

(bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer), forlystelser, herunder

teaterforestillinger, biografforestillinger m.v., landinspektører, mæglere,

reklame, revisorer, rådgivende ingeniører.

Landsskatteretten bemærker, at det er de i den pågældende

virksomhed udøvede aktiviteter, og ikke dens betegnelse, der er afgørende

for,

hvorvidt virksomheden er omfattet af det nævnte bilag.

Landsskatteretten lægger til grund, at klagerens

aktiviteter, således som de er angivet i klagerens repræsentants

klageskrivelse, kan udøves selvstændigt og uafhængigt af hinanden.

Landsskatteretten lægger endvidere til grund, at disse aktiviteter hver især

er

anset som momspligtige aktiviteter.

For så vidt angår aktiviteten vedr. ”serviceeftersyn og

kontrol af kedler i overensstemmelse med indgåede aftaler” (pkt. a)

finder

Landskatteretten, at denne aktivitet må anses at være omfattet af bilaget som

”rådgivende ingeniører”. Der er herved lagt vægt på, at der ifølge

disse

aftaler, som der er fremlagt eksempel på, ligeledes ydes rådgivning, der kan

sidestilles med de aktiviteter, der udøves af rådgivende ingeniører. Der kan

således ikke ydes godtgørelse for afgifter, der vedrører denne aktivitet.

Aktiviteterne ”lovpligtig energieftersyn på fast ejendom

(Energimærkeordningen)” (pkt. b) samt Sekretariat for Miljøstyrelsen i

forbindelse med certificering af produktionsvirksomheder, specielt vedr.

mærkerne” (pkt. c) finder Landsskatteretten er omfattet af bilaget som

bureauer, idet der er tale om aktiviteter som ikke har en vareproducerende

eller rådgivende karakter, men derimod må karakteriseres som

service-/tjenesteydelser,

hvorfor der således heller ikke kan ydes godtgørelse for disse aktiviteter.

Aktiviteten ”forskningsvirksomhed”, finder Landsskatteretten

ikke er omfattet af bilaget. Retten har herved henset til, at aktiviteten kan

sidestilles med produktion af varer, og forudsætter udstyr, der kan

sammenlignes med det, der findes i industriel produktion, jf. herved

Direktoratet for Toldvæsenets afgørelse af 27. februar 1989 vedr. Teknologisk

Institut. Landsskatteretten bemærker hertil, at det ikke kan anses som

afgørende, om der er tale om grundforskning eller anvendt forskning, men

derimod om den pågældende aktivitet kan henføres til bilaget eller ej. Der

kan

således ydes godtgørelse for denne aktivitet.

Endelig bemærkes, at regionen har anerkendt, at aktiviteten

”undersøgelser i forbindelse med miljøfarlige stoffer, herunder

varmepåvirkning, miljøudslip og luftforurening” (pkt. e) ikke er

omfattet af

bilaget til loven. Klageren er derfor berettiget til godtgørelse for denne

aktivitet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter