Landsskatteretskendelse af 15/9 2003 vedr. tilbagebetaling af energiafgifter.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 15/9 2003 vedr. tilbagebetaling af
energiafgifter.
Klagen skyldes, at ToldSkat regionen har anset dele af A’s
virksomhed for omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven, hvorfor
klageren ikke er anset for berettiget til fuld tilbagebetaling af
elektricitets- og kuldioxidafgift, jf. elektricitetsafgiftslovens § 11, stk.
2,
og kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 4, nr. 3.
Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren, der er en
selvejende virksomhed og er momsregistreret for den fulde virksomhed, havde
sin
oprindelse som forening med det formål at servicere og kontrollere kedler i
forbindelse med fast ejendom. Klagerens aktivitetsområde er senere blevet
udvidet, således at klagerens hovedaktivitetsområder nu udgøres af følgende:
a.
Serviceeftersyn og
kontrol af kedler i overensstemmelse med indgåede aftaler.
b.
Lovpligtig
energieftersyn på fast ejendom, den såkaldte energimærkeordning.
c.
Sekretariat for
Miljøstyrelsen i forbindelse med certificering af produktionsvirksomheder.
Det
drejer sig specielt om 2 mærker
.
d.
Forskningsvirksomhed.
e.
Undersøgelser i
Læs alt
forbindelse med miljøfarlige stoffer, herunder varmepåvirkning, miljøudslip
og
luftforurening.
Klagerens repræsentant har videre oplyst, at den
væsentligste aktivitet stadigvæk er at servicere og kontrollere kedler og
lign.
i fast ejendom på baggrund af indgåede aftaler. Typisk er der tale om
kedelanlæg i større målestok ofte i tilknytning til virksomheder.
Repræsentanten har fremlagt et eksempel på en sådan aftale, hvoraf fremgår
følgende:
”MEDLEMSAFTALE
(Teknisk serviceaftale)
( )
Serviceaftalen omfatter følgende ydelser:
-
Kontrol af
sikkerhedsudstyr for vagtfri drift på højtryksanlæg.
-
Vandanalyser
– Dampanlæg.
-
Syn af trykbeholdere
og rørsystemer.
Produkt
Kontrol af sikkerhedsudstyr for vagtfri drift på
højtryksanlæg.
( )
Resultatpræsentation
Resultaterne af
sikkerhedsafprøvningen afkrydses på en checkliste og noteres i kedelbogen
under
”særlig sagkyndig”.
Hvis der er bemærkninger til
afprøvningen eller sikkerhedsudstyret fremsendes en rapport med forslag til
forbedringer.
( )
Produkt
Vandanalyser
– Dampanlæg.
( )
Resultatpræsentation
Der udfyldes en
analyserapport med kommentarer og eventuelle vejledninger.
Produkt
Syn af trykbeholdere og
rørsystemer.
( )
Indhold
( )
Ud fra ovennævnte bestemmes
beholderens sikkerhedsmæssige tilstand, og hvis der skal foretages
reparationer, gives der forslag til dette.
( )
Medlemskabet inkluderer desuden:
-
Telefonkonsultation
vedrørende driftsforhold.
( )”
Vedrørende punkt b. har repræsentanten oplyst, at der er
tale om udøvelse af en offentlig kontrolfunktion, mens der vedrørende punkt
c.
er tale om, at klageren fungerer som sekretariat og påser om de modtagne
ansøgninger opfylder betingelserne i bekendtgørelse nr. 700 af 26. juni 2001
samt udsteder certifikater.
Særlig for så vidt angår forskningsaktiviteten har
repræsentanten fremlagt et eksempel herpå vedr. et forskningsprojekt, hvor
klageren har skulle afdække potentialet for udnyttelse af overskudsvarme fra
industrien.
Med hensyn til undersøgelser af miljøfarlige stoffer og
lignende, har repræsentanten oplyst, at man kan sammenligne denne aktivitet
med
det arbejde, som B Laboratorium udfører.
Af klagerens vedtægter § 2, fremgår der følgende:
”A’s formål er at opbygge, formidle og udnytte viden og
ekspertise på energi- og miljøområdet. A arbejder til gavn for medlemmerne og
samfundet i øvrigt ved at udøve teknologisk servicevirksomhed med kvalitet og
videnindhold som den markedsmæssige parameter.
Formålet opfyldes ved bl.a.
·
at opbygge og vedligeholde såvel generel
som højt specialiseret viden indenfor energi- og miljøområdet.
·
gennem udvikling, anvendt forskning og
service at sikre formidling af energi- og miljømæssig viden på et niveau, der
er internationalt anerkendt.
·
at anvise optimale løsninger under
hensyntagen til de til enhver tid gældende love samt de energi- og
miljømæssige
påvirkninger.”
Af klagerens hjemmeside under punktet kolleger fremgår
følgende:
”A’s medarbejderstab består af en meget høj grad af
akademiske og professionelle medarbejdere.( )”
Klageren har anmodet regionen om godtgørelse i henhold til
elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, idet klageren har fået godtgjort for
lidt energiafgifter i perioden 1. januar 1996 til 30. september 2000.
Ved den påklagede afgørelse har regionen ikke imødekommet
det ansøgte fuldt ud, idet nogle af de aktiviteter klageren udfører, er
omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven. Klageren er således ikke
anset
for berettiget til fradrag for den elafgift, der er forbrugt til de
aktiviteter, der må anses for at være omfattet af bilaget, jf.
elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 2. Som følge heraf kan der for disse
aktiviteter heller ikke kan opnås tilbagebetaling af C02-afgiften, jf.
kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 4, nr. 3.
Regionen har som begrundelse for afgørelsen anført, at
tilbagebetaling af energiafgifter ikke kan finde sted for så vidt angår
afsætning af de ydelser, der er nævnt i bilaget til
elektricitetsafgiftslovens,
jf. herved lovens § 11, stk. 2. Af bilaget til loven er bl.a. rådgivende
ingeniører nævnt.
Regionen har anført, at det afgørende for, om en aktivitet
kan anses for omfattet af bilaget, er selve ydelsens art. Regionen har i
denne
forbindelse henvist til Skatteministerens besvarelse af spørgsmål 11 fra
Skatteudvalget i juni 1993, hvor Skatteudvalget anmoder om at få listen over
bilagsvirksomheder specificeret på branchekoder, således som de er
registreret
hos toldvæsenet. Af svaret fremgår det, at ”Afgørelse af, hvorvidt en
virksomhed er omfattet af listen, beror imidlertid ikke på virksomhedens evt.
branchenummer, men på den konkrete aktivitet i virksomheden".
Besvarelsen
indeholder ligeledes en liste over de mest typisk forekommende branchekoder
vedrørende de i listen opførte aktiviteter. Den anførte liste i besvarelsen
er
således ikke fyldestgørende.
Regionen har videre henvist til, at momsregistrerede
virksomheder ved registrering tildeles en branchekode ud fra virksomhedens
egne
oplysninger om branche, hvilket således kan betyde, at de i henhold til
elektricitetsafgiftsloven m.v. ikke bliver registreret korrekt. Som følge
heraf
kan også andre branchekoder end dem, som er nævnt i Skatteministerens
besvarelse, være omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven, da det
vil
afhænge af en konkret bedømmelse af hver enkelt af virksomhedens aktiviteter.
Regionen har på baggrund heraf fundet, at klagerens
rådgivning i relation til virksomheder er omfattet af bilaget til
elafgiftsloven, da det falder ind under begrebet ”rådgivende
ingeniører”, der
er direkte nævnt i bilaget. Det samme gælder klagerens sekretariatsopgaver
for
Miljøstyrelsen, da dette må anses som enten rådgivnings- eller
bureauvirksomhed. Således er punkterne a, b og c i klagerens repræsentants
aktivitetsoversigt omfattet af bilaget, hvorfor der ikke kan ydes godtgørelse
for disse aktiviteter.
For så vidt angår klagerens henvisning til en af
Direktoratet for Toldvæsenet truffet afgørelse vedrørende Teknologisk
Institut,
der bl.a. omfattede forskningsarbejde, og hvor instituttet ikke blev anset
for
omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven, har regionen bemærket, at
den forskning som klageren udfører, er anvendt forskning og ikke
grundforskning. Regionen har hertil anført, at der skal skelnes mellem
anvendt
forskning og grundforskning, idet anvendt forskning er rådgivning. Dette
betyder, at den forskning (punkt d), klageren udfører, er omfattet af bilaget
til loven og derfor ikke tilbagebetalingsberettiget.
Endelig har regionen anført, at de arbejdsydelser, som
klageren udfører på varer, eksempelvis afprøvning, analyse (udviklings-,
forsøgs- og prøvningsarbejder – punkt e) og reparation samt de
undersøgelser og
analyser, der foretages mod vederlag i eget laboratorium, ikke er omfattet af
bilaget til elafgiftsloven, jf. herved ovennævnte afgørelse truffet af
Direktoratet for Toldvæsenet. Den afgift, der kan henføres hertil, er derfor
godtgørelsesberettiget.
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren
er berettiget til fuld godtgørelse af energiafgifterne opkrævet i perioden
1996-2000.
Repræsentanten har til støtte for påstanden gjort gældende,
at ingen af de af klageren udførte aktiviteter er omfattet af bilaget til
elafgiftsloven. Repræsentanten har i denne forbindelse anført, at ifølge
ordlyden af elafgiftslovens § 11, stk. 1, gives der som udgangspunkt fuld
godtgørelse for energiafgifter til momsregistrerede virksomheder.
I forhold til denne hovedregel findes en undtagelse i
elafgiftslovens § 11, stk. 2, hvorefter afsætning af de i bilaget nævnte
ydelser ikke giver anledning til godtgørelse. I bilaget omtales
"rådgivende ingeniører". Til nærmere forståelse af denne
begrænsning
har repræsentanten henvist til tilblivelsen af loven i 1979, hvor der med
lovforslag nr. 230 fremsat den 21. juni 1979 først var tale om en
positivliste,
hvorefter de virksomheder, der kunne få afgiften godtgjort, var nævnt
positivt.
Det drejede sig blandt andet om:
Arbejdsydelser på varer, herunder fremstilling,
bearbejdning, montering, afprøvning, analyse, forandring, reparation,
vedligeholdelse og rengøring samt konstruktion og formgivning af varer.
Arbejdsydelser på jord, bygninger og anden fast
ejendom, herunder jordbearbejdning, udgravning, planering, opførelse,
ombygning, reparation, vedligeholdelse og rengøring.
Projekteringsarbejde og anden teknisk bistand i
forbindelse med anlæg, opførelse, ombygning, indretning, reparation og
vedligeholdelse m.v. af bygninger og anden fast ejendom.
Ved lovens endelige tilblivelse blev listen ændret til en
negativliste, hvor der blandt andet blev anført "rådgivende
ingeniører". Det er derfor andet arbejde end det ovenfor anførte, der er
tænkt på, nemlig det egentlige rådgivende arbejde, som også kendes fra
advokater og revisorer.
Enkelte af de arbejdsområder som klageren beskæftiger sig
med kræver angiveligt medarbejdere med uddannelsen "ingeniører",
eksempelvis vedrørende aktiviteten omkring eftersyn og kontrol af kedler
m.v.,
hvor der kan forekomme situationer, hvor kunderne vil efterspørge
alternativer
og valgmuligheder i forbindelse med nyanlæg og udskiftning af de tekniske
anlæg. Der er imidlertid ikke i disse tilfælde tale om ”rådgivende
ingeniører”
i den forstand, lovgiver har fastlagt, jf. herved forarbejderne til
lovændringen i 1979, eller
noget der kan
sidestilles hermed. I øvrigt er der i det væsentligste tale om arbejde udført
af maskinmestre og andre maskinuddannede personer, som ikke kan sammenlignes
med rådgivende ingeniører. Repræsentanten har i denne forbindelse bemærket,
at
det hverken af forarbejderne eller lovens ordlyd er mulighed for at
sidestille
aktiviteter med hinanden.
Repræsentanten har endvidere henvist til den af
Landsskatteretten trufne afgørelse i sagen om et revisionsfirmas aktiviteter,
refereret i TfS 2000 681, der er sammenlignelig med nærværende sag. I
kendelsen
gav Landsskatterettens flertal netop medhold i, at enkeltdele af de solgte
ydelser ikke var indeholdt i bilaget til lovgivningen, bl.a. aktiviteterne
miljøstyring og miljøforhold. Disse aktiviteter var netop et gennemgående
træk
hos klageren vedr. medlemsaftalerne, energisyn, miljømærkeordningen samt
laboratorieundersøgelserne.
Repræsentanten har endelig henvist til, at der foreligger en
række afgørelser om fuld godtgørelse for energiafgifter vedrørende flere
lignende virksomheder som klageren. Disse virksomheder yder ikke nogen form
for
rådgivning, men fungerer alene som et slags godkendelsesorgan for
virksomheder,
der har behov for en uvildig accept af for eksempel en produktionsmetode.
I afgørelsen vedrørende Teknologisk Institut blev det
fastslået, at der her var tale om typer af rådgivning, som faldt uden for
bilaget, når rådgivningen var direkte knyttet til et konkret anlæg, hvilket
på
samme måde er tilfældet med klagerens aktivitet i forbindelse med eftersyn og
kontrol af kedler m.v.
Landsskatteretten
skal udtale:
I medfør af elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, kan
momsregistrerede virksomheder, bortset fra de i stk. 2, nævnte tilfælde, få
tilbagebetalt afgiften af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige
elektricitet. Endvidere kan der i henhold til kuldioxidafgiftslovens § 9,
stk.
1, jf. stk. 4, nr. 3, ske tilbagebetaling af 10 % af afgiften efter denne lov
for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter § 11, i
elektricitetsafgiftsloven.
Som undtagelse hertil fremgår det af
elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 2, at tilbagebetaling ikke kan finde
sted
for så vidt angår afsætning af de i bilaget til loven nævnte ydelser. Bilaget
til elektricitetsafgiftsloven (benævnt: liste over momsregistrerede
virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling
af elafgift) omfatter følgende virksomheder: advokater, arkitekter, bureauer
(bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer), forlystelser, herunder
teaterforestillinger, biografforestillinger m.v., landinspektører, mæglere,
reklame, revisorer, rådgivende ingeniører.
Landsskatteretten bemærker, at det er de i den pågældende
virksomhed udøvede aktiviteter, og ikke dens betegnelse, der er afgørende
for,
hvorvidt virksomheden er omfattet af det nævnte bilag.
Landsskatteretten lægger til grund, at klagerens
aktiviteter, således som de er angivet i klagerens repræsentants
klageskrivelse, kan udøves selvstændigt og uafhængigt af hinanden.
Landsskatteretten lægger endvidere til grund, at disse aktiviteter hver især
er
anset som momspligtige aktiviteter.
For så vidt angår aktiviteten vedr. ”serviceeftersyn og
kontrol af kedler i overensstemmelse med indgåede aftaler” (pkt. a)
finder
Landskatteretten, at denne aktivitet må anses at være omfattet af bilaget som
”rådgivende ingeniører”. Der er herved lagt vægt på, at der ifølge
disse
aftaler, som der er fremlagt eksempel på, ligeledes ydes rådgivning, der kan
sidestilles med de aktiviteter, der udøves af rådgivende ingeniører. Der kan
således ikke ydes godtgørelse for afgifter, der vedrører denne aktivitet.
Aktiviteterne ”lovpligtig energieftersyn på fast ejendom
(Energimærkeordningen)” (pkt. b) samt Sekretariat for Miljøstyrelsen i
forbindelse med certificering af produktionsvirksomheder, specielt vedr.
mærkerne” (pkt. c) finder Landsskatteretten er omfattet af bilaget som
bureauer, idet der er tale om aktiviteter som ikke har en vareproducerende
eller rådgivende karakter, men derimod må karakteriseres som
service-/tjenesteydelser,
hvorfor der således heller ikke kan ydes godtgørelse for disse aktiviteter.
Aktiviteten ”forskningsvirksomhed”, finder Landsskatteretten
ikke er omfattet af bilaget. Retten har herved henset til, at aktiviteten kan
sidestilles med produktion af varer, og forudsætter udstyr, der kan
sammenlignes med det, der findes i industriel produktion, jf. herved
Direktoratet for Toldvæsenets afgørelse af 27. februar 1989 vedr. Teknologisk
Institut. Landsskatteretten bemærker hertil, at det ikke kan anses som
afgørende, om der er tale om grundforskning eller anvendt forskning, men
derimod om den pågældende aktivitet kan henføres til bilaget eller ej. Der
kan
således ydes godtgørelse for denne aktivitet.
Endelig bemærkes, at regionen har anerkendt, at aktiviteten
”undersøgelser i forbindelse med miljøfarlige stoffer, herunder
varmepåvirkning, miljøudslip og luftforurening” (pkt. e) ikke er
omfattet af
bilaget til loven. Klageren er derfor berettiget til godtgørelse for denne
aktivitet.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen angår prøvelse af Landsskatterettens afgørelser, hvorved Landsskatteretten har stadfæstet Skattestyrelsens afgørelser om, at de sagsøgende kommuner ikke er berettiget til refusion af elafgift pålagt elektricitet anvendt til vejbelysning Domsdatabasen · 11. juli 2025
- Moms – gymnasiums momspligt og fradragsret – godtgørelse af elafgift Retsinformation · 15. november 2008
- Afgiftsgodtgørelse efter el-patronordningen Retsinformation · 22. november 2016
- Landsskatteretskendelse af 31/8 2001 vedr. godtgørelse af elafgift til rumopvarmning på kro. Retsinformation · 21. august 2003
- Køleanlæg - overskudsvarme - udgifter til nyttiggørelse Retsinformation · 28. juni 2019
- Afgift af elektricitet spørgsmål om afgiftsgodtgørelse for elforbrug i materiel, der udlejes Retsinformation · 19. januar 2007
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 24. juli 2003 vedr. Godtgørelse af elafgift - Oversættervirksomhed Retsinformation · 30. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. godtgørelse af energi- og CO2-afgift af energi forbrugt til stilstandsvarme og tankopvarmning Retsinformation · 13. august 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. godtgørelse af energiafgift kommunale havne Retsinformation · 29. juni 2005
- Landsskatteretskendelse af 10. december 2002 vedr. Fradrag for el- og CO Retsinformation · 29. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. Energiafgifter - lysreklamer Retsinformation · 22. februar 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. efterregulering af elektricitets- og kuldioxidafgift – opsætning af målere efter kontrolbesøg Retsinformation · 26. juli 2009