Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 24. juli 2003 vedr. Godtgørelse af elafgift - Oversættervirksomhed

KEN nr 9693 af 24/07/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet30. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Landsskatteretskendelse af 24. juli 2003 vedr. Godtgørelse af

elafgift - Oversættervirksomhed

Klagen skyldes, at ToldSkat regionen har anset klagerens

virksomhed A A/S for omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven,

hvorfor

klageren ikke er anset for berettiget til tilbagebetaling af elektricitets-

og

kuldioxidafgift, jf. elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 2, og

kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 4, nr. 3.

Det er oplyst, at klageren er en momsregistreret virksomhed, der

foretager oversættelse af forskelligt materiale fra et sprog til et andet.

Klageren og dennes repræsentant har nærmere oplyst, at klagerens

aktivitet består i at oversætte fagtekster til eller fra hovedsprogene ved

hjælp af maskinel oversættelse. Oversættelsen kvalitetssikres af en

statsautoriseret translatør. Der oversættes ca. 10 mio. ord årligt. Klageren

yder i tilknytning hertil eventuel rådgivning af kunden om eksempelvis intern

sprogpolitik, implementering af sprogteknologi, forretningsgange for

international kommunikation samt udfører Desk Top Publish arbejde og

web-vedligeholdelse. Denne rådgivning udgør ca. 5 % af klagerens årlige

omsætning. Klagerens vision er, at "være den virksomhed i branchen, der

i

kraft af de dygtigste medarbejdere og den mest avancerede teknologi kan

tilbyde

de bedste løsninger". Klageren er derfor højteknologisk, hvorfor den

teknologiske platform i form af edb hardware og software er en essentiel del

af

klagerens servicekoncept og årsag til det forholdsvis høje energiforbrug.

Produktionsprocessen med oversættelse er væsentligt effektiviseret i forhold

til en traditionel arbejdsgang, hvor en medarbejder modtager en tekst og

foretager en manuel "ord til ord" oversættelse og nedskrivning af

Læs alt

teksten til det relevante sprog. Betydelige mængder data kan dermed

oversættes

hurtigt og med høj kvalitet ved anvendelse af et minimum af menneskelige

ressourcer. Det er endvidere en væsentlig parameter for klageren, at der kan

gennemføres elektronisk overførsel og behandling af kundens data, samt at

sikkerheden vedrørende disse data er absolut maksimal.

Selve produktionsprocessen består i, at der gennemføres en

edb-kørsel på kundens elektronisk overførte data ved hjælp af en

oversætterprogrampakke. Derved oversættes teksten automatisk til/fra et eller

flere ønskede hovedsprog. Produktet kvalitetssikres herefter af en

medarbejder,

inden det tilbageleveres elektronisk til kunden. Produktet kan leveres

elektronisk som tekstfil, web-site opdatering, Desk Top Publishing mv. i det

program kunden anvender.

Klageren har endvidere oplyst, at det ikke er normalt indenfor

branchen at anvende så meget edb, som klageren gør. Klageren har allerede

tilbage i år 2000 investeret næsten 2 mio. kr. i edb-udstyr og sørger løbende

for, at man er på forkant med udviklingen. Elektricitetsforbruget er som

følge

heraf meget højt, og svarer til ca. 4.000-5.000 kr. pr. medarbejder på

årsbasis.

Det er endelig oplyst, at klagerens repræsentant ved skrivelse

af 31. januar 2002 har anmodet om godtgørelse af de af klageren betalte

energiafgifter på i alt 112.008 kr. for perioden 2. marts 1998 til 8.

november

2001.

Regionen har ved den påklagede afgørelse nægtet klageren

godtgørelse af elektricitets- og kuldioxidafgift for den omhandlede periode.

Regionen har som begrundelse for afgørelsen anført, at klageren

som en liberal servicevirksomhed er omfattet af bureaubegrebet, der er nævnt

i

bilaget til elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 2, hvorfor der således ikke

kan ske godtgørelse af elektricitetsafgiften. Som følge heraf kan der

ligeledes

ikke ske godtgørelse af kuldioxidafgiften, jf. herved kuldioxidafgiftslovens

§

9, stk. 4, 3. pkt.

Regionen har henvist til, at det i Punktafgiftsvejledningen,

punkt F.6.6, er anført, at bilaget til elafgiftsloven omfatter bureauer,

f.eks.

reklamebureauer, adresseringsbureauer, oplysningsbureauer,

analyseinstitutter.

Edb-bureauer kan dog få godtgørelse af afgiften af elektricitet, der anvendes

ved drift af edb-materiel. Det er herved forudsat, at der er tale om en

virksomhed, der udfører egentlige edb-mæssige produktionsopgaver for andre.

Derimod kan f.eks. en bureauvirksomheds anvendelse af edb, som en integreret

del udførelsen af virksomhedens funktion/ydelse ikke anses for et edb-bureau.

Regionen har tillige henvist til Højesterets dom af 8. august

2001, refereret i UfR 2001, 2280 vedr. markedsanalyseinstituttet ACNielsen

AIM

A/S, hvor Højesteret fandt, at virksomheden var omfattet af begrebet

"bureauer" i bilaget til elektricitets- og kuldioxidafgiftsloven.

Under henvisning til de i dommen fastsatte principper har regionen anført, at

det forhold, at klagerens oversættelsesarbejde hovedsageligt sker ved

anvendelse af edb, ikke gør, at klageren herved bliver vareproducerende,

eller

at man i øvrigt kan anse klageren for at afsætte en egentlig edb-ydelse. På

samme måde kan eksempelvis revisionsfirmaer heller ikke anses som

edb-virksomheder, selvom de i stort omfang anvender edb.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er

berettiget til godtgørelse af de omhandlede elektricitets- og

kuldioxidafgifter.

Repræsentanten har principalt gjort gældende, at klagerens

aktiviteter ikke er omfattet af begrebet "bureauvirksomhed" som

nævnt

i bilaget til elektricitetsafgiftsloven. § 11 stk. 2 må anses som en

undtagelsesbestemmelse til hovedreglen i lovens § 11, stk. 1, hvorfor bilaget

må fortolkes indskrænkende. Repræsentanten har herved anført, at de

overordnede

kriterier med bilaget er, at kun "visse" momsregistrerede liberale

erhverv ikke skal have godtgørelse af elektricitetsafgifterne. Det er

karakteristisk for disse erhverv, at det er de menneskelige ressourcer i form

af arbejdskraft, viden og erfaring, der udgør hovedydelsen overfor kunderne.

Den teknologi, der eventuelt anvendes i den forbindelse udgør ikke en

væsentlig

del af ydelsen eller har ikke væsentlig betydning.

De i bilaget nævnte ægteskabsbureauer er karakteriseret ved, at

de formidler kontakt overfor de personer, der måtte ønske at benytte

bureauet,

mens de i bilaget nævnte vagtbureauer er karakteriseret ved, at de påtager

sig

sikkerhedsopgaver, som f.eks. består i at sende en medarbejder ud til kunden

som vagtmand. Klageren kan imidlertid på ingen måde sammenlignes med de

nævnte

bureauvirksomheder, ligesom klagerens aktiviteter ikke udgør en integreret

del

af sådanne opgaver.

Repræsentanten har tillige henvist til Landsskattens kendelse af

8. september 1999, refereret i TfS 1999.904, hvor det anerkendes, at

tjenesteydende virksomheder kan få elektricitetsafgiftsgodtgørelse, når blot

de

ydelser virksomheden afsætter ikke er direkte nævnt i bilaget til

elektricitetsafgiftsloven eller ikke er en integreret del af disse ydelser.

Med

andre ord er virksomheder, der afsætter tjenesteydelser, alene afskåret fra

godtgørelse af elektricitets- og kuldioxidafgift, såfremt aktiviteten direkte

er omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven.

For så vidt angår den af regionen anførte højesteretsdom vedr.

markedsanalyseinstituttet, har repræsentanten anført, at denne virksomheds

aktivitet ikke er sammenlignelig med eller kan sidestilles med de af klageren

udøvede aktiviteter, idet klageren ikke afsætter markedsanalyser.

Repræsentanten har subsidiært gjort gældende, at klagerens

aktivitet kan sidestilles med IT-ydelser i bred forstand (herunder

edb-bureauydelser), hvilket Landsskatteretten tidligere har anerkendt giver

adgang til elektricitets- og kuldioxidafgiftsgodtgørelse, jf.

Landsskatterettens kendelse af 5. september 2001 (SKM 2001.611).

Repræsentanten

har hertil anført, at klagerens aktiviteter kan sammenlignes med

IT-branchens,

der i dag afsætter en bred vifte af serviceydelser, hvor den teknologiske

platform kombineret med medarbejdernes ekspertviden er afgørende for den

ydelse, der leveres.

Landsskatteretten skal

udtale:

I medfør af elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, kan

momsregistrerede virksomheder, bortset fra de i stk. 2, nævnte tilfælde, få

tilbagebetalt afgiften af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige

elektricitet. Endvidere kan der i henhold til kuldioxidafgiftslovens § 9,

stk.

1, jf. stk. 4, nr. 3, ske tilbagebetaling af 10 % af afgiften efter denne lov

for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter § 11, i

elektricitetsafgiftsloven.

Som undtagelse hertil fremgår det af elektricitetsafgiftslovens

§ 11, stk. 2, at tilbagebetaling ikke kan finde sted for så vidt angår

afsætning af de i bilaget til loven nævnte ydelser. Bilaget til

elektricitetsafgiftsloven (benævnt: liste over momsregistrerede virksomheder,

hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af elafgift)

omfatter følgende virksomheder: advokater, arkitekter, bureauer (bl.a.

vagtbureauer, ægteskabsbureauer), forlystelser, herunder

teaterforestillinger,

biografforestillinger m.v., landinspektører, mæglere, reklame, revisorer,

rådgivende ingeniører.

Landsskatteretten bemærker, at det er de i den pågældende

virksomhed udøvede aktiviteter, og ikke dens betegnelse, der er afgørende

for,

hvorvidt virksomheden er omfattet af det nævnte bilag.

Landsskatteretten finder, at klagerens aktivitet med

oversættelsesvirksomhed er at anse som bureau omfattet af bilaget til

elektricitetsafgiftsloven. Retten har herved henset til

oversættelsesvirksomhed

ikke kan betragtes som salg af en vare, men må anses som levering af en

service/tjenesteydelse. Det forhold, at der i forbindelse med klagerens

aktivitet er anvendt edb i et større omfang, findes ikke at ændre herved, jf.

Højesterets dom af 8. august 2001, refereret i UfR 2001, 2280. Retten finder

endvidere, at den rådgivning som klageren udøver har en så nær forbindelse

til

oversættelsesaktiviteten, at rådgivningsaktiviteten ikke skal vurderes

adskilt

herfra. Retten finder endelig ikke, at klageren kan sidestilles med et

edb-bureau, idet de af klageren leverede ydelser ikke kan betegnes som

edb-mæssige produktionsopgaver for andre.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Lignende dokumenter