Landsskatteretskendelse af 24. juli 2003 vedr. Godtgørelse af elafgift - Oversættervirksomhed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Landsskatteretskendelse af 24. juli 2003 vedr. Godtgørelse af
elafgift - Oversættervirksomhed
Klagen skyldes, at ToldSkat regionen har anset klagerens
virksomhed A A/S for omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven,
hvorfor
klageren ikke er anset for berettiget til tilbagebetaling af elektricitets-
og
kuldioxidafgift, jf. elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 2, og
kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 4, nr. 3.
Det er oplyst, at klageren er en momsregistreret virksomhed, der
foretager oversættelse af forskelligt materiale fra et sprog til et andet.
Klageren og dennes repræsentant har nærmere oplyst, at klagerens
aktivitet består i at oversætte fagtekster til eller fra hovedsprogene ved
hjælp af maskinel oversættelse. Oversættelsen kvalitetssikres af en
statsautoriseret translatør. Der oversættes ca. 10 mio. ord årligt. Klageren
yder i tilknytning hertil eventuel rådgivning af kunden om eksempelvis intern
sprogpolitik, implementering af sprogteknologi, forretningsgange for
international kommunikation samt udfører Desk Top Publish arbejde og
web-vedligeholdelse. Denne rådgivning udgør ca. 5 % af klagerens årlige
omsætning. Klagerens vision er, at "være den virksomhed i branchen, der
i
kraft af de dygtigste medarbejdere og den mest avancerede teknologi kan
tilbyde
de bedste løsninger". Klageren er derfor højteknologisk, hvorfor den
teknologiske platform i form af edb hardware og software er en essentiel del
af
klagerens servicekoncept og årsag til det forholdsvis høje energiforbrug.
Produktionsprocessen med oversættelse er væsentligt effektiviseret i forhold
til en traditionel arbejdsgang, hvor en medarbejder modtager en tekst og
foretager en manuel "ord til ord" oversættelse og nedskrivning af
Læs alt
teksten til det relevante sprog. Betydelige mængder data kan dermed
oversættes
hurtigt og med høj kvalitet ved anvendelse af et minimum af menneskelige
ressourcer. Det er endvidere en væsentlig parameter for klageren, at der kan
gennemføres elektronisk overførsel og behandling af kundens data, samt at
sikkerheden vedrørende disse data er absolut maksimal.
Selve produktionsprocessen består i, at der gennemføres en
edb-kørsel på kundens elektronisk overførte data ved hjælp af en
oversætterprogrampakke. Derved oversættes teksten automatisk til/fra et eller
flere ønskede hovedsprog. Produktet kvalitetssikres herefter af en
medarbejder,
inden det tilbageleveres elektronisk til kunden. Produktet kan leveres
elektronisk som tekstfil, web-site opdatering, Desk Top Publishing mv. i det
program kunden anvender.
Klageren har endvidere oplyst, at det ikke er normalt indenfor
branchen at anvende så meget edb, som klageren gør. Klageren har allerede
tilbage i år 2000 investeret næsten 2 mio. kr. i edb-udstyr og sørger løbende
for, at man er på forkant med udviklingen. Elektricitetsforbruget er som
følge
heraf meget højt, og svarer til ca. 4.000-5.000 kr. pr. medarbejder på
årsbasis.
Det er endelig oplyst, at klagerens repræsentant ved skrivelse
af 31. januar 2002 har anmodet om godtgørelse af de af klageren betalte
energiafgifter på i alt 112.008 kr. for perioden 2. marts 1998 til 8.
november
2001.
Regionen har ved den påklagede afgørelse nægtet klageren
godtgørelse af elektricitets- og kuldioxidafgift for den omhandlede periode.
Regionen har som begrundelse for afgørelsen anført, at klageren
som en liberal servicevirksomhed er omfattet af bureaubegrebet, der er nævnt
i
bilaget til elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 2, hvorfor der således ikke
kan ske godtgørelse af elektricitetsafgiften. Som følge heraf kan der
ligeledes
ikke ske godtgørelse af kuldioxidafgiften, jf. herved kuldioxidafgiftslovens
§
9, stk. 4, 3. pkt.
Regionen har henvist til, at det i Punktafgiftsvejledningen,
punkt F.6.6, er anført, at bilaget til elafgiftsloven omfatter bureauer,
f.eks.
reklamebureauer, adresseringsbureauer, oplysningsbureauer,
analyseinstitutter.
Edb-bureauer kan dog få godtgørelse af afgiften af elektricitet, der anvendes
ved drift af edb-materiel. Det er herved forudsat, at der er tale om en
virksomhed, der udfører egentlige edb-mæssige produktionsopgaver for andre.
Derimod kan f.eks. en bureauvirksomheds anvendelse af edb, som en integreret
del udførelsen af virksomhedens funktion/ydelse ikke anses for et edb-bureau.
Regionen har tillige henvist til Højesterets dom af 8. august
2001, refereret i UfR 2001, 2280 vedr. markedsanalyseinstituttet ACNielsen
AIM
A/S, hvor Højesteret fandt, at virksomheden var omfattet af begrebet
"bureauer" i bilaget til elektricitets- og kuldioxidafgiftsloven.
Under henvisning til de i dommen fastsatte principper har regionen anført, at
det forhold, at klagerens oversættelsesarbejde hovedsageligt sker ved
anvendelse af edb, ikke gør, at klageren herved bliver vareproducerende,
eller
at man i øvrigt kan anse klageren for at afsætte en egentlig edb-ydelse. På
samme måde kan eksempelvis revisionsfirmaer heller ikke anses som
edb-virksomheder, selvom de i stort omfang anvender edb.
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er
berettiget til godtgørelse af de omhandlede elektricitets- og
kuldioxidafgifter.
Repræsentanten har principalt gjort gældende, at klagerens
aktiviteter ikke er omfattet af begrebet "bureauvirksomhed" som
nævnt
i bilaget til elektricitetsafgiftsloven. § 11 stk. 2 må anses som en
undtagelsesbestemmelse til hovedreglen i lovens § 11, stk. 1, hvorfor bilaget
må fortolkes indskrænkende. Repræsentanten har herved anført, at de
overordnede
kriterier med bilaget er, at kun "visse" momsregistrerede liberale
erhverv ikke skal have godtgørelse af elektricitetsafgifterne. Det er
karakteristisk for disse erhverv, at det er de menneskelige ressourcer i form
af arbejdskraft, viden og erfaring, der udgør hovedydelsen overfor kunderne.
Den teknologi, der eventuelt anvendes i den forbindelse udgør ikke en
væsentlig
del af ydelsen eller har ikke væsentlig betydning.
De i bilaget nævnte ægteskabsbureauer er karakteriseret ved, at
de formidler kontakt overfor de personer, der måtte ønske at benytte
bureauet,
mens de i bilaget nævnte vagtbureauer er karakteriseret ved, at de påtager
sig
sikkerhedsopgaver, som f.eks. består i at sende en medarbejder ud til kunden
som vagtmand. Klageren kan imidlertid på ingen måde sammenlignes med de
nævnte
bureauvirksomheder, ligesom klagerens aktiviteter ikke udgør en integreret
del
af sådanne opgaver.
Repræsentanten har tillige henvist til Landsskattens kendelse af
8. september 1999, refereret i TfS 1999.904, hvor det anerkendes, at
tjenesteydende virksomheder kan få elektricitetsafgiftsgodtgørelse, når blot
de
ydelser virksomheden afsætter ikke er direkte nævnt i bilaget til
elektricitetsafgiftsloven eller ikke er en integreret del af disse ydelser.
Med
andre ord er virksomheder, der afsætter tjenesteydelser, alene afskåret fra
godtgørelse af elektricitets- og kuldioxidafgift, såfremt aktiviteten direkte
er omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven.
For så vidt angår den af regionen anførte højesteretsdom vedr.
markedsanalyseinstituttet, har repræsentanten anført, at denne virksomheds
aktivitet ikke er sammenlignelig med eller kan sidestilles med de af klageren
udøvede aktiviteter, idet klageren ikke afsætter markedsanalyser.
Repræsentanten har subsidiært gjort gældende, at klagerens
aktivitet kan sidestilles med IT-ydelser i bred forstand (herunder
edb-bureauydelser), hvilket Landsskatteretten tidligere har anerkendt giver
adgang til elektricitets- og kuldioxidafgiftsgodtgørelse, jf.
Landsskatterettens kendelse af 5. september 2001 (SKM 2001.611).
Repræsentanten
har hertil anført, at klagerens aktiviteter kan sammenlignes med
IT-branchens,
der i dag afsætter en bred vifte af serviceydelser, hvor den teknologiske
platform kombineret med medarbejdernes ekspertviden er afgørende for den
ydelse, der leveres.
Landsskatteretten skal
udtale:
I medfør af elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, kan
momsregistrerede virksomheder, bortset fra de i stk. 2, nævnte tilfælde, få
tilbagebetalt afgiften af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige
elektricitet. Endvidere kan der i henhold til kuldioxidafgiftslovens § 9,
stk.
1, jf. stk. 4, nr. 3, ske tilbagebetaling af 10 % af afgiften efter denne lov
for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter § 11, i
elektricitetsafgiftsloven.
Som undtagelse hertil fremgår det af elektricitetsafgiftslovens
§ 11, stk. 2, at tilbagebetaling ikke kan finde sted for så vidt angår
afsætning af de i bilaget til loven nævnte ydelser. Bilaget til
elektricitetsafgiftsloven (benævnt: liste over momsregistrerede virksomheder,
hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af elafgift)
omfatter følgende virksomheder: advokater, arkitekter, bureauer (bl.a.
vagtbureauer, ægteskabsbureauer), forlystelser, herunder
teaterforestillinger,
biografforestillinger m.v., landinspektører, mæglere, reklame, revisorer,
rådgivende ingeniører.
Landsskatteretten bemærker, at det er de i den pågældende
virksomhed udøvede aktiviteter, og ikke dens betegnelse, der er afgørende
for,
hvorvidt virksomheden er omfattet af det nævnte bilag.
Landsskatteretten finder, at klagerens aktivitet med
oversættelsesvirksomhed er at anse som bureau omfattet af bilaget til
elektricitetsafgiftsloven. Retten har herved henset til
oversættelsesvirksomhed
ikke kan betragtes som salg af en vare, men må anses som levering af en
service/tjenesteydelse. Det forhold, at der i forbindelse med klagerens
aktivitet er anvendt edb i et større omfang, findes ikke at ændre herved, jf.
Højesterets dom af 8. august 2001, refereret i UfR 2001, 2280. Retten finder
endvidere, at den rådgivning som klageren udøver har en så nær forbindelse
til
oversættelsesaktiviteten, at rådgivningsaktiviteten ikke skal vurderes
adskilt
herfra. Retten finder endelig ikke, at klageren kan sidestilles med et
edb-bureau, idet de af klageren leverede ydelser ikke kan betegnes som
edb-mæssige produktionsopgaver for andre.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 15/9 2003 vedr. tilbagebetaling af energiafgifter. Retsinformation · 20. februar 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. efterregulering af elektricitets- og kuldioxidafgift – opsætning af målere efter kontrolbesøg Retsinformation · 26. juli 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. godtgørelse af energi- og CO2-afgift af energi forbrugt til stilstandsvarme og tankopvarmning Retsinformation · 13. august 2009
- Landsskatteretskendelse af 10. december 2002 vedr. Fradrag for el- og CO Retsinformation · 29. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. Energiafgifter - lysreklamer Retsinformation · 22. februar 2007
- Selskabet er ikke anset for berettiget til godtgørelse af olie-, el-, gas- og CO2-afgift. Endvidere spørgsmål om forældelse Landsskatteretten · 11. november 2008