Spring til indhold

Retsinformation

Momsfritagelsesbestemmelsen

KEN nr 9581 af 23/11/2000Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet1. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Momsfritagelsesbestemmelsen

formidling af forsikringer

Reference:

ML § 13, stk. 1, nr. 10

Selskabet A's klage til Landsskatteretten skyldes, at told- og

skatteregionen ikke har anset de af selskabet leverede ydelser i tilknytning

til tegning af obligatoriske forsikringer og tillægsforsikringer for

omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, om

forsikringsmægler og -formidlervirksomhed.

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet er en del af en

organisation. B var ejet af ca. 70 radio/tv forhandlere og har retten til

navn og logo i Danmark. B a/s ejer 100 % C a/s, der ejer ejendommen X, og er

moderselskab for de 3 driftsselskaber, D a/s, A a/s og E a/s.

D a/s har til formål at administrere og finansiere butikkernes

lejekontrakter vedrørende radio/tv-apparater og overtage

købekontrakter fra disse.

A a/s udøver indkøbsaktiviteter

(gennemfaktureringsaktiviteter) for butikkerne og

forsikringsmægleraktivitet vedrørende butikkernes tegning af

obligatoriske forsikringer og tillægsforsikringer. A a/s er opdelt i to

selvstændige regningskredse, der omfatter henholdsvis

gennemfaktureringsaktiviteter og forsikringsmægleraktiviteter.

Forsikringsmægleraktiviteterne vedrører formidling af

såvel obligatoriske forsikringer som tillægsforsikringer samt

sædvanlig forsikringsmægleradministration af de af butikkerne

tegnede forsikringer. Omsætningen udgjorde i 1996 365 mio. kr., og der

er 12 ansatte.

A a/s, der er ejet med 60 % af C a/s og 40 % af et forsikringsselskab, har

af Finanstilsynet fået dispensation til at drive

genforsikringsvirksomhed. Der er ingen ansatte i E a/s og efter etablering af

Læs alt

A a/s er organisationen ophørt med samarbejdet med den hidtil

benyttede forsikringsmæglervirksomhed. A a/s har herefter varetaget

opgaverne som forsikringsmæglere under betegnelsen

forsikringsmægler, hvor der er tilknyttet medarbejdere. Der er

efterfølgende indgået administrationsaftale den 19. juni 1997

mellem forsikringsselskabet og A a/s om varetagelse af skadesadministrationen

fra den 1. januar 1997.

Det er oplyst, at organisationen samarbejder med forsikringsselskabet om

tegning af forsikring i forbindelse med butikkernes salg af større

forbrugsgoder (TV, radio, hi-fi-anlæg, video m.v.) Samarbejdet

indebærer, at butikkerne skal tegne en obligatorisk forsikring på

de solgte varer. Den obligatoriske forsikring gælder ét

år, og tegnes af butikken til afdækning af den etårige

garantiperiode, som butikken skal give i henhold til købeloven.

Præmien herfor er indregnet i salgsprisen for den

pågældende vare. Herudover kan kunden frivilligt tegne en

tillægsforsikring med en løbetid på yderligere tre til fem

år. Hvis der tegnes en tillægsforsikring, sker det ved en

afkrydsning i ja-rubrikken på sikringsbeviset (forsikringspolicen).

Præmien herfor betales af kunden én gang for alle i forbindelse

med købet.

Det er endvidere oplyst, at A a/s modtager en tegningsprovision på

20 % af præmien for de obligatoriske forsikringer, og at E a/s og

forsikringsselskabet modtager henholdsvis 70 % og 10 %. For så vidt

angår præmien for tillægsforsikringerne modtager butikkerne

20 %, A a/s 7,5 %, E a/s modtager 67,5 %,og forsikringsselskabet 5 %.

Videre er det oplyst, at A a/s for så vidt angår

udøvelse af den såkaldte forsikringsmægleraktivitet har

følgende hovedopgaver:

policeadminsitration

skadesadministration

afregningsfunktion

Policeadministrationen omfatter:

registrering af originalt forsikringsbevis/garantibevis i forbindelse med

salg af alle apparater med en forsikringssum på over 1.500 kr., der

indsendes ugentlig.

returnering af fejludfyldte forsikringsbeviser med påtegning om

udfyldning af manglede oplysninger

fremsendelse af rykkere i forbindelse med manglende indsendelse af

policer/forsikringsbeviser

udsendelse af skriftlige henvendelser i forbindelse med tilbud om

forlængelse

af tillægsforsikring i yderligere 1 år.

udsendelse af tilbud om yderligere forlængelse inden udløbet

af det 4. og 5. forsikringsår, hvis kunden har valgt at forlænge

forsikringen i yderligere 1 år,

udfærdigelse af ændringsbevis i forbindelse med overdragelse

af forsikring til 3. mand, ombytning af apparat, salg af lejeapparat, salg af

tilbagekøbt apparat, dødsfald og arvingers overtagelse af

apparat, skilsmisse, tegning af tillægsforsikring inden for det

første år samt videresalg,

registrering af skriftlige begrundede opsigelser af

tillægsforsikringer.

opkrævning af rykkergebyr for manglende rettidig indsendelse af

annullerede forsikringsbeviser.

besvarelse af eventuelle spørgsmål fra medlemsbutikkerne.

Afregningsfunktionen omfatter:

udsendelse af 2 fakturaer på henholdsvis obligatorisk og

tillægsforsikring samt kreditnota på provisionen til

medlemsbutikkerne.

udsendelse af kreditnota på afregnede skader samt faktura på

selvrisiko til medlemsbutikkerne.

Skadesadministrationen er af selskabet accepteret som momspligtig og er

derfor ikke omfattet af klagen.

Det fremgår, at momsnævnet den 4. februar 1994 i en sag, der

vedrørte forretningerne, traf afgørelse om, at levering af

tillægsforsikringen er undtaget for moms i medfør af

(dagældende) momslovs § 2, stk. 3, litra i, som forsikringsvirksomhed.

Told- og skatteregionen har truffet afgørelse om, at den af A a/s

(herefter selskabet) modtagne forsikringsmæglerprovision ikke er

momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 10. Vederlag i

forbindelse med administration af de nævnte ydelser som

policeudstedelse, præmieopkrævning, skadessagsbehandling,

fremsendelse af rykkere og afregninger m.m. for E A/S er således anset

for omfattet af momspligten i henhold til momslovens § 4, stk. 1, hvorfor

selskabets momstilsvar er forhøjet med 794.800 kr.

Regionen har herved henvist til momsvejledningen 1996, afsnit D.11.10,

hvortil er anført,

at selskabet ikke selv formidler forsikringsaftaler, idet anvisning af

forsikringer til forsikringsselskabet/E A/S foregår ude i de enkelte

medlemsbutikker,

at selskabet udfører almindelige forekommende administrative

opgaver som underleverandør for E a/s,

at Østre Landsrets dom af 10. januar 1996 og momsnævnets

afgørelse af 27. februar 1998 fastslår, at administrative

ydelser, der udføres for et forsikringsselskab er momspligtig efter

momslovens hovedregel, momslovens § 4.

Selskabets revisor har over for Landsskatteretten nedlagt principal

påstand om, at den af selskabet modtagne provision er momsfritaget i

henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, idet selskabet udøver

forsikringsformidling i forbindelse med tegning af forsikringer, både

obligatoriske og tillægsforsikringer, ved salg af større

forbrugsgoder.

Revisoren har nedlagt subsidiær påstand om, at provision fra

tegning af obligatoriske forsikringer er momsfritaget efter momslovens § 13,

stk. 1, nr. 10, idet selskabet i forbindelse med tegning af den obligatoriske

forsikring udøver momsfri forsikringsformidling.

Revisoren har endvidere nedlagt en mere subsidiær påstand om,

at såfremt Landsskatteretten måtte stadfæste told- og

skatteregionens afgørelse, skal afgørelsen først

gælde for tidspunktet for Landsskatterettens kendelse.

Til støtte for den principale påstand har revisor

anført, at momsfritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 10, ud over

forsikringsvirksomhed også omfatter forsikringsmæglervirksomhed,

og at der hverken i momsloven eller i praksis er noget til hinder for, at

forsikringsformidling kan ske gennem flere formidlere, som hver især

opnår en tegningsprovision. Han har anført, at dette forhold

bl.a. kendes inden for den finansielle sektor ved formidling af lån.

Han har anført, at der i Østre Landsrets dom af 10. januar

1996 alene er taget stilling til spørgsmålet om omfanget af

momsfritagelsen for forsikringsvirksomhed, dvs. første del af § 13,

stk. 1, nr. 10, hvorimod der ikke tages stilling til omfanget af

momsfritagelsen for forsikringsmæglervirksomhed, dvs. anden del af §

13, stk. 1, nr. 10. Han har anført, at dette bl.a. ses af, at det i

dommens præmisser er anført, at sagsøgerne ikke deltager

i risikoafdækningen. Dertil har han anført, at da selskabet

driver forsikringsformidling, og da forsikringsformidlere og -mæglere

ifølge lovgivningen ikke må deltage i risikoafdækningen,

kan dommen ikke anvendes til at fastslå, at selskabet er momspligtig af

den del af forsikringspræmien, som tilfalder selskabet.

Han har endvidere anført, at dommen må tolkes således,

at såfremt en opdeling havde været muligt, ville Østre

Landsret have givet sagsøger delvis medhold og fritaget

vedligeholdelsesprovisionen for moms.

Revisoren har bemærket, at aftalen om tegning af forsikringen

indgås for de obligatoriske forsikringer direkte mellem butikken og

forsikringsselskabet, og for tillægsforsikringerne direkte mellem

kunden og forsikringsselskabet. Han har anført, at selskabet i den

forbindelse udelukkende optræder som forsikringsformidler, idet

selskabet formidler indgåelse af forsikringsaftalen mellem

butikken/kunden og forsikringsselskabet. Det er dertil anført, at

selskabet ikke udfører administrative opgaver ud over, hvad der er

normalt for forsikringsmæglere og -formidlere. Som betaling herfor

modtager selskabet en tegningsprovision.

Revisoren har videre henvist til Momsnævnets afgørelse af 4.

februar 1994, offentliggjort i TfS 1994.233, hvorefter butikkerne ikke er

momspligtige af den tegningsprovision, der modtages, når en kunde

tegner en tillægsforsikring, hvortil han har anført, at det

vederlag, butikkerne modtager, er betaling for butikkernes udfyldelse af

policer og opkrævning af præmie for tillægsforsikringen hos

kunden.

Han har dertil anført, at selskabet leverer de samme ydelser som

butikkerne for så vidt angår policeadministrationen og

afregningsfunktionen .

Endelig har han anført, at regionens henvisning til

Momsnævnets afgørelse gengivet i TfS 1998.247 ikke er relevant

for nærværende sag, idet afgørelsen ikke kan anvendes

generelt til at afgrænse forsikringsformidlingsvirksomhed.

Til støtte for den mere subsidiære påstand har

revisoren anført, at der umiddelbart efter at organisationen havde

påbegyndt samarbejdet med et forsikringsselskab om tegning af

obligatorisk forsikring og tillægsforsikring ved salg af større

forbrugsgoder i butikkerne blev truffet afgørelse fra told- og

skatteregionen om, at den samlede forsikringspræmie var momspligtig for

butikkerne. Told- og Skattestyrelsen fastholdt afgørelsen, hvorimod

Momsnævnet afsagde kendelse om, at butikkerne ikke er momspligtige af

den tegningsprovision, der modtages, når en kunde tegner en

tillægsforsikring.

Han har dertil anført, at inden Momsnævnets afgørelse

blev truffet, blev hele papirgangen m.v. vedrørende organisationens

tryghedskoncept beskrevet til Momsnævnet, og der er ikke

efterfølgende foretaget ændringer heri. Med den

pågældende afgørelse har selskabet således med rette

forventet, at den del af den samlede præmieindtægt, der tilfalder

selskabet ligeledes er fritaget for moms.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at den påklagede

afgørelse stadfæstes. Styrelsen har herved anført, at de

af A a/s leverede ydelser er administration af forsikringer, og at

sådanne ydelser ikke er omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen.

Styrelsen har henvist til Østre Landsrets dom gengivet i TfS 1996.118.

Styrelsen har bemærket, at det må være underordnet om

ydelserne vedrører den obligatoriske forsikring eller den frivillige

forsikring, idet det er det samme arbejde A a/s udfører.

Landsskatteretten udtalte:

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, er forsikrings- og

genforsikringsvirksomhed, herunder ydelser i forbindelse med sådan

virksomhed, som udføres af forsikringsmæglere og -formidlere,

fritaget for afgift.

Ud fra de foreliggende oplysninger finder retten, at de af A a/s leverede

ydelser i tilknytning til tegning af obligatoriske forsikringer og

tillægsforsikringer i helt overvejende grad må karakteriseres som

administrationsydelser, idet retten herved især har henset til, at

selve forsikringstegningen foregår i butikkerne. De af A a/s leverede

ydelser kan herefter ikke anses for omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen i

momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, 2. led.

Retten finder endvidere ikke, at A a/s har haft en retsbeskyttet

forventning om, at de omhandlede ydelser i forbindelse med obligatoriske

forsikringer og tillægsforsikringer er fritaget for moms.

Momsnævnets afgørelse vedrører således alene

forretningernes formidling af tegning af tillægsforsikringer. I

øvrigt bemærkes, at afgørelsen alene vedrører

levering af tillægsforsikringer.

Den påklagede afgørelse vil derfor være at

stadfæste.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter