Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 10. september 2003 vedr. Andelsselskab ikke anerkendt beskattet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

KEN nr 9703 af 10/09/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet30. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 10. september 2003 vedr.

Andelsselskab ikke anerkendt beskattet efter selskabsskattelovens § 1, stk.

1,

nr. 3.

Andelsselskabet A blev stiftet den 11. september 1998 af 3

andelshavere, men påbegyndte først den erhvervsmæssige aktivitet i februar

1999

under navnet B A.m.b.a. A’s første regnskabsår strakte sig således over

perioden 11. september 1998 til 31. december 1999. A

havde ifølge vedtægterne til formål at

forestå salg af medlemmernes know-how og udstyr. Baggrunden for oprettelsen

af

A var, at dette skulle fungere som et fælles salgs- og markedsføringsselskab

for andelshaverne, der alle drev selvstændige konsulentvirksomheder. Der

skulle

desuden genereres en fælles udvikling af koncepter og produkter inden for

personaleudvikling, markedsudvikling, kvalitets- og miljøstyring, samt supply

chain management. A havde ved indkomstårets udgang 10 medlemmer, der i løbet

af

indkomståret indbetalte hver 3.000 kr. i indskud. Det sidste medlem indtrådte

i

andelskredsen den 23. december 1999. Et af medlemmerne var lønmodtager i A,

og

alene fem af medlemmerne leverede tjenesteydelser til A i årets løb.

Omsætningen med ikke-andelshavere udgjorde 870.174 kr., hvilket svarede til

28,3 pct. af den samlede omsætning. A opgjorde i indkomståret den

skattepligtige indkomst efter princippet i selskabsskattelovens § 15, stk. 2

som 4,57 pct. af formuen.

De stedlige skattemyndigheder har ikke anerkendt, at

andelsselskabet A opfyldte betingelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

Læs alt

nr. 3, hvorfor A ikke har været berettiget til beskatning efter

selskabsskattelovens §§ 14-16. Betingelserne efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 3 er, at selskabets formål er at fremme medlemmernes fælles

erhvervsmæssige interesser, at medlemskredsen omfatter mindst 10 personer, at

omsætningen med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende må

overskride 25 pct. af den samlede omsætning, samt at udlodningen til

medlemmer

skal ske på grundlag af den stedfundne omsætning med disse.

Myndighederne har herefter anført, at selskabet ikke opfyldte de

to første betingelser. Til støtte herfor har myndighederne anført, at

medlemmernes leverancer til A alene omfattede tjenesteydelser i form af

know-how og undervisning. Medlemmerne har ikke leveret udstyr til selskabet,

idet anskaffelsen af lokaler, inventar, undervisningsmateriale mv. er blevet

betalt af A. Undervisningen foregik således på A’s regning og risiko.

Betingelsen om at A skulle fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige

interesser har herefter ikke været opfyldt, idet rene tjenesteydelser ikke er

omfattet, jf. cirkulære nr. 136 af 7. november 1988, pkt. 10. Myndighederne

har

endvidere påpeget, at der i årets løb alene har været 5 aktive medlemmer, der

har foretaget leverancer til selskabet. På denne baggrund har betingelsen om

10

medlemmer ikke været opfyldt.

A’s repræsentant har nedlagt påstand om, at A opfyldte

betingelserne for kooperationsbeskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 3. Repræsentanten har til støtte herfor anført, at A havde et

kooperativt formål, idet A måtte anses for en såkaldt produktions- og

salgsforening, der havde til formål at bearbejde, forædle eller sælge

medlemmernes erhvervsmæssige produkter eller tjenesteydelser. I nærværende

tilfælde har medlemmerne leveret tjenesteydelser, som medlemmerne selv har

tilvejebragt

ved en produktiv virksomhed. Idet tjenesteydelser tillige er kommet ind under

bestemmelsens anvendelsesområde ved lov nr. 374 af 18. maj 1994, har

repræsentanten konkluderet, at den første betingelse var opfyldt.

Vedrørende betingelsen om antallet af medlemmer har

repræsentanten anført, at A ved udgangen af indkomståret 1999 havde 10

medlemmer, hvoraf 5 havde haft samhandel med selskabet i løbet af

indkomståret.

Repræsentanten har endvidere påpeget, at der ikke i bestemmelsen kan

indfortolkes et krav om i hvilket omfang de enkelte medlemmer skal have haft

samhandel med A i det pågældende indkomstår. Der er heller ikke grundlag for

at

antage, at A i medfør af bestemmelsen skulle have haft 10 medlemmer gennem

hele

indkomståret. Bestemmelsen opstiller alene et objektivt krav på 10 medlemmer,

hvorefter skatteyderen har et retskrav på at blive beskattet efter

bestemmelsen, såfremt de øvrige betingelser tillige kan anses for opfyldt.

Det

er ikke muligt uden lovhjemmel eller dermed ligestillet bemyndigelse at

opstille yderligere betingelser for at være omfattet af den gunstige

kooperationsbeskatning. Endvidere har repræsentanten anført, at de medlemmer,

der ikke havde genereret omsætning i A i indkomståret 1999, havde deltaget

aktivt i A som aftagere eller på anden lignende måde.

Afslutningsvis har repræsentanten anført, at A’s omsætning med

ikke-medlemmer alene androg 28,3 pct. i indkomståret 1999, hvorfor der ikke

var

tale om en væsentlig og længerevarende overskridelse. Endvidere skete

udlodningen til medlemmerne på grundlag af den stedfundne omsætning med

disse.

Landsskatteretten

skal udtale:

Skattepligt i henholdt til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

3 omfatter andelsforeninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers

fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens

virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis

omsætning med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider

25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af

en

indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne

som

grundlag for udlodning til disse. Det bemærkes, at kravet om, at foreninger

skal have mindst 10 medlemmer, blev indsat ved lov nr. 374 af 18. maj 1994.

Formålet

hermed var ifølge forarbejderne til loven, at modvirke eventuelle

misbrugsmuligheder af den lempelige kooperationsbeskatning.

Landsskatteretten finder efter det oplyste ikke, at

andelsselskabet A har dokumenteret eller på anden måde tilstrækkeligt

sandsynliggjort, at A for det pågældende indkomstår opfyldte betingelserne

for

at være omfattet af skattepligten efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

3, om andelsforeninger. Herved bemærkes, at skattepligt efter bestemmelsen

for

det pågældende indkomstår efter rettens opfattelse må forudsætte, at

betingelserne ud fra en konkret vurdering kan anses for opfyldt for hele

indkomståret, det vil sige også ved indkomstårets begyndelse. Retten har lagt

vægt på, at andelsselskabet A ikke havde 10 medlemmer gennem hele

indkomståret,

at omsætning i form af finders-fee, kontorartikler mv. i det konkrete

tilfælde

ikke kan anses for deltagelse i selskabets virksomhed som aftagere,

leverandører eller på anden lignende måde, samt at den stedfundne omsætning

med

medlemmerne herefter ikke dannede grundlag for udlodningen til disse.

Selskabets indkomstopgørelse er herefter med rette foretaget efter de

almindelige regler i selskabsskattelovens § 8, stk. 1.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter