Landsskatteretskendelse af 10. september 2003 vedr. Andelsselskab ikke anerkendt beskattet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 10. september 2003 vedr.
Andelsselskab ikke anerkendt beskattet efter selskabsskattelovens § 1, stk.
1,
nr. 3.
Andelsselskabet A blev stiftet den 11. september 1998 af 3
andelshavere, men påbegyndte først den erhvervsmæssige aktivitet i februar
1999
under navnet B A.m.b.a. A’s første regnskabsår strakte sig således over
perioden 11. september 1998 til 31. december 1999. A
havde ifølge vedtægterne til formål at
forestå salg af medlemmernes know-how og udstyr. Baggrunden for oprettelsen
af
A var, at dette skulle fungere som et fælles salgs- og markedsføringsselskab
for andelshaverne, der alle drev selvstændige konsulentvirksomheder. Der
skulle
desuden genereres en fælles udvikling af koncepter og produkter inden for
personaleudvikling, markedsudvikling, kvalitets- og miljøstyring, samt supply
chain management. A havde ved indkomstårets udgang 10 medlemmer, der i løbet
af
indkomståret indbetalte hver 3.000 kr. i indskud. Det sidste medlem indtrådte
i
andelskredsen den 23. december 1999. Et af medlemmerne var lønmodtager i A,
og
alene fem af medlemmerne leverede tjenesteydelser til A i årets løb.
Omsætningen med ikke-andelshavere udgjorde 870.174 kr., hvilket svarede til
28,3 pct. af den samlede omsætning. A opgjorde i indkomståret den
skattepligtige indkomst efter princippet i selskabsskattelovens § 15, stk. 2
som 4,57 pct. af formuen.
De stedlige skattemyndigheder har ikke anerkendt, at
andelsselskabet A opfyldte betingelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
Læs alt
nr. 3, hvorfor A ikke har været berettiget til beskatning efter
selskabsskattelovens §§ 14-16. Betingelserne efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 3 er, at selskabets formål er at fremme medlemmernes fælles
erhvervsmæssige interesser, at medlemskredsen omfatter mindst 10 personer, at
omsætningen med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende må
overskride 25 pct. af den samlede omsætning, samt at udlodningen til
medlemmer
skal ske på grundlag af den stedfundne omsætning med disse.
Myndighederne har herefter anført, at selskabet ikke opfyldte de
to første betingelser. Til støtte herfor har myndighederne anført, at
medlemmernes leverancer til A alene omfattede tjenesteydelser i form af
know-how og undervisning. Medlemmerne har ikke leveret udstyr til selskabet,
idet anskaffelsen af lokaler, inventar, undervisningsmateriale mv. er blevet
betalt af A. Undervisningen foregik således på A’s regning og risiko.
Betingelsen om at A skulle fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige
interesser har herefter ikke været opfyldt, idet rene tjenesteydelser ikke er
omfattet, jf. cirkulære nr. 136 af 7. november 1988, pkt. 10. Myndighederne
har
endvidere påpeget, at der i årets løb alene har været 5 aktive medlemmer, der
har foretaget leverancer til selskabet. På denne baggrund har betingelsen om
10
medlemmer ikke været opfyldt.
A’s repræsentant har nedlagt påstand om, at A opfyldte
betingelserne for kooperationsbeskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 3. Repræsentanten har til støtte herfor anført, at A havde et
kooperativt formål, idet A måtte anses for en såkaldt produktions- og
salgsforening, der havde til formål at bearbejde, forædle eller sælge
medlemmernes erhvervsmæssige produkter eller tjenesteydelser. I nærværende
tilfælde har medlemmerne leveret tjenesteydelser, som medlemmerne selv har
tilvejebragt
ved en produktiv virksomhed. Idet tjenesteydelser tillige er kommet ind under
bestemmelsens anvendelsesområde ved lov nr. 374 af 18. maj 1994, har
repræsentanten konkluderet, at den første betingelse var opfyldt.
Vedrørende betingelsen om antallet af medlemmer har
repræsentanten anført, at A ved udgangen af indkomståret 1999 havde 10
medlemmer, hvoraf 5 havde haft samhandel med selskabet i løbet af
indkomståret.
Repræsentanten har endvidere påpeget, at der ikke i bestemmelsen kan
indfortolkes et krav om i hvilket omfang de enkelte medlemmer skal have haft
samhandel med A i det pågældende indkomstår. Der er heller ikke grundlag for
at
antage, at A i medfør af bestemmelsen skulle have haft 10 medlemmer gennem
hele
indkomståret. Bestemmelsen opstiller alene et objektivt krav på 10 medlemmer,
hvorefter skatteyderen har et retskrav på at blive beskattet efter
bestemmelsen, såfremt de øvrige betingelser tillige kan anses for opfyldt.
Det
er ikke muligt uden lovhjemmel eller dermed ligestillet bemyndigelse at
opstille yderligere betingelser for at være omfattet af den gunstige
kooperationsbeskatning. Endvidere har repræsentanten anført, at de medlemmer,
der ikke havde genereret omsætning i A i indkomståret 1999, havde deltaget
aktivt i A som aftagere eller på anden lignende måde.
Afslutningsvis har repræsentanten anført, at A’s omsætning med
ikke-medlemmer alene androg 28,3 pct. i indkomståret 1999, hvorfor der ikke
var
tale om en væsentlig og længerevarende overskridelse. Endvidere skete
udlodningen til medlemmerne på grundlag af den stedfundne omsætning med
disse.
Landsskatteretten
skal udtale:
Skattepligt i henholdt til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
3 omfatter andelsforeninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers
fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens
virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis
omsætning med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider
25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af
en
indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne
som
grundlag for udlodning til disse. Det bemærkes, at kravet om, at foreninger
skal have mindst 10 medlemmer, blev indsat ved lov nr. 374 af 18. maj 1994.
Formålet
hermed var ifølge forarbejderne til loven, at modvirke eventuelle
misbrugsmuligheder af den lempelige kooperationsbeskatning.
Landsskatteretten finder efter det oplyste ikke, at
andelsselskabet A har dokumenteret eller på anden måde tilstrækkeligt
sandsynliggjort, at A for det pågældende indkomstår opfyldte betingelserne
for
at være omfattet af skattepligten efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
3, om andelsforeninger. Herved bemærkes, at skattepligt efter bestemmelsen
for
det pågældende indkomstår efter rettens opfattelse må forudsætte, at
betingelserne ud fra en konkret vurdering kan anses for opfyldt for hele
indkomståret, det vil sige også ved indkomstårets begyndelse. Retten har lagt
vægt på, at andelsselskabet A ikke havde 10 medlemmer gennem hele
indkomståret,
at omsætning i form af finders-fee, kontorartikler mv. i det konkrete
tilfælde
ikke kan anses for deltagelse i selskabets virksomhed som aftagere,
leverandører eller på anden lignende måde, samt at den stedfundne omsætning
med
medlemmerne herefter ikke dannede grundlag for udlodningen til disse.
Selskabets indkomstopgørelse er herefter med rette foretaget efter de
almindelige regler i selskabsskattelovens § 8, stk. 1.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Deludlejning af andelsselskabets areal ikke foreneligt med det kooperative formål Retsinformation · 31. januar 2019
- Bindende svar - Kooperationsbeskatning opretholdt Retsinformation · 10. september 2015
- Bindende svar - Kooperationsbeskatning opretholdt for indkøbsforening Retsinformation · 20. november 2015
- Bindende svar - Kooperationsbeskatning ikke opretholdt Retsinformation · 22. juni 2016
- Andelsforening kunne fortsat kooperationsbeskattes efter at have modtaget royaltybetalinger Retsinformation · 18. juni 2024
- Konsulentvirksomhed som et andelsselskab Retsinformation · 12. februar 2026
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. andelsbeskatning Retsinformation · 13. februar 2004
- Andelsbeskatning opretholdelse sideaktiviteter Retsinformation · 12. oktober 2001
- Landsskatteretskendelse vedr. Andelsforenings skattepligtige indkomst udlodning af formuen forventningsprincippet tilkendegivelse fra kommunal skattemyndighed Retsinformation · 19. april 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. andelsbevis tilbagesalg - fortjeneste Retsinformation · 19. april 2005
- Sag om, hvorvidt bonusudbetalinger fra sagsøgte, TryghedsGruppen smba, til medlemmer, der er fysiske personer, skal beskattes som aktieudbytte Domsdatabasen · 18. marts 2022
- Landsskatteretskendelse af 21/12 2001 Retsinformation · 13. august 2003