LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2007 D LØNSUM
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Lønsumsafgiftsvejledningen 2007-3
D Lønsum
Reglerne om afgrænsning af lønsummen er fastlagt i kapitel 3 i
lønsumsafgiftsbekendtgørelsen
og
lønsumsafgiftslovens
§ 4, stk. 3 (naturalier).
D.1 Begrebet lønsum - bek. § 3, stk.
1
Til virksomhedens lønsum medregnes enhver form for løn, som
virksomhedens ansatte har erhvervet inkl. alle tillæg, uanset om de indgår
i lønnen eller ydes særskilt. For naturalier gælder dog særlige regler,
se afsnit
D.4 .
Løn
Som løn anses bl.a.:
års-, måneds-, 14-dages-, uge-, dag- og timeløn
akkordfortjeneste
gratialer
honorarer
bonus
provision
tantieme
pensionsbidrag
ATP-bidrag, både lønmodtager- og arbejdsgiverandel
AM-bidrag, lønmodtagerandel
bidrag til den særlige pensionsopsparing (SP-bidrag)
andre former for vederlag.
Tillæg
Som tillæg anses bl.a.:
Læs alt
takstregulering
anciennitetstillæg
skifteholdstillæg
feriegodtgørelse og ferietillæg
alders- og dyrtidstillæg
lignende former for tillæg.
Feriepenge og ret til ferie
med løn
Feriepenge og ret til ferie med løn (afsat feriepenge) er en del af
virksomhedens lønudgift og skal derfor medregnes til lønsummen, se afsnit
D.3 .
En persons løn skal medregnes til lønsummen, hvis lønnen er A-indkomst
og hvis modtageren er omfattet af ATP. Det er dog ikke afgørende, om der
indeholdes A-skat, hvorfor f.eks. løn, der noteres på frikort, skal
medregnes til lønsummen. Der kan endvidere være tilfælde, hvor modtageren
ikke er omfattet af ATP, og hvor lønnen skal medregnes til lønsummen, jf.
afsnit
D.2 .
Løn og tillæg opgøres som bruttobeløb.
Momsnævnet har fastslået, at forsikringsselskabers udbetaling af
provision til kredsbestyrere og forsikringsagenter skal medregnes til
lønsummen, jf. TfS 1993, 313.
AM-bidrag
Arbejdsgiveres egenbetaling af AM-bidrag skal ikke medregnes til
lønsummen, idet indbetalingerne ikke kan anses som løn til de ansatte, men
derimod er et bidrag til staten. Dog blev arbejdsgiveres egenbetaling af
AM-bidrag ophævet med virkning fra 1. januar 2000.
SP-bidrag
Det midlertidige pensionsbidrag, der blev indført pr. 1. januar 1998 og
som pr. 1. januar 1999 blev afløst af det særlige pensionsbidrag, anses
som løn, idet bidraget på et senere tidspunkt kommer den ansatte til
gode.
ATP-bidrag
Arbejdstagers samt arbejdsgivers andel til ATP skal medregnes til
afgiftsgrundlaget.
ATP-kompensation, der ydes til private arbejdsgivere, der er
registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, kan ikke reducere
afgiftsgrundlaget.
Honorarer
Bestyrelseshonorarer og andre honorarer, som udbetales til personer,
der modtager vederlag for udført arbejde, men hvor honorarmodtageren
hverken kan anses som lønmodtager eller som selvstændig erhvervsdrivende,
skal ikke medregnes til afgiftsgrundlaget. Se også
SKM2001.415.TSS.
I
SKM2003.436.LSR
har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at vederlag til den
generalforsamlingsvalgte formand og kasserer i et fagforbunds afdeling
skulle medregnes i lønsumsafgiftsgrundlaget, da de pågældende i
lønsumsafgiftsmæssig henseende må karakteriseres som eller sidestilles med
ansatte. Se også afsnit
D.2 .
I
SKM2003.507.LSR
har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at vederlag udbetalt til en
(lands)formand og en (lands)næstformand i en fagforening ikke var
lønsumsafgiftspligtigt, da vederlaget var ydet for udførelse af egentligt
bestyrelsesarbejde. Se også afsnit
D.2 .
Fratrædelsesgodt-gørelse
Fratrædelsesgodtgørelse skal ikke medregnes til lønsummen, jf. TfS
1993, 565.
I relation til lønsumsafgiften er fratrædelsesgodtgørelse afgrænset til
at dække beløb, som en ansat får udover sin løn i opsigelsesperioden. Der
vil som regel være tale om et beløb, den ansatte ikke har krav på at
modtage, men alene får udbetalt fordi arbejdsgiveren frivilligt har
besluttet dette i forlængelse af arbejdsforholdets ophør.
Det er dog ikke i sig selv afgørende, om den ansatte har krav på
godtgørelsen. Det afgørende er, at beløbet vedrører tiden efter
opsigelsesvarslets eller ansættelsesforholdets ophør. Det er dermed af
afgørende betydning, at godtgørelsen har karakter af kompensation for et
indtægtstab, som den fratrædende medarbejder vil lide i perioden
umiddelbart efter ansættelsesforholdets ophør.
Udbetalingstidspunktet har ingen betydning.
Udbetalinger for tiden indtil opsigelsesperiodens udløb, og som den
ansatte har krav på i følge kontrakt eller lovgivning, anses som løn.
Sådanne udbetalinger er derfor omfattet af de almindelige regler for
løn.
Hvis den pågældende i løbet af den aftalte eller lovfæstede
opsigelsesperiode tiltræder et nyt job, betragtes den pågældende ikke
længere som ansat i virksomheden. Det overskydende beløb skal derfor ikke
betragtes som løn.
Godtgørelse efter regning
(udlæg)
Såfremt lønmodtagerens udgifter i forbindelse med arbejdet refunderes
af arbejdsgiveren efter regning, holdes udgifterne helt uden for
lønsummen.
Det gælder ligeledes for godtgørelse af rejse- og befordringsudgifter,
såfremt godtgørelsen ikke overstiger de satser, der er fastsat af
Ligningsrådet i medfør af ligningsloven.
Andre godtgørelser, f.eks. skattepligtig flyttegodtgørelse, der
udbetales af arbejdsgiveren, for udgifter, som lønmodtageren påføres som
følge af arbejdet, medregnes derimod til lønsummen.
"Løn" til indehaver
Indehavere af personligt ejede virksomheder, herunder
interessentskaber, betragtes ikke som ansatte, hvorfor der i denne
sammenhæng ikke er tale om udbetaling af løn. Beløb hævet af indehavere
kan derfor hverken medregnes til lønsummen, eller modregnes i
virksomhedens overskud.
Løntilskud fra det
offentlige
Generelle løntilskud fra det offentlige kan ikke modregnes i den løn,
som virksomheden udbetaler til den ansatte, når der er præsteret en
arbejdsydelse. Det er således den samlede løn, som den ansatte modtager,
der skal medregnes til lønsummen.
Refusioner
Refusioner fra det offentlige til virksomheden i forbindelse med
ansattes sygdom og barsel kan modreges i virksomhedens lønsum. Dette
skyldes, at virksomheden ikke har modtaget nogen arbejdsydelse fra den
ansatte.
Lønrefusion i forbindelse med elevers skoleophold og refusion af
orlovsydelse i forbindelse med medarbejderes orlov til børnepasning,
uddannelse og sabbat kan ligeledes modregnes ved beregning af lønsummen.
Modregning er dog betinget af, at der er udbetalt løn i den pågældende
fraværsperiode.
Pensioner
Løbende betalinger til pensionsordninger til ansatte skal medregnes til
lønsummen.
Betalinger til kapitalpensioner, pensionsforsikringer, ATP mv., skal
medregnes med både arbejdsgiver- og lønmodtagerandelen.
Momsnævnet har fastslået, at pensionsforpligtelser over for tidligere
ansatte ikke skal medregnes til lønsummen, når pensionsudbetalingen først
sker efter ansættelsesforholdets ophør, jf. TfS 1995, 867. Det gælder
selv om pensionsforpligtelsen ydes i forbindelse med et tidligere
ansættelsesforhold.
Lån
Yder arbejdsgiveren den ansatte et lån, hvor det ydede lån eftergives
successivt under forudsætning af, at ansættelsesforholdet vedvarer, anses
eftergivelsesbeløbet som et tillæg til lønnen, således at det skal
medregnes til lønsummen.
Moder/datterselskaber
Moder- og datterselskaber inden for samme koncern skal registreres hver
for sig, medmindre virksomhederne er fællesregistreret efter momsloven. I
så fald skal der også ske fællesregistrering efter lønsumsafgiftsloven med
opgørelse af en samlet lønsum. Om fællesregistrering henvises til afsnit
B.2.5.2 .
Er selskaberne registreret hver for sig, skal lønsummen opgøres
særskilt for hvert selskab. Det enkelte selskab skal til lønsummen kun
medregne den løn, som selskabet udbetaler til sine ansatte.
Hvis en ansat i datterselskabet også modtager løn fra moderselskabet,
skal moderselskabet medregne denne lønudbetaling til selskabets lønsum.
Det forudsættes herved, at der er tale om en lønudbetaling, dvs. at der er
også eksisterer et lønmodtagerforhold i forhold til moderselskabet. Denne
løn skal så ikke medregnes til datterselskabets lønsum.
D.2 Ansatte
Der skal betales lønsumsafgift af enhver form for løn til ansatte, jf.
bekendtgørelsens
§ 3, stk. 1. Vederlag til personer, der ikke kan betragtes som ansatte,
kan dermed holdes uden for lønsummen.
Ansat i
virksomhed?
Ved afgørelsen af om en person er ansat i virksomheden, lægges der vægt
på, om den pågældende:
skal have indeholdt A-skat af lønnen, det vil sige at lønnen er
A-indkomst.
skal have indeholdt AM-bidrag af lønnen.
Det er ikke afgørende, om der rent faktisk betales A-skat.
Pligt til at indeholde
A-skat
Pligten til at indholde A-skat i henhold til kildeskattelovens
bestemmelser afhænger blandt andet af, om den pågældende:
er underlagt virksomhedens instrukser, tilsyn og kontrol.
i overvejende grad arbejder for virksomheden.
har en aftale om løbende arbejdsydelser.
er omfattet af anden lovgivning, der regulerer lønmodtagerforhold,
f.eks. ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring og lov om
ATP.
Omfattet af
ATP-loven
For at være omfattet af lov om ATP skal den ansatte være mellem 16 og
66 år og arbejde mindst 9 timer pr. uge, 18 timer pr. 14. dag eller 39
timer pr. måned.
Det forhold, at en person ikke er omfattet af ferieloven og ATP, er dog
ikke altid ensbetydende med, at den pågældende ikke kan anses for at være
ansat. Eksempelvis kan ATP ikke anvendes som kriterium, hvis årsagen til,
at en person ikke er omfattet af ATP, er, at en social konvention
regulerer forholdet. Endvidere er det uden betydning, at der ikke
indbetales ATP for de pågældende, når det alene skyldes, at de ansattes
arbejdsforpligtelse er af begrænset omfang. Det samme gælder manglende
udbetaling af feriepenge, når dette beror på selskabets egen
misfortolkning af reglerne i ferieloven, jf. TfS 1993, 313.
Ferieloven
Ferieloven kan f.eks. ikke anvendes som kriterium, hvis den pågældende
er ansat som direktør. Der kan forekomme sådanne ledende
stillingskategorier, som f.eks. direktører, at de ikke anses for at være i
et tjenesteforhold, og derfor heller ikke er omfattet af ferieloven. I
forhold til lønsumsafgiftsloven betragtes direktører dog som ansatte,
hvorfor deres løn mv. skal medregnes til lønsummen.
Løn til indehaveren af en virksomhed skal kun medregnes til lønsummen,
hvis virksomheden ikke er personligt ejet. Indehavere af personligt ejede
virksomheder, herunder interessentskaber, betragtes ikke som ansatte i
virksomheden, jf. afsnit
D.1 .
Bestyrelsesmedlemmer
Bestyrelsesmedlemmer i selskaber og foreninger anses normalt ikke som
ansatte.
I
SKM2003.436.LSR
har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at vederlag til den
generalforsamlingsvalgte formand og kasserer i et fagforbunds afdeling
skulle medregnes i lønsumsafgiftsgrundlaget, da de pågældende i
lønsumsafgiftsmæssig henseende må karakteriseres som eller sidestilles med
ansatte.
Landsskatteretten udtaler at spørgsmålet om, hvorvidt en person kan
betragtes som ansat, findes at måtte afhænge af en bedømmelse af
arbejdsforholdets og vederlagets karakter. Hvis forholdet efter en sådan
bedømmelse må sidestilles med et ansættelsesforhold, findes vederlaget at
skulle indgå i lønsumsafgiftsgrundlaget, uanset personen er valgt af en
generalforsamling til at udføre arbejdsopgaven.
Det er antaget, at bestyrelsesmedlemmer normalt ikke kan anses som
ansatte i lønsumafgiftslovens forstand. Dette må imidlertid forudsætte, at
det arbejde de pågældende udfører, kan karakteriseres som egentligt
bestyrelsesarbejde, hvorved må forstås deltagelse i beslutninger om den
overordnede ledelse af virksomheden.
Landsskatteretten finder ikke, at det arbejde de pågældende personer
udfører som henholdsvis formand og kasserer kan karakteriseres som sådant
egentligt bestyrelsesarbejde, men må anses som udførelse af de opgaver,
afdelingen i henhold til foreningens love skal varetage.
Henset hertil samt henset til, at de pågældende personer i henhold til
forbundets love er fastlønnede, har 6 måneders opsigelse, modtager løn
under ferie, at det er bestemt, at funktionærlovens bestemmelser skal
gælde og at vederlaget udbetales som A-indkomst, ligesom der tillige er
foretaget indbetalinger til Arbejdsmarkedets tillægspension, finder
retten, at de pågældende i lønsumsafgiftsmæssig henseende må
karakteriseres som eller sidestilles med ansatte, hvorfor vederlaget til
disse skal indgå i lønsumsafgiftsgrundlaget. Se også afsnit
D.1 .
I
SKM2003.507.LSR
har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at vederlag til (lands)formand
og (lands)næstformand i en fagforening ikke var lønsumsafgiftspligtigt, da
det arbejde som formanden og næstformanden udfører, må karakteriseres som
egentligt bestyrelsesarbejde. Se også afsnit
D.1 .
I
SKM2006.556.LSR
har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at vederlag udbetalt til en
ejerforenings bestyrelsesformand og kasserer skal indgå i
lønsumsafgiftsgrundlaget, da disse blev anset for ansatte i
lønsumsafgiftslovens forstand. Landsskatteretten lægger vægt på, at de
opgaver og funktioner, som bestyrelsesformanden og kassereren modtager
vederlag for, ikke kan sidestilles med egentligt bestyrelsesarbejde, men i
stedet må anses som daglig drift af ejerforeningen.
Anpartshavere
Momsnævnet har truffet afgørelse om, at anpartshavere skal betragtes
som ansatte, når de pågældende udfører konsulentarbejde, som må anses for
udført i et tjenesteforhold, jf. TfS 1996, 751.
Kredsbestyrere og
forsikringsagenter
Momsnævnet har fastslået, at de kredsbestyrere og forsikringsagenter,
der sikrer forsikringsselskabers tilgang af nye forsikringer og
vedligeholdelse af allerede tegnede forsikringer, betragtes som ansatte,
uanset de kommer fra andre forsikringsselskaber, jf. TfS 1993, 313.
Hvis der allerede foreligger en afgørelse fra told- og
skatteforvaltningen om, at en ansat er lønmodtager, følges denne
afgørelse også i forhold til lønsumsafgiften.
Forsikringsformidlere
Forsikringsformidlere kunne ikke anses for lønmodtagere ud fra en
samlet vurdering af selskabets virke, jf.
SKM2002.239.LSR .
Landsskatteretten vurderede, at formidlerne i skattemæssig henseende ikke
kunne anses for at være i et tjenesteforhold. Vurderingen blev foretaget
på baggrund af de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli
1994 (til personskatteloven). Selskabet er derfor ikke pligtig at
indeholde A-skat mv. i provisioner udbetalt til de pågældende formidlere,
og dermed skulle provisionerne ikke medregnes i
lønsumsafgiftsgrundlaget.
Ansatte i udlandet
Løn til ansatte, der er beskæftiget i filialer mv. i udlandet, og for
hvilke virksomheden betaler ATP-bidrag, skal medregnes til lønsummen.
Lønmodtagerbegrebet
Landsretten har i en dom i
SKM2002.339.ØLR
ikke anset en assurandørs indkomst fra et forsikringsselskab som indkomst
erhvervet som led i selvstændig erhvervsvirksomhed, men som
lønmodtagerindkomst.
Efter en samlet vurdering af sagsøgerens ansættelsesforhold fandt
Landsretten, at ansættelsesaftalen indeholdt diverse
instruktionsbeføjelser over for assurandøren, samt at assurandøren i et
vist omfang var undergivet ferieloven og funktionærloven. Derudover var
assurandøren omfattet af forsikringsselskabets pensionsordning og
gruppelivsforsikring, og hans omkostninger ved arbejdet blev helt eller i
det væsentlige dækket ved månedlige omkostningstillæg.
Chauffører på cykeltaxier, der var ejet af et cykeltaxifima, kunne
efter en konkret vurdering ikke anses for at udføre personligt arbejde i
tjenesteforhold, og der skulle derfor ikke indeholdes A-skat af
vederlaget. Chaufførerne var således ikke ansatte i cykeltaxifirmaet og
firmaet skulle derfor ikke betale lønsumsafgift af chaufførernes vederlag,
jf.
SKM2004.286.LSR .
Landsretten tiltrådte i
SKM2005.154.VLR ,
at sagsøgeren, der drev forsikringsformidlingsvirksomhed var
lønsumsafgiftspligtig i relation til de i virksomheden tilknyttede
forsikringsmæglere, der var at anse for ansatte og ikke for selvstændige
erhvervsdrivende. Landsretten bemærkede, at det er ubestridt, at
virksomheden har været registreret efter lønsumsafgiftsloven og medregnet
lønnen til de omhandlede forsikringsmæglere i lønsumsafgiftsgrundlaget. På
denne baggrund og efter indholdet af aftalerne mellem
formidlingsvirksomheden og forsikringsselskaberne hvoraf fremgår, at
formidlingsvirksomheden er forpligtet til at ansætte alle
forsikringskonsulenter på funktionærvilkår, ligesom indehaveren er
forpligtet til at udstede ansættelsesbevis til hver forsikringskonsulent,
fandt landsretten, at der var skabt en formodning for, at de
forsikringsmæglere, der var tilknyttet forsikringsformidlingsvirksomheden,
har været ansatte i lønsumsafgiftsmæssig henseende.
Landstretten fandt ikke, at forsikringsformidlingsvirksomheden havde
afkræftet denne formodning.
Landsretten lagde herved navnlig vægt på, at
forsikringsformidlingsvirksomheden ikke havde godtgjort, at
forsikringsmæglerne i forbindelse med deres arbejde havde påtaget sig en
væsentlig økonomisk risiko bortset fra den risiko, som fulgte af
vederlæggelsen med provision, ligesom landsretten ej heller fandt det
godtgjort, at forsikringsmæglerne havde væsentlige udgifter i forbindelse
med arbejdet for virksomheden ud over kørselsudgifter, som i øvrigt i vidt
omfang blev kompenseret gennem udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.
For den nærmere afgrænsning af lønmodtagerbegrebet og A-indkomst
henvises til told- og skatteforvaltningens juridiske vejledning
Indholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, afsnit
B.1.1.1 .
D.3 Periodisering - bek. § 3, stk. 2
Efter § 3, stk. 2, i
bekendtgørelsen
skal lønnen medregnes på det tidspunkt, hvor virksomheden skal udgiftsføre
lønudgiften.
Dette skal forstås således, at løn skal medregnes på det tidspunkt,
hvor den er erhvervet.
Erhvervelsestidspunktet
Erhvervelsestidspunktet er det tidligste tidspunkt, hvor virksomheden
efter de skatteretlige regler kan fradrage udgiften i regnskabet.
Det afgørende for periodiseringen er virksomhedens skattemæssige
forhold. Der er herved ens regler for den skattemæssige og den
lønsumsafgiftsmæssige periodisering af løn.
Det forhold, at det er erhvervelsestidspunktet, der afgør, hvornår
virksomheden udgiftsfører lønudgiften, betyder imidlertid ikke, at det er
lønmodtagerens skattemæssige forhold, der skal fokuseres på. Det er dermed
uden betydning, hvornår der skal indeholdes A-skat.
Bagudlønnede
For så vidt angår bagudlønnede, skal lønnen medregnes til
afgiftsgrundlaget på det tidspunkt, hvor lønnen udbetales. For
bagudlønnede, der får lønnen udbetalt f.eks. ultimo marts skal lønnen
medregnes til afgiftsgrundlaget i januar kvartal.
Forudlønnede
Løn, der er forudbetalt, skal medregnes til lønsummen i den faktiske
indtjeningsmåned. Det vil sige, at selv om løn for f.eks. januar udbetales
i slutningen af december, skal lønnen først indgå i afgiftsgrundlaget for
januar kvartal i det efterfølgende år.
Feriepenge
Skyldige feriepenge og ret til ferie med løn skal medregnes på det
tidspunkt, hvor virksomheden efter de skattemæssige regler har udgiftsført
beløbene med virkning for den skattepligtige indkomst.
Regulering af feriepengeforpligtelsen skal medregnes i grundlaget for
beregning af lønsumsafgiften, jf.
SKM2001.269.LSR .
Se også
SKM2005.265.LSR .
I
SKM2002.322.TSS
har Told- og Skattestyrelsen på baggrund af
SKM2001.269.LSR
fastsat retningslinjer for den lønsumsafgiftsmæssige behandling af
feriepengeforpligtelsen.
Feriepengeforpligtelsen kan løbende modregnes i afgiftsgrundlaget i det
efterfølgende indkomstår. Til gengæld medregnes hele
feriepengeforpligtelsen, og ikke kun reguleringen heraf, til
afgiftsgrundlaget ultimo indkomståret.
D.4 Naturalier - § 4, stk. 3
Ved opgørelse af lønsummen skal aflønning i naturalier medregnes til
lønsummen i det omfang, de berettiger til feriegodtgørelse efter
ferieloven.
Naturalier skal herefter medregnes i det omfang, der er tale om et
indkomstskattepligtigt vederlag, som lønmodtageren efter arbejdsforholdet
har retligt krav på at oppebære. Heri ligger, at godet skal berettige til
feriegodtgørelse, men det betyder også, at det er dét beløb, som
berettiger til feriegodtgørelse, som skal medregnes til lønsummen.
Foruden den kontante løn indgår således vederlag i form af kost og logi
eller andre naturalier i det omfang, lønmodtageren har et retligt krav
herpå, som en del af vederlaget. I det omfang dette er tilfældet, skal
naturalierne medregnes i lønsummen.
Naturalier, som en arbejdsgiver udelukkende yder efter eget skøn og som
ikke direkte er vederlag for arbejde, kan holdes uden for beregningen af
lønsummen. Det drejer sig f.eks. om julegaver, udskænkning af kaffe samt
andre såkaldte frynsegoder - uanset om disse ydelser måtte være
indkomstskattepligtige for modtageren.
Medarbejderbetaling
For al naturalaflønning gælder, at betaling fra den ansatte kan
modregnes ved opgørelse af det beløb, der skal medgå til lønsummen. Denne
kan dog aldrig blive negativ.
D.4.1 Personer omfattet af ferieloven
Aflønning i naturalieydelser skal medregnes i det omfang aflønningen
berettiger til feriegodtgørelse. Indkomstskattepligtige naturalieydelser
berettiger til feriegodtgørelse, når ydelserne udbetales til lønmodtagere
i ferielovens forstand.
Ledende
stillinger
Der kan forekomme sådanne ledende stillingskategorier, at der ikke
foreligger et tjenesteforhold, hvilket fører til, at den pågældende leder
ikke opfattes som lønmodtager efter ferieloven.
Ved bedømmelsen heraf er en konkret vurdering af stillingens
karakter og dens lønmæssige placering afgørende, hvorimod den formelle
omstændighed, at den pågældende er anmeldt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, ikke nødvendigvis tillægges afgørende betydning.
Hovedaktionærer
For hovedaktionærer, som modtager naturalieydelser, skal ydelserne
medregnes til lønsummen, medmindre hovedaktionæren ikke anses som
lønmodtager i ferielovens forstand.
Spørgsmål om, hvorvidt en person er omfattet af ferieloven, henhører
under Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsdirektoratet.
D.4.2 Personalegoder
Naturalier indgår som udgangspunkt i beregningsgrundlaget for
feriegodtgørelse, uanset fremtrædelsesform, når de er
indkomstskattepligtige. Det indebærer, at værdien af kost og logi, fri
bil, telefon, sommerhus, lystbåd mv. betragtes som en del af vederlaget og
indgår i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse.
Betaling fra
lønmodtager
Præsteres der fra lønmodtagerens side en vis betaling for disse goder,
eksempelvis en beskeden husleje for bolig, vil differencen i forhold til
godets markedsværdi indgå i vederlaget og dermed i
beregningsgrundlaget.
Uden for beskatning og dermed beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse
holdes visse goder uden nævneværdig værdi, så som arbejdsgiverfinansierede
kunstforeninger, lejlighedsgaver og lign.
Grundbeløb
Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til
rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den
samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. årligt,
jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Beløbet reguleres efter
personskattelovens § 20, således at det udgør4.900 kr. i 2004.
Arbejdsgiverbetalt deltagelse i kurser, konferencer og lign., som også
rummer et ikke ubetydeligt turistmæssig islæt, vil i skatteretlig
henseende blive betragtet som løntillæg, der således også skal indgå i
beregningsgrundlaget for lønsummen.
Fri kost og logi
Vedrørende fri kost og logi er der i ferielovens § 26, et
beregningsprincip, hvorefter de af ligningsmyndighederne anvendte
standardiserede satser som udgangspunkt lægges til grund ved afgørelsen af
godets værdi. Hvis værdien ved aftale mellem arbejdsgiver og den ansatte
er fastsat til et højere beløb, anvendes dog denne værdi ved beregningen
af virksomhedens lønsum.
Firmabil, telefon
Personalegoder, som hel eller delvis fri bil og telefon, skal medregnes
til afgiftsgrundlaget.
Øvrige personalegoder
Øvrige personalegoder som f.eks. lystbåd, sommerhus, helårsbolig, visse
personalelån, skal medregnes i det omfang de berettiger til
feriepenge/feriegodtgørelse efter ferieloven. Personalegoderne medtages
til afgiftsgrundlaget med de standardiserede satser, der er fastsat efter
ligningsloven, medmindre højere værdier er aftalt
Aktieordninger
Told- og Skattestyrelsen har i
SKM2005.165.TSS
præciseret reglerne for hvornår aktieordninger til en virksomheds ansatte
skal medregnes til lønsummen efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 3. Det
fremgår af meddelelsen, at afgørende for om naturalier skal medregnes til
lønsummen er om naturalieydelsen berettiger til feriegodtgørelse efter
ferieloven. Et personalegode skal herefter medregnes til lønsummen, når
det er indkomstskattepligtigt og er et vederlag for arbejde under
ansættelsen.
Told- og Skattestyrelsen har i
SKM2005.165.TSS
forholdt sig til en række forskellige aktieordninger:
Ordninger eller aftaler om brug af køberet eller tegningsret til
aktier omfattet af § 1 i aktieoptionsloven (lov nr. 309 af 5. maj 2004)
berettiger ikke til feriegodtgørelse og skal derfor ikke medregnes til
lønsummen.
Aktier og købe- og tegningsretter til aktier skal ikke medregnes til
den skattepligtige indkomst, når betingelserne i ligningslovens § 7 A
eller 7 H er opfyldt. Aktier og købe- og tegningsretter skal derfor
heller ikke medregnes til lønsummen.
Købe eller tegningsretter til aktier omfattet af ligningslovens § 28
skal medreges i virksomhedens lønsum i den afgiftsperiode, hvor der
erhverves ubetinget ret til den modtagne købe eller tegningsret. Værdien
skal fastsættes til forskellen mellem købe- og tegningsrettens
handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret
til den modtagne købe eller tegningsret med fradrag af det beløb den
ansatte betaler.
For andre aktieordninger, der ikke positivt er fritaget i
lovgivningen, skal der betales lønsumsafgift, såfremt ordningen er
indkomstskattepligtig for den ansatte og den ansatte har et retligt krav
på aktier m.v. Værdien skal fastsættes til forskellen mellem købe- eller
tegningsrettens handelsværdi på tildelingstidspunktet med fradrag af det
beløb, som den ansatte betaler.
I
SKM2007.301.SR
fandt Skatterådet, at værdien af udbytteandele eller lignende, som en
arbejdsgiver udlodder i form af obligationer udstedt af virksomheden til
personer, som er ansat i hans virksomhed, ikke skal medregnes til
lønsumsafgiftsgrundlaget, når betingelserne for ikke at medregne værdien
til medarbejdernes skattepligtige indkomst er opfyldt.
Lignende dokumenter
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT D LØNSUM Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2003 D LØNSUM Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2006 D LØNSUM Retsinformation · 5. februar 2008
- Skattecentret har truffet afgørelse om, at H1 (herefter benævnt Foreningen) skal medregne bestyrelseshonorarer til lønsumsafgiftsgrundlaget Landsskatteretten · 5. september 2008
- Landsskatteretskendelse af 26. juni 2003 vedr. Lønsumsafgiftsgrundlag vederlag til generalforsamlingsudvalget formand og kasserer i fagforbund Retsinformation · 30. oktober 2003
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2007 K IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008