Spring til indhold

Retsinformation

LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2007 D LØNSUM

STV nr 20011 af 01/01/2007Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Lønsumsafgiftsvejledningen 2007-3

D Lønsum

Reglerne om afgrænsning af lønsummen er fastlagt i kapitel 3 i

lønsumsafgiftsbekendtgørelsen

og

lønsumsafgiftslovens

§ 4, stk. 3 (naturalier).

D.1 Begrebet lønsum - bek. § 3, stk.

1

Til virksomhedens lønsum medregnes enhver form for løn, som

virksomhedens ansatte har erhvervet inkl. alle tillæg, uanset om de indgår

i lønnen eller ydes særskilt. For naturalier gælder dog særlige regler,

se afsnit

D.4 .

Løn

Som løn anses bl.a.:

års-, måneds-, 14-dages-, uge-, dag- og timeløn

akkordfortjeneste

gratialer

honorarer

bonus

provision

tantieme

pensionsbidrag

ATP-bidrag, både lønmodtager- og arbejdsgiverandel

AM-bidrag, lønmodtagerandel

bidrag til den særlige pensionsopsparing (SP-bidrag)

andre former for vederlag.

Tillæg

Som tillæg anses bl.a.:

Læs alt

takstregulering

anciennitetstillæg

skifteholdstillæg

feriegodtgørelse og ferietillæg

alders- og dyrtidstillæg

lignende former for tillæg.

Feriepenge og ret til ferie

med løn

Feriepenge og ret til ferie med løn (afsat feriepenge) er en del af

virksomhedens lønudgift og skal derfor medregnes til lønsummen, se afsnit

D.3 .

En persons løn skal medregnes til lønsummen, hvis lønnen er A-indkomst

og hvis modtageren er omfattet af ATP. Det er dog ikke afgørende, om der

indeholdes A-skat, hvorfor f.eks. løn, der noteres på frikort, skal

medregnes til lønsummen. Der kan endvidere være tilfælde, hvor modtageren

ikke er omfattet af ATP, og hvor lønnen skal medregnes til lønsummen, jf.

afsnit

D.2 .

Løn og tillæg opgøres som bruttobeløb.

Momsnævnet har fastslået, at forsikringsselskabers udbetaling af

provision til kredsbestyrere og forsikringsagenter skal medregnes til

lønsummen, jf. TfS 1993, 313.

AM-bidrag

Arbejdsgiveres egenbetaling af AM-bidrag skal ikke medregnes til

lønsummen, idet indbetalingerne ikke kan anses som løn til de ansatte, men

derimod er et bidrag til staten. Dog blev arbejdsgiveres egenbetaling af

AM-bidrag ophævet med virkning fra 1. januar 2000.

SP-bidrag

Det midlertidige pensionsbidrag, der blev indført pr. 1. januar 1998 og

som pr. 1. januar 1999 blev afløst af det særlige pensionsbidrag, anses

som løn, idet bidraget på et senere tidspunkt kommer den ansatte til

gode.

ATP-bidrag

Arbejdstagers samt arbejdsgivers andel til ATP skal medregnes til

afgiftsgrundlaget.

ATP-kompensation, der ydes til private arbejdsgivere, der er

registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, kan ikke reducere

afgiftsgrundlaget.

Honorarer

Bestyrelseshonorarer og andre honorarer, som udbetales til personer,

der modtager vederlag for udført arbejde, men hvor honorarmodtageren

hverken kan anses som lønmodtager eller som selvstændig erhvervsdrivende,

skal ikke medregnes til afgiftsgrundlaget. Se også

SKM2001.415.TSS.

I

SKM2003.436.LSR

har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at vederlag til den

generalforsamlingsvalgte formand og kasserer i et fagforbunds afdeling

skulle medregnes i lønsumsafgiftsgrundlaget, da de pågældende i

lønsumsafgiftsmæssig henseende må karakteriseres som eller sidestilles med

ansatte. Se også afsnit

D.2 .

I

SKM2003.507.LSR

har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at vederlag udbetalt til en

(lands)formand og en (lands)næstformand i en fagforening ikke var

lønsumsafgiftspligtigt, da vederlaget var ydet for udførelse af egentligt

bestyrelsesarbejde. Se også afsnit

D.2 .

Fratrædelsesgodt-gørelse

Fratrædelsesgodtgørelse skal ikke medregnes til lønsummen, jf. TfS

1993, 565.

I relation til lønsumsafgiften er fratrædelsesgodtgørelse afgrænset til

at dække beløb, som en ansat får udover sin løn i opsigelsesperioden. Der

vil som regel være tale om et beløb, den ansatte ikke har krav på at

modtage, men alene får udbetalt fordi arbejdsgiveren frivilligt har

besluttet dette i forlængelse af arbejdsforholdets ophør.

Det er dog ikke i sig selv afgørende, om den ansatte har krav på

godtgørelsen. Det afgørende er, at beløbet vedrører tiden efter

opsigelsesvarslets eller ansættelsesforholdets ophør. Det er dermed af

afgørende betydning, at godtgørelsen har karakter af kompensation for et

indtægtstab, som den fratrædende medarbejder vil lide i perioden

umiddelbart efter ansættelsesforholdets ophør.

Udbetalingstidspunktet har ingen betydning.

Udbetalinger for tiden indtil opsigelsesperiodens udløb, og som den

ansatte har krav på i følge kontrakt eller lovgivning, anses som løn.

Sådanne udbetalinger er derfor omfattet af de almindelige regler for

løn.

Hvis den pågældende i løbet af den aftalte eller lovfæstede

opsigelsesperiode tiltræder et nyt job, betragtes den pågældende ikke

længere som ansat i virksomheden. Det overskydende beløb skal derfor ikke

betragtes som løn.

Godtgørelse efter regning

(udlæg)

Såfremt lønmodtagerens udgifter i forbindelse med arbejdet refunderes

af arbejdsgiveren efter regning, holdes udgifterne helt uden for

lønsummen.

Det gælder ligeledes for godtgørelse af rejse- og befordringsudgifter,

såfremt godtgørelsen ikke overstiger de satser, der er fastsat af

Ligningsrådet i medfør af ligningsloven.

Andre godtgørelser, f.eks. skattepligtig flyttegodtgørelse, der

udbetales af arbejdsgiveren, for udgifter, som lønmodtageren påføres som

følge af arbejdet, medregnes derimod til lønsummen.

"Løn" til indehaver

Indehavere af personligt ejede virksomheder, herunder

interessentskaber, betragtes ikke som ansatte, hvorfor der i denne

sammenhæng ikke er tale om udbetaling af løn. Beløb hævet af indehavere

kan derfor hverken medregnes til lønsummen, eller modregnes i

virksomhedens overskud.

Løntilskud fra det

offentlige

Generelle løntilskud fra det offentlige kan ikke modregnes i den løn,

som virksomheden udbetaler til den ansatte, når der er præsteret en

arbejdsydelse. Det er således den samlede løn, som den ansatte modtager,

der skal medregnes til lønsummen.

Refusioner

Refusioner fra det offentlige til virksomheden i forbindelse med

ansattes sygdom og barsel kan modreges i virksomhedens lønsum. Dette

skyldes, at virksomheden ikke har modtaget nogen arbejdsydelse fra den

ansatte.

Lønrefusion i forbindelse med elevers skoleophold og refusion af

orlovsydelse i forbindelse med medarbejderes orlov til børnepasning,

uddannelse og sabbat kan ligeledes modregnes ved beregning af lønsummen.

Modregning er dog betinget af, at der er udbetalt løn i den pågældende

fraværsperiode.

Pensioner

Løbende betalinger til pensionsordninger til ansatte skal medregnes til

lønsummen.

Betalinger til kapitalpensioner, pensionsforsikringer, ATP mv., skal

medregnes med både arbejdsgiver- og lønmodtagerandelen.

Momsnævnet har fastslået, at pensionsforpligtelser over for tidligere

ansatte ikke skal medregnes til lønsummen, når pensionsudbetalingen først

sker efter ansættelsesforholdets ophør, jf. TfS 1995, 867. Det gælder

selv om pensionsforpligtelsen ydes i forbindelse med et tidligere

ansættelsesforhold.

Lån

Yder arbejdsgiveren den ansatte et lån, hvor det ydede lån eftergives

successivt under forudsætning af, at ansættelsesforholdet vedvarer, anses

eftergivelsesbeløbet som et tillæg til lønnen, således at det skal

medregnes til lønsummen.

Moder/datterselskaber

Moder- og datterselskaber inden for samme koncern skal registreres hver

for sig, medmindre virksomhederne er fællesregistreret efter momsloven. I

så fald skal der også ske fællesregistrering efter lønsumsafgiftsloven med

opgørelse af en samlet lønsum. Om fællesregistrering henvises til afsnit

B.2.5.2 .

Er selskaberne registreret hver for sig, skal lønsummen opgøres

særskilt for hvert selskab. Det enkelte selskab skal til lønsummen kun

medregne den løn, som selskabet udbetaler til sine ansatte.

Hvis en ansat i datterselskabet også modtager løn fra moderselskabet,

skal moderselskabet medregne denne lønudbetaling til selskabets lønsum.

Det forudsættes herved, at der er tale om en lønudbetaling, dvs. at der er

også eksisterer et lønmodtagerforhold i forhold til moderselskabet. Denne

løn skal så ikke medregnes til datterselskabets lønsum.

D.2 Ansatte

Der skal betales lønsumsafgift af enhver form for løn til ansatte, jf.

bekendtgørelsens

§ 3, stk. 1. Vederlag til personer, der ikke kan betragtes som ansatte,

kan dermed holdes uden for lønsummen.

Ansat i

virksomhed?

Ved afgørelsen af om en person er ansat i virksomheden, lægges der vægt

på, om den pågældende:

skal have indeholdt A-skat af lønnen, det vil sige at lønnen er

A-indkomst.

skal have indeholdt AM-bidrag af lønnen.

Det er ikke afgørende, om der rent faktisk betales A-skat.

Pligt til at indeholde

A-skat

Pligten til at indholde A-skat i henhold til kildeskattelovens

bestemmelser afhænger blandt andet af, om den pågældende:

er underlagt virksomhedens instrukser, tilsyn og kontrol.

i overvejende grad arbejder for virksomheden.

har en aftale om løbende arbejdsydelser.

er omfattet af anden lovgivning, der regulerer lønmodtagerforhold,

f.eks. ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring og lov om

ATP.

Omfattet af

ATP-loven

For at være omfattet af lov om ATP skal den ansatte være mellem 16 og

66 år og arbejde mindst 9 timer pr. uge, 18 timer pr. 14. dag eller 39

timer pr. måned.

Det forhold, at en person ikke er omfattet af ferieloven og ATP, er dog

ikke altid ensbetydende med, at den pågældende ikke kan anses for at være

ansat. Eksempelvis kan ATP ikke anvendes som kriterium, hvis årsagen til,

at en person ikke er omfattet af ATP, er, at en social konvention

regulerer forholdet. Endvidere er det uden betydning, at der ikke

indbetales ATP for de pågældende, når det alene skyldes, at de ansattes

arbejdsforpligtelse er af begrænset omfang. Det samme gælder manglende

udbetaling af feriepenge, når dette beror på selskabets egen

misfortolkning af reglerne i ferieloven, jf. TfS 1993, 313.

Ferieloven

Ferieloven kan f.eks. ikke anvendes som kriterium, hvis den pågældende

er ansat som direktør. Der kan forekomme sådanne ledende

stillingskategorier, som f.eks. direktører, at de ikke anses for at være i

et tjenesteforhold, og derfor heller ikke er omfattet af ferieloven. I

forhold til lønsumsafgiftsloven betragtes direktører dog som ansatte,

hvorfor deres løn mv. skal medregnes til lønsummen.

Løn til indehaveren af en virksomhed skal kun medregnes til lønsummen,

hvis virksomheden ikke er personligt ejet. Indehavere af personligt ejede

virksomheder, herunder interessentskaber, betragtes ikke som ansatte i

virksomheden, jf. afsnit

D.1 .

Bestyrelsesmedlemmer

Bestyrelsesmedlemmer i selskaber og foreninger anses normalt ikke som

ansatte.

I

SKM2003.436.LSR

har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at vederlag til den

generalforsamlingsvalgte formand og kasserer i et fagforbunds afdeling

skulle medregnes i lønsumsafgiftsgrundlaget, da de pågældende i

lønsumsafgiftsmæssig henseende må karakteriseres som eller sidestilles med

ansatte.

Landsskatteretten udtaler at spørgsmålet om, hvorvidt en person kan

betragtes som ansat, findes at måtte afhænge af en bedømmelse af

arbejdsforholdets og vederlagets karakter. Hvis forholdet efter en sådan

bedømmelse må sidestilles med et ansættelsesforhold, findes vederlaget at

skulle indgå i lønsumsafgiftsgrundlaget, uanset personen er valgt af en

generalforsamling til at udføre arbejdsopgaven.

Det er antaget, at bestyrelsesmedlemmer normalt ikke kan anses som

ansatte i lønsumafgiftslovens forstand. Dette må imidlertid forudsætte, at

det arbejde de pågældende udfører, kan karakteriseres som egentligt

bestyrelsesarbejde, hvorved må forstås deltagelse i beslutninger om den

overordnede ledelse af virksomheden.

Landsskatteretten finder ikke, at det arbejde de pågældende personer

udfører som henholdsvis formand og kasserer kan karakteriseres som sådant

egentligt bestyrelsesarbejde, men må anses som udførelse af de opgaver,

afdelingen i henhold til foreningens love skal varetage.

Henset hertil samt henset til, at de pågældende personer i henhold til

forbundets love er fastlønnede, har 6 måneders opsigelse, modtager løn

under ferie, at det er bestemt, at funktionærlovens bestemmelser skal

gælde og at vederlaget udbetales som A-indkomst, ligesom der tillige er

foretaget indbetalinger til Arbejdsmarkedets tillægspension, finder

retten, at de pågældende i lønsumsafgiftsmæssig henseende må

karakteriseres som eller sidestilles med ansatte, hvorfor vederlaget til

disse skal indgå i lønsumsafgiftsgrundlaget. Se også afsnit

D.1 .

I

SKM2003.507.LSR

har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at vederlag til (lands)formand

og (lands)næstformand i en fagforening ikke var lønsumsafgiftspligtigt, da

det arbejde som formanden og næstformanden udfører, må karakteriseres som

egentligt bestyrelsesarbejde. Se også afsnit

D.1 .

I

SKM2006.556.LSR

har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at vederlag udbetalt til en

ejerforenings bestyrelsesformand og kasserer skal indgå i

lønsumsafgiftsgrundlaget, da disse blev anset for ansatte i

lønsumsafgiftslovens forstand. Landsskatteretten lægger vægt på, at de

opgaver og funktioner, som bestyrelsesformanden og kassereren modtager

vederlag for, ikke kan sidestilles med egentligt bestyrelsesarbejde, men i

stedet må anses som daglig drift af ejerforeningen.

Anpartshavere

Momsnævnet har truffet afgørelse om, at anpartshavere skal betragtes

som ansatte, når de pågældende udfører konsulentarbejde, som må anses for

udført i et tjenesteforhold, jf. TfS 1996, 751.

Kredsbestyrere og

forsikringsagenter

Momsnævnet har fastslået, at de kredsbestyrere og forsikringsagenter,

der sikrer forsikringsselskabers tilgang af nye forsikringer og

vedligeholdelse af allerede tegnede forsikringer, betragtes som ansatte,

uanset de kommer fra andre forsikringsselskaber, jf. TfS 1993, 313.

Hvis der allerede foreligger en afgørelse fra told- og

skatteforvaltningen om, at en ansat er lønmodtager, følges denne

afgørelse også i forhold til lønsumsafgiften.

Forsikringsformidlere

Forsikringsformidlere kunne ikke anses for lønmodtagere ud fra en

samlet vurdering af selskabets virke, jf.

SKM2002.239.LSR .

Landsskatteretten vurderede, at formidlerne i skattemæssig henseende ikke

kunne anses for at være i et tjenesteforhold. Vurderingen blev foretaget

på baggrund af de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli

1994 (til personskatteloven). Selskabet er derfor ikke pligtig at

indeholde A-skat mv. i provisioner udbetalt til de pågældende formidlere,

og dermed skulle provisionerne ikke medregnes i

lønsumsafgiftsgrundlaget.

Ansatte i udlandet

Løn til ansatte, der er beskæftiget i filialer mv. i udlandet, og for

hvilke virksomheden betaler ATP-bidrag, skal medregnes til lønsummen.

Lønmodtagerbegrebet

Landsretten har i en dom i

SKM2002.339.ØLR

ikke anset en assurandørs indkomst fra et forsikringsselskab som indkomst

erhvervet som led i selvstændig erhvervsvirksomhed, men som

lønmodtagerindkomst.

Efter en samlet vurdering af sagsøgerens ansættelsesforhold fandt

Landsretten, at ansættelsesaftalen indeholdt diverse

instruktionsbeføjelser over for assurandøren, samt at assurandøren i et

vist omfang var undergivet ferieloven og funktionærloven. Derudover var

assurandøren omfattet af forsikringsselskabets pensionsordning og

gruppelivsforsikring, og hans omkostninger ved arbejdet blev helt eller i

det væsentlige dækket ved månedlige omkostningstillæg.

Chauffører på cykeltaxier, der var ejet af et cykeltaxifima, kunne

efter en konkret vurdering ikke anses for at udføre personligt arbejde i

tjenesteforhold, og der skulle derfor ikke indeholdes A-skat af

vederlaget. Chaufførerne var således ikke ansatte i cykeltaxifirmaet og

firmaet skulle derfor ikke betale lønsumsafgift af chaufførernes vederlag,

jf.

SKM2004.286.LSR .

Landsretten tiltrådte i

SKM2005.154.VLR ,

at sagsøgeren, der drev forsikringsformidlingsvirksomhed var

lønsumsafgiftspligtig i relation til de i virksomheden tilknyttede

forsikringsmæglere, der var at anse for ansatte og ikke for selvstændige

erhvervsdrivende. Landsretten bemærkede, at det er ubestridt, at

virksomheden har været registreret efter lønsumsafgiftsloven og medregnet

lønnen til de omhandlede forsikringsmæglere i lønsumsafgiftsgrundlaget. På

denne baggrund og efter indholdet af aftalerne mellem

formidlingsvirksomheden og forsikringsselskaberne hvoraf fremgår, at

formidlingsvirksomheden er forpligtet til at ansætte alle

forsikringskonsulenter på funktionærvilkår, ligesom indehaveren er

forpligtet til at udstede ansættelsesbevis til hver forsikringskonsulent,

fandt landsretten, at der var skabt en formodning for, at de

forsikringsmæglere, der var tilknyttet forsikringsformidlingsvirksomheden,

har været ansatte i lønsumsafgiftsmæssig henseende.

Landstretten fandt ikke, at forsikringsformidlingsvirksomheden havde

afkræftet denne formodning.

Landsretten lagde herved navnlig vægt på, at

forsikringsformidlingsvirksomheden ikke havde godtgjort, at

forsikringsmæglerne i forbindelse med deres arbejde havde påtaget sig en

væsentlig økonomisk risiko bortset fra den risiko, som fulgte af

vederlæggelsen med provision, ligesom landsretten ej heller fandt det

godtgjort, at forsikringsmæglerne havde væsentlige udgifter i forbindelse

med arbejdet for virksomheden ud over kørselsudgifter, som i øvrigt i vidt

omfang blev kompenseret gennem udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.

For den nærmere afgrænsning af lønmodtagerbegrebet og A-indkomst

henvises til told- og skatteforvaltningens juridiske vejledning

Indholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, afsnit

B.1.1.1 .

D.3 Periodisering - bek. § 3, stk. 2

Efter § 3, stk. 2, i

bekendtgørelsen

skal lønnen medregnes på det tidspunkt, hvor virksomheden skal udgiftsføre

lønudgiften.

Dette skal forstås således, at løn skal medregnes på det tidspunkt,

hvor den er erhvervet.

Erhvervelsestidspunktet

Erhvervelsestidspunktet er det tidligste tidspunkt, hvor virksomheden

efter de skatteretlige regler kan fradrage udgiften i regnskabet.

Det afgørende for periodiseringen er virksomhedens skattemæssige

forhold. Der er herved ens regler for den skattemæssige og den

lønsumsafgiftsmæssige periodisering af løn.

Det forhold, at det er erhvervelsestidspunktet, der afgør, hvornår

virksomheden udgiftsfører lønudgiften, betyder imidlertid ikke, at det er

lønmodtagerens skattemæssige forhold, der skal fokuseres på. Det er dermed

uden betydning, hvornår der skal indeholdes A-skat.

Bagudlønnede

For så vidt angår bagudlønnede, skal lønnen medregnes til

afgiftsgrundlaget på det tidspunkt, hvor lønnen udbetales. For

bagudlønnede, der får lønnen udbetalt f.eks. ultimo marts skal lønnen

medregnes til afgiftsgrundlaget i januar kvartal.

Forudlønnede

Løn, der er forudbetalt, skal medregnes til lønsummen i den faktiske

indtjeningsmåned. Det vil sige, at selv om løn for f.eks. januar udbetales

i slutningen af december, skal lønnen først indgå i afgiftsgrundlaget for

januar kvartal i det efterfølgende år.

Feriepenge

Skyldige feriepenge og ret til ferie med løn skal medregnes på det

tidspunkt, hvor virksomheden efter de skattemæssige regler har udgiftsført

beløbene med virkning for den skattepligtige indkomst.

Regulering af feriepengeforpligtelsen skal medregnes i grundlaget for

beregning af lønsumsafgiften, jf.

SKM2001.269.LSR .

Se også

SKM2005.265.LSR .

I

SKM2002.322.TSS

har Told- og Skattestyrelsen på baggrund af

SKM2001.269.LSR

fastsat retningslinjer for den lønsumsafgiftsmæssige behandling af

feriepengeforpligtelsen.

Feriepengeforpligtelsen kan løbende modregnes i afgiftsgrundlaget i det

efterfølgende indkomstår. Til gengæld medregnes hele

feriepengeforpligtelsen, og ikke kun reguleringen heraf, til

afgiftsgrundlaget ultimo indkomståret.

D.4 Naturalier - § 4, stk. 3

Ved opgørelse af lønsummen skal aflønning i naturalier medregnes til

lønsummen i det omfang, de berettiger til feriegodtgørelse efter

ferieloven.

Naturalier skal herefter medregnes i det omfang, der er tale om et

indkomstskattepligtigt vederlag, som lønmodtageren efter arbejdsforholdet

har retligt krav på at oppebære. Heri ligger, at godet skal berettige til

feriegodtgørelse, men det betyder også, at det er dét beløb, som

berettiger til feriegodtgørelse, som skal medregnes til lønsummen.

Foruden den kontante løn indgår således vederlag i form af kost og logi

eller andre naturalier i det omfang, lønmodtageren har et retligt krav

herpå, som en del af vederlaget. I det omfang dette er tilfældet, skal

naturalierne medregnes i lønsummen.

Naturalier, som en arbejdsgiver udelukkende yder efter eget skøn og som

ikke direkte er vederlag for arbejde, kan holdes uden for beregningen af

lønsummen. Det drejer sig f.eks. om julegaver, udskænkning af kaffe samt

andre såkaldte frynsegoder - uanset om disse ydelser måtte være

indkomstskattepligtige for modtageren.

Medarbejderbetaling

For al naturalaflønning gælder, at betaling fra den ansatte kan

modregnes ved opgørelse af det beløb, der skal medgå til lønsummen. Denne

kan dog aldrig blive negativ.

D.4.1 Personer omfattet af ferieloven

Aflønning i naturalieydelser skal medregnes i det omfang aflønningen

berettiger til feriegodtgørelse. Indkomstskattepligtige naturalieydelser

berettiger til feriegodtgørelse, når ydelserne udbetales til lønmodtagere

i ferielovens forstand.

Ledende

stillinger

Der kan forekomme sådanne ledende stillingskategorier, at der ikke

foreligger et tjenesteforhold, hvilket fører til, at den pågældende leder

ikke opfattes som lønmodtager efter ferieloven.

Ved bedømmelsen heraf er en konkret vurdering af stillingens

karakter og dens lønmæssige placering afgørende, hvorimod den formelle

omstændighed, at den pågældende er anmeldt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, ikke nødvendigvis tillægges afgørende betydning.

Hovedaktionærer

For hovedaktionærer, som modtager naturalieydelser, skal ydelserne

medregnes til lønsummen, medmindre hovedaktionæren ikke anses som

lønmodtager i ferielovens forstand.

Spørgsmål om, hvorvidt en person er omfattet af ferieloven, henhører

under Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsdirektoratet.

D.4.2 Personalegoder

Naturalier indgår som udgangspunkt i beregningsgrundlaget for

feriegodtgørelse, uanset fremtrædelsesform, når de er

indkomstskattepligtige. Det indebærer, at værdien af kost og logi, fri

bil, telefon, sommerhus, lystbåd mv. betragtes som en del af vederlaget og

indgår i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse.

Betaling fra

lønmodtager

Præsteres der fra lønmodtagerens side en vis betaling for disse goder,

eksempelvis en beskeden husleje for bolig, vil differencen i forhold til

godets markedsværdi indgå i vederlaget og dermed i

beregningsgrundlaget.

Uden for beskatning og dermed beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse

holdes visse goder uden nævneværdig værdi, så som arbejdsgiverfinansierede

kunstforeninger, lejlighedsgaver og lign.

Grundbeløb

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til

rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den

samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. årligt,

jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Beløbet reguleres efter

personskattelovens § 20, således at det udgør4.900 kr. i 2004.

Arbejdsgiverbetalt deltagelse i kurser, konferencer og lign., som også

rummer et ikke ubetydeligt turistmæssig islæt, vil i skatteretlig

henseende blive betragtet som løntillæg, der således også skal indgå i

beregningsgrundlaget for lønsummen.

Fri kost og logi

Vedrørende fri kost og logi er der i ferielovens § 26, et

beregningsprincip, hvorefter de af ligningsmyndighederne anvendte

standardiserede satser som udgangspunkt lægges til grund ved afgørelsen af

godets værdi. Hvis værdien ved aftale mellem arbejdsgiver og den ansatte

er fastsat til et højere beløb, anvendes dog denne værdi ved beregningen

af virksomhedens lønsum.

Firmabil, telefon

Personalegoder, som hel eller delvis fri bil og telefon, skal medregnes

til afgiftsgrundlaget.

Øvrige personalegoder

Øvrige personalegoder som f.eks. lystbåd, sommerhus, helårsbolig, visse

personalelån, skal medregnes i det omfang de berettiger til

feriepenge/feriegodtgørelse efter ferieloven. Personalegoderne medtages

til afgiftsgrundlaget med de standardiserede satser, der er fastsat efter

ligningsloven, medmindre højere værdier er aftalt

Aktieordninger

Told- og Skattestyrelsen har i

SKM2005.165.TSS

præciseret reglerne for hvornår aktieordninger til en virksomheds ansatte

skal medregnes til lønsummen efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 3. Det

fremgår af meddelelsen, at afgørende for om naturalier skal medregnes til

lønsummen er om naturalieydelsen berettiger til feriegodtgørelse efter

ferieloven. Et personalegode skal herefter medregnes til lønsummen, når

det er indkomstskattepligtigt og er et vederlag for arbejde under

ansættelsen.

Told- og Skattestyrelsen har i

SKM2005.165.TSS

forholdt sig til en række forskellige aktieordninger:

Ordninger eller aftaler om brug af køberet eller tegningsret til

aktier omfattet af § 1 i aktieoptionsloven (lov nr. 309 af 5. maj 2004)

berettiger ikke til feriegodtgørelse og skal derfor ikke medregnes til

lønsummen.

Aktier og købe- og tegningsretter til aktier skal ikke medregnes til

den skattepligtige indkomst, når betingelserne i ligningslovens § 7 A

eller 7 H er opfyldt. Aktier og købe- og tegningsretter skal derfor

heller ikke medregnes til lønsummen.

Købe eller tegningsretter til aktier omfattet af ligningslovens § 28

skal medreges i virksomhedens lønsum i den afgiftsperiode, hvor der

erhverves ubetinget ret til den modtagne købe eller tegningsret. Værdien

skal fastsættes til forskellen mellem købe- og tegningsrettens

handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret

til den modtagne købe eller tegningsret med fradrag af det beløb den

ansatte betaler.

For andre aktieordninger, der ikke positivt er fritaget i

lovgivningen, skal der betales lønsumsafgift, såfremt ordningen er

indkomstskattepligtig for den ansatte og den ansatte har et retligt krav

på aktier m.v. Værdien skal fastsættes til forskellen mellem købe- eller

tegningsrettens handelsværdi på tildelingstidspunktet med fradrag af det

beløb, som den ansatte betaler.

I

SKM2007.301.SR

fandt Skatterådet, at værdien af udbytteandele eller lignende, som en

arbejdsgiver udlodder i form af obligationer udstedt af virksomheden til

personer, som er ansat i hans virksomhed, ikke skal medregnes til

lønsumsafgiftsgrundlaget, når betingelserne for ikke at medregne værdien

til medarbejdernes skattepligtige indkomst er opfyldt.

Lignende dokumenter