Spring til indhold

Retsinformation

Afskrivningsgrundlag udbyderhonorar - værdistigning

AFG nr 9587 af 20/03/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet17. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Afskrivningsgrundlag – udbyderhonorar -

værdistigning

Spørgsmål

Kan en

værdistigning på ejendommen i perioden fra den 22. december 2005 til

offentliggørelsen af prospektet vedrørende A K/S den 18. august 2006 på GBP

157.567 tillægges det skattemæssige afskrivningsgrundlag for kommanditisterne

i

A K/S?

Svar

Nej, se

sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

B A/S udbyder

opsparingsprojekter i ejendomme, bl.a. beliggende i Storbritannien.

B A/S har i

september 2006 udbudt et projekt - A K/S - til en række investorer, og ønsker

i

den forbindelse at få vished for størrelsen af investorernes

afskrivningsgrundlag for den pågældende ejendom i henhold til

afskrivningslovens § 14, stk. 1.

Den pågældende

ejendom anvendes som plejehjem for ældre.

Ejendommen er

lejet ud til det britiske selskab C Homes Ltd., der driver plejehjemmet.

C Ltd. tilhører

en koncern, der udbyder forskellige serviceydelser, der bl.a. inkluderer

personlig sygepleje for ældre og yngre mennesker, herunder for mennesker med

fysiske og psykiske handicaps.

Ejendommen, der

Læs alt

er opført som plejehjemsbebyggelse i 1995, består af 53 værelser, heraf 22

dobbeltværelser.

Forespørgerens

advokat har oplyst, at plejehjemmet er undergivet det engelske regelsæt The

Care Standard Act, der er en del af National Minimum Standards for Social

Care.

Det følger bl.a. af disse regler, at det er udelukket at anvende bygningen

til

hospital og lægeklinik.

B A/S stiftede A

K/S ultimo 2005 med D ApS som komplementar og B A/S som eneste kommanditist

og

ejer af hele anpartskapitalen.

Ved aftale af

22. december 2005 købte A K/S den omhandlede ejendom. Det fremgår af aftalen,

at købsprisen udgjorde GBP 8.940.000, svarende til ca. DKK 97.250.000.

Ejendomme blev erhvervet som et "leasehold", dvs. at køber kun ejer

bygningen og ikke grunden.

Forespørgerens

advokat har oplyst, at der af forskellige årsager er gået ca. 8 måneder fra

kommanditselskabets erhvervelse af ejendommen til offentliggørelsen af

prospektet.

Advokaten

henviser til, at det fremgår af en valuarrapport fra et konsulentfirma, at

ejendommens markedsværdi pr. 4. december 2006, dvs. knap et år efter

erhvervelsen, udgør GBP 9.735.000 svarende til en stigning på ca. 9 pct.

Advokaten

anfører, at investorerne i forbindelse med udbuddet af ejendommen vil skulle

betale for den del af værdistigningen, der kan henføres til perioden mellem

kommanditselskabets erhvervelse af ejendommen og investorernes tegning.

Han henviser

herved til, at det således fremgår af det fremlagte prospekt, at købsprisen

ved

investorernes overtagelse af kommanditanparterne i A K/S er opgjort til GBP

10.617.368, hvoraf et beløb på GBP 1.677.368 udgør

"handelsomkostninger", heraf GBP 299.408 i

"projekthonorar".

Købeprisen ved

investorernes overtagelse af kommanditanparterne er i prospektet specificeret

således:

Købspris ejendom

8.940.000 GBP

Handelsomkostninger:

Långivere

58.110 GBP

Juridisk bistand

103.004 GBP

Offentlige kontorer

357.600 GBP

Andre professionelle rådgivere

412.246 GBP

B A/S

- Salgs- og prospekthonorar

268.200 GBP

- projekthonorar

299.408 GBP

B Finans A/S

- Honorar, formidling af finansiering

178.800 GBP

1.677.368 GBP

Købspris ejendom A K/S

10.617.368 GBP

For så vidt

angår det beløb på GBP 268.200, der i opstillingen benævnes "salgs- og

projekthonorar", anfører forespørgerens advokat, at 157.567 GBP kan

henføres til værdistigningen på ejendommen, mens restbeløbet på GBP 141.841

udgør det egentlige projekthonorar.

Advokaten

henviser i denne forbindelse til, at der i prospektet anføres følgende:

"B A/S's

projekthonorar er blevet tillagt 1,5 pct. af købesummen excl. VAT. Grundlaget

for dette yderligere honorar skal ses i lyset af, at ejendommen er steget i

værdi siden exchange af ejendomme og B A/S har ejet K/S'et i perioden frem

til

offentliggørelsen af prospektet."

Advokaten

bemærker herved, at udbyder ved offentliggørelsen af prospektet ikke havde

kendskab til den præcise værdistigning, hvorfor man indlagde et forsigtigt

skøn

på 1,5 pct. af købesummen.

Forespørgers eventuelle opfattelse iflg. anmodning og høringssvar

Det er

advokatens opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Advokaten

henviser til, at der efter afskrivningslovens § 14, stk. 1, som udgangspunkt

kan foretages skattemæssige afskrivninger på erhvervsmæssigt benyttede

bygninger.

Efter

afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 4, kan der dog ikke foretages

afskrivning

på bygninger, der anvendes til beboelse eller hertil knyttede formål, bortset

fra hoteller og campinghytter samt døgninstitutioner og bygninger, som er

omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende

slid.

Da der er

afskrivningsret på bygninger, der anvendes til døgninstitutioner og på

bygninger, som er omfattet af lov om social service, og som udsættes for

et tilsvarende slid, vil der efter advokatens opfattelse kunne afskrives på

plejehjemsbygninger.

Advokaten

henviser endvidere til, at det fremgår af afskrivningslovens § 14, stk. 2,

nr.

5, at der ikke kan afskrives på hoteller og plejehjem, der er opdelt i

ejerlejligheder.

Han gør i denne

forbindelse gældende, at det afgørende for, om en bygning er omfattet § 14,

stk. 2, er bygningens faktiske anvendelse, jf. Ligningsvejledningen 2006-1,

E.C.4.1.1

.

Efter advokatens

opfattelse kan det herefter konkluderes, at der kan afskrives på en bygning,

som faktisk anvendes som plejehjem, hvis ejendommen ikke er opdelt i

ejerlejligheder.

Da den

omhandlede bebyggelse ikke er opdelt i ejerlejligheder og faktisk anvendes

faktisk til plejehjem, er der efter advokatens opfattelse afskrivningsret på

bygningen.

Han bemærker i

denne forbindelse, at det forhold, at bygningen er beliggende

i udlandet,

ingen betydning har for spørgsmålet om afskrivning, idet en tilsvarende

bygning

beliggende i Danmark ville være afskrivningsberettiget. Dette følger

efter

advokatens opfattelse af Skatterådets afgørelse refereret i

SKM2006.495.SR

.

I sagen skulle

Skatterådet tage stilling til, om et plejehjem beliggende i England var

afskrivningsberettiget.

Advokaten

anfører, at Skatterådet - ud fra en formålsfortolkning af afskrivningslovens

§ 14, stk. 2, nr. 4, fandt - at et plejehjem beliggende

England,

der var undergivet den engelske The Care Standards Act 2000, var

afskrivningsberettiget.

Han gør herefter

gældende, at det plejehjem, der er omhandlet i denne sag, er undergivet samme

lovgivning, hvorfor det kan lægges til grund, at det er

afskrivningsberettiget

efter afskrivningslovens § 14.

Advokaten

anfører, at der ved opgørelsen af kommanditisternes afskrivningsgrundlag

efter

den nugældende praksis skal tages udgangspunkt i ejendommens anskaffelsessum,

hvortil kan lægges sædvanlige omkostninger, der er direkte forbundet med

ejendommens erhvervelse.

Ifølge

administrativ praksis - der ifølge advokaten for tiden er under angreb for

Højesteret

- er der ikke mulighed for at medtage udbyderomkostninger i

afskrivningsgrundlaget.

Advokaten

fremhæver, at kommanditisterne A K/S

ikke

ønsker at foretage

skattemæssige afskrivninger på det udbyderhonorar, der er opgjort i

prospektet.

Med henvisning

til prospektet anfører advokaten, at der for så vidt angår beløbet på GBP

157.567 ikke er tale om et udbyderhonorar, men derimod et beløb, der kan

henføres til en værdistigning på ejendommen i de ca. 8 måneder, der er

forløbet

fra A K/S købte den pågældende ejendom og indtil de nye investorer

(kommanditister) indtræder i kommanditselskabet.

Idet han gør

gældende, at beløbet således kan henføres direkte til ejendommens værdi,

finder

advokaten, at beløbet også kan tillægges afskrivningsgrundlaget for

ejendommen.

Ifølge advokaten

er der således tale om, at kommanditisterne ved deres indtræden i

kommanditselskabet

skattemæssigt - som følge af kommanditselskabets skatteretlige transparens -

køber ejendommen af B A/S, der til at begynde med var den eneste kommanditist

i

kommanditselskabet, for den oprindelige købesum på GBP 8.940.000 med tillæg

af

en værdistigning på GBP 157.567.

At der er tale

om en værdistigning på ejendommen - og ikke et egentligt

ikke-afskrivningsberettiget udbyderhonorar - er efter advokatens opfattelse

dokumenteret ved den fremlagte valuarrapport fra konsulentfirmaet, hvoraf

fremgår, at ejendommen pr. 4. december 2006 er steget med ca. 9 pct. i værdi

siden den blev anskaffet af kommanditselskabet den 22. december 2005.

Som tidligere

nævnt af advokaten havde B A/S ved offentliggørelsen af prospektet i august

2006 ikke kendskab til den præcise værdistigning på ejendommen, hvorfor

selskabet indlagde et forsigtigt skøn på ca. 1,5 pct. af købesummen.

At der ikke er

tale om et egentligt ikke-afskrivningsberettiget udbyderhonorar fremgår efter

advokatens opfattelse også af, at B A/S og B Finans A/S i projektet tager et

udbyderhonorar, der svarer til, hvad selskaberne normalt tager i tilsvarende

projekter.

B A/S' salgs- og

prospekthonorar udgør ifølge advokaten GBP 268.200 svarende til 3 pct. af

købesummen,

mens B Finans A/S honorar for finansieringsformidlingen udgør GBP 178.800

svarende til 2 pct. af købesummen.

De samlede

købsomkostninger i et B A/S-projekt, dvs. til eksterne rådgivere m.v. og til

B

A/S samt B Finans A/S, udgør ifølge advokaten som udgangspunkt altid 17 pct.

af

købsprisen.

B A/S'

projekthonorar udgør residualbeløbet, dvs. forskellen mellem de øvrige

samlede

(eksterne og interne) omkostninger og købsprisen tillagt 17 pct.

I den konkrete

sag udgjorde de eksterne omkostninger GBP 930.960, B A/S' salgs- og

prospekthonorar

GBP 268.200 og B A/S' honorar GBP 178.800 svarende til i alt GBP 1.377.960.

Projekthonoraret

(ekskl. værdistigningen) er herefter fastsat til GBP 141.900, således at de

samlede udgifter udgør GBP 1.519.800 svarende til, at investorernes købspris

for ejendommen udgør 117 pct. af den oprindelige købspris.

Advokaten

anfører, at disse procentsatser og beregningsmetoden helt svarer til

selskabernes sædvanlige praksis for beregning af deres udbyder- og

finansieringshonorarer. Som dokumentation herfor har han vedlagt

anmodningen et prospekt for et tilsvarende projekt, hvor der ikke betales for

en værdistigning på ejendommen.

Sagen har været

sendt til høring hos selskabets advokat med indstilling om, at der svares

"nej" til det stillede spørgsmål under henvisning til, at det

følger

af praksis, jf.

SKM2003.350.LSR

, at forskellen mellem udbyderens købspris og investorernes

anskaffelsessum må

anses for udbyders honorar for tilrettelæggelse af det samlede projekt og den

knowhow, der lå til grund for tilrettelæggelsen.

I sin

høringsudtalelse bemærker advokaten følgende:

"Jeg er

ikke enig i indstillingen.

Under henvisning

til Landsskatterettens afgørelse i

SKM2003.350.LSR

indstilles det, at der svares "nej" til forespørgerens spørgsmål

om,

hvorvidt en værdistigning på den omhandlede ejendom i perioden fra

erhvervelsen

til offentliggørelsen af prospektet kan tillægges det skattemæssige

afskrivningsgrundlag

for investorerne.

Det anføres, at

afgørelsen "vedrørte samme problemstilling" som i denne sag, og at

praksis herefter ligger fast.

Dette er jeg

ingenlunde enig i.

I

SKM2003.350.LSR

var situationen den, at en udbyder for 17 mio. kr. havde købt en ejendom, der

på et senere tidspunkt blev udbudt til 10 investorer til en samlet pris af

18,5

mio. kr. I prospektet var det angivet, at 1,2 mio. kr. udgjorde

købsomkostninger, mens 300.000 kr. udgjorde låneomkostninger.

I

Landsskatterettens præmisser hedder det:

"Retten

finder, at forskellen mellem udbyders købspris for ejendommen og

investorernes

anskaffelsessum for andelene i projektet er udbyderens honorar for

tilrettelæggelse af det samlede projekt og den knowhow, der ligger til grund

for tilrettelæggelsen. Forskellen mellem udbyders købspris for ejendommen og

investorernes anskaffelsessum for andelene kan ikke anses for en del af

anskaffelsessummen for ejendommen. Udbyderens honorar er i det hele en

etableringsudgift for klageren, og udgiften kan ikke medregnes i

afskrivningsgrundlaget for ejendommen eller fradrages ved indkomstopgørelsen.

Det bemærkes, at der ikke indgår udgifter til stempel og advokat i honoraret,

idet udgifterne til overdragelsen af ejendommen var indeholdt i

interessentskabets anskaffelsessum på 17.000.000 kr.

Skatteankenævnets

afgørelse stadfæstes derfor."

Landsskatterettens

afgørelse er i fuld overensstemmelse med rettens praksis, hvorefter

udbyderomkostninger

ikke anses for en del af anskaffelsessummen for ejendommen, men som en

etableringsudgift for klageren.

Landsskatteretten

har imidlertid ikke i den pågældende sag taget stilling til det spørgsmål,

der

er det essentielle i nærværende sag, nemlig om en dokumenteret prisstigning

på

ejendommen kan tillægges afskrivningsgrundlaget, når det samtidig lægges til

grund, at udbyderens sædvanlige honorarer er inkluderet i udbudsprisen.

I den omtalte

sag var det ganske vist af rådgiveren gjort gældende, at der havde været en

prisstigning på ejendommen i den mellemliggende periode, men der var ikke

gjort

forsøg på at godtgøre, at købsomkostningerne i øvrigt oversteg sædvanlige

udbyderomkostninger. I prospektet var der da tilsyneladende heller ikke

anført

noget om, at investorerne betalte for en værdistigning på ejendommen.

Investorernes

pris på 18,5 mio. kr. set i forhold til udbyders købesum på 17 mio. kr. er

endvidere

ikke usædvanlig, og indikerer ikke nødvendigvis, at der er tillagt noget

beløb,

der kan henføres til en værdistigning.

Det kan derfor

næppe kritiseres, at Landsskatteretten behandlede denne sag på samme måde,

som

retten havde behandlet og afgjort andre sager om udbyderomkostninger.

I nærværende sag

forholder det sig ganske anderledes.

Udbyder har i

prospektet anført, at investorerne - ud over sædvanlige udbyderomkostninger -

skal betale for en mellemliggende værdistigning på ejendommen.

Denne

værdistigning er endvidere fuldt ud dokumenteret ved en sagkyndig rapport.

Hertil kommer -

hvad der må være det væsentlige - at det er dokumenteret, at udbyder i

prospektet

har beregnet sig sædvanlige udbyderhonorarer, der i overensstemmelse med

gældende

praksis

ikke

er tillagt afskrivningsgrundlaget.

Der er således

ikke tvivl om, at merbeløbet på GBP 157.567 vedrører en værdistigning på

ejendommen

og ikke - som antaget af SKAT, Hovedcentret, - honorar for

"tilrettelæggelse af det samlede projekt og den knowhow, der ligger til

grund for tilrettelæggelsen".

Jeg går

umiddelbart ud fra, at Hovedcentret er enig i, at det med fremlæggelsen af et

sammenligneligt prospekt kan lægges til grund, at dette forhold må

anses

for dokumenteret. I modsat fald kan der fremlægges yderligere

prospekter,

der viser, hvad udbyders sædvanlige honorarer beløber sig til.

Sammenfattende

gøres det gældende, at den af SKAT, Hovedcentret, anførte

landsskatteretskendelse

ikke

er anvendelig på nærværende sag, idet afgørelsen ikke tager

stilling til en situation som den foreliggende, hvor (i) det i prospektet er

anført, at investorerne - ud over sædvanlige udbyderomkostninger - skal

betale

for en mellemliggende værdistigning på ejendommen, (ii) værdistigningen er

fuldt ud dokumenteret ved en sagkyndig rapport, og (iii) udbyder i prospektet

har beregnet sig sit sædvanlige udbyderhonorar, der i overensstemmelse med

gældende praksis

ikke

er tillagt afskrivningsgrundlaget.

Det gøres videre

gældende, at der ikke forefindes offentliggjort praksis, der tager stilling

til

en situation som den foreliggende. Dette er vel også grunden til, at sagen er

henlagt til Skatterådet til afgørelse."

SKATs indstilling og begrundelse

Efter det

oplyste anvendes den omhandlede bygning til udlejning til plejehjem for

plejekrævende

ældre. Plejehjemmet er undergivet det engelske regelsæt The Care Standard

Act,

der er en del af National Minimum Standards for Social Care. Bl.a. følger det

af disse regler, at det er udelukket at anvende bygningen til hospital og

lægeklinik.

SKAT bemærker,

at plejehjemmet udsættes for et slid, der er sammenligneligt med det slid,

som

danske plejehjem omfattet af lov om social service er udsat for.

Udgangspunktet

er derfor, at der kan afskrives på plejehjemmet i medfør af

afskrivningslovens

§ 14, stk.1, da det forhold, at plejehjemmet er beliggende i England, ikke er

til hinder udøvelsen af afskrivningsretten. Dette følger af en

formålsfortolkning af den nævnte bestemmelse, jf.

SKM2002.157.LR

og

SKM2006.495.SR

.

Da plejehjemmet

ikke er opdelt i ejerlejligheder, og da det er udelukket at anvende bygningen

til hospital og lægeklinik, er bestemmelserne i afskrivningslovens § 14, stk.

2, nr. 5 og 6, heller ikke til hinder for, at der afskrives på bygningen.

Efter SKATs

opfattelse kan det herefter lægges til grund, at der kan afskrives på

plejehjemmet,

jf. afskrivningslovens § 14, stk. 1.

I kendelsen

SKM2003.350.LSR

traf Landsskatteretten afgørelse i sag, der vedrørte samme problemstilling

som

denne sag. I sagen havde et interessentskab ved slutseddel af 29. december

1994

og betinget skøde af 2. juli 1996 erhvervet en fast ejendom for 17.000.000

kr.

Den skatteyder, som sagen vedrørte, erhvervede ved kontrakt af 2. oktober

1996

en interessentskabsandel for 1.850.000 kr. Skatteyderen gjorde over for

Landsskatteretten gældende, at han var berettiget til at opgøre sit

afskrivningsgrundlag til 1.850.000 kr., da hans købesum for

interessentskabsanparten skulle fordeles på interessentskabets aktiver, der

udelukkende bestod af den pågældende ejendom. Til støtte herfor henviste

skatteyderen bl.a. til, at det fremgik af Told- og Skattestyrelsens

statistikker, at der siden sælgers køb i 1994 og videresalget i 1996, havde

været en prisstigning på fast ejendom på ca. 15 pct., hvorfor der ikke var

belæg for at anfægte en fortjeneste på 1.500.000 kr., svarende til 8,8 pct.

Endvidere gjorde han gældende, at der ikke var hjemmel til at omkvalificere

sælgeren bruttoavance til en etableringsudgift for sælgeren.

Landsskatteretten

fandt ikke grundlag for at give skatteyderen medhold, da retten fandt, at

forskellen mellem udbyderens købspris og investorernes anskaffelsessum måtte

anses

for udbyders honorar for tilrettelæggelse af det samlede projekt og den

knowhow, der lå til grund for tilrettelæggelsen.

Efter SKATs

opfattelse må det herefter lægges til grund, at det følger af praksis, at

hele

det beløb på GBP 268.200, der i salgsprospektet benævnes "salgs- og

prospekthonorar" skal anses for betaling til udbyder for

tilrettelæggelse

af det samlede projekt m.v. Der er således tale om en etableringsudgift, der

ikke kan medregnes ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for den

omhandlede

bygning.

Det bemærkes, at

der herved ikke er taget stilling til, hvor stor en del af de øvrige

handelsomkostninger, der kan indgå i afskrivningsgrundlaget.

SKAT indstiller

med denne begrundelse, at der svares "nej" til spørgsmålet.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

5 år fra

afgørelsens dato.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter