Afskrivningsgrundlag udbyderhonorar - værdistigning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Afskrivningsgrundlag – udbyderhonorar -
værdistigning
Spørgsmål
Kan en
værdistigning på ejendommen i perioden fra den 22. december 2005 til
offentliggørelsen af prospektet vedrørende A K/S den 18. august 2006 på GBP
157.567 tillægges det skattemæssige afskrivningsgrundlag for kommanditisterne
i
A K/S?
Svar
Nej, se
sagsfremstilling og begrundelse.
Beskrivelse af de faktiske forhold
B A/S udbyder
opsparingsprojekter i ejendomme, bl.a. beliggende i Storbritannien.
B A/S har i
september 2006 udbudt et projekt - A K/S - til en række investorer, og ønsker
i
den forbindelse at få vished for størrelsen af investorernes
afskrivningsgrundlag for den pågældende ejendom i henhold til
afskrivningslovens § 14, stk. 1.
Den pågældende
ejendom anvendes som plejehjem for ældre.
Ejendommen er
lejet ud til det britiske selskab C Homes Ltd., der driver plejehjemmet.
C Ltd. tilhører
en koncern, der udbyder forskellige serviceydelser, der bl.a. inkluderer
personlig sygepleje for ældre og yngre mennesker, herunder for mennesker med
fysiske og psykiske handicaps.
Ejendommen, der
Læs alt
er opført som plejehjemsbebyggelse i 1995, består af 53 værelser, heraf 22
dobbeltværelser.
Forespørgerens
advokat har oplyst, at plejehjemmet er undergivet det engelske regelsæt The
Care Standard Act, der er en del af National Minimum Standards for Social
Care.
Det følger bl.a. af disse regler, at det er udelukket at anvende bygningen
til
hospital og lægeklinik.
B A/S stiftede A
K/S ultimo 2005 med D ApS som komplementar og B A/S som eneste kommanditist
og
ejer af hele anpartskapitalen.
Ved aftale af
22. december 2005 købte A K/S den omhandlede ejendom. Det fremgår af aftalen,
at købsprisen udgjorde GBP 8.940.000, svarende til ca. DKK 97.250.000.
Ejendomme blev erhvervet som et "leasehold", dvs. at køber kun ejer
bygningen og ikke grunden.
Forespørgerens
advokat har oplyst, at der af forskellige årsager er gået ca. 8 måneder fra
kommanditselskabets erhvervelse af ejendommen til offentliggørelsen af
prospektet.
Advokaten
henviser til, at det fremgår af en valuarrapport fra et konsulentfirma, at
ejendommens markedsværdi pr. 4. december 2006, dvs. knap et år efter
erhvervelsen, udgør GBP 9.735.000 svarende til en stigning på ca. 9 pct.
Advokaten
anfører, at investorerne i forbindelse med udbuddet af ejendommen vil skulle
betale for den del af værdistigningen, der kan henføres til perioden mellem
kommanditselskabets erhvervelse af ejendommen og investorernes tegning.
Han henviser
herved til, at det således fremgår af det fremlagte prospekt, at købsprisen
ved
investorernes overtagelse af kommanditanparterne i A K/S er opgjort til GBP
10.617.368, hvoraf et beløb på GBP 1.677.368 udgør
"handelsomkostninger", heraf GBP 299.408 i
"projekthonorar".
Købeprisen ved
investorernes overtagelse af kommanditanparterne er i prospektet specificeret
således:
Købspris ejendom
8.940.000 GBP
Handelsomkostninger:
Långivere
58.110 GBP
Juridisk bistand
103.004 GBP
Offentlige kontorer
357.600 GBP
Andre professionelle rådgivere
412.246 GBP
B A/S
- Salgs- og prospekthonorar
268.200 GBP
- projekthonorar
299.408 GBP
B Finans A/S
- Honorar, formidling af finansiering
178.800 GBP
1.677.368 GBP
Købspris ejendom A K/S
10.617.368 GBP
For så vidt
angår det beløb på GBP 268.200, der i opstillingen benævnes "salgs- og
projekthonorar", anfører forespørgerens advokat, at 157.567 GBP kan
henføres til værdistigningen på ejendommen, mens restbeløbet på GBP 141.841
udgør det egentlige projekthonorar.
Advokaten
henviser i denne forbindelse til, at der i prospektet anføres følgende:
"B A/S's
projekthonorar er blevet tillagt 1,5 pct. af købesummen excl. VAT. Grundlaget
for dette yderligere honorar skal ses i lyset af, at ejendommen er steget i
værdi siden exchange af ejendomme og B A/S har ejet K/S'et i perioden frem
til
offentliggørelsen af prospektet."
Advokaten
bemærker herved, at udbyder ved offentliggørelsen af prospektet ikke havde
kendskab til den præcise værdistigning, hvorfor man indlagde et forsigtigt
skøn
på 1,5 pct. af købesummen.
Forespørgers eventuelle opfattelse iflg. anmodning og høringssvar
Det er
advokatens opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "ja".
Advokaten
henviser til, at der efter afskrivningslovens § 14, stk. 1, som udgangspunkt
kan foretages skattemæssige afskrivninger på erhvervsmæssigt benyttede
bygninger.
Efter
afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 4, kan der dog ikke foretages
afskrivning
på bygninger, der anvendes til beboelse eller hertil knyttede formål, bortset
fra hoteller og campinghytter samt døgninstitutioner og bygninger, som er
omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende
slid.
Da der er
afskrivningsret på bygninger, der anvendes til døgninstitutioner og på
bygninger, som er omfattet af lov om social service, og som udsættes for
et tilsvarende slid, vil der efter advokatens opfattelse kunne afskrives på
plejehjemsbygninger.
Advokaten
henviser endvidere til, at det fremgår af afskrivningslovens § 14, stk. 2,
nr.
5, at der ikke kan afskrives på hoteller og plejehjem, der er opdelt i
ejerlejligheder.
Han gør i denne
forbindelse gældende, at det afgørende for, om en bygning er omfattet § 14,
stk. 2, er bygningens faktiske anvendelse, jf. Ligningsvejledningen 2006-1,
E.C.4.1.1
.
Efter advokatens
opfattelse kan det herefter konkluderes, at der kan afskrives på en bygning,
som faktisk anvendes som plejehjem, hvis ejendommen ikke er opdelt i
ejerlejligheder.
Da den
omhandlede bebyggelse ikke er opdelt i ejerlejligheder og faktisk anvendes
faktisk til plejehjem, er der efter advokatens opfattelse afskrivningsret på
bygningen.
Han bemærker i
denne forbindelse, at det forhold, at bygningen er beliggende
i udlandet,
ingen betydning har for spørgsmålet om afskrivning, idet en tilsvarende
bygning
beliggende i Danmark ville være afskrivningsberettiget. Dette følger
efter
advokatens opfattelse af Skatterådets afgørelse refereret i
SKM2006.495.SR
.
I sagen skulle
Skatterådet tage stilling til, om et plejehjem beliggende i England var
afskrivningsberettiget.
Advokaten
anfører, at Skatterådet - ud fra en formålsfortolkning af afskrivningslovens
§ 14, stk. 2, nr. 4, fandt - at et plejehjem beliggende
England,
der var undergivet den engelske The Care Standards Act 2000, var
afskrivningsberettiget.
Han gør herefter
gældende, at det plejehjem, der er omhandlet i denne sag, er undergivet samme
lovgivning, hvorfor det kan lægges til grund, at det er
afskrivningsberettiget
efter afskrivningslovens § 14.
Advokaten
anfører, at der ved opgørelsen af kommanditisternes afskrivningsgrundlag
efter
den nugældende praksis skal tages udgangspunkt i ejendommens anskaffelsessum,
hvortil kan lægges sædvanlige omkostninger, der er direkte forbundet med
ejendommens erhvervelse.
Ifølge
administrativ praksis - der ifølge advokaten for tiden er under angreb for
Højesteret
- er der ikke mulighed for at medtage udbyderomkostninger i
afskrivningsgrundlaget.
Advokaten
fremhæver, at kommanditisterne A K/S
ikke
ønsker at foretage
skattemæssige afskrivninger på det udbyderhonorar, der er opgjort i
prospektet.
Med henvisning
til prospektet anfører advokaten, at der for så vidt angår beløbet på GBP
157.567 ikke er tale om et udbyderhonorar, men derimod et beløb, der kan
henføres til en værdistigning på ejendommen i de ca. 8 måneder, der er
forløbet
fra A K/S købte den pågældende ejendom og indtil de nye investorer
(kommanditister) indtræder i kommanditselskabet.
Idet han gør
gældende, at beløbet således kan henføres direkte til ejendommens værdi,
finder
advokaten, at beløbet også kan tillægges afskrivningsgrundlaget for
ejendommen.
Ifølge advokaten
er der således tale om, at kommanditisterne ved deres indtræden i
kommanditselskabet
skattemæssigt - som følge af kommanditselskabets skatteretlige transparens -
køber ejendommen af B A/S, der til at begynde med var den eneste kommanditist
i
kommanditselskabet, for den oprindelige købesum på GBP 8.940.000 med tillæg
af
en værdistigning på GBP 157.567.
At der er tale
om en værdistigning på ejendommen - og ikke et egentligt
ikke-afskrivningsberettiget udbyderhonorar - er efter advokatens opfattelse
dokumenteret ved den fremlagte valuarrapport fra konsulentfirmaet, hvoraf
fremgår, at ejendommen pr. 4. december 2006 er steget med ca. 9 pct. i værdi
siden den blev anskaffet af kommanditselskabet den 22. december 2005.
Som tidligere
nævnt af advokaten havde B A/S ved offentliggørelsen af prospektet i august
2006 ikke kendskab til den præcise værdistigning på ejendommen, hvorfor
selskabet indlagde et forsigtigt skøn på ca. 1,5 pct. af købesummen.
At der ikke er
tale om et egentligt ikke-afskrivningsberettiget udbyderhonorar fremgår efter
advokatens opfattelse også af, at B A/S og B Finans A/S i projektet tager et
udbyderhonorar, der svarer til, hvad selskaberne normalt tager i tilsvarende
projekter.
B A/S' salgs- og
prospekthonorar udgør ifølge advokaten GBP 268.200 svarende til 3 pct. af
købesummen,
mens B Finans A/S honorar for finansieringsformidlingen udgør GBP 178.800
svarende til 2 pct. af købesummen.
De samlede
købsomkostninger i et B A/S-projekt, dvs. til eksterne rådgivere m.v. og til
B
A/S samt B Finans A/S, udgør ifølge advokaten som udgangspunkt altid 17 pct.
af
købsprisen.
B A/S'
projekthonorar udgør residualbeløbet, dvs. forskellen mellem de øvrige
samlede
(eksterne og interne) omkostninger og købsprisen tillagt 17 pct.
I den konkrete
sag udgjorde de eksterne omkostninger GBP 930.960, B A/S' salgs- og
prospekthonorar
GBP 268.200 og B A/S' honorar GBP 178.800 svarende til i alt GBP 1.377.960.
Projekthonoraret
(ekskl. værdistigningen) er herefter fastsat til GBP 141.900, således at de
samlede udgifter udgør GBP 1.519.800 svarende til, at investorernes købspris
for ejendommen udgør 117 pct. af den oprindelige købspris.
Advokaten
anfører, at disse procentsatser og beregningsmetoden helt svarer til
selskabernes sædvanlige praksis for beregning af deres udbyder- og
finansieringshonorarer. Som dokumentation herfor har han vedlagt
anmodningen et prospekt for et tilsvarende projekt, hvor der ikke betales for
en værdistigning på ejendommen.
Sagen har været
sendt til høring hos selskabets advokat med indstilling om, at der svares
"nej" til det stillede spørgsmål under henvisning til, at det
følger
af praksis, jf.
SKM2003.350.LSR
, at forskellen mellem udbyderens købspris og investorernes
anskaffelsessum må
anses for udbyders honorar for tilrettelæggelse af det samlede projekt og den
knowhow, der lå til grund for tilrettelæggelsen.
I sin
høringsudtalelse bemærker advokaten følgende:
"Jeg er
ikke enig i indstillingen.
Under henvisning
til Landsskatterettens afgørelse i
SKM2003.350.LSR
indstilles det, at der svares "nej" til forespørgerens spørgsmål
om,
hvorvidt en værdistigning på den omhandlede ejendom i perioden fra
erhvervelsen
til offentliggørelsen af prospektet kan tillægges det skattemæssige
afskrivningsgrundlag
for investorerne.
Det anføres, at
afgørelsen "vedrørte samme problemstilling" som i denne sag, og at
praksis herefter ligger fast.
Dette er jeg
ingenlunde enig i.
I
SKM2003.350.LSR
var situationen den, at en udbyder for 17 mio. kr. havde købt en ejendom, der
på et senere tidspunkt blev udbudt til 10 investorer til en samlet pris af
18,5
mio. kr. I prospektet var det angivet, at 1,2 mio. kr. udgjorde
købsomkostninger, mens 300.000 kr. udgjorde låneomkostninger.
I
Landsskatterettens præmisser hedder det:
"Retten
finder, at forskellen mellem udbyders købspris for ejendommen og
investorernes
anskaffelsessum for andelene i projektet er udbyderens honorar for
tilrettelæggelse af det samlede projekt og den knowhow, der ligger til grund
for tilrettelæggelsen. Forskellen mellem udbyders købspris for ejendommen og
investorernes anskaffelsessum for andelene kan ikke anses for en del af
anskaffelsessummen for ejendommen. Udbyderens honorar er i det hele en
etableringsudgift for klageren, og udgiften kan ikke medregnes i
afskrivningsgrundlaget for ejendommen eller fradrages ved indkomstopgørelsen.
Det bemærkes, at der ikke indgår udgifter til stempel og advokat i honoraret,
idet udgifterne til overdragelsen af ejendommen var indeholdt i
interessentskabets anskaffelsessum på 17.000.000 kr.
Skatteankenævnets
afgørelse stadfæstes derfor."
Landsskatterettens
afgørelse er i fuld overensstemmelse med rettens praksis, hvorefter
udbyderomkostninger
ikke anses for en del af anskaffelsessummen for ejendommen, men som en
etableringsudgift for klageren.
Landsskatteretten
har imidlertid ikke i den pågældende sag taget stilling til det spørgsmål,
der
er det essentielle i nærværende sag, nemlig om en dokumenteret prisstigning
på
ejendommen kan tillægges afskrivningsgrundlaget, når det samtidig lægges til
grund, at udbyderens sædvanlige honorarer er inkluderet i udbudsprisen.
I den omtalte
sag var det ganske vist af rådgiveren gjort gældende, at der havde været en
prisstigning på ejendommen i den mellemliggende periode, men der var ikke
gjort
forsøg på at godtgøre, at købsomkostningerne i øvrigt oversteg sædvanlige
udbyderomkostninger. I prospektet var der da tilsyneladende heller ikke
anført
noget om, at investorerne betalte for en værdistigning på ejendommen.
Investorernes
pris på 18,5 mio. kr. set i forhold til udbyders købesum på 17 mio. kr. er
endvidere
ikke usædvanlig, og indikerer ikke nødvendigvis, at der er tillagt noget
beløb,
der kan henføres til en værdistigning.
Det kan derfor
næppe kritiseres, at Landsskatteretten behandlede denne sag på samme måde,
som
retten havde behandlet og afgjort andre sager om udbyderomkostninger.
I nærværende sag
forholder det sig ganske anderledes.
Udbyder har i
prospektet anført, at investorerne - ud over sædvanlige udbyderomkostninger -
skal betale for en mellemliggende værdistigning på ejendommen.
Denne
værdistigning er endvidere fuldt ud dokumenteret ved en sagkyndig rapport.
Hertil kommer -
hvad der må være det væsentlige - at det er dokumenteret, at udbyder i
prospektet
har beregnet sig sædvanlige udbyderhonorarer, der i overensstemmelse med
gældende
praksis
ikke
er tillagt afskrivningsgrundlaget.
Der er således
ikke tvivl om, at merbeløbet på GBP 157.567 vedrører en værdistigning på
ejendommen
og ikke - som antaget af SKAT, Hovedcentret, - honorar for
"tilrettelæggelse af det samlede projekt og den knowhow, der ligger til
grund for tilrettelæggelsen".
Jeg går
umiddelbart ud fra, at Hovedcentret er enig i, at det med fremlæggelsen af et
sammenligneligt prospekt kan lægges til grund, at dette forhold må
anses
for dokumenteret. I modsat fald kan der fremlægges yderligere
prospekter,
der viser, hvad udbyders sædvanlige honorarer beløber sig til.
Sammenfattende
gøres det gældende, at den af SKAT, Hovedcentret, anførte
landsskatteretskendelse
ikke
er anvendelig på nærværende sag, idet afgørelsen ikke tager
stilling til en situation som den foreliggende, hvor (i) det i prospektet er
anført, at investorerne - ud over sædvanlige udbyderomkostninger - skal
betale
for en mellemliggende værdistigning på ejendommen, (ii) værdistigningen er
fuldt ud dokumenteret ved en sagkyndig rapport, og (iii) udbyder i prospektet
har beregnet sig sit sædvanlige udbyderhonorar, der i overensstemmelse med
gældende praksis
ikke
er tillagt afskrivningsgrundlaget.
Det gøres videre
gældende, at der ikke forefindes offentliggjort praksis, der tager stilling
til
en situation som den foreliggende. Dette er vel også grunden til, at sagen er
henlagt til Skatterådet til afgørelse."
SKATs indstilling og begrundelse
Efter det
oplyste anvendes den omhandlede bygning til udlejning til plejehjem for
plejekrævende
ældre. Plejehjemmet er undergivet det engelske regelsæt The Care Standard
Act,
der er en del af National Minimum Standards for Social Care. Bl.a. følger det
af disse regler, at det er udelukket at anvende bygningen til hospital og
lægeklinik.
SKAT bemærker,
at plejehjemmet udsættes for et slid, der er sammenligneligt med det slid,
som
danske plejehjem omfattet af lov om social service er udsat for.
Udgangspunktet
er derfor, at der kan afskrives på plejehjemmet i medfør af
afskrivningslovens
§ 14, stk.1, da det forhold, at plejehjemmet er beliggende i England, ikke er
til hinder udøvelsen af afskrivningsretten. Dette følger af en
formålsfortolkning af den nævnte bestemmelse, jf.
SKM2002.157.LR
og
SKM2006.495.SR
.
Da plejehjemmet
ikke er opdelt i ejerlejligheder, og da det er udelukket at anvende bygningen
til hospital og lægeklinik, er bestemmelserne i afskrivningslovens § 14, stk.
2, nr. 5 og 6, heller ikke til hinder for, at der afskrives på bygningen.
Efter SKATs
opfattelse kan det herefter lægges til grund, at der kan afskrives på
plejehjemmet,
jf. afskrivningslovens § 14, stk. 1.
I kendelsen
SKM2003.350.LSR
traf Landsskatteretten afgørelse i sag, der vedrørte samme problemstilling
som
denne sag. I sagen havde et interessentskab ved slutseddel af 29. december
1994
og betinget skøde af 2. juli 1996 erhvervet en fast ejendom for 17.000.000
kr.
Den skatteyder, som sagen vedrørte, erhvervede ved kontrakt af 2. oktober
1996
en interessentskabsandel for 1.850.000 kr. Skatteyderen gjorde over for
Landsskatteretten gældende, at han var berettiget til at opgøre sit
afskrivningsgrundlag til 1.850.000 kr., da hans købesum for
interessentskabsanparten skulle fordeles på interessentskabets aktiver, der
udelukkende bestod af den pågældende ejendom. Til støtte herfor henviste
skatteyderen bl.a. til, at det fremgik af Told- og Skattestyrelsens
statistikker, at der siden sælgers køb i 1994 og videresalget i 1996, havde
været en prisstigning på fast ejendom på ca. 15 pct., hvorfor der ikke var
belæg for at anfægte en fortjeneste på 1.500.000 kr., svarende til 8,8 pct.
Endvidere gjorde han gældende, at der ikke var hjemmel til at omkvalificere
sælgeren bruttoavance til en etableringsudgift for sælgeren.
Landsskatteretten
fandt ikke grundlag for at give skatteyderen medhold, da retten fandt, at
forskellen mellem udbyderens købspris og investorernes anskaffelsessum måtte
anses
for udbyders honorar for tilrettelæggelse af det samlede projekt og den
knowhow, der lå til grund for tilrettelæggelsen.
Efter SKATs
opfattelse må det herefter lægges til grund, at det følger af praksis, at
hele
det beløb på GBP 268.200, der i salgsprospektet benævnes "salgs- og
prospekthonorar" skal anses for betaling til udbyder for
tilrettelæggelse
af det samlede projekt m.v. Der er således tale om en etableringsudgift, der
ikke kan medregnes ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for den
omhandlede
bygning.
Det bemærkes, at
der herved ikke er taget stilling til, hvor stor en del af de øvrige
handelsomkostninger, der kan indgå i afskrivningsgrundlaget.
SKAT indstiller
med denne begrundelse, at der svares "nej" til spørgsmålet.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet
tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.
Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode
5 år fra
afgørelsens dato.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse af 8/3 2002 vedrørende afskrivning på lejemål anvendt til ejendomsmæglervirksomhed. Retsinformation · 26. august 2003
- Landsskatteretskendelse af 8. januar 2003 vedr. Bygning på lejet grund straksfradrag for forbedringsudgifter Retsinformation · 22. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse af 16. oktober 2003 vedr. opgørelse af beregningsgrundlaget for straksfradrag. Retsinformation · 17. februar 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. Afskrivning kørerampe bygning eller driftsmiddel Retsinformation · 19. april 2007
- Bindende svar - OPP-projekt - hospitalsbygning Retsinformation · 11. september 2015
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for anskaffelse af malerier eller afskrivning efter afskrivningslovens § 44B – ikke godkendt Retsinformation · 17. november 2009
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. værdistigning på ejendom i England - afskrivningsgrundlag - bindende svar (SKM2007.235.SR) Retsinformation · 17. august 2009
- Skrivelse om Opgørelse af afskrivningsgrundlaget for investorer i anpartsprojekter Retsinformation · 22. maj 2008
- Bindende svar - Anpartsprojekt - vindmøller - udbyderhonorar - afskrivningsgrundlag - videresalg Retsinformation · 25. august 2015
- Landsskatteretskendelse vedr. »compensation payment« betalt til sælger af ejendom erhvervet af et kommanditistselskab - kurstab på gæld i fremmed valuta Retsinformation · 12. januar 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af ejendomsavance ved afståelse af ejendomme ejet af kommanditselskab Retsinformation · 23. marts 2013
- Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af ejendommes skattemæssige anskaffelsessum og afståelsessum - salg af kommanditanparter Retsinformation · 28. marts 2013