Spring til indhold

Retsinformation

Omgørelse aktieselskab kapitalforhøjelse

KEN nr 9647 af 21/10/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet27. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Omgørelse – aktieselskab –

kapitalforhøjelse

Ligningsrådet er anmodet om at tillade omgørelse

efter skattestyrelseslovens § 37 C af et kapitalindskud, som et dansk

selskab,

A A/S, har foretaget i et amerikansk sambeskattet datterselskab, A Inc., i

indkomståret 1999. Kapitalindskuddet er oprindelig foretaget efter

amerikanske

regler om "additional paid in capital", dvs. uden aktieudstedelse.

Omgørelsen påtænkes gennemført ved udstedelse af aktier. ToldSkat

Selskabsrevisionen har givet afslag på anmodning om omgørelse efter

skattestyrelseslovens § 37 C; afslaget er påklaget til Ligningsrådet.

Afgørelse

Ligningsrådet imødekommer anmodningen i henhold

til skattestyrelseslovens § 37 C på betingelse af, at A Inc. udsteder 10

certifikater á USD 0,1 til A A/S. De pågældende aktier anses i relation til

aktieavancebeskatningslovens regler for anskaffet på det tidspunkt, hvor

kapitalindskuddet er foretaget.

Baggrund

A A/S var i indkomståret 1999 sambeskattet med sit

100 %-ejede amerikanske datterselskab A Inc. Datterselskabet er stiftet i

henhold til selskabslovgivningen i Delaware, og selskabets nominelle

aktiekapital udgjorde i 1999 100 aktiecertifikater á 0,1 USD.

I 1999 gennemførte A A/S en rekapitalisering af

datterselskabet, som havde tabt sin egenkapital. Rekapitaliseringen bestod i,

at A A/S dels eftergav og dels konverterede en fordring på datterselskabet

til

egenkapital. Kapitalindskuddet blev gennemført efter amerikanske regler om

"additional paid in capital". Disse regler indebærer bl.a., at der

ikke udstedes aktier i forbindelse med kapitaltilførslen, og at tilførslen er

Læs alt

skattemæssigt neutral for det modtagende amerikanske selskab.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

(sambeskatningsindkomsten) for 1999 havde selskaberne ikke medregnet nogen

del

af den eftergivne fordring. ToldSkat Selskabsrevisionen konstaterede i

forbindelse med en revision af A-koncernen, at fordringen på det amerikanske

datterselskab var eftergivet uden modydelse i form af vederlæggelse med

nyudstedte aktier, og forhøjede herefter indkomsten i A Inc. med et beløb

svarende til beregnet kursværdi af gælden på eftergivelsestidspunktet, jf.

kursgevinstlovens § 8 og statsskattelovens § 4.

A A/S anmodede herefter om tilladelse til

omgørelse vedrørende indkomståret 1999. A A/S har ønsket omgørelsen

gennemført

således, at indkomstvirkningen af gældseftergivelsen ophæves, mod at en

udvidelse af aktiekapitalen i A Inc. med 10 aktiecertifikater á 0,1 USD, som

er

gennemført i 2002, delvis anses at vedrøre kapitaltilførslen i 1999, eller

ved

at A Inc. udsteder et antal aktier, f.eks. 10 certifikater á 0,1 USD til A

A/S.

ToldSkat Selskabsrevisionen gav afslag på

anmodningen om omgørelse med den begrundelse, at det i

selvangivelsesmaterialet

er anført, at egenkapitalen er rekonstrueret dels ved eftergivelse af gæld

til

moderselskabet, dels ved konvertering af gæld til moderselskabet, samt at der

i

specifikationen til egenkapitalen er angivet en kapitalforhøjelse på 1

mio.USD.

Dette gav efter Selskabsrevisionens opfattelse indtryk af, at

kapitaltilførslen

havde tilknytning til en aktieemission, og at A A/S således havde modtaget en

modydelse. Henset hertil fandt Selskabsrevisionen det betænkeligt at

imødekomme

anmodningen om omgørelse, idet dispositionen ikke ansås at have været lagt

klart frem, jf. skattestyrelseslovens § 37 C, stk. 1, nr. 3.

(Detaljerne i ansøgerens og ToldSkat

Selskabsrevisionens sagsfremlæggelse er udeladt.)

Told- og Skattestyrelsens indstilling og

begrundelse

Told- og Skattestyrelsen finder, at den indledende

overvejelse i denne sag er, om forudsætningerne for omgørelse efter

skattestyrelseslovens § 37 C er til stede. Dernæst overvejes det, om

betingelserne i skattestyrelseslovens § 37 C, stk. 1, nr. 1-5, i øvrigt er

opfyldt.

Er forudsætningerne for omgørelse efter skattestyrelseslovens

§ 37 C til stede?

Indledningen til skattestyrelseslovens § 37 C

lyder:

"I det omfang en skatteansættelse hviler på

en privatretlig disposition, kan skatteministeren tillade, at en

efterfølgende

ændring af dispositionen tillægges virkning for skatteansættelsen

(omgørelse),

hvis - - -".

Det indgår således i selve definitionen af

omgørelsesbegrebet, at der skal være foretaget en privatretlig disposition,

og

at denne ændres. Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse er formuleringen

af

lovbestemmelsen imidlertid egnet til at skabe tvivl om, hvornår den

civilretlige ændring skal være foretaget. Det fremgår ikke, om ændringen

nødvendigvis skal være tillagt retsvirkninger tilbage i tid til det

tidspunkt,

hvor den oprindelige disposition blev foretaget, eller om man kan tillade

skattemæssig omgørelse på grundlag af en ændring, der først tillægges

retsvirkninger fra det tidspunkt, hvor den foretages.

Dette er især relevant i situationer, hvor den

oprindelige disposition godt kan ændres (eller dens civilretlige

retsvirkninger

neutraliseres ved en modsatrettet disposition), men hvor ændringen ikke kan

ske

med retsvirkninger tilbage i tiden, f.eks. fordi den oprindelige disposition

er

registreret af offentlige myndigheder eller medtaget i et regnskab, som ikke

efterfølgende kan ændres.

I den konkrete sag er det således et problem, at

den oprindelige disposition gik ud på, at A A/S i 1999 foretog et

kapitalindskud - i form af gældskonvertering og gældseftergivelse - i sit

amerikanske datterselskab uden at udvide aktiekapitalen i dette selskab. A

A/S

ønsker nu omgørelse enten ved at lade datterselskabet udstede de manglende

aktier eller ved at "omklassificere" nogle af de aktier, der blev

udstedt i 2002, til at vedrøre 1999-omgørelsen.

Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse fører

en ordlydsfortolkning af lovteksten ikke til noget sikkert resultat. Det er

derfor nødvendigt at se på formålet med omgørelse og på lovens baggrund og

forarbejder.

Formålet med omgørelse er at undgå tilfælde, hvor

en skattepligtig beskattes på grundlag af en privatretlig disposition, der

har

uforudsete skattemæssige virkninger, der er væsentlige og uheldige. Meningen

med omgørelse er således, at den skattepligtige ved at ændre den oprindelige

privatretlig disposition helt eller delvis skal kunne opnå at blive stillet

skattemæssigt, som om disposition enten slet ikke var foretaget (fuldstændig

omgørelse), eller som om dispositionen ganske vist var foretaget, men på

andre

vilkår end de én gang aftalte (såkaldt "reparationsomgørelse"). Jf.

herved Processuelle regler på ToldSkats område 2003-1, afsnit O.1,

"Generelt om omgørelse", s. 348 øverst.

Formålet giver ikke i sig selv svar på spørgsmålet

om, fra hvilket tidspunkt den efterfølgende ændring af den oprindelige

disposition skal være tillagt retsvirkning.

Omgørelsesbegrebet stammer oprindelig ikke fra

lov, men fra en administrativ praksis udviklet af skattemyndighederne i en

periode forud for 1986, idet Ligningsrådet ved SD-cirkulære 1986-22

bemyndigede

de lokale ligningsmyndigheder til at tillade omgørelse af

hovedaktionærdispositioner efter nærmere angivne retningslinier. Omgørelse

blev

lovfæstet, da § 37 C blev indsat i skattestyrelsesloven ved lov nr. 381 af 2.

juni 1999.

I bemærkningerne til lovforslaget (L 192,

folketingsåret 1998/99), henvises der til den administrative

omgørelsespraksis.

I de almindelige bemærkninger, punkt 7 (FT 1998/99, Tillæg A, s. 4558), står

bl.a., at "Under hensyn til karakteren af omgørelsespraksis foreslås

adgangen til at tillade omgørelse lovfæstet."

Lovforslaget og den vedtagne lovbestemmelse

indeholder en række betingelser, skattestyrelseslovens § 37 C, stk. 1, nr.

1-5,

der til dels er nye i forhold til den hidtidige administrative praksis og til

dels er en lovfæstelse heraf. Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse må

det

ovenfor citerede uddrag af de almindelige bemærkninger tages som udtryk for,

at

det ikke har været lovgivers hensigt at ændre retstilstanden i forhold til

den

hidtidige administrative praksis bortset fra de tilfælde, hvor det er

udtrykkelig angivet i bemærkningerne, at lovteksten indebærer en ændring i

forhold til det hidtil gældende. Navnlig er det Told- og Skattestyrelsens

opfattelse, at det centrale spørgsmål i denne sag om tidspunktet for den

efterfølgende ændrings retsvirkninger kan besvares ved at se på den hidtidige

administrative praksis.

At hidtidig administrativ praksis stadig har

betydning, understøttes af Skatteministeriets cirkulære nr. 116 af 1. juli

1999

om ansættelsesfrister, skatteforbehold, omgørelse, fælleskommunal

administration m.v., jf. lov nr. 381 af 2. juni 1999, afsnit 7.1. Told- og

Skattestyrelsens notat om betalingskorrektion og omgørelse, TfS 2000.740 TS,

indeholder i afsnit 3 en gennemgang af skattestyrelseslovens § 37 C, hvor det

ligeledes fremhæves, hvornår der er tale om fravigelser i forhold til

hidtidig

praksis.

Hidtidig administrativ praksis anerkender både

fuldstændig omgørelse og "reparationsomgørelse", hvorimod

tilladelse

til omgørelse er nægtet i tilfælde, hvor det er umuligt at ændre den

oprindelige

disposition, jf. TfS 1993.310 LR, hvor en ejendomsoverdragelse mellem en

hovedaktionær og hans selskab ønskedes omgjort, men hvor det selskab, der

oprindelig var handlet med, ikke længere ejedes af hovedaktionæren.

Hovedaktionæren ønskede i stedet, at et andet af ham kontrolleret selskab

skulle indgå i overdragelsen, men Ligningsrådet nægtede tilladelse til

omgørelse, fordi den nye disposition ikke kunne foregå mellem de oprindelige

parter. På linje hermed er - efter lovfæstelsen af omgørelsespraksis -

SKM2002.321.LR

,

hvor tilladelse til omgørelse mellem en hovedanpartshaver og hans selskab

blev nægtet, fordi selskabet i mellemtiden var opløst.

Der foreligger ingen offentliggjort praksis, der illustrerer, at der er givet

afslag på en anmodning om omgørelse med den begrundelse, at den påtænkte nye

disposition godt kan foretages, men ikke kan gives tilbagevirkende kraft til

tidspunktet for den oprindelige disposition.

I den bindende forhåndsbesked TfS 1996.513 LR var

der ved en skattefri fusion mellem to aktieselskaber ved en fejltagelse ikke

blevet udstedt aktier i det fortsættende selskab. Efter fusionsskattelovens §

2

er det et krav, at vederlaget til det ophørende selskabs aktionærer består i

aktier i det fortsættende selskab. Da fejlen blev opdaget, havde det

fortsættende selskab oprindelig rettet henvendelse til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen for at få tilladelse til at ændre fusionsplanen, således at

der skulle udstedes aktier. Dette blev afslået. Herefter søgte man told- og

skatteregionen om tilladelse til omgørelse af fusionen i skattemæssig

henseende, således at der ved fondsudvidelse skulle udstedes aktier. Dette

blev

tilladt af Ligningsrådet med det vilkår, at de udstedte aktier i relation til

fusionsskattelovens § 11 (om vederlag til det ophørende selskabs aktionærer)

skulle anses for erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum

som

aktierne i det ophørende selskab. Vilkåret om, at det oprindelige

erhvervelsestidspunkt skulle gælde, fulgte således særskilt af

fusionsskattelovens

§ 11 (successionsreglen).

I en ikke offentliggjort ligningsrådssag var en

del af et aktieselskab blevet udskilt til et 100 % ejet datterselskab.

Transaktionen var besluttet umiddelbart før fusionsskattelovens ikrafttræden,

men blev først foretaget umiddelbart efter fusionsskattelovens ikrafttræden.

Ved transaktionen blev moderselskabet bl.a. vederlagt med et

stiftertilgodehavende på ca. 2,5 mill.kr. Selskabets revisor havde den

opfattelse, at transaktionen var omfattet af lov om skattefri

virksomhedsomdannelse,

og var ikke opmærksom på, at den pga. dispositionstidspunktet blev omfattet

af

fusionsskattelovens § 15 c om tilførsel af aktiver. Da fusionsskattelovens

bestemmelser om tilførsel af aktiver foreskriver, at det indskydende selskab

kun må vederlægges i aktier, bevirkede stiftertilgodehavendet, at

transaktionen

blev skattepligtig. Selskabet fik imidlertid tilladelse til at omgøre

transaktionen i skattemæssig henseende, således at stiftertilgodehavendet

blev

overført til overkursfond i det efterfølgende regnskabsår. Årsagen hertil

var,

at det ikke var selskabsretligt muligt at ændre datterselskabets

åbningsstatus.

I artiklen i TfS 1988.170 (vicedirektør Niels

Lauesen, Statsskattedirektoratet: "Nye regler fra ligningsrådet om

værdiansættelse af goodwill") findes under punkt 8. "Ikrafttræden

m.v." følgende:

"I denne forbindelse bør også nævnes det

regnskabsmæssige problem, der opstår når skattemyndighederne ved nedsættelse

af

en goodwill accepterer en omgørelse, idet det ikke tillades, at der foretages

ændringer af de omhandlede værdiansættelser i selskabets officielle

årsregnskab.

Efter at spørgsmålet har været genstand for

drøftelser mellem Statsskattedirektoratet og Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer’s skatteudvalg, har Statsskattedirektoratet nu accepteret en

praktisk

løsning gående ud på, at hovedaktionæren "eftergiver" selskabet en

til reduktionen af goodwill-værdien svarende del af stiftertilgodehavendet.

Denne "eftergivelse" er indkomstskattefri for selskabet.

Fremgangsmåden vil være anvendelig i de fleste forekommende tilfælde. Der

foretages ingen ændringer i den regnskabsmæssige værdiansættelse af

goodwill." (Fremhævninger foretaget af Told- og Skattestyrelsen.)

Det synes at kunne udledes heraf, at

ligningsmyndighederne har været opmærksom på, at der forekom tilfælde, hvor

den

efterfølgende disposition ikke kunne tillægges civilretlige virkninger

tilbage

i tiden, men først fra dispositionstidspunktet, og hvor man har tilladt

omgørelse alligevel.

I den foreliggende sag er det muligt for ansøgeren

at disponere på en sådan måde, at den oprindelige disposition ændres, men det

må efter de foreliggende oplysninger om amerikansk selskabsret lægges til

grund, at ændringen ikke kan tillægges civilretlige retsvirkninger tilbage

til

tidspunktet for den oprindelige disposition, jf. ovenfor.

På grundlag af de foreliggende oplysninger om

baggrunden for skattestyrelseslovens § 37 C og den forud for lovfæstelsen

eksisterende administrative praksis er det Told- og Skattestyrelsens

opfattelse, at forudsætningerne for at anvende omgørelsesinstituttet er

opfyldt

i den foreliggende sag, uanset at aktieudstedelse ikke kan foretages med

civilretlig tilbagevirkende kraft til 1999. Told- og Skattestyrelsen er dog

af

den opfattelse, at der til omgørelse kræves, at den oprindelige disposition

ændres ved en konkret, synlig disposition, der - bevidst fra den

disponerendes

side - har til hensigt at "reparere" den oprindelige disposition.

Dette indebærer efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at A Inc. i denne

sag vil være nødsaget til at nyudstede et antal aktier, f.eks. 10 aktier á

0,1

USD, med det erklærede formål, at disse "reparerer" den mangende

aktieudstedelse i 1999. Told- og Skattestyrelsen kan således ikke tilslutte

sig

det synspunkt, at den manglende aktieudstedelse i 1999 kan

"repareres" ved nu at "omklassificere" en del af de

aktier,

der blev udstedt i 2002 med det bevidste og erklærede formål at

"reparere" en tilsvarende manglende aktieudstedelse i 2000, til nu

at

"reparere" den mangende aktieudstedelse i 1999 i stedet for.

Hermed kan udstedelsesdatoen for disse aktier ikke

komme på tale som skattemæssig anskaffelsesdato for de aktier, der skal

udstedes vedrørende 1999.

En eventuel tilladelse til omgørelse må således

efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse meddeles på vilkår, at A Inc. på

ny

udsteder aktier, f.eks. 10 aktier á 0,1 USD.

Hvorvidt der skal gives tilladelse til omgørelse,

afhænger herefter af, om de konkrete betingelser i skattestyrelseslovens § 37

C, stk. 1, nr. 1-5, er opfyldt.

Er betingelserne i skattestyrelseslovens § 37 C,

stk. 1, nr. 1-5, opfyldt?

Efter skattestyrelseslovens § 37 C, stk. 1, nr. 1,

må dispositionen ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at

spare eller udskyde skatter eller afgifter.

Det fremgår af sagen, at dispositionen (A A/S’s

kapitalindskud i datterselskabet uden samtidig aktieudstedelse) blev

gennemført

for at retablere egenkapitalen i datterselskabet, og at de mulige

skattemæssige

konsekvenser heraf ikke blev overvejet. A A/S har endvidere oplyst, at der

ikke

skulle have været betalt nogen form for skat eller afgift af en

aktieudstedelse

efter amerikanske regler. Betingelsen må derfor anses for opfyldt.

Efter skattestyrelseslovens § 37 C, stk. 1, nr. 2,

skal dispositionen utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger,

der er væsentlige. Denne betingelse anses for opfyldt.

Efter skattestyrelseslovens § 37 C, stk. 1, nr. 3,

skal dispositionen have været lagt klart frem for myndighederne.

ToldSkat Selskabsrevisionen har anført, at denne betingelse

ikke er opfyldt, bl.a. fordi posten "aktiekapital" i

datterselskabets

regnskaber er opført med "-", dvs. nul i både 1998 og 1999, mens

der

i specifikationen til egenkapitalen er anført "kapitalforhøjelse ....

1000

tUSD".

Efter Selskabsrevisionens opfattelse siger hverken

posten "aktiekapital" eller posten "overkurs" noget om,

hvorvidt der er udstedt aktier, hvorimod specifikationsposten

"kapitalforhøjelse" efter en naturlig forståelse må indebære, at

gældskonverteringen er sket ved kapitalforhøjelse på 1000 tUSD og overkurs.

Ellers ville angivelsen være uden reel betydning. Herved er

regnskabsoplysningerne egnede til at bibringe skattemyndighederne den

opfattelse, at der er sket aktieudstedelse.

Told- og Skattestyrelsen er enig med

Selskabsrevisionen i, at posten "aktiekapital" ikke kan tillægges

betydning. Der er tale om et selskab oprettet i delstaten Delaware, hvilket

indebærer, at der er en aktiekapital, men at denne er af symbolsk størrelse.

At

aktiekapitalen er angivet med "-" viser således, at den i begge

indkomstår ligger under 1 måleenhed (dvs. under 500 USD, da beløb over 500

USD

ville have ført til oprunding). Det fremgår da også af de oplysninger, som A

A/S er fremkommet med under sagen, at den nominelle aktiekapital i 2003 er på

11 USD. Regnskabsposten "aktiekapital" siger derimod intet om,

hvorvidt aktiekapitalen i 1999 er forhøjet, nedsat eller uændret i forhold

til

1998.

Derimod må der efter Told- og Skattestyrelsens

opfattelse lægges afgørende vægt på, at posten "overkurs" ikke er

forøget fra 1998 til 1999, hvilket den skulle have været, hvis der var sket

aktieudstedelse i 1999.

Told- og Skattestyrelsen er enig med A A/S i, at

specifikationsposten "kapitalforhøjelse" ikke i sig selv kan

opfattes

som en indikator for, at der er sket kapitalforhøjelse med aktieudstedelse,

idet der er tale om et udenlandsk selskab, og fænomenet kapitalforhøjelse

uden

aktieudstedelse kendes fra adskillige lande, herunder USA. Under hensyn

hertil

findes det ikke nødvendigt at uddybe, hvad baggrunden er for, at netop denne

del af gældseftergivelsen blev udspecificeret i noten til regnskabet.

Told- og Skattestyrelsen finder således, at denne

betingelse må anses for opfyldt.

Efter skattestyrelseslovens § 37 C, stk. 1, nr. 4,

skal de privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes

tillagt skattemæssig virkning, være enkle og overskuelige.

De privatretlige virkninger af en aktieudstedelse

er enkle og overskuelige, såfremt A Inc. foretager en ny udstedelse af

aktier.

For så vidt angår det skattemæssige

anskaffelsestidspunkt for disse aktier er det Told- og Skattestyrelsens

opfattelse, at de i relation til aktieavancebeskatningsloven skal anses for

anskaffet af A A/S på udstedelsestidspunktet i 2003 med en anskaffelsessum

svarende til kursværdien af den konverterede fordring på

konverteringstidspunktet. Styrelsen er således enig med A A/S i det fremførte

synspunkt om, at spørgsmålet om civilretlig tilbagevirkende kraft alene har

betydning for spørgsmålet, om forudsætningerne for omgørelse overhovedet er

til

stede, men ikke har betydning for de skattemæssige virkninger af den

disposition, der rent faktisk foretages for at "reparere"

forholdet.

Styrelsen finder således, at de aktier, der rent faktisk forudsættes udstedt

i

2003, ganske vist bevirker, at betingelserne for omgørelse skal anses for

opfyldt, men samtidig, at der ved fastlæggelsen af de skattemæssige

virkninger

af dispositionen skal anses for anskaffet på det faktiske

anskaffelsestidspunkt, dvs. 2003. Forholdet er jo netop det, at der rent

faktisk ikke er udstedt aktier i 1999, men først i 2003. I relation til

aktieavancebeskatningslovens regler bør det faktiske anskaffelsestidspunkt

derfor lægges til grund.

A A/S ønsker omgørelsen foretaget således, at

indkomstvirkningen af gældseftergivelsen bliver ophævet. Efter styrelsens

opfattelse vil den skatteretlige konsekvens derfor i relation til

kursgevinstloven være, at den samlede eftergivelse behandles som en

gældskonvertering,

hvorved de i 2003 udstedte aktier vil vedrøre den i 1999 foretagne

gældskonvertering. Ved gældskonverteringen forudsættes udstedt aktier med en

samlet kursværdi svarende til fordringens kursværdi.

Den skattemæssige behandling af debitor ved en

gældskonvertering i koncernforhold følger af kursgevinstlovens § 8, stk. 1,

hvorefter debitors gevinst på gælden ved frigørelsen ikke medregnes til den

skattepligtige indkomst, hvis kreditor ikke kan medregne det tilsvarende tab,

jf kursgevinstlovens § 4. Da A A/S (kreditor) ikke kan fradrage tabet ved

gældskonverteringen, skal A Inc. (debitor) ikke medregne gevinsten til den

skattepligtige indkomst.

Gældskonverteringen indebærer, at de udstedte

aktier anses for anskaffet til en værdi svarende til kursværdien af gælden på

tidspunktet for konverteringen, jf. Ugeskrift for Retsvæsen 1977, 964 H. Det

bemærkes i den henseende, at der mellem parterne er enighed om gældens

kursværdi.

I henhold til ligningslovens § 15 kan der ved en

gældskonvertering eventuelt ske begrænsning af et fremførselsberettiget

underskud. Underskuddet nedsættes med det beløb, hvormed den konverterede

fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi. Det

følger

dog af bestemmelsen, at underskudsbegrænsningen skal reduceres i det omfang

debitor ikke skal medregne gevinsten på gælden efter kursgevinstlovens § 8. I

nærværende sag, hvor debitor ikke skal medregne gevinsten, skal der derfor

ikke

ske underskudsbegrænsning.

Endelig skal omgørelsesanmodningen efter

skattestyrelseslovens § 37 C, stk. 1, nr. 5, tiltrædes af alle, der

skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse. Denne

betingelse

anses for opfyldt.

Da alle betingelser i skattestyrelseslovens § 37 C

således må anses for opfyldt,

indstiller Told- og Skattestyrelsen, at der

gives tilladelse til omgørelse efter skattestyrelseslovens § 37 C

på

vilkår, at A Inc. til A A/S udsteder 10 aktiecertifikater á 0,1 USD, og at de

pågældende aktier i relation til aktieavancebeskatningsloven anses for

anskaffet i 2003.

Ligningsrådets afgørelse

Ligningsrådet tiltrådte indstillingen med den

ændring, at de pågældende aktier i relation til aktieavancebeskatningsloven

skal anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor kapitalindskuddet blev

foretaget.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter