Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven)1)

Ikke gældende siden 30. september 2004 LBK nr 806 af 24/09/2003LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet7. oktober 2003

Gældende udgave: LBK nr 1176 af 19/09/2025

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.540 afgørelser

Landsskatteretten 983, Retsinformation 524, Domsdatabasen 25, Det finansielle ankenævn 6, Klagenævn (Nævnenes Hus) 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer, gæld og finansielle kontrakter

(kursgevinstloven)

1)

Herved bekendtgøres lov om skattemæssig behandling af

gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter

(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af 3. oktober 2002, med de

ændringer, der følger af § 6 i lov nr. 232 af 2. april 2003, § 8 i

lov nr. 394 af 28. maj 2003 og § 432 i lov nr. 453 af 10. juni 2003.

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Denne lov omfatter

1)

gevinst og tab ved

afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer,

pantebreve

og gældsbreve,

2)

gevinst og tab ved

frigørelse for gæld og

3)

gevinst og tab på

terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de

regler, der gælder for det underliggende aktiv.

Stk. 2.

Fordringer

og gæld i danske kroner betragtes efter denne lov som fordringer og gæld i

fremmed valuta, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold

Læs alt

til

en eller flere valutakurser. Fordringer og gæld i fremmed valuta betragtes

som

fordringer og gæld i danske kroner, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden

reguleres i forhold til danske kroner.

Stk. 3.

Loven

omfatter ikke gevinst og tab på fordringer og gæld, der indgår i beskatningen

af avance ved salg af fast ejendom, der henhører til den skattepligtiges

næringsvej, jf. statsskattelovens § 4, jf. § 5 a, eller

fortjeneste,

der beskattes efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse

af visse ejerlejligheder m.v.

Stk. 4.

Loven

omfatter endvidere ikke gevinst og tab på konvertible obligationer og

præmieobligationer.

Kapitel 2

Selskaber m.v.

§ 2.

Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter

selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som

omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel samt i

kapitel 4, 5 og 7.

Fordringer

§ 3.

Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, jf. dog §§ 4 og 5.

§ 4.

Tab

på fordringer på koncernforbundne selskaber kan ikke fradrages. Det

ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på

tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i

valutakurserne.

Stk. 2.

Ved

koncernforbundne selskaber forstås

1)

selskaber og

foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller

på

noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af

aktiekapitalen i hvert selskab,

2)

selskaber og

foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller

på

noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af

stemmerne i hvert selskab,

3)

en fond og selskaber,

hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt

direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert

selskab, eller

4)

en fond og selskaber,

hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt

direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert

selskab.

Aktionærer som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses ved bedømmelsen af

aktionærkredsen som én og samme aktionær. Ved opgørelsen af stemmeandele ses

bort

fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med

erhvervet sikkerhed i aktier.

Stk. 3.

Stk. 1

finder ikke anvendelse, såfremt fordringen er erhvervet som skattepligtigt

vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser og kreditor

ikke har været sambeskattet med debitor eller fordringen er stiftet efter

ophør

af sambeskatning. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse på tab på

børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede fordringer.

Stk. 4.

Stk. 1

finder heller ikke anvendelse på rentefordringer, såfremt de omhandlede

renter

er medregnet ved opgørelsen af kreditors skattepligtige indkomst og kreditor

ikke har været sambeskattet med debitor eller rentefordringen er stiftet

efter

ophør af sambeskatning.

Stk. 5.

Stk. 1

finder endvidere ikke anvendelse for skattepligtige, som udøver næring ved

køb

og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering,

såfremt

koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på kreditors midlertidige

drift af debitors virksomhed til afvikling af tidligere ydede udlån eller til

medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.

§ 5.

Tab

på en fordring kan ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller

gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en

dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Gæld

§ 6.

Gevinst og tab på gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst,

jf. dog §§ 7, 8 og 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved

akkord

m.v.

§ 7.

Tab

ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån kan ikke fradrages.

Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er

lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38,

jf.

§ 14. Skattepligtige, der både har fordringer og gæld, som

indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved indeksregulering i det omfang, det

ikke overstiger gevinst i samme indkomstår ved indeksregulering efter

udviklingen i samme indeks.

Stk. 2.

Tab på gæld

kan ikke fradrages, såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs

i

forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog

kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller

højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14.

§ 8.

Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2,

skal

ikke medregnes, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, eller efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, ikke kan

fradrage

det tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog ikke ved eftergivelse af

gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens

værdi

for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. 1. og 2. pkt. finder

tilsvarende anvendelse ved gevinst på gæld til udenlandske koncernforbundne

selskaber, jf. § 4, stk. 2, såfremt kreditor efter § 4,

stk. 1, eller

efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5,

ikke ville kunne fradrage det

tilsvarende tab på fordringen, hvis kreditor var skattepligtig til Danmark,

og

det godtgøres, at tab af den pågældende art ikke er fradragsberettiget.

Realkreditinstitutter m.v.

§ 9.

2)

Realkreditinstitutter,

der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner

i

Danmark og Danmarks Skibskreditfond skal medregne gevinst og tab på

fordringer

og gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter lovens

almindelige

regler bortset fra § 7, stk. 2, jf. dog § 10.

§ 10.

2)

Realkreditinstitutter, der har

tilladelse i henhold til lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af

Kommuner i Danmark og Danmarks Skibskreditfond, skal uanset reglerne i

§ 9

ikke medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst:

1)

Lån i danske kroner,

der udbetales på grundlag af realkreditobligationer eller andre værdipapirer,

og de herved udstedte værdipapirer, når instituttets kursgevinst på udlånet

inden for hvert indkomstår vil svare til instituttets kurstab på de udstedte

værdipapirer,

idet der dog ses bort fra forskelle mellem indkomstårets kursgevinst og

kurstab

som følge af mindre tidsmæssige afvigelser mellem forfaldsterminer og mellem

indfrielser og de dertil hørende udtrækninger,

2)

indekslån og

indeksobligationer,

3)

lån og obligationer,

der er ydet henholdsvis udstedt efter § 17, stk. 1, 2. pkt., og

§ 20 i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af

15.

august 1989,

4)

lån ydet til yngre

jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 110

af

25. februar 1991, kontantlån ydet til tørkeramte jordbrugere af Dansk

Landbrugs

Realkreditfond, jf. lov nr. 918 af 25. november 1992 om statsgaranti og

ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, kontantlån

ydet til jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov om

statsgaranti

for gældssaneringslån til jordbrugere, og kontantlån, som er eller bliver

optaget til refinansiering af K-lån optaget i Dansk Landbrugs

Realkreditfond, når det er en betingelse for K-lånet, at refinansiering

skal finde sted som kontantlån,

5)

henstandslån, der er

ydet i henhold til lov nr. 481 af 5. november 1980, kollegielån, der er ydet

i

henhold til lov nr. 235 af 8. juni 1979, samt lån, der er ydet i henhold til

§ 4 b i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt

boligbyggeri,

jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 4. maj 1977, som ændret ved lov nr. 261 af

8.

juni 1978,

6)

kontantlån i danske

kroner og de dertil svarende obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt af

realkreditinstitutter godkendt i henhold til realkreditloven eller

Kreditforeningen af Kommuner i Danmark.

Stk. 2.

Den del af

rentebetalingerne på kontantlånspantebreve ydet i overensstemmelse med

stk. 1, nr. 2, 3, 4 og 6, som svarer til beløb, der udgiftsføres på den

amortisationskonto, der er oprettet for hvert pantebrev, medregnes ikke.

Stk. 3.

Ved

kontantlån ydet på basis af obligationer til overkurs kan den del af

obligationsrenteudgiften, som overstiger låntagernes renteindbetalinger

ifølge

kontantlånspantebrevene, ikke fradrages.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor realkreditobligationer

eller

andre værdipapirer udstedes i forbindelse med instituttets indgåelse af

kursaftaler, såfremt der ved kursaftalens udløb ydes eller refinansieres lån,

der er omfattet af stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 6, på grundlag af de

udstedte

værdipapirer.

Stk. 5.

Reglerne i

§ 9 finder dog anvendelse på gevinst og tab på lån som nævnt i

stk. 1, der skyldes debitors misligholdelse. Gevinst og tab opgøres på

tidspunktet for engagementets afslutning. Ved engagementets afslutning

forstås

det tidspunkt, hvor det overtagne pant afstås eller overflyttes fra

engagementskontoen til ejendomskontoen.

§ 11.

Erhverver et obligationsudstedende selskab m.v. egne obligationer, betragtes

dette ikke som bortfald af gæld som følge af sammenfald af debitor og

kreditor

(konfusion), medmindre obligationerne annulleres.

Kapitel 3

Personer

§ 12.

Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er

skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som

omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel samt i

kapitel 4, 5 og 7.

Fordringer og pengenæring

§ 13.

Hvis personen eller dødsboet udøver næring ved køb og salg af fordringer

eller

driver næringsvirksomhed ved finansiering, medregnes gevinst og tab på

fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 18.

Stk. 2.

Godtgøres

det, at en fordring er erhvervet uden for den skattepligtiges

næringsvirksomhed

og ikke senere er indgået i denne, omfatter stk. 1 ikke gevinst og tab

på

en sådan fordring.

Andre fordringer

§ 14.

Tab på fordringer kan ikke fradrages, jf. dog §§ 16 og 17.

Stk. 2.

Gevinst på

fordringer, der ikke omfattes af §§ 15 og 16, skal medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre fordringen forrentes med

en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter

§ 38 på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, jf.

stk. 3 og 4. Den pålydende rente opgøres på grundlag af den højeste

tilsagte indfrielsessum.

Stk. 3.

En debitors

overtagelse af en forpligtelse betragtes efter stk. 2 ikke som påtagelse

af en ny forpligtelse, når forpligtelsens overgang kan gennemføres uden

særlig

godkendelse fra kreditor. Endvidere betragtes overtagelse af realkreditlån og

lån ydet af Danmarks Skibskreditfond ikke for påtagelse af en ny

forpligtelse.

Stk. 4.

En fordring

med variabel rente omfattes af stk. 2 og 3. En sådan fordring anses for

forrentet lavere end mindsterenten, hvis rentens variation og vilkårene for

opsigelse medfører, at kursen på fordringen kan afvige væsentligt fra

indfrielseskursen.

§ 15.

Gevinst på fordringer medregnes i det omfang, den pågældende fordring er

erhvervet for lånte midler, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Erhvervelse

for lånte midler efter stk. 1 anses at foreligge, hvis den

skattepligtige

i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart

misforhold

til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller

privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og

lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af

usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.

Stk. 3.

Stk. 1

finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de

fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis

uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige indtægter af de pågældende

fordringer. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den

skattepligtige

godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og fordringerne under et er

negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. 1.

§ 16.

Gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta medregnes, jf. dog § 18.

Gevinst og tab skal dog alene medregnes, hvis årets nettogevinst eller

nettotab

sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af § 23, overstiger 1.000

kr. Uanset 1. pkt. kan tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling ikke

fradrages. Tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har

eller har haft en indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2-4, eller tab på fordringer på den skattepligtiges

ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses

ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, kan ikke fradrages.

Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt

slægtskabsforhold.

Det ikke-fradragsberettigede tab efter 3. og 4. pkt. opgøres på grundlag af

valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til

ændringer

i valutakurserne.

§ 17.

For tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring og for tab på

fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige

drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6 a

anvendelse, jf. dog § 18.

Tab på fordringer omfattet af en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

§ 18.

Uanset §§ 13, 16 og 17 kan tab på en fordring ikke fradrages, såfremt

renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne

lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved

opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Gæld og pengenæring

§ 19.

Hvis personen eller dødsboet driver næringsvirksomhed ved finansiering og

gælden vedrører denne virksomhed, medregnes gevinst og tab på gæld ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og 3 og

§ 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.

Stk. 2.

Tab ved

indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån kan ikke fradrages. Dette

gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig

med

eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf.

§ 14. Skattepligtige, der både har fordringer og gæld, som

indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved indeksregulering i det omfang, det

ikke overstiger gevinst i samme indkomstår ved indeksregulering efter

udviklingen i samme indeks.

Stk. 3.

Tab på gæld

kan ikke fradrages, såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs

i

forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog

kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller

højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14.

Anden gæld

§ 20.

Gevinst og tab på gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst efter §§ 21-23.

§ 21.

Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld

medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens

værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen m.v., jf. tillige

§ 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.

§ 22.

Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at fordringens værdi på

tidspunktet

for debitors påtagelse af gælden overstiger det beløb, som debitor skal

indfri,

skal debitor medregne denne gevinst. § 25 og § 26, stk. 4,

anvendes ikke. En debitors overtagelse af en gæld, der er stiftet på de

vilkår,

som er nævnt i 1. pkt., betragtes som stiftelse af en ny gæld. I disse

tilfælde

opgøres den skattepligtige gevinst efter 1. pkt. som forskellen mellem

fordringens værdi på overtagelsestidspunktet og det beløb, som debitor skal

indfri. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis kreditor er et af de i § 38,

stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter og fordringen

(obligationslånet)

er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tidspunktet for lånets

udbetaling, eller hvor lånet er ydet på grundlag af et lånetilbud, der er

afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling, og lånet er baseret på

obligationer, der ikke oversteg pari på tilbudstidspunktet. Uanset 5. pkt.

gælder reglen i 1. pkt. ikke, hvis kreditor er et af de i § 38,

stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter og fordringen

(obligationslånet)

ved debitors påtagelse af forpligtelsen er forrentet med mindsterenten efter

§ 38,

jf. § 14.

Stk. 2.

Hvis en

fordring stiftes på sådanne vilkår, at fordringen forrentes med en pålydende

rente, der har varierende sats i adskilte perioder i fordringens løbetid,

skal

gevinst, som ikke er omfattet af stk. 1, og som en debitor realiserer

ved

frigørelse for gæld ifølge en sådan fordring, medregnes. Reglen i 1. pkt.

gælder ikke, hvis renten varierer månedsvis og lånet er baseret på

fastforrentede realkreditobligationer eller værdipapirer og kreditor er et af

de i § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter.

Stk. 3.

Gevinst,

som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et

kontantlån i danske kroner, der er ydet af et realkreditinstitut godkendt i

henhold til realkreditloven eller en filial af et udenlandsk kreditinstitut

omfattet af realkreditlovens § 3, medregnes. Det gælder dog ikke

indfrielse, som foretages af sælger, og indfrielse, som foretages af køber i

forbindelse med overdragelse af fast ejendom, såfremt gælden indfries eller

opsiges til indfrielse i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter

afståelsestidspunktet henholdsvis anskaffelsestidspunktet og der for sælger

henholdsvis køber er tale om første indfrielse inden for det pågældende

tidsrum. 2. pkt. finder ikke anvendelse ved ejerskifte mellem ægtefæller,

medmindre indfrielsen sker ved ejerskifte som led i separation eller

skilsmisse. 2. pkt. finder heller ikke anvendelse ved en persons afståelse af

en ejendom til et selskab m.v. som nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og

2

eller fondsbeskatningslovens § 1, hvor personen og dennes ægtefælle på

grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmende

indflydelse på selskabets handlemåde.

Stk. 4.

Stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse, såfremt indfrielsen sker efter

krav fra realkreditinstituttet. Stk. 3, 1. pkt., finder endvidere ikke

anvendelse ved indfrielse, som sker i forbindelse med en efterlevende

ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med skifte af et

dødsbo

eller ved udlevering til ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo. 2.

pkt. finder kun anvendelse, såfremt den afdøde ægtefælle på tidspunktet for

dødsfaldet var ejer af den faste ejendom. Tidsfristerne i stk. 3, 2.

pkt.,

for indfrielse eller opsigelse til indfrielse af gælden finder tilsvarende

anvendelse, idet der ved afståelsestidspunktet eller anskaffelsestidspunktet

i

denne sammenhæng forstås henholdsvis udlodningstidspunktet eller tidspunktet

for udlevering.

§ 23.

Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes i det omfang, gevinsten

eller

tabet ikke er omfattet af § 22. 1. pkt. gælder dog alene, hvis årets

nettogevinst eller nettotab sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af

§ 16, overstiger 1.000 kr.

Kapitel 4

Eftergivelse af gæld ved akkord m.v.

§ 24.

Gevinst

på gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning mellem en

debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld

(frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Dette gælder dog ikke i det omfang, gælden nedskrives til et lavere

beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for

gældseftergivelsen.

Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til

aktier eller konvertible obligationer.

Stk. 2.

Stk. 1, 1. pkt., gælder tilsvarende for gevinst på gæld som følge af

gældssanering.

Kapitel 5

Opgørelse af gevinst og tab på fordringer og

gæld

§ 25.

3)

Gevinst

og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller

tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-5, og

§ 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.

Stk. 2.

Den

skattepligtige kan ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede

obligationer samt gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld, som

følger af valutakursændringer, vælge at anvende lagerprincippet, jf.

§ 33,

stk. 1, i stedet for realisationsprincippet. Valget træffes samlet for

henholdsvis børsnoterede obligationer (fordringer) og børsnoteret

obligationsgæld i danske kroner og for fordringer og gæld i fremmed valuta.

Når

lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter

tilladelse

fra skatteministeren.

Stk. 3.

Uanset

stk. 2 og 5 kan den skattepligtige vælge at opgøre gevinst og tab efter

stk. 1, for så vidt angår fordringer omfattet af § 4, samt gæld

omfattet af § 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19,

stk. 2, og § 19, stk. 3. Valget træffes samlet for fordringer

omfattet af § 4 og samlet for gæld, der er omfattet af henholdsvis

§ 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19, stk. 2, og

§ 19, stk. 3. Når realisationsprincippet er valgt, kan denne

opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.

Stk. 4.

Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven,

Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer

af

udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3, skal

anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld. Endvidere skal

selskaber m.v., der er koncernforbundet med et af de i 1. pkt. nævnte

institutter,

jf. realkreditlovens § 77, stk. 2, anvende lagerprincippet for

samtlige fordringer og gæld. Institutter, der udøver virksomhed gennem samme

selskab m.v., anses i relation til realkreditlovens § 77, stk. 2,

for

at udgøre ét institut.

Stk. 5.

Skatteministeren

kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes, jf. dog stk. 4. Er en

sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres

efter tilladelse fra skatteministeren.

§ 26.

Gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem

anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes

kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør

at

have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Stk. 2.

Ved

afståelse af obligationer, som er registreret i en værdipapircentral,

anvendes

den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige obligationer inden for samme

fondskode.

Stk. 3.

Hvis en

skattepligtig ejer fordringer i fremmed valuta, som er udstedt på ens vilkår

af

samme udsteder og erhvervet på forskellige tidspunkter, anvendes den

gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige fordringer. Tilsvarende gælder

for

gæld i fremmed valuta.

Stk. 4.

Gevinst

eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen

af

gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Sker indfrielsen gennem

afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene

side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side

indfrielsessummen.

Stk. 5.

Hvis

fordringen eller gælden er erhvervet eller stiftet før skattepligtens

indtræden, finder reglerne i § 36 om anskaffelsestidspunktet og

anskaffelsessummen anvendelse. Ved ophør af skattepligt eller skattemæssigt

hjemsted her i landet finder reglerne i § 37 anvendelse i forbindelse

med

opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld efter stk. 1-4.

§ 27.

Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven,

Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer

af

udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3 skal

værdiansætte fordringer, som indgår i instituttets udlånsvirksomhed, til det

beløb, hvormed fordringen kan indfries. For konverterbare lån skal

værdiansættelsen dog ske uden hensyntagen til, at debitor altid kan indfri

til

gældens indfrielseskurs.

Stk. 2.

Ved

refinansiering eller hel eller delvis indfrielse af fordringer som nævnt i

stk. 1 skal den del af instituttets gæld, der modsvarer indfrielsen

eller

refinansieringen, ved indkomstårets udløb værdiansættes til gældens

indfrielseskurs henholdvis gældens dagskurs, hvis der sker annullation.

§ 28.

Selskaber,

der er omfattet af pensionsafkastningsbeskatningslovens § 1,

stk. 1,

skal anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, ved opgørelsen af

gevinst og tab på fastforrentede fordringer.

Stk. 2.

Ved

opgørelse af gevinst og tab på indeksregulerede obligationer skal selskaber

som

nævnt i stk. 1 medregne urealiserede ændringer i kursværdien som følge

dels af forkortelsen af restløbetiden, dels af indeksreguleringen. Herudover

medregnes realiserede gevinster og tab. Ved opgørelsen skal selskaberne

anvende

de af Finanstilsynet fastsatte regnskabsmæssige opgørelsesprincipper.

Kapitel 6

Finansielle kontrakter

§ 29.

Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, eller § 12 skal

medregne

gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter

ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de

regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

Stk. 2.

Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger

senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den

afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.

§ 30.

§ 29 anvendes ikke på

1)

aftaler vedrørende

fast ejendom,

2)

tegningsretter til

aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven,

3)

kurssikring ved

optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af realkreditlån

eller realkreditlignende lån,

4)

konverteringsretter

knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer,

5)

aftaler om køb og

salg af aktier,

6)

valutakontrakter i

forbindelse med køb og salg af værdipapirer, når valutakontraktens løbetid

svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, som

valutakontrakten vedrører,

7)

sædvanlige aftaler om

levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller

til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt

valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er

noteret

på børs, og

8)

aftaler om hel eller

delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed.

Stk. 2.

Stk. 1, nr. 3, gælder ikke for realkreditinstitutter og andre

kreditinstitutter m.v., hvis kontrakten er et led i det pågældende instituts

næringsvirksomhed ved finansiering.

Stk. 3.

4)

Det

er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen

kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere for hver af parterne en

betingelse, at kontrakten eller aftalen ikke afstås. Reglerne i 1. og 2. pkt.

gælder ikke for køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens

§ 7 H eller ligningslovens § 28.

For

så vidt angår kurssikring ved rentetilpasning, omfatter stk. 1, nr. 3,

uanset 1. og 2. pkt., kontrakter og aftaler vedrørende realkreditlån, der i

forbindelse med overdragelse af fast ejendom overtages af en anden debitor,

opsiges på vilkår som nævnt i § 22, stk. 3, 2.-4. pkt., eller

opsiges

i tilfælde som nævnt i § 22, stk. 4.

Stk. 4.

4)

Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og

7, finder § 29 dog anvendelse, hvis der er indgået modgående kontrakter

eller forretninger. Er der indgået modgående kontrakter eller forretninger i

forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 7

H

eller ligningslovens § 28, finder § 29 dog kun anvendelse for de

modgående kontrakter eller forretninger, der ikke er omfattet af

ligningslovens

§ 7 H eller ligningslovens § 28. Som modgående kontrakter eller

forretninger betragtes også modgående kontrakter eller forretninger, der er

indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af et koncernforbundet

selskab,

jf. § 4, stk. 2, og modgående kontrakter eller forretninger, der er

indgået af et selskab m.v., hvori den skattepligtige er hovedaktionær, jf.

aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2-4, eller omvendt.

Stk. 5.

Uanset

reglerne i stk. 1, nr. 7, finder § 29 dog anvendelse for

skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af fordringer og

finansielle

kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.

Stk. 6.

Kontrakter,

der efter stk. 1-5 ikke omfattes af § 29, behandles efter

skattelovgivningens almindelige regler.

§ 31.

Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, kan fradrage tab på

kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier i det omfang,

det angives i stk. 2-4. De i stk. 2-4 nævnte

nettoindtægter omfatter ikke gevinst på en kontrakt, som vedrører aktier

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. 1. og 2. pkt. gælder dog

ikke selskaber m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 3.

1. og 2. pkt. gælder endvidere ikke for livsforsikringsselskaber omfattet af

selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13.

Stk. 2.

Tab på en

kontrakt som nævnt i stk.1, 1. pkt., kan fradrages, i det omfang tabet ikke

overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på

kontrakten,

hvori der ikke i gevinsten er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i

stk. 1, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.

Stk. 3.

Yderligere

tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets

og

de følgende indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter omfattet af

§ 29, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller at erhverve

aktier. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det

ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår.

Stk. 4.

Stk. 1-3

gælder tilsvarende for kontrakter, som er baseret på et aktieindeks.

§ 32.

Skattepligtige omfattet af § 12 kan fradrage tab på kontrakter i det

omfang, det angives i stk. 2 og 3. 1. pkt. gælder dog ikke tab på

kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller at erhverve

aktier, når den skattepligtige er omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 3, og tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig

virksomhed.

Stk. 2.

Tab på en

kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages, i det omfang tabet

ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på

kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.

Stk. 3.

Yderligere

tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets

og

de følgende

indkomstårs

nettogevinster på kontrakter. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere

indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et

tidligere indkomstår. Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2 og ikke

kan

fradrages i indkomstårets nettogevinster efter 1. pkt., kan overføres til

fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter.

Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes inden for hvert

af

de følgende indkomstår overføres til fradrag i den anden ægtefælles

nettogevinster på kontrakter, hvis tabet ikke kan fradrages i den

skattepligtiges nettogevinster på kontrakter i det pågældende indkomstår.

Opgørelse af gevinst og tab på kontrakter

§ 33.

Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af

kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse

(lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst

eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og

kontraktens

anskaffelsessum. Hvis kontrakten er anskaffet før skattepligtens indtræden,

finder reglerne i selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven og

kildeskatteloven

om anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse, jf. § 36.

Er

kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som

forskellen

mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets

begyndelse. Er kontrakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres

gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsesværdien og

anskaffelsessummen. Afvikles kontrakten ved levering, anses det overdragne

aktiv eller passiv for erhvervet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og

til

markedsværdien på afviklingsdagen.

Stk. 2.

Skatteministeren kan i ganske særlige tilfælde tillade, at gevinst og tab

medregnes efter realisationsprincippet, jf. § 25, stk. 1. Det er en

betingelse for denne dispensation, at den pågældende kontrakt indgås som led

i

virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til eller fra

virksomheden,

og at beskatning efter stk. 1 vil være til væsentlig økonomisk ulempe

for

virksomheden.

Kapitel 7

Andre bestemmelser

§ 34.

Erhvervelse og afståelse af en fordring eller en kontrakt ved gave, arv eller

arveforskud sidestilles i denne lov med køb henholdsvis salg. Som

anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes i disse tilfælde det beløb, der

er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat

af

den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller

indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller afståelsessum den

pågældende fordrings eller kontrakts handelsværdi på

overdragelsestidspunktet.

Reglerne i 1.-3. pkt. gælder ikke i det omfang, erhververen efter

skattelovgivningens regler indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.

Stk. 2.

5)

I

tilfælde, hvor en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening, jf.

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller en bevisudstedende

udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1,

ændrer skattemæssig status, uden at foreningen opløses, således at den

fremover

ikke skal beskattes som en af de to nævnte foreningstyper, skal

investeringsforeningens

aktiver og passiver anses for afstået af investeringsforeningen og anskaffet

af

medlemmerne henholdsvis den kontoførende investeringsforening til

handelsværdien på ophørstidspunktet.

Stk. 3.

5)

For medlemmerne i en investeringsforening,

der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som derefter overgår til

beskatning som medlemmer af en bevisudstedende akkumulerende

investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 5 a, behandles overgangen som afståelse til handelsværdien på det

pågældende tidspunkt. For foreningen behandles overgangen som anskaffelse.

Stk. 4.

5)

For skattepligtige, der beskattes som

deltagere i et interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer

af

en bevisudstedende udloddende investeringsforening eller en kontoførende

investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 6, anses overgangen ikke som afståelse af interessentskabets aktiver og

passiver. For investeringsforeningen anses aktiver og passiver for anskaffet

på

det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige anskaffelsessum.

§ 35.

Indskud af en fordring eller en kontrakt i en rateopsparing i pensionsøjemed,

i

en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en

børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, samt

indskud af en fordring eller en kontrakt i en boligopsparingsordning, der er

omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med afståelse. Som

afståelsessum

anses værdien på indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller en

kontrakt fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i

pensionsøjemed eller en selvpensioneringsordning, fra en

børneopsparingsordning

eller en boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med

erhvervelse.

Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

§ 36.

En

fordring eller gæld, jf. dog stk. 2, samt en kontrakt, der bliver

omfattet

af skattepligt her i landet, og som ikke i forvejen er omfattet af

skattepligt

her i landet, anses for anskaffet eller stiftet på det faktiske

anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf.

selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9. Når et selskab

m.v. eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst

indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver

hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1.

pkt.

med indtræden af skattepligt her i landet.

Stk. 2.

Ved

skattepligtens indtræden anses gæld, der er stiftet på de vilkår, som er

nævnt

i § 22, stk. 1, for stiftet eller overtaget på tidspunktet for

skattepligtens indtræden. I disse tilfælde opgøres den skattepligtige gevinst

ved skattepligtens indtræden som forskellen mellem gældens værdi på

tidspunktet

for skattepligtens indtræden og det beløb, som debitor skal indfri.

§ 37.

Gevinst og tab på fordringer og gæld samt kontrakter omfattet af reglerne i

denne lov betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en

fordring, gæld eller kontrakt, der omfattes af skattepligt her i landet, og

denne skattepligt ophører af anden grund end den skattepligtiges død. Når en

person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået

mellem

Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden

for Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med ophør

af

skattepligt.

Stk. 2.

4)

Gevinst og tab, der anses for realiseret

efter stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 25-28 og

§§ 31-34,

dog at værdien ved realisationen træder i stedet for afståelses- eller

indfrielsessummen.

For køberetter

til aktier, der er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, kan den

skattepligtige vælge at opgøre den skattepligtige gevinst efter stk. 1,

jf. stk. 5, som forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen på den

pågældende aktie på tidspunktet for skattepligtsophøret i stedet for efter

reglen i 1. pkt.

Stk. 3.

Reglerne i

stk. 1 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter

kildeskattelovens §§ 1 eller 2 og for selskaber m.v., der har været

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, i en eller flere perioder

på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller

flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder dog også,

hvis fordringen eller kontrakten er erhvervet fra den skattepligtiges

ægtefælle

og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælder

ligeledes for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens skattemæssige

stilling efter kildeskattelovens § 33 C.

Stk. 4.

Skat, der er

betalt til fremmed stat, til Færøerne eller Grønland af gevinst ved afståelse

eller indfrielse, kan fradrages i den beregnede skat i det omfang, den

betalte

skat vedrører gevinst, der er beskattet her i landet. Fradraget kan dog højst

udgøre et beløb, der svarer til den danske skat. Hvis der er indgået en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, med Færøerne eller med

Grønland, gives der dog ikke fradrag for et større skattebeløb end det, som

denne stat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget krav på at oppebære

efter

overenskomsten. Når der sker beskatning ved ophør af skattepligt for

fordringer, gæld eller kontrakter, der har været omfattet af skattepligt

efter

kildeskattelovens § 2 eller selskabsskattelovens § 2, gives der dog

ikke

fradrag for den skat, som er betalt i den stat, hvori personen eller

selskabet

er hjemmehørende.

Stk. 5.

4)

Reglerne i stk. 1-4, jf. § 29,

finder tilsvarende anvendelse for aftaler om køb og salg af aktier, uanset om

de pågældende aftaler er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, og dermed

ellers skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, jf.

§ 30, stk. 6. Dog finder 1. pkt. ikke anvendelse for køberetter til

aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28, stk. 4 eller 5.

Stk. 6.

Reglerne i

kildeskattelovens § 26 A, stk. 2, og § 26 B gælder ikke for

overdragelse af fordringer og kontrakter omfattet af stk. 1 og aftaler

omfattet af stk. 5 mellem ægtefæller, der efter reglerne i

kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne

skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

§ 38.

Mindsterenten fastsættes for halvårene januar-juni og juli-december, jf. dog

stk. 2. Mindsterenten for det følgende halvår beregnes på grundlag af et

simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs A/S

dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud

for

15. december og 15. juni. Den effektive obligationsrente opgøres med to

decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på

Københavns Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare obligationer noteret over

pari samt indeksregulerede obligationer. Mindsterenten udgør den efter 2.

pkt.

beregnede gennemsnitsrente ganget med

7

/

8

og nedrundet

til nærmeste hele antal procentpoints. Mindsterenten offentliggøres senest

femtesidste børsdag forud for den periode, hvori mindsterenten skal gælde.

Stk. 2.

Er den

effektive obligationsrente, jf. stk. 1, 3. pkt., i 10 på hinanden

følgende

børsdage i perioden fra og med 1. januar henholdsvis 1. juli og indtil

påbegyndelsen af en ordinær beregningsperiode efter stk. 1, mere end 2

procentpoints højere eller mere end 1 procentpoint lavere end det gennemsnit,

der danner grundlag for halvårets eller resten af halvårets mindsterente,

beregnes

mindsterenten efter stk. 1, 4. pkt., på grundlag af et simpelt

gennemsnit

af den effektive obligationsrente i disse 10 børsdage i stedet for

gennemsnitsrenten efter stk. 1, 2. pkt. Den således beregnede

mindsterente

er gældende for perioden fra og med den 10. børsdag efter den sidste af de

nævnte 10 børsdage. Forhøjelse af mindsterenten efter 1. og 2. pkt. får

tidligst virkning den 20. børsdag efter den senest forudgående ændring af

mindsterenten. Denne forhøjelse finder dog ikke sted, hvis restperioden er

mindre end 20 børsdage.

Stk. 3.

2)

Mindsterenten er 2½ pct. for

indeksregulerede obligationer, der er udstedt af realkreditinstitutter, der

er

omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner i

Danmark, Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Finansieringsinstituttet for

Industri og Håndværk A/S. Dette gælder tillige fordringer, som er udstedt af

pengeinstitutter. 1. og 2. pkt. gælder dog kun obligationer og fordringer,

som

reguleres fuldt ud efter udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede

forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Ved anvendelse af § 14,

stk. 2, sidste pkt., ses bort fra den tilsagte regulering efter de

nævnte

indeks. 1. pkt. omfatter endvidere obligationer, der er udstedt af Danmarks

Skibskreditfond til finansiering af skibe, når skriftlig aftale om bygning af

et skib er indgået senest den 31. december 1993 med aftalt levering senest

den

31. december 1996.

§ 39.

Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder

til at træffe afgørelser, der efter denne lov er henlagt til

skatteministeren.

Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,

herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 40.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§§ 1-28

og §§ 34-38 har virkning fra og med indkomståret 1998, jf. dog

§§ 41 og 42.

Stk. 3.

§§ 29-33

og § 39 har virkning fra den 1. januar 1997, jf. dog § 43.

Stk. 4.

I lov om

skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle

kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996,

som ændret ved § 12 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og § 22 i

lov

nr. 1223 af 27. december 1996, ophæves

§§ 1-8

B

og

§§ 9-12

med

virkning fra og med indkomståret 1998, og

§§ 8

C-8 G

med virkning fra den 1. januar 1997.

§ 41.

§ 4 har virkning for fordringer, som erhverves den 29. maj 1991 eller

senere. For selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2.

pkt.,

som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret

ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs.

ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v., har bestemmelsen dog virkning for

tab på fordringer og gevinst på gæld, der realiseres den 27. december 1990

eller senere, for så vidt angår fordringer og gæld i danske kroner, som ikke

er

erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver

samt

tjenesteydelser.

Stk. 2.

Den

definition af koncernforbundne selskaber, der følger af § 4,

stk. 2,

nr. 1 og 3, har virkning for fordringer, som erhverves den 19. februar 1992

eller senere.

Stk. 3.

§ 4,

stk. 3, omfatter tillige fordringer, der i øvrigt er erhvervet i

tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, såfremt fordringen

er erhvervet inden den 13. marts 1997.

Stk. 4.

§ 4,

stk. 4, har virkning for tab på rentefordringer, der realiseres efter

den

16. juni 1995.

Stk. 5.

§ 5

har virkning for tab, der vedrører tiden efter den 30. november 1994.

Stk. 6.

For

selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som

affattet

ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr.

255

af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs.

ikke-næringsskattepligtige

selskaber m.v., omfatter § 6 og § 7, stk. 1, ikke gevinst og

tab

på gæld i danske kroner, der er stiftet før den 27. december 1990.

Debitorskifte betragtes ikke som stiftelse af ny gæld. For selskaber m.v.,

der

var omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i

§ 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985,

omfatter

§ 7, stk. 1, dog gevinst og tab på lån, der er optaget før den 1.

januar 1986.

Stk. 7.

§ 7,

stk. 2, omfatter gæld i fremmed valuta, der er stiftet før den 27.

december 1990, bortset fra gæld i fremmed valuta stiftet af selskaber m.v.,

der

ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved

lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255

af

25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs.

ikke-næringsskattepligtige

selskaber m.v. Debitorskifte betragtes ikke som stiftelse af ny gæld. For

selskaber m.v., der var omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke

opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13.

december 1985, omfatter § 7, stk. 2, dog gevinst og tab på lån i

fremmed valuta, der er optaget før den 1. januar 1986.

Stk. 8.

§ 7,

stk. 2, omfatter gæld i danske kroner, uanset om gælden er stiftet af

debitor eller overtaget af debitor ved et debitorskifte. For selskaber m.v.,

der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved

lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255

af

25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs.

ikke-næringsskattepligtige

selskaber m.v., har bestemmelsen virkning for gæld, der er påtaget den 27.

december 1990 eller senere. For selskaber m.v., der var omfattet af

ligningslovens § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2.

pkt.,

som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, omfatter § 7,

stk. 2, dog gevinst og tab på lån i danske kroner, der er optaget før

den

1. januar 1986. For selskaber m.v., der driver virksomhed som pengeinstitut,

forsikringsselskab eller investeringsforening eller er omfattet af lov om

visse

kreditinstitutter eller i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer

eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, har reglen om, at

tabsfradragsbegrænsningen også gælder i forhold til gæld overtaget ved

debitorskifte, alene virkning for gæld i danske kroner, der er påtaget den

29.

maj 1991 eller senere.

Stk. 9.

For

realkreditinstitutter m.v. finder reglerne i § 10 anvendelse på lån og

de

dertil svarende obligationer, når lånet er baseret på obligationer i

fondskoder, der lukkes senest med udgangen af 1999. For Danmarks

Skibskreditfond finder reglerne i § 10 anvendelse på lån og de dertil

svarende obligationer, når lånet er ydet inden 1. januar 1999.

Realkreditinstitutterne m.v. samt Danmarks Skibskreditfond kan fra

indkomståret

1998 eller senere vælge, at lån og de dertil svarende obligationer, der

omfattes af § 10, bortset fra lån omfattet af § 10, stk. 1,

nr.

5, i stedet skal omfattes af § 9. Valget skal træffes samlet for

samtlige

lån og obligationer under ét og med virkning fra et indkomstår. Ved overgang

fra anvendelse af reglerne i § 10 til anvendelse af reglerne i § 9

skal instituttet anvende kursværdien for obligationer og lån, jf. § 27,

pr. 1. januar i det første år, hvor reglerne i § 9 skal finde

anvendelse,

som værdien primo for dette første indkomstår, hvor overgangen skal have

virkning fra.

Stk. 10.

Selskaber

m.v., som for indkomståret 1998 eller senere skifter fra lagerprincippet til

realisationsprincippet i henhold til § 25, skal anvende ultimoværdien

for

fordringer og gæld for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesmåden

som henholdsvis anskaffelsessum for fordringen eller forpligtelsens værdi for

gælden ved en senere opgørelse af gevinst og tab på de pågældende fordringer

og

gæld. Ved ændring fra realisationsprincippet til lagerprincippet anvendes

fordringens anskaffelsessum eller forpligtelsens værdi ved stiftelsen, jf.

dog

stk. 14-17, som værdien primo for det første indkomstår, hvor

ændringen har virkning fra.

Stk. 11.

Danmarks

Skibskreditfond kan uanset reglerne i § 25, stk. 4, vælge at

anvende

realisationsprincippet på lån i fremmed valuta og de obligationer i danske

kroner med en pålydende rente, som er lig med eller højere end mindsterenten

efter § 38, jf. § 14, der er udstedt til finansiering heraf.

Adgangen

til at vælge realisationsprincippet er betinget af, at lånet er ydet i

henhold

til den statslige rentestøtteordning vedrørende skibsbygning på danske

værfter

på baggrund af en kontrakt, der er indgået inden den 1. januar 1998, og at

Danmarks

Skibskreditfond også anvender realisationsprincippet på de indgåede

swapaftaler, jf. § 43, stk. 4.

Stk. 12.

Selskaber

m.v, som efter tidligere gældende regler har fået tilladelse til at anvende

en

anden opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og

tab på fordringer og gæld, bevarer denne tilladelse. 1. pkt. gælder dog ikke

for selskaber m.v., der er omfattet af § 25, stk. 4, eller

§ 28.

Stk. 13.

Ved

opgørelsen af skattepligtige gevinster og tab i indkomståret 1998 på

fordringer

som nævnt i § 28, der var til stede ved indkomstårets begyndelse, træder

værdien ved fordringens anskaffelse i stedet for værdien efter § 28 ved

begyndelsen af indkomståret 1998, såfremt der er tale om fordringer, hvor

selskabet hidtil har anvendt realisationsprincippet ved opgørelsen af

skattepligtige gevinster og tab. Har selskabet ikke anvendt

realisationsprincippet ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og tab,

træder den af selskabet anvendte skattemæssige værdi ved udgangen af

indkomståret 1997 i stedet for værdien efter § 28 ved begyndelsen af

indkomståret 1998.

Stk. 14.

Ved

opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende fast ejendom,

der

er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1998, kan selskaber m.v.,

der

er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b,

dvs. udenlandske selskaber, der ejer fast ejendom her i landet, ved

anvendelse

af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen

henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien pr. 31.

december

1997. Selskaber m.v. med forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved

begyndelsen af indkomståret 1998.

Stk. 15.

Ved

opgørelsen af gevinst og tab på fordringer i danske kroner, der er erhvervet

før den 27. december 1990, kan selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen

i

§ 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29.

september

1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni

1990, dvs. ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v., ved anvendelsen af

reglerne

i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen benytte

værdien

pr. 31. december 1990. Selskaber m.v. med forskudt indkomstår kan desuden

benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1991. Valget skal træffes

samlet for samtlige fordringer under ét.

Stk. 16.

Ved

opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, der er erhvervet

henholdsvis påtaget før indkomståret 1986, kan selskaber m.v., der opfyldte

betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december

1985, men som ikke var omfattet af ligningslovens § 4, dvs. visse

næringsskattepligtige selskaber m.v., ved anvendelsen af reglerne i

§ 26,

stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved

forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomstår 1986

eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige omfattet af

fondsbeskatningsloven kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for

anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte

værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december

1986.

Stk. 17.

Ved

opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er

erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1986, kan selskaber m.v., der

ikke var skattepligtige af sådanne gevinster og tab før gennemførelsen af lov

nr. 532 af 13. december 1985, ved anvendelsen af reglerne i § 26,

stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved

forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986

eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige omfattet af

fondsbeskatningsloven kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for

anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte

værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december

1986.

Stk. 18.

Selskaber

som nævnt i § 28, som for indkomstårene 2000 og 2001 anvender

opgørelsesprincipperne i § 4, stk. 3 og 4, i realrenteafgiftsloven

ved opgørelsen af gevinst og tab på fastforrentede fordringer, skal anvende

de samme

principper ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I tilfælde, hvor

realiserede gevinster medregnes fuldt ud i pensionsafkastgrundlaget efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 4, nr. 2, skal samme

realiserede gevinster medtages fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst uden at medtages på saldoen.

Stk. 19.

Et selskab

som nævnt i § 28, der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

indkomståret 2002 skifter til lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og

tab

på fastforrentede fordringer, medtager ultimoværdien for indkomståret 2001

som

primoværdi for indkomståret 2002. Ultimoværdien for indkomståret 2001 opgøres

efter de indkomstskattemæssige regler, der gælder for selskabet for

indkomståret 2001. En eventuel resterende saldo ved udgangen for indkomståret

2001 medregnes i den skattepligtige indkomst for indkomståret 2002.

§ 42.

Fordringer, der er udstedt før den 2. oktober 1985, anses for udstedt med en

pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter

§ 38,

jf. § 14.

Stk. 2.

§ 16,

3. og 6. pkt., har virkning for regreskrav, som erhverves på grundlag af

kautionsforpligtelser påtaget den 27. juni 1992 eller senere.

Stk. 3.

§ 16,

4.-6. pkt., har virkning for fordringer, der er erhvervet den 6. april

1994 eller senere. For regresfordringer, der er erhvervet den 6. april 1994

eller senere, dog kun såfremt de erhverves på grundlag af

kautionsforpligtelser, der er påtaget den 27. juni 1992 eller senere.

Stk. 4.

§ 18

har virkning for tab, der vedrører tiden efter den 30. november 1994.

Stk. 5.

§ 19,

stk. 2, har virkning for tab, der konstateres i indkomståret 1998 eller

senere.

Stk. 6.

§ 22,

stk. 1, omfatter ikke gæld, der er stiftet før den 11. december 1985.

Stk. 7.

§ 22,

stk. 2, har virkning for gæld, der er stiftet eller overtaget den 1.

februar 1995 eller senere. Det gælder dog ikke gæld, der er stiftet før den

11.

december 1985.

Stk. 8.

§ 22,

stk. 3, har virkning for kontantlån, der helt eller delvis indfries

ekstraordinært den 1. januar 1996 eller senere, når lånet er stiftet den 1.

januar 1996 eller senere eller lånet er overtaget den 1. januar 1996 eller

senere, dog kun såfremt lånet er blevet udbetalt til den første debitor den

27.

juni 1993 eller senere.

Stk. 9.

Personer og

dødsboer, som for indkomståret 1998 eller senere skifter fra lagerprincippet

til realisationsprincippet i henhold til § 25, skal anvende

ultimoværdien

for fordringer og gæld for det seneste indkomstår før ændring af

opgørelsesmåden som henholdsvis anskaffelsessum for fordringen eller

forpligtelsens værdi for gælden ved en senere opgørelse af gevinst og tab på

de

pågældende fordringer og gæld. Ved ændring fra realisationsprincippet til

lagerprincippet anvendes fordringens anskaffelsessum eller forpligtelsens

værdi

ved stiftelsen, jf. dog stk. 11-15, som værdien primo for det

første

indkomstår, hvor ændringen har virkning fra.

Stk. 10.

Personer

og dødsboer, der efter tidligere gældende regler har fået tilladelse til at

anvende en anden opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen af

gevinst og tab på fordringer og gæld, bevarer denne tilladelse.

Stk. 11.

Ved

opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende fast ejendom,

der

er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1998, kan personer og

dødsboer, der er skattepligtige efter henholdsvis kildeskattelovens § 2,

stk. 1, litra e, og dødsboskattelovens § 1, stk. 3, jf.

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e, ved anvendelse af reglerne

i

§ 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis

værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af

indkomståret 1998 eller værdien pr. 31. december 1997.

Stk. 12.

Ved

opgørelsen af gevinst på fordringer, der er erhvervet for lånte midler, jf.

§ 15, før den 16. juni 1992, kan personer og dødsboer, der ikke er

næringsskattepligtige, jf. § 13, ved anvendelsen af reglerne i

§ 26,

stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni

1992.

Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer under ét. I tilfælde, hvor

sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af

omstændighederne ved erhvervelsen, jf. § 15, stk. 2, finder

§ 15

dog alene anvendelse for fordringer, der er erhvervet den 16. juni 1992 eller

senere.

Stk. 13.

Ved

opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er

erhvervet henholdsvis påtaget før den 27. december 1990, og som ikke havde

tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer ved

anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for

anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte

værdien den 27. december 1990. Valget skal træffes samlet for samtlige

fordringer og forpligtelser under ét.

Stk. 14.

Ved

opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før indkomståret

1986, kan personer og dødsboer omfattet af § 13, dvs.

pengenæringsdrivende, ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1, i

stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret

1986 eller værdien pr. 31. december 1985.

Stk. 15.

Ved

opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er

erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1986 og havde tilknytning til

erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer ved anvendelsen af

reglerne

i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis

værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af

indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985.

§ 43.

§ 29 har virkning for kontrakter, der erhverves den 1. juli 1991 eller

senere.

Stk. 2.

For

finansielle kontrakter, der var omfattet af § 8 C, som affattet ved

lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, men som med virkning fra 1. januar

1997 omfattes af reglerne i § 30, foretages en opgørelse af gevinst og

tab

pr. 31. december 1996, idet værdien den 31. december 1996 træder i stedet for

værdien ved indkomstårets udløb. For aktiver, der ligger til grund for

finansielle kontrakter omfattet af 1. pkt., anvendes aktivets værdi den 31.

december 1996 eller den aftalte pris, såfremt denne er højere (erhvervelse)

eller lavere (afståelse), som anskaffelsessum henholdsvis afståelsessum ved

en

senere opgørelse af gevinst eller tab på det pågældende aktiv efter

skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 3.

Tab på

finansielle kontrakter, der er konstateret før 1. januar 1997, og som

fremføres

til indkomståret 1997 eller senere, behandles efter de regler, der er angivet

i

denne lov.

Stk. 4.

Skattepligtige, som efter de hidtil gældende regler har fået tilladelse til

at

anvende realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet ved opgørelsen af

gevinst og tab på kontrakter, bevarer denne tilladelse. 1. pkt. gælder ikke

for

de i § 9 nævnte institutter, idet Danmarks Skibskreditfond dog kan vælge

at bevare fondens hidtidige tilladelse til at anvende realisationsprincippet

på

swapaftaler, der er indgået i tilknytning til lån i fremmed valuta og de

obligationer i danske kroner med en pålydende rente, som er lig med eller

højere end mindsterenten efter § 38, jf. § 14, der er udstedt til

finansiering heraf. Adgangen til at vælge realisationsprincippet er betinget

af, at lånet er ydet i henhold til den statslige rentestøtteordning

vedrørende

skibsbygning på danske værfter på baggrund af en kontrakt, der er indgået

inden

den 1. januar 1998, og at Danmarks Skibskreditfond også anvender

realisationsprincippet på de tilknyttede lån og obligationer, jf. § 41,

stk. 11.

Stk. 5.

Skattepligtige, som fra den 1. januar 1997 eller senere skifter fra

realisationsprincippet til lagerprincippet, skal anvende kontraktens

anskaffelsessum

som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen skal have

virkning

fra.

§ 44.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 24. september

2003

Svend Erik Hovmand

/Lise Bo Nielsen

Officielle noter

1)

Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 2002-2003.

Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere

ændringer er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have betydning.

2)

Bestemmelserne i § 9, § 10, stk. 1, 1. pkt. og § 38,

stk. 3, i de her anførte affattelser, træder i kraft den 1. januar 2004,

jf. § 375, stk. 1, i lov nr. 453 af 10. juni 2003.

3)

Ved lov nr. 911 af 16. december 1998 blev der indsat et nyt stk. 6 i

§ 25, som omhandler fradrag for hensættelser i penge- og

realkreditinstitutter m.v. Ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes af

skatteministeren, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 911 af 16. december

1998. Loven er endnu ikke trådt i kraft. Den pågældende bestemmelse er siden

ændret ved § 3 i lov nr. 1030 af 22. november 2000. Bestemmelsen er

sålydende: Stk. 6. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, der er

godkendt i henhold til realkreditloven, kreditinstitutter omfattet af bank-

og

sparekasselovens kapitel 3 b, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,

Danmarks

Skibskreditfond og filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af

realkreditlovens § 3 skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

fradrage beløb, der ved indkomstårets udløb er hensat til tab på udlån og

garantier

m.v. efter de for instituttet gældende regnskabsretlige regler. For

udenlandske

kreditinstitutter, der ejes af danske selskaber, og herværende filialer af

udenlandske kreditinstitutter, der er hjemmehørende i et land inden for

EU/EØS,

skal beløbet dog opgøres efter de regnskabsretlige regler, der gælder for

tilsvarende kreditinstitutter undergivet Finanstilsynets tilsyn. Hensatte

beløb

kan dog kun fradrages i det omfang, de vedrører tab, der er

fradragsberettiget

efter skattelovgivningens almindelige regler. Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst skal medregnes den fradragsberettigede

regnskabsmæssige

ultimohensættelse, jf. 1. pkt., for det forudgående indkomstår.

4)

Bestemmelserne i § 30, stk. 3, 3. pkt., og § 30, stk. 4,

2.

pkt., § 37, stk. 2, og § 37, stk. 5, 2. pkt., i de her

anførte affattelser, træder i kraft den 31. maj 2003, jf. § 17,

stk. 1, i lov nr. 394 af 28. maj 2003.

5)

Indsættelse af ny § 34, stk. 2-4, træder i kraft den 4. april 2003,

og har virkning fra og med indkomståret 2003, jf. § 9, stk. 1, i

lov

nr. 232 af 2. april 2003.

Lignende dokumenter