Spring til indhold

Retsinformation

Kapitalindskud i svensk selskab anskaffelsessum for aktier

AFG nr 9566 af 20/06/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet2. august 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kapitalindskud i svensk selskab –

anskaffelsessum for aktier

Spørgsmål

Kan et i

forbindelse med en kapitalforhøjelse ydet "ovillkorat

aktieägartillskot" indgå i A A/S's anskaffelsessum for aktierne i B AB

ved

afståelse til tredjemand?

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Det er oplyst,

at selskabet er stiftet den 1. juli 2005 under navnet ?.. A/S. Den 14.

december

2005 skiftede selskabet navn til A A/S med det formål at være holdingselskab

for ?.. investering i C. C-koncernen består af et holdingselskab, B AB, som

ejer alle aktier i C. Hensigten med investeringen er at foretage en udvikling

af selskabet til en førende nordisk virksomhed indenfor branchen inden for en

horisont på ca. 5 år.

Det er videre

oplyst, at selskabet den 30. november 2005 erhvervede aktierne i det svenske

selskab, B AB, som skuffeselskab med nominelt SEK 100.000 i kapital med

henblik

på en samlet kapitalisering med de nedenfor nævnte SEK 159.718.492.

A A/S tilførte

den 3. januar 2006 SEK 145.830.769 i form af et "ovillkorat

aktieägartillskot" efter gældende svenske selskabsretlige regler.

Aktiekapitalen i

det svenske selskab blev den 4. januar 2006 besluttet udvidet ved udstedelse

af

Læs alt

nye aktier, nominelt SEK 898.843, med indbetaling af SEK 19.708.136, hvoraf A

A/S tegnede nominelt SEK 871.472 aktier og ledelsen de resterende nominelt

SEK

27.371 aktier.

A A/S har

således investeret i alt SEK 159.718.492 i det svenske selskab og ejer

971.472

aktier. Ledelsen har endvidere investeret SEK 1.361.555 for tildeling af

warrants (tegningsretter).

Herudover er det

oplyst, at formålet med "aktieägartillskot" er at kunne tilføre

kapital på linje med en ordinær kapitalforhøjelse, for eksempel for at undgå

en

forpligtelse til at likvidere selskabet. Der forekommer to forskellige

hovedformer af "aktieägartillskot": "ovillkorat" og

"villkorat". Et "ovillkorat aktieägartillskot" foretages

uden krav om tilbagebetaling, medens et "villkorat" indskud normalt

medfører, at indskuddet skal tilbagebetales, når selskabets egen frie kapital

tillader det. Indskuddet foretages normalt af samtlige aktieejere.

Det er endvidere

oplyst, at et "ovillkorat aktieägartillskot" ifølge en udtalelse

fra

det svenske "Skatteutskottet" nærmest kan sammenlignes med rene

kapitalindskud fra aktieejerne, medens et "villkorat

aktieägartillskot" nærmest kan sammenlignes med et lån uden sikkerhed.

Det

er endvidere oplyst, at hverken "villkorat" eller "ovillkorat

aktieägartillskot" efter svenske skatteregler medregnes i den

skattepligtige indkomst for modtageren. Yderen har tilsvarende ikke

fradragsret, dog medregnes beløbet til anskaffelsessummen for aktierne.

Herudover er det

oplyst, at A A/S påtænker at afhænde 33,3 pct. af aktierne i B AB til en

medinvestor,

D, med hvem der den 1. marts 2006 er indgået en aktionæroverenskomst.

Handelens

gennemførelse er betinget af en bekræftende besvarelse af nærværende

anmodning

om bindende svar.

Salgsprisen ved

overdragelse af 33,3 pct. af aktierne til samarbejdspartneren udgør SEK

53.239.497, hvilket svarer til A A/S's anskaffelsessum. Herudover tillægges

en

godtgørelse svarende til omkostningen for ?..'s finansiering i perioden fra

closing (betaling) af købet af C frem til B's investering. Der konstateres

således kun en begrænset skattepligtig avance svarende til

finansieringstillægget,

såfremt indbetalt "ovillkorat aktieägartillskot" indgår i

anskaffelsessummen.

Ved en eventuel

likvidation af B AB ville A A/S modtage værdier præcis svarende til de

indskudte

SEK 159.718.492.

Spørgers

opfattelse ifølge anmodningen

Spørgeren har

fremført, at kapitalindskuddet i form af "ovillkorat

aktieägartillskot" efter spørgerens opfattelse bør indgå i A A/S's

anskaffelsessum for aktierne i det svenske selskab, uanset at der ikke

samtidigt skete en udvidelse af aktiekapitalen i det svenske selskab. En

udvidelse

af aktiekapitalen i det svenske selskab blev dog besluttet dagen efter.

Spørgeren har

fremført følgende argumenter til fordel for sit synspunkt:

Spørgeren har

fremført, at et svensk "aktieägartillskot" kan ligestilles med det

danske overkursbegreb, og at overkurs efter danske selskabsretlige regler

indgår i anskaffelsessummen ved opgørelse efter aktieavancebeskatningsloven.

Spørgeren har

endvidere henvist til Ligningsrådets afgørelse af 19. november 2002 (

SKM2002.659.LR

),

hvor Ligningsrådet efter en konkret vurdering fastslog, at et kapitalindskud

i

et amerikansk og et tysk selskab uden en samtidig aktieemission ikke ville

udgøre

et skattepligtigt tilskud i disse selskaber ved opgørelsen af den danske

sambeskatningsindkomst, jf. selskabsskattelovens § 13 stk. 1 nr. 1 samt

statsskattelovens § 4. Det fremgår af Told- og Skattestyrelsens indstilling i

den nævnte afgørelse, at hvis kapitaltilførslerne betragtes som en skattefri

overkurs, må kapitalindskuddene tillægges anskaffelsessummen for aktierne for

at opnå symmetri i reglerne.

Herudover har

spørgeren fremført, at der er truffet en samlet beslutning om

kapitalforhøjelse, der ganske vist er implementeret over 2 dage, og efter

spørgerens opfattelse må det omhandlede "ovillkorat

aktieägartillskot" derfor henføres til aktiernes anskaffelsessum.

Endeligt har

revisoren henvist til, at kapitalforhøjelser uden emission af aktier i

ligningsvejledningen

omtales i sammenhæng med opgørelsen af moderselskabets aktieavancer og -tab.

Dette understøtter efter revisorens opfattelse, at sådanne kapitalindskud

skal

indgå som et tillæg ved opgørelsen af anskaffelsessummen for moderselskabets

aktier i selskabet.

Sagen er drøftet

ved et møde den 7. april 2006, hvor revisoren fremhævede, at man havde

handlet,

som det er normalt i Sverige, uden at tænke på de danske regler, samt at B AB

er et rent svensk selskab. Spørgeren fremhævede endvidere, at ydelsen af

"ovillkorat aktieägartillskot" og aktieemissionen er sket med én

dags

mellemrum.

Revisoren

understregede, at der ikke er tale om et tilskud, men om en samlet beslutning

om forhøjelse af aktiekapitalen i B AB.

I e-mail af 20.

april 2006 har revisoren supplerende fremført, at det stillede spørgsmål bør

besvares med "Ja" som følge af, at der fra det danske selskabs side

er truffet en samlet endelig beslutning om kapitalisering af det svenske

holdingselskab

i forbindelse med opkøbet af den svenske virksomhed C. Revisoren har

endvidere

henvist til den tidsmæssige sammenhæng i den indskudte kapitalisering.

Endeligt

har revisoren fremført, at den svenske ledelse samtidigt tegnede aktier til

samme markedsværdi, og at det er samme kurs, hvortil der påtænkes solgt til

tredjemand, D.

SKATs

indstilling og begrundelse

Ifølge

aktieavancebeskatningslovens § 26 stk. 2 forstås der ved anskaffelsessummen

den

samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den skattepligtige

har i det pågældende selskab. Som udgangspunkt kan et indbetalt beløb derfor

kun anses som anskaffelsessum for aktier, hvis der rent faktisk er erhvervet

aktier i forbindelse med indbetalingen. Dette er ikke tilfældet i nærværende

sag.

Der ses ikke at

være offentliggjorte afgørelser, der specifikt tager stilling til en

situation

som den foreliggende.

Ved Østre

Landsrets dom af 26.3.1984 (TfS 1984.189 Ø) og Landsskatterettens kendelse af

8.8.1988 (TfS 1988.550 LSR) blev det fastslået, at de pågældende skatteyderes

tab på indskud ikke kunne anses som tab på aktier, eftersom der ikke var

registreret en kapitaludvidelse i Aktieselskabsregisteret. Ved

Landsskatterettens kendelse af 29.12.1983 (TfS 1984.112 LSR) blev det

fastslået, at en udvidelse af aktiekapitalen først kunne anses for sket i

1978,

hvor beslutning om kapitaludvidelsen blev truffet af generalforsamlingen,

selv

om indbetaling var sket allerede i 1975 og 1976.

Ved

Landsskatterettens kendelse af 28. februar 1997 (TfS 1997.277 Ø) blev det

fastslået, at en hæftelse for gælden i et italiensk selskab, hvor den

pågældende skatteyder var eneaktionær, måtte bedømmes efter dansk ret og

derfor

måtte anses som en lovbestemt kautionsforpligtelse.

Ved

Ligningsrådets afgørelse af 19.11.2002 (

SKM2002.659.LR

)

anerkendte Ligningsrådet, at nogle kapitalforhøjelser i sambeskattede

datterselskaber, beliggende i henholdsvis Tyskland og USA, ikke skulle

medregnes til den danske sambeskatningsindkomst. Det fremgår af sagen, at

kapitaltilførslerne, der blev foretaget uden udstedelse af aktier, blev

foretaget efter de selskabsretlige regler i Tyskland og USA, der på visse

punkter afviger fra de danske selskabsretlige regler for kapitaltilførsler.

Det

fremgår af Told- og Skattestyrelsens indstilling i sagen, at hvis det blev

accepteret, at kapitaltilførslerne blev betragtet som skattefri overkurs, jf.

selskabsskattelovens § 13 stk. 1 nr. 1, ville det af hensyn til sammenhængen

i

regelsættet være nødvendigt også at betragte kapitaltilførslerne som et

tillæg

til anskaffelsessummen for de aktier, som det pågældende selskab i forvejen

ejede.

Efter de her

foreliggende oplysninger er formålet med "aktieägartillskot" at

forbedre selskabets finansielle stilling. Efter de svenske skatteregler skal

et

"ovillkorat aktieägartillskot" ikke medregnes til den

skattepligtige

indkomst for modtageren, og beløbet medregnes i anskaffelsessummen for

aktierne.

Efter de svenske

selskabsretlige regler vil en forøgelse af aktiekapitalen gennem en

aktieemission

høre til den bundne egenkapital, medens et "ovillkorat

aktieägartillskott" hører til fri egenkapital. Der findes betydeligt

flere

restriktioner vedrørende bunden egenkapital end vedrørende fri egenkapital.

F.eks. skal et selskab efter nærmere regler likvideres, såfremt den bundne

egenkapital er tabt. Et formål med at vælge "ovillkorat

aktieägartillskott" kunne derfor generelt være at undgå en pligt til

likvidation, eftersom "ovillkorat aktieägartillskott" ikke indgår i

den bundne egenkapital. En aktieemission medfører i øvrigt, at aktionæren får

en større ejerandel og stemmeret i selskabet, medens et "ovillkorat

aktieägartillskot" hverken forøger ejerandelen eller stemmeretten.

Som

altovervejende hovedregel kan et indbetalt beløb kun anses som

anskaffelsessum

for aktier, såfremt der rent faktisk er erhvervet aktier i forbindelse med

indbetalingen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26. Det fremgår endvidere

af

selskabsskattelovens § 13 stk. 1 nr. 1, at skattefriheden for selskaber

omfatter overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved

udvidelse af sin aktiekapital.

Det må anses for

uden betydning, hvorledes det omhandlede "ovillkorat

aktieägartillskott" skattemæssigt behandles i Sverige, eftersom

nærværende

sag skal behandles efter danske regler. Det er derfor også uden betydning, at

der i Sverige er andre muligheder for kapitalindskud end i Danmark.

Den ovennævnte

afgørelse fra Ligningsrådet (

SKM2002.659.LR

)

er truffet efter en samlet konkret vurdering af forholdene i den sag.

Afgørelsen må derfor anses for en helt konkret afgørelse, der i hvert fald

kun

i meget begrænset omfang kan tillægges præjudicerende værdi. Det skal i den

forbindelse bemærkes, at forholdene i den nævnte sag ikke var identiske med

forholdene i nærværende sag, allerede fordi Ligningsrådets afgørelse vedrørte

indskud i et amerikansk og et tysk selskab, medens nærværende sag omhandler

indskud i et svensk selskab. Det skal endvidere bemærkes, at Ligningsrådets

afgørelse umiddelbart kun vedrører spørgsmålet om skattepligt for modtagerne

af

tilskuddet og ikke spørgsmålet om, hvorvidt tilskuddene kunne indgå i

anskaffelsessummen for aktierne.

Der foreligger

ingen oplysninger om, at der ikke kunne være sket en udvidelse af

aktiekapitalen

i det svenske selskab i forbindelse med betalingen af tilskuddet. Det

omstændighed, at der dagen efter blev foretaget en aktieemission, kan ikke

føre

til andet resultat.

Det skal

endvidere bemærkes, at de selskabsretlige virkninger af et "ovillkorat

aktieägartillskott" er forskellige fra de selskabsretlige virkninger af

en

aktieemission, jf. ovenfor.

Efter en

vurdering af samtlige foreliggende oplysninger indstilles det herefter, at

det

omhandlede "ovillkorat aktieägartillskott"

ikke

kan indgå i A A/S's anskaffelsessum for aktierne i B AB.

Det indstilles

således, at det stillede spørgsmål besvares med "Nej".

Spørgers

bemærkninger til ovenstående sagsfremstilling

Sagsfremstillingen

er udsendt til spørgerens revisor, der har fremført følgende bemærkninger:

Revisoren har

fremført, at hun ikke helt synes, at sagsfremstillingen opfylder

officialmaximen, og revisoren har fremført, at sagsfremstillingen efter

hendes

opfattelse savner en afspejling af den usikkerhed, der hersker om den

skattemæssige stilling. Revisoren har fremhævet, at indstillingen går direkte

imod den seneste offentliggjorte praksis på området, nemlig Ligningsrådets

afgørelse (

SKM2002.659.LR

),

som er gengivet i Ligningsvejledningen. Revisoren har endvidere fremført, at

afgørelsen er gengivet i det afsnit i Ligningsvejledningen, der omhandler

aktieavancer

og aktietab. Revisoren har fremført, at Ligningsvejledningen således kunne

læses til støtte for spørgerens synspunkt.

Revisoren har

fremført, at der ikke i Ligningsrådets afgørelse blev fokuseret på USA og

Tyskland

på en måde, som giver grundlag for at antage, at det havde gjort nogen

forskel,

om der var ydet tilskud til et svensk selskab i stedet for.

Herudover har

revisoren fremhævet, at der er truffet en samlet beslutning om kapitalisering

af selskabet, hvorefter den svenske advokat implementerede dette med en

kombination af "ovillkorat aktieägartillskott" og kapitaludvidelse,

to på hinanden følgende dage. Hun fremhæver endvidere, at det er hævet over

enhver tvivl, at tegningskursen ved aktieudstedelsen er fastsat under

hensyntagen til det foretagne "ovillkorat aktieägartillskott", og

at

der således er en direkte sammenhæng mellem aktieejertilskuddet og

aktieemissionen.

Der er ikke

koncernforbindelse mellem A A/S og køberen af aktierne, D, og så vidt vides

har

parterne intet andet interessefællesskab end den fælles investering i

koncernen.

Med hensyn til

den forretningsmæssige baggrund for, at der er ydet det omhandlede

"ovillkorat aktieägartillskott" har revisoren oplyst, at hun først

blev involveret i denne svenske investering i forbindelse med anmodningen om

bindende svar, men som hun forstår det var det udtryk for ren og skær

fejl/manglende kendskab til, at det kunne være et issue i Danmark fra den

svenske advokats side. Kapitaltilførslen var led i en helt traditionel

kapitalisering af et nyindkøbt selskab, der skulle være holdingselskab for

C-investeringen.

SKAT's

indstilling og begrundelse efter modtagelsen af revisorens bemærkninger og

fornyet vurdering af sagen

SKAT er enig med

revisoren i, at der hersker en vis usikkerhed om den gældende retstilstand,

og

SKAT er ligeledes enig med revisoren i, at ovenstående indstilling går imod

den

nævnte afgørelse fra Ligningsrådet (

SKM2002.659.LR

),

som er gengivet i Ligningsvejledningen (2005-1) afsnit S.D.4.23. Det nævnte

afsnit i ligningsvejledningen vedlægges som bilag. (P.gr.a. ændrede regler om

sambeskatning er det nævnte afsnit i Ligningsvejledningen senere ændret).

Det er derfor

også anført i ovenstående sagsfremstilling, at der ikke ses at være

offentliggjorte afgørelser, der specifikt tager stilling til en situation som

den foreliggende, og at der er foretaget en vurdering af samtlige

foreliggende

oplysninger.

Efter en samlet

vurdering er det imidlertid - trods den herskende usikkerhed - stadig SKATs

opfattelse, at det omhandlede "ovillkorat aktieägartillskott"

ikke

kan indgå i A A/S's

anskaffelsessum for aktierne i det svenske selskab, jf. begrundelsen

ovenfor.

Ifølge den

nævnte afgørelse fra Ligningsrådet er afgørelsen truffet efter en samlet

konkret vurdering, hvor der er henset til, hvorledes der selskabsretligt

såvel

som skatteretligt skulle forholdes med hensyn til indbetalingerne i de

modtagende selskaber i henhold til den for disse gældende lovgivning. Det kan

derfor ikke udledes af afgørelsen, hvordan afgørelsen var blevet, hvis der

var

ydet tilskud til et svensk selskab. Det skal bemærkes, at reglerne i Sverige

har det tilfælles med reglerne i USA og Tyskland, at tilskuddene ikke skal

medregnes til det modtagende selskabs skattepligtige

indkomst.

Som anført

ovenfor anses Ligningsrådets afgørelse (

SKM2002.659.LR

)

imidlertid for en helt konkret afgørelse, der kun i meget begrænset omfang

kan

tillægges præjudicerende værdi. Efter SKATs opfattelse er

Ligningsrådets

afgørelse ikke i ligningsvejledningen kommenteret på en måde, der kan give

anledning til en særlig forventning om, at tilskuddet kan anses som en del af

anskaffelsessummen for aktierne.

Hertil kommer,

at Landsskatteretten i en kendelse af 26. november 2004 (

SKM2004.501.LSR

)

har anset et tilskud, som et tysk moderselskab havde ydet til sit tyske

datterselskab, for skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4. (De

tyske selskaber indgik i dansk sambeskatning). Kendelsen vedlægges som bilag.

Den fremgår udtrykkeligt af kendelsen, at ovennævnte afgørelse fra

Ligningsrådet

(

SKM2002.659.LR

)

er taget i betragtning ved vurderingen. Kendelsen er indbragt for Østre

Landsret, der har oplyst, at der afsiges dom i sagen den 30. juni 2006.

Den nævnte

afgørelse fra Ligningsrådet skønnes derfor heller ikke at kunne føre til, at

der svares "Ja" til det stillede spørgsmål.

Det skal

bemærkes, at overkurs i Sverige ikke er fri egenkapital, men bunden

egenkapital.

Sagen skal

imidlertid afgøres efter danske regler, og da der rent faktisk ikke er

foretaget en udvidelse af aktiekapitalen i forbindelse med det omhandlede

"ovillkorat

aktieägartillskott", skønnes tilskuddet ikke at kunne medregnes til den

skattemæssige anskaffelsessum for aktierne. Det gælder, uanset at der dagen

efter i forbindelse med et nyt tilskud blev foretaget en udvidelse af

aktiekapitalen i det svenske selskab.

Konklusion

Det indstilles

fortsat, at det omhandlede "ovillkorat aktieägartillskott"

ikke

kan indgå i A A/S's anskaffelsessum

for aktierne i B AB.

Det indstilles

således fortsat, at det stillede spørgsmål besvares med "Nej".

Skatterådets

afgørelse og begrundelse

Efter

Skatterådets opfattelse må kapitalindskuddet i form af "ovillkorat

aktieägartillskott" og aktieemissionen dagen efter anses som én samlet

transaktion. Skatterådet bemærkede endvidere, at den ovenfor nævnte afgørelse

fra Ligningsrådet (

SKM2002.659.LR

)

er nævnt i ligningsvejledningen og derfor må anses som udtryk for gældende

ret.

Skatterådet

vedtog derfor at svare "Ja" på det stillede spørgsmål.

Det omhandlede

"ovillkorat aktieägartillskott" indgår herefter i A A/S's

anskaffelsessum for aktierne i B AB.

Svaret er

bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svarende er

bindende for skattemyndighederne i 5 år, jf. skatteforvaltningslovens § 25

stk.

1.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter