Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 13. marts 2003 vedr. Lønsumsafgift friabonnementer på avis

KEN nr 9620 af 13/03/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet24. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 13. marts 2003 vedr. Lønsumsafgift

– friabonnementer på avis

Klagen skyldes, at told- og skatteregionen har anset A Avis A/S

for pligtig at medregne værdien af friabonnementer for årene 1998 og 1999 i

lønsumsafgiftsgrundlaget.

Det fremgår af sagen, at selskabet i årene 1997 og 1998 har

leveret fri avis til 500 medarbejdere og pensionerede medarbejdere. Selskabet

har ikke medtaget værdien af friabonnementerne til lønsumsafgiftsgrundlaget.

Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse anset

selskabet for pligtig at medregne værdi af friabonnementerne. Regionen har

herved henvist til, at salg af aviser er omfattet af lønsumsafgiftspligten

efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, og at afgiftsgrundlaget efter § 4,

stk.

5, er værdien af salget af aviser. Regionen har videre henvist til, at det af

forslag til lov om ændring af lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for

den finansielle sektor fra 1991 (L 124) fremgår af bemærkninger til § 1, nr.

8,

at værdien af virksomhedens salg af aviser skal opgøres efter momslovens

regler. Endvidere er henvist til, at efter momslovens § 5, stk. 1,

sidestilles

udtagning af varer fra virksomheden med salg, såfremt der er opnået fuld

eller

delvis momsfradrag ved indkøb eller fremstilling mv. af de pågældende varer,

og

at reglerne blandt andet gælder, når udtagning sker til privat brug for

virksomhedens indehaver eller personale eller til vederlagsfri anvendelse,

samt

at afgiftsgrundlaget for udtagne varer udgør indkøbs- eller

fremstillingspris.

Regionen har bemærket, at virksomheder, der sælger aviser er omfattet af

Læs alt

momslovens

almindelige regler om fradragsret.

Told- og skatteregionen har herved anført, at de nævnte

bemærkninger til lovforslag L 124 indebærer, at den samlede værdi af

selskabets

salg af aviser tillige må indeholde værdien af udtagne varer

(friabonnementer)

i overensstemmelse med momslovens regler om, hvilke elementer, der indgår i

værdien af det afgiftspligtige salg.

Told- og skatteregionen har i en udtalelse over for

Landsskatteretten bl.a. tillige henvist til det i lovforslaget til

arbejdsmarkedsbidragsloven L 118 af 9. december 1987 angivne i bemærkningerne

til lovens § 7, stk. 2 og 3.

Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at selskabet ikke er pligtig

til at medregne værdien af selskabets friabonnementer til

lønsumsafgiftsgrundlaget.

Repræsentanten har herved anført, at efter lønsumsafgiftslovens

§ 4, stk. 5, er afgiftsgrundlaget virksomhedens salg af aviser, og at det

således kun er selskabets direkte salg, der er omfattet af bestemmelsen, og

at

det derfor kun er værdien af dette salg, der skal betales lønsumsafgift af.

Værdien er salget skal, jf. lovbemærkningerne, opgøres efter momslovens

regler.

Videre har repræsentanten anført, at lovbemærkningerne vedrører

hvilke værdier, der skal indgå ved opgørelsen af værdien af salget, og her

skal

momslovens regler bruges. Lovbemærkningerne indikerer derimod ikke, at

momslovens bestemmelser skal afgøre, hvornår der er tale om et salg i

lønsumsafgiftslovens forstand, hvilket formentlig ville kræve en direkte

henvisning i lønsumsafgiftsloven til momsloven. Han har anført, at regionen

vender tingene om, idet de lader momslovens bestemmelser regulere, hvad der

skal anses som salg efter lønsumsafgiftsloven.

Endvidere har han anført, at lønsumsafgiftsloven ikke indeholder

hjemmel til, at gratis uddeling af aviser skal sidestilles med salg, og at

værdien af de gratis uddelte aviser skal indgå i virksomhedens

lønsumsafgiftsgrundlag.

Repræsentanten har videre anført, at Told- og Skattestyrelsens

Lønsumsafgiftsvejledning fra 2001 er tydelig, idet det af afsnit C.2 fremgår,

at afgiftsgrundlaget for virksomheder, der udgiver eller importerer aviser,

er

værdien af virksomhedens salg af aviser, og at til værdien medregnes såvel

den

indenlandske som den udenlandske omsætning. Han har dertil anført, at

vejledningen således kun omhandler salg og omsætningen af dette salg.

Han har herved anført, at der efter det oplyste ikke er andre

aviser, der betaler lønsumsafgift af værdien af friabonnementer eller er

blevet

mødt med krav om efterbetaling, hvorfor praksis på området således svarer til

Told- og Skattestyrelsens vejledning.

For så vidt angår regionens henvisning til lovbemærkningerne til

den oprindelige arbejdsmarkedsbidragslov har repræsentanten henvist til TfS

1998.660 TSS, hvor man vedrørende spørgsmålet om eksportsalg af aviser skal

medregnes i lønsumsafgiftsgrundlaget, ikke lagde vægt på formuleringen af

bemærkningerne til arbejdsmarkedsbidragsloven.

Han har bemærket, at der i arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, stk.

3, var angivet: ”Virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, skal

til

salget medregne værdien af salget m.v. af disse”, hvorimod der i

lønsumsafgiftsloven ikke er angivet ”m.v.”

Endelig har han anført, at det forhold, at styrelsens henvisning

til momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, ikke har relevans for

problemstillingen.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at regionens afgørelse

stadfæstes. Styrelsen har henvist til momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, hvor

det fastslås, at regnskabet over salg og afgiften heraf, for hver

afgiftsperiode skal omfatte samtlige leverancer af varer og ydelser,

fraførsler

af EU-varer fra Københavns Frihavn eller et afgiftsoplag samt udtagning af

varer og ydelser. Styrelsen har dertil anført, at efter momslovens regler

omfatter en virksomheds salg således også udtagning af varer og ydelser.

Styrelsen har videre anført, at henset til, at det direkte i bemærkningerne

til

arbejdsmarkedsbidragsloven er angivet, at salget omfatter udtagning efter

momslovens regler, har det været hensigten ved ændringen af

lønsumsafgiftsloven, at salg af aviser efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk.

5,

tillige skulle omfatte udtagning efter momslovens regler, jf. bemærkningerne

til lovforslag L 124 af 27. november 1991. Styrelsen har anført, at der ikke

er

fornødent grundlag for at antage, at udtrykket salg skal fortolkes

forskelligt

i momslovens og lønsumsafgiftsloven.

Landsskatteretten skal

udtale:

Efter lønsumsafgiftslovens (lovbekendtgørelse nr. 674 af 15.

september 1999) § 1, stk. 1, betales der lønsumsafgift af virksomheder, der

udgiver eller importerer aviser.

Efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 5, er afgiftsgrundlaget

værdien af virksomhedens salg af aviser.

Af bemærkningerne til lovforslag L 123 af 27. november 1991 (lov

om ophævelse af lov om arbejdsmarkedsbidrag og om ændring af

merværdiafgiftsloven (momsloven) (tillægsmoms på 3 pct.), hvor afgiftspligten

for virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, blev overført fra

arbejdsmarkedsbidragsloven til lønsumsafgiftsloven, fremgår:

”Endelig foreslås det at overføre virksomheder, der udgiver

eller importerer aviser, fra arbejdsmarkedsbidragsloven til

lønsumsafgiftsloven

med det hidtidige afgiftsgrundlag, dvs. værdien af avissalget og med uændret

sats.”

Af bemærkningerne til lovforslag L 124 af 27. november 1991 (lov

om ændring af lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle

sektor) fremgår under nr. 5:

”For virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, foreslås

afgiften dog beregnet på grundlag af virksomhedens salg af aviser. Resultatet

for disse virksomheder er således uændret.”

Endvidere er der under nr. 8,

angivet:

”Det foreslås i stk. 5, at afgiftsgrundlaget for virksomheder,

der udgiver eller importerer aviser, er værdien af virksomhedens salg af

aviser. Værdien opgøres efter reglerne i momsloven.”

I

den nu ophævede

arbejdsmarkedsbidragslovs § 7, stk. 3, var angivet:

”Virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, skal til

salget medregne værdien af salget m.v. af disse”

I bemærkningerne til forslag nr. 118 af 9. december 1987 til lov

om arbejdsmarkedsbidrag var angivet:

”§ 7, stk. 2 og 3, indeholder den nærmere fastlæggelse af

begrebet salg m.v. efter loven. Det foreslås, at salg m.v. er den omsætning,

hvoraf der betales moms efter reglerne i momsloven (§§ 11-13), og at værdien

af

salget ligeledes skal opgøres efter reglerne i momsloven (§§ 7-10). Salget

omfatter herefter de leverancer, som virksomheden fakturerer i perioden for

afregning af bidrag, og varer og ydelser, der udtages til eget brug for

indehaveren. ( )”

Bestemmelsen om udtagning fandtes i dagældende momslovs § 8,

stk. 1.

I dagældende momslov (lovbekendtgørelse nr. 804 af 16. august

2000) findes bestemmelsen om udtagning i § 5.

Det følger af momslovens § 28, stk. 1:

”For varer og ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved

udtagning efter § 5, stk. 1-3, er afgiftsgrundlaget indkøbsprisen eller

fremstillingsprisen, jf. dog stk. 3, heri ikke indbefattet afgiften efter

denne

lov, men medregnet andre afgifter som anført i § 27, skt. 2, nr. 1. ( )”

Henset til det angivne i bemærkningerne til lovforslag L 123 af

27. november 1991 om at overføre virksomheder, der udgiver eller importerer

aviser, fra arbejdsmarkedsbidragsloven til lønsumsafgiftsloven med det

hidtidige afgiftsgrundlag, dvs. værdien af avissalget og med uændret sats, og

det angivne i lovforslag L 124 af 27. november 1991 om, at afgiftsgrundlaget

for virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, er værdien af

virksomhedens salg af aviser, og at værdien opgøres efter reglerne i

momsloven,

sammenholdt med at det direkte i bemærkningerne til

arbejdsmarkedsbidragsloven

er angivet, at salget omfatter udtagning efter momslovens regler, finder

Landsskatteretten, at det formentlig ved indførelse af lønsumsafgiftsloven

har

været hensigten, at salg af aviser efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 5,

tillige skulle omfatte udtagning efter momslovens regler.

Landsskatteretten finder imidlertid, at udtrykket ”salg” ud fra

en almindelig sproglig forståelse af ordet ikke i sig selv kan antages at

omfatte

også momslovens udtagningsbegreb. Det bemærkes herved at udtrykket

”salg” ikke

benyttes i momsloven. Da bemærkningerne til lønsumsafgiftsloven vedrørende

forholdet endvidere ikke findes med sikkerhed at skulle forstås således, at

friabonnementer som de her omhandlede var tiltænkt at skulle indgå i

afgiftsgrundlaget, finder Landsskatteretten ikke, at der i

lønsumsafgiftslovens

§ 4, stk. 5, er den fornødne hjemmel til at lade en fastsat værdi af sådanne

abonnementer indgå i afgiftsgrundlaget.

Der gives følgelig medhold i repræsentantens påstand.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter