Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 20. december 2002 vedr. Fradrag for moms Købmandsskole opgørelse af den delvise fradragsprocent - statstilskud

KEN nr 9517 af 20/12/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet29. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 20. december 2002 vedr. Fradrag

for moms – Købmandsskole – opgørelse af den delvise fradragsprocent

-

statstilskud

Klagen vedrører told- og skatteregionens afgørelse om at anse A

Købmandsskole for pligtig at medregne modtagne statstilskud ved opgørelsen af

den delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1.

Det fremgår, at Købmandsskolen er en selvejende institution med

hjemsted i X Kommune. Skolen har til formål at tilbyde undervisning inden for

erhvervsuddannelserne og tilgrænsende uddannelses- og kursusvirksomhed i

overensstemmelse med gældende lovgivning. Herudover udbyder skolen rådgivning

og andre ydelser med tilknytning til undervisnings- og kursusvirksomhed.

Købmandsskolen har såvel momspligtige som momsfrie aktiviteter.

De momsfrie aktiviteter er undervisnings- og kursusvirksomhed, der er

momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, og disse udgør skolens

hovedaktivitet. Skolen opkræver i et vist omfang deltagerbetaling for

undervisningen og modtager herudover driftstilskud fra staten vedrørende

visse

lovregulerede undervisningsaktiviteter. Driftstilskuddene, der har karakter

af

en form for blok/rammetilskud, ydes med hjemmel i § 20 på den årlige

finanslov.

Købmandsskolens repræsentanter har forklaret, at Købmandsskolen

gennemfører en række forskellige uddannelser, bl.a. den 3-årige Højere

Handelseksamen. Herudover gennemfører man bl.a. merkonom og

diplomlederuddannelse som foregår på aftenskole. Disse to sidstnævnte

uddannelser er underlagt lov om åben uddannelse. Til uddannelserne efter lov

om

åben uddannelse skal der opkræves delvis deltagerbetaling.

Deltagerbetalingens

Læs alt

størrelse er ikke fastsat i hverken lov eller bekendtgørelse, men er omtalt

af

ministerielle embedsmænd som 20 % – som en slags hensigtserklæring

– på diverse

møder i begyndelsen af 1990-erne. Det fremgår ikke af loven, hvorledes de 20

%

skal beregnes, så deltagerbetalingen bliver bl.a. fastsat under hensyntagen

til

den pris andre handelsskoler udbyder uddannelsen til. Vedrørende disse

uddannelser konkurrerer man netop med andre uddannelsesinstitutioner.

Det er oplyst, at den momspligtige omsætning i den omhandlede

periode udgjorde:

salgsindtægter fra andre uddannelsesinstitutioner i forbindelse

med Købmandsskolens salgsaftale med B, benævnt B-aftalen.

salgsindtægter i forbindelse med skolens øvelsesbutik

samt salg af tjenesteydelser som led i

Skolepraktik uddannelsen

indtægter fra afdelingens mønttelefoner

diverse fakturerede momspligtige indtægter – f. eks. salg af

videokassetter; salg af fotokopier til andet end undervisning; fakturerede

ydelser leveret af aktiveringssekretariatet.

Der er fremlagt kopi af brev af 30. oktober 2000, hvori

Købmandsskolen anmodede told- og skatteregionen om tilbagebetaling af

10.467.436 kr. vedrørende moms og energiafgifter for perioden fra 1. juli

1995

til 31. december 1999, idet skolen ikke havde anvendt reglen om delvis

fradragsret i momslovens § 38, stk. 1. Skolens opgørelse fremkommer således:

1995

1996

1997

1998

1999

Momspligtig oms. (kr.)

3.268.904

8.101.480

10.730.556

19.611.312

9.257.336

Indtægter ex. tilskud (kr.)

28.686.505

42.715.480

41.413.893

59.480.967

49.243.711

Fradragsprocent

11,40

18,97

25,91

32,97

18,80

Fradragsprocent afrundet

12

19

26

33

19

Moms af fællesomk. (kr.)

8.105.661

9.095.685

7.984.685

8.113.832

12.917.661

Refusionsberettiget del af fællesomkostninger (kr.)

972.679

1.728.180

2.076.018

2.677.564

2.454.356

Det fremgår af årsregnskab for 1999, at Købmandsskolen i årene

1998 og 1999 modtog henholdsvis 237.792.678 kr. og 230.538.580 kr. i

statstilskud. Tilskuddene blev for 1999 ydet på baggrund af følgende:

Undervisningstaxameter

160.484.807 kr.

Fællesudgiftstilskud

32.751.543 kr.

Bygningstaxameter

29.981.848 kr.

Øvrige driftstilskud

1.000.000 kr.

Særbevillinger

I alt

6.320.382 kr.

230.538.580 kr.

Der er fremlagt brev af 21. december 2000 fra Købmandsskolen til

Told- og Skatteregionen, hvoraf fremgår:

” ( )

Af den gældende lovbekendtgørelse nr. 962 af 26. oktober 2000 om

erhvervsskoler (kopi af bekendtgørelse vedlægges) fremgår i kapitel 3

vilkårene

for tilskudsudbetaling til blandt andet vores skole. Disse vilkår er

yderligere

detaljerede i diverse retningslinier mv. fra Undervisningsministeriet og

Arbejdsministeriet - bl.a. Bekendtgørelse om tilskudsudbetaling og

regnskabsføring ved erhvervsskoler mv. (som ligeledes vedlægges i kopi)

Som det fremgår af skolens regnskab for 1999

modtager Købmandsskolen forskellige former for

tilskud, hvoraf de primære er: Undervisningstaxameter, Fællesudgiftstilskud

og

Bygningstaxameter.

Undervisningstaxameteret udbetales dels fra

Undervisningsministeriet i relation til de uddannelser, som administreres

derfra og dels fra Arbejdsministeriet vedrørende arbejdsmarkedskurser.

Fælles for Undervisningstaxameteret er, at disse tilskud

udbetales på grundlag af de elevtal, som skolen har på sine forskellige

uddannelser i det pågældende år. Elevtallene indrapporteres periodisk til de

to

ministerier, som efterfølgende foretager tilskudsudbetalingerne med de

tilskudssatser, som er gældende for den konkrete uddannelse - og som er

fastsat

på den årlige Finanslov. I forlængelse af de enkelte elevindberetninger

foretages en revisionsmæssig kontrol, som ligeledes rapporteres til

ministerierne, som bekræftelse på rigtigheden af de indberettede

elevoplysninger.

Undervisningstaxameteret udbetales altså alene på grundlag af de

registrerede elevtal på skolens forskellige uddannelser og tilskuddene skal

principielt dække udgifterne til lærerløn, materialer og udstyrsanskaffelser

i

forbindelse med undervisningens gennemførelse.

Fællesudgiftstilskuddet opgøres én gang årligt for det kommende

år. I årsregnskabet for 1999 er opgørelsesgrundlaget antallet af elever på

den

enkelte uddannelser i 4. kvartal af 1997 + antallet af elever på de

forskellige

uddannelser i de tre første kvartaler af 1998. Summen af disse elevtal –

opgjort til tilskudsstørrelser ved hjælp af de på Finansloven fastsatte

satser

- udgør skolens tilskud til fællesudgifter i 1999. Dette samlede tilskud

udbetales i fire lige store beløb i hver af kvartalsmånederne i 1999.

Fællesudgiftstilskuddet skal principielt dække skolens omkostninger til

administration, ledelse, porto, telefon, IT-udstyr mm.

Der ydes udelukkende fællestilskud til skolens daguddannelser -

altså ikke til uddannelser under Lov om Åben Uddannelse.

Bygningstaxameteret opgøres efter samme beregningsmodel som

beskrevet om fællestilskuddet - og udbetales ligeledes efter samme model.

Også her er der på den årlige Finanslov fastsat nogle satser,

som udbetales i forhold til det opgjorte elevtal på de forskellige

uddannelser.

Dette tilskud, som også udbetales til uddannelser under Lov om

Åben Uddannelse, skal principielt dække skolens samlede omkostninger til

bygningsforsyning, altså huslejer, prioritetsydelser, rengøring,

ejendomsskatter, skolebetjentaflønning m.m.

Da elevtallene, som indgår i beregningen af de årlige

fællestilskud og bygningstaxametre, er blevet revisorkontrolleret tidligere,

kræver ministeriet ikke yderligere dokumentation for elevtallenes rigtighed i

forbindelse med udbetalingen af netop disse to tilskudsarter.

Posten særbevillinger i skolens regnskab i 1999 omfatter ekstra

tilskud fra Undervisningsministeriet til dækning af skolens

ekstraomkostninger

i forbindelse med gennemførelsen af undervisningen for handicappede elever.

Endvidere er der ydet tilskud fra ministeriets side til særlige udviklings-

og

implementeringsopgaver.

Endeligt kan det nævnes at posten "Øvrige driftstilskud"

dækker Undervisningsministeriets bidrag til Købmandsskolens særlige

aktiveringsindsats i forbindelse med at skaffe praktikpladser o.l. for

skolens

elever ved afslutningen af deres skolegang.

( )”

Ved den påklagede afgørelse har told- og skatteregionen ikke

anset Købmandsskolen for berettiget til fuld refusion af de 10.467.436 kr.,

idet skolen er anset for pligtig at medregne de modtagne statstilskud for

perioden 1. juli 1995 til 31. december 1999 ved opgørelsen af den delvise

fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1. Regionen har beregnet

fradragsretten

efter følgende princip:

momspligtig omsætning/(indtægter ex. tilskud + statstilskud) *

100%

For 1999:

9.257.336 kr. / (49.243.711 kr. + 230.538.580 kr.) * 100 % = 3,3

%

Fradragsprocenten er herefter oprundet til 4 %, hvorefter det

tilbagebetalingsberettigede beløb er 4 % af 12.917.661 kr. dvs. 516.706 kr.

Told- og skatteregionen har som begrundelse anført, at der ikke

i momslovens § 38, stk. 1, er taget stilling til behandlingen af tilskud. Af

6.

momsdirektiv artikel 19, stk. 1, følger imidlertid, at medlemsstaterne i

nævneren endvidere kan medtage andre tilskud end de i artikel 11, punkt A,

stk.

1, litra a, omhandlede. Denne bestemmelse må forstås således, at de tilskud,

der er omfattet af artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a, skal indgå ved

opgørelsen af den årlige omsætning og dermed fradragsprocenten. Andre tilskud

kan imidlertid også indgå ved opgørelsen af den momspligtige omsætning og

dermed fradragsprocenten. Dette kræver dog, at medlemsstaterne har udnyttet

denne ret. I momsloven er der ikke eksplicit taget stilling til, om tilskud,

der ikke direkte er forbundet med transaktionens pris skal indgå i nævneren

ved

opgørelsen af fradragsprocenten. Således skal tilskud, der ikke direkte er

forbundet med transaktionens pris, ikke for danske virksomheder indgå ved

opgørelse af fradragsprocenten.

Told- og skatteregionen har nærmere anført, at statstilskuddet

er en del af vederlaget for levering af ydelser efter momslovens § 27, stk.

1,

1. pkt., jf. 6. momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a, hvorfor

tilskuddet skal medregnes ved opgørelsen af den delvise fradragsret. Regionen

har herved anført, at det følger af bestemmelsen i 6. momsdirektiv, at

beskatningsgrundlaget ved levering af goder og tjenesteydelser, bortset fra

de

under litra b), c) og d) omhandlede, er den samlede modværdi, som

leverandøren

eller tjenesteyderen modtager eller vil modtage af køberen, aftageren eller

tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte

forbundet med transaktionernes pris. Regionen har videre anført, at tilskud,

der er direkte forbundet med transaktionernes pris, indgår i

beskatningsgrundlaget. Modsætningsvis må det antages, at tilskud, der ikke

direkte er forbundet med transaktionernes pris, ikke indgår i

beskatningsgrundlaget. Endvidere fremgår det, at tilskud modtaget fra

tredjemand skal indgå i leverandørens beskatningsgrundlag, såfremt tilskuddet

er direkte forbundet med transaktionernes pris. Således er det ikke en

forudsætning, at tilskuddet gives i tilskudsgivers interesse.

Told- og skatteregionen har herefter anført, at det bl.a. er

afgørende for spørgsmålet om opgørelsen af den delvise fradragsret, om de

omhandlede statstilskud kan anses for at være direkte forbundet med

transaktionernes pris. Regionen har herved anført, at der er en direkte

sammenhæng mellem de modtagne statstilskud, og den pris skolen har fastsat

for

den udbudte undervisning. Regionen har herved henvist til Momsnævnets

afgørelse

nr. 908 fra 1985 og TfS 1999, 33, hvor en forening modtog EU-tilskud til

skolemælk. Landsskatteretten fandt, at tilskuddet gjorde, at mælken blev

leveret til en lavere pris end den sædvanlig pris, hvorfor tilskuddet skulle

indgå i afgiftsgrundlaget efter momslovens § 27, grundet den direkte

sammenhæng

mellem det modtagne tilskud og transaktionernes – den leverede mælks

– pris.

Regionen har herved anført, at Købmandsskolen leverer ydelser i form af

undervisning. En stor del af den undervisning, som skolen udbyder, indebærer

ingen deltagerbetaling. En forudsætning for at kunne udbyde undervisning uden

deltagerbetaling er, at de afholdte udgifter kan dækkes på anden vis, her

statstilskud. Der er således en meget nær sammenhæng mellem de modtagne

tilskud

og transaktionernes pris, idet undervisningsydelserne kun kan leveres uden

deltagerbetaling som følge af de modtagne statstilskud. En del af

undervisningen indebærer en vis deltagerbetaling – herunder eksempelvis

undervisning under Åben Uddannelse. Den lave deltagerbetaling suppleres af

statstilskud. Statstilskuddene er ganske enkelt forudsætningen for den lave

deltagerbetaling. Der er således en direkte sammenhæng mellem

deltagerbetalingen og de modtagne statstilskud. Regionen har endvidere

henvist

til Landsskatterettens kendelse i TfS 1998, 700, hvor tilskud til

husholdningsarbejde, som en virksomhed udførte for en forbruger på dennes

bopæl, blev anset som en del af vederlaget for virksomhedens levering af

serviceydelser til private husholdninger.

Told- og skatteregionen har endvidere anført, at statstilskuddet

kan anses som levering for varer/ydelser, hvis tilskuddet ydes enten i

forbrugerens eller tilskudsgiverens interesse, hvorved tilskuddet anses for

en

del af prisen for leverancen, og derfor er momspligtigt. Regionen har herved

anført, at Købmandsskolen – for at opnå retten til at modtage

statstilskuddene

– skal levere en specifik modydelse til Undervisningsministeren, hvorfor

tilskuddet uden tvivl skal medregnes til afgiftsgrundlaget. Regionen har

herved

henvist til §§ 1, 2, 19 og 20 i lovbekendtgørelse nr. 962 af 26/10 2000 om

erhvervsskoler.

Regionen har hertil bemærket, at det af § 1 fremgår, at det er

Undervisningsministeren, der dels godkender erhvervsskolerne, og dels

fastsætter regler om uddannelserne og adgangskravene hertil, dels fastsætter

regler om kvalitetskontrol samt kvalifikationskrav til lærere m.v. De nævnte

forhold indikerer klart, at skolen skal levere en specifik modydelse i form

af

en kvalificeret undervisning, hvor den kvalificerede undervisning skal

honorere

de fastsatte krav, for at skolen herved omfattes af lovens kapitel 3 om

statstilskud.

Vedrørende § 2 har regionen bemærket, at det bl.a. fremgår

heraf, at Undervisningsministeren dels tager stilling til konstaterede eller

forventede behov for antallet af erhvervsskoler, dels fastsætter vilkår for

godkendelse som erhvervsskole, herunder godkendelse af vedtægterne og

vedtægternes indhold, dels at ministeren kan tilbagekalde en godkendelse,

hvis

der ikke længere er behov for erhvervsskolen mv. Der ligger i de anførte

forhold en klar tilkendegivelse om, at Undervisningsministeren tager stilling

til samfundets behov for erhvervsskoler, der – set i sammenhæng med § 1

– skal

levere en modydelse i form af en kvalificeret undervisning, der opfylder de

specifikt

fastsatte krav. Såfremt behovet for erhvervsskolerne eksempelvis falder, er

konsekvensen, at nogle af erhvervsskolerne får tilbagekaldt deres

godkendelse,

hvorefter tilskuddene bortfalder, idet samfundet ikke længere har behov for

modydelsen, der består af en kvalificeret undervisning. På baggrund heraf kan

de af skolen modtagne statstilskud alene karakteriseres som værende levering

af

en ydelse mod vederlag, hvor statstilskuddet er en direkte eller indirekte

betaling for den leverede ydelse. Statstilskuddene skal derfor medregnes ved

opgørelse af afgiftsgrundlaget efter TfS 1995, 214, idet der i nærværende

sammenhæng er tale om, at der er et klart krav om en modydelse.

Vedrørende erhvervsskolelovens § 19 har regionen anført, at det

fremgår heraf, at skolen har en begrænset dispositionsret ved anvendelse af

de

samlede statslige tilskud og øvrige indtægter under et, idet skolen alene kan

disponere inden for sit formål, der efter lovens § 2, stk. 2, er underlagt

Undervisningsministerens bestemmelser om vilkår for godkendelse som

erhvervsskole, samt ministerens krav til vedtægternes indhold. Ydermere er

det

i § 19 udtrykkeligt bestemt, at skolen skal opfylde de bestemmelser, der

gælder

for de enkelte uddannelser mv. efter lovens § 1. Endvidere fremgår det af §

19,

at Undervisningsministeren har en klar hjemmel til – ved fastlæggelse af

tilskudssatser til uddannelserne og tilskud til fællesudgifter – at

fraregne

forventet elevbetaling, gebyrer samt indtægter ved driften. Som det fremgår

af

det nævnte er der – uagtet at der er tale om rammebevillinger – en

meget nær

sammenhæng mellem størrelsen af de ydede statstilskud og kravet om en

specifik

modydelse i form af forskellige kvalificerede undervisningsydelser.

Statstilskuddene skal således medregnes til afgiftsgrundlaget, idet

statstilskuddene direkte eller indirekte er betaling for de konkrete

modydelser.

Vedrørende erhvervsskolelovens § 20 har regionen anført, at det

klart fremgår heraf, at skolen skal levere en specifik modydelse i form af

undervisningsydelser. Det fremgår således af bestemmelsen, at såfremt skolen

ikke følger lovens bestemmelser, regler og aftaler udstedt i medfør af loven,

påbud i henhold til § 4, stk. 2, mv., kan Undervisningsministeren

tilbageholde

tilskud eller lade tilskud bortfalde helt eller delvist eller kræve tilskud

tilbagebetalt helt eller delvist. Betydningen heraf er, at såfremt modydelsen

ikke leveres i en tilfredsstillende grad, er konsekvensen, at skolen rammes

på

sin væsentligste indtægt – nemlig statstilskud i henhold til

erhvervsskoleloven.

Vedrørende bestemmelserne i erhvervsskoleloven har regionen

endelig anført, at der ikke er tvivl om, at skolen skal opfylde en lang række

bestemmelser for herved at opnå og bevare retten til statstilskud, og at

skolen

i den forbindelse skal levere en lang række modydelser bestående af en

specifik

og kvalificeret undervisning.

Vedrørende spørgsmålet, om der skal sondres mellem de forskellig

typer af statstilskud, har told- og skatteregionen anført, at der ikke skal

sondres mellem de enkelte tilskud, idet de enkelte tilskud medgår til sikring

af det overordnede formål med erhvervsskoleloven, der kan beskrives som

konkret

levering af kvalificerede undervisningsydelser, som opfylder samfundets behov

og krav hertil. Regionen har videre anført, at det forhold, at tilskuddene

gives som forskellig former for bloktilskud under Finanslovens § 20 ikke

efter

regionens opfattelse kan tillægges betydning, idet den retlige kvalifikation

af

de modtagne tilskud i forhold til momslovens bestemmelser skal afklares ved

en

fortolkning af det gældende lovgrundlag for erhvervsskoler.

Vedrørende spørgsmålet om begrebet ”statstilskud” skal fortolkes

ens efter momslovens og efter lønsumsafgiftsloven har regionen anført, at der

er væsentlige forskelle mellem momsloven og lønsumsafgiftsloven og den måde,

hvorpå de skal fortolkes, idet momsloven er baseret på de bagvedliggende

EU-direktiver udstedt af Rådet, hvorimod lønsumsafgiftsloven er udtryk for

intern dansk ret. Sagen skal således alene afgøres på baggrund af en

fortolkning af den gældende momslov under hensyntagen til de bagvedliggende

gældende direktiver. Told- og Skattestyrelsen har i SKM 2001.337TSS alene

taget

stilling til den lønsumsafgiftsmæssige behandling af statstilskuddene, hvor

det

på lønsumsafgiftsområdet aldrig har været hensigten, at erhvervsskolerne

skulle

betale lønsumsafgift. Regionen har herved henvist til lønsumsafgiftslovens §

2a, nr. 2, og bekendtgørelse af 5. juni 1999 om afgift af lønsum § 1, stk. 2.

Vedrørende spørgsmålet om behandlingen af højskolers

statstilskud har told- og skatteregionen anført, at det ikke er den årlige

finanslov, der er afgørende for, om der foreligger levering mod vederlag. Det

afgørende moment er sammenspillet mellem momslovens bestemmelser og det

gældende regelsæt for erhvervsskoler, der bl.a. omfatter lovbekendtgørelse

nr.

962 af 26. oktober 2000, bekendtgørelse om tilskudsbetaling og

regnskabsføring

ved erhvervsskoler nr. 1060 af 14. december 1994 og bekendtgørelse om ændring

af bekendtgørelse nr. 1145 af 21. december 1999.

Vedrørende spørgsmålet om praksisændring har told- og

skatteregionen anført, at afgørelsen ikke er udtryk for en praksisændring.

Regionen har herved henvist til Momsnævnets afgørelse i TfS 1995, 214, som

fastslog, at afgiftsgrundlaget skal fastsættes i overensstemmelse med

reglerne

i 6. momsdirektiv, at tilskud, der helt eller delvis kan anses som vederlag

for

varer/ydelser, skal medregnes til afgiftsgrundlaget, og at tilskuddet i disse

tilfælde skal være direkte eller indirekte betaling for varen/ydelsen, idet

der

af tilskudsmodtageren leveres en modydelse.

Told- og skatteregionen har endvidere gjort gældende, at såfremt

de modtagne tilskud ikke anses som vederlag for en leveret ydelse til

Undervisningsministeriet efter momslovens § 4, stk. 1, og at tilskuddene ikke

er direkte forbundet med transaktionernes pris efter momslovens § 27, stk. 1,

jf. 6. momsdirektiv artikel 11, punkt A, stk. 1. litra a, skal skolens

fradragsret begrænses efter momslovens § 38, stk. 2. Regionen har nærmere

anført, at statstilskuddene i denne situation må anses som vedrørende en af

Købmandsskolen drevet væsentlig aktivitet, der falder uden for momslovens

anvendelsesområde. Skolens fradragsret for moms af indkøb af fællesudgifter

skal derfor skønsmæssigt begrænses, idet der utvivlsomt er et meget

væsentligt

ressourcetræk vedrørende de omfattede indkøb, der kan henføres til den

væsentlige aktivitet, som falder uden for momslovens anvendelsesområde.

Regionen har herved henvist til Landsskatterettens kendelser offentliggjort i

SKM 2002.232 LSR, og TfS 2000, 828.

Endelig har told- og skatteregionen anført, at

neutralitetsprincippet sikrer, at afgiftsbyrden er fuldstændig neutral over

for

enhver økonomisk virksomhed, uanset denne virksomheds formål eller

resultater,

forudsat at sådan virksomhed i sig selv er momspligtig. Dette medfører –

såfremt tilskuddene ikke skal medregnes ved beregning af den delvise

fradragsret – at Købmandsskolen for årene 1995-1999 opnår en uberettiget

vinding, hvilket er klart stridende med neutralitetsprincippet, der alene

sikrer neutralitet for den del af virksomheden, der er momspligtig.

Købmandsskolens repræsentant har overfor Landsskatteretten

nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til refusion af moms- og

energiafgifter for perioden 1. juli 1995 til den 31. december 1999 med

10.467.436 kr.

Repræsentanten har til støtte for påstanden bl.a. anført, at

Købmandsskolen ikke skal medregne modtagne statstilskud i nævneren i den

brøk,

der anvendes ved beregningen af den delvise fradragsret efter momslovens §

38,

stk. 1. Statstilskuddene er generelle offentlige driftstilskud, der er ydet i

almenhedens interesse. Således er der ikke tale om en konkret betaling for

undervisning af en bestemt elev, men derimod alene et tilskud til dækning af

visse af skolens udgifter i forbindelse med lovreguleret

undervisningsaktivitet. Der er endvidere ikke hjemmel i den danske momslov

til

at lade disse momsfrie driftstilskud påvirke skolens momsfradragsret. Staten

har således ikke udnyttet en bestemmelse i artikel 19, stk. 1, i 6.

momsdirektiv, hvorefter medlemsstaterne kan lade andre end momspligtige

tilskud

påvirke en virksomheds fradragsret.

Repræsentanten har vedrørende TfS 1995, 214 anført, at denne

ikke begrunder en afgørelse om statstilskuds påvirkning af skolers

momsfradragsret, hvor der netop ikke udveksles varer/ydelser mellem staten og

skolen. Således leverer skolen ikke en modydelse til Undervisningsministeren

i

form af en specifik og kvalificeret undervisning. Staten stiller således blot

krav om, at de ydede driftstilskud også anvendes til det

”øremærkede”

undervisningsformål. Dette er typisk for alle statstilskud, og kan på ingen

måde statuere modydelse.

Repræsentanten har vedrørende karakteren af tilskuddene anført,

at Undervisningsministeriet i Rapport om taxameterstyring fra 1998 (ISBN

87-603-1287-4) har udmeldt følgende om fastsættelse af statstilskuddene:

”Ved takstfastsættelsen i Undervisningsministeriets

taxametersystemer indgår en række hensyn. Når institutionerne har stor frihed

til selv at tilrettelægge undervisningsprocessen, kan der ikke defineres

eksakte ”udgiftsbehov” pr. aktivitet, som grundlag for

takstfastsættelsen.

Taksterne er derfor i udgangspunktet ikke beregnede men – i princippet

–

politisk fastsatte størrelser, der afspejler prioriteringer og vurderinger af

reelle og grundlæggende forskelle mellem de forskelle aktiviteter.

Taxametertilskuddene udbetales som bloktilskud, og taksterne svarer derfor

ikke

nødvendigvis til de faktiske omkostninger ved de enkelte aktiviteter hver for

sig. Taksten er ens for alle, der producerer den pågældende aktivitet. Det

vil

sige, at individuelle omkostningsforhold på den enkelte institution ikke kan

lægges til grund ved takstfastsættelsen. Ved takstfastsættelsen etableres

typisk en struktur med forskellige takster for de forskellige aktiviteter

eller

aktivitetsområder.”

Repræsentanten har herved anført, at Undervisningsministeriet

udmåler bevillingerne til erhvervsskolerne ved brug af fire gennemgående

tilskud, nemlig grundtilskud, undervisningstaxameter, fællesudgiftstaxameter

og

bygningstaxameter. Disse tilskud udgør tilsammen 97 % af skolernes samlede

tilskudsbevilling (1998). Den enkelte skole modtager et grundtilskud som ikke

er aktivitetsafhængigt. Den økonomiske begrundelse for dette tilskud er

dækning

af de initiale omkostninger ved skolens drift. Undervisningstaxametret ydes

beregningsteknisk på grundlag af de elevtal, som ifølge ministeriets regler

er

tilskudsberettigede i det år, som tilskuddet ydes. Fællesudgiftstaxametret og

bygningstaxametret ydes begge beregningsteknisk på grundlag af de elevtal,

som

ifølge ministeriets regler var tilskudsberettigede året før tilskuddet ydes.

Det er ikke til alle skolens uddannelsesaktiviteter, at disse to tilskud

ydes.

Da tilskuddene ydes som bloktilskud med hjemmel i § 20 på den årlige

finanslov

er der altså tale om en generel støtteordning vedrørende nogle bestemte

lovregulerede undervisningsaktiviteter, og tilskuddene har alene til formål

at

sikre skolernes økonomiske fundament (driftstilskud) for denne almennyttige

aktivitet. Således er der ikke tale om et statstilskud, som kan anses for at

være betaling for selve undervisningsydelsen, idet tilskuddet ydes som en

forudsætning for opretholdelsen af undervisningsaktiviteten.

Repræsentanten har endvidere anført, at statstilskuddene i

lønsumsafgiftsmæssig henseende anses for at være ”rene”

driftstilskud.

Erhvervsskolerne er som følge heraf fritaget for at betale lønsumsafgift,

idet

over 50 % af skolernes driftsudgifter dækkes af offentlige tilskud, jf.

lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2. Reglerne om den lønsumsafgiftsmæssige

behandling af virksomheder, som overvejende finansieres af offentlige midler

fremgår af Told og Skats Lønsumsafgiftsvejledning afsnit B.3.3. Direkte

statstilskud (både refusionstilskud og rammetilskud) til drift af en

institution – f.eks. folkehøjskoler – betragtes som offentlige

tilskud, og ikke

som vederlag for en vare/ydelse. Told- og Skattestyrelsen har i SKM 2001.337

TSS af 10. september 2001 udmeldt, at tilskud til erhvervsskoler i

lønsumsafgiftsmæssig henseende er rammetilskud til skolens undervisning,

administration, ledelse og bygningsdrift mv. og ikke en betaling for en

konkret

modydelse. Den lønsumsafgiftsmæssige behandling af de omhandlede statstilskud

underbygger således påstanden om, at den momsmæssig behandling er den samme.

Begrebet ”statstilskud” skal fortolkes ens efter momsloven og

lønsumsafgiftsloven.

Repræsentanten har endelig anført, at skolens statstilskud i

momsmæssig henseende bør behandles efter samme retningslinjer som højskolers

statstilskud. Der er således tale om tilskud, der ydes efter samme principper

og med hjemmel i § 20 på den årlige finanslov.

Repræsentanten har vedrørende neutralitetsprincippet anført, at

momslovens § 38, stk. 1, bygger på 6. momsdirektivs artikel 17, stk. 5.

Direktivbestemmelsen giver dog mulighed for at anvende andre

fordelingsmetoder

end omsætningsfordelingen ved opgørelsen af fradragsretten, men at disse

alternative metoder ikke er implementeret i den danske momslov. Anvendelsen

af

omsætningsfordelingen sikrer i nærværende sag, at skolen ikke belastes af en

momsudgift på dens indkøb til brug for momspligtige aktiviteter, hvilket er

helt i overensstemmelse med momssystemet neutralitetsprincip. Det forhold at

omsætningsfordelingen resulterer i, at skolen over en årrække får et negativt

momstilsvar skyldes udelukkende, at man ikke i den danske momslov har

implementeret de muligheder for alternative opgørelses-/fradragsmetoder, som

findes i 6. momsdirektiv.

Til told- og skatteregionens anbringende om, at Købmandsskolen

skal opgøre fradragsretten efter momslovens § 38, stk. 2, har repræsentanten

anført, at der er tale om en praksisændring vedrørende statstilskuds

påvirkning

af momsfradragsretten, som kun kan få fremtidig virkning. Told- og Skats

anbringende medfører en kunstig sektorisk opdeling af skolens

undervisningsvirksomhed. Denne virksomhed udgør i økonomisk henseende mv. en

samlet momsfritaget driftsaktivitet. Den kunstige opdeling er ikke i

overensstemmelse med bestemmelserne i momslovens § 38, stk. 3, hvorefter der

alene kan ske sektorisk opdeling af virksomheden i det omfang denne har

forskelligartede driftsaktiviteter. Der er således ikke hjemmel til at kræve

sektorisk opdeling af en og samme driftsaktivitet. Momslovens § 38, stk. 2,

kan

alene bringes i anvendelse på indkøb, der anvendes til såvel

fradragsberettigede formål som til skolen uvedkommende formål.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at told- og

skatteregionens afgørelse stadfæstes i henhold til de af regionen anførte

grunde. Styrelsen har endvidere anført, at såfremt tilskuddene ikke indgår

ved

beregningen af den delvise fradragsret, skal Købmandsskolens fradragsret

opgøres efter momslovens § 38, stk. 2, således at der i første omgang udøves

et

skøn over udgifternes brug i virksomheden, og efterfølgende foretages endnu

et

skøn udøvet efter principperne i momslovens § 38, stk. 1, dvs. der henses til

omsætningsfordelingens mellem de momspligtige og de momsfrie aktiviteter i

virksomheden.

Landsskatteretten

udtaler:

Af momslovens § 38, stk. 1, fremgår, at for varer og ydelser,

som en registreret virksomhed anvender både til fradragsberettigede formål

efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for

den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den

registreringspligtige del af virksomheden. Ved opgørelse af omsætningen ses

bort fra omsætningsbeløb, der vedrører levering af investeringsgoder, som har

været benyttet i virksomheden. Som investeringsgoder anses maskiner, inventar

og andre driftsmidler, hvis salgspris ekskl. afgiften efter denne lov

overstiger 75.000 kr. Der ses endvidere bort fra omsætningsbeløb, som

vedrører

bitransaktioner vedrørende fast ejendom, og omsætningsbeløb, som hidrører fra

passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og

datterselskaber og mellem søsterselskaber, samt renteindtægter fra

købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i forbindelse med

virksomhedens salg og udlejning af egne varer.

Af den bagvedliggende direktivbestemmelse i 6. momsdirektiv

artikel 17, stk. 5 fremgår, at for så vidt angår goder og ydelser, som af en

afgiftspligtig person benyttes såvel til transaktioner, der giver ret til

fradrag i medfør af stk. 2 og 3, som til transaktioner, der ikke giver ret

til

fradrag, er fradrag kun tilladt for den del af merværdiafgiften, der

forholdsmæssigt svarer til beløbet for den førstnævnte form for

transaktioner.

Pro rata-satsen beregnes for samtlige transaktioner, som udføres af den

afgiftspligtige i overensstemmelse med artikel 19.

Af artikel 19, stk. 1, fremgår, at pro rata-satsen for det

fradrag, der er fastsat i artikel 17, stk. 5, første afsnit, fremkommer ved,

at

der opstilles en brøk, som:

-i tælleren har den samlede størrelse af den årlige omsætning,

merværdiafgiften ikke medregnet, i forbindelse med transaktioner, for hvilke

der er fradragsret i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3,

-i nævneren har den samlede størrelse af den årlige omsætning,

merværdiafgiften ikke medregnet, i forbindelse med de transaktioner, som er

opført i tælleren, samt i forbindelse med transaktioner, for hvilke der ikke

er

fradragsret; medlemsstaterne kan i nævneren endvidere medtage andre tilskud

end

de i artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), omhandlede.

Af artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), fremgår, at

beskatningsgrundlaget ved levering af goder og tjenesteydelser, bortset fra

de

under litra b), c) og d), omhandlede, er den samlede modværdi som

leverandøren

eller tjenesteyderen modtager eller vil modtage af køberen, aftageren eller

tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte

forbundet med transaktionernes pris.

Bestemmelsen er implementeret i dansk ret i momslovens § 27,

stk. 1, 1. pkt., hvorefter afgiftsgrundlaget ved levering af varer og ydelser

er vederlaget, heri ikke indbefattet afgiften efter denne lov.

Landsskatteretten finder, at de modtagne statstilskud i det

omfang de er vederlag for levering af ydelser, herunder evt. et tilskud der

er

direkte forbundet med transaktionernes pris, skal indgå i nævneren i den

brøk,

der anvendes ved opgørelse af den delvise fradragsret efter momslovens § 38,

stk. 1.

Af erhvervsskolelovens § 12, fremgår (jf. lovbkg. nr. 962 af 26.

oktober 2000), at Undervisningsministeren inden for en årlig ramme yder

tilskud

til skolens administration, ledelse og bygningsdrift efter stk. 2-8. Stk. 2.

Driftstilskuddet udgøres af et grundtilskud, der fastsættes på de årlige

finanslove, og et tilskud, der ydes ud fra den enkelte skoles antal årselever

og en takst pr. årselev. Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige

finanslove

for store grupper af uddannelser. Stk. 3. Undervisningsministeren yder

tillige

tilskud til erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer ud

fra antal årselever ved skolen og en takst pr elev fastsat på de årlige

finanslove for store grupper af uddannelser. Taksterne kan variere på

grundlag

af skolernes stedlige beliggenhed og fremmedkapitalandel.

Undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelse af antallet af

årselever

i henhold til stk. 2 og 3.

Af lovens § 14 fremgår, at skoler, der er godkendt efter § 1,

efter regler fastsat af undervisningsministeren kan opnå rammetilskud til de

direkte undervisningsudgifter for de i § 1 nævnte uddannelser, medmindre der

ydes tilskud efter de pågældende uddannelseslove.

Landsskatteretten finder, at de omhandlede tilskud, der ydes fra

Undervisningsministeriet til Købmandsskolen med hjemmel i erhvervsskolelovens

§

12, stk. 2, 1. pkt., 1. og 2. led, § 12, stk. 3, og § 14, stk. 1, ikke kan

anses som vederlag for levering af ydelser til Undervisningsministeriet. At

skolen ved undervisning af elever opfylder de betingelser, som er fastsat i

erhvervsskoleloven, og som i øvrigt er en betingelse for modtagelse af

tilskud,

medfører således ikke, at skolen kan anses at levere en ydelse til

Undervisningsministeriet.

Retten finder heller ikke, at tilskuddene kan anses som vederlag

for skolens levering af ydelser til skolens elever, idet tilskuddene ikke er

direkte forbundet med transaktionernes pris, jf. 6. momsdirektivs artikel 11,

punkt A, stk. 1, litra a).

Det fremgår således af punkt 4, i de almindelige bemærkninger

til lovforslag om erhvervsskoler (lovforslag L37 fremsat den 6. oktober

1988),

at en skole frit ville kunne disponere over sine samlede lovbundne tilskud og

rammetilskud til de tilskudsberettigede uddannelser og skoleformål under ét.

Af bemærkningerne til lovforslag om ændring af lov om

erhvervsskoler (lovforslag nr. L159, fremsat den 19. januar 1994) fremgår

ligeledes, at det nye lovforslag medfører, at skolernes frihed til at

disponere

over bevillinger udvides yderligere, ligesom der bliver mulighed for en mere

rationel drift af den enkelte skole og dermed en bedre udnyttelse af

statslige

bevillinger.

Der findes derfor ikke grundlag for at antage, at elevbetalingen

eller mangel herpå, er direkte forbundet med de ydede tilskud.

Tilskuddene findes som følge heraf ikke at skulle indgå i

nævneren ved opgørelse af den delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk.

1.

Landsskatteretten finder endvidere, at Købmandsskolens

aktiviteter med undervisning må anses som én integreret aktivitet, der efter

momslovens § 3, stk. 1, jf. 6. momsdirektivs artikel 4, må karakteriseres som

økonomisk virksomhed. Retten bemærker, at der således ikke er grundlag for at

udskille den del af undervisningen, for hvilken skolen ikke modtager

deltagerbetaling, som en særskilt aktivitet, der kan betegnes som

ikke-økonomisk virksomhed. Købmandsskolen har således ikke aktiviteter, der

kan

betegnes som ikke-økonomisk virksomhed, hvorfor momslovens § 38, stk. 2, ikke

finder anvendelse.

Med denne begrundelse ændres den af told- og skatteregionen

trufne afgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter