Landsskatteretskendelse af 20. december 2002 vedr. Fradrag for moms Købmandsskole opgørelse af den delvise fradragsprocent - statstilskud
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Momsloven § 38 693 afgørelser
- Momsloven § 27 856 afgørelser
- Erhvervsskoleloven § 12 ophævet 3 afgørelser
- Momsloven § 13 1.670 afgørelser
- Erhvervsskoleloven § 19 ophævet 2 afgørelser
- Erhvervsskoleloven § 20 ophævet
- Lønsumsafgiftsloven § 2 a 11 afgørelser
- Momsloven § 4 2.733 afgørelser
- Lønsumsafgiftsloven § 1 190 afgørelser
- Momsloven § 3 1.637 afgørelser
Teksten
Landsskatteretskendelse af 20. december 2002 vedr. Fradrag
for moms – Købmandsskole – opgørelse af den delvise fradragsprocent
-
statstilskud
Klagen vedrører told- og skatteregionens afgørelse om at anse A
Købmandsskole for pligtig at medregne modtagne statstilskud ved opgørelsen af
den delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1.
Det fremgår, at Købmandsskolen er en selvejende institution med
hjemsted i X Kommune. Skolen har til formål at tilbyde undervisning inden for
erhvervsuddannelserne og tilgrænsende uddannelses- og kursusvirksomhed i
overensstemmelse med gældende lovgivning. Herudover udbyder skolen rådgivning
og andre ydelser med tilknytning til undervisnings- og kursusvirksomhed.
Købmandsskolen har såvel momspligtige som momsfrie aktiviteter.
De momsfrie aktiviteter er undervisnings- og kursusvirksomhed, der er
momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, og disse udgør skolens
hovedaktivitet. Skolen opkræver i et vist omfang deltagerbetaling for
undervisningen og modtager herudover driftstilskud fra staten vedrørende
visse
lovregulerede undervisningsaktiviteter. Driftstilskuddene, der har karakter
af
en form for blok/rammetilskud, ydes med hjemmel i § 20 på den årlige
finanslov.
Købmandsskolens repræsentanter har forklaret, at Købmandsskolen
gennemfører en række forskellige uddannelser, bl.a. den 3-årige Højere
Handelseksamen. Herudover gennemfører man bl.a. merkonom og
diplomlederuddannelse som foregår på aftenskole. Disse to sidstnævnte
uddannelser er underlagt lov om åben uddannelse. Til uddannelserne efter lov
om
åben uddannelse skal der opkræves delvis deltagerbetaling.
Deltagerbetalingens
Læs alt
størrelse er ikke fastsat i hverken lov eller bekendtgørelse, men er omtalt
af
ministerielle embedsmænd som 20 % – som en slags hensigtserklæring
– på diverse
møder i begyndelsen af 1990-erne. Det fremgår ikke af loven, hvorledes de 20
%
skal beregnes, så deltagerbetalingen bliver bl.a. fastsat under hensyntagen
til
den pris andre handelsskoler udbyder uddannelsen til. Vedrørende disse
uddannelser konkurrerer man netop med andre uddannelsesinstitutioner.
Det er oplyst, at den momspligtige omsætning i den omhandlede
periode udgjorde:
salgsindtægter fra andre uddannelsesinstitutioner i forbindelse
med Købmandsskolens salgsaftale med B, benævnt B-aftalen.
salgsindtægter i forbindelse med skolens øvelsesbutik
samt salg af tjenesteydelser som led i
Skolepraktik uddannelsen
indtægter fra afdelingens mønttelefoner
diverse fakturerede momspligtige indtægter – f. eks. salg af
videokassetter; salg af fotokopier til andet end undervisning; fakturerede
ydelser leveret af aktiveringssekretariatet.
Der er fremlagt kopi af brev af 30. oktober 2000, hvori
Købmandsskolen anmodede told- og skatteregionen om tilbagebetaling af
10.467.436 kr. vedrørende moms og energiafgifter for perioden fra 1. juli
1995
til 31. december 1999, idet skolen ikke havde anvendt reglen om delvis
fradragsret i momslovens § 38, stk. 1. Skolens opgørelse fremkommer således:
1995
1996
1997
1998
1999
Momspligtig oms. (kr.)
3.268.904
8.101.480
10.730.556
19.611.312
9.257.336
Indtægter ex. tilskud (kr.)
28.686.505
42.715.480
41.413.893
59.480.967
49.243.711
Fradragsprocent
11,40
18,97
25,91
32,97
18,80
Fradragsprocent afrundet
12
19
26
33
19
Moms af fællesomk. (kr.)
8.105.661
9.095.685
7.984.685
8.113.832
12.917.661
Refusionsberettiget del af fællesomkostninger (kr.)
972.679
1.728.180
2.076.018
2.677.564
2.454.356
Det fremgår af årsregnskab for 1999, at Købmandsskolen i årene
1998 og 1999 modtog henholdsvis 237.792.678 kr. og 230.538.580 kr. i
statstilskud. Tilskuddene blev for 1999 ydet på baggrund af følgende:
Undervisningstaxameter
160.484.807 kr.
Fællesudgiftstilskud
32.751.543 kr.
Bygningstaxameter
29.981.848 kr.
Øvrige driftstilskud
1.000.000 kr.
Særbevillinger
I alt
6.320.382 kr.
230.538.580 kr.
Der er fremlagt brev af 21. december 2000 fra Købmandsskolen til
Told- og Skatteregionen, hvoraf fremgår:
” ( )
Af den gældende lovbekendtgørelse nr. 962 af 26. oktober 2000 om
erhvervsskoler (kopi af bekendtgørelse vedlægges) fremgår i kapitel 3
vilkårene
for tilskudsudbetaling til blandt andet vores skole. Disse vilkår er
yderligere
detaljerede i diverse retningslinier mv. fra Undervisningsministeriet og
Arbejdsministeriet - bl.a. Bekendtgørelse om tilskudsudbetaling og
regnskabsføring ved erhvervsskoler mv. (som ligeledes vedlægges i kopi)
Som det fremgår af skolens regnskab for 1999
modtager Købmandsskolen forskellige former for
tilskud, hvoraf de primære er: Undervisningstaxameter, Fællesudgiftstilskud
og
Bygningstaxameter.
Undervisningstaxameteret udbetales dels fra
Undervisningsministeriet i relation til de uddannelser, som administreres
derfra og dels fra Arbejdsministeriet vedrørende arbejdsmarkedskurser.
Fælles for Undervisningstaxameteret er, at disse tilskud
udbetales på grundlag af de elevtal, som skolen har på sine forskellige
uddannelser i det pågældende år. Elevtallene indrapporteres periodisk til de
to
ministerier, som efterfølgende foretager tilskudsudbetalingerne med de
tilskudssatser, som er gældende for den konkrete uddannelse - og som er
fastsat
på den årlige Finanslov. I forlængelse af de enkelte elevindberetninger
foretages en revisionsmæssig kontrol, som ligeledes rapporteres til
ministerierne, som bekræftelse på rigtigheden af de indberettede
elevoplysninger.
Undervisningstaxameteret udbetales altså alene på grundlag af de
registrerede elevtal på skolens forskellige uddannelser og tilskuddene skal
principielt dække udgifterne til lærerløn, materialer og udstyrsanskaffelser
i
forbindelse med undervisningens gennemførelse.
Fællesudgiftstilskuddet opgøres én gang årligt for det kommende
år. I årsregnskabet for 1999 er opgørelsesgrundlaget antallet af elever på
den
enkelte uddannelser i 4. kvartal af 1997 + antallet af elever på de
forskellige
uddannelser i de tre første kvartaler af 1998. Summen af disse elevtal –
opgjort til tilskudsstørrelser ved hjælp af de på Finansloven fastsatte
satser
- udgør skolens tilskud til fællesudgifter i 1999. Dette samlede tilskud
udbetales i fire lige store beløb i hver af kvartalsmånederne i 1999.
Fællesudgiftstilskuddet skal principielt dække skolens omkostninger til
administration, ledelse, porto, telefon, IT-udstyr mm.
Der ydes udelukkende fællestilskud til skolens daguddannelser -
altså ikke til uddannelser under Lov om Åben Uddannelse.
Bygningstaxameteret opgøres efter samme beregningsmodel som
beskrevet om fællestilskuddet - og udbetales ligeledes efter samme model.
Også her er der på den årlige Finanslov fastsat nogle satser,
som udbetales i forhold til det opgjorte elevtal på de forskellige
uddannelser.
Dette tilskud, som også udbetales til uddannelser under Lov om
Åben Uddannelse, skal principielt dække skolens samlede omkostninger til
bygningsforsyning, altså huslejer, prioritetsydelser, rengøring,
ejendomsskatter, skolebetjentaflønning m.m.
Da elevtallene, som indgår i beregningen af de årlige
fællestilskud og bygningstaxametre, er blevet revisorkontrolleret tidligere,
kræver ministeriet ikke yderligere dokumentation for elevtallenes rigtighed i
forbindelse med udbetalingen af netop disse to tilskudsarter.
Posten særbevillinger i skolens regnskab i 1999 omfatter ekstra
tilskud fra Undervisningsministeriet til dækning af skolens
ekstraomkostninger
i forbindelse med gennemførelsen af undervisningen for handicappede elever.
Endvidere er der ydet tilskud fra ministeriets side til særlige udviklings-
og
implementeringsopgaver.
Endeligt kan det nævnes at posten "Øvrige driftstilskud"
dækker Undervisningsministeriets bidrag til Købmandsskolens særlige
aktiveringsindsats i forbindelse med at skaffe praktikpladser o.l. for
skolens
elever ved afslutningen af deres skolegang.
( )”
Ved den påklagede afgørelse har told- og skatteregionen ikke
anset Købmandsskolen for berettiget til fuld refusion af de 10.467.436 kr.,
idet skolen er anset for pligtig at medregne de modtagne statstilskud for
perioden 1. juli 1995 til 31. december 1999 ved opgørelsen af den delvise
fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1. Regionen har beregnet
fradragsretten
efter følgende princip:
momspligtig omsætning/(indtægter ex. tilskud + statstilskud) *
100%
For 1999:
9.257.336 kr. / (49.243.711 kr. + 230.538.580 kr.) * 100 % = 3,3
%
Fradragsprocenten er herefter oprundet til 4 %, hvorefter det
tilbagebetalingsberettigede beløb er 4 % af 12.917.661 kr. dvs. 516.706 kr.
Told- og skatteregionen har som begrundelse anført, at der ikke
i momslovens § 38, stk. 1, er taget stilling til behandlingen af tilskud. Af
6.
momsdirektiv artikel 19, stk. 1, følger imidlertid, at medlemsstaterne i
nævneren endvidere kan medtage andre tilskud end de i artikel 11, punkt A,
stk.
1, litra a, omhandlede. Denne bestemmelse må forstås således, at de tilskud,
der er omfattet af artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a, skal indgå ved
opgørelsen af den årlige omsætning og dermed fradragsprocenten. Andre tilskud
kan imidlertid også indgå ved opgørelsen af den momspligtige omsætning og
dermed fradragsprocenten. Dette kræver dog, at medlemsstaterne har udnyttet
denne ret. I momsloven er der ikke eksplicit taget stilling til, om tilskud,
der ikke direkte er forbundet med transaktionens pris skal indgå i nævneren
ved
opgørelsen af fradragsprocenten. Således skal tilskud, der ikke direkte er
forbundet med transaktionens pris, ikke for danske virksomheder indgå ved
opgørelse af fradragsprocenten.
Told- og skatteregionen har nærmere anført, at statstilskuddet
er en del af vederlaget for levering af ydelser efter momslovens § 27, stk.
1,
1. pkt., jf. 6. momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a, hvorfor
tilskuddet skal medregnes ved opgørelsen af den delvise fradragsret. Regionen
har herved anført, at det følger af bestemmelsen i 6. momsdirektiv, at
beskatningsgrundlaget ved levering af goder og tjenesteydelser, bortset fra
de
under litra b), c) og d) omhandlede, er den samlede modværdi, som
leverandøren
eller tjenesteyderen modtager eller vil modtage af køberen, aftageren eller
tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte
forbundet med transaktionernes pris. Regionen har videre anført, at tilskud,
der er direkte forbundet med transaktionernes pris, indgår i
beskatningsgrundlaget. Modsætningsvis må det antages, at tilskud, der ikke
direkte er forbundet med transaktionernes pris, ikke indgår i
beskatningsgrundlaget. Endvidere fremgår det, at tilskud modtaget fra
tredjemand skal indgå i leverandørens beskatningsgrundlag, såfremt tilskuddet
er direkte forbundet med transaktionernes pris. Således er det ikke en
forudsætning, at tilskuddet gives i tilskudsgivers interesse.
Told- og skatteregionen har herefter anført, at det bl.a. er
afgørende for spørgsmålet om opgørelsen af den delvise fradragsret, om de
omhandlede statstilskud kan anses for at være direkte forbundet med
transaktionernes pris. Regionen har herved anført, at der er en direkte
sammenhæng mellem de modtagne statstilskud, og den pris skolen har fastsat
for
den udbudte undervisning. Regionen har herved henvist til Momsnævnets
afgørelse
nr. 908 fra 1985 og TfS 1999, 33, hvor en forening modtog EU-tilskud til
skolemælk. Landsskatteretten fandt, at tilskuddet gjorde, at mælken blev
leveret til en lavere pris end den sædvanlig pris, hvorfor tilskuddet skulle
indgå i afgiftsgrundlaget efter momslovens § 27, grundet den direkte
sammenhæng
mellem det modtagne tilskud og transaktionernes – den leverede mælks
– pris.
Regionen har herved anført, at Købmandsskolen leverer ydelser i form af
undervisning. En stor del af den undervisning, som skolen udbyder, indebærer
ingen deltagerbetaling. En forudsætning for at kunne udbyde undervisning uden
deltagerbetaling er, at de afholdte udgifter kan dækkes på anden vis, her
statstilskud. Der er således en meget nær sammenhæng mellem de modtagne
tilskud
og transaktionernes pris, idet undervisningsydelserne kun kan leveres uden
deltagerbetaling som følge af de modtagne statstilskud. En del af
undervisningen indebærer en vis deltagerbetaling – herunder eksempelvis
undervisning under Åben Uddannelse. Den lave deltagerbetaling suppleres af
statstilskud. Statstilskuddene er ganske enkelt forudsætningen for den lave
deltagerbetaling. Der er således en direkte sammenhæng mellem
deltagerbetalingen og de modtagne statstilskud. Regionen har endvidere
henvist
til Landsskatterettens kendelse i TfS 1998, 700, hvor tilskud til
husholdningsarbejde, som en virksomhed udførte for en forbruger på dennes
bopæl, blev anset som en del af vederlaget for virksomhedens levering af
serviceydelser til private husholdninger.
Told- og skatteregionen har endvidere anført, at statstilskuddet
kan anses som levering for varer/ydelser, hvis tilskuddet ydes enten i
forbrugerens eller tilskudsgiverens interesse, hvorved tilskuddet anses for
en
del af prisen for leverancen, og derfor er momspligtigt. Regionen har herved
anført, at Købmandsskolen – for at opnå retten til at modtage
statstilskuddene
– skal levere en specifik modydelse til Undervisningsministeren, hvorfor
tilskuddet uden tvivl skal medregnes til afgiftsgrundlaget. Regionen har
herved
henvist til §§ 1, 2, 19 og 20 i lovbekendtgørelse nr. 962 af 26/10 2000 om
erhvervsskoler.
Regionen har hertil bemærket, at det af § 1 fremgår, at det er
Undervisningsministeren, der dels godkender erhvervsskolerne, og dels
fastsætter regler om uddannelserne og adgangskravene hertil, dels fastsætter
regler om kvalitetskontrol samt kvalifikationskrav til lærere m.v. De nævnte
forhold indikerer klart, at skolen skal levere en specifik modydelse i form
af
en kvalificeret undervisning, hvor den kvalificerede undervisning skal
honorere
de fastsatte krav, for at skolen herved omfattes af lovens kapitel 3 om
statstilskud.
Vedrørende § 2 har regionen bemærket, at det bl.a. fremgår
heraf, at Undervisningsministeren dels tager stilling til konstaterede eller
forventede behov for antallet af erhvervsskoler, dels fastsætter vilkår for
godkendelse som erhvervsskole, herunder godkendelse af vedtægterne og
vedtægternes indhold, dels at ministeren kan tilbagekalde en godkendelse,
hvis
der ikke længere er behov for erhvervsskolen mv. Der ligger i de anførte
forhold en klar tilkendegivelse om, at Undervisningsministeren tager stilling
til samfundets behov for erhvervsskoler, der – set i sammenhæng med § 1
– skal
levere en modydelse i form af en kvalificeret undervisning, der opfylder de
specifikt
fastsatte krav. Såfremt behovet for erhvervsskolerne eksempelvis falder, er
konsekvensen, at nogle af erhvervsskolerne får tilbagekaldt deres
godkendelse,
hvorefter tilskuddene bortfalder, idet samfundet ikke længere har behov for
modydelsen, der består af en kvalificeret undervisning. På baggrund heraf kan
de af skolen modtagne statstilskud alene karakteriseres som værende levering
af
en ydelse mod vederlag, hvor statstilskuddet er en direkte eller indirekte
betaling for den leverede ydelse. Statstilskuddene skal derfor medregnes ved
opgørelse af afgiftsgrundlaget efter TfS 1995, 214, idet der i nærværende
sammenhæng er tale om, at der er et klart krav om en modydelse.
Vedrørende erhvervsskolelovens § 19 har regionen anført, at det
fremgår heraf, at skolen har en begrænset dispositionsret ved anvendelse af
de
samlede statslige tilskud og øvrige indtægter under et, idet skolen alene kan
disponere inden for sit formål, der efter lovens § 2, stk. 2, er underlagt
Undervisningsministerens bestemmelser om vilkår for godkendelse som
erhvervsskole, samt ministerens krav til vedtægternes indhold. Ydermere er
det
i § 19 udtrykkeligt bestemt, at skolen skal opfylde de bestemmelser, der
gælder
for de enkelte uddannelser mv. efter lovens § 1. Endvidere fremgår det af §
19,
at Undervisningsministeren har en klar hjemmel til – ved fastlæggelse af
tilskudssatser til uddannelserne og tilskud til fællesudgifter – at
fraregne
forventet elevbetaling, gebyrer samt indtægter ved driften. Som det fremgår
af
det nævnte er der – uagtet at der er tale om rammebevillinger – en
meget nær
sammenhæng mellem størrelsen af de ydede statstilskud og kravet om en
specifik
modydelse i form af forskellige kvalificerede undervisningsydelser.
Statstilskuddene skal således medregnes til afgiftsgrundlaget, idet
statstilskuddene direkte eller indirekte er betaling for de konkrete
modydelser.
Vedrørende erhvervsskolelovens § 20 har regionen anført, at det
klart fremgår heraf, at skolen skal levere en specifik modydelse i form af
undervisningsydelser. Det fremgår således af bestemmelsen, at såfremt skolen
ikke følger lovens bestemmelser, regler og aftaler udstedt i medfør af loven,
påbud i henhold til § 4, stk. 2, mv., kan Undervisningsministeren
tilbageholde
tilskud eller lade tilskud bortfalde helt eller delvist eller kræve tilskud
tilbagebetalt helt eller delvist. Betydningen heraf er, at såfremt modydelsen
ikke leveres i en tilfredsstillende grad, er konsekvensen, at skolen rammes
på
sin væsentligste indtægt – nemlig statstilskud i henhold til
erhvervsskoleloven.
Vedrørende bestemmelserne i erhvervsskoleloven har regionen
endelig anført, at der ikke er tvivl om, at skolen skal opfylde en lang række
bestemmelser for herved at opnå og bevare retten til statstilskud, og at
skolen
i den forbindelse skal levere en lang række modydelser bestående af en
specifik
og kvalificeret undervisning.
Vedrørende spørgsmålet, om der skal sondres mellem de forskellig
typer af statstilskud, har told- og skatteregionen anført, at der ikke skal
sondres mellem de enkelte tilskud, idet de enkelte tilskud medgår til sikring
af det overordnede formål med erhvervsskoleloven, der kan beskrives som
konkret
levering af kvalificerede undervisningsydelser, som opfylder samfundets behov
og krav hertil. Regionen har videre anført, at det forhold, at tilskuddene
gives som forskellig former for bloktilskud under Finanslovens § 20 ikke
efter
regionens opfattelse kan tillægges betydning, idet den retlige kvalifikation
af
de modtagne tilskud i forhold til momslovens bestemmelser skal afklares ved
en
fortolkning af det gældende lovgrundlag for erhvervsskoler.
Vedrørende spørgsmålet om begrebet ”statstilskud” skal fortolkes
ens efter momslovens og efter lønsumsafgiftsloven har regionen anført, at der
er væsentlige forskelle mellem momsloven og lønsumsafgiftsloven og den måde,
hvorpå de skal fortolkes, idet momsloven er baseret på de bagvedliggende
EU-direktiver udstedt af Rådet, hvorimod lønsumsafgiftsloven er udtryk for
intern dansk ret. Sagen skal således alene afgøres på baggrund af en
fortolkning af den gældende momslov under hensyntagen til de bagvedliggende
gældende direktiver. Told- og Skattestyrelsen har i SKM 2001.337TSS alene
taget
stilling til den lønsumsafgiftsmæssige behandling af statstilskuddene, hvor
det
på lønsumsafgiftsområdet aldrig har været hensigten, at erhvervsskolerne
skulle
betale lønsumsafgift. Regionen har herved henvist til lønsumsafgiftslovens §
2a, nr. 2, og bekendtgørelse af 5. juni 1999 om afgift af lønsum § 1, stk. 2.
Vedrørende spørgsmålet om behandlingen af højskolers
statstilskud har told- og skatteregionen anført, at det ikke er den årlige
finanslov, der er afgørende for, om der foreligger levering mod vederlag. Det
afgørende moment er sammenspillet mellem momslovens bestemmelser og det
gældende regelsæt for erhvervsskoler, der bl.a. omfatter lovbekendtgørelse
nr.
962 af 26. oktober 2000, bekendtgørelse om tilskudsbetaling og
regnskabsføring
ved erhvervsskoler nr. 1060 af 14. december 1994 og bekendtgørelse om ændring
af bekendtgørelse nr. 1145 af 21. december 1999.
Vedrørende spørgsmålet om praksisændring har told- og
skatteregionen anført, at afgørelsen ikke er udtryk for en praksisændring.
Regionen har herved henvist til Momsnævnets afgørelse i TfS 1995, 214, som
fastslog, at afgiftsgrundlaget skal fastsættes i overensstemmelse med
reglerne
i 6. momsdirektiv, at tilskud, der helt eller delvis kan anses som vederlag
for
varer/ydelser, skal medregnes til afgiftsgrundlaget, og at tilskuddet i disse
tilfælde skal være direkte eller indirekte betaling for varen/ydelsen, idet
der
af tilskudsmodtageren leveres en modydelse.
Told- og skatteregionen har endvidere gjort gældende, at såfremt
de modtagne tilskud ikke anses som vederlag for en leveret ydelse til
Undervisningsministeriet efter momslovens § 4, stk. 1, og at tilskuddene ikke
er direkte forbundet med transaktionernes pris efter momslovens § 27, stk. 1,
jf. 6. momsdirektiv artikel 11, punkt A, stk. 1. litra a, skal skolens
fradragsret begrænses efter momslovens § 38, stk. 2. Regionen har nærmere
anført, at statstilskuddene i denne situation må anses som vedrørende en af
Købmandsskolen drevet væsentlig aktivitet, der falder uden for momslovens
anvendelsesområde. Skolens fradragsret for moms af indkøb af fællesudgifter
skal derfor skønsmæssigt begrænses, idet der utvivlsomt er et meget
væsentligt
ressourcetræk vedrørende de omfattede indkøb, der kan henføres til den
væsentlige aktivitet, som falder uden for momslovens anvendelsesområde.
Regionen har herved henvist til Landsskatterettens kendelser offentliggjort i
SKM 2002.232 LSR, og TfS 2000, 828.
Endelig har told- og skatteregionen anført, at
neutralitetsprincippet sikrer, at afgiftsbyrden er fuldstændig neutral over
for
enhver økonomisk virksomhed, uanset denne virksomheds formål eller
resultater,
forudsat at sådan virksomhed i sig selv er momspligtig. Dette medfører –
såfremt tilskuddene ikke skal medregnes ved beregning af den delvise
fradragsret – at Købmandsskolen for årene 1995-1999 opnår en uberettiget
vinding, hvilket er klart stridende med neutralitetsprincippet, der alene
sikrer neutralitet for den del af virksomheden, der er momspligtig.
Købmandsskolens repræsentant har overfor Landsskatteretten
nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til refusion af moms- og
energiafgifter for perioden 1. juli 1995 til den 31. december 1999 med
10.467.436 kr.
Repræsentanten har til støtte for påstanden bl.a. anført, at
Købmandsskolen ikke skal medregne modtagne statstilskud i nævneren i den
brøk,
der anvendes ved beregningen af den delvise fradragsret efter momslovens §
38,
stk. 1. Statstilskuddene er generelle offentlige driftstilskud, der er ydet i
almenhedens interesse. Således er der ikke tale om en konkret betaling for
undervisning af en bestemt elev, men derimod alene et tilskud til dækning af
visse af skolens udgifter i forbindelse med lovreguleret
undervisningsaktivitet. Der er endvidere ikke hjemmel i den danske momslov
til
at lade disse momsfrie driftstilskud påvirke skolens momsfradragsret. Staten
har således ikke udnyttet en bestemmelse i artikel 19, stk. 1, i 6.
momsdirektiv, hvorefter medlemsstaterne kan lade andre end momspligtige
tilskud
påvirke en virksomheds fradragsret.
Repræsentanten har vedrørende TfS 1995, 214 anført, at denne
ikke begrunder en afgørelse om statstilskuds påvirkning af skolers
momsfradragsret, hvor der netop ikke udveksles varer/ydelser mellem staten og
skolen. Således leverer skolen ikke en modydelse til Undervisningsministeren
i
form af en specifik og kvalificeret undervisning. Staten stiller således blot
krav om, at de ydede driftstilskud også anvendes til det
”øremærkede”
undervisningsformål. Dette er typisk for alle statstilskud, og kan på ingen
måde statuere modydelse.
Repræsentanten har vedrørende karakteren af tilskuddene anført,
at Undervisningsministeriet i Rapport om taxameterstyring fra 1998 (ISBN
87-603-1287-4) har udmeldt følgende om fastsættelse af statstilskuddene:
”Ved takstfastsættelsen i Undervisningsministeriets
taxametersystemer indgår en række hensyn. Når institutionerne har stor frihed
til selv at tilrettelægge undervisningsprocessen, kan der ikke defineres
eksakte ”udgiftsbehov” pr. aktivitet, som grundlag for
takstfastsættelsen.
Taksterne er derfor i udgangspunktet ikke beregnede men – i princippet
–
politisk fastsatte størrelser, der afspejler prioriteringer og vurderinger af
reelle og grundlæggende forskelle mellem de forskelle aktiviteter.
Taxametertilskuddene udbetales som bloktilskud, og taksterne svarer derfor
ikke
nødvendigvis til de faktiske omkostninger ved de enkelte aktiviteter hver for
sig. Taksten er ens for alle, der producerer den pågældende aktivitet. Det
vil
sige, at individuelle omkostningsforhold på den enkelte institution ikke kan
lægges til grund ved takstfastsættelsen. Ved takstfastsættelsen etableres
typisk en struktur med forskellige takster for de forskellige aktiviteter
eller
aktivitetsområder.”
Repræsentanten har herved anført, at Undervisningsministeriet
udmåler bevillingerne til erhvervsskolerne ved brug af fire gennemgående
tilskud, nemlig grundtilskud, undervisningstaxameter, fællesudgiftstaxameter
og
bygningstaxameter. Disse tilskud udgør tilsammen 97 % af skolernes samlede
tilskudsbevilling (1998). Den enkelte skole modtager et grundtilskud som ikke
er aktivitetsafhængigt. Den økonomiske begrundelse for dette tilskud er
dækning
af de initiale omkostninger ved skolens drift. Undervisningstaxametret ydes
beregningsteknisk på grundlag af de elevtal, som ifølge ministeriets regler
er
tilskudsberettigede i det år, som tilskuddet ydes. Fællesudgiftstaxametret og
bygningstaxametret ydes begge beregningsteknisk på grundlag af de elevtal,
som
ifølge ministeriets regler var tilskudsberettigede året før tilskuddet ydes.
Det er ikke til alle skolens uddannelsesaktiviteter, at disse to tilskud
ydes.
Da tilskuddene ydes som bloktilskud med hjemmel i § 20 på den årlige
finanslov
er der altså tale om en generel støtteordning vedrørende nogle bestemte
lovregulerede undervisningsaktiviteter, og tilskuddene har alene til formål
at
sikre skolernes økonomiske fundament (driftstilskud) for denne almennyttige
aktivitet. Således er der ikke tale om et statstilskud, som kan anses for at
være betaling for selve undervisningsydelsen, idet tilskuddet ydes som en
forudsætning for opretholdelsen af undervisningsaktiviteten.
Repræsentanten har endvidere anført, at statstilskuddene i
lønsumsafgiftsmæssig henseende anses for at være ”rene”
driftstilskud.
Erhvervsskolerne er som følge heraf fritaget for at betale lønsumsafgift,
idet
over 50 % af skolernes driftsudgifter dækkes af offentlige tilskud, jf.
lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2. Reglerne om den lønsumsafgiftsmæssige
behandling af virksomheder, som overvejende finansieres af offentlige midler
fremgår af Told og Skats Lønsumsafgiftsvejledning afsnit B.3.3. Direkte
statstilskud (både refusionstilskud og rammetilskud) til drift af en
institution – f.eks. folkehøjskoler – betragtes som offentlige
tilskud, og ikke
som vederlag for en vare/ydelse. Told- og Skattestyrelsen har i SKM 2001.337
TSS af 10. september 2001 udmeldt, at tilskud til erhvervsskoler i
lønsumsafgiftsmæssig henseende er rammetilskud til skolens undervisning,
administration, ledelse og bygningsdrift mv. og ikke en betaling for en
konkret
modydelse. Den lønsumsafgiftsmæssige behandling af de omhandlede statstilskud
underbygger således påstanden om, at den momsmæssig behandling er den samme.
Begrebet ”statstilskud” skal fortolkes ens efter momsloven og
lønsumsafgiftsloven.
Repræsentanten har endelig anført, at skolens statstilskud i
momsmæssig henseende bør behandles efter samme retningslinjer som højskolers
statstilskud. Der er således tale om tilskud, der ydes efter samme principper
og med hjemmel i § 20 på den årlige finanslov.
Repræsentanten har vedrørende neutralitetsprincippet anført, at
momslovens § 38, stk. 1, bygger på 6. momsdirektivs artikel 17, stk. 5.
Direktivbestemmelsen giver dog mulighed for at anvende andre
fordelingsmetoder
end omsætningsfordelingen ved opgørelsen af fradragsretten, men at disse
alternative metoder ikke er implementeret i den danske momslov. Anvendelsen
af
omsætningsfordelingen sikrer i nærværende sag, at skolen ikke belastes af en
momsudgift på dens indkøb til brug for momspligtige aktiviteter, hvilket er
helt i overensstemmelse med momssystemet neutralitetsprincip. Det forhold at
omsætningsfordelingen resulterer i, at skolen over en årrække får et negativt
momstilsvar skyldes udelukkende, at man ikke i den danske momslov har
implementeret de muligheder for alternative opgørelses-/fradragsmetoder, som
findes i 6. momsdirektiv.
Til told- og skatteregionens anbringende om, at Købmandsskolen
skal opgøre fradragsretten efter momslovens § 38, stk. 2, har repræsentanten
anført, at der er tale om en praksisændring vedrørende statstilskuds
påvirkning
af momsfradragsretten, som kun kan få fremtidig virkning. Told- og Skats
anbringende medfører en kunstig sektorisk opdeling af skolens
undervisningsvirksomhed. Denne virksomhed udgør i økonomisk henseende mv. en
samlet momsfritaget driftsaktivitet. Den kunstige opdeling er ikke i
overensstemmelse med bestemmelserne i momslovens § 38, stk. 3, hvorefter der
alene kan ske sektorisk opdeling af virksomheden i det omfang denne har
forskelligartede driftsaktiviteter. Der er således ikke hjemmel til at kræve
sektorisk opdeling af en og samme driftsaktivitet. Momslovens § 38, stk. 2,
kan
alene bringes i anvendelse på indkøb, der anvendes til såvel
fradragsberettigede formål som til skolen uvedkommende formål.
Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at told- og
skatteregionens afgørelse stadfæstes i henhold til de af regionen anførte
grunde. Styrelsen har endvidere anført, at såfremt tilskuddene ikke indgår
ved
beregningen af den delvise fradragsret, skal Købmandsskolens fradragsret
opgøres efter momslovens § 38, stk. 2, således at der i første omgang udøves
et
skøn over udgifternes brug i virksomheden, og efterfølgende foretages endnu
et
skøn udøvet efter principperne i momslovens § 38, stk. 1, dvs. der henses til
omsætningsfordelingens mellem de momspligtige og de momsfrie aktiviteter i
virksomheden.
Landsskatteretten
udtaler:
Af momslovens § 38, stk. 1, fremgår, at for varer og ydelser,
som en registreret virksomhed anvender både til fradragsberettigede formål
efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for
den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den
registreringspligtige del af virksomheden. Ved opgørelse af omsætningen ses
bort fra omsætningsbeløb, der vedrører levering af investeringsgoder, som har
været benyttet i virksomheden. Som investeringsgoder anses maskiner, inventar
og andre driftsmidler, hvis salgspris ekskl. afgiften efter denne lov
overstiger 75.000 kr. Der ses endvidere bort fra omsætningsbeløb, som
vedrører
bitransaktioner vedrørende fast ejendom, og omsætningsbeløb, som hidrører fra
passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og
datterselskaber og mellem søsterselskaber, samt renteindtægter fra
købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i forbindelse med
virksomhedens salg og udlejning af egne varer.
Af den bagvedliggende direktivbestemmelse i 6. momsdirektiv
artikel 17, stk. 5 fremgår, at for så vidt angår goder og ydelser, som af en
afgiftspligtig person benyttes såvel til transaktioner, der giver ret til
fradrag i medfør af stk. 2 og 3, som til transaktioner, der ikke giver ret
til
fradrag, er fradrag kun tilladt for den del af merværdiafgiften, der
forholdsmæssigt svarer til beløbet for den førstnævnte form for
transaktioner.
Pro rata-satsen beregnes for samtlige transaktioner, som udføres af den
afgiftspligtige i overensstemmelse med artikel 19.
Af artikel 19, stk. 1, fremgår, at pro rata-satsen for det
fradrag, der er fastsat i artikel 17, stk. 5, første afsnit, fremkommer ved,
at
der opstilles en brøk, som:
-i tælleren har den samlede størrelse af den årlige omsætning,
merværdiafgiften ikke medregnet, i forbindelse med transaktioner, for hvilke
der er fradragsret i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3,
-i nævneren har den samlede størrelse af den årlige omsætning,
merværdiafgiften ikke medregnet, i forbindelse med de transaktioner, som er
opført i tælleren, samt i forbindelse med transaktioner, for hvilke der ikke
er
fradragsret; medlemsstaterne kan i nævneren endvidere medtage andre tilskud
end
de i artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), omhandlede.
Af artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), fremgår, at
beskatningsgrundlaget ved levering af goder og tjenesteydelser, bortset fra
de
under litra b), c) og d), omhandlede, er den samlede modværdi som
leverandøren
eller tjenesteyderen modtager eller vil modtage af køberen, aftageren eller
tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte
forbundet med transaktionernes pris.
Bestemmelsen er implementeret i dansk ret i momslovens § 27,
stk. 1, 1. pkt., hvorefter afgiftsgrundlaget ved levering af varer og ydelser
er vederlaget, heri ikke indbefattet afgiften efter denne lov.
Landsskatteretten finder, at de modtagne statstilskud i det
omfang de er vederlag for levering af ydelser, herunder evt. et tilskud der
er
direkte forbundet med transaktionernes pris, skal indgå i nævneren i den
brøk,
der anvendes ved opgørelse af den delvise fradragsret efter momslovens § 38,
stk. 1.
Af erhvervsskolelovens § 12, fremgår (jf. lovbkg. nr. 962 af 26.
oktober 2000), at Undervisningsministeren inden for en årlig ramme yder
tilskud
til skolens administration, ledelse og bygningsdrift efter stk. 2-8. Stk. 2.
Driftstilskuddet udgøres af et grundtilskud, der fastsættes på de årlige
finanslove, og et tilskud, der ydes ud fra den enkelte skoles antal årselever
og en takst pr. årselev. Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige
finanslove
for store grupper af uddannelser. Stk. 3. Undervisningsministeren yder
tillige
tilskud til erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer ud
fra antal årselever ved skolen og en takst pr elev fastsat på de årlige
finanslove for store grupper af uddannelser. Taksterne kan variere på
grundlag
af skolernes stedlige beliggenhed og fremmedkapitalandel.
Undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelse af antallet af
årselever
i henhold til stk. 2 og 3.
Af lovens § 14 fremgår, at skoler, der er godkendt efter § 1,
efter regler fastsat af undervisningsministeren kan opnå rammetilskud til de
direkte undervisningsudgifter for de i § 1 nævnte uddannelser, medmindre der
ydes tilskud efter de pågældende uddannelseslove.
Landsskatteretten finder, at de omhandlede tilskud, der ydes fra
Undervisningsministeriet til Købmandsskolen med hjemmel i erhvervsskolelovens
§
12, stk. 2, 1. pkt., 1. og 2. led, § 12, stk. 3, og § 14, stk. 1, ikke kan
anses som vederlag for levering af ydelser til Undervisningsministeriet. At
skolen ved undervisning af elever opfylder de betingelser, som er fastsat i
erhvervsskoleloven, og som i øvrigt er en betingelse for modtagelse af
tilskud,
medfører således ikke, at skolen kan anses at levere en ydelse til
Undervisningsministeriet.
Retten finder heller ikke, at tilskuddene kan anses som vederlag
for skolens levering af ydelser til skolens elever, idet tilskuddene ikke er
direkte forbundet med transaktionernes pris, jf. 6. momsdirektivs artikel 11,
punkt A, stk. 1, litra a).
Det fremgår således af punkt 4, i de almindelige bemærkninger
til lovforslag om erhvervsskoler (lovforslag L37 fremsat den 6. oktober
1988),
at en skole frit ville kunne disponere over sine samlede lovbundne tilskud og
rammetilskud til de tilskudsberettigede uddannelser og skoleformål under ét.
Af bemærkningerne til lovforslag om ændring af lov om
erhvervsskoler (lovforslag nr. L159, fremsat den 19. januar 1994) fremgår
ligeledes, at det nye lovforslag medfører, at skolernes frihed til at
disponere
over bevillinger udvides yderligere, ligesom der bliver mulighed for en mere
rationel drift af den enkelte skole og dermed en bedre udnyttelse af
statslige
bevillinger.
Der findes derfor ikke grundlag for at antage, at elevbetalingen
eller mangel herpå, er direkte forbundet med de ydede tilskud.
Tilskuddene findes som følge heraf ikke at skulle indgå i
nævneren ved opgørelse af den delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk.
1.
Landsskatteretten finder endvidere, at Købmandsskolens
aktiviteter med undervisning må anses som én integreret aktivitet, der efter
momslovens § 3, stk. 1, jf. 6. momsdirektivs artikel 4, må karakteriseres som
økonomisk virksomhed. Retten bemærker, at der således ikke er grundlag for at
udskille den del af undervisningen, for hvilken skolen ikke modtager
deltagerbetaling, som en særskilt aktivitet, der kan betegnes som
ikke-økonomisk virksomhed. Købmandsskolen har således ikke aktiviteter, der
kan
betegnes som ikke-økonomisk virksomhed, hvorfor momslovens § 38, stk. 2, ikke
finder anvendelse.
Med denne begrundelse ændres den af told- og skatteregionen
trufne afgørelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Delvis momsfradragsret i momsfritagen forening Retsinformation · 2. maj 2020
- Landsskatteretskendelse vedr. momsberegning af gebyrer i finansiel virksomhed. Momsgodtgørelse af el- og CO2-afgift. Salgsmoms af driftsmidler og af drift og vedligeholdelse af Home Banking system. Momsfradrag vedr. udtagning af varer vedr. kursusvirksomhed mv. Lønsumsafgift, feriepengeforpligtelser og intern omsætning med kursusvirksomhed. Retsinformation · 25. juli 2005
- Klagen omfatter besvarelsen af alle tre spørgsmål Landsskatteretten · 30. september 2008
- Landsskatteretskendelse veder. kantinemoms (skole) Retsinformation · 27. april 2005
- Moms ydelser udført for en kommune i form af tilbud til ledige efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke anset for momsfritaget social forsorg og bistand Retsinformation · 18. juli 2007
- Moms passiv kapitalanbringelse delvis fradragsret Retsinformation · 21. marts 2007
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt skole havde én samlet aktivitet, der bestod i undervisning, eller om skolen dels havde en aktivitet, der bestod i uddannelsen og dels en aktivitet, der bestod i kursusudbud Domsdatabasen · 4. juni 2024
- Forskellige spørgsmål i forbindelse med en skoles krav på tilbagebetaling af moms under henvisning til Landsskatterettens afgørelse i den såkaldte… Landsskatteretten · 27. november 2009
- Om momsfradragsretten for skolen og en særskilt registreret praktikordning, jf. momslovens § 3, stk. 3, og om momspligt for kursusvirksomhed, jf. momslovens §… Landsskatteretten · 17. november 2008
- Momslovens §§ 37 og 38 – opgørelsen af fradragsretten for moms af generalomkostninger afholdt af en (red.fjernet.profession1)skole SKM-databasen · 4. juni 2024
- Moms - skolers taxametertilskud fra staten - opgørelse af delvis fradragsret - tilbagebetaling - forældelse Retsinformation · 20. marts 2003
- Skolens anmodning om tilbagebetaling af afgifter som følge af Landsskatterettens kendelse i den såkaldte Købmandsskolesag og det efterfølgende TSS-cirkulære… Landsskatteretten · 19. december 2008