Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse veder. kantinemoms (skole)

KEN nr 9805 af 15/09/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet27. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse veder. kantinemoms (skole)

Klagen skyldes, at klageren er anset for

pligtig til at opgøre indgående afgift af indkøb til kantinedrift efter

momslovens § 38 efter en omsætningsfordeling, hvor modtagne statstilskud skal

medregnes ved opgørelsen af klagerens samlede omsætning.

Landsskatterettens afgørelse

Regionens afgørelse ændres.

Sagens oplysninger

Klageren (herefter benævnt skolen) er en

selvejende institution, som modtager offentlig støtte. Skolen har bl.a. til

formål

at tilbyde undervisning inden for erhvervsuddannelserne,

herunder også at drive indtægtsgivende

virksomhed, og har bl.a. tilknyttet et skolehjem til

undervisningsvirksomheden.

Optagelse af elever på skolehjemmet og

opkrævning af betaling for kost og logi m.v. er sket i henhold til

bekendtgørelse

om optagelse af elever på skolehjem og elevbetaling. Skolen har elever, der

enten ikke betaler for ophold, eller elever, der delvist betaler for ophold.

Skolehjemseleverne betaler ikke for den undervisning, de modtager på skolen.

Skolen har i den omhandlede periode

modtaget tilskud i henhold til den dagældende lov om erhvervsskoler, § 12,

stk.

2, 1. pkt., 1. og 2. led, § 12, stk. 3, og § 14, stk. 1. Hertil kommer mindre

tilskud vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser, hvilke tilskud i opbygning m.v.

efter det af repræsentanten oplyste svarer til de øvrige tilskud. Hvad angår

skolehjemmet

har skolen i perioden modtaget tilskud i henhold til § 13 i lov om

erhvervsskoler.

Læs alt

Skolen driver egen kantine, der betjener

såvel skolehjemselever som øvrige elever og ansatte m.fl. Værdien af

forplejningen til skolehjemselever, hvoraf skolen ikke opkræver moms,

registreres særskilt og bogføres på egen konto. Kantinens øvrige omsætning er

opdelt i almindeligt kantinesalg og salg i forbindelse med interne

arrangementer m.m.

Skolen har hidtil opgjort og afregnet

købs- og salgsmoms vedrørende kantinen efter den tidligere praksis vedrørende

kantinemoms. Salgsmomsen er således beregnet som 20 % af kantinens samlede

omsætning med fradrag af bespisning af skolehjemelever tillagt 11,58 %.

Købsmomsen er beregnet som 71,08 % af den beregnede salgsmoms.

Regionens afgørelse

Med virkning fra den 1. januar 2001 skal

skolen ved indkøb til såvel momspligtige som momsfri kantineaktiviteter

opgøre

fradrag for indgående moms efter momslovens § 38, stk. 1, efter en

omsætningsfordeling,

hvor modtagne statstilskud skal medregnes ved opgørelsen af skolens samlede

omsætning.

På baggrund af Landsskatterettens

kendelse af 22. december 1999 vedrørende tilbagebetaling af kantinemoms, er

den

tidligere anvendte særlige metode for opgørelse af momstilsvaret i

erhvervsskolers

kantiner, hvor der bespises såvel skolehjemselever som øvrige elever og

ansatte

m.fl., i sin helhed anset for bortfaldet. Der er således ikke længere en

begrundelse for at opretholde den særlige beregningsmåde for den udgående

moms,

der kunne beregnes som 20 % af omsætningen med et generelt tillæg på 11,58 %.

Samtidig må den særlige regel, hvorefter

købsmomsen i disse kantiner kunne opgøres som 71,08 % af det beregnede

salgsmomsbeløb også anses for bortfaldet. Da det kun er beregningsmetoden,

der

anses for bortfaldet, skal der fortsat ske en opdeling i disse kantiners

momsfri bespisning af skolehjemselever og momspligtige salg til andre elever,

lærer m.fl.

Regionen anser ikke bortfaldet af den

tidligere anvendte særlige beregningsmetode i erhvervsskoler for en ændring

af

tidligere gældende praksis, der berettiger til en særlig fremadrettet frist

for

ikrafttrædelse. Der er herved lagt til grund, at Told- og Skattestyrelsen ved

udstedelse af cirkulære nr. 7 af 7. marts 2001, åbnede mulighed for, at

virksomhederne kunne søge den for meget betalte kantinemoms tilbagebetalt

tilbage til 1. oktober 1994, herunder mulighed for regulering af ikke

tidligere

beregnet momsfradrag, jf. cirkulærets pkt. 7. Ønsker en virksomhed således

regulering af for meget betalt salgsmoms, må den tilsvarende også regulere

for

konsekvenserne af en ændret beregning af købsmomsen, og særligt når denne er

beregnet på grundlag af den oprindeligt opgjorte salgsmoms.

Reglerne om udtagning efter momslovens §

5 anses ikke for at kunne bringes i anvendelse i forbindelse med skolens

bespisning af skolehjemselever. Der er herved lagt til grund, at skolen

allerede

på tidspunktet for indkøbet til brug for kantinens drift er vidende om, at

udgiften udgør en fællesudgift til anvendelse for såvel den momsfri

bespisning

af skolehjemselever som et momspligtigt salg til øvrige elever, ansatte m.fl.

Sådanne indkøb, som anvendes til både fradragsberettigede formål efter § 37

og

til andre formål i virksomheden, skal behandles efter reglerne i lovens § 38,

stk. 1, hvorefter der alene er delvis fradragsret ud fra en

omsætningsfordeling.

Yderligere anses den servering m.m., der

sker i skolens kantine for levering af tjenesteydelser, jf. herved

EU-domstolens dom i sagen C-231/94 Faaborg-Gelting-Linien A/S. Reglen om

udtagning i momslovens § 5, stk. 1, vedrører alene varer, og reglen i § 5,

stk.

3, finder endvidere ikke anvendelse, da bespisning af skolehjemseleverne ikke

kan siges at være et til skolen uvedkommende formål.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har principalt fremsat

påstand om, at skolen har fuld fradragsret for moms ved indkøb af mad- og

drikkevarer,

der anvendes til produktion af varer, som dels videresælges med moms, og dels

udtages til brug for de momsfrie undervisningsaktiviteter. Samtidig hermed

skal

der dog ved udtagningen betales moms af værdien af de udtagne varer, hvorved

der i princippet sker en tilbageførsel af den moms, der er fratrukket ved

indkøbet af råvarerne til de udtagne varer.

Subsidiært er der fremsat påstand om, at

en eventuel fastholdelse af regionens afgørelse tidligst skal have virkning

fra

1. januar 2003.

Det er vedrørende den principale påstand

bl.a. anført, at det hidtidige momsfradrag på varer medgået til det

momspligtige varesalg i princippet er i overensstemmelse med momslovens

bestemmelser. Skolen indkøber således råvarer m.v. til brug for fremstilling

af

madvarer, som herefter primært sælges med moms til dagskoleelever.

En mindre del af de producerede madvarer

videresælges dog ikke, men udtages derimod af skolen til brug for den

momsfrie

undervisning, som inkluderer bespisning af skolehjemselever. Der er således

ikke tale om, at skolen leverer en kantineydelse til sig selv, men at der

blot

udtages færdigproducerede mad- og drikkevarer til brug for en momsfri

undervisningsydelse.

At der er tale om levering af varer og ikke ydelser fremgår af EF-domstolens

dom i sagen C-231/94 (Faaborg-Gelting Linien A/S), idet ingen af de i dommen

nævnte karakteristika er tilstede i denne sag.

Momsen på indkøbet af mad- og drikkevarer

kan fratrækkes fuldt ud, idet de fuldt ud anvendes til brug for momspligtige

leverancer. Efter momslovens § 4 skal der betales moms af leverancer af varer

og ydelser mod betaling. Særskilt salg af mad- og drikkevarer til elever og

lærere m.fl. skal således momses.

Som leverancer mod vederlag sidestilles

bl.a. udtagning af varer til ikke fradragsberettiget anvendelse (momsfri

undervisning), når der er opnået fuld eller delvis momsfradrag ved indkøb,

fremstilling m.v. af de pågældende varer, jf. momslovens § 5, stk. 1.

Udtagning

af varer til brug for de momsfrie undervisningsydelser skal således

sidestilles

med en momspligtig vareleverance, og der er derfor fuld fradragsret for moms

af

de direkte relaterede vareindkøb, jf. momslovens § 37.

Ved udtagningen skal der betales moms af

varernes værdi, og der sker herved en tilbageførsel af den tidligere

fratrukne

moms vedrørende de udtagne varer. Det momsmæssige nettoresultat vedrørende

indkøb af varer til videresalg/udtagning giver således det samme resultat som

den i ansøgningsperioden anvendte metode.

Det fælles momssystem har bl.a. til

formål at sikre, at momsen af indkøb til brug for momspligtige aktiviteter er

neutral for de momsregistrerede virksomheder. Regionens afgørelse vil i givet

fald medføre, at skolen betaler moms af ca. 65 % af de udleverede mad- og

drikkevarer m.v., men at skolen kun kan fratrække moms af ca. 5 % af det

dertil

medgåede vareforbrug. Med dette resultat er momsens neutralitet på ingen måde

sikret.

Til støtte for den subsidiære påstand er

det bl.a. anført, at skolen indtil regionens afgørelse af 25. juni 2002 har

fulgt de af ToldSkat offentligt udmeldte retningslinier for opgørelse af

salgs-

og købsmoms i skolehjemskantiner.

Regionens afgørelse er en ændring af

hidtidig praksis på området og sker samtidig med tilbagevirkende kraft fra 1.

januar 2001. En ændring af hidtidig praksis kan – idet omfang der er

tale om en

bebyrdende ændring – kun få fremadrettet virkning og skal samtidig gives

med et

passende varsel, således at skolen administrativt og økonomisk har mulighed

for

at indrette sig efter de nye retningslinier. Der er i den forbindelse bl.a.

henvist til Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 2003-20, til Vestre

Landsrets dom af 18. oktober 1996, TfS 1996.838, og til spørgsmål nr. S 2103

af

16. marts 2001 til skatteministeren og hans svar af 22. marts 2001.

Told- og Skattestyrelsen har på intet

tidspunkt klart tilkendegivet en ændring af hidtidig praksis for opgørelse af

købsmoms i skolehjemskantiner. Først i SKM2003.322 TSS om fradragsret for

moms

ved bespisning af forretningsforbindelser nævnes, at skoler med

skolehjemselever som udgangspunkt skal opgøre fradragsretten for moms på

indkøb

af madvarer efter omsætningsfordelingen (nu ekskl. statstilskud).

Styrelsen tilkendegiver dog samtidig, at

skolerne i stedet kan vælge at udskille vareindkøbene, således at der sker en

opdeling på indkøb til skolehjemselever (ingen fradragsret) og indkøb til

momspligtigt

kantinesalg (fuld fradragsret). Klageren har ikke med tilbagevirkende kraft

mulighed

for at opdele indkøbene som udmeldt af styrelsen, idet man hidtil har gjort

brug af de tidligere ikke tilbagetrukne retningslinier fra styrelsen. Der er

i

den forbindelse bl.a. henvist til brev af 13. november 1978 fra det daværende

Direktorat for Toldvæsenet til Erhvervsskolernes Skolehjemsudvalg, til

skolehjemsudvalgets skrivelse til skolehjemmene fra 1979 og til Toldvæsenets

vejledning fra oktober 1983.

Landsskatterettens bemærkninger og

begrundelse

Efter momslovens § 37 kan registrerede

virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms fradrage

momsen

for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes

til

brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget efter momslovens §

13.

Efter momslovens § 38, stk. 1, kan en

registreret virksomhed for varer og ydelser, som anvendes både til

fradragsberettigede

formål og til andre formål i virksomheden, foretage fradrag for den del, der

forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registrerede del af

virksomheden.

Retten bemærker, at der er tale om én

samlet aktivitet i form af kantinedrift, men således at virksomheden både

foretager momspligtige og i medfør af momslovens § 13 momsfritagne

leverancer.

Indkøbene til kantinevirksomheden sker derfor med henblik på anvendelse både

til fradragsberettigede formål og til andre formål i virksomheden.

Det følger derfor af momslovens § 38,

stk. 1, at skolen alene har delvist fradrag for indkøb til brug for

kantineaktiviteten, idet indkøbene ikke udelukkende kan anses for anvendt til

brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Retten finder, at det derfor er med

rette, at regionen har fundet, at virksomheden skal opgøre fradrag for indkøb

m.v. til brug for kantineaktiviteten efter momslovens § 38, stk. 1.

Repræsentantens påstand om, at skolen har fuldt fradrag efter momslovens §

37,

stk. 1, af indkøb m.v. til brug for kantineaktiviteten, kan derfor ikke tages

til følge.

Det følger af momslovens § 5, stk. 1, at

udtagning, herunder anvendelse, af varer fra virksomheden, såfremt der er

opnået fuldt eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v., af de

pågældende

varer, sidestilles med levering mod vederlag. Det gælder, når udtagningen

sker

til privat brug for virksomhedens indehaver eller for dennes personale eller

til

vederlagsfri overdragelse eller i øvrigt til formål, som ikke vedrører den

registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser. Dog

sidestilles

udtagning af reklameartikler og lign. til en værdi af mindre end 100 kr.

ekskl.

afgift og vareprøver ikke med en levering.

Det følger af momslovens § 5, stk. 3, at

udtagning af ydelser til privat brug for virksomhedens indehaver eller til

dennes personale eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende formål

sidestilles med levering mod vederlag.

EF-domstolen fandt i sagen C-231/94

(Faaborg-Gelting Linien A/S), at restaurationsvirksomhed i henhold til 6.

momsdirektiv skulle anses for at udgøre tjenesteydelser. Af dommens præmisser

13 og 14 fremgår følgende:

”13. Det bemærkes, at levering af

spisevarer og drikkevarer til umiddelbar indtagelse på stedet er resultatet

af

en række tjenesteydelser, der omfatter alt fra tilberedningen af maden, til

den

faktisk serveres, hvortil kommer, at der stilles en infrastruktur til

rådighed

for gæsten, der omfatter såvel restaurationslokalet med tilhørende lokaler

(garderobe osv.) som møbler og service. De personer, der konkret er

beskæftiget

med restaurationsvirksomheden, skal i påkommende tilfælde dække bord, rådgive

gæsten og give denne oplysninger om retterne eller om drikkevarerne, servere

ved bordet og endelig tage af bordet.

14. Det fremgår heraf, at

restaurationsvirksomhed karakteriseres af en række omstændigheder og

handlinger, af hvilke levering af næringsmidler kun udgør ét led, og som i

overvejende grad består af tjenesteydelser. Restaurationsvirksomhed bør

derfor

anses for at være en tjenesteydelse i sjette direktiv artikel 6, stk.

1’s

forstand. Det modsatte er derimod tilfældet, såfremt transaktionen vedrører

spisevarer, der sælges ”ud af huset”, hvortil der ikke er knyttet

tjenesteydelser, der skal ledsage indtagelse på stedet i passende

omgivelser.”

Retten må under hensyn til denne dom

efter en samlet vurdering lægge til grund, at skolens momsfritagne del af

kantineaktiviteten

består i levering af ydelser og ikke varer. Selv om skolen til dels i den

henseende foretager vederlagsfri leveringer, jf. nedenfor, finder retten

således ikke, at der skal betales udtagningsmoms i forbindelse med disse

leveringer,

jf. herved momslovens § 5, stk. 1 og stk. 3, modsætningsvist, uanset der er

opnået delvist fradrag ved indkøb.

Hvad angår den subsidiære påstand

bemærker retten bl.a., at Landsskatterettens kendelse af 22. december 1999

vedrørende kantinemoms er offentliggjort i TfS 2000.101. Allerede under

hensyn

hertil finder retten ikke, at regionens afgørelse, der har virkning fra den

1.

januar 2001, er udtryk for en ændring af praksis med tilbagevirkende kraft.

Regionens afgørelse stadfæstes derfor på

dette punkt.

Hvad angår opgørelsen af den samlede

omsætning i henhold til momslovens § 38, stk. 1, bemærker retten, at

Landsskatteretten

ved en afgørelse offentliggjort i SKM2003.43.LSR / TfS 2003, nr. 183, i et

lignende tilfælde har taget stilling til spørgsmålet for så vidt angår en

række

af de offentlige tilskud, skolen har oppebåret.

Retten finder under hensyn hertil, at de

tilskud, som skolen har opnået i henhold til § 12, stk. 1, 1. pkt., 1. og 2.

led, § 13, stk. 3, og § 14, stk. 1, i den dagældende lov om erhvervsskoler,

ikke skal medregnes ved opgørelsen af skolens samlede omsætning.

Hvad angår tilskud til skolehjem fremgår

følgende af § 13 i den dagældende lov om erhvervsskoler:

”§ 13. Undervisningsministeren kan yde

tilskud til skolehjem, såfremt skolehjemmet drives af en skole godkendt efter

§

1 eller af en selvejende institution og er bolig for elever i

tilskudsberettigede uddannelser.

Stk. 2. Undervisningsministeren

fastsætter regler om optagelse af elever og om elevernes betaling for kost og

logi på skolehjem, herunder betaling fra andre elever i erhvervsuddannelser.

Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 fastsættes

ud fra skolehjemmets antal skolehjemsårselever og en takst pr.

skolehjemsårselev, der fastsættes på de årlige finanslove, for forskellige

grupper af elever. Skolehjemselever, der betaler fuld pris for benyttelse af

skolehjemmet

i henhold til regler fastsat efter stk. 2, indgår ikke i tilskudsberegningen.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan

fastsætte regler om kvalitetskrav til skolehjem.”

Efter erhvervsskolelovens § 19 kan

skoler omfattet af loven frit inden for deres formål disponere over statslige

tilskud og andre indtægter. Da skolen er godkendt som erhvervsskole efter §

1,

stk. 1, i den dagældende erhvervsskolelov, må det antages, at skolen også

frit

har kunnet disponere over de tilskud, der er ydet i henhold til § 13. Disse

tilskud kan således ikke anses for tredjemandsbetaling for skolens levering

af

kost og logi til eleverne. Tilskuddene skal således ikke indgå ved opgørelsen

af den delvise fradragsret efter § 38, stk. 1.

Regionens afgørelse ændres derfor på dette

punkt.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter