Landsskatteretskendelse veder. kantinemoms (skole)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse veder. kantinemoms (skole)
Klagen skyldes, at klageren er anset for
pligtig til at opgøre indgående afgift af indkøb til kantinedrift efter
momslovens § 38 efter en omsætningsfordeling, hvor modtagne statstilskud skal
medregnes ved opgørelsen af klagerens samlede omsætning.
Landsskatterettens afgørelse
Regionens afgørelse ændres.
Sagens oplysninger
Klageren (herefter benævnt skolen) er en
selvejende institution, som modtager offentlig støtte. Skolen har bl.a. til
formål
at tilbyde undervisning inden for erhvervsuddannelserne,
herunder også at drive indtægtsgivende
virksomhed, og har bl.a. tilknyttet et skolehjem til
undervisningsvirksomheden.
Optagelse af elever på skolehjemmet og
opkrævning af betaling for kost og logi m.v. er sket i henhold til
bekendtgørelse
om optagelse af elever på skolehjem og elevbetaling. Skolen har elever, der
enten ikke betaler for ophold, eller elever, der delvist betaler for ophold.
Skolehjemseleverne betaler ikke for den undervisning, de modtager på skolen.
Skolen har i den omhandlede periode
modtaget tilskud i henhold til den dagældende lov om erhvervsskoler, § 12,
stk.
2, 1. pkt., 1. og 2. led, § 12, stk. 3, og § 14, stk. 1. Hertil kommer mindre
tilskud vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser, hvilke tilskud i opbygning m.v.
efter det af repræsentanten oplyste svarer til de øvrige tilskud. Hvad angår
skolehjemmet
har skolen i perioden modtaget tilskud i henhold til § 13 i lov om
erhvervsskoler.
Læs alt
Skolen driver egen kantine, der betjener
såvel skolehjemselever som øvrige elever og ansatte m.fl. Værdien af
forplejningen til skolehjemselever, hvoraf skolen ikke opkræver moms,
registreres særskilt og bogføres på egen konto. Kantinens øvrige omsætning er
opdelt i almindeligt kantinesalg og salg i forbindelse med interne
arrangementer m.m.
Skolen har hidtil opgjort og afregnet
købs- og salgsmoms vedrørende kantinen efter den tidligere praksis vedrørende
kantinemoms. Salgsmomsen er således beregnet som 20 % af kantinens samlede
omsætning med fradrag af bespisning af skolehjemelever tillagt 11,58 %.
Købsmomsen er beregnet som 71,08 % af den beregnede salgsmoms.
Regionens afgørelse
Med virkning fra den 1. januar 2001 skal
skolen ved indkøb til såvel momspligtige som momsfri kantineaktiviteter
opgøre
fradrag for indgående moms efter momslovens § 38, stk. 1, efter en
omsætningsfordeling,
hvor modtagne statstilskud skal medregnes ved opgørelsen af skolens samlede
omsætning.
På baggrund af Landsskatterettens
kendelse af 22. december 1999 vedrørende tilbagebetaling af kantinemoms, er
den
tidligere anvendte særlige metode for opgørelse af momstilsvaret i
erhvervsskolers
kantiner, hvor der bespises såvel skolehjemselever som øvrige elever og
ansatte
m.fl., i sin helhed anset for bortfaldet. Der er således ikke længere en
begrundelse for at opretholde den særlige beregningsmåde for den udgående
moms,
der kunne beregnes som 20 % af omsætningen med et generelt tillæg på 11,58 %.
Samtidig må den særlige regel, hvorefter
købsmomsen i disse kantiner kunne opgøres som 71,08 % af det beregnede
salgsmomsbeløb også anses for bortfaldet. Da det kun er beregningsmetoden,
der
anses for bortfaldet, skal der fortsat ske en opdeling i disse kantiners
momsfri bespisning af skolehjemselever og momspligtige salg til andre elever,
lærer m.fl.
Regionen anser ikke bortfaldet af den
tidligere anvendte særlige beregningsmetode i erhvervsskoler for en ændring
af
tidligere gældende praksis, der berettiger til en særlig fremadrettet frist
for
ikrafttrædelse. Der er herved lagt til grund, at Told- og Skattestyrelsen ved
udstedelse af cirkulære nr. 7 af 7. marts 2001, åbnede mulighed for, at
virksomhederne kunne søge den for meget betalte kantinemoms tilbagebetalt
tilbage til 1. oktober 1994, herunder mulighed for regulering af ikke
tidligere
beregnet momsfradrag, jf. cirkulærets pkt. 7. Ønsker en virksomhed således
regulering af for meget betalt salgsmoms, må den tilsvarende også regulere
for
konsekvenserne af en ændret beregning af købsmomsen, og særligt når denne er
beregnet på grundlag af den oprindeligt opgjorte salgsmoms.
Reglerne om udtagning efter momslovens §
5 anses ikke for at kunne bringes i anvendelse i forbindelse med skolens
bespisning af skolehjemselever. Der er herved lagt til grund, at skolen
allerede
på tidspunktet for indkøbet til brug for kantinens drift er vidende om, at
udgiften udgør en fællesudgift til anvendelse for såvel den momsfri
bespisning
af skolehjemselever som et momspligtigt salg til øvrige elever, ansatte m.fl.
Sådanne indkøb, som anvendes til både fradragsberettigede formål efter § 37
og
til andre formål i virksomheden, skal behandles efter reglerne i lovens § 38,
stk. 1, hvorefter der alene er delvis fradragsret ud fra en
omsætningsfordeling.
Yderligere anses den servering m.m., der
sker i skolens kantine for levering af tjenesteydelser, jf. herved
EU-domstolens dom i sagen C-231/94 Faaborg-Gelting-Linien A/S. Reglen om
udtagning i momslovens § 5, stk. 1, vedrører alene varer, og reglen i § 5,
stk.
3, finder endvidere ikke anvendelse, da bespisning af skolehjemseleverne ikke
kan siges at være et til skolen uvedkommende formål.
Klagerens påstand og argumenter
Repræsentanten har principalt fremsat
påstand om, at skolen har fuld fradragsret for moms ved indkøb af mad- og
drikkevarer,
der anvendes til produktion af varer, som dels videresælges med moms, og dels
udtages til brug for de momsfrie undervisningsaktiviteter. Samtidig hermed
skal
der dog ved udtagningen betales moms af værdien af de udtagne varer, hvorved
der i princippet sker en tilbageførsel af den moms, der er fratrukket ved
indkøbet af råvarerne til de udtagne varer.
Subsidiært er der fremsat påstand om, at
en eventuel fastholdelse af regionens afgørelse tidligst skal have virkning
fra
1. januar 2003.
Det er vedrørende den principale påstand
bl.a. anført, at det hidtidige momsfradrag på varer medgået til det
momspligtige varesalg i princippet er i overensstemmelse med momslovens
bestemmelser. Skolen indkøber således råvarer m.v. til brug for fremstilling
af
madvarer, som herefter primært sælges med moms til dagskoleelever.
En mindre del af de producerede madvarer
videresælges dog ikke, men udtages derimod af skolen til brug for den
momsfrie
undervisning, som inkluderer bespisning af skolehjemselever. Der er således
ikke tale om, at skolen leverer en kantineydelse til sig selv, men at der
blot
udtages færdigproducerede mad- og drikkevarer til brug for en momsfri
undervisningsydelse.
At der er tale om levering af varer og ikke ydelser fremgår af EF-domstolens
dom i sagen C-231/94 (Faaborg-Gelting Linien A/S), idet ingen af de i dommen
nævnte karakteristika er tilstede i denne sag.
Momsen på indkøbet af mad- og drikkevarer
kan fratrækkes fuldt ud, idet de fuldt ud anvendes til brug for momspligtige
leverancer. Efter momslovens § 4 skal der betales moms af leverancer af varer
og ydelser mod betaling. Særskilt salg af mad- og drikkevarer til elever og
lærere m.fl. skal således momses.
Som leverancer mod vederlag sidestilles
bl.a. udtagning af varer til ikke fradragsberettiget anvendelse (momsfri
undervisning), når der er opnået fuld eller delvis momsfradrag ved indkøb,
fremstilling m.v. af de pågældende varer, jf. momslovens § 5, stk. 1.
Udtagning
af varer til brug for de momsfrie undervisningsydelser skal således
sidestilles
med en momspligtig vareleverance, og der er derfor fuld fradragsret for moms
af
de direkte relaterede vareindkøb, jf. momslovens § 37.
Ved udtagningen skal der betales moms af
varernes værdi, og der sker herved en tilbageførsel af den tidligere
fratrukne
moms vedrørende de udtagne varer. Det momsmæssige nettoresultat vedrørende
indkøb af varer til videresalg/udtagning giver således det samme resultat som
den i ansøgningsperioden anvendte metode.
Det fælles momssystem har bl.a. til
formål at sikre, at momsen af indkøb til brug for momspligtige aktiviteter er
neutral for de momsregistrerede virksomheder. Regionens afgørelse vil i givet
fald medføre, at skolen betaler moms af ca. 65 % af de udleverede mad- og
drikkevarer m.v., men at skolen kun kan fratrække moms af ca. 5 % af det
dertil
medgåede vareforbrug. Med dette resultat er momsens neutralitet på ingen måde
sikret.
Til støtte for den subsidiære påstand er
det bl.a. anført, at skolen indtil regionens afgørelse af 25. juni 2002 har
fulgt de af ToldSkat offentligt udmeldte retningslinier for opgørelse af
salgs-
og købsmoms i skolehjemskantiner.
Regionens afgørelse er en ændring af
hidtidig praksis på området og sker samtidig med tilbagevirkende kraft fra 1.
januar 2001. En ændring af hidtidig praksis kan – idet omfang der er
tale om en
bebyrdende ændring – kun få fremadrettet virkning og skal samtidig gives
med et
passende varsel, således at skolen administrativt og økonomisk har mulighed
for
at indrette sig efter de nye retningslinier. Der er i den forbindelse bl.a.
henvist til Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 2003-20, til Vestre
Landsrets dom af 18. oktober 1996, TfS 1996.838, og til spørgsmål nr. S 2103
af
16. marts 2001 til skatteministeren og hans svar af 22. marts 2001.
Told- og Skattestyrelsen har på intet
tidspunkt klart tilkendegivet en ændring af hidtidig praksis for opgørelse af
købsmoms i skolehjemskantiner. Først i SKM2003.322 TSS om fradragsret for
moms
ved bespisning af forretningsforbindelser nævnes, at skoler med
skolehjemselever som udgangspunkt skal opgøre fradragsretten for moms på
indkøb
af madvarer efter omsætningsfordelingen (nu ekskl. statstilskud).
Styrelsen tilkendegiver dog samtidig, at
skolerne i stedet kan vælge at udskille vareindkøbene, således at der sker en
opdeling på indkøb til skolehjemselever (ingen fradragsret) og indkøb til
momspligtigt
kantinesalg (fuld fradragsret). Klageren har ikke med tilbagevirkende kraft
mulighed
for at opdele indkøbene som udmeldt af styrelsen, idet man hidtil har gjort
brug af de tidligere ikke tilbagetrukne retningslinier fra styrelsen. Der er
i
den forbindelse bl.a. henvist til brev af 13. november 1978 fra det daværende
Direktorat for Toldvæsenet til Erhvervsskolernes Skolehjemsudvalg, til
skolehjemsudvalgets skrivelse til skolehjemmene fra 1979 og til Toldvæsenets
vejledning fra oktober 1983.
Landsskatterettens bemærkninger og
begrundelse
Efter momslovens § 37 kan registrerede
virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms fradrage
momsen
for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes
til
brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget efter momslovens §
13.
Efter momslovens § 38, stk. 1, kan en
registreret virksomhed for varer og ydelser, som anvendes både til
fradragsberettigede
formål og til andre formål i virksomheden, foretage fradrag for den del, der
forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registrerede del af
virksomheden.
Retten bemærker, at der er tale om én
samlet aktivitet i form af kantinedrift, men således at virksomheden både
foretager momspligtige og i medfør af momslovens § 13 momsfritagne
leverancer.
Indkøbene til kantinevirksomheden sker derfor med henblik på anvendelse både
til fradragsberettigede formål og til andre formål i virksomheden.
Det følger derfor af momslovens § 38,
stk. 1, at skolen alene har delvist fradrag for indkøb til brug for
kantineaktiviteten, idet indkøbene ikke udelukkende kan anses for anvendt til
brug for virksomhedens momspligtige leverancer.
Retten finder, at det derfor er med
rette, at regionen har fundet, at virksomheden skal opgøre fradrag for indkøb
m.v. til brug for kantineaktiviteten efter momslovens § 38, stk. 1.
Repræsentantens påstand om, at skolen har fuldt fradrag efter momslovens §
37,
stk. 1, af indkøb m.v. til brug for kantineaktiviteten, kan derfor ikke tages
til følge.
Det følger af momslovens § 5, stk. 1, at
udtagning, herunder anvendelse, af varer fra virksomheden, såfremt der er
opnået fuldt eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v., af de
pågældende
varer, sidestilles med levering mod vederlag. Det gælder, når udtagningen
sker
til privat brug for virksomhedens indehaver eller for dennes personale eller
til
vederlagsfri overdragelse eller i øvrigt til formål, som ikke vedrører den
registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser. Dog
sidestilles
udtagning af reklameartikler og lign. til en værdi af mindre end 100 kr.
ekskl.
afgift og vareprøver ikke med en levering.
Det følger af momslovens § 5, stk. 3, at
udtagning af ydelser til privat brug for virksomhedens indehaver eller til
dennes personale eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende formål
sidestilles med levering mod vederlag.
EF-domstolen fandt i sagen C-231/94
(Faaborg-Gelting Linien A/S), at restaurationsvirksomhed i henhold til 6.
momsdirektiv skulle anses for at udgøre tjenesteydelser. Af dommens præmisser
13 og 14 fremgår følgende:
”13. Det bemærkes, at levering af
spisevarer og drikkevarer til umiddelbar indtagelse på stedet er resultatet
af
en række tjenesteydelser, der omfatter alt fra tilberedningen af maden, til
den
faktisk serveres, hvortil kommer, at der stilles en infrastruktur til
rådighed
for gæsten, der omfatter såvel restaurationslokalet med tilhørende lokaler
(garderobe osv.) som møbler og service. De personer, der konkret er
beskæftiget
med restaurationsvirksomheden, skal i påkommende tilfælde dække bord, rådgive
gæsten og give denne oplysninger om retterne eller om drikkevarerne, servere
ved bordet og endelig tage af bordet.
14. Det fremgår heraf, at
restaurationsvirksomhed karakteriseres af en række omstændigheder og
handlinger, af hvilke levering af næringsmidler kun udgør ét led, og som i
overvejende grad består af tjenesteydelser. Restaurationsvirksomhed bør
derfor
anses for at være en tjenesteydelse i sjette direktiv artikel 6, stk.
1’s
forstand. Det modsatte er derimod tilfældet, såfremt transaktionen vedrører
spisevarer, der sælges ”ud af huset”, hvortil der ikke er knyttet
tjenesteydelser, der skal ledsage indtagelse på stedet i passende
omgivelser.”
Retten må under hensyn til denne dom
efter en samlet vurdering lægge til grund, at skolens momsfritagne del af
kantineaktiviteten
består i levering af ydelser og ikke varer. Selv om skolen til dels i den
henseende foretager vederlagsfri leveringer, jf. nedenfor, finder retten
således ikke, at der skal betales udtagningsmoms i forbindelse med disse
leveringer,
jf. herved momslovens § 5, stk. 1 og stk. 3, modsætningsvist, uanset der er
opnået delvist fradrag ved indkøb.
Hvad angår den subsidiære påstand
bemærker retten bl.a., at Landsskatterettens kendelse af 22. december 1999
vedrørende kantinemoms er offentliggjort i TfS 2000.101. Allerede under
hensyn
hertil finder retten ikke, at regionens afgørelse, der har virkning fra den
1.
januar 2001, er udtryk for en ændring af praksis med tilbagevirkende kraft.
Regionens afgørelse stadfæstes derfor på
dette punkt.
Hvad angår opgørelsen af den samlede
omsætning i henhold til momslovens § 38, stk. 1, bemærker retten, at
Landsskatteretten
ved en afgørelse offentliggjort i SKM2003.43.LSR / TfS 2003, nr. 183, i et
lignende tilfælde har taget stilling til spørgsmålet for så vidt angår en
række
af de offentlige tilskud, skolen har oppebåret.
Retten finder under hensyn hertil, at de
tilskud, som skolen har opnået i henhold til § 12, stk. 1, 1. pkt., 1. og 2.
led, § 13, stk. 3, og § 14, stk. 1, i den dagældende lov om erhvervsskoler,
ikke skal medregnes ved opgørelsen af skolens samlede omsætning.
Hvad angår tilskud til skolehjem fremgår
følgende af § 13 i den dagældende lov om erhvervsskoler:
”§ 13. Undervisningsministeren kan yde
tilskud til skolehjem, såfremt skolehjemmet drives af en skole godkendt efter
§
1 eller af en selvejende institution og er bolig for elever i
tilskudsberettigede uddannelser.
Stk. 2. Undervisningsministeren
fastsætter regler om optagelse af elever og om elevernes betaling for kost og
logi på skolehjem, herunder betaling fra andre elever i erhvervsuddannelser.
Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 fastsættes
ud fra skolehjemmets antal skolehjemsårselever og en takst pr.
skolehjemsårselev, der fastsættes på de årlige finanslove, for forskellige
grupper af elever. Skolehjemselever, der betaler fuld pris for benyttelse af
skolehjemmet
i henhold til regler fastsat efter stk. 2, indgår ikke i tilskudsberegningen.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om kvalitetskrav til skolehjem.”
Efter erhvervsskolelovens § 19 kan
skoler omfattet af loven frit inden for deres formål disponere over statslige
tilskud og andre indtægter. Da skolen er godkendt som erhvervsskole efter §
1,
stk. 1, i den dagældende erhvervsskolelov, må det antages, at skolen også
frit
har kunnet disponere over de tilskud, der er ydet i henhold til § 13. Disse
tilskud kan således ikke anses for tredjemandsbetaling for skolens levering
af
kost og logi til eleverne. Tilskuddene skal således ikke indgå ved opgørelsen
af den delvise fradragsret efter § 38, stk. 1.
Regionens afgørelse ændres derfor på dette
punkt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse af 20. december 2002 vedr. Fradrag for moms Købmandsskole opgørelse af den delvise fradragsprocent - statstilskud Retsinformation · 29. september 2003
- Moms - parkeringsafgifter - offentlig virksomhed Retsinformation · 6. december 2022
- Afgiftspligtens indtræden – forudfakturering af rengøringsydelser Retsinformation · 29. juli 2026
- Afgiftspligtens indtræden – forudfakturering af reservedele Retsinformation · 29. juli 2026
- Moms på fast ejendom - ejerlejligheder opført med henblik på salg men senere anvendt til udlejning - regulering og udtagning Retsinformation · 20. januar 2021
- Skatte- og momsmæssig fradragsret ved salgsfremmeordning Retsinformation · 15. december 2021
Lignende dokumenter
- De af klageren afholdte kurser er ikke anset for momspligtige, og salg af bøger, papir m.v. er anset for momsfritaget som leverancer i nær tilknytning til… Landsskatteretten · 23. januar 2009
- Sag om, hvorvidt skole havde én samlet aktivitet, der bestod i undervisning, eller om skolen dels havde en aktivitet, der bestod i uddannelsen og dels en aktivitet, der bestod i kursusudbud Domsdatabasen · 4. juni 2024
- Skolens anmodning om tilbagebetaling af afgifter som følge af Landsskatterettens kendelse i den såkaldte Købmandsskolesag og det efterfølgende TSS-cirkulære… Landsskatteretten · 19. december 2008
- Skattecentrets efteropkrævning af 511.621 kr. i moms, 63.947 kr. i el-afgift og 5.716 kr. i vandafgift for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2007 Landsskatteretten · 14. oktober 2010
- Regionen har ikke imødekommet Klagers (herefter benævnt klageren) anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden 1998 til 2003, jf.… Landsskatteretten · 8. september 2008
- Skolens anmodning om tilbagebetaling af el-, vand- og CO2-afgift, ikke er imødekommet Landsskatteretten · 28. april 2009