Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om erhvervsskoler

Ikke gældende siden 7. juni 2002 LBK nr 962 af 26/10/2000LovbekendtgørelseBørne- og Undervisningsministeriet3. november 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 4 afgørelser

Retsinformation 4

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om erhvervsskoler

Herved bekendtgøres lov om erhvervsskoler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 704 af 3. september 1999, med de ændringer, der følger

af

§ 9 i lov nr. 263 af 12. april 2000, § 2 i lov nr. 478 af 31. maj

2000 og § 9 i lov nr. 482 af 31. maj 2000. Den bekendtgjorte lovtekst

gælder først fuldt ud fra den 1. januar 2001, jf. § 22 i lov nr. 263 af 12.

april 2000.

Kapitel 1

Godkendelse af erhvervsskoler

§ 1.

Undervisningsministeren kan godkende erhvervsskoler m.v., der giver

undervisning inden for erhvervsuddannelserne og tilgrænsende uddannelser.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelserne og om adgang

til

uddannelserne.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1)

Kvalitetskontrol,

herunder censorinstitutionen.

2)

Kvalifikationskrav

til lærere.

3)

Klager til skolen fra

elever og studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og

prøver.

Læs alt

Stk. 4.

Ved

fastsættelse af regler i medfør af stk. 2 kan ministeren bestemme, at

uddannelsesaktiviteten ikke godkendes som støtteberettigende efter lov om

statens uddannelsesstøtte.

§ 2.

Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet

godkende de i § 1 nævnte skoler, såfremt skolen indgår som et

hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af

konstaterede eller forventede behov for sådanne skoler.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen. Skolerne skal

være selvejende institutioner, hvis vedtægter godkendes af

undervisningsministeren. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

vedtægternes indhold.

Stk. 3.

En

godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for skolen.

Stk. 4.

Ministeren

kan modsætte sig nedlæggelse af en skole, såfremt der efter ministerens skøn

stadig er behov for skolen, og kan fastsætte vilkårene for skolens

videreførelse.

§ 3.

I

tilfælde af skolens ophør anvendes tiloversbleven formue til undervisnings-

og

uddannelsesformål efter undervisningsministerens bestemmelse, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

Hvis der er

dækning i den tiloversblevne formue, anvendes skolens nettoformue opgjort pr.

31. december 1990 samt gaver skænket efter 1. januar 1991 i form af løsøre,

fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom til de formål, der er fastsat

i de

til enhver tid gældende vedtægter.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af formuen

efter stk. 1 og 2.

§ 3 a.

Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen tillade, at

erhvervsskoler, der er godkendt efter loven, sammenlægges til én

erhvervsskole,

der godkendes efter loven. Ved sammenlægningen opløses skolerne uden

likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den fortsættende

skole.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen tillade, at en

erhvervsskole, der er godkendt efter loven, ved spaltning overdrager sine

aktiver og gæld som helhed eller en del heraf til en eller flere selvejende

uddannelsesinstitutioner.

Stk. 3.

Det er en

betingelse for at opnå tilladelse efter stk. 1 og 2, at der ved

sammenlægningen eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående

rettigheder. I vedtægten for den fortsættende eller modtagende skole skal der

optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende skolers formål tilgodeses.

På samme måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle

vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende skoles formue, når rettigheden

ikke udløses ved sammenlægningen eller spaltningen.

Stk. 4.

Sammenlægning og spaltning efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden

kreditorernes

samtykke.

Stk. 5.

Undervisningsministeren fastsætter regler, hvorefter aktieselskabslovens

kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægning

eller spaltning efter stk. 1 og 2.

§ 4.

Undervisningsministeren fører tilsyn med og vejleder skolerne og kan indhente

oplysninger om uddannelserne, eleverne, lærerne og institutionens drift i

øvrigt til brug ved dette tilsyn.

Stk. 2.

Finder

undervisningsministeren, at en skoles virksomhed ikke er i overensstemmelse

med

denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold

til

loven, kan ministeren udstede påbud til skolen om at ændre den pågældende

virksomhed.

Kapitel 2

Skolens bestyrelse

§ 5.

Skolen ledes af en bestyrelse.

Stk. 2.

Bestyrelsen

skal normalt bestå af 6-12 medlemmer, hvoraf 1 medlem udpeges af amtsrådet og

mindst 1 medlem af kommunalbestyrelser. Bestyrelsens øvrige medlemmer skal så

vidt muligt tilsammen dække skolens virkefelt. Arbejdsgiver- og

arbejdstagerrepræsentanterne skal være ligeligt repræsenterede og have

tilknytning til det geografiske område og til det arbejdsmarked, som skolen

dækker.

Stk. 3.

Følgende

personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:

1)

Personer, der udlejer

ejendomme m.m. til skolen.

2)

Medlemmer af bestyrelsen

i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer

ejendomme

m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

3)

Advokater, revisorer

eller lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber,

foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.

4)

Ansatte i ledende

stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger

eller

andre virksomheder, jf. nr. 2.

5)

Medlemmer af

bestyrelsen ved en skole inden for samme skoleform.

Stk. 4.

Er

lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 3, nr. 1-4, ikke

anvendelse. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 5.

For

bestyrelsen, lederen og andre ansatte ved skolen gælder i øvrigt

bestemmelserne

i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og i kapitel 8 om tavshedspligt

m.v.

Stk. 6.

Skolens

lærere og teknisk-administrative personale repræsenteres i bestyrelsen uden

stemmeret med hver 1 repræsentant. Skolens elever repræsenteres i bestyrelsen

uden stemmeret med 2 repræsentanter.

Stk. 7.

Skolens

leder, jf. § 11, er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens

møder

uden stemmeret.

Stk. 8.

Bestyrelsens sammensætning og ændringer heri skal meddeles

undervisningsministeren.

Stk. 9.

Undervisningsministeren kan inden for særlige skoleområder godkende en anden

sammensætning af bestyrelsen end den i stk. 2 nævnte.

Bestyrelsens opgaver

§ 6.

Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen. Efter indstilling fra

lederen fastlægger bestyrelsen det årlige program for skolens virksomhed og

godkender budget og regnskab.

§ 7.

Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om skolens udbud

af erhvervsuddannelser, jf. § 18 i lov om erhvervsuddannelser.

§ 8.

Bestyrelsen skal virke for, at skolen optager andre uddannelsesaktiviteter

end

dem, der er nævnt i § 7, således at uddannelsessøgende og virksomheder i

skolens område i videst muligt omfang sikres adgang til grund-, efter- og

videreuddannelse inden for erhvervsskolernes faglige område.

Stk. 2.

Skolen kan

udbyde tilskudsberettigede uddannelser m.v. i henhold til stk. 1, når

skolen er godkendt hertil i overensstemmelse med reglerne for uddannelserne.

En

godkendelse kan tilbagekaldes af vedkommende myndighed.

Stk. 3.

Bestyrelsen

træffer efter indstilling fra lederen beslutning om iværksættelse af øvrige

uddannelsesaktiviteter mod indtægtsdækning, jf. § 17.

§ 9.

Bestyrelsen ansætter og afskediger lederen og godkender efter indstilling fra

lederen ansættelse og afskedigelse af skolens øvrige personale.

Stk. 2.

Bestyrelsen

kan fastsætte nærmere retningslinier for lederens virksomhed og kan bemyndige

lederen til at udøve beføjelser, der er tillagt bestyrelsen.

Stk. 3.

Beslutning

om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af

forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af

erhversskolens bestyrelse.

Stk. 4.

Bestyrelsen

ansætter og afskediger skolens revisor.

Bestyrelsens ansvar

§ 10.

Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for skolens drift,

herunder for forvaltningen af de statslige tilskud, jf. § 10 a.

Stk. 2.

Hvis

bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om

berigtigelse

af nærmere angivne forhold, kan undervisningsministeren beslutte,

1)

at bestyrelsens

opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af

undervisningsministeren, eller

2)

at bestyrelsen træder

tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges efter reglerne i skolens

vedtægter.

Stk. 3.

Hvis

bestyrelsen ved sine dispositioner bringer skolens videreførelse i fare, kan

undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og

kan

i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en

ny bestyrelse efter reglerne i skolens vedtægt.

§ 10 a.

Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn

for skolens formål.

Stk. 2.

Skolen er

forpligtet til at vedligeholde sine bygninger på et forsvarligt niveau i

overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig plan, og til at

sikre

en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter.

Undervisningsministeren kan efter forhandling med boligministeren fastsætte

nærmere regler om skolernes byggevirksomhed.

Stk. 3.

Skolen skal

under størst mulig hensyntagen til sikkerheden anbringe de likvide midler på

en

eller flere af følgende måder:

1)

I fondsaktiver eller

gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som

udsteder

eller garant.

2)

I fondsaktiver

udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i

Danmark

eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3)

Som indestående i

pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

4)

I værdipapirer

bortset fra aktier, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i

klasse med de i nr. 1 - 3 nævnte aktiver.

Søgsmålskompetence

§ 10 b.

Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer

eller andre i anledning af tab påført skolen kan træffes af bestyrelsen eller

af undervisningsministeren.

Skolens leder

§ 11.

Skolens daglige ledelse varetages af en leder, der påser,

1)

at uddannelserne

gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,

2)

at de

undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,

3)

at det af bestyrelsen

godkendte budget overholdes, og

4)

at skolens virksomhed

i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og

retningslinier.

Stk. 2.

Lederen

afgiver til bestyrelsen forslag til program for skolens virksomhed i det

kommende år.

Kapitel 3

Tilskud

§ 11 a.

En skole skal i sit virke som selvejende institution være uafhængig, og

skolens midler må alene komme skolens uddannelsesformål til gode.

§ 12.

Undervisningsministeren yder inden for en årlig ramme tilskud til skolens

administration, ledelse og bygningsdrift m.v. efter stk. 2-8.

Stk. 2.

Driftstilskuddet udgøres af et grundtilskud, der fastsættes på de årlige

finanslove, og et tilskud, der ydes ud fra den enkelte skoles antal årselever

og en takst pr. årselev. Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige

finanslove

for store grupper af uddannelser.

Stk. 3.

Undervisningsministeren yder tillige tilskud til skolens erhvervelse og

opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer ud fra antal årselever ved

skolen og en takst pr. elev, fastsat på de årlige finanslove for store

grupper

af uddannelser. Taksterne kan variere på grundlag af skolernes stedlige

beliggenhed og fremmedkapitalandel. Undervisningsministeren fastsætter regler

om opgørelse af antallet af årselever i henhold til stk. 2 og 3.

Stk. 4.

Til skoler,

der i væsentlig grad lejer lokaler, bygninger eller grundstykker til formål,

der er tilskudsberettigede efter denne lov, kan undervisningsministeren yde

et

særligt tilskud. Hvis en skole, der modtager det særlige tilskud, helt eller

delvis erstatter lejemål med egne bygninger eller grundstykker, kan

undervisningsministeren yde et engangstilskud til kompensation for bortfald

af

det særlige tilskud. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler

herom.

Stk. 5.

Undervisningsministeren kan endvidere yde lån til forskellige skoleformål,

herunder til køb af apparatur.

Stk. 6.

Undervisningsministeren kan yde lån eller tilskud til skoler, der efter

undervisningsministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk

situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at skolen følger

Undervisningsministeriets krav til omlægning af skolens aktivitet med henblik

på genopretning af skolens økonomi.

Stk. 7.

Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte

nærmere regler om ydelse, forrentning og afvikling af lån efter stk. 5

og

6.

Stk. 8.

Undervisningsministeren træffer afgørelse om eventuel aftrapning eller

kapitalisering af bortfaldne grundtilskud, hvis flere institutioner slutter

sig

sammen til en erhvervsskole.

§ 12 a.

(Ophævet).

§ 12 b.

Kommuner og amtskommuner kan yde tilskud til erhvervsskolers anlægsudgifter

ved

etablering eller senere udbygning. Tilskud kan ikke ydes i form af lån.

Kommuner og amtskommuner kan ikke yde tilskud til erhvervsskolers

driftsudgifter.

§ 12 c.

Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der

ikke

er ringere for skolerne end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret,

hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler,

herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre

vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.

§ 13.

Undervisningsministeren kan yde tilskud til skolehjem, såfremt skolehjemmet

1)

drives af en skole

godkendt efter § 1 eller af en selvejende institution og

2)

er bolig for elever i

tilskudsberettigede uddannelser.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter regler om optagelse af elever og om

elevernes betaling for kost og logi på skolehjem, herunder betaling fra andre

end elever i erhvervsuddannelser.

Stk. 3.

Tilskud

efter stk. 1 fastsættes ud fra skolehjemmets antal skolehjemsårselever

og

en takst pr. skolehjemsårselev, der fastsættes på de årlige finanslove, for

forskellige grupper af elever. Skolehjemselever, der betaler fuld pris for

benyttelse af skolehjemmet i henhold til regler fastsat efter stk. 2,

indgår ikke i tilskudsberegningen.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetskrav til skolehjem.

§ 14.

Skoler, der er godkendt efter § 1, kan efter regler fastsat af

undervisningsministeren opnå rammetilskud til de direkte

undervisningsudgifter

for de i § 1 nævnte uddannelser, medmindre der ydes tilskud til disse

udgifter efter de pågældende uddannelseslove.

Stk. 2.

Tilskuddet

ydes ud fra den enkelte skoles antal årselever i uddannelsen og en takst pr.

årselev. Taksten fastsættes på de årlige finanslove for grupper af

uddannelser.

§ 14 a.

Ydelse af tilskud efter §§ 12-14 er betinget af, at tilvækst i formuen

hidrørende fra perioden efter 1. januar 1991, bortset fra de i § 3,

stk. 2, nævnte gaver, i tilfælde af skolens eller skolehjemmets ophør

anvendes til undervisnings- og uddannelsesformål efter

undervisningsministerens

bestemmelse.

§ 15.

For det ved skolen ansatte personale skal løn- og ansættelsesvilkår følge de

af

finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende

pensionsforhold.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 10, stk. 1, og §§ 19-25 i lov om

tjenestemænd

finder anvendelse på det personale ved skolerne, der er ansat på vilkår

svarende til tjenestemandsvilkår. § 21, stk. 4, i

tjenestemandsloven

gælder for medlemmer af skolernes bestyrelser.

§ 15 a.

Skolen kan yde bestyrelsen særskilt vederlag efter nærmere regler, der

fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren.

§ 16.

Undervisningsministeren fastsætter regler om deltagerbetaling ved

tilskudsberettigede enkeltfagskurser, deltidsuddannelser og visse lignende

heltidsuddannelser.

§ 17.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om størrelsen af og

fremgangsmåden

ved betaling for undervisning og andre aktiviteter, der ikke er

tilskudsberettigede efter denne lov.

Stk. 2.

Skolen skal

ved udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed følge

god markedsføringskik og må ikke påføre andre ubillig priskonkurrence.

§ 18.

Undervisningsministeren kan helt eller delvis yde tilskud til udviklings- og

forsøgsvirksomhed eller til andre særlige formål, samt til iværksættelse af

nye

uddannelser ved de i § 1 nævnte skoler.

§ 19.

Skolen disponerer frit inden for sit formål ved anvendelsen af de samlede

statslige tilskud og øvrige indtægter under et. Det er en betingelse, at

skolerne opfylder de bestemmelser, der gælder for de enkelte uddannelser og

for

skolehjem, og underviser det antal årselever inden for de enkelte

uddannelsesgrupper, henholdsvis har det antal skolehjemsårselever og

gennemfører de aktiviteter i henhold til § 18, som tilskuddene er

betinget

af. Skolerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til

skole-

og undervisningsvirksomhed.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan ved fastlæggelsen af tilskudssatser til

uddannelserne og skolehjem samt tilskud til fællesudgifter fraregne forventet

elevbetaling, gebyrer samt indtægter ved driften.

§ 20.

Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren

nærmere regler om skolernes budget- og bevillingssystem og om udbetaling af

tilskud til skolerne.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan for skoler, der ikke følger bestemmelserne i

denne

lov, de regler eller aftaler, jf. § 15, stk. 1, der er fastsat

eller

indgået i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, jf.

§ 4, stk. 2, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt

eller

delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.

Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde

for skoler, som begæres erklæret konkurs eller standser deres betalinger,

eller

når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles.

Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis

grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har

været

fejlagtig. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende

tilskudsudbetalinger.

§ 21.

Undervisningsministeren har ret til at indkalde alle oplysninger om

uddannelserne, eleverne, lærerne, udstyret og om institutionens drift i

øvrigt

til brug for fastlæggelse af tilskud m.v.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan bestemme, at skolerne skal anvende fælles

administrative systemer.

Kapitel 4

Regnskab og revision

§ 22.

Skolens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes

et

årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt.

Regnskabet

skal underskrives af bestyrelsen og af skolens leder. I forbindelse med

indsendelse af årsregnskab til Undervisningsministeriet skal

bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder

betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen, jf. § 5, stk. 3

og 4.

Stk. 2.

Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af

undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret

eller registreret revisor.

Stk. 3.

Skolens

regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat af

undervisningsministeren.

Stk. 4.

Rigsrevisor

kan til brug for gennemgangen af skolens regnskaber indhente oplysninger

direkte fra bestyrelsen.

§ 22 a.

Skolens revisor, jf. § 22, stk. 2, må ikke samtidig være revisor

for

udlejer af de ejendomme m.m., som skolen anvender, eller for fonde,

selskaber,

foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer.

Stk. 2.

Institutionens revisor kan dog være revisor for udlejer m.v., jf.

stk. 1,

hvis lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Undervisningsministeren

fastsætter

regler herom.

Stk. 3.

Opfylder

revisor ikke kravene til revision i henhold til denne lov eller regler

fastsat

i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som

revisor,

kan undervisningsministeren pålægge institutionen inden en nærmere angiven

frist at antage en anden revisor.

§ 23.

(Ophævet).

§ 23 a.

Hvis det af revisionsberetningen fremgår, at der foreligger lovovertrædelser

eller andre uacceptable forhold i forbindelse med forvaltningen af skolens

midler, skal undervisningsministeren, hvis revisionen giver anledning hertil,

snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og

forsvarlig forvaltning. Det samme gælder, hvis undervisningsministeren på

anden

måde bliver gjort bekendt med de nævnte forhold.

Kapitel 5

Befordring

§ 24.

Amtskommunerne yder tilskud til befordring for erhvervsuddannelseselever i

henhold til § 28 i lov om gymnasiet m.v. Det er en betingelse, at

eleverne

ikke modtager løn eller godtgørelse under uddannelsen.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang der af staten kan ydes

tilskud til befordring mellem hjem og skolehjem og mellem flere

undervisningsafdelinger på samme dag for erhvervsuddannelseselever.

Undervisningsministeren

fastsætter nærmere regler om administration af ordningen og kan herunder

bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af skolerne.

Stk. 3.

Staten kan

inden for et beløb fastsat på de årlige finanslove yde tilskud til

nedbringelse

af særlig store befordringsudgifter i forbindelse med skoleophold for andre

erhvervsuddannelseselever end dem, der er omfattet af stk. 1.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af

ordningen og kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af

skolerne.

Kapitel 6

Forskellige bestemmelser

§ 25.

(Ophævet).

§ 25 a.

Skolerne samarbejder med andre erhvervsskoler,

arbejdsmarkedsuddannelsescentre

og andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til

formål at sikre, at skolerne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de

informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud.

Samarbejdet

kan angå udbudet af uddannelser. Som led i samarbejdet danner skolerne et

lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst en gang hvert kvartal.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan yde tilskud til skolers deltagelse i lokale

skolesamarbejder og kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud.

Tilskud

til samarbejde med et arbejdsmarkedsuddannelsescenter kan ydes i henhold til

regler fastsat efter forhandling med arbejdsministeren.

§ 26.

For arbejdsmarkedsuddannelsescentre, der meddeler erhvervsuddannelser i

medfør

af § 18, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, samt andre skoler,

institutioner og virksomheder, der i medfør af samme lovs § 18,

stk. 3, er godkendt til at meddele bestemte erhvervsuddannelser, finder

reglerne i § 4, § 13 og §§ 20-22 a og § 23 a anvendelse.

Undervisningsministeren kan bestemme, at § 12 finder helt eller delvis

anvendelse.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan godkende, at andre skoler end erhvervsskoler,

institutioner og virksomheder, der ikke opfylder betingelserne i kapitel 1 og

2, meddeler tilgrænsende erhvervsrettet uddannelse. For disse skoler m.v.

finder reglerne i § 4, § 13, § 16 og §§ 20-22 a og

§ 23 a anvendelse. Undervisningsministeren kan bestemme, at §§ 12,

14

og 14 a finder helt eller delvis anvendelse. Godkendelsen kan tilbagekaldes.

Stk. 3.

Andre

skoler end erhvervsskoler, institutioner og virksomheder, der udbyder

tilgrænsende erhvervsrettet uddannelse i medfør af stk. 2 eller

§ 27,

kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning m.v. Dette gælder dog kun,

hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt

erhvervsskole.

§ 27.

Undervisningsministeren kan tillade, at en privat skole, institution eller

virksomhed, der ikke opfylder betingelserne i kapitel 1 og 2, meddeler

undervisning inden for tilgrænsende erhvervsrettede uddannelser. Der ydes

ikke

tilskud til disse uddannelser.

§ 28.

Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over en

skoles afgørelser indbringes for ministeren.

§ 29.

Der nedsættes elevråd på alle erhvervsskoler, der er godkendt i henhold til

§ 1. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet regler om valg af elevråd og disses virksomhed.

Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolen har

nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed.

Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse ville stride mod

anden lovgivning.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 30.

Loven træder i kraft 1. januar 1991.

Stk. 2.

§ 5

har virkning fra den 1. juli 1990, og vedtægterne skal være bragt i

overensstemmelse med denne lov senest 1. januar 1991.

Stk. 3.

Uanset

bestemmelsen i § 5, stk. 2, kan bestyrelsen for handelsskoler, hvis

vedtægter er godkendt før 1. juli 1988, beslutte, at reglerne i vedtægterne

om

bestyrelsens sammensætning fortsat skal have virkning.

Stk. 4.

Lov om

godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler og tilskud m.v. til disse

skoler,

jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 2. april 1987, som ændret ved § 10 i

lov

nr. 351 af 1. juli 1988, lov om undervisningen på de godkendte handelsskoler,

jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 19. december 1986, og lov om tekniske

skoler,

teknika og teknologiske institutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 22.

januar

1987, ophæves.

Stk. 5.

Regler, der

er udstedt i medfør af tidligere love, forbliver indtil videre i kraft.

§ 31.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fuldførelsen af undervisning,

der er påbegyndt før lovens ikrafttræden.

§ 32.

Der ydes rammetilskud til de direkte undervisningsudgifter i henhold til

§ 14 til afslutning af undervisning af elever på lærlinge-, efg- og

grundlæggende teknikeruddannelser, der er påbegyndt før ikrafttrædelsen af

lov

om erhvervsuddannelser.

§ 33.

(Ophævet).

§ 34.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 281 af 2. maj 1990, hvis § 2, der ændrede

affattelsen af § 3, det nuværende § 12, stk. 6, og § 26,

stk. 2, 3. pkt., og indsatte det nuværende § 12, stk. 5, og

§ 14 a, har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 6

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2.

Uanset

betingelse om opdeling af formuen som indsat ved denne lovs § 1, nr. 1,

§ 2, nr. 4, § 3, nr. 2, § 4, nr. 2, og § 5, nr. 2, kan

der

ydes driftstilskud til uddannelsesinstitutioner, som inden den 1. januar 1992

har iværksat procedure til ændring af institutionernes vedtægter i

overensstemmelse med de nævnte bestemmelser. Dette gælder dog kun indtil 1.

januar 1996.

Lov nr. 352 af 14. maj 1992, hvis § 4, der tilføjede et

§ 9, stk. 3, og et § 26, stk. 3, og som ophævede

§ 25,

trådte i kraft den 15. juni 1992, jf. bekendtgørelse nr. 441 af 2. juni 1992.

Lov nr. 507 af 30. juni 1993, hvis § 2, indsatte

§ 7, stk. 6, ændrede affattelsen af § 8, stk. 2, og

§ 9, stk. 2, indsatte ny § 25 a og ændrede affattelsen af

§ 26, stk. 1, har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 3

§ 1, nr. 1-3 og 8, og § 2, nr. 1-3, træder i

kraft den 1. juli 1993. § 1, nr. 4-7 og 9-11, og § 2, nr. 4 og 5,

træder i kraft den 1. januar 1994.

Lov nr. 458 af 1. juni 1994 ændrede § 1, stk. 2,

§ 10, stk. 1, § 12, § 13, stk. 3 og 4, § 14,

stk. 2, § 18, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1,

§ 21, stk. 1, § 22, § 24 og § 26, stk. 1, og

stk. 2, og i indsatte § 10, stk. 3, § 10 a, § 10 b,

§ 12 a, § 12 b, § 17, stk. 2, § 23 a, samt ophævede

§§ 23 og 33.

Loven indeholder følgende bestemmelser:

§ 2

Staten eftergiver kravene på renter af statslån, der er

tilskrevet eller bliver tilskrevet i medfør af § 2, nr. 2, i lov nr. 281

af 2. maj 1990 om ændring af forskellige love om selvejende

uddannelsesinstitutioner. (Forrentning af statslån og ophørsbestemmelser).

§ 3

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

1)

§ 1, nr. 4 -

7, træder dog først i kraft den 1. januar 1995.

2)

Stk. 2.

I en

overgangsperiode, hvis længde fastsættes af undervisningsministeren,

reguleres

bygningstilskuddet, jf. § 12, stk. 3, med et tillæg eller et

fradrag,

som fastsættes med udgangspunkt i det årlige tilskud opgjort pr. 1. januar

1994

til renter og afdrag på realkreditlån, renter af statslån og husleje. Tillæg

og

fradrag aftrappes gradvis og bortfalder ved overgangsperiodens udløb.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tillæg og fradrag efter

stk. 2.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan bestemme, at reglerne i stk. 2 og 3 helt

eller

delvist kan finde anvendelse for skoler omfattet af § 26. § 2 i lov

nr. 319 af 17. maj 1995 ændrede affattelse af § 12 a, og § 3

bemyndigede ministeren til at fastsætte ikraftsættelsestidspunktet.

3)

Lov nr. 1127 af 20. december 1995 indsatte § 1,

stk. 4, og har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

4)

Lov nr. 309 af 24. april 1996, hvis § 1 ændrede

affattelsen af § 25 a, stk. 1 og stk. 2, har følgende

bestemmelse om ikrafttræden:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende.

5)

§ 3

i lov nr. 310 af 24. april 1996 ændrede affattelsen af § 15,

stk. 1,

og har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 12

Loven træder i kraft den 1. juli 1996, dog træder

§ 1, nr. 2-5, først i kraft den 1. januar 1997.

§ 19 i lov nr. 903 af 16. december 1998 ophævede

§ 12a. Loven indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 10.

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

6)

§ 2 i lov nr. 234 af 21. april 1999 ændrede affattelsen

af § 7 og ændrede i § 26, stk. 1, 1. punktum »§ 18,

stk. 2«

til: »§ 18, stk. 1«.

Loven har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 1999 og har virkning for uddannelser, der begynder

den 1. januar 2001 og senere.

Lov nr. 263 af 12. april 2000 indsatte 3. og 4. punktum i

§ 29, og har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 22

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog stk. 3.

Stk. 2-5.

(Udeladt).

§ 2 i lov nr. 478 af 31. maj 2000 indsatte § 4, stk. 2,

§ 5, stk. 3-5, § 11 a, § 12 c, § 15 a, § 22, stk. 1, 4. punktum, § 22 a,

ændrede affattelsen af § 2, stk. 3, § 10 a, stk. 3, nr. 3, § 20, stk. 2, §

26,

stk. 1 og stk. 2.

Loven indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 14

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2000. (Udeladt).

Stk. 2.

§ 1,

nr. 2, § 2, nr. 3, § 5, nr. 3, og § 6, nr. 4, skal senest være

opfyldt ved førstkommende nyudpegning af bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3.

§ 24

a, stk. 1 og 2, i lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende

institutioner for videregående uddannelser m.v., § 22 a, stk. 1 og

2,

i lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 3. september 1999,

§ 16, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om daghøjskoler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2000, og § 15, stk. 3, 1. og

2. pkt., i lov nr. 1124 af 29. december 1999 om produktionsskoler, som

affattet

ved dennes lovs § 1, nr. 8, § 2, nr. 10, § 5, nr. 10, og

§ 6, nr. 9, skal være opfyldt senest den 1. juli 2001, eller når revisor

lovligt kan opsiges ifølge kontrakten.

Stk. 4-5.

(Udeladt).

Stk. 6.

(Udeladt) § 22

a, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsskoler, (udeladt) tages op til revision i

folketingsåret 2003-04.

Stk. 7.

(Udeladt).

§ 9 i lov nr. 482 af 31. maj 2000 indsatte § 3 a.

Loven har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 14

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2-4.

(Udeladt).

Undervisningsministeriet, den 26. oktober

2000

Margrethe Vestager

/Finn Møller Larsen

Officielle noter

1)

I.h.t. bekendtgørelse nr. 645 af 20. juli 1995 har ændringen virkning fra 1.

september 1995.

2)

Iflg. Lovens § 1 berøres bestående låneforhold ikke af lovændringen.

3)

Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 2. juni 1994.

4)

Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 21. december 1995.

5)

Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 25. april 1996.

6) Ændringerne i § 12,

§ 12 a, § 12

b, § 13, stk. 3 og 4, og § 14, stk. 2 træder dog først i

kraft den 1. januar 1995.

Lignende dokumenter