Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 16. december 2002 vedr. Lønsumsafgift - beregningsgrundlag

KEN nr 9502 af 16/12/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet29. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 16. december 2002 vedr.

Lønsumsafgift - beregningsgrundlag

Læge A’s klage vedrører spørgsmålet, om der i

beregningsgrundlaget for lønsumsafgiftsberegningen i henhold til

lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, skal indgå selve lønsumsafgiften.

Det fremgår af sagen, at klageren er lønsumsregistreret under

branchekoden ”alment praktiserende læger”, og at han afregner

lønsumsafgift

efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1 – metode 4. Ved opgørelse af den

skattepligtige indkomst til brug for beregningen af lønsumsafgiften, har

klageren medtaget lønsumsafgiften som en driftsudgift.

Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse

foretaget reguleringer for indkomstårene 1996, 1997, 1998 og 1999 med i alt

3.817 kr., jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1. Regionen har herved anført,

at

posten ”udgiftsført lønsumsafgift” ikke er medregnet i opgørelsen

af

beregningsgrundlaget for afgift af

konjunkturudligningsgrundlaget/investeringsfondsgrundlaget i forbindelse med

klagerens årsangivelse, og at dette er strid med Told- og Skattestyrelsens

afgørelse gengivet i TfS 1995.443.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt

påstand om nedsættelse af den foretagne regulering for indkomstårene 1996,

1997, 1998 og 1999 med i alt 3.817 kr.

Repræsentanten har bemærket, at Told- og Skattestyrelsen i et

svar gengivet i TfS 1995.443 har anført, at det er korrekt, at den indbyrdes

sammenhæng i beregningsgrundlaget ikke fremgår af lovgrundlaget, men at det

imidlertid er en generel forudsætning for beregningen af en afgift, at

afgiften

holdes ude af selve beregningsgrundlaget.

Læs alt

Repræsentanten har bestridt Told- og Skattestyrelsens holdning,

idet han herved har henvist til ordlyden af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1,

om beregningsgrundlaget.

Han har herved anført, at loven således klart henviser til

virksomhedens overskud eller underskud efter reglerne for opgørelse af den

skattepligtige indkomst, og at dette udelukkende kan ændres ved en eventuel

ændret lov og ikke ved en administrativ fortolkningsbesvarelse.

Han har anført, at det hverken direkte eller indirekte fremgår

af loven, at man ikke kan fratrække lønsumsafgiften ved beregning af

lønsumsafgiftsgrundlaget. I virksomhedsadministrationsgodtgørelsesloven

fremgik

det derimod direkte af loven, at selve godtgørelsen ikke skulle indgå i

beregningsgrundlaget. Hvis Folketinget havde ment, at det samme skulle gælde

for lønsumsafgiften, skulle det klart fremgå af loven. Loven er klokkeklar,

hvorfor selve afgiften skal indgå som et beregningselement.

Told- og Skattestyrelsens har indstillet afgørelsen stadfæstet,

idet styrelsen herved bl.a. har henvist til Told- og Skattestyrelsens

meddelelse gengivet i TfS 1995.443, hvoraf fremgår, at beregningsgrundlaget

ikke kan indeholde den afgift, der skal beregnes. Styrelsen har bemærket, at

hvis afgiften blev indregnet ville det resultere i beregning af afgift på

afgift, samt anført, at det må være en generel forudsætning for beregning af

en

afgift, at afgiften holdes ude af selve beregningsgrundlaget. Styrelsen har

bemærket, at det fremgår af lovens § 4 hvad afgiftsgrundlaget består af, og

at

det ikke her nævnes positivt, at afgiften skal holdes uden for. Derimod

nævnes

positivt, at opgørelsen skal ske efter reglerne for skattepligtig indkomst

med

justering for finansielle poster. Lønsumsafgiftsvejledningens afsnit C.3.1 er

efter styrelsens opfattelse en uddybning af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1,

om hvordan opgørelse af over-/underskud skal foregå i forbindelse med

udregningen af lønsumsafgiften.

Landsskatteretten skal

udtale:

Det følger af lov nr. 889 af 3. december 1997 (med senere

ændringer) om afgift af lønsum m.v. § 4, stk. 1:

”Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af

overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i

indkomståret opgjort efter reglerne i 2.-4. pkt., jf. dog stk. 2 og 5.

Virksomhedens overskud eller underskud opgøres efter reglerne for opgørelse

af

skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til konjukturudligning

efter

virksomhedsskattelovens § 22b. ( ).”

Bestemmelsen afløser den tidligere bestemmelse i lønsumsafgiftslovens

§ 5, stk. 1 (lov nr. 891 af 21. december 1991 med efterfølgende ændringer),

hvoraf fremgik:

”Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af

overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i

indkomståret opgjort efter reglerne i § 4, stk. 1, i lov om

investeringsfonds,

jf. dog stk. 2 og 5. ( ).

Det fremgår af lønsumsafgiftsvejledningen 2001, afsnit C.3.1:

”Acontobetalingerne og den endelige årsregulering af

lønsumsafgiften skal ikke anses som en driftsudgift ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst til brug for beregningen af lønsumsafgiften, idet det

er en forudsætning for beregningen af afgiften, at afgiften holdes uden for

selve beregningsgrundlaget, jf. TfS 1995.443.”

Landsskatteretten bemærker, at selve lovbestemmelsen i

lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, angiver, at virksomhedens overskud eller

underskud opgøres efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst før

fradrag for henlæggelse til konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens

§

22b, men at der ikke i lovbestemmelsen i § 4, stk. 1, er taget direkte

stilling

til, om lønsumsafgiften skal indgå beregningsgrundlaget. Landsskatteretten

finder i overensstemmelse med det af Told- og Skattestyrelsen i

Lønsumsafgiftsvejledningen anførte, at det må anses for en forudsætning for

beregning af lønsumsafgift, at lønsumsafgiften holdes uden for selve

beregningsgrundlaget, jf. herved tillige TfS 1995.443 TSS. Dette findes at

gælde, uagtet at det ikke fremgår direkte af ordlyden i lønsumsafgiftslovens

§

4, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter