Bekendtgørelse af straffeloven
Gældende udgave: LBK nr 1294 af 07/11/2025
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 4.721 afgørelser
Domsdatabasen 3.180, Retsinformation 844, Landsskatteretten 275, Klagenævn (Nævnenes Hus) 205, Advokatnævnet 86, Klagenævnet for Domænenavne 48
- § 244 673
- § 245 668
- § 75 643
- § 89 599
- § 237 469
- § 119 379
- § 266 352
- § 192 a 347
- § 69 344
- § 68 340
- § 216 333
- § 16 317
- § 191 271
- § 276 261
- § 232 242
De nyeste afgørelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-11461 Retsinformation · 11. november 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-11961 Retsinformation · 11. november 2026
- Højesteret stadfæster landsrettens dom, hvorefter en kommunal medarbejders uberettigede opslag i et register ikke var af en sådan grovhed, at det var omfattet af straffelovens § 155 Domsdatabasen · 4. november 2026
- Landsrettens dom stadfæstes, hvorefter Højesteret har fundet, at en kommunal medarbejders uberettigede opslag i et register var ikke af en sådan grovhed, at det var omfattet af straffelovens § 155 Domsdatabasen · 4. november 2026
- Tiltale for brandstiftelse efter straffelovens § 180, subsidiært brandstiftelse efter straffelovens § 181, stk. 1, jf. stk. 3. Påstand om udvisning og erstatning Domsdatabasen · 1. november 2026
- Tiltale for bl.a. overtrædelse af straffelovens§ 279, jf.§ 287, sk. 1- bedrageri og straffelovens § 155, 1. pkt. - stillingsmisbrug. Påstand om konfiskation og erstatning Domsdatabasen · 30. oktober 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2026-08015 Retsinformation · 30. oktober 2026
- Højesteret stadfæster landsrettens dom, således at SKAT var berettiget til at anvende Panama Papers i afgørelsesgrundlaget, og skatteansættelserne over for appellanterne kunne ikke anses for at være ugyldige som følge af eventuel manglende iagttagelse af retssikkerhedslovens § 10 Domsdatabasen · 28. oktober 2026
- Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 216 voldtægt, § 279 og § 291, våbenbekendtgørelsen § 18, knivlovens § 7. Påstand om udvisning og erstatning Domsdatabasen · 28. oktober 2026
- Advokat frakendt indtil videre og bl.a. pålagt en tillægsbøde på 50.000 kr. Advokatnævnet · 27. oktober 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af straffeloven
Herved bekendtgøres straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
779 af 16. september 2002, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr.
228 af 2. april 2003, § 1 i lov nr. 386 af 28. maj 2003, § 1 i lov
nr. 389 af 28. maj 2003 og § 1 i lov nr. 436 af 10. juni 2003.
Almindelig del
1. kapitel
Indledende bestemmelser
§ 1.
Straf
kan kun pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov, eller
som
ganske må ligestilles med et sådant. Med hensyn til de i kapitel 9 nævnte
retsfølger gælder en tilsvarende regel.
§ 2.
Denne
lovs kapitler 1-11 finder, for så vidt ikke andet er bestemt, anvendelse på
alle strafbare forhold.
2. kapitel
Almindelige betingelser for strafferetlige
bestemmelsers anvendelse
§ 3.
Er
den ved en handlings påkendelse gældende straffelovgivning forskellig fra
den,
der gjaldt ved handlingens foretagelse, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og
straf efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive strengere
end efter den ældre lov. Beror ophøret af lovens gyldighed på ydre,
strafskylden uvedkommende forhold, bliver handlingen at bedømme efter den
ældre
Læs alt
lov.
Stk. 2.
Bortfalder
uden for sidstnævnte tilfælde ved lov en handlings strafbarhed, bortfalder
også
den for sådan handling idømte, men ikke fuldbyrdede straf. Den dømte kan
forlange, at spørgsmålet om straffens bortfald ved påtalemyndighedens
foranstaltning indbringes for den ret, der har påkendt sagen i første
instans.
Afgørelsen træffes ved kendelse.
§ 4.
Hvorvidt
den strafbare handling skal medføre retsfølger af sådan art som i
§§ 56-61, 62-70, 73 og 79 nævnt, afgøres efter den ved handlingens
påkendelse gældende lovgivning.
Stk. 2.
Andre
retsfølger af handlingen indtræder, for så vidt intet modsat er bestemt, kun,
når dette var hjemlet også ved den ved handlingens foretagelse gældende
lovgivning.
Stk. 3.
Bestemmelsen
i § 3, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på andre retsfølger af
handlingen end straf, hvis deres indtræden var betinget af handlingens
strafbarhed.
§ 5.
Hvor
forhøjet straf eller andre retsfølger er foreskrevet i gentagelsestilfælde,
kommer afgørelser, der er truffet i henhold til tidligere ret, i betragtning
efter deres indhold lige med afgørelser efter den lov, i henhold til hvilken
den foreliggende handling bedømmes.
§ 6.
Under
dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages
1)
i den danske stat,
2)
på dansk fartøj, som
befinder sig uden for nogen stats folkeretligt anerkendte område,
3)
på dansk fartøj, som
befinder sig på fremmed folkeretligt anerkendt område, af personer, der hører
til fartøjet eller som rejsende følger med dette.
§ 7.
Under
dansk straffemyndighed hører fremdeles handlinger, som en person, der har
dansk
indfødsret eller er bosat i den danske stat, har foretaget uden for denne,
1)
for så vidt
handlingen er foretaget uden for folkeretligt anerkendt statsområde, hvis
handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4
måneder,
2)
for så vidt
handlingen er foretaget inden for sådant område, hvis den er strafbar også
efter den dér gældende lovgivning.
Stk. 2.
Bestemmelserne
i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til handlinger begået
af
en person, der har indfødsret eller bopæl i Finland, Island, Norge eller
Sverige, og som opholder sig her i landet.
Stk. 3.
I de i
stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde hører en handling, som er foretaget af en
person, der på gerningstidspunktet havde dansk indfødsret eller var bosat i
den
danske stat, dog under dansk straffemyndighed, selv om den ikke er strafbar
efter lovgivningen i det pågældende statsområde, når handlingen er omfattet
af
§ 245 a eller § 246, jf. § 245 a.
§ 8.
Under
dansk straffemyndighed hører endvidere handlinger, foretagne uden for den
danske stat, uden hensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme,
1)
når handlingen
krænker den danske stats selvstændighed, sikkerhed, forfatning eller
offentlige
myndigheder, en embedspligt mod staten eller sådanne interesser, hvis
retsbeskyttelse i den danske stat forudsætter en særlig tilknytning til
denne,
2)
når handlingen
krænker en forpligtelse, som det ifølge lov påhviler gerningsmanden at
iagttage
i udlandet, eller en ham over for dansk fartøj påhvilende tjenestepligt,
3)
når en uden for
folkeretligt anerkendt statsområde foretagen handling krænker nogen, der har
dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, og handlinger af den
pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder,
4)
når handlingen er
omfattet af § 183 a. Påtalen kan tillige omfatte overtrædelser af
§§ 237 og 244-248, som er begået i forbindelse med overtrædelsen af
§ 183 a,
5)
når handlingen er
omfattet af mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken Danmark er forpligtet
til at foretage retsforfølgning, eller
6)
når udlevering af
sigtede til retsforfølgning i et andet land afslås, og handlingen, for så
vidt
den er foretaget inden for folkeretligt anerkendt statsområde, er strafbar
efter den dér gældende lovgivning og den efter dansk ret kan medføre højere
straf end fængsel i 1 år.
§ 9.
I
de tilfælde, i hvilke en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af
en
indtrådt eller tilsigtet følge, betragtes handlingen tillige som foretaget
dér,
hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at skulle indtræde.
§ 10.
Når
i medfør af foranstående regler påtale sker her i landet, skal afgørelsen
såvel
om straf som om andre retsfølger af handlingen ske efter dansk lovgivning.
Stk. 2.
I de i
§ 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde kan der, hvis handlingen er
begået
inden for fremmed folkeretligt anerkendt område, dog ikke idømmes strengere
straf end hjemlet ved gerningsstedets lovgivning. Dette gælder dog ikke, når
handlingen er omfattet af § 245 a eller § 246, jf. § 245 a.
§ 10 a.
En
person, over for hvem der er afsagt en straffedom i den stat, hvor handlingen
er begået, eller en dom, der er omfattet af den europæiske konvention om
straffedommes internationale retsvirkninger eller af lov om overførsel til
andet land af retsforfølgning i straffesager, kan ikke strafforfølges her i
landet for den samme handling, såfremt
1)
han er endeligt
frifundet,
2)
den idømte sanktion
er fuldbyrdet, er under fuldbyrdelse eller er bortfaldet efter domslandets
regler, eller
3)
han er fundet
skyldig, uden at der er fastsat nogen sanktion.
Stk. 2.
Bestemmelserne
i stk. 1 gælder ikke
a)
handlinger, der
falder ind under § 6, eller
b)
de i § 8, nr. 1,
nævnte handlinger, medmindre strafforfølgning i domslandet er sket efter
anmodning af den danske anklagemyndighed.
§ 10 b.
Sker
der strafforfølgning mod en person, som i en anden stat er pålagt en sanktion
for samme handling, skal der, i det omfang denne sanktion er fuldbyrdet, ske
en
tilsvarende nedsættelse af den sanktion, der pålægges her i landet.
§ 11.
Er
en person, der har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, i
fremmed
stat straffet for en handling, der efter dansk ret kan medføre frakendelse
eller fortabelse af kald eller erhverv eller anden rettighed, kan frakendelse
heraf ske efter offentlig påtale her i landet.
§ 12.
Anvendelsen
af reglerne i §§ 6-8 begrænses ved de i folkeretten anerkendte
undtagelser.
3. kapitel
Strafbarhedsbetingelser
§ 13.
Handlinger
foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at
modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og
ikke
åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed,
angriberens
person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.
Stk. 2.
Overskrider
nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis
overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk
eller
ophidselse.
Stk. 3.
Tilsvarende
regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig
måde
at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre
en
fanges eller tvangsanbragt persons rømning.
§ 14.
En
handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var
nødvendig
til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen
måtte
anses for at være af forholdsvis underordnet betydning.
§ 15.
Handlinger
foretagne af børn under 15 år straffes ikke.
§ 16.
Personer,
der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller
tilstande,
der må ligestilles hermed, straffes ikke. Tilsvarende gælder personer, der
var
mentalt retarderede i højere grad. Befandt gerningsmanden sig som følge af
indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af
sindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog
pålægges, når særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 2.
Personer,
der på gerningstiden var mentalt retarderede i lettere grad, straffes ikke,
medmindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf. Tilsvarende
gælder
personer, der befandt sig i en tilstand, som ganske må ligestilles med mental
retardering.
§§ 17-18.
(Ophævet)
§ 19.
Uagtsomhed
straffes ved de i denne lov omhandlende lovovertrædelser kun, når det er
særlig
hjemlet. På andre lovovertrædelser er de pågældende straffebud anvendelige,
også når lovovertrædelsen er begået af uagtsomhed, medmindre det modsatte har
særlig hjemmel.
§ 20.
Hvor
straf eller forhøjet straf betinges af, at en forsætlig lovovertrædelse har
en
bestemt uforsætlig følge, indtræder denne straf dog kun, når sådan følge kan
tilregnes gerningsmanden som uagtsom, eller han har undladt efter evne at
afværge den, efter at han er blevet opmærksom på faren.
4. kapitel
Forsøg og medvirken
§ 21.
Handlinger,
som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse,
straffes,
når denne ikke fuldbyrdes, som forsøg.
Stk. 2.
Den for
lovovertrædelsen foreskrevne straf kan ved forsøg nedsættes, navnlig når
forsøget vidner om ringe styrke eller fasthed i det forbryderiske forsæt.
Stk. 3.
For så vidt
ikke andet er bestemt, straffes forsøg kun, når der for lovovertrædelsen kan
idømmes en straf, der overstiger fængsel i 4 måneder.
§ 22.
Forsøg
straffes ikke, når gerningsmanden frivilligt og ikke på grund af tilfældige
hindringer for gerningens udførelse eller for opnåelsen af det ved denne
tilsigtede øjemed afstår fra iværksættelsen eller hindrer fuldbyrdelsen eller
foretager handlinger, som ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke,
ham uafvidende, var mislykkedes eller ad anden vej var afværget.
§ 23.
Den
for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved
tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Straffen kan
nedsættes
for den, der kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et
allerede fattet forsæt, samt når forbrydelsen ikke er fuldbyrdet eller en
tilsigtet medvirken er mislykkedes.
Stk. 2.
Straffen
kan ligeledes nedsættes for den, der medvirker til krænkelse af et særligt
pligtforhold, men selv står uden for dette.
Stk. 3.
For så vidt
ikke andet er bestemt, kan straf for medvirken ved lovovertrædelser, der ikke
straffes med højere straf end fængsel i 4 måneder, bortfalde, når den
medvirkende kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et
allerede fattet forsæt, samt når hans medvirken skyldes uagtsomhed.
§ 24.
Den
medvirkende straffes ikke, hvis han under de i § 22 angivne betingelser
hindrer fuldbyrdelsen eller foretager handlinger, som ville have hindret
fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham uafvidende, var mislykkedes eller ad
anden
vej var afværget.
5. kapitel
Strafansvar for juridiske personer
§ 25.
En
juridisk person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i medfør
af
lov.
§ 26.
Bestemmelser
om strafansvar for selskaber m.v. omfatter, medmindre andet er bestemt,
enhver
juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber,
interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner, og statslige
myndigheder.
Stk. 2.
Endvidere
omfatter sådanne bestemmelser enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse
navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med
de
i stk. 1 nævnte selskaber.
§ 27.
Strafansvar
for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er
begået
en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person
knyttede personer eller den juridiske person som sådan. For så vidt angår
straf
for forsøg, finder § 21, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Statslige
myndigheder og kommuner kan alene straffes i anledning af overtrædelser, der
begås ved udøvelse af virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med
virksomhed udøvet af private.
§§ 28-30.
(Ophævet)
6. kapitel
Straffene
§ 31.
De
almindelige straffe er fængsel og bøde.
§ 32.
(Ophævet)
§ 33.
Fængsel
idømmes på livstid eller på tid, ikke under 7 dage og ikke over 16 år.
Stk. 2.
I tilfælde,
hvor der er hjemmel til at forhøje den straf, der er foreskrevet for en
lovovertrædelse, kan der dog idømmes fængsel indtil 20 år.
Stk. 3.
Når fængsel
idømmes for kortere tid end 3 måneder, fastsættes straffen i dage, ellers i
måneder og år.
§§ 34-37.
(Ophævet)
§ 38.
Når
to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået, afgør
justitsministeren eller den, han bemyndiger dertil, om den dømte skal
løslades
på prøve.
Stk. 2.
Løsladelse
på prøve kan ske tidligere, når særlige omstændigheder taler derfor, og den
dømte har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 måneder.
Bestemmelse
herom træffes af justitsministeren eller den, som han med hensyn til bestemte
grupper af sager bemyndiger dertil.
Stk. 3.
Prøveløsladelse
kan i almindelighed ikke ske, når den resterende straffetid er mindre end 30
dage.
Stk. 4.
Prøveløsladelse
kan ikke ske med hensyn til den ubetingede del af en dom efter § 58,
stk. 1.
Stk. 5.
Løsladelse
på prøve forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig,
at der er sikret ham passende ophold og arbejde eller andet underhold, og at
han erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen, som fastsættes
efter
§ 39, stk. 2.
§ 39.
Løsladelse
betinges af, at den pågældende ikke i prøvetiden begår strafbart forhold.
Prøvetiden kan ikke overstige 3 år. Hvis den resterende straffetid overstiger
3
år, kan der dog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.
Stk. 2.
Det kan
fastsættes som vilkår for løsladelsen, at den pågældende i hele prøvetiden
eller en del af denne undergives tilsyn. Yderligere vilkår kan fastsættes
efter
reglerne i § 57. Vilkår om ophold i hjem, hospital eller anden
institution
har ikke gyldighed for længere tidsrum end den resterende straffetid.
§ 40.
Begår
den prøveløsladte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretages der inden
dennes udløb rettergangsskridt, hvorved han sigtes for forholdet, træffer
retten afgørelse i overensstemmelse med § 61, stk. 2, således at
reststraffen ligestilles med en betinget dom.
Stk. 2.
Overtræder
den prøveløsladte i øvrigt de fastsatte vilkår, kan justitsministeren
1)
tildele advarsel,
2)
ændre vilkårene og
forlænge prøvetiden inden for den i § 39 fastsatte længstetid eller
3)
under særlige
omstændigheder bestemme, at han skal indsættes til udståelse af reststraffen.
Stk. 3.
Begår den
prøveløsladte strafbart forhold i prøvetiden, uden at der rejses tiltale
herfor, finder reglerne i stk. 2 tilsvarende anvendelse. Det samme
gælder,
såfremt den prøveløsladte i udlandet dømmes for strafbart forhold begået i
prøvetiden, uden at der i forbindelse med dommen er taget stilling til
spørgsmålet om fuldbyrdelse af reststraffen.
Stk. 4.
Afgørelse
efter stk. 2, jf. stk. 3, kan kun træffes inden prøvetidens udløb.
Stk. 5.
Træffes der
ikke bestemmelse om fuldbyrdelse af reststraffen efter stk. 1 eller
stk. 2, jf. stk. 3, anses straffen for udstået på det tidspunkt, da
prøveløsladelse fandt sted.
Stk. 6.
Såfremt
genindsættelse er bestemt i medfør af stk. 2, jf. stk. 3, kan
fornyet
prøveløsladelse ske, selv om de tidsmæssige betingelser i § 38,
stk. 1 og 2, ikke er opfyldt med hensyn til reststraffen. Med hensyn til
prøvetid efter sådan prøveløsladelse gælder de i § 39 fastsatte tider
med
fradrag af den tid, i hvilken den pågældende tidligere har været
prøveløsladt.
§ 40 a.
(Ophævet)
§ 41.
Når 12 år af en straf af fængsel på livstid er udstået, afgør
justitsministeren, om den dømte skal løslades på prøve.
Stk. 2.
Løsladelse
på prøve forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig,
at
der er sikret den pågældende passende ophold og arbejde eller andet
underhold,
og at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen,
som
fastsættes efter stk. 3, 3. pkt.
Stk. 3.
Løsladelse
betinges af, at den dømte ikke i prøvetiden begår strafbart forhold, og at
den
pågældende overholder de vilkår, som måtte være fastsat. Prøvetiden kan ikke
overstige 5 år. § 57 finder tilsvarende anvendelse.
§ 42.
Begår den prøveløsladte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretages der
inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for
forholdet, kan retten ved dom træffe afgørelse om, at den pågældende skal
genindsættes til udståelse af livstidsstraffen. Når omstændighederne taler
derfor, kan retten i stedet idømme straf alene for det nye forhold, eventuelt
i
forbindelse med en ændring af vilkårene for prøveløsladelsen.
Stk. 2.
Overtræder
den prøveløsladte i øvrigt vilkårene, finder § 40, stk. 2-5, jf.
§ 41, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
§ 43.
Ved hel eller delvis eftergivelse af en straf ved betinget benådning kan det
fastsættes som vilkår for benådningen, at bestemmelserne i § 40,
stk. 1-5, eller § 42 finder tilsvarende anvendelse.
§§ 44-49.
(Ophævet)
§ 50.
Bøde tilfalder statskassen.
Stk. 2.
Bøde kan
idømmes som tillægsstraf til anden strafart, når tiltalte ved
lovovertrædelsen
har opnået eller tilsigtet at opnå økonomisk vinding for sig selv eller
andre.
Stk. 3.
Den bødefældte
kan ikke kræve bøden betalt eller erstattet af andre.
§ 51.
Når
bøde i henhold til denne lov idømmes eller vedtages i retten, fastsættes
bødestraffen i dagbøder. Dette gælder dog ikke bøder, der pålægges som
tillægsstraf til anden retsfølge. Dagbødernes antal bestemmes under hensyn
til
lovovertrædelsens beskaffenhed og de i § 80 nævnte omstændigheder til
mindst 1 og højst 60. Størrelsen af den enkelte dagbod fastsættes til et
beløb
svarende til den pågældendes gennemsnitlige dagsindtægt, idet der dog ved
beløbets fastsættelse bør tages hensyn til bødefældtes livsvilkår, herunder
hans formue, forsørgerpligter og andre forhold, der indvirker på
betalingsevnen. Dagboden kan dog ikke fastsættes til et lavere beløb end 2
kr.
Stk. 2.
Når bøde
skal fastsættes for en forseelse, hvorved den pågældende har opnået eller
tilsigtet at opnå betydelig økonomisk vinding for sig selv eller andre, og
anvendelsen af dagbøder vil medføre, at bødebeløbet ansættes lavere, end det
skønnes rimeligt under hensyn til størrelsen af den fortjeneste, der enten er
eller kunne være opnået ved lovovertrædelsen, kan retten dog i stedet for
dagbøder anvende anden straf af bøde.
Stk. 3.
Ved
fastsættelsen af andre bøder vil der inden for de grænser, som hensynet til
lovovertrædelsens beskaffenhed og de i § 80 nævnte omstændigheder
tilsteder, være at tage særligt hensyn til den skyldiges betalingsevne og til
den opnåede eller tilsigtede fortjeneste eller besparelse.
Stk. 4.
Politiet
kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er
nødvendige
for bødefastsættelsen. Endvidere kan politiet fra registre, der føres af
offentlige myndigheder, herunder domstolene, kræve de oplysninger om den
pågældendes forhold, som findes af betydning for bødefastsættelsen.
Oplysningerne meddeles skriftligt eller ved direkte dataoverførsel.
§ 52.
(Ophævet)
§ 53.
Indgår
en bøde ikke, træder i dennes sted en forvandlingsstraf af fængsel.
§ 54.
Når
en bøde idømmes af eller vedtages for en domstol, træffer retten samtidig med
bødens fastsættelse afgørelse om forvandlingsstraffens varighed. Når bøden er
fastsat som dagbod, iagttages ved forvandlingsstraffens beregning, at 1 dags
fængsel svarer til 1 dagbod, dog at forvandlingsstraffen ikke kan sættes
lavere
end 2 dage. Er bøden fastsat på anden måde, kan forvandlingsstraffen ikke
sættes lavere end 2 dage og ikke højere end 60 dage. I særlige tilfælde kan
forvandlingsstraffen dog forhøjes indtil 9 måneder.
Stk. 2.
Er en del
af bøden betalt, bliver forvandlingsstraffen forholdsvis at nedsætte, dog
således, at en del af en dag regnes som en hel dag, og at
forvandlingsstraffen
ikke kan nedsættes under ovennævnte mindstetid. Er en del af bøden afsonet,
men
resten tilbydes betalt, tages ved beregningen af denne rest alene hensyn til
de
hele dage, hvori forvandlingsstraf er udstået.
Stk. 3.
For bøder,
der idømmes juridiske personer, fastsættes ingen forvandlingsstraf.
§ 55.
Bøde
på 10.000 kr. eller derunder, som er vedtaget efter tilkendegivelse fra
politiet, afsones efter følgende skala:
Bøden:
Forvandlingsstraffen:
0 - 499 kr.
2 dage
500 - 999 kr.
4 dage
1.000 - 3.999 kr.
6 dage
4.000 - 5.999 kr.
8 dage
6.000 - 10.000 kr.
10 dage
For andre bøder, der ikke er idømt af eller vedtaget for en
domstol, fastsættes forvandlingsstraffen af byretten i den retskreds, hvor
den
pågældende bor eller opholder sig.
Stk. 2.
Bestemmelserne
i § 54, stk. 1, sidste punktum, og stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.
7. kapitel
Betingede domme
§ 56.
Finder
retten det upåkrævet, at straf kommer til fuldbyrdelse, bestemmes det i
dommen,
at spørgsmålet om straffastsættelse udsættes og bortfalder efter en prøvetid.
Stk. 2.
Såfremt det
må anses for mere formålstjenligt, kan retten fastsætte straffen og bestemme,
at fuldbyrdelsen udsættes og bortfalder ved udløbet af prøvetiden.
Stk. 3.
Udsættelsen
betinges af, at den dømte ikke i prøvetiden begår strafbart forhold, og at
han
overholder de vilkår, som måtte være fastsat i medfør af § 57.
Prøvetiden
fastsættes af retten og kan i almindelighed ikke overstige 3 år. Under
særlige
omstændigheder kan dog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.
§ 57.
Retten
kan som vilkår for udsættelsen bestemme, at den dømte i hele prøvetiden eller
en del af denne skal undergives tilsyn. Endvidere kan retten fastsætte andre
vilkår, som findes formålstjenlige, herunder at den dømte
1)
overholder særlige
bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde, uddannelse, anvendelse af
fritid
eller samkvem med bestemte personer,
2)
tager ophold i egnet
hjem eller institution; for sådant ophold fastsættes ved dommen en
længstetid,
der i almindelighed ikke kan overstige 1 år,
3)
afholder sig fra
misbrug af alkohol, narkotika eller lignende medikamenter,
4)
underkaster sig
afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende
medikamenter, om fornødent på hospital eller i særlig institution,
5)
underkaster sig en
struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling af mindst et års varighed,
6)
underkaster sig
psykiatrisk behandling, om fornødent på hospital,
7)
retter sig efter
tilsynsmyndighedens bestemmelser om indskrænkninger i rådigheden over
indtægter
og formue og om opfyldelse af økonomiske forpligtelser,
8)
betaler erstatning
for tab, der er forvoldt ved lovovertrædelsen,
9)
efter kommunens
afgørelse undergives foranstaltninger efter § 40 i lov om social
service,
eventuelt af nærmere angiven art, og efterkommer de forskrifter, kommunen
meddeler den pågældende.
§ 58.
Skønnes
anvendelse af ubetinget fængselsstraf påkrævet, men taler oplysningerne om
tiltaltes personlige forhold for anvendelse af betinget dom efter § 56,
kan retten bestemme, at en del af den forskyldte straf, dog højst 6 måneder,
skal fuldbyrdes, medens dommen i øvrigt gøres betinget.
Stk. 2.
I
forbindelse med betinget dom kan der idømmes bøde, selv om sådan straf ikke
er
hjemlet for den pågældende lovovertrædelse.
§ 59.
De i medfør af § 57 fastsatte
vilkår kan senere ændres eller ophæves ved retskendelse efter begæring fra
anklagemyndigheden eller den dømte. Begæring fra den dømte fremsættes over
for
anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten.
Tages
en begæring fra den dømte ikke til følge, kan han ikke fremsætte ny begæring,
før der er forløbet et halvt år fra kendelsens afsigelse.
Stk. 2.
De i
stk. 1 nævnte spørgsmål indbringes for den byret, som har pådømt sagen i
første instans, eller byretten i den retskreds, hvor den dømte bor eller
opholder sig. Såfremt sagen er pådømt ved landsret i første instans, træffes
afgørelsen af byretten i den retskreds, hvor den dømte bor eller opholder
sig.
§ 60.
Hvis
den dømte overtræder de i medfør af § 57 fastsatte vilkår, kan retten i
den anledning
1)
tildele advarsel,
2)
ved kendelse ændre
vilkårene og forlænge prøvetiden inden for den i § 56, stk. 3,
fastsatte længstetid,
3)
ved dom fastsætte
straf eller anden retsfølge for den begåede lovovertrædelse eller - hvis
straf
er fastsat i den betingede dom - træffe afgørelse om fuldbyrdelse af denne
straf. § 58, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Med hensyn
til de i stk. 1 nævnte retsafgørelser finder § 59, stk. 2,
tilsvarende anvendelse.
§ 61.
Såfremt
der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt mod den dømte,
hvorved
han sigtes for strafbart forhold, der er begået før den betingede dom,
fastsætter retten retsfølgen for dette forhold og den tidligere pådømte
lovovertrædelse.
Stk. 2.
Begår den
dømte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb
rettergangsskridt, hvorved han sigtes for forholdet, fastsætter retten en
ubetinget straf eller anden retsfølge for dette forhold og den tidligere
pådømte
lovovertrædelse. Herved finder bestemmelserne i § 88, stk. 2-4,
tilsvarende anvendelse. Når omstændighederne taler derfor, kan retten i
stedet
1)
idømme ubetinget
straf alene for det nye forhold, eventuelt i forbindelse med en ændring af
vilkårene i den betingede dom, eller
2)
afsige ny betinget
dom vedrørende begge lovovertrædelser eller alene for det nye forhold i
overensstemmelse med reglerne i dette eller det følgende kapitel.
§ 61 a.
(Ophævet)
8. kapitel
Samfundstjeneste
§ 62.
Såfremt
betinget dom efter reglerne i §§ 56 og 57 ikke findes tilstrækkelig, kan
retten, hvis tiltalte findes egnet hertil, afsige betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste.
Stk. 2.
Afgørelsen
om udsættelse af fængselsstraf træffes efter reglerne i § 56,
stk. 1
og 2.
Stk. 3.
Udsættelsen
betinges af, at den dømte ikke i en prøvetid begår strafbart forhold, og at
han
overholder de i medfør af § 63 fastsatte vilkår.
§ 63.
Som
vilkår for udsættelsen af fængselsstraf bestemmes, at den dømte skal udføre
ulønnet samfundstjeneste i mindst 30 og højst 240 timer. Den fastsatte
arbejdspligt skal opfyldes inden for en længstetid, der udmåles i forhold til
antallet af arbejdstimer.
Stk. 2.
Den i
medfør af stk. 1 fastsatte længstetid kan af tilsynsmyndigheden
forlænges,
hvis særlige grunde taler derfor, dog ikke ud over prøvetiden.
Tilsynsmyndighedens afgørelse om forlængelse af længstetiden indbringes efter
anmodning fra den dømte for retten.
Stk. 3.
I dommen
fastsættes en prøvetid på højst 2 år. Det kan i dommen bestemmes, at
prøvetiden
ophører, når længstetiden for arbejdsforpligtelsens opfyldelse er udløbet.
Stk. 4.
Den dømte
undergives tilsyn i prøvetiden. Retten kan endvidere, hvis det findes
formålstjenligt, fastsætte vilkår som nævnt i § 57.
Tilsynet ophører, og eventuelle vilkår efter § 57 bortfalder,
når længstetiden for arbejdspligtens opfyldelse er udløbet, medmindre andet
er
bestemt i dommen.
§ 64.
I
forbindelse med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste kan der idømmes
ubetinget fængselsstraf eller bøde efter reglerne i § 58. En i medfør af
§ 58, stk. 1, fastsat fængselsstraf kan dog ikke overstige 3
måneder.
§ 65.
Bestemmelserne
i § 59 om ændring eller ophævelse af vilkår finder tilsvarende
anvendelse
på de i medfør af § 63 trufne bestemmelser.
§ 66.
Hvis
den dømte overtræder vilkåret om samfundstjeneste eller andet vilkår, kan
retten
1)
træffe afgørelse om
ubetinget fængselsstraf for den begåede lovovertrædelse eller
2)
bestemme, at betinget
dom skal opretholdes, eventuelt i forbindelse med en forlængelse af
længstetiden for samfundstjeneste og af prøvetiden inden for den i § 63
nævnte grænse.
Stk. 2.
Ved
fastsættelse af ubetinget straf efter stk. 1, nr. 1, kan § 58,
stk. 1, anvendes. En betinget delstraf efter denne bestemmelse træder da
i
stedet for dommen til samfundstjeneste, og hertil kan knyttes de i medfør af
§ 63, stk. 4, fastsatte vilkår. Uanset disse bestemmelser kan der i
forbindelse med fortsat samfundstjeneste idømmes en ubetinget fængselsstraf
på
indtil 3 måneder.
Stk. 3.
Ved
fastsættelse af straf skal der tages hensyn til omfanget af den
samfundstjeneste, som den dømte har udført. En i medfør af § 56,
stk. 2, fastsat straf kan nedsættes.
Stk. 4.
Afgørelser
om fuldbyrdelse af en udsat straf træffes ved dom, andre afgørelser ved
kendelse. § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 67.
Reglerne
i § 61 finder tilsvarende anvendelse i sager om personer, som efter
betinget dom med vilkår om samfundstjeneste sigtes for et strafbart forhold
begået før eller efter dommen.
Stk. 2.
Såfremt en
ubetinget delstraf idømmes efter § 58, stk. 1, eller § 61,
stk. 2, nr. 1, træder for den øvrige strafs vedkommende en betinget dom
efter 7. kapitel i stedet for dommen til samfundstjeneste. Uanset
bestemmelsen
i 1. pkt. kan der i forbindelse med fortsat samfundstjeneste idømmes en
ubetinget frihedsstraf på indtil 3 måneder.
Stk. 3.
§ 66,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
9. kapitel
Andre retsfølger af den strafbare handling
§ 68.
Hvis
en tiltalt frifindes for straf i medfør af § 16, kan retten træffe
bestemmelse om anvendelse af andre foranstaltninger, der findes
formålstjenlige
for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Såfremt mindre indgribende
foranstaltninger som tilsyn, bestemmelser vedrørende opholdssted eller
arbejde,
afvænningsbehandling, psykiatrisk behandling m.v. ikke findes tilstrækkelige,
kan det bestemmes, at den pågældende skal anbringes i hospital for
sindslidende, i institution for personer med vidtgående psykiske handicap
eller
under tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse eller i egnet hjem
eller
institution til særlig pleje eller forsorg. Anbringelse i forvaring kan ske
under de betingelser, der er nævnt i § 70.
§ 68 a.
Medfører en foranstaltning efter § 68 eller § 72, jf. § 68, at
den dømte skal anbringes i institution, eller giver foranstaltningen mulighed
herfor, fastsættes en længstetid på 5 år for denne foranstaltning.
Længstetiden
omfatter også foranstaltninger, som senere fastsættes efter § 72, jf.
§ 68, og som medfører en lempelse af den hidtidige foranstaltning. Under
særlige omstændigheder kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ved
kendelse fastsætte en ny længstetid på 2 år.
Stk. 2.
I de
tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes dog i almindelighed
ingen
længstetid, hvis den dømte findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse,
alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 266 nævnte art,
brandstiftelse, voldtægt eller anden alvorlig sædelighedsforbrydelse eller i
forsøg på en af de nævnte forbrydelser. Er der ikke fastsat en længstetid,
indbringer anklagemyndigheden spørgsmålet om ændring eller endelig ophævelse
af
foranstaltningen for retten 5 år efter afgørelsen, medmindre spørgsmålet har
været forelagt for retten inden for de sidste to år. Derefter forelægges
spørgsmålet for retten mindst hvert andet år.
Stk. 3.
Ved andre
foranstaltninger end de i stk. 1 nævnte fastsættes en længstetid for
foranstaltningen, der ikke kan overstige 3 år. Under særlige omstændigheder
kan
retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ved kendelse forlænge
længstetiden. Den samlede tid for foranstaltningen kan ikke overstige 5 år.
§ 69.
Befandt
gerningsmanden sig ved den strafbare handlings foretagelse i en tilstand, der
var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de
psykiske funktioner, og som ikke er af den i § 16 nævnte beskaffenhed,
kan
retten, såfremt det findes formålstjenligt, i stedet for at idømme straf
træffe
bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i § 68, 2. pkt.
§ 69 a.
Medfører en foranstaltning efter § 69, at den dømte skal anbringes i
institution, eller giver foranstaltningen mulighed herfor, fastsættes en
længstetid på 5 år for denne foranstaltning og en længstetid for opholdet,
der
i almindelighed ikke kan overstige 1 år. Længstetiden på 5 år omfatter også
foranstaltninger, som senere fastsættes efter § 72, jf. § 69 og
§ 68, 2. pkt., og som medfører en lempelse af den hidtidige
foranstaltning. Under særlige omstændigheder kan retten efter anmodning fra
anklagemyndigheden ved kendelse fastsætte en ny længstetid på 2 år for
foranstaltningen
eller en ny længstetid for opholdet.
Stk. 2.
I de
tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes dog i almindelighed
ingen
længstetid for foranstaltningen, hvis den dømte findes skyldig i drab,
røveri,
frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 266
nævnte
art, brandstiftelse, voldtægt eller anden alvorlig sædelighedsforbrydelse
eller
i forsøg på en af de nævnte forbrydelser. § 68 a, stk. 2, 2. og 3.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Ved andre
foranstaltninger end de i stk. 1 nævnte fastsættes en længstetid for
foranstaltningen, der ikke kan overstige 3 år. Under særlige omstændigheder
kan
retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ved kendelse forlænge
længstetiden. Den samlede tid for foranstaltningen kan ikke overstige 5 år.
§ 70.
En
person kan dømmes til forvaring, hvis
1)
han findes skyldig i
drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i
§ 266 nævnte art eller brandstiftelse eller i forsøg på en af de nævnte
forbrydelser, og
2)
det efter karakteren
af det begåede forhold og oplysningerne om hans person, herunder navnlig om
tidligere kriminalitet, må antages, at han frembyder nærliggende fare for
andres liv, legeme, helbred eller frihed, og
3)
anvendelse af
forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare.
Stk. 2.
En person
kan endvidere dømmes til forvaring, hvis
1)
han findes skyldig i
voldtægt eller anden alvorlig sædelighedsforbrydelse eller i forsøg herpå, og
2)
det efter karakteren
af det begåede forhold og oplysningerne om hans person, herunder om tidligere
kriminalitet, må antages, at han frembyder væsentlig fare for andres liv,
legeme, helbred eller frihed, og
3)
anvendelse af
forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare.
§ 71.
Såfremt
der bliver tale om at dømme en tiltalt til anbringelse i institution eller i
forvaring efter reglerne i §§ 68-70, kan der af retten beskikkes ham en
bistandsværge, så vidt muligt en person af hans nærmeste pårørende, der
sammen
med den beskikkede forsvarer skal bistå tiltalte under sagen.
Stk. 2.
Er tiltalte
dømt til anbringelse som nævnt i stk. 1, eller giver afgørelsen mulighed
for sådan anbringelse, skal der beskikkes ham en bistandsværge. Denne skal
holde sig underrettet om den dømtes tilstand og drage omsorg for, at opholdet
og andre foranstaltninger ikke udstrækkes længere end nødvendigt.
Beskikkelsen
ophører, når foranstaltningen endeligt ophæves.
Stk. 3.
Justitsministeren
fastsætter nærmere regler om antagelse og vederlæggelse af bistandsværger
samt
om disses opgaver og nærmere beføjelser.
§ 72.
Det
påhviler anklagemyndigheden at påse, at en foranstaltning efter §§ 68,
69
eller 70 ikke opretholdes i længere tid og videre omfang end nødvendigt.
Stk. 2.
Bestemmelse
om ændring eller endelig ophævelse af en foranstaltning efter §§ 68, 69
eller 70 træffes ved kendelse efter anmodning fra den dømte, bistandsværgen,
anklagemyndigheden, institutionens ledelse eller kriminalforsorgen. Anmodning
fra den dømte, bistandsværgen, institutionens ledelse eller kriminalforsorgen
fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer
spørgsmålet for retten. Tages en anmodning fra den dømte eller bistandsværgen
ikke til følge, kan ny anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet et
halvt
år fra kendelsens afsigelse.
Stk. 3.
Bestemmelsen
i § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på afgørelser efter
stk. 2. Er der spørgsmål om ændring af foranstaltningen på grund af ny
lovovertrædelse, afgøres spørgsmålet dog af den ret, der behandler sagen
vedrørende overtrædelsen.
§ 73.
Er
den, der har begået en strafbar handling, efter dennes foretagelse, men før
dom
er afsagt, kommet i en ikke blot forbigående tilstand af den i § 16
eller
§ 69 nævnte art, afgør retten, om straf skal idømmes eller bortfalde.
Hvis
det findes formålstjenligt, kan retten bestemme, at foranstaltninger efter
§ 68 eller § 69 skal anvendes i stedet for straf, eller indtil
straffen måtte kunne fuldbyrdes.
Stk. 2.
Bestemmelserne
i §§ 71-72 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Såfremt en
person, der idømmes straf, i medfør af stk. 1, 2. pkt., anbringes i
institution, medregnes varigheden af sådant ophold i straffetiden.
§ 73 a.
Justitsministeren
kan efter forhandling med socialministeren og sundhedsministeren fastsætte
regler om meddelelse af tilladelse til udgang m.v. til personer, der er
anbragt
i hospital for sindslidende m.v. i henhold til en afgørelse truffet i medfør
af
§§ 68 eller 69. Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte, at
afgørelser, der træffes i medfør af disse regler, ikke kan indbringes for
højere administrativ myndighed.
§ 74.
(Ophævet)
§ 74 a.
Hvis en person, der på gerningstiden ikke var fyldt 18 år, har begået grovere
personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, kan retten
bestemme, at den pågældende skal undergive sig en struktureret, kontrolleret
socialpædagogisk behandling af 2 års varighed, hvis det må anses for
formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser.
Stk. 2.
Retten kan
give den dømte pålæg svarende til de vilkår, der kan fastsættes efter
§ 57. Længstetiden for ophold i døgninstitution eller godkendt
opholdssted
er 1 år og 6 måneder, heraf højst 12 måneder i en sikret afdeling på en
døgninstitution for børn og unge. Begår en person, der er undergivet en
foranstaltning efter stk. 1, ny kriminalitet, kan retten i stedet for at
idømme straf forlænge foranstaltningen, herunder længstetiderne efter 2.
pkt.,
med indtil 6 måneder.
Stk. 3.
Den dømte
kan kræve afgørelser om overførsel til en sikret afdeling i en
døgninstitution
for børn og unge og afgørelser om overførsel fra ambulant behandling til
anbringelse på en døgninstitution for børn og unge eller godkendt opholdssted
indbragt for retten til prøvelse. Det samme gælder, i det omfang de sociale
myndigheder med hjemmel i dommen træffer afgørelse om, at den pågældende skal
forblive i institution ud over det i dommen fastsatte tidsrum for opholdet.
Afgørelsen træffes ved kendelse. Sagens indbringelse for retten har ikke
opsættende virkning. Bestemmelsen i § 59, stk. 2, finder
tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4.
Justitsministeren kan efter forhandling med socialministeren fastsætte regler
om meddelelse af tilladelse til udgang m.v. til personer, der er undergivet
en
foranstaltning efter stk. 1 og 2. Justitsministeren kan i den
forbindelse
fastsætte, at afgørelser, der træffes i medfør af disse regler, ikke kan
indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 75.
Udbyttet
ved en strafbar handling eller et hertil svarende beløb kan helt eller delvis
konfiskeres. Savnes der fornødent grundlag for at fastslå beløbets størrelse,
kan der konfiskeres et beløb, som skønnes at svare til det indvundne udbytte.
Stk. 2.
Såfremt det
må anses for påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller
særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor, kan der ske konfiskation af
1)
genstande, der har
været brugt eller bestemt til at bruges ved en strafbar handling,
2)
genstande, der er
frembragt ved en strafbar handling, og
3)
genstande, med hensyn
til hvilke der i øvrigt er begået en strafbar handling.
Stk. 3.
I stedet
for konfiskation af de i stk. 2 nævnte genstande kan der konfiskeres et
beløb svarende til deres værdi eller en del heraf.
Stk. 4.
I stedet
for konfiskation efter stk. 2 kan der træffes bestemmelse om
foranstaltninger vedrørende genstandene til forebyggelse af yderligere
lovovertrædelser.
Stk. 5.
Når en
forening opløses ved dom, kan dens formue, arkiv, protokoller og lignende
konfiskeres.
§ 76.
Konfiskation
efter § 75, stk. 1, kan ske hos den, hvem udbyttet er tilfaldet
umiddelbart ved den strafbare handling.
Stk. 2.
Konfiskation
af de i § 75, stk. 2 og 3, nævnte genstande og værdier kan ske hos
den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen, og hos den, på hvis vegne han har
handlet.
Stk. 3.
Særligt
sikrede rettigheder over genstande, der konfiskeres, bortfalder kun efter
rettens bestemmelse under betingelser svarende til de i stk. 2 anførte.
Stk. 4.
Har en af
de i stk. 1 og 2 nævnte personer efter den strafbare handling foretaget
dispositioner over udbytte eller genstande af den i § 75, stk. 2,
omhandlede beskaffenhed eller rettigheder herover, kan det overdragne eller
dets værdi konfiskeres hos erhververen, såfremt denne var bekendt med det
overdragnes forbindelse med den strafbare handling eller har udvist grov
uagtsomhed i denne henseende, eller hvis overdragelsen er sket som gave.
Stk. 5.
Såfremt en
person, der har konfiskationsansvar efter stk. 1-4, dør, bortfalder hans
ansvar. Dette gælder dog ikke konfiskation efter § 75, stk. 1.
§ 76 a.
Der
kan foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder, der tilhører en
person, som findes skyldig i en strafbar handling, når
1)
handlingen er af en
sådan karakter, at den kan give betydeligt udbytte, og
2)
den efter loven kan
straffes med fængsel i 6 år eller derover eller er en overtrædelse af
lovgivningen om euforiserende stoffer eller straffelovens § 286,
stk. 1, eller § 289.
Stk. 2.
Under
betingelser som nævnt i stk. 1 kan der foretages hel eller delvis
konfiskation af formuegoder, som den pågældendes ægtefælle eller samlever har
erhvervet, medmindre
1)
formuegodet er
erhvervet mere end 5 år før den strafbare handling, som danner grundlag for
konfiskation efter stk. 1, eller
2)
ægteskabet eller
samlivsforholdet ikke bestod på tidspunktet for erhvervelsen.
Stk. 3.
Under
betingelser som nævnt i stk. 1 kan der foretages hel eller delvis
konfiskation af formuegoder overdraget til en juridiske person, som den
pågældende alene eller sammen med sine nærmeste har en bestemmende
indflydelse
på. Det samme gælder, hvis den pågældende oppebærer en betydelig del af den
juridiske persons indtægter. Konfiskation kan dog ikke ske, hvis formuegodet
er
overdraget til den juridiske person mere end 5 år før den strafbare handling,
som danner grundlag for konfiskation efter stk. 1.
Stk. 4.
Konfiskation
efter stk. 1-3 kan ikke ske, hvis den pågældende sandsynliggør, at et
formuegode er erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede midler.
Stk. 5.
I stedet
for konfiskation af bestemte formuegoder efter stk. 1-3 kan der
konfiskeres et beløb svarende til deres værdi eller en del heraf.
§ 77.
Sker
der konfiskation efter § 75, stk. 1, eller § 76 a, og har
nogen
erstatningskrav i anledning af lovovertrædelsen, kan det konfiskerede
anvendes
til dækning af erstatningskravet.
Stk. 2.
Det samme
gælder genstande og værdier konfiskeret efter § 75, stk. 2 og 3,
såfremt der ved dommen træffes bestemmelse derom.
Stk. 3.
Har den
dømte i et af de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde betalt den forurettede
erstatning efter dommen, nedsættes konfiskationsbeløbet tilsvarende.
§ 77 a.
Genstande,
som på grund af deres beskaffenhed i forbindelse med andre foreliggende
omstændigheder må befrygtes at ville blive brugt ved en strafbar handling,
kan
konfiskeres, for så vidt det må anses for påkrævet for at forebygge den
strafbare handling. Der kan under samme betingelser ske konfiskation af andre
formuegoder, herunder penge. § 75, stk. 4, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 78.
Strafbart
forhold medfører ikke tab af borgerlige rettigheder, herunder ret til
virksomhed i henhold til almindeligt næringsbrev eller sønæringsbevis.
Stk. 2.
Den, der er
dømt for strafbart forhold, kan dog udelukkes fra at udøve virksomhed, som
kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det
udviste
forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller
hvervet.
Stk. 3.
Spørgsmål
om, hvorvidt det udviste forhold er til hinder for udøvelse af en i
stk. 2
omhandlet virksomhed, skal af anklagemyndigheden på begæring enten af den,
der
har fået afslag på ansøgning om sådan autorisation eller godkendelse, eller
af
vedkommende myndighed indbringes for retten. § 59, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse. Såfremt afgørelsen
går
ud på udelukkelse fra den pågældende virksomhed, kan spørgsmålet på ny
indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb. Autorisation eller
godkendelse kan også inden udløbet af denne frist meddeles af vedkommende
myndighed.
§ 79.
Den,
som udøver en af de i § 78, stk. 2, omhandlede virksomheder, kan
ved
dom for strafbart forhold frakendes retten til fortsat at udøve den
pågældende
virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste
forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen.
Stk. 2.
Det samme
gælder, når særlige omstændigheder taler derfor, om udøvelse af anden
virksomhed. Efter samme regel kan der ske frakendelse af retten til at være
stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med
begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig
godkendelse, eller en fond.
Stk. 3.
Frakendelsen
sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre, i
hvilket tilfælde spørgsmålet om fortsat udelukkelse fra den pågældende
virksomhed efter 5 års forløb kan indbringes for retten efter de i § 78,
stk. 3, indeholdte regler. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan
justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker, inden den i 1.
pkt.
nævnte 5 års frist er forløbet.
Stk. 4.
Retten kan
under behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager ved kendelse
udelukke
den pågældende fra at udøve virksomheden, indtil sagen er endeligt afgjort.
Det
kan ved dommen i sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
10. kapitel
Straffens fastsættelse
§ 80.
Ved
straffens udmåling skal der tages hensyn til lovovertrædelsens grovhed og til
oplysninger om gerningsmandens person, herunder om hans almindelige
personlige
og sociale forhold, hans forhold før og efter gerningen samt hans bevæggrunde
til denne.
Stk. 2.
At
gerningen er udført af flere i forening, vil i reglen være at anse som en
skærpende omstændighed.
§ 81.
Det
er en betingelse for anvendelsen af bestemmelser om forhøjet straf eller
andre
retsfølger i gentagelsestilfælde, at gerningsmanden, inden han på ny forbrød
sig, i den danske stat er fundet skyldig i en efter det fyldte 18. år begået
strafbar handling, som loven tillægger gentagelsesvirkning på den nu begåede,
eller i forsøg på eller medvirken til en sådan.
Stk. 2.
Retten kan
tillægge straffedomme afsagte uden for den danske stat samme
gentagelsesvirkning som de her i landet afsagte.
Stk. 3.
Gentagelsesvirkningen
ophører, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet
5
år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller
bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra
datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede
domme regnes fristen fra den endelige dom.
§ 82.
(Ophævet)
§ 83.
Begås
nogen af de lovovertrædelser, der er nævnt i §§ 119, 121, 141, 142, 180,
181, 237, 244-247, 252, 260, 261, 266 og 291, stk. 2, af en person, der
udstår straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter,
kan straffen forhøjes til det dobbelte.
Stk. 2.
Bestemmelsen
i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, dersom de der nævnte
forbrydelser
begås af en tidligere fange over for en ved den pågældende anstalt ansat
person
eller med hensyn til anstalten eller dens ejendele, samt når en tidligere
fange
gør sig skyldig i en af de i § 124, stk. 2 og 3, omhandlede
forbrydelser i forhold til en i den pågældende anstalt hensiddende fange.
Stk. 3.
Hvis en
person skulle idømmes fængselsstraf og den pågældende enten afsoner straf af
fængsel på livstid eller samtidig indsættes til afsoning af sådan straf,
fastsættes det ved dommen, hvor lang fængselsstraffen skulle have været.
§ 84.
Den
for en strafbar handling i loven foreskrevne straf kan nedsættes:
1)
når nogen har
overskredet grænserne for lovligt nødværge eller for den ved § 14
hjemlede
nødret;
2)
når gerningsmanden,
da han foretog den strafbare handling, ikke var fyldt 18 år, og anvendelsen
af
lovens fulde straf på grund af hans ungdom må anses unødvendig eller
skadelig.
Straffen for sådanne personer må ikke overstige fængsel i 8 år;
3)
når gerningsmanden
har handlet i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig misforståelse af
retsregler, der forbyder eller påbyder handlingens foretagelse;
4)
når gerningen er
udført i en af den skadelidende ved retsstridigt angreb eller grov
fornærmelse
fremkaldt oprørt sindsstemning;
5)
når nogen ved sit
afhængighedsforhold til en anden eller ved trussel om betydelig skade har
ladet
sig bevæge til gerningen;
6)
når gerningsmanden,
efter at den strafbare handling er fuldbyrdet, frivilligt har afværget den af
hans handling flydende fare;
7)
når gerningsmanden,
efter at den strafbare handling er fuldbyrdet, fuldt ud har genoprettet den
ved
gerningen forvoldte skade;
8)
når han i øvrigt
frivilligt har bestræbt sig for at forebygge fuldbyrdelsen eller genoprette
den
ved gerningen forvoldte skade;
9)
når han frivilligt
har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse.
Stk. 2.
I de under
nr. 1-6 omhandlede tilfælde kan straffen under i øvrigt formildende
omstændigheder bortfalde.
§ 85.
Straffen
kan nedsættes, når en strafbar handling er begået under indflydelse af stærk
sindsbevægelse, eller når der foreligger andre særlige oplysninger om
gerningsmandens sindstilstand eller omstændighederne ved gerningen, og de
nævnte forhold taler for en mildere straf end den, som ellers ville finde
anvendelse. Under særlig formildende omstændigheder kan straffen bortfalde.
§ 86.
Har
den dømte været anholdt, varetægtsfængslet eller indlagt til
mentalundersøgelse, afkortes et antal dage svarende til det antal påbegyndte
døgn, frihedsberøvelsen eller indlæggelsen har varet, i den idømte
fængselsstraf. Frihedsberøvelser, der ikke har varet i mindst 24 timer,
medfører ikke afkortning. Har den dømte under frihedsberøvelsen været
isoleret
efter rettens bestemmelse, afkortes yderligere et antal dage svarende til en
dag for hvert påbegyndt tidsrum af 3 døgn, hvor den dømte har været isoleret.
Dommen skal indeholde oplysning om varigheden af frihedsberøvelser,
indlæggelser og isolation, der medfører afkortning. Retten kan undtagelsesvis
bestemme, at hele straffen skal anses for udstået, selv om den idømte straf
er
længere end den tid, hvori den dømte har været frihedsberøvet eller indlagt.
Hvis en anke afvises eller frafaldes, træffes en sådan afgørelse ved
beslutning
af den overordnede ret. Er bødestraf idømt, skal det i dommen bestemmes, at
bøden eller en del af denne skal anses for udstået.
Stk. 2.
Ved dom
efter § 58, stk. 1, skal afkortning ske i den ubetingede del af
straffen. Det kan dog i dommen bestemmes, at afkortning ikke eller kun delvis
skal ske i den ubetingede del af straffen.
Stk. 3.
Bestemmelserne
i stk. 1 og 2 finder også anvendelse ved retsafgørelser efter § 60,
stk. 1, nr. 3, i tilfælde, hvor den betinget dømte før afgørelsen har
været anholdt eller varetægtsfængslet.
Stk. 4.
Har den
dømte været anholdt, varetægtsfængslet eller indlagt til mentalundersøgelse i
udlandet, bestemmer retten, i hvilket omfang der skal ske afkortning i den
idømte straf.
Stk. 5.
Bestemmelserne
i stk. 1, 1. og 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for personer, der
indsættes til afsoning af fængselsstraf efter at have været anholdt eller
varetægtsfængslet på grund af overtrædelse af vilkår for benådning eller
prøveløsladelse.
§ 87.
Når
nogen i henhold til § 79 frakendes de der omhandlede rettigheder, kan
straffen nedsættes og, hvis særlige omstændigheder taler derfor, bortfalde.
§ 88.
Har
nogen ved en eller flere handlinger begået flere lovovertrædelser, fastsættes
der for disse en fælles straf inden for den foreskrevne strafferamme eller,
hvis flere strafferammer kommer i betragtning, den strengeste af disse. Under
særdeles skærpende omstændigheder kan straffen overstige den højeste for
nogen
af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil det halve.
Stk. 2.
Medfører en
af lovovertrædelserne fængsel, en anden bøde, kan retten i stedet for en
fælles
fængselsstraf idømme bøde ved siden af fængsel.
Stk. 3.
Medfører en
af lovovertrædelserne dagbod, en anden af dem bødestraf af anden art,
fastsætter retten en fælles straf af dagbod, medmindre det efter
omstændighederne skønnes rettest at fastsætte straf for hver overtrædelse for
sig.
Stk. 4.
Medfører en
af lovovertrædelserne foranstaltning efter §§ 68-70 eller 74 a, medens
der
for en anden er forskyldt straf, kan retten bestemme, at denne straf
bortfalder.
§ 89.
Findes
nogen, som allerede er dømt til straf, yderligere skyldig i en forud for
dommen
begået strafbar handling, bliver en tillægsstraf at idømme, for så vidt
samtidig påkendelse ville have medført forhøjelse af straffen. Tillægsstraf
kan
idømmes i kortere tid end foreskrevet i § 33. Dersom fuldbyrdelse af den
tidligere idømte straf ikke er afsluttet, følges så vidt muligt reglerne i
§ 88.
§ 89 a.
I forbindelse med en dom, hvorved en person idømmes foranstaltning efter
§§ 68-70 eller § 74 a, kan retten træffe bestemmelse om bortfald af
en tidligere idømt straf, som ikke er fuldbyrdet.
Stk. 2.
Idømmes en
person, der er undergivet foranstaltning efter §§ 68-70 eller § 74
a,
straf, kan retten træffe bestemmelse om bortfald af den tidligere idømte
foranstaltning.
§ 90.
(Ophævet)
§ 91.
Over for den, der ikke er fyldt 21 år, kan straf af bøde anvendes, selv om
denne strafart ikke er hjemlet for det strafbare forhold.
11. kapitel
Ophør af den strafbare handlings retsfølger
§ 92.
En
lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse efter
§§ 93-94.
§ 93.
Forældelsesfristen
er
1)
2 år, når der ikke er
hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen, eller når straffen
for overtrædelsen ikke ville overstige bøde. 2. led gælder dog ikke for
juridiske personer.
2)
5 år, når der ikke er
hjemlet højere straf end fængsel i 4 år.
3)
10 år, når der ikke
er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år.
4)
15 år, når der ikke
er hjemlet højere straf end fængsel på bestemt tid.
Stk. 2.
For
overtrædelse af denne lovs § 296, stk. 1, nr. 2 og 3, og
stk. 2,
§ 297 og § 302 er forældelsesfristen i intet tilfælde mindre end 5
år. Det samme gælder strafansvar for overtrædelser, hvorved nogen unddrager
sig
betaling af told eller afgifter til det offentlige, eller som er egnede til
at medføre,
at nogen uberettiget fritages for betaling af sådanne beløb, jf. dog
stk. 3, 2. pkt.
Stk. 3.
For
overtrædelse af denne lovs § 223, stk. 1, §§ 224 og 225, jf.
§ 223, stk. 1, samt § 289, 1. pkt., eller §§ 13, 15 eller
16 i skattekontrolloven er forældelsesfristen i intet tilfælde mindre end 10
år. Det samme gælder strafansvar for overtrædelse af momsloven, hvorved nogen
unddrager sig betaling af afgift, eller som medfører, at nogen uberettiget
opnår udbetaling af afgift.
Stk. 4.
Har nogen
ved samme handling begået flere lovovertrædelser, for hvilke der efter
stk. 1-3 gælder forskellige forældelsesfrister, skal den længste af
disse
frister anvendes med hensyn til samtlige overtrædelser.
§ 94.
Forældelsesfristen
regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.
Stk. 2.
Når
strafbarheden afhænger af eller påvirkes af en indtrådt følge eller anden
senere begivenhed, regnes fristen dog først fra følgens eller begivenhedens
indtræden.
Stk. 3.
Er
forholdet begået på et dansk skib uden for riget, regnes fristen fra den dag,
da skibet er kommet til dansk havn. Fristens begyndelsestidspunkt kan dog
ikke
efter denne bestemmelse udskydes i mere end 1 år.
Stk. 4.
For
overtrædelse af denne lovs §§ 210, 216-220, 222, 223, 245 a, 246, jf.
§ 245 a, og § 262 a, stk. 2, regnes forældelsesfristen
dog
tidligst fra den dag, den forurettede fylder 18 år. Det samme gælder
overtrædelse af denne lovs §§ 224 og 225, jf. §§ 216-220, 222 og
223.
Stk. 5.
Forældelsesfristen
afbrydes ved ethvert rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for
overtrædelsen. I sager, der efter retsplejeloven kan afgøres ved vedtagelse
af
bødeforelæg udfærdiget af politiet, afbrydes forældelsesfristen, når sigtede
gøres bekendt med forelægget. I andre tilfælde, hvor straf for en
overtrædelse
kan pålægges af en administrativ myndighed, afbrydes fristen, når den
pågældende gøres bekendt med, at han er sigtet for overtrædelsen. Afbrydes
forældelsesfristen over for nogen, som har handlet på en juridisk persons
vegne, har fristafbrydelsen også virkning i forhold til den pågældende
juridiske person. Afbrydelse af forældelsesfristen over for en juridisk
person
har ikke virkning i forhold til personer, der har handlet på den juridiske
persons vegne.
Stk. 6.
Frafaldes
forfølgningen, uden at beslutningen herom omgøres af overordnet
anklagemyndighed inden for den almindelige omgørelsesfrist, løber
forældelsesfristen videre, som om forfølgning ikke havde fundet sted. Dette
gælder også, når forfølgning standses på ubestemt tid. Skyldes standsningen,
at
sigtede har unddraget sig forfølgningen, medregnes forfølgningstiden dog ikke
ved beregningen af forældelsesfristen.
§ 95.
Når
en handling på grund af forældelse ikke kan straffes, kan den heller ikke
medføre retsfølger efter §§ 68-70, § 74 a, § 164, stk. 4,
eller
§ 236, konfiskation eller frakendelse af rettigheder. For konfiskation
er
forældelsesfristen dog i intet tilfælde mindre end 5 år og for konfiskation
efter § 75, stk. 1, ikke mindre end 10 år.
§ 96.
Adgang
til privat påtale og til at begære offentlig påtale bortfalder, når den
berettigede ikke har anlagt sag eller fremsat begæring inden 6 måneder efter,
at han har fået sådan kundskab, at han har tilstrækkeligt grundlag for
sagsanlæg eller fremsættelse af påtalebegæring.
Stk. 2.
Er der
flere påtaleberettigede eller flere skyldige, regnes fristen særskilt for
hver
af dem. Såfremt fristen for begæring om offentlig påtale er overskredet for
en
af de skyldige, men ikke for de øvrige, beror det dog på anklagemyndighedens
afgørelse, om en begæring om påtale mod disse skal tages til følge.
Stk. 3.
Adgangen
til at rejse privat påtale eller begære offentlig påtale bortfalder, når 6
måneder er forløbet efter den forurettedes død.
Stk. 4.
Fører en
privat påtalt sag ikke til afgørelse af strafpåstanden, løber fristen videre,
således at den tid, hvori forfølgning har fundet sted, ikke medregnes.
Stk. 5.
Bestemmelserne
i stk. 1-4 finder også anvendelse med hensyn til de retsfølger, der
omtales i § 273, dog at forældelsesfristen er 3 år.
§ 97.
Idømt
fængselsstraf og andre retsfølger af frihedsberøvende karakter bortfalder ved
forældelse efter reglerne i stk. 2-6.
Stk. 2.
Forældelsesfristen
er
1)
5 år for fængsel
indtil 1 år samt foranstaltninger efter § 74 a,
2)
10 år for fængsel i
mere end 1 år, men ikke over 4 år, samt for foranstaltninger efter §§ 68
og 69,
3)
15 år for fængsel i
mere end 4 år, men ikke over 8 år, samt for forvaring efter § 70 og
4)
20 år for fængsel på
tid over 8 år.
Stk. 3.
Forældelsesfristen
regnes fra det tidspunkt, da dommen efter lovgivningens almindelige regler
kunne fuldbyrdes.
Stk. 4.
I
forældelsesfristen medregnes ikke den tid, i hvilken
1)
fuldbyrdelse er udsat
ved betinget dom eller betinget benådning,
2)
den pågældende udstår
anden fængselsstraf eller er undergivet anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter, eller
3)
iværksættelsen af
fuldbyrdelsen hindres, fordi den pågældende unddrager sig fuldbyrdelsen.
Stk. 5.
Forældelsesfristen
afbrydes, når fuldbyrdelsen påbegyndes.
Stk. 6.
Er der
truffet bestemmelse om genindsættelse efter prøveløsladelse eller
prøveudskrivning eller efter betinget benådning for en del af en straf,
regnes
forældelsesfristen for reststraffen eller den resterende del af anden
retsfølge
fra bestemmelsen om genindsættelse. Afbrydes fuldbyrdelsen på anden måde end
ved prøveløsladelse, prøveudskrivning eller benådning, regnes fristen fra
afbrydelsen, jf. dog stk. 4, nr. 3.
§ 97 a.
Bøde
bortfalder efter 3 år, hvis der ikke forinden er indgivet begæring om
udpantning. For bøde på over 3.000 kr. er fristen dog 5 år.
Stk. 2.
Forvandlingsstraf
for bøde bortfalder efter de i stk. 1 nævnte tidsrum, medmindre dens
fuldbyrdelse er påbegyndt forinden.
Stk. 3.
Konfiskation
bortfalder efter 5 år, medmindre der forinden er indgivet begæring om udlæg.
Der kan dog ved dommen fastsættes en frist på indtil 10 år. En sådan frist
kan
også fastsættes senere ved retskendelse. Spørgsmål herom indbringes af
anklagemyndigheden for den ret, der har pådømt sagen i første instans.
Stk. 4.
De
forældelsesfrister, der omtales i stk. 1 og 3, regnes fra det tidspunkt,
da afgørelsen efter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbyrdes. I
fristerne medregnes ikke den tid, i hvilken fuldbyrdelse er udsat ved
betinget
dom eller betinget benådning.
§ 97 b.
Strafferetlige
retsfølger kan ikke fuldbyrdes efter den dømtes død.
Stk. 2.
Anklagemyndigheden
kan dog indbringe spørgsmålet om opretholdelse af en konfiskation for den
ret,
der har pådømt sagen i første instans. Konfiskationen kan kun opretholdes,
for
så vidt angår genstande eller beløb, der er indvundet som udbytte ved den
strafbare
handling, eller som svarer til sådant udbytte. Retten kan ændre bestemmelsen
om
konfiskation, således at der i stedet for genstande konfiskeres et beløb.
Rettens afgørelse træffes ved kendelse.
Stk. 3.
Afgørelser
efter § 164, stk. 4, og § 273, stk. 2, kan fuldbyrdes
efter
den dømtes død.
§ 97 c.
På
samme måde som for straf kan der benådes for konfiskation.
Særlig del
12. kapitel
Forbrydelser mod statens selvstændighed og
sikkerhed
§ 98.
Den,
som foretager en handling, der sigter til ved udenlandsk bistand, ved
magtanvendelse eller ved trussel derom at bringe den danske stat eller nogen
del af denne under fremmed herredømme eller at løsrive nogen del af staten,
straffes med fængsel indtil på livstid.
Stk. 2.
Efter bestemmelsen
i stk. 1 straffes også den, som med det nævnte formål iværksætter mere
omfattende sabotage, produktions- eller trafikstandsning, samt den, der
deltager i sådan foranstaltning vidende om, hvortil handlingen sigter.
§ 99.
Den,
som foretager en handling, der sigter til at påføre den danske stat eller
nogen
med den for krigstilfælde forbunden stat krig, besættelse eller andre
fjendtligheder såsom blokade eller anden tvangsforanstaltning, eller som i
øvrigt virker for, at den danske stats bestemmelsesfrihed ved udenlandsk
bistand krænkes, straffes med fængsel indtil på livstid.
Stk. 2.
Ved
besættelse forstås her og andetsteds i kapitlerne 12 og 13 fremmed besættelse
af dansk statsområde, når og sålænge den påtvinges landet ved magtanvendelse
eller trussel derom.
§ 100.
Den,
som ved offentlige udtalelser tilskynder til, eller som fremkalder øjensynlig
fare for fjendtlige forholdsregler mod den danske stat, straffes med fængsel
indtil 6 år.
Stk. 2.
Den, som
ved offentlige udtalelser tilskynder til, eller som fremkalder øjensynlig
fare
for fremmed magts indblanding i den danske stats anliggender, straffes med
fængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde.
§ 101.
Den,
som med krig, besættelse eller andre fjendtligheder for øje foretager nogen
handling, hvorved bistand til fjenden forberedes, straffes med fængsel indtil
16 år.
§ 102.
Den,
som under krig eller besættelse yder fjenden bistand ved råd eller dåd eller
til fremme af fjendtlig interesse svækker den danske stats eller dens
forbundsfælles
kampdygtighed, straffes med fængsel indtil 16 år.
Stk. 2.
Som bistand
til fjenden anses således følgende forhold:
1)
Hvervning til eller
tjenstgøring i fjendtlig krigs- eller besættelsesmagts væbnede styrker eller
i
tilknytning til disse virkende militære eller politimæssige korps eller
lignende korps eller organisationer.
2)
Udførelse af hverv
som civil funktionær under fjendtlig krigs- eller besættelsesmagts politi-
eller fængselsvæsen, for så vidt hvervet omfatter deltagelse i afhøring eller
bevogtning af fanger.
3)
Angiveri eller
lignende medvirken til, at nogen af fjendtlig myndighed eller dermed
samarbejdende organisation eller person anholdes eller udsættes for
anholdelse
eller overlast.
4)
Propaganda til fordel
for fjendtlig krigs- eller besættelsesmagt, herunder virksomhed som udgiver,
redaktør eller forretningsfører ved dagblad, tidsskrift, forlag eller
pressebureau, der arbejder til fremme af fjendtlig interesse.
5)
Ydelse af væsentlig
økonomisk støtte til fremme af propaganda af den under nr. 4 nævnte art eller
til parti eller organisation, der på utilbørlig måde samarbejder med den
fjendtlige krigs- eller besættelsesmagt eller virker til fremme af dennes
interesser.
Stk. 3.
Har
angiveri, jf. stk. 2, nr. 3, fundet sted under sådanne omstændigheder,
at
gerningsmanden har indset, at nogen derved blev udsat for overhængende fare
for
at miste livet, lide alvorlig skade på legeme eller helbred, blive ført ud af
landet eller blive berøvet friheden i længere tid, eller er overtrædelse af
§§ 245, 246 eller 250 begået for derved at fremtvinge forklaring eller
tilståelse eller i øvrigt som led i mishandling af fanger, kan fængsel på
livstid idømmes.
§ 103.
Den,
som under krig eller besættelse eller under truende udsigt dertil
misligholder
en kontrakt, der vedrører de af den danske stat i den anledning trufne
foranstaltninger, eller som på anden måde modvirker sådanne foranstaltninger,
straffes med fængsel indtil 3 år.
Stk. 2.
Har
misligholdelsen fundet sted af grov uagtsomhed, er straffen bøde eller
fængsel
indtil 4 måneder.
§ 104.
Den,
som på utilbørlig måde, direkte eller gennem mellemled, i erhvervsmæssig
henseende samarbejder med fjendtlig krigs- eller besættelsesmagt, straffes
med
bøde eller fængsel indtil 8 år.
Stk. 2.
Strafansvar
efter stk. 1 kan pålægges enhver, der har haft en ledende stilling i
vedkommende virksomhed. Strafansvar kan ligeledes pålægges andre i
virksomheden
beskæftigede personer, når der for deres vedkommende foreligger en særlig
stødende optræden.
Stk. 3.
Ved
afgørelsen af, om og i hvilken grad forholdet må anses for utilbørligt, vil
foruden virksomhedens betydning for den fjendtlige krigs- eller
besættelsesmagt
navnlig være at tage i betragtning, hvorvidt vedkommende
1)
selv har været aktiv
for at få forretningsforbindelse indledet, fortsat eller udvidet,
2)
i fjendens interesse
på eget initiativ har foretaget en omlægning af virksomheden eller ydet eller
forsøgt at yde større eller hurtigere produktion end påkrævet,
3)
har påkaldt fjendens
bistand over for danske myndigheder til fremme af sine interesser,
4)
har hindret eller
søgt at hindre danske myndigheder i at få fuld adgang til at blive bekendt
med
virksomhedens forhold eller
5)
har opnået eller søgt
at opnå urimelig fortjeneste eller andre fordele, der ikke har været
forretningsmæssig rimeligt begrundede.
§ 105.
Den,
som under besættelse foretager en handling, der sigter til at formå
besættelsesmagten eller nogen med denne samarbejdende organisation eller
person
til at krænke danske myndigheders bestemmelsesfrihed, eller som på utilbørlig
måde udnytter forbindelse med besættelsesmagten eller nogen med denne
samarbejdende organisation eller person til at skaffe sig eller andre særlig
fordel, straffes med fængsel indtil 8 år.
§ 106.
Den,
som handler mod statens tarv under varetagelsen af et ham overdraget hverv
til
på statens vegne at forhandle eller afgøre noget med fremmed stat, straffes
med
fængsel indtil 16 år.
§ 107.
Den,
som i fremmed magts eller organisations tjeneste eller til brug for personer,
der virker i sådan tjeneste, udforsker eller giver meddelelse om forhold, som
af hensyn til danske stats- eller samfundsinteresser skal holdes hemmelige,
straffes, hvad enten meddelelsen er rigtig eller ej, for spionage med fængsel
indtil 16 år.
Stk. 2.
Såfremt det
drejer sig om de i § 109 nævnte forhold, eller handlingen finder sted
under krig eller besættelse, kan straffen stige indtil fængsel på livstid.
§ 108.
Den,
som, uden at forholdet falder ind under § 107, i øvrigt foretager noget,
hvorved fremmed efterretningsvæsen sættes i stand til eller hjælpes til
umiddelbart eller middelbart at virke inden for den danske stats område,
straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
Såfremt det
drejer sig om efterretninger vedrørende militære anliggender, eller
virksomheden finder sted under krig eller besættelse, kan straffen stige
indtil
fængsel i 12 år.
§ 109.
Den,
som røber eller videregiver meddelelse om statens hemmelige underhandlinger,
rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller
rettigheder i forhold til fremmede stater beror, eller som angår betydelige
samfundsøkonomiske interesser over for udlandet, straffes med fængsel indtil
12
år.
Stk. 2.
Foretages
de nævnte handlinger uagtsomt, er straffen fængsel indtil 3 år eller under
formildende omstændigheder bøde.
§ 110.
Den,
som forfalsker, ødelægger eller bortskaffer noget dokument eller anden
genstand, der er af betydning for statens sikkerhed eller rettigheder i
forhold
til fremmede stater, straffes med fængsel indtil 16 år.
Stk. 2.
Foretages
de nævnte handlinger uagtsomt, er straffen fængsel indtil 3 år eller under
formildende omstændigheder bøde.
§ 110 a.
Med
bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med
fængsel
indtil 3 år straffes den, som forsætligt eller uagtsomt uden behørig
tilladelse
1)
beskriver,
fotograferer eller på anden måde afbilder danske ikke almentilgængelige
militære forsvarsanlæg, depoter, enheder, våben, materiel el.lign., eller som
mangfoldiggør eller offentliggør sådanne beskrivelser eller afbildninger,
2)
optager fotografier
fra luftfartøj over dansk statsområde eller offentliggør sådanne ulovligt
optagne fotografier,
3)
offentliggør
bestemmelser, der vedrører danske stridskræfters mobilisering og andet
krigsberedskab.
§ 110 b.
Med
fængsel indtil 8 år straffes den, som medvirker til neutralitetskrænkelser
mod
den danske stat fra en fremmed magts side.
§ 110 c.
Med
bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med
fængsel
indtil 3 år straffes den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder
bestemmelser
eller forbud, som i henhold til lov måtte være givet til værn for statens
forsvars- eller neutralitetsforanstaltninger.
Stk. 2.
Med bøde,
fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel
indtil 4 år straffes den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder
bestemmelser
eller forbud, som i henhold til lov måtte være givet til gennemførelse af
statens forpligtelser som medlem af De Forenede Nationer.
Stk. 3.
Med samme
straf som i stk. 2 straffes den, der forsætligt eller uagtsomt
overtræder
bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af forordninger, som er
vedtaget med hjemmel i artikel 60, 301 eller 308 i Traktaten om Oprettelse af
Det Europæiske Fællesskab, og som tager sigte på helt eller delvis at afbryde
eller indskrænke de finansielle eller økonomiske forbindelser med et eller
flere lande uden for Den Europæiske Union eller på tilsvarende sanktioner
over
for enkeltpersoner, grupper af personer eller juridiske personer.
§ 110 d.
Begås
nogen af de i kapitlerne 25, 26 og 27 omhandlede forbrydelser mod et fremmed
statsoverhoved eller lederen af en fremmed diplomatisk mission, kan den der
foreskrevne straf forhøjes med indtil det halve.
§ 110 e.
Med
bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med
fængsel
indtil 2 år straffes den, der offentlig forhåner en fremmed nation, en
fremmed
stat, dens flag eller andet anerkendt nationalmærke eller De Forenede
Nationers
eller Det Europæiske Råds flag.
§ 110 f.
De
i dette kapitel omhandlede forbrydelser er i alle tilfælde genstand for
offentlig påtale, der sker efter justitsministerens påbud.
13. kapitel
Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste
statsmyndigheder m.v.
§ 111.
Den,
som foretager en handling, der sigter til ved udenlandsk bistand, ved
magtanvendelse eller trussel derom at forandre statsforfatningen eller sætte
den ud af kraft, straffes med fængsel indtil på livstid.
§ 112.
Den,
som foretager nogen handling, der sigter til at berøve kongen eller den, der
med hjemmel i forfatningen fører regeringen, livet, straffes med fængsel ikke
under 6 år.
§ 113.
Den,
som antaster Folketingets sikkerhed eller frihed eller i øvrigt foretager
nogen
handling, der sigter til ved magtanvendelse eller trussel derom at aftvinge
Folketinget nogen beslutning eller hindre det i frit at udøve sin virksomhed,
straffes med fængsel indtil 16 år eller under skærpende omstændigheder på
livstid.
Stk. 2.
Samme straf
kommer til anvendelse på den, der på tilsvarende måde angriber eller øver
tvang
mod kongen eller den, der med hjemmel i forfatningen fører regeringen, eller
mod ministrene, Rigsretten eller Højesteret.
§ 114.
For
terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at
skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske
eller
udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at
foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller
ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende
politiske,
forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en
eller
flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller
den
sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international
organisation alvorlig skade:
1)
Manddrab efter
§ 237.
2)
Grov vold efter
§ 245 eller § 246.
3)
Frihedsberøvelse
efter § 261.
4)
Forstyrrelse af
trafiksikkerheden efter § 184, stk. 1, retsstridige forstyrrelser i
driften af almindelige samfærdselsmidler m.v. efter § 193, stk. 1,
eller groft hærværk efter § 291, stk. 2, hvis disse overtrædelser
begås på en måde, der kan bringe menneskeliv i fare eller forårsage
betydelige
økonomiske tab.
5)
Kapring af
transportmidler efter § 183 a.
6)
Grove
våbenlovsovertrædelser efter § 192 a eller lov om våben og
eksplosivstoffer § 10, stk. 2.
7)
Brandstiftelse efter
§ 180, sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse,
skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke efter § 183, stk. 1
og 2, sundhedsfarlig forurening af vandforsyningen efter § 186,
stk. 1,
sundhedsfarlig forurening af ting bestemt til almindelig udbredelse m.v.
efter
§ 187, stk. 1.
Stk. 2.
På samme
måde straffes den, som med det i stk. 1 nævnte forsæt transporterer
våben
eller eksplosivstoffer.
Stk. 3.
Endvidere
straffes på samme måde den, der med det i stk. 1 nævnte forsæt truer med
at begå en af de i stk. 1 og 2 nævnte handlinger.
§ 114 a.
Med fængsel indtil 10 år straffes den, som
1)
direkte eller
indirekte yder økonomisk støtte til,
2)
direkte eller
indirekte tilvejebringer eller indsamler midler til eller
3)
direkte eller
indirekte stiller penge, andre formuegoder eller finansielle eller andre
lignende ydelser til rådighed for
en person, en gruppe eller en
sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger
omfattet af § 114.
§ 114 b.
Den, som i øvrigt ved tilskyndelse, råd eller dåd medvirker til at fremme den
kriminelle virksomhed eller det fælles formål for en gruppe eller
sammenslutning, som foretager en eller flere handlinger omfattet af
§ 114
eller § 114 a, nr. 1 eller 2, når virksomheden eller formålet indebærer,
at en eller flere handlinger af denne karakter begås, straffes med fængsel
indtil 6 år.
§ 114 c.
Den, som, uden at forholdet omfattes af §§ 114-114 b, deltager i eller
yder væsentlig økonomisk eller anden væsentlig støtte til korps, gruppe eller
sammenslutning, der har til hensigt ved magtanvendelse at øve indflydelse på
offentlige anliggender eller fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen,
straffes med fængsel indtil 6 år.
§ 114 d.
Den, som, uden at forholdet omfattes af
§§ 114-114 c, deltager i ulovlig militær organisation eller gruppe,
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 2 år.
§ 114 e.
Med fængsel indtil 6 år straffes den, der under skærpende omstændigheder i
strid med lovgivningen om ikke spredning af masseødelæggelsesvåben m.v.
1)
udfører produkter med
dobbelt anvendelse uden tilladelse,
2)
til brug for
myndighedernes afgørelser om produkter med dobbelt anvendelse giver urigtige
eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for
sagens
afgørelse eller
3)
handler i strid med
vilkår, der er fastsat i myndighedernes afgørelser om produkter med dobbelt
anvendelse.
§ 115.
Begås,
uden at forholdet falder ind under §§ 112 og 113, nogen af de i
kapitlerne
25, 26 og 27 omhandlede forbrydelser mod kongen eller den, der med hjemmel i
forfatningen fører regeringen, forhøjes de i de nævnte bestemmelser
foreskrevne
straffe indtil det dobbelte.
Stk. 2.
Begås nogen
af de nævnte forbrydelser mod dronningen, enkedronningen eller tronfølgeren,
kan straffen forhøjes med indtil det halve.
§ 116.
Den,
som hindrer foretagelsen af valg til Folketinget, Færøernes lagting eller til
kommunale eller andre offentlige råd eller myndigheder eller gør forsøg
herpå,
eller som forvansker et valgs udfald eller umuliggør opgørelsen, straffes med
fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
Samme straf
finder anvendelse, når sådanne handlinger foretages ved lovhjemlede
umiddelbare
stemmeafgivninger i offentlige anliggender.
§ 117.
Med
fængsel indtil 2 år eller under formildende omstændigheder med bøde straffes
den, som ved de i § 116 omhandlede valg eller stemmeafgivninger
1)
uberettiget skaffer
sig eller andre adgang til at deltage i afstemningen,
2)
ved ulovlig tvang
(§ 260), ved frihedsberøvelse eller ved misbrug af overordnelsesforhold
søger at formå nogen til at stemme på en bestemt måde eller til at undlade at
stemme,
3)
ved svig bevirker, at
nogen mod sin hensigt afholder sig fra at stemme, eller at hans
stemmeafgivning
bliver ugyldig eller virker anderledes end tilsigtet,
4)
yder, lover eller
tilbyder formuefordel for at påvirke nogen til at stemme på en vis måde eller
til at undlade at stemme,
5)
modtager, fordrer
eller lader sig tilsige formuefordel for at stemme på en vis måde eller for
at
undlade at stemme.
§ 118.
Den,
som ved magtanvendelse eller trussel derom eller under udnyttelse af frygt
for
fremmed magts indgriben hindrer eller søger at hindre offentlige myndigheder
i
den frie udøvelse af deres virksomhed, straffes, når handlingen foretages med
det formål at øve indflydelse på offentlige anliggender eller fremkalde
forstyrrelse af samfundsordenen, med fængsel indtil 12 år.
Stk. 2.
Samme straf
finder anvendelse på den, som i den i stk. 1 nævnte hensigt og ved
anvendelse af de der nævnte midler alvorligt krænker ytringsfriheden eller
hindrer foreninger eller andre sammenslutninger i frit at udøve deres lovlige
virksomhed.
Stk. 3.
Med samme
straf anses endvidere den, der i den i stk. 1 nævnte hensigt og under
anvendelse
af de der nævnte midler begår den i § 193 omhandlede forbrydelse eller
lignende almenskadelig handling.
§ 118 a.
De
i §§ 111-115 og 118 omhandlede forbrydelser er i alle tilfælde genstand
for offentlig påtale, der sker efter justitsministerens påbud.
14. kapitel
Forbrydelser mod den offentlige myndighed mv.
§ 119.
Den,
som med vold eller trussel om vold overfalder nogen, hvem det påhviler at
handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af
tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde
søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling
eller
at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med fængsel
indtil
6 år, under formildende omstændigheder med bøde.
Stk. 2.
På samme
måde straffes den, som, uden at forholdet falder ind under stk. 1,
fremsætter trusler om vold, om frihedsberøvelse eller om sigtelse for
strafbart
eller ærerørigt forhold mod nogen, der af det offentlige er tillagt
domsmyndighed eller myndighed til at træffe afgørelse vedrørende retsforhold
eller vedrørende håndhævelse af statens straffemyndighed, i anledning af
udførelsen af tjenesten eller hvervet, eller som på lige måde søger at hindre
en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham
til at foretage en tjenestehandling.
Stk. 3.
Lægger
nogen ellers de nævnte personer hindringer i vejen for udførelsen af deres
tjeneste eller hverv, straffes han med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
§ 120.
De
i § 119 foreskrevne straffe finder, når de dér nævnte handlinger
iværksættes ved hjælp af opløb, anvendelse på dem, der anstifter til eller
leder opløbet, og på de deltagere, som undlader at efterkomme øvrighedens
lovlig forkyndte påbud til mængden om at skilles.
§ 121.
Den,
som med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale overfalder nogen af de
i
§ 119 nævnte personer under udførelsen af hans tjeneste eller hverv
eller
i anledning af samme, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
§ 122.
Den,
som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk,
udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, gave eller
anden
fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i
tjenesten,
straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 123.
Den,
som med trussel om vold forulemper, eller som med vold, ulovlig tvang efter
§ 260, trusler efter § 266 eller på anden måde begår en strafbar
handling mod en person, dennes nærmeste eller andre med tilknytning til denne
i
anledning af personens forventede eller allerede afgivne forklaring til
politiet eller i retten, straffes med fængsel indtil 6 år, under formildende
omstændigheder med bøde.
§ 124.
Den,
der flygter som anholdt eller fængslet, straffes med bøde eller fængsel
indtil
2 år.
Stk. 2.
Den, der
befrier en anholdt, fængslet eller tvangsanbragt person, såvel som den, der
tilskynder eller hjælper en sådan person til at undvige eller holder den
undvegne skjult, straffes med fængsel indtil 2 år eller under formildende
omstændigheder med bøde.
Stk. 3.
Den, som
ulovligt sætter sig i forbindelse med nogen fængslet eller tvangsanbragt
person, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel
indtil 3 måneder.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder også i forhold til personer i forvaring
samt personer, der i stedet for varetægtsfængsel, i forbindelse med
straffuldbyrdelse uden for kriminalforsorgen eller i medfør af straffelovens
§ 74 a er frihedsberøvet i institution mv.
§ 125.
Med
bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som
1)
for at unddrage nogen
fra forfølgning for en forbrydelse eller straf holder ham skjult, hjælper ham
til flugt eller udgiver ham for en anden,
2)
tilintetgør,
forvansker eller bortskaffer genstande af betydning for en offentlig
undersøgelse eller udsletter en forbrydelses spor.
Stk. 2.
Den, der
foretager de nævnte handlinger for at unddrage sig selv eller nogen af sine
nærmeste fra forfølgning eller straf, straffes ikke.
§ 125 a.
Den,
som for vindings skyld og under i øvrigt skærpende omstændigheder gør sig
skyldig
i menneskesmugling efter udlændingelovens § 59, stk. 5, straffes
med
fængsel indtil 8 år. Som skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde,
hvor
andres liv udsættes for fare, eller hvor der er tale om overtrædelser af mere
systematisk eller organiseret karakter.
§ 126.
Den,
som fjerner eller ødelægger noget ved offentlig foranstaltning anbragt segl
eller mærke, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2.
Med bøde
eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som borttager eller beskadiger
nogen ved offentlig foranstaltning opslået bekendtgørelse.
§ 127.
Den,
som unddrager sig krigstjeneste eller bevirker eller medvirker til, at nogen
værnepligtig ikke opfylder værnepligten, eller som tilskynder værnepligtige
eller personer, der hører til krigsmagten, til ulydighed mod tjenstlige
befalinger, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2.
Sker det
under krig eller truende udsigt dertil, er straffen fængsel indtil 6 år.
§ 128.
Den,
som i den danske stat foretager hvervning til fremmed krigstjeneste, straffes
med bøde eller fængsel indtil 2 år.
§ 129.
Den,
som uberettiget giver offentlig meddelelse om det ved de i § 116 nævnte
valghandlinger og stemmeafgivninger foregåede eller om forhandlinger af
fortrolig karakter inden for offentlige råd og myndigheder, straffes med bøde
eller fængsel indtil 3 måneder. På samme måde straffes den, som uberettiget
giver offentlig meddelelse om forhandlinger inden for kommissioner og udvalg,
der er nedsat af regeringen, såfremt det enten af regeringen eller af
vedkommende kommission eller udvalg selv er fastsat og offentlig meddelt, at
forhandlingerne er hemmelige.
§ 129 a.
Med
bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der offentliggør bevidst usande
gengivelser eller falske citater af meddelelser om faktiske forhold fremsat i
retsmøder eller givet i Folketingets, kommunale eller offentlige råds eller
myndigheders møder.
Stk. 2.
På samme
måde straffes den, der ved bevidst usandfærdigt offentligt at tillægge
regeringen eller nogen anden offentlig myndighed en handling, som den ikke
har
foretaget, skader landets interesser i forhold til udlandet.
§ 130.
Den,
som udøver en ham ikke tilkommende offentlig myndighed, straffes med bøde,
fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel
indtil 2 år.
§ 131.
Med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som offentligt eller i
retsstridig hensigt udgiver sig for at have en offentlig myndighed eller
offentlig bemyndigelse til en virksomhed, eller som uden offentlig
bemyndigelse
udøver en virksomhed, til hvilken en sådan kræves, eller vedblivende udøver
en
virksomhed, til hvilken retten er ham frakendt.
Stk. 2.
Med bøde
eller under særlig skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 måneder
straffes den, som medvirker til, at en person, der er frakendt retten til at
udøve en virksomhed, udøver denne.
§ 132.
Med
bøde straffes den, som forsætligt eller ved uagtsomhed på retsstridig måde
benytter
1)
kendetegn eller
dragt, som er forbeholdt dansk eller fremmed offentlig myndighed eller
militærpersoner,
2)
kendetegn eller
betegnelse, som er forbeholdt personer, indretninger og materiel, der er
bestemt til at yde hjælp til sårede eller syge i krig, eller
3)
kendetegn eller navn
for mellemstatlige organisationer.
Stk. 2.
Bestemmelsen
i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til efterligninger af
de
nævnte kendetegn, dragter og betegnelser.
§ 132 a.
Den,
der deltager i fortsættelsen af en forenings virksomhed, efter at den
foreløbig
er forbudt af regeringen eller opløst ved dom, straffes med fængsel indtil 1
år. Den, der efter forbudet eller opløsningen indtræder som medlem i en sådan
forening, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
15. kapitel
Forbrydelser mod den offentlige orden og fred
§ 133.
Den,
som fremkalder opløb med det forsæt at øve eller true med vold på person
eller
gods, straffes med fængsel indtil 3 år.
Stk. 2.
På samme
måde straffes de, der ved et opløb, under hvilket nævnte formål er lagt for
dagen, optræder som opløbets ledere, samt enhver deltager, der undlader at
efterkomme øvrighedens lovligt forkyndte påbud til mængden om at skilles. Dog
kan straffen for de sidstnævnte deltagere gå ned til bøde.
Stk. 3.
Begås der
under sådant opløb nogen under dets formål hørende forbrydelse, straffes
opløbets anstiftere eller ledere samt deltagerne i den begåede forbrydelse
med
fængsel indtil 6 år, for så vidt forbrydelsen ikke efter sin beskaffenhed
medfører højere straf.
§ 134.
Deltagere
i et opløb, der vidende om, at påbud om at skilles er forkyndt på foreskreven
måde, ikke efterkommer dette, straffes med bøde eller fængsel indtil 3
måneder.
§ 134 a.
Deltagere
i slagsmål eller i anden grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted
straffes, såfremt de har handlet efter aftale eller flere i forening, med
fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
§ 134 b.
Den, der i forbindelse med møder, forsamlinger, optog eller lignende på
offentligt sted færdes med ansigtet helt eller delvis tildækket med hætte,
maske, bemaling eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre
identifikation, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2.
På samme
måde straffes den, som på offentligt sted besidder genstande, der må anses
for
bestemt til tildækning af ansigtet under de i stk. 1 nævnte
omstændigheder.
Stk. 3.
De i
stk. 1 og 2 nævnte forbud gælder ikke for tildækning af ansigtet, der
foretages for at beskytte mod vejrliget, eller som tjener andet
anerkendelsesværdigt formål.
§ 135.
Med
bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som ved ugrundet påkaldelse
af hjælp, misbrug af faresignal eller lignende forårsager udrykning af
politi,
brandvæsen, ambulance, sø- eller luftredningstjenesten eller civilforsvaret.
§ 136.
Den,
som uden derved at have forskyldt højere straf offentlig tilskynder til
forbrydelse, straffes med fængsel indtil 4 år eller under formildende
omstændigheder med bøde.
Stk. 2.
Den, der
offentligt udtrykkeligt billiger en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel
omhandlede forbrydelser, straffes med fængsel indtil 2 år eller under
formildende omstændigheder med bøde.
§ 137.
Den,
som søger at forhindre afholdelsen af lovlig offentlig sammenkomst, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder,
særlig når handlingen har været forbundet med voldsom eller truende adfærd,
med
fængsel indtil 2 år.
Stk. 2.
På samme
måde straffes den, der ved larm eller uorden forstyrrer offentlig samling af
Folketinget, Færøernes lagting, kommunale eller andre offentlige råd,
gudstjeneste eller anden offentlig kirkelig handling, eller som på usømmelig
måde forstyrrer ligfærd.
§ 138.
Den,
som forsætligt eller ved grov uagtsomhed bringer sig i beruset tilstand,
straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, hvis han i denne tilstand
udsætter andres person eller betydeligere formueværdier for fare.
§ 139.
Den,
som krænker gravfreden eller gør sig skyldig i usømmelig behandling af lig,
straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2.
På samme
måde straffes den, som gør sig skyldig i usømmelig behandling af ting, der
hører til en kirke og anvendes til kirkeligt brug.
§ 140.
Den,
der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt
bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med
fængsel indtil 4 måneder eller under formildende omstændigheder med bøde.
§ 141.
Den,
som er vidende om, at nogen af de i §§ 98, 99, 102, 106, 109, 110, 111,
112 og 113 omhandlede forbrydelser mod staten eller de øverste
statsmyndigheder
eller en forbrydelse, der medfører fare for menneskers liv eller velfærd
eller
for betydelige samfundsværdier, tilsigtes begået, og som ikke gør, hvad der
står i hans magt, for at forebygge forbrydelsen eller dens følger, om
fornødent
ved anmeldelse til øvrigheden, straffes, hvis forbrydelsen bliver begået
eller
forsøgt, med fængsel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder med
bøde.
Stk. 2.
Den, der
undlader at foretage sådanne forebyggelseshandlinger, straffes dog ikke, hvis
deres foretagelse for ham selv eller hans nærmeste ville medføre fare for
liv,
helbred eller velfærd.
§ 142.
Med
bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som undlader på opfordring
at
yde nogen, hvem offentlig myndighed tilkommer, en bistand, hvorved ulykke
eller
forbrydelse, der udsætter andres liv, helbred eller velfærd for fare, skal
afvendes, skønt sådan bistand kunne ydes uden fare eller opofrelse af større
betydning.
§ 143.
Med
bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med
fængsel
indtil 1 år straffes den, som undlader at oplyse omstændigheder, der bestemt
taler for, at en for en forbrydelse sigtet eller dømt er uskyldig, skønt det
kunne ske uden at udsætte ham selv eller hans nærmeste for fare for liv,
helbred eller velfærd eller for forfølgning for den pågældende forbrydelse.
16. kapitel
Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv
m.v.
§ 144.
Den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig
tjeneste
eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave
eller
anden fordel, straffes med fængsel indtil 6 år, under formildende
omstændigheder
med bøde.
§ 145.
Kræver
eller modtager nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, for privat
vindings skyld kendelse for tjenestehandling, skat eller afgift, der ikke
skyldes, straffes han med fængsel indtil 6 år. Beholder han for privat
vindings
skyld sådan i god tro oppebåren ydelse efter at være blevet opmærksom på
fejlen, straffes han med fængsel indtil 2 år.
§ 146.
Begår
nogen, der har domsmyndighed, eller hvem der tilkommer offentlig myndighed
til
at træffe afgørelse i retsforhold, der vedrører private, uretfærdighed ved
sagens afgørelse eller behandling, straffes han med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
Har
handlingen medført velfærds fortabelse for nogen, eller har sådant været
tilsigtet, er straffen fængsel fra 3 til 16 år.
§ 147.
Når
nogen, hvem det påhviler at virke til håndhævelse af statens
straffemyndighed,
derved anvender ulovlige midler for at opnå tilståelse eller forklaring eller
foretager en lovstridig anholdelse, fængsling, ransagning eller
beslaglæggelse,
straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 3 år.
§ 148.
Når
nogen, hvem domsmyndighed eller anden offentlig myndighed til at træffe
afgørelse i retsforhold tilkommer, eller hvem det påhviler at virke for
håndhævelse af statens straffemyndighed, forsætlig eller ved grov uagtsomhed
undlader at iagttage den lovbestemte fremgangsmåde med hensyn til sagens
eller
enkelte retshandlingers behandling eller med hensyn til anholdelse,
fængsling,
ransagning, beslaglæggelse eller lignende forholdsregler, straffes han med
bøde
eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 149.
Når
nogen, hvem en fanges bevogtning eller fuldbyrdelse af domme i straffesager
påhviler, lader en sigtet undvige, hindrer dommens fuldbyrdelse eller
bevirker,
at den fuldbyrdes på mildere måde end foreskrevet, straffes han med fængsel
indtil 3 år eller under formildende omstændigheder med bøde.
§ 150.
Når
nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, misbruger sin stilling
til
at tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, straffes han med
fængsel
indtil 3 år.
§ 151.
Den,
som tilskynder eller medvirker til, at nogen ham i offentlig tjeneste eller
hverv underordnet forbryder sig i denne tjeneste, straffes, uden hensyn til
om
den underordnede kan straffes eller på grund af vildfarelse eller af andre
grunde er straffri, med den for den pågældende handling foreskrevne straf
forhøjet med indtil det halve.
§ 152.
Den,
som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som
uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den
pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller
fængsel
indtil 6 måneder.
Stk. 2.
Straffen
kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis forholdet er begået med forsæt til at
skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller der i øvrigt foreligger
særlig
skærpende omstændigheder.
Stk. 3.
En
oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er
betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den
for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.
§ 152 a.
Bestemmelsen
i § 152 finder tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har
været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med en offentlig
myndighed. Det samme gælder den, som virker eller har virket ved
telefonanlæg,
der er anerkendt af det offentlige.
§ 152 b.
Med
samme straf som efter § 152 straffes den, som udøver eller har udøvet en
virksomhed eller et erhverv i medfør af offentlig beskikkelse eller
anerkendelse,
og som uberettiget videregiver eller udnytter oplysninger, som er fortrolige
af
hensyn til private interesser, og hvortil den pågældende i den forbindelse
har
fået kendskab.
Stk. 2.
Med samme
straf som efter § 152 straffes endvidere den, som virker eller har
virket
som ansat ved De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, eller som
arbejder eller har arbejdet i kontorets lokaler, og som uberettiget
videregiver
eller udnytter fortrolige statistiske oplysninger, hvortil den pågældende i
den
forbindelse har fået kendskab.
§ 152 c.
Bestemmelserne
i §§ 152-152 b gælder også for de pågældende personers medhjælpere.
§ 152 d.
Bestemmelserne
i §§ 152-152 c finder tilsvarende anvendelse på den, som uden at have
medvirket til gerningen uberettiget skaffer sig eller udnytter oplysninger,
der
er fremkommet ved en sådan overtrædelse.
Stk. 2.
Med samme
straf straffes den, der uden at have medvirket til gerningen uberettiget
videregiver oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, jf.
forvaltningslovens § 28, stk. 1, som er fremkommet ved overtrædelse
af §§ 152-152 c.
Stk. 3.
På samme
måde straffes den, som uden at have medvirket til gerningen uberettiget
videregiver oplysninger, der er fortrolige af hensyn til statens sikkerhed
eller rigets forsvar.
§ 152 e.
Bestemmelserne
i §§ 152-152 d omfatter ikke tilfælde, hvor den pågældende:
1)
er forpligtet til at
videregive oplysningen eller
2)
handler i berettiget
varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.
§ 152 f.
Overtrædelse
af §§ 152-152 d, hvorved der alene er krænket private interesser, er
undergivet privat påtale.
Stk. 2.
Offentlig
påtale kan dog ske, når den forurettede anmoder herom.
§ 153.
Når
nogen, som virker i post- eller jernbanevæsenets tjeneste, ulovlig åbner,
tilintetgør eller underslår forsendelser eller understøtter en anden i sådan
færd, straffes han med fængsel indtil 3 år.
Stk. 2.
På samme
måde straffes den, som virker i statstelegrafvæsenets eller et offentlig
anerkendt telegrafanlægs tjeneste, når han tilintetgør, forvansker eller
underslår et samme til befordring overgivet telegram eller understøtter en
anden i sådan færd.
§ 154.
Har
nogen i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv gjort sig skyldig i
falsk
anklage, forbrydelse vedrørende bevismidler, legemsangreb, frihedsberøvelse,
underslæb eller mandatsvig, kan den for den pågældende forbrydelse
foreskrevne
straf forhøjes med indtil det halve.
§ 155.
Misbruger
i øvrigt nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, sin stilling til
at krænke privates eller det offentliges ret, straffes han med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe sig eller andre uberettiget
fordel, kan fængsel indtil 2 år anvendes.
§ 156.
Når
nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at
opfylde pligt, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme
lovlig
tjenstlig befaling, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Uden
for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på
offentlige
valg.
§ 157.
Samme
straf finder anvendelse, når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller
hverv, gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller
skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af
de
pligter, som tjenesten eller hvervet medfører. Bestemmelsen i § 156, 2.
punktum, finder tilsvarende anvendelse.
17. kapitel
Falsk forklaring og falsk anklage
§ 158.
Den,
som afgiver falsk forklaring for retten, herunder ved anvendelse af
telekommunikation, straffes med fængsel indtil 4 år. Bestemmelsen finder
tillige anvendelse på falsk forklaring for en udenlandsk ret.
Stk. 2.
Med samme
straf anses den, der afgiver falsk forklaring for De Europæiske Fællesskabers
Domstol.
Stk. 3.
Angår det
falske udsagn alene noget, som er uden betydning for det forhold, der søges
oplyst, kan straffen gå ned til bøde.
§ 159.
Afgiver
nogen falsk forklaring som sigtet i en offentlig straffesag eller under
afhøring i tilfælde, hvor forklaring ifølge loven ikke må kræves, straffes
han
ikke.
Stk. 2.
Afgives
falsk forklaring under afhøring for retten i tilfælde, hvor den afhørte var
berettiget til at nægte forklaring, kan straffen nedsættes og under i øvrigt
formildende omstændigheder bortfalde.
§ 160.
Gør
nogen sig skyldig i grov uagtsomhed ved afgivelse af urigtig forklaring i et
tilfælde, der ellers ville være strafbart efter § 158 eller § 159,
stk. 2, er straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 161.
Med
bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med
fængsel
indtil 2 år straffes den, som udenfor det i § 158 nævnte tilfælde for
eller til en offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og love
eller på lignende højtidelig måde, hvor sådan form er påbudt eller tilstedt.
§ 162.
Den,
som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig erklæring om
forhold, angående hvilke han er pligtig at afgive forklaring, straffes med
bøde
eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 163.
Den,
som i øvrigt til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt
eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget,
som den pågældende ikke har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil
4
måneder.
§ 164.
Den,
der afgiver urigtige oplysninger til offentlig myndighed med forsæt til, at
en
uskyldig derved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge
for et strafbart forhold, straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
På samme
måde straffes den, der tilintetgør, forvansker eller bortskaffer bevis eller
tilvejebringer falsk bevis med forsæt til, at nogen derved sigtes eller
dømmes
for et strafbart forhold.
Stk. 3.
Den, der
foretager en handling som nævnt i stk. 1 og 2 med forsæt til, at han
selv
eller en anden med dennes samtykke derved bliver sigtet, dømt eller
undergivet
strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, som han ikke har begået,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Stk. 4.
Efter den
forurettedes begæring kan det i dommen bestemmes, at domsslutningen og så
meget
af domsgrundene, som retten skønner fornødent, ved offentlig foranstaltning
skal kundgøres i en eller flere offentlige tidender.
§ 165.
Den,
der til offentlig myndighed anmelder en strafbar handling, der ikke er
begået,
såvel som den, der til sådan myndighed indgiver falske klagemål, straffes med
bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med
fængsel
indtil 1 år.
18. kapitel
Forbrydelser vedrørende penge
§ 166.
Den,
som eftergør eller forfalsker penge for at bringe dem i omsætning som ægte,
eller som i samme hensigt forskaffer sig eller andre eftergjorte eller
forfalskede penge, straffes med fængsel indtil 12 år.
Stk. 2.
Er
forfalskning sket ved at formindske værdien af gangbar mønt, er straffen
fængsel indtil 4 år.
§ 167.
Lige
med eftergørelse og forfalskning straffes udgivelse af eftergjorte eller
forfalskede penge. Har udgiveren modtaget pengene i god tro, kan straffen
nedsættes til bøde.
§ 168.
Den,
der udgiver penge, som han formoder er eftergjorte eller forfalskede,
straffes
med fængsel indtil 3 år. Har udgiveren modtaget pengene i god tro, kan
straffen
nedsættes til bøde og under formildende omstændigheder bortfalde.
§ 169.
Med
bøde straffes den, som forfærdiger, indfører eller udspreder genstande, som
ved
form og udstyr frembyder væsentlig ydre lighed med penge eller med et til
almindeligt omløb bestemt værdipapir.
§ 170.
Med
bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som uden hjemmel i
lovgivningen forfærdiger, indfører eller udgiver på ihændehaveren lydende
forskrivninger, der fremtræder som bestemt til i snævrere eller videre kredse
at benyttes som betalingsmiddel mand og mand imellem, eller som må forventes
at
ville blive benyttet på denne måde. Uden for foranstående bestemmelse falder
fremmede pengesedler.
19. kapitel
Forbrydelser vedrørende bevismidler
§ 171.
Den,
der gør brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, straffes for
dokumentfalsk.
Stk. 2.
Ved
dokument forstås en skriftlig med betegnelse af udstederen forsynet
tilkendegivelse, der enten fremtræder som bestemt til at tjene som bevis
eller
bliver benyttet som bevis for en rettighed, en forpligtelse eller en
befrielse
for en sådan.
Stk. 3.
Et dokument
er falsk, når det ikke hidrører fra den angivne udsteder, eller der er givet
det et indhold, som ikke hidrører fra denne.
§ 172.
Straffen
for dokumentfalsk er fængsel, der i tilfælde af, at dokumentet angiver sig at
indeholde en offentlig myndigheds afgørelse, eller at det er en offentlig
forskrivning, en check, veksel eller andet til almindeligt omløb bestemt
dokument eller en testamentarisk bestemmelse, kan stige til 8 år.
Stk. 2.
Er
dokumentet efter sin beskaffenhed, eller er forfalskningen eller det, som
derved søges opnået, af underordnet betydning, eller har den skyldige ikke
tilsigtet at påføre andre nogen skade, såsom når øjemedet alene har været at
gennemføre et berettiget eller at afværge et uberettiget krav, er straffen
bøde
eller fængsel indtil 1 år.
§ 173.
Med
straf som i § 172 angivet anses den, der benytter et med ægte
underskrift
forsynet dokument til at skuffe i retsforhold, når underskriften ved hjælp af
en vildfarelse er opnået på et andet dokument eller på et dokument af andet
indhold end af underskriveren tilsigtet.
§ 174.
Den,
som i retsforhold gør brug af et ægte dokument som vedrørende en anden person
end den, hvem det virkelig angår, eller på anden mod dokumentets bestemmelse
stridende måde, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
§ 175.
Den,
som for at skuffe i retsforhold i offentligt dokument eller bog, i privat
dokument eller bog, som det ifølge lov eller særligt pligtforhold påhviler
ham
at udfærdige eller føre, eller i læge-, tandlæge-, jordemoder- eller
dyrlægeattest afgiver urigtig erklæring om noget forhold, angående hvilket
erklæringen skal tjene som bevis, straffes med fængsel indtil 3 år eller
under
formildende omstændigheder med bøde.
Stk. 2.
På samme
måde straffes den, der i retsforhold gør brug af et sådant dokument som
indeholdende sandhed.
§ 176.
Med
fængsel indtil 3 år straffes den, der for at skuffe i samhandelen gør brug af
genstande, som uberettiget er forsynet med offentligt stempel eller mærke,
der
skal afgive borgen for genstandens ægthed, art, godhed eller mængde.
Stk. 2.
Med fængsel
indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde straffes den, der
på samme måde gør brug af genstande, som uberettiget er forsynet med privat
stempel, mærke eller anden betegnelse, der tjener til at angive noget
genstanden vedrørende forhold, som er af betydning for samhandelen.
Stk. 3.
Med straf
som ovenfor angivet anses den, der på samme måde gør brug af genstande, på
hvilke lovligt anbragt stempel, mærke eller betegnelse er forvansket eller
fjernet.
§ 177.
Med
fængsel indtil 8 år anses den, der gør brug af eftergjort eller forfalsket
stempelpapir, stempelmærker, andre til berigtigelse af offentlige skatter og
afgifter tjenende mærker samt postfrimærker. Med en forholdsmæssig mindre
straf
anses den, der gør brug af tidligere benyttet papir eller mærker, på hvilke
tegnet på den tidligere benyttelse er fjernet.
Stk. 2.
Reglen i
§ 169 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til stempelmærker,
postfrimærker og lignende frigørelsesmidler.
§ 178.
Med
fængsel indtil 2 år straffes den, som for at skille nogen ved hans ret
tilintetgør, bortskaffer eller helt eller delvis ubrugbargør et bevismiddel,
der er tjenligt til at benyttes som sådant i et retsforhold.
§ 179.
Den,
som for at skuffe med hensyn til grænserne for grundejendom, grundrettigheder
eller rettigheder med hensyn til vandløb eller vandstrækninger sætter falsk
skelsten eller andet mærke for disse eller flytter, borttager, forvansker
eller
ødelægger sådant mærke, straffes med fængsel indtil 3 år. Sker det for at
hævde
et berettiget eller afværge et uberettiget krav, er straffen bøde eller
fængsel
indtil 4 måneder.
20. kapitel
Almenfarlige forbrydelser
§ 180.
Sætter
nogen ild til egen eller fremmed ejendom under sådanne omstændigheder, at han
indser, at andres liv derved udsættes for overhængende fare, eller det sker
med
forsæt til at volde omfattende ødelæggelse af fremmed ejendom eller til at
befordre oprør, plyndring eller anden sådan forstyrrelse af samfundsordenen,
straffes han med fængsel indtil på livstid.
§ 181.
Forvolder
nogen ellers ildebrand på fremmed ejendom, straffes han med fængsel indtil 6
år.
Stk. 2.
På samme
måde straffes den, der med forsæt til at besvige brandforsikringen eller
krænke
panthaveres rettigheder eller med lignende retsstridigt forsæt forvolder
ildebrand på egen ejendom eller på andens ejendom med ejerens samtykke.
Stk. 3.
Straffen
kan stige til fængsel i 10 år, hvis der foreligger særligt skærpende
omstændigheder.
§ 182.
Den,
som af uagtsomhed forvolder ildsvåde på fremmed ejendom eller til skade for
fremmed formueinteresse, straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller
under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år.
§ 183.
Den,
der med forsæt til skade på andres person eller formue forvolder sprængning,
spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane-
eller
anden transportulykke, straffes med fængsel indtil 12 år.
Stk. 2.
Foretages
en af de i stk. 1 nævnte handlinger under de i § 180 angivne
omstændigheder, er straffen fængsel indtil på livstid.
Stk. 3.
Begås
forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 2 år.
§ 183 a.
Den,
som om bord i et luftfartøj, skib samt andet kollektivt transportmiddel eller
godstransportmiddel ved ulovlig tvang, jf. § 260, overtager kontrollen
over fartøjet eller køretøjet eller griber ind i dettes manøvrering, straffes
med fængsel indtil på livstid.
§ 184.
Med
fængsel indtil 6 år straffes den, der uden at være strafskyldig efter
§ 183 eller § 183 a forstyrrer sikkerheden for jernbaners,
fartøjers,
motorkøretøjers eller lignende transportmidlers drift eller sikkerheden for
færdsel på offentlige færdselsveje.
Stk. 2.
Begås
forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 185.
Med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, som, uagtet det var ham
muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader
gennem betimelig anmeldelse eller på anden efter omstændighederne tjenlig
måde
efter evne at afværge ildsvåde, sprængning, spredning af skadevoldende
luftarter, oversvømmelse, søskade, jernbaneulykke eller lignende ulykke, der
medfører fare for menneskeliv.
§ 186.
Den,
som forvolder fare for menneskers liv eller sundhed ved at fremkalde
almindelig
mangel på drikkevand eller ved at tilsætte vandbeholdninger, vandledninger
eller vandløb sundhedsfarlige stoffer, straffes med fængsel indtil 10 år.
Stk. 2.
Begås
forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller
under skærpende omstændigheder fængsel indtil 1 år.
§ 187.
Med
fængsel indtil 10 år straffes
1)
den, der tilsætter
ting, som er bestemt til forhandling eller udbredt benyttelse, gift eller
andre
stoffer, som medfører, at tingens benyttelse efter dens bestemmelse udsætter
menneskers sundhed for fare,
2)
den, der, når sådanne
ting er således fordærvede, at nydelsen eller brugen af dem er på nævnte måde
sundhedsfarlig, undergiver dem en behandling, der er egnet til at skjule
deres
fordærvede tilstand,
3)
den, der med
fortielse af den foretagne behandling stiller til salg eller i øvrigt søger
at
udbrede ting, der er behandlet som under 1) eller 2) nævnt.
Stk. 2.
Begås
forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller
under skærpende omstændigheder fængsel indtil 1 år.
§ 188.
Den,
som uden at være strafskyldig efter § 187, nr. 3, med fortielse af
tingens
sundhedsfarlige beskaffenhed stiller til salg eller i øvrigt søger udbredt
1)
nærings- eller
nydelsesmidler, der på grund af fordærvelse, mangelfuld tilberedelse,
opbevaringsmåde eller af lignende grunde er sundhedsfarlige,
2)
brugsgenstande, der
ved sædvanlig benyttelse udsætter menneskers sundhed for fare,
straffes med fængsel indtil 6 år eller
under formildende omstændigheder med bøde.
Stk. 2.
Begås
forbrydelsen uagtsomt, er straffen fængsel indtil 4 måneder eller bøde.
§ 189.
Den,
som stiller til salg eller i øvrigt søger udbredt som lægemidler eller
forebyggelsesmidler mod sygdomme ting, om hvilke han ved, at de er uegnede
til det
angivne formål, og at deres benyttelse hertil udsætter menneskers liv eller
sundhed for fare, straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
Begås
forbrydelsen uagtsomt, er straffen fængsel indtil 4 måneder eller bøde.
§ 190.
Udsættes
under tilsvarende betingelser som i §§ 186-189 angivet alene husdyrs liv
eller sundhed for fare, bliver en forholdsmæssig mildere straf inden for de
angivne strafarter at anvende.
§ 191.
Den,
som i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer til et større antal
personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende
omstændigheder overdrager euforiserende stoffer, straffes med fængsel indtil
6
år. Angår overdragelsen en betydelig mængde særlig farligt eller skadeligt
stof, eller har overdragelsen af et sådant stof i øvrigt haft en særlig
farlig
karakter, kan straffen stige til fængsel i 10 år.
Stk. 2.
På samme
måde straffes den, der i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer
indfører, udfører, køber, udleverer, modtager, fremstiller, forarbejder eller
besidder sådanne stoffer med forsæt til at overdrage dem som nævnt i
stk. 1.
§ 191 a.
(Ophævet)
§ 192.
Den,
som ved overtrædelse af de forskrifter, der ved lov eller i medfør af lov er
givet til forebyggelse eller modarbejdelse af smitsom sygdom, forvolder fare
for, at sådan sygdom vinder indgang eller udbredes blandt mennesker, straffes
med fængsel indtil 3 år.
Stk. 2.
Er
sygdommen en sådan, der ifølge lovgivningen skal undergives eller på den tid,
da handlingen begås, er undergivet offentlig behandling, eller mod hvis
indførelse i riget der er truffet særlige forholdsregler, er straffen fængsel
indtil 6 år.
Stk. 3.
Den, som på
den angivne måde forvolder fare for, at smitsom sygdom finder indgang eller
udbredes blandt husdyr eller nytte- eller kulturplanter, straffes med fængsel
indtil 2 år eller under formildende omstændigheder med bøde.
Stk. 4.
Begås
forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
§ 192 a.
Den,
som i strid med lovgivningen om våben og eksplosivstoffer indfører,
tilvirker,
besidder, bærer, anvender eller overdrager våben eller eksplosivstoffer, som
på
grund af deres særdeles farlige karakter er egnede til at forvolde betydelig
skade, straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
På samme
måde straffes den, der i strid med lovgivningen om våben og eksplosivstoffer
udvikler eller med henblik herpå forsker i faste stoffer, væsker eller
luftarter, som ved spredning virker skadevoldende, bedøvende eller
irriterende.
21. kapitel
Forskellige almenskadelige handlinger
§ 193.
Den,
som på retsstridig måde fremkalder omfattende forstyrrelse i driften af
almindelige samfærdselsmidler, offentlig postbesørgelse, telegraf- eller
telefonanlæg, radio- eller fjernsynsanlæg, databehandlingsanlæg eller anlæg,
der tjener til almindelig forsyning med vand, gas, elektrisk strøm eller
varme,
straffes med fængsel indtil 4 år eller under formildende omstændigheder med
bøde.
Stk. 2.
Begås
forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 194.
Den,
der borttager, ødelægger eller beskadiger offentlige mindesmærker eller
genstande, som er bestemte til almindelig nytte eller pryd, hører til
offentlige samlinger eller er særlig fredlyste, straffes med fængsel indtil 3
år eller under formildende omstændigheder med bøde.
§ 195.
Den,
som stiller levnedsmidler til salg, der ham bevidst er eftergjort eller
forfalsket, uden at deres særlige beskaffenhed på utvetydig måde er angivet
på
varen selv eller på dens etikette eller indpakning samt på fakturaen, hvis en
sådan udstedes, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 måneder.
§ 196.
Med
fængsel indtil 4 år straffes den, der under skærpende omstændigheder i strid
med miljølovgivningen
1)
forurener luft, vand,
jord eller undergrund med den følge, at der sker betydelig skade på miljøet
eller fremkaldes nærliggende fare derfor, eller
2)
opbevarer eller
bortskaffer affald eller lignende stoffer med den følge, at der sker
betydelig
skade på miljøet eller fremkaldes nærliggende fare derfor.
22. kapitel
Betleri og skadelig erhvervsvirksomhed
§ 197.
Den,
der imod politiets advarsel gør sig skyldig i betleri, eller som tillader, at
nogen under 18 år, der hører til hans husstand, betler, straffes med fængsel
indtil 6 måneder. Under formildende omstændigheder kan straffen bortfalde.
Advarsel efter denne bestemmelse har gyldighed for 5 år.
§§ 198-201.
(Ophævet)
§ 202.
Den,
som erhvervsmæssigt udnytter andres ukyndighed, uforstand eller uerfarenhed
til
at forlede dem til spekulationsforretninger, straffes med fængsel indtil 1
år.
§ 203.
Den,
som søger erhverv ved hasardspil eller væddemål af tilsvarende art, der ikke
ifølge særlig bestemmelse er tilladt, eller ved at fremme sådant spil,
straffes
med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Stk. 2.
Retten
afgør, om det vundne udbytte skal inddrages eller tilbagebetales.
§ 204.
Den,
som på offentligt sted yder husrum til eller foranstalter utilladt
hasardspil,
straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2.
Lige med
offentligt sted anses foreningslokaler, når enten enhver eller enhver af en
vis
samfundsklasse som regel kan opnå optagelse i foreningen, eller utilladt
hasardspil indgår i foreningens formål, eller der erlægges særlig betaling
for
deltagelse i spillet.
Stk. 3.
Den, som på
offentligt sted deltager i utilladt hasardspil, straffes med bøde.
§ 205.
(Ophævet)
§ 206.
Den,
som i erhvervsøjemed anvender falske foregivender eller anden svigagtig
adfærd
for at forlede nogen til at udvandre, straffes med bøde eller fængsel indtil
1
år.
§ 207.
(Ophævet)
23. kapitel
Forbrydelser i familieforhold
§ 208.
Den,
der indgår ægteskab eller lader sit partnerskab registrere, og som i forvejen
er gift eller er part i et registreret partnerskab, straffes med fængsel
indtil
3 år eller, hvis den anden person har været uvidende om det bestående
ægteskab
eller registrerede partnerskab, med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
Begås
handlingen af grov uagtsomhed, er straffen fængsel indtil 1 år.
Stk. 3.
Den, som
uden selv at være gift eller være part i et registreret partnerskab indgår
ægteskab eller registreret partnerskab med en person, der allerede er gift
eller er part i et registreret partnerskab, straffes med fængsel indtil 1 år.
Stk. 4.
Det skal
betragtes som en formildende omstændighed for den, der i forvejen er gift
eller
part i et registreret partnerskab, hvis det seneste ægteskab eller
registrerede
partnerskab ikke kan omstødes. Under samme betingelse kan straffen for den
person, der hverken er gift eller part i et registreret partnerskab, helt
bortfalde.
§ 209.
(Ophævet)
§ 210.
Den,
der har samleje med en slægtning i nedstigende linje, straffes med fængsel
indtil 6 år.
Stk. 2.
Den, der
har samleje med sin broder eller søster, straffes med fængsel indtil 2 år.
Straffen kan bortfalde for den, der ikke er fyldt 18 år.
Stk. 3.
Bestemmelserne
i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til kønslig
omgængelse med en person af samme køn og med hensyn til anden kønslig
omgængelse end samleje.
§§ 211-212.
(Ophævet)
§ 213.
Den,
som ved vanrøgt eller nedværdigende behandling krænker sin ægtefælle, sit
barn
eller nogen hans myndighed eller forsorg undergiven person under 18 år eller
en
i opstigende linie beslægtet eller besvogret, eller som ved modvillig at
unddrage sig en ham over for nogen af de nævnte personer påhvilende
forsørgelses- eller bidragspligt udsætter dem for nød, straffes med fængsel
indtil 2 år.
§ 214.
(Ophævet)
§ 215.
Den,
som unddrager en person under 18 år forældres eller anden rette vedkommendes
myndighed eller forsorg eller bidrager til, at han unddrager sig sådan
myndighed eller forsorg, straffes efter reglerne i § 261.
Stk. 2.
På samme
måde straffes den, der ulovligt fører barnet ud af landet.
24. kapitel
Forbrydelser mod kønssædeligheden
§ 216.
Den,
der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes for
voldtægt med fængsel indtil 8 år. Med vold sidestilles hensættelse i en
tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig
handlingen.
Stk. 2.
Straffen
kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig
karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.
§ 217.
Den,
som skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, end vold
eller
trussel om vold, straffes med fængsel indtil 4 år.
§ 218.
Den,
der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retardering
skaffer
sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffes med fængsel indtil
4
år.
Stk. 2.
Den, der
skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person, der befinder sig i en
tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig
handlingen, straffes med fængsel indtil 4 år, medmindre forholdet er omfattet
af § 216.
§ 219.
Den,
der er ansat eller tilsynsførende ved fængsel, forsorgshjem, børne- eller
ungdomshjem, hospital for sindslidende, institution for personer med
vidtgående
psykiske handicap eller lignende institution, og som har samleje med nogen,
der
er optaget i institutionen, straffes med fængsel indtil 4 år.
§ 220.
Den,
som ved groft misbrug af en persons tjenstlige eller økonomiske afhængighed
skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffes med
fængsel
indtil 1 år eller, såfremt forholdet er begået over for en person under 21
år,
med fængsel indtil 3 år.
§ 221.
Med
fængsel indtil 6 år straffes den, der tilsniger sig samleje med en person,
der
vildfarende anser samlejet som ægteskabeligt eller forveksler gerningsmanden
med en anden.
§ 222.
Den,
som har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil 8 år.
Stk. 2.
Har barnet
været under 12 år, eller har gerningsmanden forskaffet sig samlejet ved tvang
eller fremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år.
§ 223.
Den,
som har samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges adoptivbarn,
stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning
eller
opdragelse, straffes med fængsel indtil 4 år.
Stk. 2.
Med samme
straf anses den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende
overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje.
§ 223 a.
Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en
person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
§ 224.
Bestemmelserne
i §§ 216-223 a finder tilsvarende anvendelse med hensyn til anden
kønslig
omgængelse end samleje.
§ 225.
Bestemmelserne
i §§ 216-220 og 222-223 a finder tilsvarende anvendelse med hensyn til
kønslig omgængelse med en person af samme køn.
§ 226.
Har
i de tilfælde, hvor efter foranstående bestemmelser gerningens strafbarhed
afhænger af den krænkede persons fra det normale afvigende åndelige eller
legemlige tilstand eller af personens alder, gerningsmanden handlet uden
kendskab til pågældendes tilstand eller alder, og handlingen af denne grund
ikke kan tilregnes ham som forsætlig, bliver, hvis han dog har handlet
uagtsomt, en forholdsmæssig mindre straf at anvende.
§ 227.
Straf
efter §§ 216-224 og 226 kan bortfalde, når de personer, mellem hvilke
kønsomgængelsen har fundet sted, er indtrådt i ægteskab med hinanden.
§ 228.
Den,
der
1)
forleder nogen til at
søge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre,
2)
for vindings skyld
forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller afholder nogen, der
driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgive det, eller
3)
holder bordel,
straffes for rufferi med fængsel indtil 4
år.
Stk. 2.
På samme
måde straffes den, der tilskynder eller bistår en person under 21 år til at
søge erhverv ved kønslig usædelighed, samt den, der medvirker til en persons
befordring ud af riget, for at denne i udlandet skal drive erhverv ved
kønslig
usædelighed eller benyttes til sådan usædelighed, når den befordrede person
er
under 21 år eller uvidende om formålet.
§ 229.
Den,
der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i oftere
gentagne
tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter en andens erhverv ved
kønslig usædelighed, straffes med fængsel indtil 3 år eller under formildende
omstændigheder med bøde.
Stk. 2.
Den, der
udlejer værelse i hotel eller gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig
utugt, straffes med fængsel indtil 1 år eller under formildende
omstændigheder
med bøde.
§ 230.
Den, der optager utugtige fotografier, film eller lignende af en person under
18 år med forsæt til at sælge eller på anden måde at udbrede materialet,
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som skærpende omstændigheder anses
navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov
vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om
optagelser af mere systematisk eller organiseret karakter. § 226 finder
tilsvarende anvendelse.
§ 231.
Har
den, som skal dømmes efter §§ 228 eller 229, tidligere været dømt for
nogen i disse bestemmelser omhandlet forbrydelse, eller har han for en
berigelsesforbrydelse været dømt til fængsel, kan straffen forhøjes med
indtil
det halve.
§ 232.
Den,
som ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig
forargelse, straffes med fængsel indtil 4 år eller under formildende
omstændigheder med bøde.
§ 233.
Den,
som opfordrer eller indbyder til utugt eller stiller usædelig levevis til
skue
på en måde, der er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig
forargelse, straffes med fængsel indtil 1 år eller under formildende
omstændigheder med bøde.
§ 234.
Den,
som sælger utugtige billeder eller genstande til en person under 16 år,
straffes med bøde.
§ 235.
Den,
som udbreder utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle
gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6
år. Som skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv
udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet
alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk
eller
organiseret karakter.
Stk. 2.
Den, som
besidder eller mod vederlag gør sig bekendt med utugtige fotografier eller
film, andre utugtige visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18
år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Stk. 3.
Bestemmelsen
i stk. 2 omfatter ikke besiddelse af utugtige billeder af en person, der
er fyldt 15 år, hvis den pågældende har givet sit samtykke til besiddelsen.
§ 236.
Når
nogen dømmes efter §§ 216, 217, 218, stk. 1, 222 eller 223,
stk. 2, eller efter §§ 224, 225 eller 226, jf. en af fornævnte
bestemmelser, eller efter § 232, kan der ved dommen gives den pågældende
pålæg om ikke at indfinde sig i offentlige parker eller anlæg, på fælleder,
ved
skoler og legepladser, ved opdragelseshjem, ved sindssygehospitaler og
institutioner for personer med vidtgående psykiske handicap, i bestemt
angivne
skove og på bestemt angivne badeanstalter og strandbredder.
Stk. 2.
Der vil
derhos ved dommen kunne gives personer, der dømmes efter de i stk. 1
nævnte paragraffer eller efter §§ 228 og 229, pålæg om, at de ikke må
lade
børn under 18 år tage ophold i deres bolig eller uden politiets tilladelse
selv
tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under nævnte alder.
Pålægget gælder dog ikke med hensyn til børn, over for hvilke den domfældte
har
forsørgelsespligt.
Stk. 3.
Når der er
forløbet 3 år efter straffens udståelse, kan den dømte forlange spørgsmålet
om
ophævelse af et pålæg efter stk. 1 eller 2 forelagt retten. Begæringen
fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer
spørgsmålet for retten. § 59, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.
Afgørelsen træffes ved kendelse. Tages begæringen ikke til følge, kan den
dømte
ikke fremsætte ny begæring, før der er forløbet 3 år fra kendelsens
afsigelse.
Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren tillade, at
indbringelse for retten sker før udløbet af denne frist.
Stk. 4.
Overtrædelse
af de i henhold til stk. 1 og 2 meddelte pålæg straffes med fængsel
indtil
4 måneder.
25. kapitel
Forbrydelser mod liv og legeme
§ 237.
Den,
som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på
livstid.
§ 238.
Dræber
en moder sit barn under eller straks efter fødselen, og det må formodes, at
hun
har handlet i nød, af frygt for vanære eller under påvirkning af en ved
fødselen fremkaldt svækkelse, forvirring eller rådvildhed, straffes hun med
fængsel indtil 4 år.
Stk. 2.
Er
forbrydelsen ikke fuldbyrdet, og har handlingen ikke påført barnet skade, kan
straf bortfalde.
§ 239.
Den,
som dræber en anden efter dennes bestemte begæring, straffes med fængsel
indtil
3 år.
§ 240.
Den,
som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder. Hvis handlingen foretages af egennyttige
bevæggrunde,
er straffen fængsel indtil 3 år.
§ 241.
Den,
som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil
4
måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år.
§§ 242-243.
(Ophævet)
§ 244.
Den,
som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med
bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 245.
Den,
som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller
gør
sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant
legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal
dette
betragtes som en særlig skærpende omstændighed.
Stk. 2.
Den, som
uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en anden person skade på
legeme eller helbred, straffes med fængsel indtil 6 år.
§ 245 a.
Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på
anden
måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med
fængsel indtil 6 år.
§ 246.
Har
et legemsangreb, der er omfattet af § 245 eller § 245 a, været af
en
så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at
der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til
fængsel i 10 år.
§ 247.
Begås
nogen af de lovovertrædelser, der er nævnt i §§ 244-246, af en person,
der
tidligere er dømt for forsætligt legemsangreb eller for en forbrydelse, der
har
været forbundet med forsætlig vold, kan straffen forhøjes med indtil det
halve.
Stk. 2.
Det samme
gælder, når en lovovertrædelse som nævnt i §§ 244-246 begås over for en
person, der efter karakteren af sit arbejde er særlig udsat for vold.
§ 248.
For
legemsangreb under slagsmål, eller når den angrebne har øvet gengæld mod
angriberen, kan straffen under særlig formildende omstændigheder bortfalde.
§ 249.
Den,
som uagtsomt tilføjer nogen betydelig skade på legeme eller helbred, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder
med fængsel indtil 8 år.
§ 250.
Den,
som hensætter en anden i hjælpeløs tilstand eller forlader en under hans
varetægt
stående person i sådan tilstand, straffes med fængsel, der, når handlingen
har
medført døden eller grov legemsbeskadigelse, under i øvrigt skærpende
omstændigheder kan stige til 8 år.
§ 251.
En
kvinde, der ved sin barnefødsel på uforsvarlig måde udsætter barnet for
alvorlig fare, straffes med fængsel indtil 1 år. Straffen kan nedsættes eller
bortfalde, hvis barnet lever uden at have taget skade.
§ 252.
Med
fængsel indtil 8 år straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed
eller
på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller
førlighed.
Stk. 2.
På samme
måde straffes den, der på hensynsløs måde forvolder fare for, at nogen
smittes
med en livstruende og uhelbredelig sygdom.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter efter forhandling med sundhedsministeren, hvilke
sygdomme der er omfattet af stk. 2.
§ 253.
Med
bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som, uagtet det var ham
muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader
1)
efter evne at hjælpe
nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller
2)
at træffe de
foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen
tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er
ramt
af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke.
§ 254.
Med
bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som forsætligt eller
uagtsomt
overlader barn under 15 år, sindssyg, mentalt retarderet eller beruset person
farligt våben eller sprængstof.
§§ 255-259.
(Ophævet)
26. kapitel
Forbrydelser mod den personlige frihed
§ 260.
Med
bøde eller fængsel indtil 2 år straffes for ulovlig tvang den, som
1)
ved vold eller ved
trussel om vold, om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse eller om at
fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller at
åbenbare privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle eller
undlade noget,
2)
ved trussel om at
anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller om at fremsætte sande
ærerørige beskyldninger tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget,
for så vidt fremtvingelsen ikke kan anses tilbørlig begrundet ved det
forhold,
som truslen angår.
§ 261.
Den,
som berøver en anden friheden, straffes med fængsel indtil 4 år.
Stk. 2.
Sker det
for vindings skyld, eller har frihedsberøvelsen været langvarig eller bestået
i, at nogen uberettiget holdes i forvaring som sindssyg eller mentalt
retarderet eller bringes i fremmed krigstjeneste eller i fangenskab eller
anden
afhængighed i fremmed land, er straffen fængsel fra 1 til 12 år.
§ 262.
Den,
som ved grov uagtsomhed forvolder en frihedsberøvelse af den i § 261,
stk. 2, nævnte art, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
eller
under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år.
§ 262 a.
For menneskehandel straffes med fængsel indtil 8 år den, der rekrutterer,
transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person, hvor
der anvendes eller har været anvendt
1)
ulovlig tvang efter
§ 260,
2)
frihedsberøvelse
efter § 261,
3)
trusler efter
§ 266,
4)
retsstridig
fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller
5)
anden utilbørlig
fremgangsmåde
med henblik på udnyttelse af den
pågældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller
slaverilignende forhold eller fjernelse af organer.
Stk. 2.
På samme
måde straffes den, der med henblik på udnyttelse af den pågældende ved
kønslig
usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold eller
fjernelse af organer
1)
rekrutterer,
transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person under
18
år eller
2)
yder betaling eller
anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen fra en person, som har
myndighed over den forurettede, og den, der modtager sådan betaling eller
anden
fordel.
27. kapitel
Freds- og ærekrænkelser
§ 263.
Med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget
1)
bryder eller
unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket meddelelse eller
optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet,
2)
skaffer sig adgang
til andres gemmer,
3)
ved hjælp af et apparat
hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler
eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som han
ikke selv deltager i, eller hvortil han uberettiget har skaffet sig adgang.
Stk. 2.
Med bøde
eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget skaffer sig
adgang
til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et
anlæg til elektronisk databehandling.
Stk. 3.
Begås de i
stk. 1 eller 2 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller gøre
sig
bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under
andre særlig skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil
4
år.
§ 264.
Med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget
1)
skaffer sig adgang
til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted,
2)
undlader at forlade
fremmed grund efter at være opfordret dertil.
Stk. 2.
Begås det i
stk. 1, nr. 1, nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller gøre
sig
bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under
andre særlig skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil
4
år.
§ 264 a.
Den,
som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit
tilgængeligt sted, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det
samme
gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget
iagttager
sådanne personer.
§ 264 b.
(Ophævet)
§ 264 c.
De
i §§ 263-264 a indeholdte straffebestemmelser finder tilsvarende
anvendelse på den, der uden at have medvirket til gerningen skaffer sig eller
uberettiget udnytter oplysninger, som er fremkommet ved overtrædelsen.
§ 264 d.
Med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver
meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i
øvrigt
billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges
unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor
meddelelsen
eller billedet vedrører en afdød person.
§ 265.
Den,
der krænker nogens fred ved trods forud af politiet given advarsel at trænge
ind på ham, forfølge ham med skriftlige henvendelser eller på anden lignende
måde forulempe ham, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. En af
politiet meddelt advarsel har gyldighed for 5 år.
§ 266.
Den,
som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for
eget
eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar
handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
§ 266 a.
Med
fængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde straffes
den, der, uden at forholdet omfattes af §§ 136 og 266, offentligt
fremsætter udtalelser, der tilstræber at fremkalde voldshandlinger eller
hærværk.
§ 266 b.
Den,
der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter
udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues,
forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller
etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år.
Stk. 2.
Ved
straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at
forholdet har karakter af propagandavirksomhed.
§ 266 c.
Den,
der, efter at en sag har fundet sin afgørelse, med hensyn til denne på ny
fremsætter de underkendte beskyldninger mod den samme person så hyppigt, at
deres fremsættelse udarter til forfølgelse, straffes, når oplysningerne er
egnet til at skade den pågældende i offentlighedens omdømme, med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder.
§ 267.
Den,
som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at
fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at
nedsætte
den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil
4
måneder.
Stk. 2.
Er
fornærmelsen fremsat mod nogen af de i § 119, stk. 2, nævnte
personer
i anledning af udførelsen af deres tjeneste eller hverv, uden at
bestemmelserne
i straffelovens § 121 kommer til anvendelse, bliver dette ved straffens
udmåling at betragte som en skærpende omstændighed, og straffen kan da stige
til fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 3.
Ved
straffens udmåling bliver det at betragte som en skærpende omstændighed, at
fornærmelsen er fremsat i trykt skrift eller på anden måde, hvorved den får
en
større udbredelse, eller på sådanne steder eller til sådanne tider, at det i
høj grad forøger det krænkende i ytringen.
§ 267 a.
Har
nogen på den i § 267, stk. 3, angivne måde fremsat en udtalelse,
der
indeholder en usandfærdig sigtelse mod en anden for forhold, der, hvis den
var
sand, ville gøre denne uværdig til at beklæde offentlige hverv, skal der, når
den, der har fremsat sigtelsen, påstås idømt straf for ærekrænkelse, hverken
ved afgørelsen af skyldspørgsmålet eller ved straffens fastsættelse kunne
tages
hensyn til påstand om, at den i samfundet i almindelighed gældende vurdering
af
sigtelsens utilbørlighed ikke skal finde anvendelse.
§ 268.
Er
en sigtelse fremsat eller udbredt mod bedre vidende, eller har gerningsmanden
savnet rimelig grund til at anse den for sand, straffes gerningsmanden for
bagvaskelse med fængsel indtil 2 år. Er sigtelsen ikke fremsat eller udbredt
offentligt, kan straffen under formildende omstændigheder gå ned til bøde.
§ 269.
En
sigtelse er straffri, når dens sandhed bevises, såvel som når den, der i god
tro fremsætter sigtelsen, har været forpligtet til at udtale sig eller har
handlet til berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget
eller andres tarv.
Stk. 2.
Straf kan
bortfalde, når der oplyses omstændigheder, som gav føje til at anse sigtelsen
for sand.
§ 270.
Er
sigtelsens fremsættelse ved sin form utilbørlig fornærmende, kan straf efter
§ 267, stk. 1, anvendes, selv om sandhedsbevis føres; det samme
gælder, såfremt gerningsmanden ikke har haft rimelig anledning til at
fremsætte
fornærmelsen.
Stk. 2.
Dersom den
fornærmede alene nedlægger påstand om straf efter denne paragraf, tilstedes
bevis for sigtelsens sandhed ikke ført, medmindre almene hensyn afgørende
taler
derfor.
§ 271.
Bevis
tilstedes ikke ført for en strafbar handling, for hvilken den, som sigtes,
ved
endelig dom i ind- eller udland er frikendt.
Stk. 2.
Sandhedsbevis
for en pådømt strafbar handling fritager ikke for straf, når den fornærmede
henset til handlingens karakter, tidspunktet, da den blev begået, og hans
forhold i øvrigt havde rimeligt krav på, at det pågældende forhold ikke nu
blev
fremdraget.
§ 272.
Straf
efter § 267 kan bortfalde, når handlingen er fremkaldt ved utilbørlig
adfærd af den forurettede, eller denne har øvet gengæld mod fornærmeren.
§ 273.
Er
en ærefornærmende sigtelse ubeføjet, bliver der efter den fornærmedes påstand
i
domsslutningen at optage en bemærkning herom.
Stk. 2.
Den, der
dømmes for en ærefornærmende sigtelse, kan efter den fornærmedes påstand
tilpligtes til ham at udrede en af retten fastsat sum til bestridelse af
omkostningerne ved kundgørelse i en eller flere offentlige tidender enten af
domsslutningen alene eller tillige af domsgrundene. Dette gælder, selv om
dommen alene lyder på mortifikation efter bestemmelsen i stk. 1.
§ 274.
Den,
som fremsætter eller udbreder ærefornærmende udtalelser mod en afdød,
straffes
med bøde eller, hvis bagvaskelse foreligger, med fængsel indtil 4 måneder.
Stk. 2.
Ærefornærmende
udtalelser, der fremsættes mod nogen 20 år efter hans død, kan kun påtales,
når
den i § 268 nævnte betingelse foreligger.
§ 275.
Forbrydelserne
i dette kapitel er undergivet privat påtale. Dette gælder dog ikke dem, der
er
nævnt i §§ 266, 266 a og 266 b.
Stk. 2.
I de i
§§ 263-265 nævnte tilfælde kan offentlig påtale ske, når den forurettede
anmoder herom. Det samme gælder, når nogen, der virker eller på den tid,
hvorom
talen er, virkede i offentlig tjeneste eller hverv, sigtes for et forhold,
der
kan medføre eller kunne have medført stillingens eller hvervets fortabelse,
samt når en sigtelse fremsættes i navnløs eller med urigtigt eller opdigtet
navn forsynet skrivelse.
§ 275 a.
Sager,
hvorunder der gøres ansvar gældende efter bestemmelserne i §§ 267 og
268,
bør fremmes med størst mulig hurtighed.
28. kapitel
Formueforbrydelser
§ 276.
For
tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed
rørlig
ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse.
Med
rørlig ting sidestilles her og i det følgende en energimængde, der er
fremstillet, opbevaret eller taget i brug til frembringelse af lys, varme,
kraft eller bevægelse eller i andet økonomisk øjemed.
§ 277.
For
ulovlig omgang med hittegods straffes den, som for derigennem at skaffe sig
eller andre uberettiget vinding tilegner sig en fremmed rørlig ting, som ikke
er i nogens varetægt, eller som ved ejerens forglemmelse eller på lignende
tilfældig måde er kommet i gerningsmandens varetægt.
§ 278.
For
underslæb straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding
1)
tilegner sig en
fremmed rørlig ting, der er i hans varetægt, uden at forholdet falder ind
under
§ 277,
2)
fragår modtagelsen af
pengelån eller andet lån til eje eller af en ydelse, for hvilken der skal
svares vederlag,
3)
uretmæssig forbruger
ham betroede penge, selv om han ikke var forpligtet til at holde disse
afsondrede fra sin egen formue.
Stk. 2.
Bestemmelsen
i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke dispositioner over købte genstande, med
hensyn til hvilke en sælger har forbeholdt sig ejendomsret, indtil købesummen
er betalt.
§ 279.
For
bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en
vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der
påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver
afgørende, et formuetab.
§ 279 a.
For
databedrageri straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding retsstridigt ændrer, tilføjer eller sletter oplysninger
eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt retsstridigt
søger at påvirke resultatet af sådan databehandling.
§ 280.
For
mandatsvig straffes, for så vidt forholdet ikke falder ind under
§§ 276-279 a, den, som for derigennem at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding påfører en anden formuetab
1)
ved misbrug af en for
ham skabt adgang til at handle med retsvirkning for denne eller
2)
ved i et
formueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den anden, at handle
mod
dennes tarv.
§ 281.
For
afpresning straffes, for så vidt forholdet ikke falder ind under § 288,
1)
den, som, for
derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, truer nogen med
vold,
betydelig skade på gods eller frihedsberøvelse, med at fremsætte usand
sigtelse
for strafbart eller ærerørigt forhold eller åbenbare privatlivet tilhørende
forhold,
2)
den, som truer nogen
med at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller med at fremsætte
sande
ærerørige beskyldninger for derigennem at skaffe sig eller andre en vinding,
der ikke er tilbørligt begrundet ved det forhold, som har givet anledning til
truslens fremsættelse.
§ 282.
For
åger straffes den, som udnytter en anden persons betydelige økonomiske eller
personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående
afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse,
der
står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes
vederlag for.
§ 283.
For
skyldnersvig straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding
1)
afhænder, pantsætter
eller på anden måde råder over ham tilhørende gods, hvorover tredjemand har
erhvervet en rettighed, med hvilken handlingen er uforenelig,
2)
efter at hans bo er taget
under konkursbehandling, eller forhandling om tvangsakkord uden for konkurs
er
åbnet, foretager handlinger, der går ud på, at boets ejendele og fordringer
ikke kommer fordringshaverne til gode,
3)
ved falske
foregivender, forstikkelse, proformaretshandler, betydelige gaver,
uforholdsmæssigt forbrug, salg til underpris, betaling af eller
sikkerhedsstillelse for uforfaldne gældsposter eller på anden lignende måde
unddrager sine ejendele eller fordringer fra at tjene sine fordringshavere
eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse.
Stk. 2.
Er
handlinger af den under nr. 3 angivne art foretaget til begunstigelse af en
fordringshaver, bliver denne dog kun at straffe, hvis han på en tid, da han
forudså, at skyldnerens konkurs eller betalingsstandsning var umiddelbart
forestående, har bestemt skyldneren til at yde ham sådan begunstigelse.
§ 284.
(Ophævet)
§ 285.
De i §§ 276 og 278-283 nævnte forbrydelser straffes med fængsel indtil 1
år og 6 måneder. I de i § 283, stk. 2, nævnte tilfælde kan straffen
såvel for skyldneren som for den begunstigede fordringshaver gå ned til bøde.
Stk. 2.
Ulovlig
omgang med hittegods straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder.
§ 286.
Er
et tyveri af særlig grov beskaffenhed, såsom på grund af den måde, hvorpå det
er udført, eller fordi det er udført af flere i forening eller under
medtagelse
af våben eller andet farligt redskab eller middel, eller på grund af de
stjålne
genstandes betydelige værdi eller de forhold, under hvilke de befandt sig,
såvel som når tyverier er begået i større antal, kan straffen stige til
fængsel
i 4 år.
Stk. 2.
Straffen
for underslæb, bedrageri, databedrageri, mandatsvig og skyldnersvig kan, når
forbrydelsen er af særlig grov beskaffenhed, eller når et større antal
forbrydelser er begået, stige til fængsel i 8 år.
Stk. 3.
Under
tilsvarende omstændigheder kan straffen for afpresning og åger stige til
fængsel i 6 år.
§ 287.
Er
nogen af de forbrydelser, der er nævnt i §§ 276-283, af mindre
strafværdighed på grund af de omstændigheder, hvorunder handlingen er begået,
de tilvendte genstandes eller det lidte formuetabs ringe betydning eller af
andre grunde, er straffen bøde. Under i øvrigt formildende omstændigheder kan
straffen bortfalde.
Stk. 2.
Forsøg på
forbrydelse, der er omfattet af stk. 1, er strafbart.
§ 288.
For
røveri straffes med fængsel indtil 6 år den, som for derigennem at skaffe sig
eller andre uberettiget vinding ved vold eller trussel om øjeblikkelig
anvendelse af vold
1)
fratager eller
aftvinger nogen en fremmed rørlig ting,
2)
bringer en stjålen
ting i sikkerhed eller
3)
tvinger nogen til en
handling eller undladelse, der medfører formuetab for den overfaldne eller
nogen, for hvem denne handler.
Stk. 2.
Straffen
kan stige til fængsel i 10 år, hvis røveriet har haft en særlig farlig
karakter
eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.
§ 289.
Med
fængsel indtil 4 år straffes den, der gør sig skyldig i skattesvig af særlig
grov karakter, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, eller i
momssvig
af særlig grov karakter, jf. momslovens § 81, stk. 3. På samme måde
straffes den, der gør sig skyldig i indsmugling af særlig grov karakter, jf.
toldlovens § 73, stk. 2, smh. med stk. 1, eller den, der gør
sig
skyldig i en tilsvarende overtrædelse af toldlovens § 73, stk. 3.
§ 289 a.
Med bøde eller fængsel indtil 4 år straffes den, der til brug for afgørelser
om
betaling til eller udbetaling fra De Europæiske Fællesskabers budget eller
budgetter, der forvaltes af eller for De Europæiske Fællesskaber, giver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning
for sagens afgørelse med forsæt til at unddrage sig eller andre betaling
eller
med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling til sig eller andre. Udbetaling
fra De Europæiske Fællesskabers budget m.v. omfatter også ordninger, der kun
delvis er finansieret af EU-midler.
Stk. 2.
På samme
måde straffes den, der uretmæssigt udnytter en lovligt opnået fordel med
hensyn
til betalinger som nævnt i stk. 1, og den, der uretmæssigt anvender
udbetalinger som nævnt i stk. 1 til andre formål end dem, de oprindelig
var bevilget til.
§ 290.
For hæleri straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, som
uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre del i udbytte, der er
opnået
ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der uberettiget ved at skjule,
opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på lignende måde
efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af en strafbar
lovovertrædelse.
Stk. 2.
Når
hæleriet er af særlig grov beskaffenhed, eller når hæleriet har været
erhvervsmæssigt, er straffen bøde eller fængsel indtil 6 år.
Stk. 3.
Straf efter
denne bestemmelse kan ikke pålægges den, som modtager udbytte til sædvanligt
underhold fra familiemedlemmer eller samlever, eller den, der modtager
udbytte
som normalt vederlag for sædvanlige forbrugsvarer, brugsting eller tjenester.
§ 291.
Den,
som ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Stk. 2.
Øves der
hærværk af betydeligt omfang, eller er gerningsmanden tidligere fundet
skyldig
efter nærværende paragraf eller efter §§ 180, 181, 183, stk. 1 og
2,
184, stk. 1, 193 eller 194, kan straffen stige til fængsel i 4 år.
Stk. 3.
Forvoldes
skaden under de i stk. 2 nævnte omstændigheder af grov uagtsomhed, er
straffen bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
§ 292.
Den,
der ved at ødelægge, beskadige eller bortskaffe sine ejendele unddrager dem
fra
at tjene sine fordringshavere eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år
§ 293.
Den,
som uberettiget bruger en ting, der tilhører en anden, straffes med bøde
eller
fængsel indtil 1 år, medmindre forholdet er omfattet af § 293 a. Under
skærpende omstændigheder, navnlig når tingen ikke bringes tilbage efter
brugen,
kan straffen stige til fængsel i 2 år.
Stk. 2.
Den, som
lægger hindringer i vejen for, at nogen udøver sin ret til at råde over eller
tilbageholde en ting, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder
med fængsel indtil 6 måneder.
§ 293 a.
For brugstyveri af motorkøretøj straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år
og
6 måneder den, der uberettiget bruger et motorkøretøj, der tilhører en anden.
Under skærpende omstændigheder, herunder navnlig i gentagelsestilfælde, kan
straffen stige til fængsel i 4 år.
§ 294.
Den,
som ulovligt tager sig selv til rette, straffes med bøde.
§ 295.
Den,
som i ferske vande eller på søterritoriet i strid med privates eller det
offentliges ret foretager inddæmning eller anbringer faste indretninger,
straffes med bøde eller fængsel indtil 3 måneder.
§ 296.
Med
bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, som, uden at betingelserne for
at
anvende § 279 foreligger,
1)
udspreder løgnagtige
meddelelser, hvorved prisen på varer, værdipapirer eller lignende genstande
kan
påvirkes,
2)
gør urigtige eller
vildledende angivelser angående aktieselskabers, andelsselskabers eller
lignende foretagenders forhold gennem offentlige meddelelser, i beretninger,
regnskabsopgørelser eller erklæringer til generalforsamlingen eller nogen
selskabsmyndighed, ved anmeldelse til handelsregistret eller
aktieselskabsregistret eller i indbydelse til dannelse af sådanne selskaber
eller udbud af andele i dem,
3)
overtræder de for
aktieselskaber eller andre selskaber med begrænset ansvar gældende
bestemmelser
med hensyn til udfærdigelse af aktiebreve, andelsbeviser eller
interimsbeviser,
anvendelse af overskud, udbetaling af udbytte og tantieme eller
tilbagebetaling
af indskud.
Stk. 2.
Begås de
under nr. 2 og 3 nævnte handlinger af grov uagtsomhed, er straffen bøde eller
under skærpende omstændigheder fængsel indtil 4 måneder.
§ 297.
Med
bøde straffes den, som uden for de i § 296 nævnte tilfælde i dokumenter,
forretningsbreve, cirkulærer eller bekendtgørelser mod bedre vidende gør
urigtige angivelser om det af ham bestyrede eller repræsenterede selskabs
økonomiske stilling.
§ 298.
Med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som, uden at betingelserne
for at anvende § 279 foreligger,
1)
ved urigtige
foregivender angående betalingsevnen skaffer sig eller andre lån eller kredit
med den følge, at formuetab dermed påføres,
2)
ved forbrug af
forudbetalt vederlag sætter sig ud af stand til at levere modydelsen,
3)
bortfjerner sig uden
at betale logi, fortæring, befordring eller anden ydelse, ved hvilken det har
været en kendelig forudsætning, at betaling erlægges forinden bortfjernelsen,
4)
uden erlæggelse af
den fastsatte betaling tilsniger sig adgang til forestilling, udstilling
eller
forsamling eller til befordring med offentligt samfærdselsmiddel eller til
benyttelse af anden almentilgængelig indretning.
§ 299.
Med
bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, som, uden at
betingelserne for at anvende § 280 foreligger,
1)
i et
formueanliggende, som det påhviler ham at varetage for en anden, ved
tilsidesættelse af sin pligt påfører denne et betydeligt formuetab, som ikke
erstattes inden dom i første instans,
2)
ved varetagelse af en
andens formueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig måde
modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel, såvel som
den, der yder, lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel.
§ 300.
Med
fængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde straffes
1)
den, som på en tid,
da han indser eller burde indse, at han er ude af stand til at fyldestgøre
sine
fordringshavere, betydeligt forværrer sin formuestilling ved stiftelse af ny
gæld eller betaler eller stiller sikkerhed for betydelige forfaldne
gældsposter,
2)
den, som påfører sine
fordringshavere betydeligt tab ved ødsel levemåde, ved spil, ved vovelige
foretagender, der ikke står i forhold til hans formue, ved i høj grad
uordentlig forretningsførelse eller anden letsindig adfærd,
3)
den skyldner og
tillidsmand, som ved afgivelse af de til åbning af forhandling om
tvangsakkord
uden for konkurs fornødne erklæringer giver urigtige oplysninger eller gør
sig
skyldig i grov skødesløshed.
§ 300 a.
Med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som, uden at betingelserne
for at anvende § 279 foreligger, på retsstridig måde forsætligt eller
groft uagtsomt bevirker, at en person, der befinder sig i en vildfarelse, af
denne grund bestemmes til en handling eller undladelse, og derved påfører ham
eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et
betydeligt formuetab.
§ 300 b.
Med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som, uden at betingelserne
for at anvende § 282 foreligger, ved indgåelse af en aftale på
utilbørlig
måde benytter sig af modpartens økonomiske vanskeligheder eller i øvrigt af
dennes underlegne stilling.
§ 300 c.
Med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som overdrager et krav, der
hidrører fra en andens handling af den i § 282, § 300 a eller
§ 300 b nævnte beskaffenhed, eller som gør et sådant krav gældende,
såfremt han ved erhvervelsen af kravet udviste grov uagtsomhed med hensyn til
dets beskaffenhed. På samme måde straffes den, som i øvrigt groft uagtsomt
drager utilbørlig fordel af en andens handling af den i § 282,
§ 300
a eller § 300 b nævnte beskaffenhed.
§ 301.
(Ophævet)
§ 302.
Med
bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, som under omstændigheder, der
kendetegner forholdet som særlig groft:
1)
foretager urigtige
eller vildledende angivelser i forretningsbøger eller regnskaber, som det
ifølge lov påhviler den pågældende at føre eller udfærdige,
2)
undlader at føre
forretningsbøger eller udfærdige regnskaber på den måde, som det ifølge lov
påhviler den pågældende at gøre det,
3)
undlader at opfylde
den ifølge lov foreskrevne pligt til at opbevare forretningsbøger, bilag
eller
andet regnskabsmateriale eller ødelægger sådant.
Stk. 2.
Begås en
handling eller undladelse som nævnt i stk. 1 af grov uagtsomhed, er
straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 303.
Den,
som udviser grov uagtsomhed ved at tilforhandle sig eller på anden lignende
måde modtage ting, der er erhvervet ved en berigelsesforbrydelse, straffes
med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
§ 304.
Med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, som i tilfælde, hvor
afgørelse om et formueanliggende træffes ved afstemning, skaffer sig eller
andre adgang til uberettiget at deltage i denne eller til at afgive flere
stemmer, end der tilkommer ham, eller bevirker, at afstemningen forvanskes.
Stk. 2.
På samme
måde straffes den, som ved afstemninger i et konkurs- eller gældsfragåelsesbo
eller under forhandling om tvangsakkord uden for konkurs ved usande
foregivender påvirker stemmegivningen eller yder, lover eller tilbyder,
modtager, fordrer eller lader sig tilsige formuefordel for at stemme i en
bestemt retning eller for at undlade at stemme.
§ 305.
De
i § 291, stk. 1 og 3, § 298 og § 299 omhandlede
lovovertrædelser påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre
almene
hensyn kræver påtale.
Stk. 2.
De i
§ 293, stk. 2, og § 294 omhandlede lovovertrædelser er
undergivet privat påtale.
29. kapitel
Særlige bestemmelser om juridiske personer
§ 306.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne
i 5. kapitel for overtrædelse af denne lov.
Lov nr. 438 af 31. maj 2000 (Tidsbegrænsning af
foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 og 69)
1)
indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
Stk. 2.
Straffelovens § 68 a og § 69 a som affattet ved denne lovs
§ 1,
nr. 1 og 3, finder anvendelse på foranstaltninger efter straffelovens
§§ 68 og 69, der idømmes efter lovens ikrafttræden. Det samme gælder
foranstaltninger, der efter lovens ikrafttræden fastsættes efter
straffelovens
§ 72, jf. §§ 68 og 69, og som medfører en skærpelse af
foranstaltningen.
Lov nr. 441 af 31. maj 2000 (Forældelse, styrket
indsats
mod seksuelt misbrug af børn og unge samt IT-efterforskning)
2)
indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
Stk. 2.
De i
§ 1 nævnte bestemmelser i straffelovens § 94, stk. 4, og
§ 97, stk. 4 og 6, gælder også for lovovertrædelser, der er begået,
og retsfølger, der er pålagt, før lovens ikrafttræden. Bestemmelserne finder
dog ikke anvendelse i tilfælde, hvor forældelse efter de hidtidige regler er
indtrådt før lovens ikrafttræden.
Lov nr. 433 af 31. maj 2000 (Ændringer som følge af
straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af hæftestraffen og prøveløsladelse af
livstidsdømte m.v.)
3)
indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 30
Loven træder i kraft den 1. juli 2001.
§ 31
Stk. 1.
Hvis der efter lovens ikrafttræden skal idømmes straf for en tidligere begået
overtrædelse af de i §§ 1-29 nævnte love, for hvilken hæfte indtil 30
dage
ville være forskyldt, idømmes fængsel med samme antal dage som hæfte.
Stk. 2.
Ville
højere straf af hæfte end nævnt i stk. 1 være forskyldt, kan en lavere
straf af fængsel idømmes, dog ikke mindre end 30 dage eller mere end 4
måneder.
§ 32
Stk. 1.
Efter lovens ikrafttræden kan der ikke idømmes hæftestraf, selv om
straffebestemmelser i anden lovgivning forsat giver mulighed herfor.
Stk. 2.
Ved
anvendelse af straffebestemmelser uden for de i §§ 1-29 nævnte love,
hvor
hæfte indgår i strafferammen, kan der i stedet for hæfte idømmes fængsel
indtil
4 måneder.
Stk. 3.
§ 31
finder tilsvarende anvendelse.
§ 33
Stk. 1.
Ved fastsættelse af forvandlingsstraf for bøde vedrørende en lovovertrædelse,
der er begået før lovens ikrafttræden, finder § 31 tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Loven har
ikke virkning for hæftestraf eller forvandlingsstraf af hæfte, som er idømt
eller fastsat før lovens ikrafttræden.
Lov nr. 258 af 8. maj 2002 (Gennemførelse af
EU-retshjælpskonventionen, den 2. tillægsprotokol til Europarådets
retshjælpskonvention
og EU-rammeafgørelse om fælles efterforskningshold)
4)
indeholder
følgende bestemmelser om strafansvar og ikrafttræden:
§ 3
Stk. 1.
Bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod den offentlige
myndighed mv. og kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv
mv. finder også anvendelse, når forholdet er begået mod eller af embedsmænd
fra
en anden stat under udførelse af opgaver i Danmark efter artikel 12 og 13 i
konvention af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den
Europæiske Unions medlemsstater samt tilsvarende bestemmelser i andre
EU-retsakter eller efter artikel 18 og 20 i 2. tillægsprotokol af 8. november
2001 til den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i
straffesager.
Stk. 2.
Forvolder
en embedsmand fra en anden medlemsstat skade under udførelse af opgaver i
Danmark efter artikel 12 og 13 i konvention af 29. maj 2000 om gensidig
retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater samt
tilsvarende bestemmelser i andre EU-retsakter eller efter artikel 18 og 20 i
2.
tillægsprotokol af 8. november 2001 til den europæiske konvention af 20.
april
1959 om gensidig retshjælp i straffesager, som efter dansk ret medfører
erstatningspligt, udbetales erstatning af justitsministeren.
§ 6
Loven træder i kraft den 1. juli 2002.
Lov nr. 228 af 2. april 2003 (Børnepornografi,
seksuel
udnyttelse af børn, salg af børn og gennemførelse af straffesager om seksuelt
misbrug af børn m.v.)
5)
indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
6)
Lov nr. 386 af 28. maj 2003 (Kvindelig omskæring)
7)
indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
8)
Lov nr. 389 af 28. maj 2003 (Straf for overtrædelse
af
Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitiske sanktioner mod
tredjelande m.v.)
9)
indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
10)
Lov nr. 436 af 10. juni 2003 (Bekæmpelse af
rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet)
11)
indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
12)
Stk. 2.
(Udelades)
Justitsministeriet, den 30. september
2003
Brian Mikkelsen
/Anne Kristine Axelsson
Bilag 1
Indholdsfortegnelse
Almindelig del
1.
kapitel
Indledende bestemmelser
§§
1
-
2
2.
kapitel
Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers
anvendelse
§§
3
-
12
3.
kapitel
Strafbarhedsbetingelser
§§
13
-
20
4.
kapitel
Forsøg og medvirken
§§
21
-
24
5.
kapitel
Strafansvar for juridiske personer
§§
25
-
27
6.
kapitel
Straffene
§§
31
-
55
7.
kapitel
Betingede domme
§§
56
-
61
8.
kapitel
Samfundstjeneste
§§
62
-
67
9.
kapitel
Andre retsfølger af den strafbare handling
§§
68
-
79
10.
kapitel
Straffens fastsættelse
§§
80
-
91
11.
kapitel
Ophør af den strafbare handlings retsfølger
§§
92
-
97 c
Særlig del
12.
kapitel
Forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed
§§
98
-
110 f
13.
kapitel
Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste
statsmyndigheder m.v.
§§
111
-
118 a
14.
kapitel
Forbrydelser mod den offentlige myndighed m.v.
§§
119
-
132 a
15.
kapitel
Forbrydelser mod den offentlige orden og fred
§§
133
-
143
16.
kapitel
Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v.
§§
144
-
157
17.
kapitel
Falsk forklaring og falsk anklage
§§
158
-
165
18.
kapitel
Forbrydelser vedrørende penge
§§
166
-
170
19.
kapitel
Forbrydelser vedrørende bevismidler
§§
171
-
179
20.
kapitel
Almenfarlige forbrydelser
§§
180
-
192 a
21.
kapitel
Forskellige almenskadelige handlinger
§§
193
-
196
22.
kapitel
Betleri og skadelig erhvervsvirksomhed
§§
197
-
206
23.
kapitel
Forbrydelser i familieforhold
§§
208
-
215
24.
kapitel
Forbrydelser mod kønssædeligheden
§§
216
-
236
25.
kapitel
Forbrydelser mod liv og legeme
§§
237
-
254
26.
kapitel
Forbrydelser mod den personlige frihed
§§
260
-
262 a
27.
kapitel
Freds- og ærekrænkelser
§§
263
-
275 a
28.
kapitel
Formueforbrydelser
§§
276
-
305
29.
kapitel
Særlige bestemmelser om juridiske personer
§
306
Officielle noter
1)
Lovændringen vedrører § 68 a, § 69, § 69 a, § 72, stk. 1-2, § 73, stk. 1, 1.
pkt., og § 97, stk. 2, nr. 2.
2)
Lovændringen vedrører § 93, stk. 3, 1. pkt., § 94, stk. 4, § 97, stk. 4, §
97,
stk. 6, 2. pkt., § 230 og § 235.
3)
Lovændringen vedrører § 7, § 8, § 21, §
23, § 31, § 32, § 33, § 34, § 35, § 36, § 39, § 40 a, § 41, § 42, § 43, § 44,
§
45, § 46, § 47, § 48, § 49, § 50, § 51, § 52, § 53, § 54, § 55, § 57, § 58, §
59, § 60, § 61, § 61 a, § 62, § 63, § 64, § 65, § 66, § 72, § 74, § 78, § 83,
§
86, § 87, § 88, § 89, § 90, § 91, § 97 § 100, § 103, § 104, § 109, § 110, §
110
a, § 110 c, § 110 e, § 114, § 117, § 119, § 121, § 122, § 123, § 124, § 125,
§
126, § 127, § 128, § 129, § 129 a, § 130, § 131, § 132 a, § 133, § 134, § 134
a, § 135, § 136, § 137, § 138, § 139, § 140, § 141, § 142, § 143, § 144, §
147,
§ 148, § 149, § 150, § 152, § 153, § 155, § 156, § 158, § 160, § 161, § 162,
§
163, § 164, § 165, § 167, § 168, § 170, § 172, § 174, § 175, § 176, § 178, §
179, § 182, § 183, § 184, § 185, § 186, § 187, § 188, § 189, § 192, § 193, §
194, § 195 § 197, § 202, § 203, § 204, § 206, § 208, § 213, § 214, § 223 a, §
229, § 232, § 233, § 235, § 236, § 239, § 240, § 241, § 244, § 249, § 251, §
252, § 253, § 254, § 255, § 260, § 261, § 262, § 263, § 264, § 264 a, § 264
d,
§ 265, § 266, § 266 a, § 266 b, § 266 c, § 267, § 268, § 274, § 285, § 291, §
292, § 293, § 295, § 296, § 298, § 299, § 300, § 300a, § 300b, § 300 c, 302,
§
303 og § 304.
4)
Lovændringen vedrører § 158, stk. 1, 1. pkt.
5)
Lovændringen vedrører § 94, stk. 4, 1. pkt., § 223 a,
§ 230 og § 235.
6)
Loven er kundgjort i Lovtidende den 3. april 2003.
7)
L
ovændringen vedrører § 7, stk. 3, § 10, stk. 2, §
94, stk. 4, § 245 a og § 246.
8)
Loven er kundgjort i Lovtidende den 30. maj 2003.
9)
Lovændringen vedrører § 110 c, stk. 3.
10)
Loven er kundgjort i Lovtidende den 30. maj 2003.
11)
Lovændringen vedrører § 76 a, stk. 1, nr. 2.
12)
Loven er kundgjort i Lovtidende den 11. juni 2003.
Lignende dokumenter
- RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2024/3220 af 9. december 2024 om konstatering af, at betingelserne for betaling af den anden rate af den ikketilbagebetalingspligtige finansielle støtte og af lånestøtten i henhold til planen for Ukraine under Ukrainefaciliteten er opfyldt på tilfredsstillende vis EU-lovgivning · 9. december 2024
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/1097 af 8. april 2015 om de foranstaltninger, som er truffet af Danmark i henhold til artikel 14 i direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester), og deres forenelighed med EU-lovgivningen EU-lovgivning · 8. april 2015
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 11. december 2008 EU-domme · 11. december 2008
- Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Statsforvaltningens underretning af kommunerne ved udstedelse af registreringsbeviser og opholdskort efter EU-reglerne samt justering af boligkravet m.v.) Retsinformation · 4. december 2014
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven og udlændingeloven (Kvindelig omskæring) Retsinformation · 13. maj 2003