Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af straffeloven

Ikke gældende siden 30. september 2004 LBK nr 814 af 30/09/2003LovbekendtgørelseJustitsministeriet10. oktober 2003

Gældende udgave: LBK nr 1294 af 07/11/2025

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 4.721 afgørelser

Domsdatabasen 3.180, Retsinformation 844, Landsskatteretten 275, Klagenævn (Nævnenes Hus) 205, Advokatnævnet 86, Klagenævnet for Domænenavne 48

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af straffeloven

Herved bekendtgøres straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

779 af 16. september 2002, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr.

228 af 2. april 2003, § 1 i lov nr. 386 af 28. maj 2003, § 1 i lov

nr. 389 af 28. maj 2003 og § 1 i lov nr. 436 af 10. juni 2003.

Almindelig del

1. kapitel

Indledende bestemmelser

§ 1.

Straf

kan kun pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov, eller

som

ganske må ligestilles med et sådant. Med hensyn til de i kapitel 9 nævnte

retsfølger gælder en tilsvarende regel.

§ 2.

Denne

lovs kapitler 1-11 finder, for så vidt ikke andet er bestemt, anvendelse på

alle strafbare forhold.

2. kapitel

Almindelige betingelser for strafferetlige

bestemmelsers anvendelse

§ 3.

Er

den ved en handlings påkendelse gældende straffelovgivning forskellig fra

den,

der gjaldt ved handlingens foretagelse, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og

straf efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive strengere

end efter den ældre lov. Beror ophøret af lovens gyldighed på ydre,

strafskylden uvedkommende forhold, bliver handlingen at bedømme efter den

ældre

Læs alt

lov.

Stk. 2.

Bortfalder

uden for sidstnævnte tilfælde ved lov en handlings strafbarhed, bortfalder

også

den for sådan handling idømte, men ikke fuldbyrdede straf. Den dømte kan

forlange, at spørgsmålet om straffens bortfald ved påtalemyndighedens

foranstaltning indbringes for den ret, der har påkendt sagen i første

instans.

Afgørelsen træffes ved kendelse.

§ 4.

Hvorvidt

den strafbare handling skal medføre retsfølger af sådan art som i

§§ 56-61, 62-70, 73 og 79 nævnt, afgøres efter den ved handlingens

påkendelse gældende lovgivning.

Stk. 2.

Andre

retsfølger af handlingen indtræder, for så vidt intet modsat er bestemt, kun,

når dette var hjemlet også ved den ved handlingens foretagelse gældende

lovgivning.

Stk. 3.

Bestemmelsen

i § 3, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på andre retsfølger af

handlingen end straf, hvis deres indtræden var betinget af handlingens

strafbarhed.

§ 5.

Hvor

forhøjet straf eller andre retsfølger er foreskrevet i gentagelsestilfælde,

kommer afgørelser, der er truffet i henhold til tidligere ret, i betragtning

efter deres indhold lige med afgørelser efter den lov, i henhold til hvilken

den foreliggende handling bedømmes.

§ 6.

Under

dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages

1)

i den danske stat,

2)

på dansk fartøj, som

befinder sig uden for nogen stats folkeretligt anerkendte område,

3)

på dansk fartøj, som

befinder sig på fremmed folkeretligt anerkendt område, af personer, der hører

til fartøjet eller som rejsende følger med dette.

§ 7.

Under

dansk straffemyndighed hører fremdeles handlinger, som en person, der har

dansk

indfødsret eller er bosat i den danske stat, har foretaget uden for denne,

1)

for så vidt

handlingen er foretaget uden for folkeretligt anerkendt statsområde, hvis

handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4

måneder,

2)

for så vidt

handlingen er foretaget inden for sådant område, hvis den er strafbar også

efter den dér gældende lovgivning.

Stk. 2.

Bestemmelserne

i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til handlinger begået

af

en person, der har indfødsret eller bopæl i Finland, Island, Norge eller

Sverige, og som opholder sig her i landet.

Stk. 3.

I de i

stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde hører en handling, som er foretaget af en

person, der på gerningstidspunktet havde dansk indfødsret eller var bosat i

den

danske stat, dog under dansk straffemyndighed, selv om den ikke er strafbar

efter lovgivningen i det pågældende statsområde, når handlingen er omfattet

af

§ 245 a eller § 246, jf. § 245 a.

§ 8.

Under

dansk straffemyndighed hører endvidere handlinger, foretagne uden for den

danske stat, uden hensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme,

1)

når handlingen

krænker den danske stats selvstændighed, sikkerhed, forfatning eller

offentlige

myndigheder, en embedspligt mod staten eller sådanne interesser, hvis

retsbeskyttelse i den danske stat forudsætter en særlig tilknytning til

denne,

2)

når handlingen

krænker en forpligtelse, som det ifølge lov påhviler gerningsmanden at

iagttage

i udlandet, eller en ham over for dansk fartøj påhvilende tjenestepligt,

3)

når en uden for

folkeretligt anerkendt statsområde foretagen handling krænker nogen, der har

dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, og handlinger af den

pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder,

4)

når handlingen er

omfattet af § 183 a. Påtalen kan tillige omfatte overtrædelser af

§§ 237 og 244-248, som er begået i forbindelse med overtrædelsen af

§ 183 a,

5)

når handlingen er

omfattet af mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken Danmark er forpligtet

til at foretage retsforfølgning, eller

6)

når udlevering af

sigtede til retsforfølgning i et andet land afslås, og handlingen, for så

vidt

den er foretaget inden for folkeretligt anerkendt statsområde, er strafbar

efter den dér gældende lovgivning og den efter dansk ret kan medføre højere

straf end fængsel i 1 år.

§ 9.

I

de tilfælde, i hvilke en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af

en

indtrådt eller tilsigtet følge, betragtes handlingen tillige som foretaget

dér,

hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at skulle indtræde.

§ 10.

Når

i medfør af foranstående regler påtale sker her i landet, skal afgørelsen

såvel

om straf som om andre retsfølger af handlingen ske efter dansk lovgivning.

Stk. 2.

I de i

§ 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde kan der, hvis handlingen er

begået

inden for fremmed folkeretligt anerkendt område, dog ikke idømmes strengere

straf end hjemlet ved gerningsstedets lovgivning. Dette gælder dog ikke, når

handlingen er omfattet af § 245 a eller § 246, jf. § 245 a.

§ 10 a.

En

person, over for hvem der er afsagt en straffedom i den stat, hvor handlingen

er begået, eller en dom, der er omfattet af den europæiske konvention om

straffedommes internationale retsvirkninger eller af lov om overførsel til

andet land af retsforfølgning i straffesager, kan ikke strafforfølges her i

landet for den samme handling, såfremt

1)

han er endeligt

frifundet,

2)

den idømte sanktion

er fuldbyrdet, er under fuldbyrdelse eller er bortfaldet efter domslandets

regler, eller

3)

han er fundet

skyldig, uden at der er fastsat nogen sanktion.

Stk. 2.

Bestemmelserne

i stk. 1 gælder ikke

a)

handlinger, der

falder ind under § 6, eller

b)

de i § 8, nr. 1,

nævnte handlinger, medmindre strafforfølgning i domslandet er sket efter

anmodning af den danske anklagemyndighed.

§ 10 b.

Sker

der strafforfølgning mod en person, som i en anden stat er pålagt en sanktion

for samme handling, skal der, i det omfang denne sanktion er fuldbyrdet, ske

en

tilsvarende nedsættelse af den sanktion, der pålægges her i landet.

§ 11.

Er

en person, der har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, i

fremmed

stat straffet for en handling, der efter dansk ret kan medføre frakendelse

eller fortabelse af kald eller erhverv eller anden rettighed, kan frakendelse

heraf ske efter offentlig påtale her i landet.

§ 12.

Anvendelsen

af reglerne i §§ 6-8 begrænses ved de i folkeretten anerkendte

undtagelser.

3. kapitel

Strafbarhedsbetingelser

§ 13.

Handlinger

foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at

modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og

ikke

åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed,

angriberens

person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.

Stk. 2.

Overskrider

nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis

overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk

eller

ophidselse.

Stk. 3.

Tilsvarende

regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig

måde

at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre

en

fanges eller tvangsanbragt persons rømning.

§ 14.

En

handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var

nødvendig

til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen

måtte

anses for at være af forholdsvis underordnet betydning.

§ 15.

Handlinger

foretagne af børn under 15 år straffes ikke.

§ 16.

Personer,

der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller

tilstande,

der må ligestilles hermed, straffes ikke. Tilsvarende gælder personer, der

var

mentalt retarderede i højere grad. Befandt gerningsmanden sig som følge af

indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af

sindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog

pålægges, når særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 2.

Personer,

der på gerningstiden var mentalt retarderede i lettere grad, straffes ikke,

medmindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf. Tilsvarende

gælder

personer, der befandt sig i en tilstand, som ganske må ligestilles med mental

retardering.

§§ 17-18.

(Ophævet)

§ 19.

Uagtsomhed

straffes ved de i denne lov omhandlende lovovertrædelser kun, når det er

særlig

hjemlet. På andre lovovertrædelser er de pågældende straffebud anvendelige,

også når lovovertrædelsen er begået af uagtsomhed, medmindre det modsatte har

særlig hjemmel.

§ 20.

Hvor

straf eller forhøjet straf betinges af, at en forsætlig lovovertrædelse har

en

bestemt uforsætlig følge, indtræder denne straf dog kun, når sådan følge kan

tilregnes gerningsmanden som uagtsom, eller han har undladt efter evne at

afværge den, efter at han er blevet opmærksom på faren.

4. kapitel

Forsøg og medvirken

§ 21.

Handlinger,

som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse,

straffes,

når denne ikke fuldbyrdes, som forsøg.

Stk. 2.

Den for

lovovertrædelsen foreskrevne straf kan ved forsøg nedsættes, navnlig når

forsøget vidner om ringe styrke eller fasthed i det forbryderiske forsæt.

Stk. 3.

For så vidt

ikke andet er bestemt, straffes forsøg kun, når der for lovovertrædelsen kan

idømmes en straf, der overstiger fængsel i 4 måneder.

§ 22.

Forsøg

straffes ikke, når gerningsmanden frivilligt og ikke på grund af tilfældige

hindringer for gerningens udførelse eller for opnåelsen af det ved denne

tilsigtede øjemed afstår fra iværksættelsen eller hindrer fuldbyrdelsen eller

foretager handlinger, som ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke,

ham uafvidende, var mislykkedes eller ad anden vej var afværget.

§ 23.

Den

for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved

tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Straffen kan

nedsættes

for den, der kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et

allerede fattet forsæt, samt når forbrydelsen ikke er fuldbyrdet eller en

tilsigtet medvirken er mislykkedes.

Stk. 2.

Straffen

kan ligeledes nedsættes for den, der medvirker til krænkelse af et særligt

pligtforhold, men selv står uden for dette.

Stk. 3.

For så vidt

ikke andet er bestemt, kan straf for medvirken ved lovovertrædelser, der ikke

straffes med højere straf end fængsel i 4 måneder, bortfalde, når den

medvirkende kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et

allerede fattet forsæt, samt når hans medvirken skyldes uagtsomhed.

§ 24.

Den

medvirkende straffes ikke, hvis han under de i § 22 angivne betingelser

hindrer fuldbyrdelsen eller foretager handlinger, som ville have hindret

fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham uafvidende, var mislykkedes eller ad

anden

vej var afværget.

5. kapitel

Strafansvar for juridiske personer

§ 25.

En

juridisk person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i medfør

af

lov.

§ 26.

Bestemmelser

om strafansvar for selskaber m.v. omfatter, medmindre andet er bestemt,

enhver

juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber,

interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner, og statslige

myndigheder.

Stk. 2.

Endvidere

omfatter sådanne bestemmelser enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse

navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med

de

i stk. 1 nævnte selskaber.

§ 27.

Strafansvar

for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er

begået

en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person

knyttede personer eller den juridiske person som sådan. For så vidt angår

straf

for forsøg, finder § 21, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Statslige

myndigheder og kommuner kan alene straffes i anledning af overtrædelser, der

begås ved udøvelse af virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med

virksomhed udøvet af private.

§§ 28-30.

(Ophævet)

6. kapitel

Straffene

§ 31.

De

almindelige straffe er fængsel og bøde.

§ 32.

(Ophævet)

§ 33.

Fængsel

idømmes på livstid eller på tid, ikke under 7 dage og ikke over 16 år.

Stk. 2.

I tilfælde,

hvor der er hjemmel til at forhøje den straf, der er foreskrevet for en

lovovertrædelse, kan der dog idømmes fængsel indtil 20 år.

Stk. 3.

Når fængsel

idømmes for kortere tid end 3 måneder, fastsættes straffen i dage, ellers i

måneder og år.

§§ 34-37.

(Ophævet)

§ 38.

Når

to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået, afgør

justitsministeren eller den, han bemyndiger dertil, om den dømte skal

løslades

på prøve.

Stk. 2.

Løsladelse

på prøve kan ske tidligere, når særlige omstændigheder taler derfor, og den

dømte har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 måneder.

Bestemmelse

herom træffes af justitsministeren eller den, som han med hensyn til bestemte

grupper af sager bemyndiger dertil.

Stk. 3.

Prøveløsladelse

kan i almindelighed ikke ske, når den resterende straffetid er mindre end 30

dage.

Stk. 4.

Prøveløsladelse

kan ikke ske med hensyn til den ubetingede del af en dom efter § 58,

stk. 1.

Stk. 5.

Løsladelse

på prøve forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig,

at der er sikret ham passende ophold og arbejde eller andet underhold, og at

han erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen, som fastsættes

efter

§ 39, stk. 2.

§ 39.

Løsladelse

betinges af, at den pågældende ikke i prøvetiden begår strafbart forhold.

Prøvetiden kan ikke overstige 3 år. Hvis den resterende straffetid overstiger

3

år, kan der dog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.

Stk. 2.

Det kan

fastsættes som vilkår for løsladelsen, at den pågældende i hele prøvetiden

eller en del af denne undergives tilsyn. Yderligere vilkår kan fastsættes

efter

reglerne i § 57. Vilkår om ophold i hjem, hospital eller anden

institution

har ikke gyldighed for længere tidsrum end den resterende straffetid.

§ 40.

Begår

den prøveløsladte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretages der inden

dennes udløb rettergangsskridt, hvorved han sigtes for forholdet, træffer

retten afgørelse i overensstemmelse med § 61, stk. 2, således at

reststraffen ligestilles med en betinget dom.

Stk. 2.

Overtræder

den prøveløsladte i øvrigt de fastsatte vilkår, kan justitsministeren

1)

tildele advarsel,

2)

ændre vilkårene og

forlænge prøvetiden inden for den i § 39 fastsatte længstetid eller

3)

under særlige

omstændigheder bestemme, at han skal indsættes til udståelse af reststraffen.

Stk. 3.

Begår den

prøveløsladte strafbart forhold i prøvetiden, uden at der rejses tiltale

herfor, finder reglerne i stk. 2 tilsvarende anvendelse. Det samme

gælder,

såfremt den prøveløsladte i udlandet dømmes for strafbart forhold begået i

prøvetiden, uden at der i forbindelse med dommen er taget stilling til

spørgsmålet om fuldbyrdelse af reststraffen.

Stk. 4.

Afgørelse

efter stk. 2, jf. stk. 3, kan kun træffes inden prøvetidens udløb.

Stk. 5.

Træffes der

ikke bestemmelse om fuldbyrdelse af reststraffen efter stk. 1 eller

stk. 2, jf. stk. 3, anses straffen for udstået på det tidspunkt, da

prøveløsladelse fandt sted.

Stk. 6.

Såfremt

genindsættelse er bestemt i medfør af stk. 2, jf. stk. 3, kan

fornyet

prøveløsladelse ske, selv om de tidsmæssige betingelser i § 38,

stk. 1 og 2, ikke er opfyldt med hensyn til reststraffen. Med hensyn til

prøvetid efter sådan prøveløsladelse gælder de i § 39 fastsatte tider

med

fradrag af den tid, i hvilken den pågældende tidligere har været

prøveløsladt.

§ 40 a.

(Ophævet)

§ 41.

Når 12 år af en straf af fængsel på livstid er udstået, afgør

justitsministeren, om den dømte skal løslades på prøve.

Stk. 2.

Løsladelse

på prøve forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig,

at

der er sikret den pågældende passende ophold og arbejde eller andet

underhold,

og at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen,

som

fastsættes efter stk. 3, 3. pkt.

Stk. 3.

Løsladelse

betinges af, at den dømte ikke i prøvetiden begår strafbart forhold, og at

den

pågældende overholder de vilkår, som måtte være fastsat. Prøvetiden kan ikke

overstige 5 år. § 57 finder tilsvarende anvendelse.

§ 42.

Begår den prøveløsladte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretages der

inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for

forholdet, kan retten ved dom træffe afgørelse om, at den pågældende skal

genindsættes til udståelse af livstidsstraffen. Når omstændighederne taler

derfor, kan retten i stedet idømme straf alene for det nye forhold, eventuelt

i

forbindelse med en ændring af vilkårene for prøveløsladelsen.

Stk. 2.

Overtræder

den prøveløsladte i øvrigt vilkårene, finder § 40, stk. 2-5, jf.

§ 41, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

§ 43.

Ved hel eller delvis eftergivelse af en straf ved betinget benådning kan det

fastsættes som vilkår for benådningen, at bestemmelserne i § 40,

stk. 1-5, eller § 42 finder tilsvarende anvendelse.

§§ 44-49.

(Ophævet)

§ 50.

Bøde tilfalder statskassen.

Stk. 2.

Bøde kan

idømmes som tillægsstraf til anden strafart, når tiltalte ved

lovovertrædelsen

har opnået eller tilsigtet at opnå økonomisk vinding for sig selv eller

andre.

Stk. 3.

Den bødefældte

kan ikke kræve bøden betalt eller erstattet af andre.

§ 51.

Når

bøde i henhold til denne lov idømmes eller vedtages i retten, fastsættes

bødestraffen i dagbøder. Dette gælder dog ikke bøder, der pålægges som

tillægsstraf til anden retsfølge. Dagbødernes antal bestemmes under hensyn

til

lovovertrædelsens beskaffenhed og de i § 80 nævnte omstændigheder til

mindst 1 og højst 60. Størrelsen af den enkelte dagbod fastsættes til et

beløb

svarende til den pågældendes gennemsnitlige dagsindtægt, idet der dog ved

beløbets fastsættelse bør tages hensyn til bødefældtes livsvilkår, herunder

hans formue, forsørgerpligter og andre forhold, der indvirker på

betalingsevnen. Dagboden kan dog ikke fastsættes til et lavere beløb end 2

kr.

Stk. 2.

Når bøde

skal fastsættes for en forseelse, hvorved den pågældende har opnået eller

tilsigtet at opnå betydelig økonomisk vinding for sig selv eller andre, og

anvendelsen af dagbøder vil medføre, at bødebeløbet ansættes lavere, end det

skønnes rimeligt under hensyn til størrelsen af den fortjeneste, der enten er

eller kunne være opnået ved lovovertrædelsen, kan retten dog i stedet for

dagbøder anvende anden straf af bøde.

Stk. 3.

Ved

fastsættelsen af andre bøder vil der inden for de grænser, som hensynet til

lovovertrædelsens beskaffenhed og de i § 80 nævnte omstændigheder

tilsteder, være at tage særligt hensyn til den skyldiges betalingsevne og til

den opnåede eller tilsigtede fortjeneste eller besparelse.

Stk. 4.

Politiet

kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er

nødvendige

for bødefastsættelsen. Endvidere kan politiet fra registre, der føres af

offentlige myndigheder, herunder domstolene, kræve de oplysninger om den

pågældendes forhold, som findes af betydning for bødefastsættelsen.

Oplysningerne meddeles skriftligt eller ved direkte dataoverførsel.

§ 52.

(Ophævet)

§ 53.

Indgår

en bøde ikke, træder i dennes sted en forvandlingsstraf af fængsel.

§ 54.

Når

en bøde idømmes af eller vedtages for en domstol, træffer retten samtidig med

bødens fastsættelse afgørelse om forvandlingsstraffens varighed. Når bøden er

fastsat som dagbod, iagttages ved forvandlingsstraffens beregning, at 1 dags

fængsel svarer til 1 dagbod, dog at forvandlingsstraffen ikke kan sættes

lavere

end 2 dage. Er bøden fastsat på anden måde, kan forvandlingsstraffen ikke

sættes lavere end 2 dage og ikke højere end 60 dage. I særlige tilfælde kan

forvandlingsstraffen dog forhøjes indtil 9 måneder.

Stk. 2.

Er en del

af bøden betalt, bliver forvandlingsstraffen forholdsvis at nedsætte, dog

således, at en del af en dag regnes som en hel dag, og at

forvandlingsstraffen

ikke kan nedsættes under ovennævnte mindstetid. Er en del af bøden afsonet,

men

resten tilbydes betalt, tages ved beregningen af denne rest alene hensyn til

de

hele dage, hvori forvandlingsstraf er udstået.

Stk. 3.

For bøder,

der idømmes juridiske personer, fastsættes ingen forvandlingsstraf.

§ 55.

Bøde

på 10.000 kr. eller derunder, som er vedtaget efter tilkendegivelse fra

politiet, afsones efter følgende skala:

Bøden:

Forvandlingsstraffen:

0 - 499 kr.

2 dage

500 - 999 kr.

4 dage

1.000 - 3.999 kr.

6 dage

4.000 - 5.999 kr.

8 dage

6.000 - 10.000 kr.

10 dage

For andre bøder, der ikke er idømt af eller vedtaget for en

domstol, fastsættes forvandlingsstraffen af byretten i den retskreds, hvor

den

pågældende bor eller opholder sig.

Stk. 2.

Bestemmelserne

i § 54, stk. 1, sidste punktum, og stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse.

7. kapitel

Betingede domme

§ 56.

Finder

retten det upåkrævet, at straf kommer til fuldbyrdelse, bestemmes det i

dommen,

at spørgsmålet om straffastsættelse udsættes og bortfalder efter en prøvetid.

Stk. 2.

Såfremt det

må anses for mere formålstjenligt, kan retten fastsætte straffen og bestemme,

at fuldbyrdelsen udsættes og bortfalder ved udløbet af prøvetiden.

Stk. 3.

Udsættelsen

betinges af, at den dømte ikke i prøvetiden begår strafbart forhold, og at

han

overholder de vilkår, som måtte være fastsat i medfør af § 57.

Prøvetiden

fastsættes af retten og kan i almindelighed ikke overstige 3 år. Under

særlige

omstændigheder kan dog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.

§ 57.

Retten

kan som vilkår for udsættelsen bestemme, at den dømte i hele prøvetiden eller

en del af denne skal undergives tilsyn. Endvidere kan retten fastsætte andre

vilkår, som findes formålstjenlige, herunder at den dømte

1)

overholder særlige

bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde, uddannelse, anvendelse af

fritid

eller samkvem med bestemte personer,

2)

tager ophold i egnet

hjem eller institution; for sådant ophold fastsættes ved dommen en

længstetid,

der i almindelighed ikke kan overstige 1 år,

3)

afholder sig fra

misbrug af alkohol, narkotika eller lignende medikamenter,

4)

underkaster sig

afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende

medikamenter, om fornødent på hospital eller i særlig institution,

5)

underkaster sig en

struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling af mindst et års varighed,

6)

underkaster sig

psykiatrisk behandling, om fornødent på hospital,

7)

retter sig efter

tilsynsmyndighedens bestemmelser om indskrænkninger i rådigheden over

indtægter

og formue og om opfyldelse af økonomiske forpligtelser,

8)

betaler erstatning

for tab, der er forvoldt ved lovovertrædelsen,

9)

efter kommunens

afgørelse undergives foranstaltninger efter § 40 i lov om social

service,

eventuelt af nærmere angiven art, og efterkommer de forskrifter, kommunen

meddeler den pågældende.

§ 58.

Skønnes

anvendelse af ubetinget fængselsstraf påkrævet, men taler oplysningerne om

tiltaltes personlige forhold for anvendelse af betinget dom efter § 56,

kan retten bestemme, at en del af den forskyldte straf, dog højst 6 måneder,

skal fuldbyrdes, medens dommen i øvrigt gøres betinget.

Stk. 2.

I

forbindelse med betinget dom kan der idømmes bøde, selv om sådan straf ikke

er

hjemlet for den pågældende lovovertrædelse.

§ 59.

De i medfør af § 57 fastsatte

vilkår kan senere ændres eller ophæves ved retskendelse efter begæring fra

anklagemyndigheden eller den dømte. Begæring fra den dømte fremsættes over

for

anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten.

Tages

en begæring fra den dømte ikke til følge, kan han ikke fremsætte ny begæring,

før der er forløbet et halvt år fra kendelsens afsigelse.

Stk. 2.

De i

stk. 1 nævnte spørgsmål indbringes for den byret, som har pådømt sagen i

første instans, eller byretten i den retskreds, hvor den dømte bor eller

opholder sig. Såfremt sagen er pådømt ved landsret i første instans, træffes

afgørelsen af byretten i den retskreds, hvor den dømte bor eller opholder

sig.

§ 60.

Hvis

den dømte overtræder de i medfør af § 57 fastsatte vilkår, kan retten i

den anledning

1)

tildele advarsel,

2)

ved kendelse ændre

vilkårene og forlænge prøvetiden inden for den i § 56, stk. 3,

fastsatte længstetid,

3)

ved dom fastsætte

straf eller anden retsfølge for den begåede lovovertrædelse eller - hvis

straf

er fastsat i den betingede dom - træffe afgørelse om fuldbyrdelse af denne

straf. § 58, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Med hensyn

til de i stk. 1 nævnte retsafgørelser finder § 59, stk. 2,

tilsvarende anvendelse.

§ 61.

Såfremt

der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt mod den dømte,

hvorved

han sigtes for strafbart forhold, der er begået før den betingede dom,

fastsætter retten retsfølgen for dette forhold og den tidligere pådømte

lovovertrædelse.

Stk. 2.

Begår den

dømte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb

rettergangsskridt, hvorved han sigtes for forholdet, fastsætter retten en

ubetinget straf eller anden retsfølge for dette forhold og den tidligere

pådømte

lovovertrædelse. Herved finder bestemmelserne i § 88, stk. 2-4,

tilsvarende anvendelse. Når omstændighederne taler derfor, kan retten i

stedet

1)

idømme ubetinget

straf alene for det nye forhold, eventuelt i forbindelse med en ændring af

vilkårene i den betingede dom, eller

2)

afsige ny betinget

dom vedrørende begge lovovertrædelser eller alene for det nye forhold i

overensstemmelse med reglerne i dette eller det følgende kapitel.

§ 61 a.

(Ophævet)

8. kapitel

Samfundstjeneste

§ 62.

Såfremt

betinget dom efter reglerne i §§ 56 og 57 ikke findes tilstrækkelig, kan

retten, hvis tiltalte findes egnet hertil, afsige betinget dom med vilkår om

samfundstjeneste.

Stk. 2.

Afgørelsen

om udsættelse af fængselsstraf træffes efter reglerne i § 56,

stk. 1

og 2.

Stk. 3.

Udsættelsen

betinges af, at den dømte ikke i en prøvetid begår strafbart forhold, og at

han

overholder de i medfør af § 63 fastsatte vilkår.

§ 63.

Som

vilkår for udsættelsen af fængselsstraf bestemmes, at den dømte skal udføre

ulønnet samfundstjeneste i mindst 30 og højst 240 timer. Den fastsatte

arbejdspligt skal opfyldes inden for en længstetid, der udmåles i forhold til

antallet af arbejdstimer.

Stk. 2.

Den i

medfør af stk. 1 fastsatte længstetid kan af tilsynsmyndigheden

forlænges,

hvis særlige grunde taler derfor, dog ikke ud over prøvetiden.

Tilsynsmyndighedens afgørelse om forlængelse af længstetiden indbringes efter

anmodning fra den dømte for retten.

Stk. 3.

I dommen

fastsættes en prøvetid på højst 2 år. Det kan i dommen bestemmes, at

prøvetiden

ophører, når længstetiden for arbejdsforpligtelsens opfyldelse er udløbet.

Stk. 4.

Den dømte

undergives tilsyn i prøvetiden. Retten kan endvidere, hvis det findes

formålstjenligt, fastsætte vilkår som nævnt i § 57.

Tilsynet ophører, og eventuelle vilkår efter § 57 bortfalder,

når længstetiden for arbejdspligtens opfyldelse er udløbet, medmindre andet

er

bestemt i dommen.

§ 64.

I

forbindelse med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste kan der idømmes

ubetinget fængselsstraf eller bøde efter reglerne i § 58. En i medfør af

§ 58, stk. 1, fastsat fængselsstraf kan dog ikke overstige 3

måneder.

§ 65.

Bestemmelserne

i § 59 om ændring eller ophævelse af vilkår finder tilsvarende

anvendelse

på de i medfør af § 63 trufne bestemmelser.

§ 66.

Hvis

den dømte overtræder vilkåret om samfundstjeneste eller andet vilkår, kan

retten

1)

træffe afgørelse om

ubetinget fængselsstraf for den begåede lovovertrædelse eller

2)

bestemme, at betinget

dom skal opretholdes, eventuelt i forbindelse med en forlængelse af

længstetiden for samfundstjeneste og af prøvetiden inden for den i § 63

nævnte grænse.

Stk. 2.

Ved

fastsættelse af ubetinget straf efter stk. 1, nr. 1, kan § 58,

stk. 1, anvendes. En betinget delstraf efter denne bestemmelse træder da

i

stedet for dommen til samfundstjeneste, og hertil kan knyttes de i medfør af

§ 63, stk. 4, fastsatte vilkår. Uanset disse bestemmelser kan der i

forbindelse med fortsat samfundstjeneste idømmes en ubetinget fængselsstraf

på

indtil 3 måneder.

Stk. 3.

Ved

fastsættelse af straf skal der tages hensyn til omfanget af den

samfundstjeneste, som den dømte har udført. En i medfør af § 56,

stk. 2, fastsat straf kan nedsættes.

Stk. 4.

Afgørelser

om fuldbyrdelse af en udsat straf træffes ved dom, andre afgørelser ved

kendelse. § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 67.

Reglerne

i § 61 finder tilsvarende anvendelse i sager om personer, som efter

betinget dom med vilkår om samfundstjeneste sigtes for et strafbart forhold

begået før eller efter dommen.

Stk. 2.

Såfremt en

ubetinget delstraf idømmes efter § 58, stk. 1, eller § 61,

stk. 2, nr. 1, træder for den øvrige strafs vedkommende en betinget dom

efter 7. kapitel i stedet for dommen til samfundstjeneste. Uanset

bestemmelsen

i 1. pkt. kan der i forbindelse med fortsat samfundstjeneste idømmes en

ubetinget frihedsstraf på indtil 3 måneder.

Stk. 3.

§ 66,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

9. kapitel

Andre retsfølger af den strafbare handling

§ 68.

Hvis

en tiltalt frifindes for straf i medfør af § 16, kan retten træffe

bestemmelse om anvendelse af andre foranstaltninger, der findes

formålstjenlige

for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Såfremt mindre indgribende

foranstaltninger som tilsyn, bestemmelser vedrørende opholdssted eller

arbejde,

afvænningsbehandling, psykiatrisk behandling m.v. ikke findes tilstrækkelige,

kan det bestemmes, at den pågældende skal anbringes i hospital for

sindslidende, i institution for personer med vidtgående psykiske handicap

eller

under tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse eller i egnet hjem

eller

institution til særlig pleje eller forsorg. Anbringelse i forvaring kan ske

under de betingelser, der er nævnt i § 70.

§ 68 a.

Medfører en foranstaltning efter § 68 eller § 72, jf. § 68, at

den dømte skal anbringes i institution, eller giver foranstaltningen mulighed

herfor, fastsættes en længstetid på 5 år for denne foranstaltning.

Længstetiden

omfatter også foranstaltninger, som senere fastsættes efter § 72, jf.

§ 68, og som medfører en lempelse af den hidtidige foranstaltning. Under

særlige omstændigheder kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ved

kendelse fastsætte en ny længstetid på 2 år.

Stk. 2.

I de

tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes dog i almindelighed

ingen

længstetid, hvis den dømte findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse,

alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 266 nævnte art,

brandstiftelse, voldtægt eller anden alvorlig sædelighedsforbrydelse eller i

forsøg på en af de nævnte forbrydelser. Er der ikke fastsat en længstetid,

indbringer anklagemyndigheden spørgsmålet om ændring eller endelig ophævelse

af

foranstaltningen for retten 5 år efter afgørelsen, medmindre spørgsmålet har

været forelagt for retten inden for de sidste to år. Derefter forelægges

spørgsmålet for retten mindst hvert andet år.

Stk. 3.

Ved andre

foranstaltninger end de i stk. 1 nævnte fastsættes en længstetid for

foranstaltningen, der ikke kan overstige 3 år. Under særlige omstændigheder

kan

retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ved kendelse forlænge

længstetiden. Den samlede tid for foranstaltningen kan ikke overstige 5 år.

§ 69.

Befandt

gerningsmanden sig ved den strafbare handlings foretagelse i en tilstand, der

var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de

psykiske funktioner, og som ikke er af den i § 16 nævnte beskaffenhed,

kan

retten, såfremt det findes formålstjenligt, i stedet for at idømme straf

træffe

bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i § 68, 2. pkt.

§ 69 a.

Medfører en foranstaltning efter § 69, at den dømte skal anbringes i

institution, eller giver foranstaltningen mulighed herfor, fastsættes en

længstetid på 5 år for denne foranstaltning og en længstetid for opholdet,

der

i almindelighed ikke kan overstige 1 år. Længstetiden på 5 år omfatter også

foranstaltninger, som senere fastsættes efter § 72, jf. § 69 og

§ 68, 2. pkt., og som medfører en lempelse af den hidtidige

foranstaltning. Under særlige omstændigheder kan retten efter anmodning fra

anklagemyndigheden ved kendelse fastsætte en ny længstetid på 2 år for

foranstaltningen

eller en ny længstetid for opholdet.

Stk. 2.

I de

tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes dog i almindelighed

ingen

længstetid for foranstaltningen, hvis den dømte findes skyldig i drab,

røveri,

frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 266

nævnte

art, brandstiftelse, voldtægt eller anden alvorlig sædelighedsforbrydelse

eller

i forsøg på en af de nævnte forbrydelser. § 68 a, stk. 2, 2. og 3.

pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Ved andre

foranstaltninger end de i stk. 1 nævnte fastsættes en længstetid for

foranstaltningen, der ikke kan overstige 3 år. Under særlige omstændigheder

kan

retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ved kendelse forlænge

længstetiden. Den samlede tid for foranstaltningen kan ikke overstige 5 år.

§ 70.

En

person kan dømmes til forvaring, hvis

1)

han findes skyldig i

drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i

§ 266 nævnte art eller brandstiftelse eller i forsøg på en af de nævnte

forbrydelser, og

2)

det efter karakteren

af det begåede forhold og oplysningerne om hans person, herunder navnlig om

tidligere kriminalitet, må antages, at han frembyder nærliggende fare for

andres liv, legeme, helbred eller frihed, og

3)

anvendelse af

forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare.

Stk. 2.

En person

kan endvidere dømmes til forvaring, hvis

1)

han findes skyldig i

voldtægt eller anden alvorlig sædelighedsforbrydelse eller i forsøg herpå, og

2)

det efter karakteren

af det begåede forhold og oplysningerne om hans person, herunder om tidligere

kriminalitet, må antages, at han frembyder væsentlig fare for andres liv,

legeme, helbred eller frihed, og

3)

anvendelse af

forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare.

§ 71.

Såfremt

der bliver tale om at dømme en tiltalt til anbringelse i institution eller i

forvaring efter reglerne i §§ 68-70, kan der af retten beskikkes ham en

bistandsværge, så vidt muligt en person af hans nærmeste pårørende, der

sammen

med den beskikkede forsvarer skal bistå tiltalte under sagen.

Stk. 2.

Er tiltalte

dømt til anbringelse som nævnt i stk. 1, eller giver afgørelsen mulighed

for sådan anbringelse, skal der beskikkes ham en bistandsværge. Denne skal

holde sig underrettet om den dømtes tilstand og drage omsorg for, at opholdet

og andre foranstaltninger ikke udstrækkes længere end nødvendigt.

Beskikkelsen

ophører, når foranstaltningen endeligt ophæves.

Stk. 3.

Justitsministeren

fastsætter nærmere regler om antagelse og vederlæggelse af bistandsværger

samt

om disses opgaver og nærmere beføjelser.

§ 72.

Det

påhviler anklagemyndigheden at påse, at en foranstaltning efter §§ 68,

69

eller 70 ikke opretholdes i længere tid og videre omfang end nødvendigt.

Stk. 2.

Bestemmelse

om ændring eller endelig ophævelse af en foranstaltning efter §§ 68, 69

eller 70 træffes ved kendelse efter anmodning fra den dømte, bistandsværgen,

anklagemyndigheden, institutionens ledelse eller kriminalforsorgen. Anmodning

fra den dømte, bistandsværgen, institutionens ledelse eller kriminalforsorgen

fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer

spørgsmålet for retten. Tages en anmodning fra den dømte eller bistandsværgen

ikke til følge, kan ny anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet et

halvt

år fra kendelsens afsigelse.

Stk. 3.

Bestemmelsen

i § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på afgørelser efter

stk. 2. Er der spørgsmål om ændring af foranstaltningen på grund af ny

lovovertrædelse, afgøres spørgsmålet dog af den ret, der behandler sagen

vedrørende overtrædelsen.

§ 73.

Er

den, der har begået en strafbar handling, efter dennes foretagelse, men før

dom

er afsagt, kommet i en ikke blot forbigående tilstand af den i § 16

eller

§ 69 nævnte art, afgør retten, om straf skal idømmes eller bortfalde.

Hvis

det findes formålstjenligt, kan retten bestemme, at foranstaltninger efter

§ 68 eller § 69 skal anvendes i stedet for straf, eller indtil

straffen måtte kunne fuldbyrdes.

Stk. 2.

Bestemmelserne

i §§ 71-72 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Såfremt en

person, der idømmes straf, i medfør af stk. 1, 2. pkt., anbringes i

institution, medregnes varigheden af sådant ophold i straffetiden.

§ 73 a.

Justitsministeren

kan efter forhandling med socialministeren og sundhedsministeren fastsætte

regler om meddelelse af tilladelse til udgang m.v. til personer, der er

anbragt

i hospital for sindslidende m.v. i henhold til en afgørelse truffet i medfør

af

§§ 68 eller 69. Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte, at

afgørelser, der træffes i medfør af disse regler, ikke kan indbringes for

højere administrativ myndighed.

§ 74.

(Ophævet)

§ 74 a.

Hvis en person, der på gerningstiden ikke var fyldt 18 år, har begået grovere

personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, kan retten

bestemme, at den pågældende skal undergive sig en struktureret, kontrolleret

socialpædagogisk behandling af 2 års varighed, hvis det må anses for

formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser.

Stk. 2.

Retten kan

give den dømte pålæg svarende til de vilkår, der kan fastsættes efter

§ 57. Længstetiden for ophold i døgninstitution eller godkendt

opholdssted

er 1 år og 6 måneder, heraf højst 12 måneder i en sikret afdeling på en

døgninstitution for børn og unge. Begår en person, der er undergivet en

foranstaltning efter stk. 1, ny kriminalitet, kan retten i stedet for at

idømme straf forlænge foranstaltningen, herunder længstetiderne efter 2.

pkt.,

med indtil 6 måneder.

Stk. 3.

Den dømte

kan kræve afgørelser om overførsel til en sikret afdeling i en

døgninstitution

for børn og unge og afgørelser om overførsel fra ambulant behandling til

anbringelse på en døgninstitution for børn og unge eller godkendt opholdssted

indbragt for retten til prøvelse. Det samme gælder, i det omfang de sociale

myndigheder med hjemmel i dommen træffer afgørelse om, at den pågældende skal

forblive i institution ud over det i dommen fastsatte tidsrum for opholdet.

Afgørelsen træffes ved kendelse. Sagens indbringelse for retten har ikke

opsættende virkning. Bestemmelsen i § 59, stk. 2, finder

tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4.

Justitsministeren kan efter forhandling med socialministeren fastsætte regler

om meddelelse af tilladelse til udgang m.v. til personer, der er undergivet

en

foranstaltning efter stk. 1 og 2. Justitsministeren kan i den

forbindelse

fastsætte, at afgørelser, der træffes i medfør af disse regler, ikke kan

indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 75.

Udbyttet

ved en strafbar handling eller et hertil svarende beløb kan helt eller delvis

konfiskeres. Savnes der fornødent grundlag for at fastslå beløbets størrelse,

kan der konfiskeres et beløb, som skønnes at svare til det indvundne udbytte.

Stk. 2.

Såfremt det

må anses for påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller

særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor, kan der ske konfiskation af

1)

genstande, der har

været brugt eller bestemt til at bruges ved en strafbar handling,

2)

genstande, der er

frembragt ved en strafbar handling, og

3)

genstande, med hensyn

til hvilke der i øvrigt er begået en strafbar handling.

Stk. 3.

I stedet

for konfiskation af de i stk. 2 nævnte genstande kan der konfiskeres et

beløb svarende til deres værdi eller en del heraf.

Stk. 4.

I stedet

for konfiskation efter stk. 2 kan der træffes bestemmelse om

foranstaltninger vedrørende genstandene til forebyggelse af yderligere

lovovertrædelser.

Stk. 5.

Når en

forening opløses ved dom, kan dens formue, arkiv, protokoller og lignende

konfiskeres.

§ 76.

Konfiskation

efter § 75, stk. 1, kan ske hos den, hvem udbyttet er tilfaldet

umiddelbart ved den strafbare handling.

Stk. 2.

Konfiskation

af de i § 75, stk. 2 og 3, nævnte genstande og værdier kan ske hos

den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen, og hos den, på hvis vegne han har

handlet.

Stk. 3.

Særligt

sikrede rettigheder over genstande, der konfiskeres, bortfalder kun efter

rettens bestemmelse under betingelser svarende til de i stk. 2 anførte.

Stk. 4.

Har en af

de i stk. 1 og 2 nævnte personer efter den strafbare handling foretaget

dispositioner over udbytte eller genstande af den i § 75, stk. 2,

omhandlede beskaffenhed eller rettigheder herover, kan det overdragne eller

dets værdi konfiskeres hos erhververen, såfremt denne var bekendt med det

overdragnes forbindelse med den strafbare handling eller har udvist grov

uagtsomhed i denne henseende, eller hvis overdragelsen er sket som gave.

Stk. 5.

Såfremt en

person, der har konfiskationsansvar efter stk. 1-4, dør, bortfalder hans

ansvar. Dette gælder dog ikke konfiskation efter § 75, stk. 1.

§ 76 a.

Der

kan foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder, der tilhører en

person, som findes skyldig i en strafbar handling, når

1)

handlingen er af en

sådan karakter, at den kan give betydeligt udbytte, og

2)

den efter loven kan

straffes med fængsel i 6 år eller derover eller er en overtrædelse af

lovgivningen om euforiserende stoffer eller straffelovens § 286,

stk. 1, eller § 289.

Stk. 2.

Under

betingelser som nævnt i stk. 1 kan der foretages hel eller delvis

konfiskation af formuegoder, som den pågældendes ægtefælle eller samlever har

erhvervet, medmindre

1)

formuegodet er

erhvervet mere end 5 år før den strafbare handling, som danner grundlag for

konfiskation efter stk. 1, eller

2)

ægteskabet eller

samlivsforholdet ikke bestod på tidspunktet for erhvervelsen.

Stk. 3.

Under

betingelser som nævnt i stk. 1 kan der foretages hel eller delvis

konfiskation af formuegoder overdraget til en juridiske person, som den

pågældende alene eller sammen med sine nærmeste har en bestemmende

indflydelse

på. Det samme gælder, hvis den pågældende oppebærer en betydelig del af den

juridiske persons indtægter. Konfiskation kan dog ikke ske, hvis formuegodet

er

overdraget til den juridiske person mere end 5 år før den strafbare handling,

som danner grundlag for konfiskation efter stk. 1.

Stk. 4.

Konfiskation

efter stk. 1-3 kan ikke ske, hvis den pågældende sandsynliggør, at et

formuegode er erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede midler.

Stk. 5.

I stedet

for konfiskation af bestemte formuegoder efter stk. 1-3 kan der

konfiskeres et beløb svarende til deres værdi eller en del heraf.

§ 77.

Sker

der konfiskation efter § 75, stk. 1, eller § 76 a, og har

nogen

erstatningskrav i anledning af lovovertrædelsen, kan det konfiskerede

anvendes

til dækning af erstatningskravet.

Stk. 2.

Det samme

gælder genstande og værdier konfiskeret efter § 75, stk. 2 og 3,

såfremt der ved dommen træffes bestemmelse derom.

Stk. 3.

Har den

dømte i et af de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde betalt den forurettede

erstatning efter dommen, nedsættes konfiskationsbeløbet tilsvarende.

§ 77 a.

Genstande,

som på grund af deres beskaffenhed i forbindelse med andre foreliggende

omstændigheder må befrygtes at ville blive brugt ved en strafbar handling,

kan

konfiskeres, for så vidt det må anses for påkrævet for at forebygge den

strafbare handling. Der kan under samme betingelser ske konfiskation af andre

formuegoder, herunder penge. § 75, stk. 4, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 78.

Strafbart

forhold medfører ikke tab af borgerlige rettigheder, herunder ret til

virksomhed i henhold til almindeligt næringsbrev eller sønæringsbevis.

Stk. 2.

Den, der er

dømt for strafbart forhold, kan dog udelukkes fra at udøve virksomhed, som

kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det

udviste

forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller

hvervet.

Stk. 3.

Spørgsmål

om, hvorvidt det udviste forhold er til hinder for udøvelse af en i

stk. 2

omhandlet virksomhed, skal af anklagemyndigheden på begæring enten af den,

der

har fået afslag på ansøgning om sådan autorisation eller godkendelse, eller

af

vedkommende myndighed indbringes for retten. § 59, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse. Såfremt afgørelsen

går

ud på udelukkelse fra den pågældende virksomhed, kan spørgsmålet på ny

indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb. Autorisation eller

godkendelse kan også inden udløbet af denne frist meddeles af vedkommende

myndighed.

§ 79.

Den,

som udøver en af de i § 78, stk. 2, omhandlede virksomheder, kan

ved

dom for strafbart forhold frakendes retten til fortsat at udøve den

pågældende

virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste

forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen.

Stk. 2.

Det samme

gælder, når særlige omstændigheder taler derfor, om udøvelse af anden

virksomhed. Efter samme regel kan der ske frakendelse af retten til at være

stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med

begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig

godkendelse, eller en fond.

Stk. 3.

Frakendelsen

sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre, i

hvilket tilfælde spørgsmålet om fortsat udelukkelse fra den pågældende

virksomhed efter 5 års forløb kan indbringes for retten efter de i § 78,

stk. 3, indeholdte regler. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan

justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker, inden den i 1.

pkt.

nævnte 5 års frist er forløbet.

Stk. 4.

Retten kan

under behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager ved kendelse

udelukke

den pågældende fra at udøve virksomheden, indtil sagen er endeligt afgjort.

Det

kan ved dommen i sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

10. kapitel

Straffens fastsættelse

§ 80.

Ved

straffens udmåling skal der tages hensyn til lovovertrædelsens grovhed og til

oplysninger om gerningsmandens person, herunder om hans almindelige

personlige

og sociale forhold, hans forhold før og efter gerningen samt hans bevæggrunde

til denne.

Stk. 2.

At

gerningen er udført af flere i forening, vil i reglen være at anse som en

skærpende omstændighed.

§ 81.

Det

er en betingelse for anvendelsen af bestemmelser om forhøjet straf eller

andre

retsfølger i gentagelsestilfælde, at gerningsmanden, inden han på ny forbrød

sig, i den danske stat er fundet skyldig i en efter det fyldte 18. år begået

strafbar handling, som loven tillægger gentagelsesvirkning på den nu begåede,

eller i forsøg på eller medvirken til en sådan.

Stk. 2.

Retten kan

tillægge straffedomme afsagte uden for den danske stat samme

gentagelsesvirkning som de her i landet afsagte.

Stk. 3.

Gentagelsesvirkningen

ophører, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet

5

år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller

bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra

datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede

domme regnes fristen fra den endelige dom.

§ 82.

(Ophævet)

§ 83.

Begås

nogen af de lovovertrædelser, der er nævnt i §§ 119, 121, 141, 142, 180,

181, 237, 244-247, 252, 260, 261, 266 og 291, stk. 2, af en person, der

udstår straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende

karakter,

kan straffen forhøjes til det dobbelte.

Stk. 2.

Bestemmelsen

i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, dersom de der nævnte

forbrydelser

begås af en tidligere fange over for en ved den pågældende anstalt ansat

person

eller med hensyn til anstalten eller dens ejendele, samt når en tidligere

fange

gør sig skyldig i en af de i § 124, stk. 2 og 3, omhandlede

forbrydelser i forhold til en i den pågældende anstalt hensiddende fange.

Stk. 3.

Hvis en

person skulle idømmes fængselsstraf og den pågældende enten afsoner straf af

fængsel på livstid eller samtidig indsættes til afsoning af sådan straf,

fastsættes det ved dommen, hvor lang fængselsstraffen skulle have været.

§ 84.

Den

for en strafbar handling i loven foreskrevne straf kan nedsættes:

1)

når nogen har

overskredet grænserne for lovligt nødværge eller for den ved § 14

hjemlede

nødret;

2)

når gerningsmanden,

da han foretog den strafbare handling, ikke var fyldt 18 år, og anvendelsen

af

lovens fulde straf på grund af hans ungdom må anses unødvendig eller

skadelig.

Straffen for sådanne personer må ikke overstige fængsel i 8 år;

3)

når gerningsmanden

har handlet i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig misforståelse af

retsregler, der forbyder eller påbyder handlingens foretagelse;

4)

når gerningen er

udført i en af den skadelidende ved retsstridigt angreb eller grov

fornærmelse

fremkaldt oprørt sindsstemning;

5)

når nogen ved sit

afhængighedsforhold til en anden eller ved trussel om betydelig skade har

ladet

sig bevæge til gerningen;

6)

når gerningsmanden,

efter at den strafbare handling er fuldbyrdet, frivilligt har afværget den af

hans handling flydende fare;

7)

når gerningsmanden,

efter at den strafbare handling er fuldbyrdet, fuldt ud har genoprettet den

ved

gerningen forvoldte skade;

8)

når han i øvrigt

frivilligt har bestræbt sig for at forebygge fuldbyrdelsen eller genoprette

den

ved gerningen forvoldte skade;

9)

når han frivilligt

har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse.

Stk. 2.

I de under

nr. 1-6 omhandlede tilfælde kan straffen under i øvrigt formildende

omstændigheder bortfalde.

§ 85.

Straffen

kan nedsættes, når en strafbar handling er begået under indflydelse af stærk

sindsbevægelse, eller når der foreligger andre særlige oplysninger om

gerningsmandens sindstilstand eller omstændighederne ved gerningen, og de

nævnte forhold taler for en mildere straf end den, som ellers ville finde

anvendelse. Under særlig formildende omstændigheder kan straffen bortfalde.

§ 86.

Har

den dømte været anholdt, varetægtsfængslet eller indlagt til

mentalundersøgelse, afkortes et antal dage svarende til det antal påbegyndte

døgn, frihedsberøvelsen eller indlæggelsen har varet, i den idømte

fængselsstraf. Frihedsberøvelser, der ikke har varet i mindst 24 timer,

medfører ikke afkortning. Har den dømte under frihedsberøvelsen været

isoleret

efter rettens bestemmelse, afkortes yderligere et antal dage svarende til en

dag for hvert påbegyndt tidsrum af 3 døgn, hvor den dømte har været isoleret.

Dommen skal indeholde oplysning om varigheden af frihedsberøvelser,

indlæggelser og isolation, der medfører afkortning. Retten kan undtagelsesvis

bestemme, at hele straffen skal anses for udstået, selv om den idømte straf

er

længere end den tid, hvori den dømte har været frihedsberøvet eller indlagt.

Hvis en anke afvises eller frafaldes, træffes en sådan afgørelse ved

beslutning

af den overordnede ret. Er bødestraf idømt, skal det i dommen bestemmes, at

bøden eller en del af denne skal anses for udstået.

Stk. 2.

Ved dom

efter § 58, stk. 1, skal afkortning ske i den ubetingede del af

straffen. Det kan dog i dommen bestemmes, at afkortning ikke eller kun delvis

skal ske i den ubetingede del af straffen.

Stk. 3.

Bestemmelserne

i stk. 1 og 2 finder også anvendelse ved retsafgørelser efter § 60,

stk. 1, nr. 3, i tilfælde, hvor den betinget dømte før afgørelsen har

været anholdt eller varetægtsfængslet.

Stk. 4.

Har den

dømte været anholdt, varetægtsfængslet eller indlagt til mentalundersøgelse i

udlandet, bestemmer retten, i hvilket omfang der skal ske afkortning i den

idømte straf.

Stk. 5.

Bestemmelserne

i stk. 1, 1. og 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for personer, der

indsættes til afsoning af fængselsstraf efter at have været anholdt eller

varetægtsfængslet på grund af overtrædelse af vilkår for benådning eller

prøveløsladelse.

§ 87.

Når

nogen i henhold til § 79 frakendes de der omhandlede rettigheder, kan

straffen nedsættes og, hvis særlige omstændigheder taler derfor, bortfalde.

§ 88.

Har

nogen ved en eller flere handlinger begået flere lovovertrædelser, fastsættes

der for disse en fælles straf inden for den foreskrevne strafferamme eller,

hvis flere strafferammer kommer i betragtning, den strengeste af disse. Under

særdeles skærpende omstændigheder kan straffen overstige den højeste for

nogen

af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil det halve.

Stk. 2.

Medfører en

af lovovertrædelserne fængsel, en anden bøde, kan retten i stedet for en

fælles

fængselsstraf idømme bøde ved siden af fængsel.

Stk. 3.

Medfører en

af lovovertrædelserne dagbod, en anden af dem bødestraf af anden art,

fastsætter retten en fælles straf af dagbod, medmindre det efter

omstændighederne skønnes rettest at fastsætte straf for hver overtrædelse for

sig.

Stk. 4.

Medfører en

af lovovertrædelserne foranstaltning efter §§ 68-70 eller 74 a, medens

der

for en anden er forskyldt straf, kan retten bestemme, at denne straf

bortfalder.

§ 89.

Findes

nogen, som allerede er dømt til straf, yderligere skyldig i en forud for

dommen

begået strafbar handling, bliver en tillægsstraf at idømme, for så vidt

samtidig påkendelse ville have medført forhøjelse af straffen. Tillægsstraf

kan

idømmes i kortere tid end foreskrevet i § 33. Dersom fuldbyrdelse af den

tidligere idømte straf ikke er afsluttet, følges så vidt muligt reglerne i

§ 88.

§ 89 a.

I forbindelse med en dom, hvorved en person idømmes foranstaltning efter

§§ 68-70 eller § 74 a, kan retten træffe bestemmelse om bortfald af

en tidligere idømt straf, som ikke er fuldbyrdet.

Stk. 2.

Idømmes en

person, der er undergivet foranstaltning efter §§ 68-70 eller § 74

a,

straf, kan retten træffe bestemmelse om bortfald af den tidligere idømte

foranstaltning.

§ 90.

(Ophævet)

§ 91.

Over for den, der ikke er fyldt 21 år, kan straf af bøde anvendes, selv om

denne strafart ikke er hjemlet for det strafbare forhold.

11. kapitel

Ophør af den strafbare handlings retsfølger

§ 92.

En

lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse efter

§§ 93-94.

§ 93.

Forældelsesfristen

er

1)

2 år, når der ikke er

hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen, eller når straffen

for overtrædelsen ikke ville overstige bøde. 2. led gælder dog ikke for

juridiske personer.

2)

5 år, når der ikke er

hjemlet højere straf end fængsel i 4 år.

3)

10 år, når der ikke

er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år.

4)

15 år, når der ikke

er hjemlet højere straf end fængsel på bestemt tid.

Stk. 2.

For

overtrædelse af denne lovs § 296, stk. 1, nr. 2 og 3, og

stk. 2,

§ 297 og § 302 er forældelsesfristen i intet tilfælde mindre end 5

år. Det samme gælder strafansvar for overtrædelser, hvorved nogen unddrager

sig

betaling af told eller afgifter til det offentlige, eller som er egnede til

at medføre,

at nogen uberettiget fritages for betaling af sådanne beløb, jf. dog

stk. 3, 2. pkt.

Stk. 3.

For

overtrædelse af denne lovs § 223, stk. 1, §§ 224 og 225, jf.

§ 223, stk. 1, samt § 289, 1. pkt., eller §§ 13, 15 eller

16 i skattekontrolloven er forældelsesfristen i intet tilfælde mindre end 10

år. Det samme gælder strafansvar for overtrædelse af momsloven, hvorved nogen

unddrager sig betaling af afgift, eller som medfører, at nogen uberettiget

opnår udbetaling af afgift.

Stk. 4.

Har nogen

ved samme handling begået flere lovovertrædelser, for hvilke der efter

stk. 1-3 gælder forskellige forældelsesfrister, skal den længste af

disse

frister anvendes med hensyn til samtlige overtrædelser.

§ 94.

Forældelsesfristen

regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.

Stk. 2.

Når

strafbarheden afhænger af eller påvirkes af en indtrådt følge eller anden

senere begivenhed, regnes fristen dog først fra følgens eller begivenhedens

indtræden.

Stk. 3.

Er

forholdet begået på et dansk skib uden for riget, regnes fristen fra den dag,

da skibet er kommet til dansk havn. Fristens begyndelsestidspunkt kan dog

ikke

efter denne bestemmelse udskydes i mere end 1 år.

Stk. 4.

For

overtrædelse af denne lovs §§ 210, 216-220, 222, 223, 245 a, 246, jf.

§ 245 a, og § 262 a, stk. 2, regnes forældelsesfristen

dog

tidligst fra den dag, den forurettede fylder 18 år. Det samme gælder

overtrædelse af denne lovs §§ 224 og 225, jf. §§ 216-220, 222 og

223.

Stk. 5.

Forældelsesfristen

afbrydes ved ethvert rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for

overtrædelsen. I sager, der efter retsplejeloven kan afgøres ved vedtagelse

af

bødeforelæg udfærdiget af politiet, afbrydes forældelsesfristen, når sigtede

gøres bekendt med forelægget. I andre tilfælde, hvor straf for en

overtrædelse

kan pålægges af en administrativ myndighed, afbrydes fristen, når den

pågældende gøres bekendt med, at han er sigtet for overtrædelsen. Afbrydes

forældelsesfristen over for nogen, som har handlet på en juridisk persons

vegne, har fristafbrydelsen også virkning i forhold til den pågældende

juridiske person. Afbrydelse af forældelsesfristen over for en juridisk

person

har ikke virkning i forhold til personer, der har handlet på den juridiske

persons vegne.

Stk. 6.

Frafaldes

forfølgningen, uden at beslutningen herom omgøres af overordnet

anklagemyndighed inden for den almindelige omgørelsesfrist, løber

forældelsesfristen videre, som om forfølgning ikke havde fundet sted. Dette

gælder også, når forfølgning standses på ubestemt tid. Skyldes standsningen,

at

sigtede har unddraget sig forfølgningen, medregnes forfølgningstiden dog ikke

ved beregningen af forældelsesfristen.

§ 95.

Når

en handling på grund af forældelse ikke kan straffes, kan den heller ikke

medføre retsfølger efter §§ 68-70, § 74 a, § 164, stk. 4,

eller

§ 236, konfiskation eller frakendelse af rettigheder. For konfiskation

er

forældelsesfristen dog i intet tilfælde mindre end 5 år og for konfiskation

efter § 75, stk. 1, ikke mindre end 10 år.

§ 96.

Adgang

til privat påtale og til at begære offentlig påtale bortfalder, når den

berettigede ikke har anlagt sag eller fremsat begæring inden 6 måneder efter,

at han har fået sådan kundskab, at han har tilstrækkeligt grundlag for

sagsanlæg eller fremsættelse af påtalebegæring.

Stk. 2.

Er der

flere påtaleberettigede eller flere skyldige, regnes fristen særskilt for

hver

af dem. Såfremt fristen for begæring om offentlig påtale er overskredet for

en

af de skyldige, men ikke for de øvrige, beror det dog på anklagemyndighedens

afgørelse, om en begæring om påtale mod disse skal tages til følge.

Stk. 3.

Adgangen

til at rejse privat påtale eller begære offentlig påtale bortfalder, når 6

måneder er forløbet efter den forurettedes død.

Stk. 4.

Fører en

privat påtalt sag ikke til afgørelse af strafpåstanden, løber fristen videre,

således at den tid, hvori forfølgning har fundet sted, ikke medregnes.

Stk. 5.

Bestemmelserne

i stk. 1-4 finder også anvendelse med hensyn til de retsfølger, der

omtales i § 273, dog at forældelsesfristen er 3 år.

§ 97.

Idømt

fængselsstraf og andre retsfølger af frihedsberøvende karakter bortfalder ved

forældelse efter reglerne i stk. 2-6.

Stk. 2.

Forældelsesfristen

er

1)

5 år for fængsel

indtil 1 år samt foranstaltninger efter § 74 a,

2)

10 år for fængsel i

mere end 1 år, men ikke over 4 år, samt for foranstaltninger efter §§ 68

og 69,

3)

15 år for fængsel i

mere end 4 år, men ikke over 8 år, samt for forvaring efter § 70 og

4)

20 år for fængsel på

tid over 8 år.

Stk. 3.

Forældelsesfristen

regnes fra det tidspunkt, da dommen efter lovgivningens almindelige regler

kunne fuldbyrdes.

Stk. 4.

I

forældelsesfristen medregnes ikke den tid, i hvilken

1)

fuldbyrdelse er udsat

ved betinget dom eller betinget benådning,

2)

den pågældende udstår

anden fængselsstraf eller er undergivet anden strafferetlig retsfølge af

frihedsberøvende karakter, eller

3)

iværksættelsen af

fuldbyrdelsen hindres, fordi den pågældende unddrager sig fuldbyrdelsen.

Stk. 5.

Forældelsesfristen

afbrydes, når fuldbyrdelsen påbegyndes.

Stk. 6.

Er der

truffet bestemmelse om genindsættelse efter prøveløsladelse eller

prøveudskrivning eller efter betinget benådning for en del af en straf,

regnes

forældelsesfristen for reststraffen eller den resterende del af anden

retsfølge

fra bestemmelsen om genindsættelse. Afbrydes fuldbyrdelsen på anden måde end

ved prøveløsladelse, prøveudskrivning eller benådning, regnes fristen fra

afbrydelsen, jf. dog stk. 4, nr. 3.

§ 97 a.

Bøde

bortfalder efter 3 år, hvis der ikke forinden er indgivet begæring om

udpantning. For bøde på over 3.000 kr. er fristen dog 5 år.

Stk. 2.

Forvandlingsstraf

for bøde bortfalder efter de i stk. 1 nævnte tidsrum, medmindre dens

fuldbyrdelse er påbegyndt forinden.

Stk. 3.

Konfiskation

bortfalder efter 5 år, medmindre der forinden er indgivet begæring om udlæg.

Der kan dog ved dommen fastsættes en frist på indtil 10 år. En sådan frist

kan

også fastsættes senere ved retskendelse. Spørgsmål herom indbringes af

anklagemyndigheden for den ret, der har pådømt sagen i første instans.

Stk. 4.

De

forældelsesfrister, der omtales i stk. 1 og 3, regnes fra det tidspunkt,

da afgørelsen efter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbyrdes. I

fristerne medregnes ikke den tid, i hvilken fuldbyrdelse er udsat ved

betinget

dom eller betinget benådning.

§ 97 b.

Strafferetlige

retsfølger kan ikke fuldbyrdes efter den dømtes død.

Stk. 2.

Anklagemyndigheden

kan dog indbringe spørgsmålet om opretholdelse af en konfiskation for den

ret,

der har pådømt sagen i første instans. Konfiskationen kan kun opretholdes,

for

så vidt angår genstande eller beløb, der er indvundet som udbytte ved den

strafbare

handling, eller som svarer til sådant udbytte. Retten kan ændre bestemmelsen

om

konfiskation, således at der i stedet for genstande konfiskeres et beløb.

Rettens afgørelse træffes ved kendelse.

Stk. 3.

Afgørelser

efter § 164, stk. 4, og § 273, stk. 2, kan fuldbyrdes

efter

den dømtes død.

§ 97 c.

På

samme måde som for straf kan der benådes for konfiskation.

Særlig del

12. kapitel

Forbrydelser mod statens selvstændighed og

sikkerhed

§ 98.

Den,

som foretager en handling, der sigter til ved udenlandsk bistand, ved

magtanvendelse eller ved trussel derom at bringe den danske stat eller nogen

del af denne under fremmed herredømme eller at løsrive nogen del af staten,

straffes med fængsel indtil på livstid.

Stk. 2.

Efter bestemmelsen

i stk. 1 straffes også den, som med det nævnte formål iværksætter mere

omfattende sabotage, produktions- eller trafikstandsning, samt den, der

deltager i sådan foranstaltning vidende om, hvortil handlingen sigter.

§ 99.

Den,

som foretager en handling, der sigter til at påføre den danske stat eller

nogen

med den for krigstilfælde forbunden stat krig, besættelse eller andre

fjendtligheder såsom blokade eller anden tvangsforanstaltning, eller som i

øvrigt virker for, at den danske stats bestemmelsesfrihed ved udenlandsk

bistand krænkes, straffes med fængsel indtil på livstid.

Stk. 2.

Ved

besættelse forstås her og andetsteds i kapitlerne 12 og 13 fremmed besættelse

af dansk statsområde, når og sålænge den påtvinges landet ved magtanvendelse

eller trussel derom.

§ 100.

Den,

som ved offentlige udtalelser tilskynder til, eller som fremkalder øjensynlig

fare for fjendtlige forholdsregler mod den danske stat, straffes med fængsel

indtil 6 år.

Stk. 2.

Den, som

ved offentlige udtalelser tilskynder til, eller som fremkalder øjensynlig

fare

for fremmed magts indblanding i den danske stats anliggender, straffes med

fængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde.

§ 101.

Den,

som med krig, besættelse eller andre fjendtligheder for øje foretager nogen

handling, hvorved bistand til fjenden forberedes, straffes med fængsel indtil

16 år.

§ 102.

Den,

som under krig eller besættelse yder fjenden bistand ved råd eller dåd eller

til fremme af fjendtlig interesse svækker den danske stats eller dens

forbundsfælles

kampdygtighed, straffes med fængsel indtil 16 år.

Stk. 2.

Som bistand

til fjenden anses således følgende forhold:

1)

Hvervning til eller

tjenstgøring i fjendtlig krigs- eller besættelsesmagts væbnede styrker eller

i

tilknytning til disse virkende militære eller politimæssige korps eller

lignende korps eller organisationer.

2)

Udførelse af hverv

som civil funktionær under fjendtlig krigs- eller besættelsesmagts politi-

eller fængselsvæsen, for så vidt hvervet omfatter deltagelse i afhøring eller

bevogtning af fanger.

3)

Angiveri eller

lignende medvirken til, at nogen af fjendtlig myndighed eller dermed

samarbejdende organisation eller person anholdes eller udsættes for

anholdelse

eller overlast.

4)

Propaganda til fordel

for fjendtlig krigs- eller besættelsesmagt, herunder virksomhed som udgiver,

redaktør eller forretningsfører ved dagblad, tidsskrift, forlag eller

pressebureau, der arbejder til fremme af fjendtlig interesse.

5)

Ydelse af væsentlig

økonomisk støtte til fremme af propaganda af den under nr. 4 nævnte art eller

til parti eller organisation, der på utilbørlig måde samarbejder med den

fjendtlige krigs- eller besættelsesmagt eller virker til fremme af dennes

interesser.

Stk. 3.

Har

angiveri, jf. stk. 2, nr. 3, fundet sted under sådanne omstændigheder,

at

gerningsmanden har indset, at nogen derved blev udsat for overhængende fare

for

at miste livet, lide alvorlig skade på legeme eller helbred, blive ført ud af

landet eller blive berøvet friheden i længere tid, eller er overtrædelse af

§§ 245, 246 eller 250 begået for derved at fremtvinge forklaring eller

tilståelse eller i øvrigt som led i mishandling af fanger, kan fængsel på

livstid idømmes.

§ 103.

Den,

som under krig eller besættelse eller under truende udsigt dertil

misligholder

en kontrakt, der vedrører de af den danske stat i den anledning trufne

foranstaltninger, eller som på anden måde modvirker sådanne foranstaltninger,

straffes med fængsel indtil 3 år.

Stk. 2.

Har

misligholdelsen fundet sted af grov uagtsomhed, er straffen bøde eller

fængsel

indtil 4 måneder.

§ 104.

Den,

som på utilbørlig måde, direkte eller gennem mellemled, i erhvervsmæssig

henseende samarbejder med fjendtlig krigs- eller besættelsesmagt, straffes

med

bøde eller fængsel indtil 8 år.

Stk. 2.

Strafansvar

efter stk. 1 kan pålægges enhver, der har haft en ledende stilling i

vedkommende virksomhed. Strafansvar kan ligeledes pålægges andre i

virksomheden

beskæftigede personer, når der for deres vedkommende foreligger en særlig

stødende optræden.

Stk. 3.

Ved

afgørelsen af, om og i hvilken grad forholdet må anses for utilbørligt, vil

foruden virksomhedens betydning for den fjendtlige krigs- eller

besættelsesmagt

navnlig være at tage i betragtning, hvorvidt vedkommende

1)

selv har været aktiv

for at få forretningsforbindelse indledet, fortsat eller udvidet,

2)

i fjendens interesse

på eget initiativ har foretaget en omlægning af virksomheden eller ydet eller

forsøgt at yde større eller hurtigere produktion end påkrævet,

3)

har påkaldt fjendens

bistand over for danske myndigheder til fremme af sine interesser,

4)

har hindret eller

søgt at hindre danske myndigheder i at få fuld adgang til at blive bekendt

med

virksomhedens forhold eller

5)

har opnået eller søgt

at opnå urimelig fortjeneste eller andre fordele, der ikke har været

forretningsmæssig rimeligt begrundede.

§ 105.

Den,

som under besættelse foretager en handling, der sigter til at formå

besættelsesmagten eller nogen med denne samarbejdende organisation eller

person

til at krænke danske myndigheders bestemmelsesfrihed, eller som på utilbørlig

måde udnytter forbindelse med besættelsesmagten eller nogen med denne

samarbejdende organisation eller person til at skaffe sig eller andre særlig

fordel, straffes med fængsel indtil 8 år.

§ 106.

Den,

som handler mod statens tarv under varetagelsen af et ham overdraget hverv

til

på statens vegne at forhandle eller afgøre noget med fremmed stat, straffes

med

fængsel indtil 16 år.

§ 107.

Den,

som i fremmed magts eller organisations tjeneste eller til brug for personer,

der virker i sådan tjeneste, udforsker eller giver meddelelse om forhold, som

af hensyn til danske stats- eller samfundsinteresser skal holdes hemmelige,

straffes, hvad enten meddelelsen er rigtig eller ej, for spionage med fængsel

indtil 16 år.

Stk. 2.

Såfremt det

drejer sig om de i § 109 nævnte forhold, eller handlingen finder sted

under krig eller besættelse, kan straffen stige indtil fængsel på livstid.

§ 108.

Den,

som, uden at forholdet falder ind under § 107, i øvrigt foretager noget,

hvorved fremmed efterretningsvæsen sættes i stand til eller hjælpes til

umiddelbart eller middelbart at virke inden for den danske stats område,

straffes med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2.

Såfremt det

drejer sig om efterretninger vedrørende militære anliggender, eller

virksomheden finder sted under krig eller besættelse, kan straffen stige

indtil

fængsel i 12 år.

§ 109.

Den,

som røber eller videregiver meddelelse om statens hemmelige underhandlinger,

rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller

rettigheder i forhold til fremmede stater beror, eller som angår betydelige

samfundsøkonomiske interesser over for udlandet, straffes med fængsel indtil

12

år.

Stk. 2.

Foretages

de nævnte handlinger uagtsomt, er straffen fængsel indtil 3 år eller under

formildende omstændigheder bøde.

§ 110.

Den,

som forfalsker, ødelægger eller bortskaffer noget dokument eller anden

genstand, der er af betydning for statens sikkerhed eller rettigheder i

forhold

til fremmede stater, straffes med fængsel indtil 16 år.

Stk. 2.

Foretages

de nævnte handlinger uagtsomt, er straffen fængsel indtil 3 år eller under

formildende omstændigheder bøde.

§ 110 a.

Med

bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med

fængsel

indtil 3 år straffes den, som forsætligt eller uagtsomt uden behørig

tilladelse

1)

beskriver,

fotograferer eller på anden måde afbilder danske ikke almentilgængelige

militære forsvarsanlæg, depoter, enheder, våben, materiel el.lign., eller som

mangfoldiggør eller offentliggør sådanne beskrivelser eller afbildninger,

2)

optager fotografier

fra luftfartøj over dansk statsområde eller offentliggør sådanne ulovligt

optagne fotografier,

3)

offentliggør

bestemmelser, der vedrører danske stridskræfters mobilisering og andet

krigsberedskab.

§ 110 b.

Med

fængsel indtil 8 år straffes den, som medvirker til neutralitetskrænkelser

mod

den danske stat fra en fremmed magts side.

§ 110 c.

Med

bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med

fængsel

indtil 3 år straffes den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder

bestemmelser

eller forbud, som i henhold til lov måtte være givet til værn for statens

forsvars- eller neutralitetsforanstaltninger.

Stk. 2.

Med bøde,

fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel

indtil 4 år straffes den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder

bestemmelser

eller forbud, som i henhold til lov måtte være givet til gennemførelse af

statens forpligtelser som medlem af De Forenede Nationer.

Stk. 3.

Med samme

straf som i stk. 2 straffes den, der forsætligt eller uagtsomt

overtræder

bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af forordninger, som er

vedtaget med hjemmel i artikel 60, 301 eller 308 i Traktaten om Oprettelse af

Det Europæiske Fællesskab, og som tager sigte på helt eller delvis at afbryde

eller indskrænke de finansielle eller økonomiske forbindelser med et eller

flere lande uden for Den Europæiske Union eller på tilsvarende sanktioner

over

for enkeltpersoner, grupper af personer eller juridiske personer.

§ 110 d.

Begås

nogen af de i kapitlerne 25, 26 og 27 omhandlede forbrydelser mod et fremmed

statsoverhoved eller lederen af en fremmed diplomatisk mission, kan den der

foreskrevne straf forhøjes med indtil det halve.

§ 110 e.

Med

bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med

fængsel

indtil 2 år straffes den, der offentlig forhåner en fremmed nation, en

fremmed

stat, dens flag eller andet anerkendt nationalmærke eller De Forenede

Nationers

eller Det Europæiske Råds flag.

§ 110 f.

De

i dette kapitel omhandlede forbrydelser er i alle tilfælde genstand for

offentlig påtale, der sker efter justitsministerens påbud.

13. kapitel

Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste

statsmyndigheder m.v.

§ 111.

Den,

som foretager en handling, der sigter til ved udenlandsk bistand, ved

magtanvendelse eller trussel derom at forandre statsforfatningen eller sætte

den ud af kraft, straffes med fængsel indtil på livstid.

§ 112.

Den,

som foretager nogen handling, der sigter til at berøve kongen eller den, der

med hjemmel i forfatningen fører regeringen, livet, straffes med fængsel ikke

under 6 år.

§ 113.

Den,

som antaster Folketingets sikkerhed eller frihed eller i øvrigt foretager

nogen

handling, der sigter til ved magtanvendelse eller trussel derom at aftvinge

Folketinget nogen beslutning eller hindre det i frit at udøve sin virksomhed,

straffes med fængsel indtil 16 år eller under skærpende omstændigheder på

livstid.

Stk. 2.

Samme straf

kommer til anvendelse på den, der på tilsvarende måde angriber eller øver

tvang

mod kongen eller den, der med hjemmel i forfatningen fører regeringen, eller

mod ministrene, Rigsretten eller Højesteret.

§ 114.

For

terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at

skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske

eller

udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at

foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller

ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende

politiske,

forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en

eller

flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller

den

sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international

organisation alvorlig skade:

1)

Manddrab efter

§ 237.

2)

Grov vold efter

§ 245 eller § 246.

3)

Frihedsberøvelse

efter § 261.

4)

Forstyrrelse af

trafiksikkerheden efter § 184, stk. 1, retsstridige forstyrrelser i

driften af almindelige samfærdselsmidler m.v. efter § 193, stk. 1,

eller groft hærværk efter § 291, stk. 2, hvis disse overtrædelser

begås på en måde, der kan bringe menneskeliv i fare eller forårsage

betydelige

økonomiske tab.

5)

Kapring af

transportmidler efter § 183 a.

6)

Grove

våbenlovsovertrædelser efter § 192 a eller lov om våben og

eksplosivstoffer § 10, stk. 2.

7)

Brandstiftelse efter

§ 180, sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse,

skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke efter § 183, stk. 1

og 2, sundhedsfarlig forurening af vandforsyningen efter § 186,

stk. 1,

sundhedsfarlig forurening af ting bestemt til almindelig udbredelse m.v.

efter

§ 187, stk. 1.

Stk. 2.

På samme

måde straffes den, som med det i stk. 1 nævnte forsæt transporterer

våben

eller eksplosivstoffer.

Stk. 3.

Endvidere

straffes på samme måde den, der med det i stk. 1 nævnte forsæt truer med

at begå en af de i stk. 1 og 2 nævnte handlinger.

§ 114 a.

Med fængsel indtil 10 år straffes den, som

1)

direkte eller

indirekte yder økonomisk støtte til,

2)

direkte eller

indirekte tilvejebringer eller indsamler midler til eller

3)

direkte eller

indirekte stiller penge, andre formuegoder eller finansielle eller andre

lignende ydelser til rådighed for

en person, en gruppe eller en

sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger

omfattet af § 114.

§ 114 b.

Den, som i øvrigt ved tilskyndelse, råd eller dåd medvirker til at fremme den

kriminelle virksomhed eller det fælles formål for en gruppe eller

sammenslutning, som foretager en eller flere handlinger omfattet af

§ 114

eller § 114 a, nr. 1 eller 2, når virksomheden eller formålet indebærer,

at en eller flere handlinger af denne karakter begås, straffes med fængsel

indtil 6 år.

§ 114 c.

Den, som, uden at forholdet omfattes af §§ 114-114 b, deltager i eller

yder væsentlig økonomisk eller anden væsentlig støtte til korps, gruppe eller

sammenslutning, der har til hensigt ved magtanvendelse at øve indflydelse på

offentlige anliggender eller fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen,

straffes med fængsel indtil 6 år.

§ 114 d.

Den, som, uden at forholdet omfattes af

§§ 114-114 c, deltager i ulovlig militær organisation eller gruppe,

straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende

omstændigheder med fængsel indtil 2 år.

§ 114 e.

Med fængsel indtil 6 år straffes den, der under skærpende omstændigheder i

strid med lovgivningen om ikke spredning af masseødelæggelsesvåben m.v.

1)

udfører produkter med

dobbelt anvendelse uden tilladelse,

2)

til brug for

myndighedernes afgørelser om produkter med dobbelt anvendelse giver urigtige

eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for

sagens

afgørelse eller

3)

handler i strid med

vilkår, der er fastsat i myndighedernes afgørelser om produkter med dobbelt

anvendelse.

§ 115.

Begås,

uden at forholdet falder ind under §§ 112 og 113, nogen af de i

kapitlerne

25, 26 og 27 omhandlede forbrydelser mod kongen eller den, der med hjemmel i

forfatningen fører regeringen, forhøjes de i de nævnte bestemmelser

foreskrevne

straffe indtil det dobbelte.

Stk. 2.

Begås nogen

af de nævnte forbrydelser mod dronningen, enkedronningen eller tronfølgeren,

kan straffen forhøjes med indtil det halve.

§ 116.

Den,

som hindrer foretagelsen af valg til Folketinget, Færøernes lagting eller til

kommunale eller andre offentlige råd eller myndigheder eller gør forsøg

herpå,

eller som forvansker et valgs udfald eller umuliggør opgørelsen, straffes med

fængsel indtil 6 år.

Stk. 2.

Samme straf

finder anvendelse, når sådanne handlinger foretages ved lovhjemlede

umiddelbare

stemmeafgivninger i offentlige anliggender.

§ 117.

Med

fængsel indtil 2 år eller under formildende omstændigheder med bøde straffes

den, som ved de i § 116 omhandlede valg eller stemmeafgivninger

1)

uberettiget skaffer

sig eller andre adgang til at deltage i afstemningen,

2)

ved ulovlig tvang

(§ 260), ved frihedsberøvelse eller ved misbrug af overordnelsesforhold

søger at formå nogen til at stemme på en bestemt måde eller til at undlade at

stemme,

3)

ved svig bevirker, at

nogen mod sin hensigt afholder sig fra at stemme, eller at hans

stemmeafgivning

bliver ugyldig eller virker anderledes end tilsigtet,

4)

yder, lover eller

tilbyder formuefordel for at påvirke nogen til at stemme på en vis måde eller

til at undlade at stemme,

5)

modtager, fordrer

eller lader sig tilsige formuefordel for at stemme på en vis måde eller for

at

undlade at stemme.

§ 118.

Den,

som ved magtanvendelse eller trussel derom eller under udnyttelse af frygt

for

fremmed magts indgriben hindrer eller søger at hindre offentlige myndigheder

i

den frie udøvelse af deres virksomhed, straffes, når handlingen foretages med

det formål at øve indflydelse på offentlige anliggender eller fremkalde

forstyrrelse af samfundsordenen, med fængsel indtil 12 år.

Stk. 2.

Samme straf

finder anvendelse på den, som i den i stk. 1 nævnte hensigt og ved

anvendelse af de der nævnte midler alvorligt krænker ytringsfriheden eller

hindrer foreninger eller andre sammenslutninger i frit at udøve deres lovlige

virksomhed.

Stk. 3.

Med samme

straf anses endvidere den, der i den i stk. 1 nævnte hensigt og under

anvendelse

af de der nævnte midler begår den i § 193 omhandlede forbrydelse eller

lignende almenskadelig handling.

§ 118 a.

De

i §§ 111-115 og 118 omhandlede forbrydelser er i alle tilfælde genstand

for offentlig påtale, der sker efter justitsministerens påbud.

14. kapitel

Forbrydelser mod den offentlige myndighed mv.

§ 119.

Den,

som med vold eller trussel om vold overfalder nogen, hvem det påhviler at

handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af

tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde

søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling

eller

at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med fængsel

indtil

6 år, under formildende omstændigheder med bøde.

Stk. 2.

På samme

måde straffes den, som, uden at forholdet falder ind under stk. 1,

fremsætter trusler om vold, om frihedsberøvelse eller om sigtelse for

strafbart

eller ærerørigt forhold mod nogen, der af det offentlige er tillagt

domsmyndighed eller myndighed til at træffe afgørelse vedrørende retsforhold

eller vedrørende håndhævelse af statens straffemyndighed, i anledning af

udførelsen af tjenesten eller hvervet, eller som på lige måde søger at hindre

en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham

til at foretage en tjenestehandling.

Stk. 3.

Lægger

nogen ellers de nævnte personer hindringer i vejen for udførelsen af deres

tjeneste eller hverv, straffes han med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

§ 120.

De

i § 119 foreskrevne straffe finder, når de dér nævnte handlinger

iværksættes ved hjælp af opløb, anvendelse på dem, der anstifter til eller

leder opløbet, og på de deltagere, som undlader at efterkomme øvrighedens

lovlig forkyndte påbud til mængden om at skilles.

§ 121.

Den,

som med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale overfalder nogen af de

i

§ 119 nævnte personer under udførelsen af hans tjeneste eller hverv

eller

i anledning af samme, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

§ 122.

Den,

som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk,

udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, gave eller

anden

fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i

tjenesten,

straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

§ 123.

Den,

som med trussel om vold forulemper, eller som med vold, ulovlig tvang efter

§ 260, trusler efter § 266 eller på anden måde begår en strafbar

handling mod en person, dennes nærmeste eller andre med tilknytning til denne

i

anledning af personens forventede eller allerede afgivne forklaring til

politiet eller i retten, straffes med fængsel indtil 6 år, under formildende

omstændigheder med bøde.

§ 124.

Den,

der flygter som anholdt eller fængslet, straffes med bøde eller fængsel

indtil

2 år.

Stk. 2.

Den, der

befrier en anholdt, fængslet eller tvangsanbragt person, såvel som den, der

tilskynder eller hjælper en sådan person til at undvige eller holder den

undvegne skjult, straffes med fængsel indtil 2 år eller under formildende

omstændigheder med bøde.

Stk. 3.

Den, som

ulovligt sætter sig i forbindelse med nogen fængslet eller tvangsanbragt

person, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel

indtil 3 måneder.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder også i forhold til personer i forvaring

samt personer, der i stedet for varetægtsfængsel, i forbindelse med

straffuldbyrdelse uden for kriminalforsorgen eller i medfør af straffelovens

§ 74 a er frihedsberøvet i institution mv.

§ 125.

Med

bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som

1)

for at unddrage nogen

fra forfølgning for en forbrydelse eller straf holder ham skjult, hjælper ham

til flugt eller udgiver ham for en anden,

2)

tilintetgør,

forvansker eller bortskaffer genstande af betydning for en offentlig

undersøgelse eller udsletter en forbrydelses spor.

Stk. 2.

Den, der

foretager de nævnte handlinger for at unddrage sig selv eller nogen af sine

nærmeste fra forfølgning eller straf, straffes ikke.

§ 125 a.

Den,

som for vindings skyld og under i øvrigt skærpende omstændigheder gør sig

skyldig

i menneskesmugling efter udlændingelovens § 59, stk. 5, straffes

med

fængsel indtil 8 år. Som skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde,

hvor

andres liv udsættes for fare, eller hvor der er tale om overtrædelser af mere

systematisk eller organiseret karakter.

§ 126.

Den,

som fjerner eller ødelægger noget ved offentlig foranstaltning anbragt segl

eller mærke, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2.

Med bøde

eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som borttager eller beskadiger

nogen ved offentlig foranstaltning opslået bekendtgørelse.

§ 127.

Den,

som unddrager sig krigstjeneste eller bevirker eller medvirker til, at nogen

værnepligtig ikke opfylder værnepligten, eller som tilskynder værnepligtige

eller personer, der hører til krigsmagten, til ulydighed mod tjenstlige

befalinger, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2.

Sker det

under krig eller truende udsigt dertil, er straffen fængsel indtil 6 år.

§ 128.

Den,

som i den danske stat foretager hvervning til fremmed krigstjeneste, straffes

med bøde eller fængsel indtil 2 år.

§ 129.

Den,

som uberettiget giver offentlig meddelelse om det ved de i § 116 nævnte

valghandlinger og stemmeafgivninger foregåede eller om forhandlinger af

fortrolig karakter inden for offentlige råd og myndigheder, straffes med bøde

eller fængsel indtil 3 måneder. På samme måde straffes den, som uberettiget

giver offentlig meddelelse om forhandlinger inden for kommissioner og udvalg,

der er nedsat af regeringen, såfremt det enten af regeringen eller af

vedkommende kommission eller udvalg selv er fastsat og offentlig meddelt, at

forhandlingerne er hemmelige.

§ 129 a.

Med

bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der offentliggør bevidst usande

gengivelser eller falske citater af meddelelser om faktiske forhold fremsat i

retsmøder eller givet i Folketingets, kommunale eller offentlige råds eller

myndigheders møder.

Stk. 2.

På samme

måde straffes den, der ved bevidst usandfærdigt offentligt at tillægge

regeringen eller nogen anden offentlig myndighed en handling, som den ikke

har

foretaget, skader landets interesser i forhold til udlandet.

§ 130.

Den,

som udøver en ham ikke tilkommende offentlig myndighed, straffes med bøde,

fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel

indtil 2 år.

§ 131.

Med

bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som offentligt eller i

retsstridig hensigt udgiver sig for at have en offentlig myndighed eller

offentlig bemyndigelse til en virksomhed, eller som uden offentlig

bemyndigelse

udøver en virksomhed, til hvilken en sådan kræves, eller vedblivende udøver

en

virksomhed, til hvilken retten er ham frakendt.

Stk. 2.

Med bøde

eller under særlig skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 måneder

straffes den, som medvirker til, at en person, der er frakendt retten til at

udøve en virksomhed, udøver denne.

§ 132.

Med

bøde straffes den, som forsætligt eller ved uagtsomhed på retsstridig måde

benytter

1)

kendetegn eller

dragt, som er forbeholdt dansk eller fremmed offentlig myndighed eller

militærpersoner,

2)

kendetegn eller

betegnelse, som er forbeholdt personer, indretninger og materiel, der er

bestemt til at yde hjælp til sårede eller syge i krig, eller

3)

kendetegn eller navn

for mellemstatlige organisationer.

Stk. 2.

Bestemmelsen

i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til efterligninger af

de

nævnte kendetegn, dragter og betegnelser.

§ 132 a.

Den,

der deltager i fortsættelsen af en forenings virksomhed, efter at den

foreløbig

er forbudt af regeringen eller opløst ved dom, straffes med fængsel indtil 1

år. Den, der efter forbudet eller opløsningen indtræder som medlem i en sådan

forening, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

15. kapitel

Forbrydelser mod den offentlige orden og fred

§ 133.

Den,

som fremkalder opløb med det forsæt at øve eller true med vold på person

eller

gods, straffes med fængsel indtil 3 år.

Stk. 2.

På samme

måde straffes de, der ved et opløb, under hvilket nævnte formål er lagt for

dagen, optræder som opløbets ledere, samt enhver deltager, der undlader at

efterkomme øvrighedens lovligt forkyndte påbud til mængden om at skilles. Dog

kan straffen for de sidstnævnte deltagere gå ned til bøde.

Stk. 3.

Begås der

under sådant opløb nogen under dets formål hørende forbrydelse, straffes

opløbets anstiftere eller ledere samt deltagerne i den begåede forbrydelse

med

fængsel indtil 6 år, for så vidt forbrydelsen ikke efter sin beskaffenhed

medfører højere straf.

§ 134.

Deltagere

i et opløb, der vidende om, at påbud om at skilles er forkyndt på foreskreven

måde, ikke efterkommer dette, straffes med bøde eller fængsel indtil 3

måneder.

§ 134 a.

Deltagere

i slagsmål eller i anden grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted

straffes, såfremt de har handlet efter aftale eller flere i forening, med

fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

§ 134 b.

Den, der i forbindelse med møder, forsamlinger, optog eller lignende på

offentligt sted færdes med ansigtet helt eller delvis tildækket med hætte,

maske, bemaling eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre

identifikation, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2.

På samme

måde straffes den, som på offentligt sted besidder genstande, der må anses

for

bestemt til tildækning af ansigtet under de i stk. 1 nævnte

omstændigheder.

Stk. 3.

De i

stk. 1 og 2 nævnte forbud gælder ikke for tildækning af ansigtet, der

foretages for at beskytte mod vejrliget, eller som tjener andet

anerkendelsesværdigt formål.

§ 135.

Med

bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som ved ugrundet påkaldelse

af hjælp, misbrug af faresignal eller lignende forårsager udrykning af

politi,

brandvæsen, ambulance, sø- eller luftredningstjenesten eller civilforsvaret.

§ 136.

Den,

som uden derved at have forskyldt højere straf offentlig tilskynder til

forbrydelse, straffes med fængsel indtil 4 år eller under formildende

omstændigheder med bøde.

Stk. 2.

Den, der

offentligt udtrykkeligt billiger en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel

omhandlede forbrydelser, straffes med fængsel indtil 2 år eller under

formildende omstændigheder med bøde.

§ 137.

Den,

som søger at forhindre afholdelsen af lovlig offentlig sammenkomst, straffes

med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder,

særlig når handlingen har været forbundet med voldsom eller truende adfærd,

med

fængsel indtil 2 år.

Stk. 2.

På samme

måde straffes den, der ved larm eller uorden forstyrrer offentlig samling af

Folketinget, Færøernes lagting, kommunale eller andre offentlige råd,

gudstjeneste eller anden offentlig kirkelig handling, eller som på usømmelig

måde forstyrrer ligfærd.

§ 138.

Den,

som forsætligt eller ved grov uagtsomhed bringer sig i beruset tilstand,

straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, hvis han i denne tilstand

udsætter andres person eller betydeligere formueværdier for fare.

§ 139.

Den,

som krænker gravfreden eller gør sig skyldig i usømmelig behandling af lig,

straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2.

På samme

måde straffes den, som gør sig skyldig i usømmelig behandling af ting, der

hører til en kirke og anvendes til kirkeligt brug.

§ 140.

Den,

der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt

bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med

fængsel indtil 4 måneder eller under formildende omstændigheder med bøde.

§ 141.

Den,

som er vidende om, at nogen af de i §§ 98, 99, 102, 106, 109, 110, 111,

112 og 113 omhandlede forbrydelser mod staten eller de øverste

statsmyndigheder

eller en forbrydelse, der medfører fare for menneskers liv eller velfærd

eller

for betydelige samfundsværdier, tilsigtes begået, og som ikke gør, hvad der

står i hans magt, for at forebygge forbrydelsen eller dens følger, om

fornødent

ved anmeldelse til øvrigheden, straffes, hvis forbrydelsen bliver begået

eller

forsøgt, med fængsel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder med

bøde.

Stk. 2.

Den, der

undlader at foretage sådanne forebyggelseshandlinger, straffes dog ikke, hvis

deres foretagelse for ham selv eller hans nærmeste ville medføre fare for

liv,

helbred eller velfærd.

§ 142.

Med

bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som undlader på opfordring

at

yde nogen, hvem offentlig myndighed tilkommer, en bistand, hvorved ulykke

eller

forbrydelse, der udsætter andres liv, helbred eller velfærd for fare, skal

afvendes, skønt sådan bistand kunne ydes uden fare eller opofrelse af større

betydning.

§ 143.

Med

bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med

fængsel

indtil 1 år straffes den, som undlader at oplyse omstændigheder, der bestemt

taler for, at en for en forbrydelse sigtet eller dømt er uskyldig, skønt det

kunne ske uden at udsætte ham selv eller hans nærmeste for fare for liv,

helbred eller velfærd eller for forfølgning for den pågældende forbrydelse.

16. kapitel

Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv

m.v.

§ 144.

Den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig

tjeneste

eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave

eller

anden fordel, straffes med fængsel indtil 6 år, under formildende

omstændigheder

med bøde.

§ 145.

Kræver

eller modtager nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, for privat

vindings skyld kendelse for tjenestehandling, skat eller afgift, der ikke

skyldes, straffes han med fængsel indtil 6 år. Beholder han for privat

vindings

skyld sådan i god tro oppebåren ydelse efter at være blevet opmærksom på

fejlen, straffes han med fængsel indtil 2 år.

§ 146.

Begår

nogen, der har domsmyndighed, eller hvem der tilkommer offentlig myndighed

til

at træffe afgørelse i retsforhold, der vedrører private, uretfærdighed ved

sagens afgørelse eller behandling, straffes han med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2.

Har

handlingen medført velfærds fortabelse for nogen, eller har sådant været

tilsigtet, er straffen fængsel fra 3 til 16 år.

§ 147.

Når

nogen, hvem det påhviler at virke til håndhævelse af statens

straffemyndighed,

derved anvender ulovlige midler for at opnå tilståelse eller forklaring eller

foretager en lovstridig anholdelse, fængsling, ransagning eller

beslaglæggelse,

straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende

omstændigheder med fængsel indtil 3 år.

§ 148.

Når

nogen, hvem domsmyndighed eller anden offentlig myndighed til at træffe

afgørelse i retsforhold tilkommer, eller hvem det påhviler at virke for

håndhævelse af statens straffemyndighed, forsætlig eller ved grov uagtsomhed

undlader at iagttage den lovbestemte fremgangsmåde med hensyn til sagens

eller

enkelte retshandlingers behandling eller med hensyn til anholdelse,

fængsling,

ransagning, beslaglæggelse eller lignende forholdsregler, straffes han med

bøde

eller fængsel indtil 4 måneder.

§ 149.

Når

nogen, hvem en fanges bevogtning eller fuldbyrdelse af domme i straffesager

påhviler, lader en sigtet undvige, hindrer dommens fuldbyrdelse eller

bevirker,

at den fuldbyrdes på mildere måde end foreskrevet, straffes han med fængsel

indtil 3 år eller under formildende omstændigheder med bøde.

§ 150.

Når

nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, misbruger sin stilling

til

at tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, straffes han med

fængsel

indtil 3 år.

§ 151.

Den,

som tilskynder eller medvirker til, at nogen ham i offentlig tjeneste eller

hverv underordnet forbryder sig i denne tjeneste, straffes, uden hensyn til

om

den underordnede kan straffes eller på grund af vildfarelse eller af andre

grunde er straffri, med den for den pågældende handling foreskrevne straf

forhøjet med indtil det halve.

§ 152.

Den,

som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som

uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den

pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller

fængsel

indtil 6 måneder.

Stk. 2.

Straffen

kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis forholdet er begået med forsæt til at

skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller der i øvrigt foreligger

særlig

skærpende omstændigheder.

Stk. 3.

En

oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er

betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den

for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.

§ 152 a.

Bestemmelsen

i § 152 finder tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har

været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med en offentlig

myndighed. Det samme gælder den, som virker eller har virket ved

telefonanlæg,

der er anerkendt af det offentlige.

§ 152 b.

Med

samme straf som efter § 152 straffes den, som udøver eller har udøvet en

virksomhed eller et erhverv i medfør af offentlig beskikkelse eller

anerkendelse,

og som uberettiget videregiver eller udnytter oplysninger, som er fortrolige

af

hensyn til private interesser, og hvortil den pågældende i den forbindelse

har

fået kendskab.

Stk. 2.

Med samme

straf som efter § 152 straffes endvidere den, som virker eller har

virket

som ansat ved De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, eller som

arbejder eller har arbejdet i kontorets lokaler, og som uberettiget

videregiver

eller udnytter fortrolige statistiske oplysninger, hvortil den pågældende i

den

forbindelse har fået kendskab.

§ 152 c.

Bestemmelserne

i §§ 152-152 b gælder også for de pågældende personers medhjælpere.

§ 152 d.

Bestemmelserne

i §§ 152-152 c finder tilsvarende anvendelse på den, som uden at have

medvirket til gerningen uberettiget skaffer sig eller udnytter oplysninger,

der

er fremkommet ved en sådan overtrædelse.

Stk. 2.

Med samme

straf straffes den, der uden at have medvirket til gerningen uberettiget

videregiver oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, jf.

forvaltningslovens § 28, stk. 1, som er fremkommet ved overtrædelse

af §§ 152-152 c.

Stk. 3.

På samme

måde straffes den, som uden at have medvirket til gerningen uberettiget

videregiver oplysninger, der er fortrolige af hensyn til statens sikkerhed

eller rigets forsvar.

§ 152 e.

Bestemmelserne

i §§ 152-152 d omfatter ikke tilfælde, hvor den pågældende:

1)

er forpligtet til at

videregive oplysningen eller

2)

handler i berettiget

varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.

§ 152 f.

Overtrædelse

af §§ 152-152 d, hvorved der alene er krænket private interesser, er

undergivet privat påtale.

Stk. 2.

Offentlig

påtale kan dog ske, når den forurettede anmoder herom.

§ 153.

Når

nogen, som virker i post- eller jernbanevæsenets tjeneste, ulovlig åbner,

tilintetgør eller underslår forsendelser eller understøtter en anden i sådan

færd, straffes han med fængsel indtil 3 år.

Stk. 2.

På samme

måde straffes den, som virker i statstelegrafvæsenets eller et offentlig

anerkendt telegrafanlægs tjeneste, når han tilintetgør, forvansker eller

underslår et samme til befordring overgivet telegram eller understøtter en

anden i sådan færd.

§ 154.

Har

nogen i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv gjort sig skyldig i

falsk

anklage, forbrydelse vedrørende bevismidler, legemsangreb, frihedsberøvelse,

underslæb eller mandatsvig, kan den for den pågældende forbrydelse

foreskrevne

straf forhøjes med indtil det halve.

§ 155.

Misbruger

i øvrigt nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, sin stilling til

at krænke privates eller det offentliges ret, straffes han med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe sig eller andre uberettiget

fordel, kan fængsel indtil 2 år anvendes.

§ 156.

Når

nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at

opfylde pligt, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme

lovlig

tjenstlig befaling, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Uden

for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på

offentlige

valg.

§ 157.

Samme

straf finder anvendelse, når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller

hverv, gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller

skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af

de

pligter, som tjenesten eller hvervet medfører. Bestemmelsen i § 156, 2.

punktum, finder tilsvarende anvendelse.

17. kapitel

Falsk forklaring og falsk anklage

§ 158.

Den,

som afgiver falsk forklaring for retten, herunder ved anvendelse af

telekommunikation, straffes med fængsel indtil 4 år. Bestemmelsen finder

tillige anvendelse på falsk forklaring for en udenlandsk ret.

Stk. 2.

Med samme

straf anses den, der afgiver falsk forklaring for De Europæiske Fællesskabers

Domstol.

Stk. 3.

Angår det

falske udsagn alene noget, som er uden betydning for det forhold, der søges

oplyst, kan straffen gå ned til bøde.

§ 159.

Afgiver

nogen falsk forklaring som sigtet i en offentlig straffesag eller under

afhøring i tilfælde, hvor forklaring ifølge loven ikke må kræves, straffes

han

ikke.

Stk. 2.

Afgives

falsk forklaring under afhøring for retten i tilfælde, hvor den afhørte var

berettiget til at nægte forklaring, kan straffen nedsættes og under i øvrigt

formildende omstændigheder bortfalde.

§ 160.

Gør

nogen sig skyldig i grov uagtsomhed ved afgivelse af urigtig forklaring i et

tilfælde, der ellers ville være strafbart efter § 158 eller § 159,

stk. 2, er straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

§ 161.

Med

bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med

fængsel

indtil 2 år straffes den, som udenfor det i § 158 nævnte tilfælde for

eller til en offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og love

eller på lignende højtidelig måde, hvor sådan form er påbudt eller tilstedt.

§ 162.

Den,

som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig erklæring om

forhold, angående hvilke han er pligtig at afgive forklaring, straffes med

bøde

eller fængsel indtil 4 måneder.

§ 163.

Den,

som i øvrigt til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt

eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget,

som den pågældende ikke har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil

4

måneder.

§ 164.

Den,

der afgiver urigtige oplysninger til offentlig myndighed med forsæt til, at

en

uskyldig derved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge

for et strafbart forhold, straffes med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2.

På samme

måde straffes den, der tilintetgør, forvansker eller bortskaffer bevis eller

tilvejebringer falsk bevis med forsæt til, at nogen derved sigtes eller

dømmes

for et strafbart forhold.

Stk. 3.

Den, der

foretager en handling som nævnt i stk. 1 og 2 med forsæt til, at han

selv

eller en anden med dennes samtykke derved bliver sigtet, dømt eller

undergivet

strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, som han ikke har begået,

straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Stk. 4.

Efter den

forurettedes begæring kan det i dommen bestemmes, at domsslutningen og så

meget

af domsgrundene, som retten skønner fornødent, ved offentlig foranstaltning

skal kundgøres i en eller flere offentlige tidender.

§ 165.

Den,

der til offentlig myndighed anmelder en strafbar handling, der ikke er

begået,

såvel som den, der til sådan myndighed indgiver falske klagemål, straffes med

bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med

fængsel

indtil 1 år.

18. kapitel

Forbrydelser vedrørende penge

§ 166.

Den,

som eftergør eller forfalsker penge for at bringe dem i omsætning som ægte,

eller som i samme hensigt forskaffer sig eller andre eftergjorte eller

forfalskede penge, straffes med fængsel indtil 12 år.

Stk. 2.

Er

forfalskning sket ved at formindske værdien af gangbar mønt, er straffen

fængsel indtil 4 år.

§ 167.

Lige

med eftergørelse og forfalskning straffes udgivelse af eftergjorte eller

forfalskede penge. Har udgiveren modtaget pengene i god tro, kan straffen

nedsættes til bøde.

§ 168.

Den,

der udgiver penge, som han formoder er eftergjorte eller forfalskede,

straffes

med fængsel indtil 3 år. Har udgiveren modtaget pengene i god tro, kan

straffen

nedsættes til bøde og under formildende omstændigheder bortfalde.

§ 169.

Med

bøde straffes den, som forfærdiger, indfører eller udspreder genstande, som

ved

form og udstyr frembyder væsentlig ydre lighed med penge eller med et til

almindeligt omløb bestemt værdipapir.

§ 170.

Med

bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som uden hjemmel i

lovgivningen forfærdiger, indfører eller udgiver på ihændehaveren lydende

forskrivninger, der fremtræder som bestemt til i snævrere eller videre kredse

at benyttes som betalingsmiddel mand og mand imellem, eller som må forventes

at

ville blive benyttet på denne måde. Uden for foranstående bestemmelse falder

fremmede pengesedler.

19. kapitel

Forbrydelser vedrørende bevismidler

§ 171.

Den,

der gør brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, straffes for

dokumentfalsk.

Stk. 2.

Ved

dokument forstås en skriftlig med betegnelse af udstederen forsynet

tilkendegivelse, der enten fremtræder som bestemt til at tjene som bevis

eller

bliver benyttet som bevis for en rettighed, en forpligtelse eller en

befrielse

for en sådan.

Stk. 3.

Et dokument

er falsk, når det ikke hidrører fra den angivne udsteder, eller der er givet

det et indhold, som ikke hidrører fra denne.

§ 172.

Straffen

for dokumentfalsk er fængsel, der i tilfælde af, at dokumentet angiver sig at

indeholde en offentlig myndigheds afgørelse, eller at det er en offentlig

forskrivning, en check, veksel eller andet til almindeligt omløb bestemt

dokument eller en testamentarisk bestemmelse, kan stige til 8 år.

Stk. 2.

Er

dokumentet efter sin beskaffenhed, eller er forfalskningen eller det, som

derved søges opnået, af underordnet betydning, eller har den skyldige ikke

tilsigtet at påføre andre nogen skade, såsom når øjemedet alene har været at

gennemføre et berettiget eller at afværge et uberettiget krav, er straffen

bøde

eller fængsel indtil 1 år.

§ 173.

Med

straf som i § 172 angivet anses den, der benytter et med ægte

underskrift

forsynet dokument til at skuffe i retsforhold, når underskriften ved hjælp af

en vildfarelse er opnået på et andet dokument eller på et dokument af andet

indhold end af underskriveren tilsigtet.

§ 174.

Den,

som i retsforhold gør brug af et ægte dokument som vedrørende en anden person

end den, hvem det virkelig angår, eller på anden mod dokumentets bestemmelse

stridende måde, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

§ 175.

Den,

som for at skuffe i retsforhold i offentligt dokument eller bog, i privat

dokument eller bog, som det ifølge lov eller særligt pligtforhold påhviler

ham

at udfærdige eller føre, eller i læge-, tandlæge-, jordemoder- eller

dyrlægeattest afgiver urigtig erklæring om noget forhold, angående hvilket

erklæringen skal tjene som bevis, straffes med fængsel indtil 3 år eller

under

formildende omstændigheder med bøde.

Stk. 2.

På samme

måde straffes den, der i retsforhold gør brug af et sådant dokument som

indeholdende sandhed.

§ 176.

Med

fængsel indtil 3 år straffes den, der for at skuffe i samhandelen gør brug af

genstande, som uberettiget er forsynet med offentligt stempel eller mærke,

der

skal afgive borgen for genstandens ægthed, art, godhed eller mængde.

Stk. 2.

Med fængsel

indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde straffes den, der

på samme måde gør brug af genstande, som uberettiget er forsynet med privat

stempel, mærke eller anden betegnelse, der tjener til at angive noget

genstanden vedrørende forhold, som er af betydning for samhandelen.

Stk. 3.

Med straf

som ovenfor angivet anses den, der på samme måde gør brug af genstande, på

hvilke lovligt anbragt stempel, mærke eller betegnelse er forvansket eller

fjernet.

§ 177.

Med

fængsel indtil 8 år anses den, der gør brug af eftergjort eller forfalsket

stempelpapir, stempelmærker, andre til berigtigelse af offentlige skatter og

afgifter tjenende mærker samt postfrimærker. Med en forholdsmæssig mindre

straf

anses den, der gør brug af tidligere benyttet papir eller mærker, på hvilke

tegnet på den tidligere benyttelse er fjernet.

Stk. 2.

Reglen i

§ 169 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til stempelmærker,

postfrimærker og lignende frigørelsesmidler.

§ 178.

Med

fængsel indtil 2 år straffes den, som for at skille nogen ved hans ret

tilintetgør, bortskaffer eller helt eller delvis ubrugbargør et bevismiddel,

der er tjenligt til at benyttes som sådant i et retsforhold.

§ 179.

Den,

som for at skuffe med hensyn til grænserne for grundejendom, grundrettigheder

eller rettigheder med hensyn til vandløb eller vandstrækninger sætter falsk

skelsten eller andet mærke for disse eller flytter, borttager, forvansker

eller

ødelægger sådant mærke, straffes med fængsel indtil 3 år. Sker det for at

hævde

et berettiget eller afværge et uberettiget krav, er straffen bøde eller

fængsel

indtil 4 måneder.

20. kapitel

Almenfarlige forbrydelser

§ 180.

Sætter

nogen ild til egen eller fremmed ejendom under sådanne omstændigheder, at han

indser, at andres liv derved udsættes for overhængende fare, eller det sker

med

forsæt til at volde omfattende ødelæggelse af fremmed ejendom eller til at

befordre oprør, plyndring eller anden sådan forstyrrelse af samfundsordenen,

straffes han med fængsel indtil på livstid.

§ 181.

Forvolder

nogen ellers ildebrand på fremmed ejendom, straffes han med fængsel indtil 6

år.

Stk. 2.

På samme

måde straffes den, der med forsæt til at besvige brandforsikringen eller

krænke

panthaveres rettigheder eller med lignende retsstridigt forsæt forvolder

ildebrand på egen ejendom eller på andens ejendom med ejerens samtykke.

Stk. 3.

Straffen

kan stige til fængsel i 10 år, hvis der foreligger særligt skærpende

omstændigheder.

§ 182.

Den,

som af uagtsomhed forvolder ildsvåde på fremmed ejendom eller til skade for

fremmed formueinteresse, straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller

under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år.

§ 183.

Den,

der med forsæt til skade på andres person eller formue forvolder sprængning,

spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane-

eller

anden transportulykke, straffes med fængsel indtil 12 år.

Stk. 2.

Foretages

en af de i stk. 1 nævnte handlinger under de i § 180 angivne

omstændigheder, er straffen fængsel indtil på livstid.

Stk. 3.

Begås

forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 2 år.

§ 183 a.

Den,

som om bord i et luftfartøj, skib samt andet kollektivt transportmiddel eller

godstransportmiddel ved ulovlig tvang, jf. § 260, overtager kontrollen

over fartøjet eller køretøjet eller griber ind i dettes manøvrering, straffes

med fængsel indtil på livstid.

§ 184.

Med

fængsel indtil 6 år straffes den, der uden at være strafskyldig efter

§ 183 eller § 183 a forstyrrer sikkerheden for jernbaners,

fartøjers,

motorkøretøjers eller lignende transportmidlers drift eller sikkerheden for

færdsel på offentlige færdselsveje.

Stk. 2.

Begås

forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

§ 185.

Med

bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, som, uagtet det var ham

muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader

gennem betimelig anmeldelse eller på anden efter omstændighederne tjenlig

måde

efter evne at afværge ildsvåde, sprængning, spredning af skadevoldende

luftarter, oversvømmelse, søskade, jernbaneulykke eller lignende ulykke, der

medfører fare for menneskeliv.

§ 186.

Den,

som forvolder fare for menneskers liv eller sundhed ved at fremkalde

almindelig

mangel på drikkevand eller ved at tilsætte vandbeholdninger, vandledninger

eller vandløb sundhedsfarlige stoffer, straffes med fængsel indtil 10 år.

Stk. 2.

Begås

forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller

under skærpende omstændigheder fængsel indtil 1 år.

§ 187.

Med

fængsel indtil 10 år straffes

1)

den, der tilsætter

ting, som er bestemt til forhandling eller udbredt benyttelse, gift eller

andre

stoffer, som medfører, at tingens benyttelse efter dens bestemmelse udsætter

menneskers sundhed for fare,

2)

den, der, når sådanne

ting er således fordærvede, at nydelsen eller brugen af dem er på nævnte måde

sundhedsfarlig, undergiver dem en behandling, der er egnet til at skjule

deres

fordærvede tilstand,

3)

den, der med

fortielse af den foretagne behandling stiller til salg eller i øvrigt søger

at

udbrede ting, der er behandlet som under 1) eller 2) nævnt.

Stk. 2.

Begås

forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller

under skærpende omstændigheder fængsel indtil 1 år.

§ 188.

Den,

som uden at være strafskyldig efter § 187, nr. 3, med fortielse af

tingens

sundhedsfarlige beskaffenhed stiller til salg eller i øvrigt søger udbredt

1)

nærings- eller

nydelsesmidler, der på grund af fordærvelse, mangelfuld tilberedelse,

opbevaringsmåde eller af lignende grunde er sundhedsfarlige,

2)

brugsgenstande, der

ved sædvanlig benyttelse udsætter menneskers sundhed for fare,

straffes med fængsel indtil 6 år eller

under formildende omstændigheder med bøde.

Stk. 2.

Begås

forbrydelsen uagtsomt, er straffen fængsel indtil 4 måneder eller bøde.

§ 189.

Den,

som stiller til salg eller i øvrigt søger udbredt som lægemidler eller

forebyggelsesmidler mod sygdomme ting, om hvilke han ved, at de er uegnede

til det

angivne formål, og at deres benyttelse hertil udsætter menneskers liv eller

sundhed for fare, straffes med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2.

Begås

forbrydelsen uagtsomt, er straffen fængsel indtil 4 måneder eller bøde.

§ 190.

Udsættes

under tilsvarende betingelser som i §§ 186-189 angivet alene husdyrs liv

eller sundhed for fare, bliver en forholdsmæssig mildere straf inden for de

angivne strafarter at anvende.

§ 191.

Den,

som i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer til et større antal

personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende

omstændigheder overdrager euforiserende stoffer, straffes med fængsel indtil

6

år. Angår overdragelsen en betydelig mængde særlig farligt eller skadeligt

stof, eller har overdragelsen af et sådant stof i øvrigt haft en særlig

farlig

karakter, kan straffen stige til fængsel i 10 år.

Stk. 2.

På samme

måde straffes den, der i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer

indfører, udfører, køber, udleverer, modtager, fremstiller, forarbejder eller

besidder sådanne stoffer med forsæt til at overdrage dem som nævnt i

stk. 1.

§ 191 a.

(Ophævet)

§ 192.

Den,

som ved overtrædelse af de forskrifter, der ved lov eller i medfør af lov er

givet til forebyggelse eller modarbejdelse af smitsom sygdom, forvolder fare

for, at sådan sygdom vinder indgang eller udbredes blandt mennesker, straffes

med fængsel indtil 3 år.

Stk. 2.

Er

sygdommen en sådan, der ifølge lovgivningen skal undergives eller på den tid,

da handlingen begås, er undergivet offentlig behandling, eller mod hvis

indførelse i riget der er truffet særlige forholdsregler, er straffen fængsel

indtil 6 år.

Stk. 3.

Den, som på

den angivne måde forvolder fare for, at smitsom sygdom finder indgang eller

udbredes blandt husdyr eller nytte- eller kulturplanter, straffes med fængsel

indtil 2 år eller under formildende omstændigheder med bøde.

Stk. 4.

Begås

forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

§ 192 a.

Den,

som i strid med lovgivningen om våben og eksplosivstoffer indfører,

tilvirker,

besidder, bærer, anvender eller overdrager våben eller eksplosivstoffer, som

på

grund af deres særdeles farlige karakter er egnede til at forvolde betydelig

skade, straffes med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2.

På samme

måde straffes den, der i strid med lovgivningen om våben og eksplosivstoffer

udvikler eller med henblik herpå forsker i faste stoffer, væsker eller

luftarter, som ved spredning virker skadevoldende, bedøvende eller

irriterende.

21. kapitel

Forskellige almenskadelige handlinger

§ 193.

Den,

som på retsstridig måde fremkalder omfattende forstyrrelse i driften af

almindelige samfærdselsmidler, offentlig postbesørgelse, telegraf- eller

telefonanlæg, radio- eller fjernsynsanlæg, databehandlingsanlæg eller anlæg,

der tjener til almindelig forsyning med vand, gas, elektrisk strøm eller

varme,

straffes med fængsel indtil 4 år eller under formildende omstændigheder med

bøde.

Stk. 2.

Begås

forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

§ 194.

Den,

der borttager, ødelægger eller beskadiger offentlige mindesmærker eller

genstande, som er bestemte til almindelig nytte eller pryd, hører til

offentlige samlinger eller er særlig fredlyste, straffes med fængsel indtil 3

år eller under formildende omstændigheder med bøde.

§ 195.

Den,

som stiller levnedsmidler til salg, der ham bevidst er eftergjort eller

forfalsket, uden at deres særlige beskaffenhed på utvetydig måde er angivet

på

varen selv eller på dens etikette eller indpakning samt på fakturaen, hvis en

sådan udstedes, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 måneder.

§ 196.

Med

fængsel indtil 4 år straffes den, der under skærpende omstændigheder i strid

med miljølovgivningen

1)

forurener luft, vand,

jord eller undergrund med den følge, at der sker betydelig skade på miljøet

eller fremkaldes nærliggende fare derfor, eller

2)

opbevarer eller

bortskaffer affald eller lignende stoffer med den følge, at der sker

betydelig

skade på miljøet eller fremkaldes nærliggende fare derfor.

22. kapitel

Betleri og skadelig erhvervsvirksomhed

§ 197.

Den,

der imod politiets advarsel gør sig skyldig i betleri, eller som tillader, at

nogen under 18 år, der hører til hans husstand, betler, straffes med fængsel

indtil 6 måneder. Under formildende omstændigheder kan straffen bortfalde.

Advarsel efter denne bestemmelse har gyldighed for 5 år.

§§ 198-201.

(Ophævet)

§ 202.

Den,

som erhvervsmæssigt udnytter andres ukyndighed, uforstand eller uerfarenhed

til

at forlede dem til spekulationsforretninger, straffes med fængsel indtil 1

år.

§ 203.

Den,

som søger erhverv ved hasardspil eller væddemål af tilsvarende art, der ikke

ifølge særlig bestemmelse er tilladt, eller ved at fremme sådant spil,

straffes

med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Stk. 2.

Retten

afgør, om det vundne udbytte skal inddrages eller tilbagebetales.

§ 204.

Den,

som på offentligt sted yder husrum til eller foranstalter utilladt

hasardspil,

straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2.

Lige med

offentligt sted anses foreningslokaler, når enten enhver eller enhver af en

vis

samfundsklasse som regel kan opnå optagelse i foreningen, eller utilladt

hasardspil indgår i foreningens formål, eller der erlægges særlig betaling

for

deltagelse i spillet.

Stk. 3.

Den, som på

offentligt sted deltager i utilladt hasardspil, straffes med bøde.

§ 205.

(Ophævet)

§ 206.

Den,

som i erhvervsøjemed anvender falske foregivender eller anden svigagtig

adfærd

for at forlede nogen til at udvandre, straffes med bøde eller fængsel indtil

1

år.

§ 207.

(Ophævet)

23. kapitel

Forbrydelser i familieforhold

§ 208.

Den,

der indgår ægteskab eller lader sit partnerskab registrere, og som i forvejen

er gift eller er part i et registreret partnerskab, straffes med fængsel

indtil

3 år eller, hvis den anden person har været uvidende om det bestående

ægteskab

eller registrerede partnerskab, med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2.

Begås

handlingen af grov uagtsomhed, er straffen fængsel indtil 1 år.

Stk. 3.

Den, som

uden selv at være gift eller være part i et registreret partnerskab indgår

ægteskab eller registreret partnerskab med en person, der allerede er gift

eller er part i et registreret partnerskab, straffes med fængsel indtil 1 år.

Stk. 4.

Det skal

betragtes som en formildende omstændighed for den, der i forvejen er gift

eller

part i et registreret partnerskab, hvis det seneste ægteskab eller

registrerede

partnerskab ikke kan omstødes. Under samme betingelse kan straffen for den

person, der hverken er gift eller part i et registreret partnerskab, helt

bortfalde.

§ 209.

(Ophævet)

§ 210.

Den,

der har samleje med en slægtning i nedstigende linje, straffes med fængsel

indtil 6 år.

Stk. 2.

Den, der

har samleje med sin broder eller søster, straffes med fængsel indtil 2 år.

Straffen kan bortfalde for den, der ikke er fyldt 18 år.

Stk. 3.

Bestemmelserne

i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til kønslig

omgængelse med en person af samme køn og med hensyn til anden kønslig

omgængelse end samleje.

§§ 211-212.

(Ophævet)

§ 213.

Den,

som ved vanrøgt eller nedværdigende behandling krænker sin ægtefælle, sit

barn

eller nogen hans myndighed eller forsorg undergiven person under 18 år eller

en

i opstigende linie beslægtet eller besvogret, eller som ved modvillig at

unddrage sig en ham over for nogen af de nævnte personer påhvilende

forsørgelses- eller bidragspligt udsætter dem for nød, straffes med fængsel

indtil 2 år.

§ 214.

(Ophævet)

§ 215.

Den,

som unddrager en person under 18 år forældres eller anden rette vedkommendes

myndighed eller forsorg eller bidrager til, at han unddrager sig sådan

myndighed eller forsorg, straffes efter reglerne i § 261.

Stk. 2.

På samme

måde straffes den, der ulovligt fører barnet ud af landet.

24. kapitel

Forbrydelser mod kønssædeligheden

§ 216.

Den,

der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes for

voldtægt med fængsel indtil 8 år. Med vold sidestilles hensættelse i en

tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig

handlingen.

Stk. 2.

Straffen

kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig

karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.

§ 217.

Den,

som skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, end vold

eller

trussel om vold, straffes med fængsel indtil 4 år.

§ 218.

Den,

der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retardering

skaffer

sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffes med fængsel indtil

4

år.

Stk. 2.

Den, der

skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person, der befinder sig i en

tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig

handlingen, straffes med fængsel indtil 4 år, medmindre forholdet er omfattet

af § 216.

§ 219.

Den,

der er ansat eller tilsynsførende ved fængsel, forsorgshjem, børne- eller

ungdomshjem, hospital for sindslidende, institution for personer med

vidtgående

psykiske handicap eller lignende institution, og som har samleje med nogen,

der

er optaget i institutionen, straffes med fængsel indtil 4 år.

§ 220.

Den,

som ved groft misbrug af en persons tjenstlige eller økonomiske afhængighed

skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffes med

fængsel

indtil 1 år eller, såfremt forholdet er begået over for en person under 21

år,

med fængsel indtil 3 år.

§ 221.

Med

fængsel indtil 6 år straffes den, der tilsniger sig samleje med en person,

der

vildfarende anser samlejet som ægteskabeligt eller forveksler gerningsmanden

med en anden.

§ 222.

Den,

som har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil 8 år.

Stk. 2.

Har barnet

været under 12 år, eller har gerningsmanden forskaffet sig samlejet ved tvang

eller fremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år.

§ 223.

Den,

som har samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges adoptivbarn,

stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning

eller

opdragelse, straffes med fængsel indtil 4 år.

Stk. 2.

Med samme

straf anses den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende

overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje.

§ 223 a.

Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en

person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

§ 224.

Bestemmelserne

i §§ 216-223 a finder tilsvarende anvendelse med hensyn til anden

kønslig

omgængelse end samleje.

§ 225.

Bestemmelserne

i §§ 216-220 og 222-223 a finder tilsvarende anvendelse med hensyn til

kønslig omgængelse med en person af samme køn.

§ 226.

Har

i de tilfælde, hvor efter foranstående bestemmelser gerningens strafbarhed

afhænger af den krænkede persons fra det normale afvigende åndelige eller

legemlige tilstand eller af personens alder, gerningsmanden handlet uden

kendskab til pågældendes tilstand eller alder, og handlingen af denne grund

ikke kan tilregnes ham som forsætlig, bliver, hvis han dog har handlet

uagtsomt, en forholdsmæssig mindre straf at anvende.

§ 227.

Straf

efter §§ 216-224 og 226 kan bortfalde, når de personer, mellem hvilke

kønsomgængelsen har fundet sted, er indtrådt i ægteskab med hinanden.

§ 228.

Den,

der

1)

forleder nogen til at

søge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre,

2)

for vindings skyld

forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller afholder nogen, der

driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgive det, eller

3)

holder bordel,

straffes for rufferi med fængsel indtil 4

år.

Stk. 2.

På samme

måde straffes den, der tilskynder eller bistår en person under 21 år til at

søge erhverv ved kønslig usædelighed, samt den, der medvirker til en persons

befordring ud af riget, for at denne i udlandet skal drive erhverv ved

kønslig

usædelighed eller benyttes til sådan usædelighed, når den befordrede person

er

under 21 år eller uvidende om formålet.

§ 229.

Den,

der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i oftere

gentagne

tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter en andens erhverv ved

kønslig usædelighed, straffes med fængsel indtil 3 år eller under formildende

omstændigheder med bøde.

Stk. 2.

Den, der

udlejer værelse i hotel eller gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig

utugt, straffes med fængsel indtil 1 år eller under formildende

omstændigheder

med bøde.

§ 230.

Den, der optager utugtige fotografier, film eller lignende af en person under

18 år med forsæt til at sælge eller på anden måde at udbrede materialet,

straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under skærpende

omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som skærpende omstændigheder anses

navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov

vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om

optagelser af mere systematisk eller organiseret karakter. § 226 finder

tilsvarende anvendelse.

§ 231.

Har

den, som skal dømmes efter §§ 228 eller 229, tidligere været dømt for

nogen i disse bestemmelser omhandlet forbrydelse, eller har han for en

berigelsesforbrydelse været dømt til fængsel, kan straffen forhøjes med

indtil

det halve.

§ 232.

Den,

som ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig

forargelse, straffes med fængsel indtil 4 år eller under formildende

omstændigheder med bøde.

§ 233.

Den,

som opfordrer eller indbyder til utugt eller stiller usædelig levevis til

skue

på en måde, der er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig

forargelse, straffes med fængsel indtil 1 år eller under formildende

omstændigheder med bøde.

§ 234.

Den,

som sælger utugtige billeder eller genstande til en person under 16 år,

straffes med bøde.

§ 235.

Den,

som udbreder utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle

gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller

fængsel indtil 2 år eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6

år. Som skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv

udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet

alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk

eller

organiseret karakter.

Stk. 2.

Den, som

besidder eller mod vederlag gør sig bekendt med utugtige fotografier eller

film, andre utugtige visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18

år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Stk. 3.

Bestemmelsen

i stk. 2 omfatter ikke besiddelse af utugtige billeder af en person, der

er fyldt 15 år, hvis den pågældende har givet sit samtykke til besiddelsen.

§ 236.

Når

nogen dømmes efter §§ 216, 217, 218, stk. 1, 222 eller 223,

stk. 2, eller efter §§ 224, 225 eller 226, jf. en af fornævnte

bestemmelser, eller efter § 232, kan der ved dommen gives den pågældende

pålæg om ikke at indfinde sig i offentlige parker eller anlæg, på fælleder,

ved

skoler og legepladser, ved opdragelseshjem, ved sindssygehospitaler og

institutioner for personer med vidtgående psykiske handicap, i bestemt

angivne

skove og på bestemt angivne badeanstalter og strandbredder.

Stk. 2.

Der vil

derhos ved dommen kunne gives personer, der dømmes efter de i stk. 1

nævnte paragraffer eller efter §§ 228 og 229, pålæg om, at de ikke må

lade

børn under 18 år tage ophold i deres bolig eller uden politiets tilladelse

selv

tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under nævnte alder.

Pålægget gælder dog ikke med hensyn til børn, over for hvilke den domfældte

har

forsørgelsespligt.

Stk. 3.

Når der er

forløbet 3 år efter straffens udståelse, kan den dømte forlange spørgsmålet

om

ophævelse af et pålæg efter stk. 1 eller 2 forelagt retten. Begæringen

fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer

spørgsmålet for retten. § 59, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse.

Afgørelsen træffes ved kendelse. Tages begæringen ikke til følge, kan den

dømte

ikke fremsætte ny begæring, før der er forløbet 3 år fra kendelsens

afsigelse.

Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren tillade, at

indbringelse for retten sker før udløbet af denne frist.

Stk. 4.

Overtrædelse

af de i henhold til stk. 1 og 2 meddelte pålæg straffes med fængsel

indtil

4 måneder.

25. kapitel

Forbrydelser mod liv og legeme

§ 237.

Den,

som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på

livstid.

§ 238.

Dræber

en moder sit barn under eller straks efter fødselen, og det må formodes, at

hun

har handlet i nød, af frygt for vanære eller under påvirkning af en ved

fødselen fremkaldt svækkelse, forvirring eller rådvildhed, straffes hun med

fængsel indtil 4 år.

Stk. 2.

Er

forbrydelsen ikke fuldbyrdet, og har handlingen ikke påført barnet skade, kan

straf bortfalde.

§ 239.

Den,

som dræber en anden efter dennes bestemte begæring, straffes med fængsel

indtil

3 år.

§ 240.

Den,

som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder. Hvis handlingen foretages af egennyttige

bevæggrunde,

er straffen fængsel indtil 3 år.

§ 241.

Den,

som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil

4

måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år.

§§ 242-243.

(Ophævet)

§ 244.

Den,

som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med

bøde eller fængsel indtil 3 år.

§ 245.

Den,

som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller

gør

sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant

legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal

dette

betragtes som en særlig skærpende omstændighed.

Stk. 2.

Den, som

uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en anden person skade på

legeme eller helbred, straffes med fængsel indtil 6 år.

§ 245 a.

Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på

anden

måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med

fængsel indtil 6 år.

§ 246.

Har

et legemsangreb, der er omfattet af § 245 eller § 245 a, været af

en

så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at

der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til

fængsel i 10 år.

§ 247.

Begås

nogen af de lovovertrædelser, der er nævnt i §§ 244-246, af en person,

der

tidligere er dømt for forsætligt legemsangreb eller for en forbrydelse, der

har

været forbundet med forsætlig vold, kan straffen forhøjes med indtil det

halve.

Stk. 2.

Det samme

gælder, når en lovovertrædelse som nævnt i §§ 244-246 begås over for en

person, der efter karakteren af sit arbejde er særlig udsat for vold.

§ 248.

For

legemsangreb under slagsmål, eller når den angrebne har øvet gengæld mod

angriberen, kan straffen under særlig formildende omstændigheder bortfalde.

§ 249.

Den,

som uagtsomt tilføjer nogen betydelig skade på legeme eller helbred, straffes

med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder

med fængsel indtil 8 år.

§ 250.

Den,

som hensætter en anden i hjælpeløs tilstand eller forlader en under hans

varetægt

stående person i sådan tilstand, straffes med fængsel, der, når handlingen

har

medført døden eller grov legemsbeskadigelse, under i øvrigt skærpende

omstændigheder kan stige til 8 år.

§ 251.

En

kvinde, der ved sin barnefødsel på uforsvarlig måde udsætter barnet for

alvorlig fare, straffes med fængsel indtil 1 år. Straffen kan nedsættes eller

bortfalde, hvis barnet lever uden at have taget skade.

§ 252.

Med

fængsel indtil 8 år straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed

eller

på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller

førlighed.

Stk. 2.

På samme

måde straffes den, der på hensynsløs måde forvolder fare for, at nogen

smittes

med en livstruende og uhelbredelig sygdom.

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter efter forhandling med sundhedsministeren, hvilke

sygdomme der er omfattet af stk. 2.

§ 253.

Med

bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som, uagtet det var ham

muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader

1)

efter evne at hjælpe

nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller

2)

at træffe de

foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen

tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er

ramt

af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke.

§ 254.

Med

bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som forsætligt eller

uagtsomt

overlader barn under 15 år, sindssyg, mentalt retarderet eller beruset person

farligt våben eller sprængstof.

§§ 255-259.

(Ophævet)

26. kapitel

Forbrydelser mod den personlige frihed

§ 260.

Med

bøde eller fængsel indtil 2 år straffes for ulovlig tvang den, som

1)

ved vold eller ved

trussel om vold, om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse eller om at

fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller at

åbenbare privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle eller

undlade noget,

2)

ved trussel om at

anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller om at fremsætte sande

ærerørige beskyldninger tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget,

for så vidt fremtvingelsen ikke kan anses tilbørlig begrundet ved det

forhold,

som truslen angår.

§ 261.

Den,

som berøver en anden friheden, straffes med fængsel indtil 4 år.

Stk. 2.

Sker det

for vindings skyld, eller har frihedsberøvelsen været langvarig eller bestået

i, at nogen uberettiget holdes i forvaring som sindssyg eller mentalt

retarderet eller bringes i fremmed krigstjeneste eller i fangenskab eller

anden

afhængighed i fremmed land, er straffen fængsel fra 1 til 12 år.

§ 262.

Den,

som ved grov uagtsomhed forvolder en frihedsberøvelse af den i § 261,

stk. 2, nævnte art, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder

eller

under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år.

§ 262 a.

For menneskehandel straffes med fængsel indtil 8 år den, der rekrutterer,

transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person, hvor

der anvendes eller har været anvendt

1)

ulovlig tvang efter

§ 260,

2)

frihedsberøvelse

efter § 261,

3)

trusler efter

§ 266,

4)

retsstridig

fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller

5)

anden utilbørlig

fremgangsmåde

med henblik på udnyttelse af den

pågældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller

slaverilignende forhold eller fjernelse af organer.

Stk. 2.

På samme

måde straffes den, der med henblik på udnyttelse af den pågældende ved

kønslig

usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold eller

fjernelse af organer

1)

rekrutterer,

transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person under

18

år eller

2)

yder betaling eller

anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen fra en person, som har

myndighed over den forurettede, og den, der modtager sådan betaling eller

anden

fordel.

27. kapitel

Freds- og ærekrænkelser

§ 263.

Med

bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget

1)

bryder eller

unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket meddelelse eller

optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet,

2)

skaffer sig adgang

til andres gemmer,

3)

ved hjælp af et apparat

hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler

eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som han

ikke selv deltager i, eller hvortil han uberettiget har skaffet sig adgang.

Stk. 2.

Med bøde

eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget skaffer sig

adgang

til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et

anlæg til elektronisk databehandling.

Stk. 3.

Begås de i

stk. 1 eller 2 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller gøre

sig

bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under

andre særlig skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil

4

år.

§ 264.

Med

bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget

1)

skaffer sig adgang

til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted,

2)

undlader at forlade

fremmed grund efter at være opfordret dertil.

Stk. 2.

Begås det i

stk. 1, nr. 1, nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller gøre

sig

bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under

andre særlig skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil

4

år.

§ 264 a.

Den,

som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit

tilgængeligt sted, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det

samme

gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget

iagttager

sådanne personer.

§ 264 b.

(Ophævet)

§ 264 c.

De

i §§ 263-264 a indeholdte straffebestemmelser finder tilsvarende

anvendelse på den, der uden at have medvirket til gerningen skaffer sig eller

uberettiget udnytter oplysninger, som er fremkommet ved overtrædelsen.

§ 264 d.

Med

bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver

meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i

øvrigt

billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges

unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor

meddelelsen

eller billedet vedrører en afdød person.

§ 265.

Den,

der krænker nogens fred ved trods forud af politiet given advarsel at trænge

ind på ham, forfølge ham med skriftlige henvendelser eller på anden lignende

måde forulempe ham, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. En af

politiet meddelt advarsel har gyldighed for 5 år.

§ 266.

Den,

som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for

eget

eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar

handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

§ 266 a.

Med

fængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde straffes

den, der, uden at forholdet omfattes af §§ 136 og 266, offentligt

fremsætter udtalelser, der tilstræber at fremkalde voldshandlinger eller

hærværk.

§ 266 b.

Den,

der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter

udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues,

forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller

etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller

fængsel indtil 2 år.

Stk. 2.

Ved

straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at

forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

§ 266 c.

Den,

der, efter at en sag har fundet sin afgørelse, med hensyn til denne på ny

fremsætter de underkendte beskyldninger mod den samme person så hyppigt, at

deres fremsættelse udarter til forfølgelse, straffes, når oplysningerne er

egnet til at skade den pågældende i offentlighedens omdømme, med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder.

§ 267.

Den,

som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at

fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at

nedsætte

den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil

4

måneder.

Stk. 2.

Er

fornærmelsen fremsat mod nogen af de i § 119, stk. 2, nævnte

personer

i anledning af udførelsen af deres tjeneste eller hverv, uden at

bestemmelserne

i straffelovens § 121 kommer til anvendelse, bliver dette ved straffens

udmåling at betragte som en skærpende omstændighed, og straffen kan da stige

til fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 3.

Ved

straffens udmåling bliver det at betragte som en skærpende omstændighed, at

fornærmelsen er fremsat i trykt skrift eller på anden måde, hvorved den får

en

større udbredelse, eller på sådanne steder eller til sådanne tider, at det i

høj grad forøger det krænkende i ytringen.

§ 267 a.

Har

nogen på den i § 267, stk. 3, angivne måde fremsat en udtalelse,

der

indeholder en usandfærdig sigtelse mod en anden for forhold, der, hvis den

var

sand, ville gøre denne uværdig til at beklæde offentlige hverv, skal der, når

den, der har fremsat sigtelsen, påstås idømt straf for ærekrænkelse, hverken

ved afgørelsen af skyldspørgsmålet eller ved straffens fastsættelse kunne

tages

hensyn til påstand om, at den i samfundet i almindelighed gældende vurdering

af

sigtelsens utilbørlighed ikke skal finde anvendelse.

§ 268.

Er

en sigtelse fremsat eller udbredt mod bedre vidende, eller har gerningsmanden

savnet rimelig grund til at anse den for sand, straffes gerningsmanden for

bagvaskelse med fængsel indtil 2 år. Er sigtelsen ikke fremsat eller udbredt

offentligt, kan straffen under formildende omstændigheder gå ned til bøde.

§ 269.

En

sigtelse er straffri, når dens sandhed bevises, såvel som når den, der i god

tro fremsætter sigtelsen, har været forpligtet til at udtale sig eller har

handlet til berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget

eller andres tarv.

Stk. 2.

Straf kan

bortfalde, når der oplyses omstændigheder, som gav føje til at anse sigtelsen

for sand.

§ 270.

Er

sigtelsens fremsættelse ved sin form utilbørlig fornærmende, kan straf efter

§ 267, stk. 1, anvendes, selv om sandhedsbevis føres; det samme

gælder, såfremt gerningsmanden ikke har haft rimelig anledning til at

fremsætte

fornærmelsen.

Stk. 2.

Dersom den

fornærmede alene nedlægger påstand om straf efter denne paragraf, tilstedes

bevis for sigtelsens sandhed ikke ført, medmindre almene hensyn afgørende

taler

derfor.

§ 271.

Bevis

tilstedes ikke ført for en strafbar handling, for hvilken den, som sigtes,

ved

endelig dom i ind- eller udland er frikendt.

Stk. 2.

Sandhedsbevis

for en pådømt strafbar handling fritager ikke for straf, når den fornærmede

henset til handlingens karakter, tidspunktet, da den blev begået, og hans

forhold i øvrigt havde rimeligt krav på, at det pågældende forhold ikke nu

blev

fremdraget.

§ 272.

Straf

efter § 267 kan bortfalde, når handlingen er fremkaldt ved utilbørlig

adfærd af den forurettede, eller denne har øvet gengæld mod fornærmeren.

§ 273.

Er

en ærefornærmende sigtelse ubeføjet, bliver der efter den fornærmedes påstand

i

domsslutningen at optage en bemærkning herom.

Stk. 2.

Den, der

dømmes for en ærefornærmende sigtelse, kan efter den fornærmedes påstand

tilpligtes til ham at udrede en af retten fastsat sum til bestridelse af

omkostningerne ved kundgørelse i en eller flere offentlige tidender enten af

domsslutningen alene eller tillige af domsgrundene. Dette gælder, selv om

dommen alene lyder på mortifikation efter bestemmelsen i stk. 1.

§ 274.

Den,

som fremsætter eller udbreder ærefornærmende udtalelser mod en afdød,

straffes

med bøde eller, hvis bagvaskelse foreligger, med fængsel indtil 4 måneder.

Stk. 2.

Ærefornærmende

udtalelser, der fremsættes mod nogen 20 år efter hans død, kan kun påtales,

når

den i § 268 nævnte betingelse foreligger.

§ 275.

Forbrydelserne

i dette kapitel er undergivet privat påtale. Dette gælder dog ikke dem, der

er

nævnt i §§ 266, 266 a og 266 b.

Stk. 2.

I de i

§§ 263-265 nævnte tilfælde kan offentlig påtale ske, når den forurettede

anmoder herom. Det samme gælder, når nogen, der virker eller på den tid,

hvorom

talen er, virkede i offentlig tjeneste eller hverv, sigtes for et forhold,

der

kan medføre eller kunne have medført stillingens eller hvervets fortabelse,

samt når en sigtelse fremsættes i navnløs eller med urigtigt eller opdigtet

navn forsynet skrivelse.

§ 275 a.

Sager,

hvorunder der gøres ansvar gældende efter bestemmelserne i §§ 267 og

268,

bør fremmes med størst mulig hurtighed.

28. kapitel

Formueforbrydelser

§ 276.

For

tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed

rørlig

ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse.

Med

rørlig ting sidestilles her og i det følgende en energimængde, der er

fremstillet, opbevaret eller taget i brug til frembringelse af lys, varme,

kraft eller bevægelse eller i andet økonomisk øjemed.

§ 277.

For

ulovlig omgang med hittegods straffes den, som for derigennem at skaffe sig

eller andre uberettiget vinding tilegner sig en fremmed rørlig ting, som ikke

er i nogens varetægt, eller som ved ejerens forglemmelse eller på lignende

tilfældig måde er kommet i gerningsmandens varetægt.

§ 278.

For

underslæb straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre

uberettiget vinding

1)

tilegner sig en

fremmed rørlig ting, der er i hans varetægt, uden at forholdet falder ind

under

§ 277,

2)

fragår modtagelsen af

pengelån eller andet lån til eje eller af en ydelse, for hvilken der skal

svares vederlag,

3)

uretmæssig forbruger

ham betroede penge, selv om han ikke var forpligtet til at holde disse

afsondrede fra sin egen formue.

Stk. 2.

Bestemmelsen

i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke dispositioner over købte genstande, med

hensyn til hvilke en sælger har forbeholdt sig ejendomsret, indtil købesummen

er betalt.

§ 279.

For

bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre

uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en

vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der

påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver

afgørende, et formuetab.

§ 279 a.

For

databedrageri straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre

uberettiget vinding retsstridigt ændrer, tilføjer eller sletter oplysninger

eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt retsstridigt

søger at påvirke resultatet af sådan databehandling.

§ 280.

For

mandatsvig straffes, for så vidt forholdet ikke falder ind under

§§ 276-279 a, den, som for derigennem at skaffe sig eller andre

uberettiget vinding påfører en anden formuetab

1)

ved misbrug af en for

ham skabt adgang til at handle med retsvirkning for denne eller

2)

ved i et

formueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den anden, at handle

mod

dennes tarv.

§ 281.

For

afpresning straffes, for så vidt forholdet ikke falder ind under § 288,

1)

den, som, for

derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, truer nogen med

vold,

betydelig skade på gods eller frihedsberøvelse, med at fremsætte usand

sigtelse

for strafbart eller ærerørigt forhold eller åbenbare privatlivet tilhørende

forhold,

2)

den, som truer nogen

med at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller med at fremsætte

sande

ærerørige beskyldninger for derigennem at skaffe sig eller andre en vinding,

der ikke er tilbørligt begrundet ved det forhold, som har givet anledning til

truslens fremsættelse.

§ 282.

For

åger straffes den, som udnytter en anden persons betydelige økonomiske eller

personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående

afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse,

der

står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes

vederlag for.

§ 283.

For

skyldnersvig straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre

uberettiget vinding

1)

afhænder, pantsætter

eller på anden måde råder over ham tilhørende gods, hvorover tredjemand har

erhvervet en rettighed, med hvilken handlingen er uforenelig,

2)

efter at hans bo er taget

under konkursbehandling, eller forhandling om tvangsakkord uden for konkurs

er

åbnet, foretager handlinger, der går ud på, at boets ejendele og fordringer

ikke kommer fordringshaverne til gode,

3)

ved falske

foregivender, forstikkelse, proformaretshandler, betydelige gaver,

uforholdsmæssigt forbrug, salg til underpris, betaling af eller

sikkerhedsstillelse for uforfaldne gældsposter eller på anden lignende måde

unddrager sine ejendele eller fordringer fra at tjene sine fordringshavere

eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse.

Stk. 2.

Er

handlinger af den under nr. 3 angivne art foretaget til begunstigelse af en

fordringshaver, bliver denne dog kun at straffe, hvis han på en tid, da han

forudså, at skyldnerens konkurs eller betalingsstandsning var umiddelbart

forestående, har bestemt skyldneren til at yde ham sådan begunstigelse.

§ 284.

(Ophævet)

§ 285.

De i §§ 276 og 278-283 nævnte forbrydelser straffes med fængsel indtil 1

år og 6 måneder. I de i § 283, stk. 2, nævnte tilfælde kan straffen

såvel for skyldneren som for den begunstigede fordringshaver gå ned til bøde.

Stk. 2.

Ulovlig

omgang med hittegods straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6

måneder.

§ 286.

Er

et tyveri af særlig grov beskaffenhed, såsom på grund af den måde, hvorpå det

er udført, eller fordi det er udført af flere i forening eller under

medtagelse

af våben eller andet farligt redskab eller middel, eller på grund af de

stjålne

genstandes betydelige værdi eller de forhold, under hvilke de befandt sig,

såvel som når tyverier er begået i større antal, kan straffen stige til

fængsel

i 4 år.

Stk. 2.

Straffen

for underslæb, bedrageri, databedrageri, mandatsvig og skyldnersvig kan, når

forbrydelsen er af særlig grov beskaffenhed, eller når et større antal

forbrydelser er begået, stige til fængsel i 8 år.

Stk. 3.

Under

tilsvarende omstændigheder kan straffen for afpresning og åger stige til

fængsel i 6 år.

§ 287.

Er

nogen af de forbrydelser, der er nævnt i §§ 276-283, af mindre

strafværdighed på grund af de omstændigheder, hvorunder handlingen er begået,

de tilvendte genstandes eller det lidte formuetabs ringe betydning eller af

andre grunde, er straffen bøde. Under i øvrigt formildende omstændigheder kan

straffen bortfalde.

Stk. 2.

Forsøg på

forbrydelse, der er omfattet af stk. 1, er strafbart.

§ 288.

For

røveri straffes med fængsel indtil 6 år den, som for derigennem at skaffe sig

eller andre uberettiget vinding ved vold eller trussel om øjeblikkelig

anvendelse af vold

1)

fratager eller

aftvinger nogen en fremmed rørlig ting,

2)

bringer en stjålen

ting i sikkerhed eller

3)

tvinger nogen til en

handling eller undladelse, der medfører formuetab for den overfaldne eller

nogen, for hvem denne handler.

Stk. 2.

Straffen

kan stige til fængsel i 10 år, hvis røveriet har haft en særlig farlig

karakter

eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.

§ 289.

Med

fængsel indtil 4 år straffes den, der gør sig skyldig i skattesvig af særlig

grov karakter, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, eller i

momssvig

af særlig grov karakter, jf. momslovens § 81, stk. 3. På samme måde

straffes den, der gør sig skyldig i indsmugling af særlig grov karakter, jf.

toldlovens § 73, stk. 2, smh. med stk. 1, eller den, der gør

sig

skyldig i en tilsvarende overtrædelse af toldlovens § 73, stk. 3.

§ 289 a.

Med bøde eller fængsel indtil 4 år straffes den, der til brug for afgørelser

om

betaling til eller udbetaling fra De Europæiske Fællesskabers budget eller

budgetter, der forvaltes af eller for De Europæiske Fællesskaber, giver

urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning

for sagens afgørelse med forsæt til at unddrage sig eller andre betaling

eller

med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling til sig eller andre. Udbetaling

fra De Europæiske Fællesskabers budget m.v. omfatter også ordninger, der kun

delvis er finansieret af EU-midler.

Stk. 2.

På samme

måde straffes den, der uretmæssigt udnytter en lovligt opnået fordel med

hensyn

til betalinger som nævnt i stk. 1, og den, der uretmæssigt anvender

udbetalinger som nævnt i stk. 1 til andre formål end dem, de oprindelig

var bevilget til.

§ 290.

For hæleri straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, som

uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre del i udbytte, der er

opnået

ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der uberettiget ved at skjule,

opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på lignende måde

efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af en strafbar

lovovertrædelse.

Stk. 2.

Når

hæleriet er af særlig grov beskaffenhed, eller når hæleriet har været

erhvervsmæssigt, er straffen bøde eller fængsel indtil 6 år.

Stk. 3.

Straf efter

denne bestemmelse kan ikke pålægges den, som modtager udbytte til sædvanligt

underhold fra familiemedlemmer eller samlever, eller den, der modtager

udbytte

som normalt vederlag for sædvanlige forbrugsvarer, brugsting eller tjenester.

§ 291.

Den,

som ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden,

straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Stk. 2.

Øves der

hærværk af betydeligt omfang, eller er gerningsmanden tidligere fundet

skyldig

efter nærværende paragraf eller efter §§ 180, 181, 183, stk. 1 og

2,

184, stk. 1, 193 eller 194, kan straffen stige til fængsel i 4 år.

Stk. 3.

Forvoldes

skaden under de i stk. 2 nævnte omstændigheder af grov uagtsomhed, er

straffen bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

§ 292.

Den,

der ved at ødelægge, beskadige eller bortskaffe sine ejendele unddrager dem

fra

at tjene sine fordringshavere eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse,

straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år

§ 293.

Den,

som uberettiget bruger en ting, der tilhører en anden, straffes med bøde

eller

fængsel indtil 1 år, medmindre forholdet er omfattet af § 293 a. Under

skærpende omstændigheder, navnlig når tingen ikke bringes tilbage efter

brugen,

kan straffen stige til fængsel i 2 år.

Stk. 2.

Den, som

lægger hindringer i vejen for, at nogen udøver sin ret til at råde over eller

tilbageholde en ting, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder

med fængsel indtil 6 måneder.

§ 293 a.

For brugstyveri af motorkøretøj straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år

og

6 måneder den, der uberettiget bruger et motorkøretøj, der tilhører en anden.

Under skærpende omstændigheder, herunder navnlig i gentagelsestilfælde, kan

straffen stige til fængsel i 4 år.

§ 294.

Den,

som ulovligt tager sig selv til rette, straffes med bøde.

§ 295.

Den,

som i ferske vande eller på søterritoriet i strid med privates eller det

offentliges ret foretager inddæmning eller anbringer faste indretninger,

straffes med bøde eller fængsel indtil 3 måneder.

§ 296.

Med

bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, som, uden at betingelserne for

at

anvende § 279 foreligger,

1)

udspreder løgnagtige

meddelelser, hvorved prisen på varer, værdipapirer eller lignende genstande

kan

påvirkes,

2)

gør urigtige eller

vildledende angivelser angående aktieselskabers, andelsselskabers eller

lignende foretagenders forhold gennem offentlige meddelelser, i beretninger,

regnskabsopgørelser eller erklæringer til generalforsamlingen eller nogen

selskabsmyndighed, ved anmeldelse til handelsregistret eller

aktieselskabsregistret eller i indbydelse til dannelse af sådanne selskaber

eller udbud af andele i dem,

3)

overtræder de for

aktieselskaber eller andre selskaber med begrænset ansvar gældende

bestemmelser

med hensyn til udfærdigelse af aktiebreve, andelsbeviser eller

interimsbeviser,

anvendelse af overskud, udbetaling af udbytte og tantieme eller

tilbagebetaling

af indskud.

Stk. 2.

Begås de

under nr. 2 og 3 nævnte handlinger af grov uagtsomhed, er straffen bøde eller

under skærpende omstændigheder fængsel indtil 4 måneder.

§ 297.

Med

bøde straffes den, som uden for de i § 296 nævnte tilfælde i dokumenter,

forretningsbreve, cirkulærer eller bekendtgørelser mod bedre vidende gør

urigtige angivelser om det af ham bestyrede eller repræsenterede selskabs

økonomiske stilling.

§ 298.

Med

bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som, uden at betingelserne

for at anvende § 279 foreligger,

1)

ved urigtige

foregivender angående betalingsevnen skaffer sig eller andre lån eller kredit

med den følge, at formuetab dermed påføres,

2)

ved forbrug af

forudbetalt vederlag sætter sig ud af stand til at levere modydelsen,

3)

bortfjerner sig uden

at betale logi, fortæring, befordring eller anden ydelse, ved hvilken det har

været en kendelig forudsætning, at betaling erlægges forinden bortfjernelsen,

4)

uden erlæggelse af

den fastsatte betaling tilsniger sig adgang til forestilling, udstilling

eller

forsamling eller til befordring med offentligt samfærdselsmiddel eller til

benyttelse af anden almentilgængelig indretning.

§ 299.

Med

bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, som, uden at

betingelserne for at anvende § 280 foreligger,

1)

i et

formueanliggende, som det påhviler ham at varetage for en anden, ved

tilsidesættelse af sin pligt påfører denne et betydeligt formuetab, som ikke

erstattes inden dom i første instans,

2)

ved varetagelse af en

andens formueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig måde

modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel, såvel som

den, der yder, lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel.

§ 300.

Med

fængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde straffes

1)

den, som på en tid,

da han indser eller burde indse, at han er ude af stand til at fyldestgøre

sine

fordringshavere, betydeligt forværrer sin formuestilling ved stiftelse af ny

gæld eller betaler eller stiller sikkerhed for betydelige forfaldne

gældsposter,

2)

den, som påfører sine

fordringshavere betydeligt tab ved ødsel levemåde, ved spil, ved vovelige

foretagender, der ikke står i forhold til hans formue, ved i høj grad

uordentlig forretningsførelse eller anden letsindig adfærd,

3)

den skyldner og

tillidsmand, som ved afgivelse af de til åbning af forhandling om

tvangsakkord

uden for konkurs fornødne erklæringer giver urigtige oplysninger eller gør

sig

skyldig i grov skødesløshed.

§ 300 a.

Med

bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som, uden at betingelserne

for at anvende § 279 foreligger, på retsstridig måde forsætligt eller

groft uagtsomt bevirker, at en person, der befinder sig i en vildfarelse, af

denne grund bestemmes til en handling eller undladelse, og derved påfører ham

eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et

betydeligt formuetab.

§ 300 b.

Med

bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som, uden at betingelserne

for at anvende § 282 foreligger, ved indgåelse af en aftale på

utilbørlig

måde benytter sig af modpartens økonomiske vanskeligheder eller i øvrigt af

dennes underlegne stilling.

§ 300 c.

Med

bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som overdrager et krav, der

hidrører fra en andens handling af den i § 282, § 300 a eller

§ 300 b nævnte beskaffenhed, eller som gør et sådant krav gældende,

såfremt han ved erhvervelsen af kravet udviste grov uagtsomhed med hensyn til

dets beskaffenhed. På samme måde straffes den, som i øvrigt groft uagtsomt

drager utilbørlig fordel af en andens handling af den i § 282,

§ 300

a eller § 300 b nævnte beskaffenhed.

§ 301.

(Ophævet)

§ 302.

Med

bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, som under omstændigheder, der

kendetegner forholdet som særlig groft:

1)

foretager urigtige

eller vildledende angivelser i forretningsbøger eller regnskaber, som det

ifølge lov påhviler den pågældende at føre eller udfærdige,

2)

undlader at føre

forretningsbøger eller udfærdige regnskaber på den måde, som det ifølge lov

påhviler den pågældende at gøre det,

3)

undlader at opfylde

den ifølge lov foreskrevne pligt til at opbevare forretningsbøger, bilag

eller

andet regnskabsmateriale eller ødelægger sådant.

Stk. 2.

Begås en

handling eller undladelse som nævnt i stk. 1 af grov uagtsomhed, er

straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

§ 303.

Den,

som udviser grov uagtsomhed ved at tilforhandle sig eller på anden lignende

måde modtage ting, der er erhvervet ved en berigelsesforbrydelse, straffes

med

bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

§ 304.

Med

bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, som i tilfælde, hvor

afgørelse om et formueanliggende træffes ved afstemning, skaffer sig eller

andre adgang til uberettiget at deltage i denne eller til at afgive flere

stemmer, end der tilkommer ham, eller bevirker, at afstemningen forvanskes.

Stk. 2.

På samme

måde straffes den, som ved afstemninger i et konkurs- eller gældsfragåelsesbo

eller under forhandling om tvangsakkord uden for konkurs ved usande

foregivender påvirker stemmegivningen eller yder, lover eller tilbyder,

modtager, fordrer eller lader sig tilsige formuefordel for at stemme i en

bestemt retning eller for at undlade at stemme.

§ 305.

De

i § 291, stk. 1 og 3, § 298 og § 299 omhandlede

lovovertrædelser påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre

almene

hensyn kræver påtale.

Stk. 2.

De i

§ 293, stk. 2, og § 294 omhandlede lovovertrædelser er

undergivet privat påtale.

29. kapitel

Særlige bestemmelser om juridiske personer

§ 306.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne

i 5. kapitel for overtrædelse af denne lov.

Lov nr. 438 af 31. maj 2000 (Tidsbegrænsning af

foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 og 69)

1)

indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2.

Straffelovens § 68 a og § 69 a som affattet ved denne lovs

§ 1,

nr. 1 og 3, finder anvendelse på foranstaltninger efter straffelovens

§§ 68 og 69, der idømmes efter lovens ikrafttræden. Det samme gælder

foranstaltninger, der efter lovens ikrafttræden fastsættes efter

straffelovens

§ 72, jf. §§ 68 og 69, og som medfører en skærpelse af

foranstaltningen.

Lov nr. 441 af 31. maj 2000 (Forældelse, styrket

indsats

mod seksuelt misbrug af børn og unge samt IT-efterforskning)

2)

indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2.

De i

§ 1 nævnte bestemmelser i straffelovens § 94, stk. 4, og

§ 97, stk. 4 og 6, gælder også for lovovertrædelser, der er begået,

og retsfølger, der er pålagt, før lovens ikrafttræden. Bestemmelserne finder

dog ikke anvendelse i tilfælde, hvor forældelse efter de hidtidige regler er

indtrådt før lovens ikrafttræden.

Lov nr. 433 af 31. maj 2000 (Ændringer som følge af

straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af hæftestraffen og prøveløsladelse af

livstidsdømte m.v.)

3)

indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 30

Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

§ 31

Stk. 1.

Hvis der efter lovens ikrafttræden skal idømmes straf for en tidligere begået

overtrædelse af de i §§ 1-29 nævnte love, for hvilken hæfte indtil 30

dage

ville være forskyldt, idømmes fængsel med samme antal dage som hæfte.

Stk. 2.

Ville

højere straf af hæfte end nævnt i stk. 1 være forskyldt, kan en lavere

straf af fængsel idømmes, dog ikke mindre end 30 dage eller mere end 4

måneder.

§ 32

Stk. 1.

Efter lovens ikrafttræden kan der ikke idømmes hæftestraf, selv om

straffebestemmelser i anden lovgivning forsat giver mulighed herfor.

Stk. 2.

Ved

anvendelse af straffebestemmelser uden for de i §§ 1-29 nævnte love,

hvor

hæfte indgår i strafferammen, kan der i stedet for hæfte idømmes fængsel

indtil

4 måneder.

Stk. 3.

§ 31

finder tilsvarende anvendelse.

§ 33

Stk. 1.

Ved fastsættelse af forvandlingsstraf for bøde vedrørende en lovovertrædelse,

der er begået før lovens ikrafttræden, finder § 31 tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2.

Loven har

ikke virkning for hæftestraf eller forvandlingsstraf af hæfte, som er idømt

eller fastsat før lovens ikrafttræden.

Lov nr. 258 af 8. maj 2002 (Gennemførelse af

EU-retshjælpskonventionen, den 2. tillægsprotokol til Europarådets

retshjælpskonvention

og EU-rammeafgørelse om fælles efterforskningshold)

4)

indeholder

følgende bestemmelser om strafansvar og ikrafttræden:

§ 3

Stk. 1.

Bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod den offentlige

myndighed mv. og kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv

mv. finder også anvendelse, når forholdet er begået mod eller af embedsmænd

fra

en anden stat under udførelse af opgaver i Danmark efter artikel 12 og 13 i

konvention af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den

Europæiske Unions medlemsstater samt tilsvarende bestemmelser i andre

EU-retsakter eller efter artikel 18 og 20 i 2. tillægsprotokol af 8. november

2001 til den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i

straffesager.

Stk. 2.

Forvolder

en embedsmand fra en anden medlemsstat skade under udførelse af opgaver i

Danmark efter artikel 12 og 13 i konvention af 29. maj 2000 om gensidig

retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater samt

tilsvarende bestemmelser i andre EU-retsakter eller efter artikel 18 og 20 i

2.

tillægsprotokol af 8. november 2001 til den europæiske konvention af 20.

april

1959 om gensidig retshjælp i straffesager, som efter dansk ret medfører

erstatningspligt, udbetales erstatning af justitsministeren.

§ 6

Loven træder i kraft den 1. juli 2002.

Lov nr. 228 af 2. april 2003 (Børnepornografi,

seksuel

udnyttelse af børn, salg af børn og gennemførelse af straffesager om seksuelt

misbrug af børn m.v.)

5)

indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

6)

Lov nr. 386 af 28. maj 2003 (Kvindelig omskæring)

7)

indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

8)

Lov nr. 389 af 28. maj 2003 (Straf for overtrædelse

af

Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitiske sanktioner mod

tredjelande m.v.)

9)

indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

10)

Lov nr. 436 af 10. juni 2003 (Bekæmpelse af

rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet)

11)

indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

12)

Stk. 2.

(Udelades)

Justitsministeriet, den 30. september

2003

Brian Mikkelsen

/Anne Kristine Axelsson

Bilag 1

Indholdsfortegnelse

Almindelig del

1.

kapitel

Indledende bestemmelser

§§

1

-

2

2.

kapitel

Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers

anvendelse

§§

3

-

12

3.

kapitel

Strafbarhedsbetingelser

§§

13

-

20

4.

kapitel

Forsøg og medvirken

§§

21

-

24

5.

kapitel

Strafansvar for juridiske personer

§§

25

-

27

6.

kapitel

Straffene

§§

31

-

55

7.

kapitel

Betingede domme

§§

56

-

61

8.

kapitel

Samfundstjeneste

§§

62

-

67

9.

kapitel

Andre retsfølger af den strafbare handling

§§

68

-

79

10.

kapitel

Straffens fastsættelse

§§

80

-

91

11.

kapitel

Ophør af den strafbare handlings retsfølger

§§

92

-

97 c

Særlig del

12.

kapitel

Forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed

§§

98

-

110 f

13.

kapitel

Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste

statsmyndigheder m.v.

§§

111

-

118 a

14.

kapitel

Forbrydelser mod den offentlige myndighed m.v.

§§

119

-

132 a

15.

kapitel

Forbrydelser mod den offentlige orden og fred

§§

133

-

143

16.

kapitel

Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v.

§§

144

-

157

17.

kapitel

Falsk forklaring og falsk anklage

§§

158

-

165

18.

kapitel

Forbrydelser vedrørende penge

§§

166

-

170

19.

kapitel

Forbrydelser vedrørende bevismidler

§§

171

-

179

20.

kapitel

Almenfarlige forbrydelser

§§

180

-

192 a

21.

kapitel

Forskellige almenskadelige handlinger

§§

193

-

196

22.

kapitel

Betleri og skadelig erhvervsvirksomhed

§§

197

-

206

23.

kapitel

Forbrydelser i familieforhold

§§

208

-

215

24.

kapitel

Forbrydelser mod kønssædeligheden

§§

216

-

236

25.

kapitel

Forbrydelser mod liv og legeme

§§

237

-

254

26.

kapitel

Forbrydelser mod den personlige frihed

§§

260

-

262 a

27.

kapitel

Freds- og ærekrænkelser

§§

263

-

275 a

28.

kapitel

Formueforbrydelser

§§

276

-

305

29.

kapitel

Særlige bestemmelser om juridiske personer

§

306

Officielle noter

1)

Lovændringen vedrører § 68 a, § 69, § 69 a, § 72, stk. 1-2, § 73, stk. 1, 1.

pkt., og § 97, stk. 2, nr. 2.

2)

Lovændringen vedrører § 93, stk. 3, 1. pkt., § 94, stk. 4, § 97, stk. 4, §

97,

stk. 6, 2. pkt., § 230 og § 235.

3)

Lovændringen vedrører § 7, § 8, § 21, §

23, § 31, § 32, § 33, § 34, § 35, § 36, § 39, § 40 a, § 41, § 42, § 43, § 44,

§

45, § 46, § 47, § 48, § 49, § 50, § 51, § 52, § 53, § 54, § 55, § 57, § 58, §

59, § 60, § 61, § 61 a, § 62, § 63, § 64, § 65, § 66, § 72, § 74, § 78, § 83,

§

86, § 87, § 88, § 89, § 90, § 91, § 97 § 100, § 103, § 104, § 109, § 110, §

110

a, § 110 c, § 110 e, § 114, § 117, § 119, § 121, § 122, § 123, § 124, § 125,

§

126, § 127, § 128, § 129, § 129 a, § 130, § 131, § 132 a, § 133, § 134, § 134

a, § 135, § 136, § 137, § 138, § 139, § 140, § 141, § 142, § 143, § 144, §

147,

§ 148, § 149, § 150, § 152, § 153, § 155, § 156, § 158, § 160, § 161, § 162,

§

163, § 164, § 165, § 167, § 168, § 170, § 172, § 174, § 175, § 176, § 178, §

179, § 182, § 183, § 184, § 185, § 186, § 187, § 188, § 189, § 192, § 193, §

194, § 195 § 197, § 202, § 203, § 204, § 206, § 208, § 213, § 214, § 223 a, §

229, § 232, § 233, § 235, § 236, § 239, § 240, § 241, § 244, § 249, § 251, §

252, § 253, § 254, § 255, § 260, § 261, § 262, § 263, § 264, § 264 a, § 264

d,

§ 265, § 266, § 266 a, § 266 b, § 266 c, § 267, § 268, § 274, § 285, § 291, §

292, § 293, § 295, § 296, § 298, § 299, § 300, § 300a, § 300b, § 300 c, 302,

§

303 og § 304.

4)

Lovændringen vedrører § 158, stk. 1, 1. pkt.

5)

Lovændringen vedrører § 94, stk. 4, 1. pkt., § 223 a,

§ 230 og § 235.

6)

Loven er kundgjort i Lovtidende den 3. april 2003.

7)

L

ovændringen vedrører § 7, stk. 3, § 10, stk. 2, §

94, stk. 4, § 245 a og § 246.

8)

Loven er kundgjort i Lovtidende den 30. maj 2003.

9)

Lovændringen vedrører § 110 c, stk. 3.

10)

Loven er kundgjort i Lovtidende den 30. maj 2003.

11)

Lovændringen vedrører § 76 a, stk. 1, nr. 2.

12)

Loven er kundgjort i Lovtidende den 11. juni 2003.

Lignende dokumenter