Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 26. september 2002 vedr. Registreringsafgift prøvekørsel til brug for undersøgelse af model

KEN nr 10138 af 26/09/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet12. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Landsskatteretskendelse af 26. september 2002 vedr.

Registreringsafgift – prøvekørsel til brug for undersøgelse af model

Klagen vedrører told- og skatteregionens afslag på en anmodning

fra a A/S om fritagelse af registreringsafgift på en fabriksny Toyota Corolla

1,6 hatchback, stelnr. NN, efter § 2, stk. 1, nr. 16, i lov om

registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (RGAL).

Det er oplyst, at B A/S har bedt samtlige Toyota importører i

Europa om at registrere én bil og køre ca. 30.000 km i bilen over en periode

på

3 måneder. Derefter skal bilen returneres til Japan for at blive skilt ad og

udmålt, således at man får et retvisende billede af forskellige

kørselsmønstres

indvirkning på en bilmodel. Bilen vil aldrig komme ud at køre igen.

Told- og skatteregionen har afvist anmodningen om

afgiftsfritagelse efter RGAL § 2, stk. 1, nr. 16, da der kun gives

afgiftsfritagelse, såfremt det er samme virksomhed, som ejer og producerer de

komponenter i køretøjet, som ønskes afprøvet. Der er således ikke hjemmel til

afgiftsfritagelse, da A A/S ejer det pågældende køretøj, men ikke har

produceret det. Det forhold, at den udenlandske bilproducent ejer samtlige

aktier i den danske importørvirksomhed, har ikke nogen betydning, da der er

tale om forskellige juridiske enheder.

Det er på vegne selskabet bl.a. anført, at B A/S den 1.8.1999

overtog samtlige aktier i A A/S, og det er derfor samme virksomhed, som ejer

bilen og som fremstiller de komponenter, som ønskes afprøvet. I loven anføres

intet krav til virksomhedens beliggenhed og/eller

moderselskabs-/datterselskabsforhold. Sagen drejer sig om fortolkningen af

ordet ”virksomhed”. Der er ikke i lovteksten beskrevet noget krav

om, at den

virksomhed, som ønsker af anskaffe et afgiftsfrit køretøj til

afprøvningsformål, også skal producere komponenterne, som ønskes afprøvet, på

Læs alt

den samme adresse. Der er heller ikke i teksten beskrevet noget krav til en

virksomheds tilhørsforhold, herunder aktieandele, og ej heller krav til

beliggenhed her i landet eller andet, som direkte eller indirekte kan

retfærdiggøre det givne afslag. Selskabet anmoder om, at der ved fortolkning

af

RGAL § 2, stk. 1, nr. 16, udelukkende lægges vægt på, hvorvidt der er

sammenhæng og fornuft i at meddele en virksomhed en afgiftsfritagelse. Det

vil

sige, at en virksomhed som et led i hele forretningsprocessen, og som ikke

udelukkende kan afprøves på lukket bane og selv producerer komponenter på

helt

eller delvist ejede fabriksanlæg såvel indenlands som udenlands, bør bevilges

afgiftsfritagelse. Det er sandt, at der er tale om forskellige juridiske

enheder, men dette bør lades ude af betragtning, i og med at den øgede

internationalisering bevirker, at flere forskellige juridiske enheder ofte

bor

under samme tag, på samme adresse og arbejder sammen på fælles projekter.

Afgiftsmyndighederne bør ændre fortolkning af dette punkt i takt med

udviklingen på erhvervsområdet. I modsat fald risikerer man at udøve

diskriminerende forskelsbehandling, hvilket også kan være i strid med

gældende

EU-ret.

Det er videre bl.a. anført, at afgørelsen ikke bør stadfæstes

med den ene begrundelse, at der ikke er tale om afprøvning af én komponent.

Selskabet er blevet bedt om at køre et vist antal kilometer i bilen her i

landet for derefter at returnere den til fabrikken. Selskabet er ikke bekendt

med hvilke og hvor mange komponenter, der blive udtaget fra bilen og

undersøgt,

da dette er konfidentielt. Imidlertid er der ikke i bekendtgørelsen nævnt et

bestemt antal eller et maksimalt antal komponenter, der må være tale om. Det

rimelige må være, at der ved afgørelsen lægges vægt på, hvorvidt der er

sammenhæng og fornuft i at meddele en virksomhed afgiftsfritagelse, også selv

om dette så vil kræve en ændring af fortolkningen af bekendtgørelsen.

Landsskatteretten skal

udtale:

Ifølge RGAL § 2, stk. 1, nr. 16, er køretøjer, som en virksomhed

anskaffer og benytter til nødvendig afprøvning af komponenter, som

virksomheden

har fremstillet til køretøjet, fritaget for afgift.

Bestemmelsen blev indsat i loven ved lov nr. 166 af 24. marts

1999, og følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslaget:

”Efter forslaget vil producenter af komponenter til brug i

motorkøretøjer kunne fritages for registreringsafgift, når anskaffelsen af

motorkøretøjet sker med henblik på nødvendig afprøvning af komponenterne.

Grundlæggende skelnes mellem komponenter, som indgår som en bestanddel af

motorkøretøjer, og løsdele og udstyr, som ikke er egentlige bestanddele af

køretøjerne. Som komponenter anses motorer, karrosserier m.v. eller dele

hertil.

Bestemmelsen får bl.a. virkning i forhold til køretøjer, der anskaffes med

henblik på afprøvning af slanger til overførsel af olie, benzin og lign.,

bremsebelægninger, karrosserier m.v. Specialindretning af køretøjet med

henblik

på vejteknisk opmåling og lign. omfattes ligeledes af bestemmelsen. Andet

udstyr er ikke komponenter i bestemmelsens forstand. Dette indebærer bl.a.,

at

afprøvning af air-conditionanlæg, air-bags, sikkerhedsseler, nakkestøtter

m.v.

ikke kan medføre fritagelse for det køretøj, som benyttes i forbindelse med

afprøvningen. Løsdele som skruer, møtrikker og lign. er heller ikke

komponenter

i bestemmelsens forstand.”

Efter det oplyste er formålet med indkøbet og afprøvningen af

den omhandlede bil at undersøge selve bilmodellen, og retten finder derfor

ikke, at selskabets køb af den omhandlede bil kan anses for omfattet af RGAL

§

2, stk. 1, nr. 16, da der ikke er tale om afprøvning af en komponent.

Den påklagede afgørelse stadfæstes af denne grund.

Lignende dokumenter