1988 BTL 135 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. (AFGIFTSLEMPELSE FOR MILJØVENLIGE BILER M.V.) NR L 135 1988-89, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Nogle af disse spørgsmål og skatteministerens besvarelse
heraf er optrykt som bilag til denne betænkning. Endvidere er som
bilag optrykt spørgsmål nr. S 142 til miljøministeren samt dennes
besvarelse heraf dateret den 11. juli 1988.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og skriftlige henvendelser fra:
Auto Bang,
Automobil-Importørernes Sammenslutning,
Danmarks Automobilforhandler Forening og
Nielsen, Frits, København Ø.
Henvendelsen fra Automobil-Importørernes Sammenslutning er optrykt som
bilag til betænkningen tillige med ministerens kommentarer hertil.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse med det af ministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og ønsker at udtale
følgende:
Miljøpolitisk (og EF-(loyalitets)politisk) er det helt forkert at dyrke
USA-modellen, som har helt andre forudsætninger end dem, der gælder i Det
Europæiske Fællesskab, som Danmark hører til.
Bilbeskatningsmæssigt gælder det om at udbygge Danmarks bilpark
væsentligt, og her gør lovforslagets bagatellempelse af registreringsafgiften
(mod større benzinafgift) ringe nytte. Her må i stedet følges en
totrinsløsning:
a) Hurtig førstehjælp i form af en generel 10 pct.s nedsættelse af
satserne i registreringsafgiftsloven og
Læs alt
b) skattelettelsesreform af hele bilskatteområdet inden for et halvt år
efter, at EF-Domstolen i den verserende sag har afsagt den dom, der forventes
til juni 1989.
Fremskridtspartiet kan dog stemme for ministerens ændringsforslag, idet
dette først og fremmest gør ordningen lidt mindre restriktivitetstynget, jf.
ministerens svar på spørgsmål nr. 1, der sammen med ministerens kommentarer
til henvendelsen fra Automobil-Importørernes Sammenslutning er optrykt som
bilag til betænkningen.
Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet kan dog stemme for ministerens ændringsforslag.
Ændringsforslag
Til § 1
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I det under nr. 1 foreslåede § 3, stk. 6, udgår »og
for hvilke der foreligger en anmeldt pris efter § 9, stk. 1,».
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget medfører, at afgiftsnedsættelsen for miljøvenlige biler
ikke betinges af, at der er anmeldt en standardpris for den pågældende
bilmodel.
Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg
(V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente
Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia
Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Stavad (S) fmd.
Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)
Bilag 1
Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse
heraf
Spørgsmål 1:
Hvis det lovteknisk ikke er tilstrækkeligt til imødekommelse af de to
sidste afsnit i skrivelsen af 11. januar 1989 fra Automobil-Importørernes
Sammenslutning, at lovforslaget alene ændres på det ene punkt, at ordene
»og for hvilke der foreligger en anmeldt pris efter § 9, stk. 1«
udgår i § 1, nr. 1, bedes det udtømmende oplyst, hvilke andre ændringsforslag
der tillige skal stilles.
Svar:
Den anførte ændring er tilstrækkelig til at imødekomme ønsket fra
Automobil-Importørernes Sammenslutning om, at det ikke bør være en betingelse
for afgiftslempelsen, at der foreligger en anmeldt pris efter § 9, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Hvornår forventes EF-Domstolens afgørelse af sagen vedrørende den danske
registreringsafgift?
Svar:
Justitsministeriet har oplyst, at da der endnu ikke er fastsat en dato for
sagens mundtlige behandling, forventes dommen først afsagt efter
sommerferien.
Spørgsmål 3:
Hvilke EF-regler findes om katalysatorer, og hvilke er under forberedelse?
Svar:
Jeg kan henholde mig til følgende besvarelse fra Miljøstyrelsen, som
gennem miljøministeren har fået forelagt spørgsmålet:
»EF-reglerne er ligesom USA-reglerne udformet som et sæt
grænseværdier for, hvor meget en bil må udsende af forskellige forurenende
stoffer under en veldefineret testprocedure. Der er således ikke noget krav
om brug af katalysatorer. I praksis har det imidlertid vist sig, at de
amerikanske normer kun kan overholdes ved brug af de såkaldte regulerede
3-vejs-katalysatorer.
I de nye EF-normer opereres med tre forskellige bilkategorier inddelt
efter slagvolumen:
a. Slagvolumen over 2,0 liter.
Denne gruppe udgør under 5 pct. af den danske bilpark.
Selv om de vedtagne normer udtrykt i gram pr. kilometer er noget højere
end de amerikanske normer, er det en almindelig opfattelse, at det vil være
nødvendigt at benytte regulerede 3-vejs-katalysatorer. Normerne kan indføres
nationalt ved første registrering af biler fra 1. oktober 1989
(1990-modeller). Det er vedtaget at indføre reglerne i Danmark fra denne
dato.
b. Slagvolumen mellem 1,4 og 2,0 liter.
Denne gruppe udgør lidt under 50 pct. af den danske bilpark.
De nye EF-normer kan indføres fra 1. oktober 1993 (1994-modeller). Det er
en almindelig opfattelse, at flere teknologier vil komme i anvendelse for at
opfylde disse normer. I praksis vil man formentlig både komme til at se
modeller med regulerede 3-vejs-katalysatorer og med de mere simple oxiderende
katalysatorer (som ikke er virksomme over for kvælstofoxider, NO x. En
væsentlig del af bilerne vil dog formentlig kunne klare normerne uden brug af
katalysatorer.
c. Slagvolumen under 1,4 liter.
Denne gruppe udgør også lidt under 50 pct. af den danske bilpark.
En mindre skærpelse af de nuværende normer kan indføres fra 1. oktober
1991 (1992-modeller). EF-Rådet har besluttet at skærpe kravene fra 1. oktober
1993 (1994-modeller) til samme niveau, som er fastsat for biler med
slagvolumen mellem 1,4 og 2,0 liter. EF-Rådets endelige vedtagelse af denne
skærpelse afventer dog EF-Parlamentets udtalelse. Det er en almindelig
opfattelse, at kun meget få biler i denne katagori vil blive forsynet med
katalysatorer.
Forventet udvikling
Der er ikke på nuværende tidspunkt forslag om yderligere skærpelser af de
vedtagne EF-normer. Det er dog besluttet, at Rådet i 1991 skal overveje
mulighederne for yderligere skærpelser. Hvornår sådanne skærpelser eventuelt
vil kunne træde i kraft, er der ikke taget stilling til, men flere lande har
tilkendegivet, at de nu vedtagne normer skal gælde i mindst 5 år, dvs. for
biler under 2,0 liter er det ikke realistisk at regne med skærpede krav før
1. oktober 1998.«
Spørgsmål 9:
Hvilke oplysninger kan ministeren give vedrørende den seneste udvikling i
Holland vedrørende fuld afgiftslempelse på biler, der overholder
USA-normerne?
Hvad er der i den forbindelse i den seneste tid behandlet og vedtaget i
det hollandske parlament, og hvilke reaktioner har der været herimod fra
EF-Kommissionen?
Svar:
Udenrigsministeriet har oplyst følgende:
I sommeren 1988 fremlagde den hollandske regering et lovforslag om
afgiftslempelser for miljøvenlige biler. Ifølge forslaget skal afgiften for
biler, der overholder USA-normerne for bilers udstødning, nedsættes med 1.700
gylden. Denne nedsættelse indebærer ikke alene en afgiftsmæssig friholdelse
af det miljøvenlige ekstraudstyr (3-vejs-katalysator m.v.), men endvidere en
kompensation for ekstraudstyrets pris, hvilket medfører en ændring af den
hidtil gældende prisstruktur på bilmarkedet. Lovforslaget indeholder
endvidere en afgiftsnedsættelse på 850 gylden for biler, som overholder
foreslåede eller vedtagne - men endnu ikke ikrafttrådte - EF-regler for
biludstødning.
Den hollandske regering underrettede EF-Kommissionen om lovforslaget i
medfør af det såkaldte informationsproceduredirektiv (83/189/EØF), ifølge
hvilket ethvert udkast til teknisk forskrift skal forelægges for
Kommissionen, som derved får mulighed for at vurdere, om de påtænkte regler
udgør en teknisk handelshindring.
Den hollandske regering underrettede endvidere Kommissionen om
lovforslaget i medfør af reglerne om statsstøtte i EØF-traktatens art. 92-93.
Den 12. oktober 1988 meddelte Kommissionen, at den i medfør af
informationsproceduredirektivet havde tilsendt den hollandske regering en
såkaldt udførlig udtalelse, hvori den krævede vedtagelsen af lovforslaget
udsat til midten af januar 1989.
Efter udløbet af denne frist blev lovforslaget den 19. januar vedtaget af
det hollandske parlaments andetkammer.
Den 25. januar 1989 opfordrede Kommissionen de hollandske myndigheder til
at suspendere iværksættelsen af afgiftslempelserne for derved at give
Kommissionen mulighed for at afslutte sine undersøgelser af lovforslaget.
Denne opfordring blev afvist af Holland den 27. januar 1989.
Med skrivelse af 30. januar 1989 til den hollandske regering indledte
Kommissionen proceduren i EØF-traktaten art. 93, stk. 2, 1. afsnit, (om
ulovlig statsstøtte) og gjorde samtidig opmærksom på, at afgiftslempelsen
ikke måtte gennemføres, før Kommissionen havde truffet en endelig afgørelse i
statsstøttesagen.
Den 31. januar 1989 vedtog det hollandske senat lovforslaget.
Miljøministeren udtalte under senatsbehandlingen, at Holland agtede at
indbringe Kommissionens krav om suspension for EF-Domstolen som hastesag.
Spørgsmål 10:
En udførlig vurdering udbedes af den tyske katalysatorundersøgelse, der
omtales og kommenteres i vedhæftede udklip fra Jyllands-Posten den 4. februar
1989 (forsiden, tillægget Bil, Båd og Camping samt leder), 5. februar og 6.
februar 1989 samt B.T. den 6. februar 1989.
Svar:
Jeg kan henholde mig til følgende besvarelse fra Miljøstyrelsen, som
gennem miljøministeren har fået forelagt spørgsmålet.
»Formålet med den tyske katalysatorundersøgelse var at belyse,
hvorledes koldt klima påvirker udsendelsen af forurenende stoffer fra
katalysatorbiler, og specielt at få vurderet, om installation af et elektrisk
forvarmningssystem, således som det er sket på en ny Saab 9000, havde nogen
gavnlig effekt. Problemstillingen er relevant under nordiske himmelstrøg,
idet den officielle test af bilforurening udføres ved 200 (uanset om det er
USA-metoden eller EF-metoden).
Der blev foretaget sammenlignende målinger efter den amerikanske
testprocedure ved 200 og ved 00. Der måltes på een bil med reguleret
3-vejs-katalysator (Mercedes 260), een bil med lean-burn-motor og oxiderende
katalysator (Toyota) og på 3 biler konstrueret til at opfylde de fremtidige
EF-normer (uden katalysatorer). Herudover blev der foretaget målinger på den
nævnte Saab 9000 med forvarmningssystem.
Vedrørende udslippet af kulilte (CO) og kulbrinter (HC) i opvarmningsfasen
viste undersøgelsen, at de 3 EF-biler uden katalysator havde et udslip på
mellem 60 og 90 pct. af Mercedes-bilen. Omvendt betyder dette, at
katalysator-bilen i opvarmningsfasen havde et udslip, der var ca. 11/2 gang
større end EF-bilerne. Jyllands-Posten har her fejlagtigt oplyst, at de
skulle forurene 5 gange mere. Taget over testen som helhed gav
3-vejs-katalysatoren endog væsentlig bedre resultater end EF-bilerne.
Toyotaen med lean-burn-motor og oxiderende katalysator havde det laveste
udslip af CO og HC såvel i opvarmningsfasen som i testen som helhed. Næsten
samme lave udslip kunne dog også opnås ved at forvarme katalysatorsystemet.
Såfremt man nærlæser de talværdier, Jyllands-Posten har underbygget
artiklen med, og som er opstillet i søjler i avisens biltillæg, er det svært
at se, hvorledes man er nået frem til de anførte konklusioner. Søjlerne viser
klart, at biler med katalysatorer giver lavest forurening.
Auto-Bild konkluderer i øvrigt også, at 3-vejs-katalysatorer helt generelt
er den bedste teknologi til at nedbringe forureningen. Men denne konklusion
forbigår Jyllands-Posten i tavshed.
Når der lægges megen vægt på NOx-udslippet, hænger det bl.a. sammen med,
at dette stof gennem de senere år er blevet identificeret som et af de mest
skadelige stoffer i biludstødningen. Danmark har for et par måneder siden
underskrevet en FN-deklaration, hvorefter man forpligter sig til at reducere
det nationale NOx-udslip med 30 pct. inden 1998.
Jyllands-Posten kalder luftarten kulilte for »dødsensfarlig«.
Afdelingen for Miljømedicin ved Odense Universitet udsendte i 1988 en rapport
om biludstødning og sundhedseffekter, hvori man konkluderer, at
kulilteudslippet fra biler må anses for en faktor af mindre betydning.
Det fremgår således, at undersøgelsens resultater er baseret på ganske få
målinger på biler af forskellige mærker og størrelser og derfor ikke kan
betragtes som tilstrækkelig til at drage vidtgående konklusioner vedrørende
forskellige motorer og katalysatorsystemer, således som Jyllands-Posten gør.
I undersøgelsen måltes udledningen af 3 stoffer, der er omfattet af
lovgivningen, dvs. kulilte (CO), kulbrinter (HC) og kvælstofoxider (NOx).
Prøver blev udtaget dels umiddelbart efter opvarmningsfasen (8 minutter -
ikke 10-15 minutter som anført i Jyllands-Posten), dels efter hele testen.
I den følgende tabel er vist resultatet i opvarmningsfasen ved
gennemførelsen af testen ved 00, idet udslippet fra Mercedesbilen med
3-vejs-katalysator er sat til 1. I parentes er angivet resultatet efter hele
testen.
---------------------------------------------------------------------
Mercedes 260 Toyota Carina 3 EF-biler uden Saab 9000 med
med 3-vejs- Lean-burn-motor katalysator 3-vejs-kat.
katalysator med oxiderende og opvarmning
katalysator
---------------------------------------------------------------------
CO 1 0,2 0,6-0,9 0,3
(1) (0,3) (1,3-2,5) (0,6)
HC 1 0,3 0,8-0,9 0,5
(1) (0,5) (1,3-2,1) (0,6)
NOx 1 15 8-11 2,4
(1) (13) (7-10) (1,2)
---------------------------------------------------------------------
Det fremgår klart, at anvendelsen af regulerede 3-vejs-katalysatorer er
eneste mulighed for at få reduceret udslippet af kvælstofoxider (NOx). Biler
uden katalysatorer giver 7-11 gange større udslip end biler med
3-vejs-katalysatorer. Selv den meget opreklamerede lean-burn-motor giver 15
gange større NOx-udslip. Og disse resultater gælder altså ved lave
temperaturer og også i opvarmningsfasen.
Jyllands-Posten anfører, at undersøgelsen tyder på, at katalysatorerne i
koldt klima er uvirksomme de første 10-15 minutter.
Dette er ikke i overensstemmelse med andre kendte undersøgelser. På
Teknologisk Institut i Tåstrup har man således fundet, at katalysatorerne ved
omkring 50 er virksomme efter et par minutter, og i Oslo har man ved kørsel
ved minus 150 fundet, at katalysatorerne er virksomme efter ca. 3 minutter.'
Spørgsmål 12;
Ad besvarelsen af spm. 8, bilag 32
Tabellen i besvarelsen bedes opstillet således, at det på baggrund af de
vesttyske og hollandske tal oplyses, hvad merprisen i danske kr. er inkl.
alle danske afgifter under forudsætning af gældende registreringsafgift og
under forudsætning af vedtagelse af L 135.
Svar:
Den ønskede omregning af tabellen (bilag 32) vedlægges.
Omregningen vedrører alene dansk moms og registreringsafgift samt
afgiftslettelse efter L 135. Der er således ikke taget højde for forskelle i
avancestruktur m.v., der kan påvirke de prisforskelle, der bliver på det
danske marked, hvis L 135 bliver vedtaget.
Merpris i forhold til nærmeste model u. katalysator i Vesttyskland pålagt
dansk registreringsafgift, moms og afgiftslettelse som L 135
---------------------------------------------------------------------
Katalysatorbil Merpris Moms og Merpris Merpris med
Fabrikat/model reg.afg. i alt afgiftslettelse
af merpris som L 135
---------------------------------------------------------------------
Alfa 33 ie 1.7 -3.376 - 8.156 -11.532 -22.532
Alfa 75 ts 2.0 2.703 6.530 9.233 - 1.767
Audi 80 1.8 l 1.013 2.447 3.460 - 7.540
Audi 100 2.0 5.128 12.389 17.517 6.517
BMW 318 i 1.8 l
4 dørs 3.207 7.748 10.955 - 45
Citroen AX 11 TRE,
3 dørs 6.464 15.617 22.081 11.081
Citroen BX 19TRS 6.383 15.421 21.804 10.804
Fiat UNO 45, Si.e.,
5 dørs 8.104 19.579 27.683 16.683
Fiat Tipo
1400 i.e. 5.209 12.585 17.794 6.794
Ford Fiesta 1.1 E.,
3 dørs 5.182 12.520 17.702 6.702
Ford Escort 1.4 B
5 dørs 2.329 5.627 7.956 - 3.044
Honda Accord
EXi 2.0 6.414 15.496 21.910 10.910
Jaguar Xj6 3.6 8.443 20.398 28.841 17.841
Lada Samara 1.3 GL 1.332 3.218 4.550 4.550 (* 1)
Lancia Y 10 LXie 3.037 7.337 10.374 - 626
Mazda 323 GLX 1.5
3 dørs 6.064 14.651 20.715 9.715
Mazda 626 GLX 2.0
5 dørs 4.558 11.012 15.570 4.570
Mercedes 190 E 2.0 3.619 8.744 12.363 1.363
Mitsubishi Lancer
1500 GLX 6.044 14.602 20.646 9.646
Opel Corsa 1.3 GL 3.376 8.156 11.532 532
Opel Vectra 1.6 GL 0 0 0 -11.000
Peugeot 205 1.6
3 dørs 1.451 3.506 4.957 - 6.043
Renault 5 GTL 1.4,
3 dørs 4.428 10.698 15.126 4.126
Saab 900 i, 2 dørs 3.376 8.156 11.532 532
SEAT Ibiza 1.5 dl
3 dørs 5.151 12.445 17.596 6.596
Subaru 1800 4WD
4 dørs 3.384 8.176 11.560 560
Toyota Corolla,
1.3 DX, 3 dørs 1.790 4.325 6.115 6115 (* 1)
Volvo 360 GLT 0 0 0 -11.000
Volvo 240 GL,
st. c, 2.3 3.550 8.577 12.127 1.127
VW Golf CL 1.6
4 dørs 4.374 10.568 14.942 3.942
VW Passat GL 1.8,
5 dørs 5.063 12.232 17.295 6.295
---------------------------------------------------------------------
(* 1) ikke reguleret (dvs. opfylder ikke USA-normerne)
Merpris i forhold til nærmeste model u. katalysator i Holland pålagt dansk
registreringsafgift, moms og afgiftslettelse som L 135
---------------------------------------------------------------------
Katalysatorbil Merpris Moms og Merpris Merpris med
Fabrikat/model reg.afg. i alt afgiftslettelse
af merpris som L 135
---------------------------------------------------------------------
Alfa 33 ie 1.7 - 592 - 1.430 -2.022 -13.022
Alfa 75 ts 2.0 2.926 7.069 9.995 - 1.005
Fiat UNO 45, Si.e.,
5 dørs 2.926 7.069 9.995 - 1.005
Fiat Tipo
1400 i.e. 2.926 7.069 9.995 - 1.005
Ford Fiesta 1.1 E.,
3 dørs 5.278 12.752 18.030 7.030
Ford Escort 1.6
5 dørs 2.926 7.069 9.995 - 1.005
Opel Vectra 1.6 GL 2.926 7.069 9.995 - 1.005
Renault 5GTL 1.4,
3 dørs 507 1.225 1.732 - 9.268
---------------------------------------------------------------------
Bilag 2
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 142 stillet af
folketingsmedlem Steen Gade (SF)
Spørgsmål:
Vil ministeren straks meddele bilbranchen, at regeringen agter at
gennemføre lovgivning, der kræver opfyldelse af amerikanske normer for
rensning af bilernes udstødning for alle biler, der sælges efter den 1.
oktober 1989?
Svar:
Først vil jeg gerne slå fast, at jeg tillægger det stor betydning, at vi
de kommende år får igangsat tiltag, som kan bidrage til en væsentlig
reduktion af udslippet af kvælstofoxider (NOx-er).
I en sådan proces vil der være en naturlig sammenhæng mellem de to store
indsatsområder for NOx-reduktion, nemlig bilerne og kraftværkerne.
Med hensyn til NOx-forureningen fra biler er det min hensigt at faseopdele
indsatsen.
I den første fase er det tanken via en afgiftsnedsættelse at gøre
det attraktivt at anskaffe biler, som opfylder de miljøvenlige amerikanske
udstødningsnormer.
I den seneste folketingssamling viste en foreløbig drøftelse af
afgiftsnedsættelsesspørgsmålet, at der er en altovervejende positiv holdning
til en sådan tanke. Jeg håber derfor, at spørgsmålet hurtigt vil kunne
afklares i løbet af efteråret, så vi fra 1989 kan introducere en nedsættelse
af registreringsafgiften for biler, som opfylder de amerikanske normer. Jeg
forestiller mig afgiften udformet på en sådan måde, at en miljøvenlig bil i
gennemsnit ikke bliver dyrere i anskaffelse end en tilsvarende, som ikke
opfylder US-normerne.
Endvidere vil eventuelle prisforskelle med hensyn til installation af
katalysatorer i store henholdsvis små biler bliver søgt udjævnet ved
udformningen af afgiftsnedsættelsen.
Jeg kan oplyse, at man i Holland planlægger en lignende sænkning af
bilafgiften næste år for biler, der overholder de amerikanske normer.
Som anden fase i indsatsen mod bilforureningen vil jeg med virkning
fra 1. oktober 1990 indføre de amerikanske normer. I forhold til den
oprindelige plan er der tale om en udskydelse på 1 år.
I denne sag er der imidlertid en betydelig sammenhæng mellem
afgiftsspørgsmålet og introduktionen af nye normer. Jeg har derfor af hensyn
til bilbranchen - som normalt gives et varsel på 18 måneder - fundet det
rimeligst i en sag af den karakter at fastholde de sædvanlige varsler.
Som jeg nævnte indledningsvis, er der tæt sammenhæng mellem indsatsen mod
NOx-forureningen fra biler og kraftværker. Jeg vil derfor til efteråret i
forbindelse med det kommende lovforslag om afgiftslempelse for miljøvenlige
biler og et lovforslag om begrænsning af SO2 og NOx fra kraftværker give
Folketinget en kort redegørelse for den samlede indsats mod NOx-forureningen
som opfølgning af lufthandlingsplanen fra april.
Bilag 3
Henvendelse fra Automobil-Importørernes Sammenslutning og
skatteministerens kommentarer hertil
Vedrørende lovforslag nr. L 135 (afgiftslempelse for miljøvenlige biler
m.v.) Med lovforslaget tilstræber regeringen angiveligt at fremme salget af
miljøvenlige biler (biler med katalysatorer). Det siges i bemærkningerne til
forslaget, at »salget af biler med katalysatorer uden afgiftslempelsen
må antages at ville være meget begrænset«.
Vi tillader os at meddele Udvalget, at også efter gennemførelse af en
afgiftslempelse som den foreslåede, 11.000 kr. for personbiler, må salget af
biler med katalysator antages at ville være meget begrænset, idet
foreliggende oplysninger viser, at forskellen mellem prisen for en bil med
katalysator og prisen for den nærmest tilsvarende model uden katalysator i
praktisk taget alle tilfælde er betydeligt højere end 11.000 kr. Nogle
eksempler er anført i medfølgende oversigt.
Vi erindrer om, at et lovforslag med samme indhold som det foreliggende
var genstand for 1. behandling i Folketinget den 11. december 1987, og det
blev da konstateret, at »det er nødvendigt dels at fritage købere for
betaling af katalysatorer, dels at fritage disse for
registreringsafgift«, samt at »en bil med katalysator og en bil
uden må koste forbrugeren det samme«, og det blev anført, at »den
foreslåede afgiftsnedsættelse for miljøvenlige biler er af en sådan
størrelsesorden, at det bliver mindre attraktivt at køre miljøvenligt end
ikke at gøre det«. (Sp. 3819 og 3821).
Hvis loven skal opfylde det angivne formål, må forslaget ændres, således
at det imødekommer de synspunkter, som også miljøministeren har givet udtryk
for i et svar (13. juli 1988) gengivet i Folketingets forhandlinger sp. 1270:
Registreringsafgiften bør udformes på en sådan måde, at en miljøvenlig bil
i gennemsnit ikke bliver dyrere i anskaffelse end en tilsvarende, som ikke
opfylder de miljøvenlige udstødningsnormer.
Efter lovforslaget skal det være en betingelse for afgiftslempelsen, at
der foreligger en anmeldt pris efter registreringsafgiftslovens § 9, stk. 1.
Vi anmoder indtrængende om, at denne betingelse udelades, idet den er
urimelig og klart uhensigtsmæssig, lovens formål taget i betragtning. Det vil
efter Justitsministeriets forskrifter om særlig mærkning af katalysatorbiler
umiddelbart kunne konstateres, om den bil, der skal registreres, har
katalysator eller ej. Og vi henleder opmærksomheden på, at der af biler, som
registreres uden forud anmeldt pris, opkræves en ekstra registreringsafgift,
som for nylig er forhøjet fra 300 kr. til 1.000 kr.
Automobil-Importørernes Sammenslutning
Oplysninger om fordyrelsen af katalysatorbiler i forhold til andre biler
---------------------------------------------------------------------
Personbil uden katalysator
---------------------------------------------------------------------
Modelbetegnelse C.vol. Pris
cm3 kr.
---------------------------------------------------------------------
Alfa Romeo 33 TI 1500 154.020
Alfa Romeo 33 QV 1700 191.153
Alfa Romeo 75 TS 2000 255.909
Mazda 323 1,5 LX 5-g 1500 126.469
Mazda 626 1,8 LX 5-d/5-g 1800 165.988
Honda 3-d Civic 1,4 GL 1396 151.985
Honda 3-d Civic 1,61 1590 219.781
Honda 4-d Accord 2,0 EX 1955 229.955
Honda 2-d Prelude 2,01-16 1958 374.962
Opel Kadett LS 3d 1297 120.502
Opel Vectra GL 4d 1598 161.668
Opel Omega LS 1796 222.719
Rover 827 Sedan 2675 545.915
Dajhatsu Charade CS5 1295 119.998
Subaru Sedan GL 1781 149.998
VW Polo Fox 3-D 1300 106.975
VW Jetta CL 4-D 1300 154.184
VW Golf 3-D 1300 130.997
Audi 80/828 4-D 4+4 1800 229.722
Audi 100/827 4-D 5 S 2000 282.516
Toyota Corolla 1300 XL H/B 123.994
Toyota Corolla 1600 XL Classic 144.991
Toyota Carina 1600 XL Liftback 162.995
Toyota Camry 2000 CLi Sedan 317.991
Volvo 440 GL 1721 187.666
Volvo 440 GLT 1721 222.649
Volvo 240 GL 2316 244.167
Volvo 240 GLE 2316 257.375
Volvo 740 GL 2316 336.757
Volvo 740 GLE 2316 390.565
Mercedes-Benz 190 1997 354.644
Mercedes-Benz 190 E 1997 390.628
Mercedes-Benz 200 1997 445.844
Mercedes-Benz 260 SE 2599 744.397
Mercedes-Benz 420 SE 4196 989.175
---------------------------------------------------------------------
Nærmest tilsvarende model med katalysator
---------------------------------------------------------------------
Modelbetegnelse C.vol. Pris Prisforskel
cm3 kr. kr.
---------------------------------------------------------------------
Alfa Romeo 33 SK 1500 169.020 15.000
Romeo 33 1.7 K 1700 207.153 16.000
Alfa Romeo 75 TS-S 2000 276.909 21.000
Mazda 323 1,61 LX 5-g 1600 152.404 25.935
Mazda 626 2,01 LX 5-g 2000 201.354 35.366
Honda Civic 1,5 GL 1493 174.984 22.999
Honda Civic 1,61 1590 242.873 23.002
Honda Accord 2,0 EX 1955 252.957 23.002
Honda Prelude 2,01-16 1958 397.964 23.002
Opel Kadett LS 3d 1297 139.964 19.462
Opel Vectra GL 4d 1598 181.111 19.443
Opel Omega LS 1998 243.497 20.778
Rover 827 Sedan 2675 571.915 26.000
Daihatsu Charade CS5 1295 150.000 30.002
Subaru Sedan GL 1781 176.000 26.002
VW Polo Fox 3-D 1300 131.352 24.377
VW Jetta CL 4-D 1300 177.911 23.727
VW Golf 3-D 1300 156.855 25.858
Audi 80/828 4-D 4+4 1800 256.387 26.665
Audi 100/827 4-D 5 S 2000 309.671 27.155
Toyota Corolla 1300 XL H/B 145.364 21.370
Toyota Corolla 1600 XL Classic 172.541 27.550
Toyota Carina 1600 XL Liftback 188.295 25.300
Toyota Camry 2000 GLi Sedan 346.391 28.400
Volvo 440 GL 1721 211.651 23.985
Volvo 440 GLT 1721 234.588 11.939
Volvo 240 GL 2316 263.414 19.247
Volvo 240 GLE 2316 271.489 14.114
Volvo 740 GL 2316 356.128 19.371
Volvo 740 GLE 2316 404.671 14.106
Marcedes-Benz 190 1997 383.812 28.168
Mercedes-Benz 190 E 1997 415.814 25.186
Mercedes-Benz 200 1997 474.012 28.168
Mercedes-Benz 260 SE 2599 772.565 28.168
Mercedes-Benz 420 SE 4196 1.022.094 32.919
---------------------------------------------------------------------
Automobil-Importørernes Sammenslutning udtrykker beklagelse over, at
lovforslaget er udformet således, at en miljøvenlig bil i gennemsnit bliver
dyrere end en tilsvarende bil, der ikke opfylder de ønskede normer.
Sammenslutningen vedlægger en liste over bilmodeller og priser henholdsvis
med og uden katalysator.
Efter forslaget er det en betingelse for afgiftslempelsen, at der
foreligger en anmeldt pris efter lovens § 9, stk. 1. Sammenslutningen anmoder
om, at denne betingelse udgår.
Hertil bemærkes:
1. Den foreslåede afgiftslempelse svarer til afgiften af den
gennemsnitlige merpris for en bil med reguleret katalysator på ca. 5.000 kr.
plus moms. Prisen er baseret på oplysninger fra Sammenslutningen af
Bilfabrikanter i EF, hvorefter biler under 1,4 liter gennemsnitlig vil stige
13 pct., svarende til ca. 5.000 kr., i forhold til biler med karburatorer,
der opfylder de gældende krav til bilers udstødning. Sammenslutningen af
bilfabrikanter i Japan har oplyst, at man forventer prisstigninger på mellem
4.000 kr. og 7.000 kr. For biler over 1,4 liter vil den procentvise
prisstigning være mindre, men gennemsnitlig udgøre den samme i kroner.
Når lempelsen alene gives for afgiften af merprisen og ikke selve
merprisen, skyldes det dels et ønske om, at lovforslaget holdes
provenuneutralt, dels at undgå, at forslaget får karakter af statsstøtte.
Eksempelvis overvejes det for tiden i Holland at indføre en
afgiftslempelse for biler, der lever op til USA-normerne, således at prisen
for disse bliver den samme som for biler, der ikke overholder normerne.
Disse planer har EF-Kommissionen i oktober 1988 krævet suspenderet under
henvisning til, at der er tale om en teknisk handelshindring. Det må
imidlertid forventes, at EF-Kommissionen i sidste instans vil vælge at anse
en sådan ordning for at være ulovlig statsstøtte.
For så vidt angår den vedlagte liste bemærkes for det første, at
prisstigninger ud over de godt 17.000 kr. (5.000 kr. + moms og
registreringsafgift), som har været udgangspunkt for lovforslaget, typisk kan
forklares med andre forbedringer, f.eks. større motorer. USA-normerne kan i
øvrigt ikke realiseres uden elektronisk benzinindsprøjtning; en sammenligning
med nærmeste indsprøjtningsmodel ville formentlig give betydelig lavere
prisstigninger. For det andet indeholder listen kun et begrænset udsnit af
bilmodeller. F.eks. mangler populære modeller som Citroen BX, hvor den
anslåede merpris ifølge FDM udgør 12.000-16.000 kr., SAAB 900 i, Seat Ibiza
og YUGO 45 A, hvor merprisen ifølge importøren udgør 14.000-17.000 kr.
2. Betingelsen om, at der skal være anmeldt en standardpris, var også
indeholdt i L 107 om afgiftslempelse for miljøvenlige biler, der bortfaldt
med udskrivelsen af folketingsvalget i april 1988. Baggrunden herfor var, at
man gerne ville tilskynde importørerne til at fastsætte en pris på
landsbasis, og at det ved markedsføringen af miljøvenlige biler ville være en
fordel, at forbrugerne kendte prisen.
Betingelsen blev bibeholdt i L 135 for at bevare fordelene ved
standardprissystemet. Samtidig ville toldvæsenet sikre, at afgiften af de
enkelte miljøvenlige biler, der ikke kan anmeldes standardpris på, blev
nedsat, når det dokumenteredes, at bilerne opfylder de nødvendige krav.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til
fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde. Udvalget har stillet et
spørgsmål til skatteministeren og miljøministeren, som disse har besvaret i
samråd. Et notat om skatteministerens besvarelse af samrådsspørgsmålet er
optrykt som et bilag til denne tillægsbetænkning.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse og oplyser, at der efter nærværende
tillægsbetænknings afgivelse stadig er en række ministerspørgsmål, som der
forventes svar på inden lovforslagets 3. behandling den 28. marts 1989.
Svarene vil sandsynligvis påvirke mindretallets nærmere argumentation og
muligvis endog mindretallets stillingtagen.
Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse.
Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg
(V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente
Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia
Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Stavad (S) fmd.
Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)
Bilag
Notat om skatteministerens besvarelse af samrådsspørgsmål A den 15. marts
1989
Notat
vedrørende
L 135 og den hollandske ordnings forhold
til EF-retten 1. Regeringen har forud for fremsættelsen af lovforslag L
135 nøje vurderet den foreslåede afgitsnedsættelses forhold til EF-retten.
Det er på denne baggrund regeringens opfattelse, at L 135 hverken er i strid
med EØF-traktatens regler om tekniske handelshindringer eller om statsstøtte.
2. I sommeren 1988 fremlagde den hollandske regering et lovforslag om
afgiftslempelser for miljøvenlige biler. Ifølge forslaget skal afgiften for
biler, der overholder USA-normerne for bilers udstødning, nedsættes med 1.700
gylden. Denne nedsættelse indebærer ikke alene en afgiftsmæssig friholdelse
af det miljøvenlige ekstraudstyr (3-vejs katalysator m.v.), men endvidere en
kompensation for ekstraudstyrets pris, hvilket medfører en ændring af den
hidtil gældende prisstruktur på bilmarkedet. Lovforslaget indeholder
endvidere en afgiftsnedsættelse på 850 gylden for biler, som overholder
foreslåede eller vedtagne - men endnu ikke ikrafttrådte - EF-regler for
biludstødning.
Den hollandske regering underrettede EF-Kommissionen om lovforslaget i
medfør af det såkaldte informationsproceduredirektiv (83/189/EØF), ifølge
hvilket ethvert udkast til teknisk forskrift skal forelægges for
Kommissionen, som derved får mulighed for at vurdere, om de påtænkte regler
udgør en teknisk handelshindring.
Den hollandske regering underrettede endvidere Kommisionen om lovforslaget
i medfør af reglerne om statsstøtte i EØF-traktatens artikler 92-93.
Den 12. oktober 1988 meddelte Kommissionen, at den i medfør af
informationsproceduredirektivet havde tilsendt den hollandske regering en
såkaldt udførlig udtalelse, hvori den krævede vedtagelsen af lovforslaget
udsat til midten af januar 1989.
Efter udløbet af denne frist blev lovforslaget den 19. januar vedtaget af
det hollandske parlaments andetkammer.
Den 25. januar 1989 opfordrede Kommissionen de hollandske myndigheder til
at suspendere iværksættelsen af afgiftslempelserne for derved at give
Kommissionen mulighed for at afslutte sine undersøgelser af lovforslaget.
Denne opfordring blev afvist af Holland den 27. januar 1989.
Med skrivelse af 30. januar 1989 til den hollandske regering indledte
Kommissionen proceduren i EØF-traktaten artikel 93, stk. 2, 1. afsnit (om
ulovlig statsstøtte) og gjorde samtidig opmærksom på, at afgiftslempelsen
ikke måtte gennemføres, før Kommissionen havde truffet en endelig afgørelse i
statsstøttesagen.
Den 31. januar 1989 vedtog det hollandske senat lovforslaget.
Miljøministeren udtalte under senatsbehandlingen, at Holland agtede at
indbringe Kommissionens krav om suspension for EF-Domstolen som hastesag.
3. Kommissionen meddelte den 8. marts 1989, at den havde besluttet
at indstille sin procedure mod Holland for overtrædelse af
statsstøttereglerne, hvilket indebærer, at Kommissionens forbud mod
iværksættelse af de hollandske regler er ophævet.
Til gengæld har Kommissionen i en såkaldt begrundet udtalelse i henhold
til EØF-traktatens artikel 169 gjort gældende, at de hollandske regler er i
strid med EØF-traktatens artikel 30 om tekniske handelshindringer. Når
det hollandske svar på den begrundede udtalelse foreligger, vil Kommissionen
afgøre, om sagen skal indbringes for EF-Domstolen.
4. I forbindelse med en vurdering af den hollandske og danske ordnings
forhold til EF's regler om handelshindringer gør følgende forhold sig således
gældende:
a. Den hollandske afgiftsnedsættelse for miljøvenlige biler er så stor, at
disse biler ikke bliver dyrere end biler, der overholder de gældende normer.
Ifølge L 135 ydes alene en afgiftsnedsættelse svarende til afgiften af
merprisen for en katalysator.
b. Der produceres i Holland biler, medens dette ikke er tilfældet i
Danmark. Kommissionen kan derfor hævde, at den hollandske ordning støtter den
nationale bilproduktion.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 6 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. (AFGIFTSLEMPELSE FOR SIKKERHEDSPUDER M.V.) Retsinformation · 21. december 1992
- 1988 BTB 28 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SKÆRPEDE NORMER FOR BILERS UDSTØDNING NR B 28 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1992 BTL 305 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. (OMLÆGNING AF BESKATNINGEN AF VAREBILER, BUSSER OG VALUTAUDLEJNINGSBILER, AFGIFTSLEMPELSE FOR MOTORCYKLER M.M.) NR L 305 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 6. august 1993
- 1986 BTL 228 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. (ÆNDRING AF VAREVOGNSBESKATNINGEN) NR L 228 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 706 Retsinformation · 21. maj 1988
- Spørgsmål om afgiftsfri rustbeskyttelse af biler Retsinformation · 9. marts 2019
- 1985 BTL 233 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. (AFGIFTSLEMPELSE FOR BILER MED SÆRLIGT TRAFIKSIKKERHEDSFREMMENDE UDSTYR) NR L 233 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 823 Retsinformation · 21. maj 1988