Spring til indhold

Retsinformation

1988 BTL 135 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. (AFGIFTSLEMPELSE FOR MILJØVENLIGE BILER M.V.) NR L 135 1988-89, 1. SAMLING

1988/1 BTL 135Betænkning over lovforslagFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af disse spørgsmål og skatteministerens besvarelse

heraf er optrykt som bilag til denne betænkning. Endvidere er som

bilag optrykt spørgsmål nr. S 142 til miljøministeren samt dennes

besvarelse heraf dateret den 11. juli 1988.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og skriftlige henvendelser fra:

Auto Bang,

Automobil-Importørernes Sammenslutning,

Danmarks Automobilforhandler Forening og

Nielsen, Frits, København Ø.

Henvendelsen fra Automobil-Importørernes Sammenslutning er optrykt som

bilag til betænkningen tillige med ministerens kommentarer hertil.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse med det af ministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og ønsker at udtale

følgende:

Miljøpolitisk (og EF-(loyalitets)politisk) er det helt forkert at dyrke

USA-modellen, som har helt andre forudsætninger end dem, der gælder i Det

Europæiske Fællesskab, som Danmark hører til.

Bilbeskatningsmæssigt gælder det om at udbygge Danmarks bilpark

væsentligt, og her gør lovforslagets bagatellempelse af registreringsafgiften

(mod større benzinafgift) ringe nytte. Her må i stedet følges en

totrinsløsning:

a) Hurtig førstehjælp i form af en generel 10 pct.s nedsættelse af

satserne i registreringsafgiftsloven og

Læs alt

b) skattelettelsesreform af hele bilskatteområdet inden for et halvt år

efter, at EF-Domstolen i den verserende sag har afsagt den dom, der forventes

til juni 1989.

Fremskridtspartiet kan dog stemme for ministerens ændringsforslag, idet

dette først og fremmest gør ordningen lidt mindre restriktivitetstynget, jf.

ministerens svar på spørgsmål nr. 1, der sammen med ministerens kommentarer

til henvendelsen fra Automobil-Importørernes Sammenslutning er optrykt som

bilag til betænkningen.

Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet kan dog stemme for ministerens ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I det under nr. 1 foreslåede § 3, stk. 6, udgår »og

for hvilke der foreligger en anmeldt pris efter § 9, stk. 1,».

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget medfører, at afgiftsnedsættelsen for miljøvenlige biler

ikke betinges af, at der er anmeldt en standardpris for den pågældende

bilmodel.

Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg

(V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente

Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia

Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Stavad (S) fmd.

Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse

heraf

Spørgsmål 1:

Hvis det lovteknisk ikke er tilstrækkeligt til imødekommelse af de to

sidste afsnit i skrivelsen af 11. januar 1989 fra Automobil-Importørernes

Sammenslutning, at lovforslaget alene ændres på det ene punkt, at ordene

»og for hvilke der foreligger en anmeldt pris efter § 9, stk. 1«

udgår i § 1, nr. 1, bedes det udtømmende oplyst, hvilke andre ændringsforslag

der tillige skal stilles.

Svar:

Den anførte ændring er tilstrækkelig til at imødekomme ønsket fra

Automobil-Importørernes Sammenslutning om, at det ikke bør være en betingelse

for afgiftslempelsen, at der foreligger en anmeldt pris efter § 9, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Hvornår forventes EF-Domstolens afgørelse af sagen vedrørende den danske

registreringsafgift?

Svar:

Justitsministeriet har oplyst, at da der endnu ikke er fastsat en dato for

sagens mundtlige behandling, forventes dommen først afsagt efter

sommerferien.

Spørgsmål 3:

Hvilke EF-regler findes om katalysatorer, og hvilke er under forberedelse?

Svar:

Jeg kan henholde mig til følgende besvarelse fra Miljøstyrelsen, som

gennem miljøministeren har fået forelagt spørgsmålet:

»EF-reglerne er ligesom USA-reglerne udformet som et sæt

grænseværdier for, hvor meget en bil må udsende af forskellige forurenende

stoffer under en veldefineret testprocedure. Der er således ikke noget krav

om brug af katalysatorer. I praksis har det imidlertid vist sig, at de

amerikanske normer kun kan overholdes ved brug af de såkaldte regulerede

3-vejs-katalysatorer.

I de nye EF-normer opereres med tre forskellige bilkategorier inddelt

efter slagvolumen:

a. Slagvolumen over 2,0 liter.

Denne gruppe udgør under 5 pct. af den danske bilpark.

Selv om de vedtagne normer udtrykt i gram pr. kilometer er noget højere

end de amerikanske normer, er det en almindelig opfattelse, at det vil være

nødvendigt at benytte regulerede 3-vejs-katalysatorer. Normerne kan indføres

nationalt ved første registrering af biler fra 1. oktober 1989

(1990-modeller). Det er vedtaget at indføre reglerne i Danmark fra denne

dato.

b. Slagvolumen mellem 1,4 og 2,0 liter.

Denne gruppe udgør lidt under 50 pct. af den danske bilpark.

De nye EF-normer kan indføres fra 1. oktober 1993 (1994-modeller). Det er

en almindelig opfattelse, at flere teknologier vil komme i anvendelse for at

opfylde disse normer. I praksis vil man formentlig både komme til at se

modeller med regulerede 3-vejs-katalysatorer og med de mere simple oxiderende

katalysatorer (som ikke er virksomme over for kvælstofoxider, NO x. En

væsentlig del af bilerne vil dog formentlig kunne klare normerne uden brug af

katalysatorer.

c. Slagvolumen under 1,4 liter.

Denne gruppe udgør også lidt under 50 pct. af den danske bilpark.

En mindre skærpelse af de nuværende normer kan indføres fra 1. oktober

1991 (1992-modeller). EF-Rådet har besluttet at skærpe kravene fra 1. oktober

1993 (1994-modeller) til samme niveau, som er fastsat for biler med

slagvolumen mellem 1,4 og 2,0 liter. EF-Rådets endelige vedtagelse af denne

skærpelse afventer dog EF-Parlamentets udtalelse. Det er en almindelig

opfattelse, at kun meget få biler i denne katagori vil blive forsynet med

katalysatorer.

Forventet udvikling

Der er ikke på nuværende tidspunkt forslag om yderligere skærpelser af de

vedtagne EF-normer. Det er dog besluttet, at Rådet i 1991 skal overveje

mulighederne for yderligere skærpelser. Hvornår sådanne skærpelser eventuelt

vil kunne træde i kraft, er der ikke taget stilling til, men flere lande har

tilkendegivet, at de nu vedtagne normer skal gælde i mindst 5 år, dvs. for

biler under 2,0 liter er det ikke realistisk at regne med skærpede krav før

1. oktober 1998.«

Spørgsmål 9:

Hvilke oplysninger kan ministeren give vedrørende den seneste udvikling i

Holland vedrørende fuld afgiftslempelse på biler, der overholder

USA-normerne?

Hvad er der i den forbindelse i den seneste tid behandlet og vedtaget i

det hollandske parlament, og hvilke reaktioner har der været herimod fra

EF-Kommissionen?

Svar:

Udenrigsministeriet har oplyst følgende:

I sommeren 1988 fremlagde den hollandske regering et lovforslag om

afgiftslempelser for miljøvenlige biler. Ifølge forslaget skal afgiften for

biler, der overholder USA-normerne for bilers udstødning, nedsættes med 1.700

gylden. Denne nedsættelse indebærer ikke alene en afgiftsmæssig friholdelse

af det miljøvenlige ekstraudstyr (3-vejs-katalysator m.v.), men endvidere en

kompensation for ekstraudstyrets pris, hvilket medfører en ændring af den

hidtil gældende prisstruktur på bilmarkedet. Lovforslaget indeholder

endvidere en afgiftsnedsættelse på 850 gylden for biler, som overholder

foreslåede eller vedtagne - men endnu ikke ikrafttrådte - EF-regler for

biludstødning.

Den hollandske regering underrettede EF-Kommissionen om lovforslaget i

medfør af det såkaldte informationsproceduredirektiv (83/189/EØF), ifølge

hvilket ethvert udkast til teknisk forskrift skal forelægges for

Kommissionen, som derved får mulighed for at vurdere, om de påtænkte regler

udgør en teknisk handelshindring.

Den hollandske regering underrettede endvidere Kommissionen om

lovforslaget i medfør af reglerne om statsstøtte i EØF-traktatens art. 92-93.

Den 12. oktober 1988 meddelte Kommissionen, at den i medfør af

informationsproceduredirektivet havde tilsendt den hollandske regering en

såkaldt udførlig udtalelse, hvori den krævede vedtagelsen af lovforslaget

udsat til midten af januar 1989.

Efter udløbet af denne frist blev lovforslaget den 19. januar vedtaget af

det hollandske parlaments andetkammer.

Den 25. januar 1989 opfordrede Kommissionen de hollandske myndigheder til

at suspendere iværksættelsen af afgiftslempelserne for derved at give

Kommissionen mulighed for at afslutte sine undersøgelser af lovforslaget.

Denne opfordring blev afvist af Holland den 27. januar 1989.

Med skrivelse af 30. januar 1989 til den hollandske regering indledte

Kommissionen proceduren i EØF-traktaten art. 93, stk. 2, 1. afsnit, (om

ulovlig statsstøtte) og gjorde samtidig opmærksom på, at afgiftslempelsen

ikke måtte gennemføres, før Kommissionen havde truffet en endelig afgørelse i

statsstøttesagen.

Den 31. januar 1989 vedtog det hollandske senat lovforslaget.

Miljøministeren udtalte under senatsbehandlingen, at Holland agtede at

indbringe Kommissionens krav om suspension for EF-Domstolen som hastesag.

Spørgsmål 10:

En udførlig vurdering udbedes af den tyske katalysatorundersøgelse, der

omtales og kommenteres i vedhæftede udklip fra Jyllands-Posten den 4. februar

1989 (forsiden, tillægget Bil, Båd og Camping samt leder), 5. februar og 6.

februar 1989 samt B.T. den 6. februar 1989.

Svar:

Jeg kan henholde mig til følgende besvarelse fra Miljøstyrelsen, som

gennem miljøministeren har fået forelagt spørgsmålet.

»Formålet med den tyske katalysatorundersøgelse var at belyse,

hvorledes koldt klima påvirker udsendelsen af forurenende stoffer fra

katalysatorbiler, og specielt at få vurderet, om installation af et elektrisk

forvarmningssystem, således som det er sket på en ny Saab 9000, havde nogen

gavnlig effekt. Problemstillingen er relevant under nordiske himmelstrøg,

idet den officielle test af bilforurening udføres ved 200 (uanset om det er

USA-metoden eller EF-metoden).

Der blev foretaget sammenlignende målinger efter den amerikanske

testprocedure ved 200 og ved 00. Der måltes på een bil med reguleret

3-vejs-katalysator (Mercedes 260), een bil med lean-burn-motor og oxiderende

katalysator (Toyota) og på 3 biler konstrueret til at opfylde de fremtidige

EF-normer (uden katalysatorer). Herudover blev der foretaget målinger på den

nævnte Saab 9000 med forvarmningssystem.

Vedrørende udslippet af kulilte (CO) og kulbrinter (HC) i opvarmningsfasen

viste undersøgelsen, at de 3 EF-biler uden katalysator havde et udslip på

mellem 60 og 90 pct. af Mercedes-bilen. Omvendt betyder dette, at

katalysator-bilen i opvarmningsfasen havde et udslip, der var ca. 11/2 gang

større end EF-bilerne. Jyllands-Posten har her fejlagtigt oplyst, at de

skulle forurene 5 gange mere. Taget over testen som helhed gav

3-vejs-katalysatoren endog væsentlig bedre resultater end EF-bilerne.

Toyotaen med lean-burn-motor og oxiderende katalysator havde det laveste

udslip af CO og HC såvel i opvarmningsfasen som i testen som helhed. Næsten

samme lave udslip kunne dog også opnås ved at forvarme katalysatorsystemet.

Såfremt man nærlæser de talværdier, Jyllands-Posten har underbygget

artiklen med, og som er opstillet i søjler i avisens biltillæg, er det svært

at se, hvorledes man er nået frem til de anførte konklusioner. Søjlerne viser

klart, at biler med katalysatorer giver lavest forurening.

Auto-Bild konkluderer i øvrigt også, at 3-vejs-katalysatorer helt generelt

er den bedste teknologi til at nedbringe forureningen. Men denne konklusion

forbigår Jyllands-Posten i tavshed.

Når der lægges megen vægt på NOx-udslippet, hænger det bl.a. sammen med,

at dette stof gennem de senere år er blevet identificeret som et af de mest

skadelige stoffer i biludstødningen. Danmark har for et par måneder siden

underskrevet en FN-deklaration, hvorefter man forpligter sig til at reducere

det nationale NOx-udslip med 30 pct. inden 1998.

Jyllands-Posten kalder luftarten kulilte for »dødsensfarlig«.

Afdelingen for Miljømedicin ved Odense Universitet udsendte i 1988 en rapport

om biludstødning og sundhedseffekter, hvori man konkluderer, at

kulilteudslippet fra biler må anses for en faktor af mindre betydning.

Det fremgår således, at undersøgelsens resultater er baseret på ganske få

målinger på biler af forskellige mærker og størrelser og derfor ikke kan

betragtes som tilstrækkelig til at drage vidtgående konklusioner vedrørende

forskellige motorer og katalysatorsystemer, således som Jyllands-Posten gør.

I undersøgelsen måltes udledningen af 3 stoffer, der er omfattet af

lovgivningen, dvs. kulilte (CO), kulbrinter (HC) og kvælstofoxider (NOx).

Prøver blev udtaget dels umiddelbart efter opvarmningsfasen (8 minutter -

ikke 10-15 minutter som anført i Jyllands-Posten), dels efter hele testen.

I den følgende tabel er vist resultatet i opvarmningsfasen ved

gennemførelsen af testen ved 00, idet udslippet fra Mercedesbilen med

3-vejs-katalysator er sat til 1. I parentes er angivet resultatet efter hele

testen.

---------------------------------------------------------------------

Mercedes 260 Toyota Carina 3 EF-biler uden Saab 9000 med

med 3-vejs- Lean-burn-motor katalysator 3-vejs-kat.

katalysator med oxiderende og opvarmning

katalysator

---------------------------------------------------------------------

CO 1 0,2 0,6-0,9 0,3

(1) (0,3) (1,3-2,5) (0,6)

HC 1 0,3 0,8-0,9 0,5

(1) (0,5) (1,3-2,1) (0,6)

NOx 1 15 8-11 2,4

(1) (13) (7-10) (1,2)

---------------------------------------------------------------------

Det fremgår klart, at anvendelsen af regulerede 3-vejs-katalysatorer er

eneste mulighed for at få reduceret udslippet af kvælstofoxider (NOx). Biler

uden katalysatorer giver 7-11 gange større udslip end biler med

3-vejs-katalysatorer. Selv den meget opreklamerede lean-burn-motor giver 15

gange større NOx-udslip. Og disse resultater gælder altså ved lave

temperaturer og også i opvarmningsfasen.

Jyllands-Posten anfører, at undersøgelsen tyder på, at katalysatorerne i

koldt klima er uvirksomme de første 10-15 minutter.

Dette er ikke i overensstemmelse med andre kendte undersøgelser. På

Teknologisk Institut i Tåstrup har man således fundet, at katalysatorerne ved

omkring 50 er virksomme efter et par minutter, og i Oslo har man ved kørsel

ved minus 150 fundet, at katalysatorerne er virksomme efter ca. 3 minutter.'

Spørgsmål 12;

Ad besvarelsen af spm. 8, bilag 32

Tabellen i besvarelsen bedes opstillet således, at det på baggrund af de

vesttyske og hollandske tal oplyses, hvad merprisen i danske kr. er inkl.

alle danske afgifter under forudsætning af gældende registreringsafgift og

under forudsætning af vedtagelse af L 135.

Svar:

Den ønskede omregning af tabellen (bilag 32) vedlægges.

Omregningen vedrører alene dansk moms og registreringsafgift samt

afgiftslettelse efter L 135. Der er således ikke taget højde for forskelle i

avancestruktur m.v., der kan påvirke de prisforskelle, der bliver på det

danske marked, hvis L 135 bliver vedtaget.

Merpris i forhold til nærmeste model u. katalysator i Vesttyskland pålagt

dansk registreringsafgift, moms og afgiftslettelse som L 135

---------------------------------------------------------------------

Katalysatorbil Merpris Moms og Merpris Merpris med

Fabrikat/model reg.afg. i alt afgiftslettelse

af merpris som L 135

---------------------------------------------------------------------

Alfa 33 ie 1.7 -3.376 - 8.156 -11.532 -22.532

Alfa 75 ts 2.0 2.703 6.530 9.233 - 1.767

Audi 80 1.8 l 1.013 2.447 3.460 - 7.540

Audi 100 2.0 5.128 12.389 17.517 6.517

BMW 318 i 1.8 l

4 dørs 3.207 7.748 10.955 - 45

Citroen AX 11 TRE,

3 dørs 6.464 15.617 22.081 11.081

Citroen BX 19TRS 6.383 15.421 21.804 10.804

Fiat UNO 45, Si.e.,

5 dørs 8.104 19.579 27.683 16.683

Fiat Tipo

1400 i.e. 5.209 12.585 17.794 6.794

Ford Fiesta 1.1 E.,

3 dørs 5.182 12.520 17.702 6.702

Ford Escort 1.4 B

5 dørs 2.329 5.627 7.956 - 3.044

Honda Accord

EXi 2.0 6.414 15.496 21.910 10.910

Jaguar Xj6 3.6 8.443 20.398 28.841 17.841

Lada Samara 1.3 GL 1.332 3.218 4.550 4.550 (* 1)

Lancia Y 10 LXie 3.037 7.337 10.374 - 626

Mazda 323 GLX 1.5

3 dørs 6.064 14.651 20.715 9.715

Mazda 626 GLX 2.0

5 dørs 4.558 11.012 15.570 4.570

Mercedes 190 E 2.0 3.619 8.744 12.363 1.363

Mitsubishi Lancer

1500 GLX 6.044 14.602 20.646 9.646

Opel Corsa 1.3 GL 3.376 8.156 11.532 532

Opel Vectra 1.6 GL 0 0 0 -11.000

Peugeot 205 1.6

3 dørs 1.451 3.506 4.957 - 6.043

Renault 5 GTL 1.4,

3 dørs 4.428 10.698 15.126 4.126

Saab 900 i, 2 dørs 3.376 8.156 11.532 532

SEAT Ibiza 1.5 dl

3 dørs 5.151 12.445 17.596 6.596

Subaru 1800 4WD

4 dørs 3.384 8.176 11.560 560

Toyota Corolla,

1.3 DX, 3 dørs 1.790 4.325 6.115 6115 (* 1)

Volvo 360 GLT 0 0 0 -11.000

Volvo 240 GL,

st. c, 2.3 3.550 8.577 12.127 1.127

VW Golf CL 1.6

4 dørs 4.374 10.568 14.942 3.942

VW Passat GL 1.8,

5 dørs 5.063 12.232 17.295 6.295

---------------------------------------------------------------------

(* 1) ikke reguleret (dvs. opfylder ikke USA-normerne)

Merpris i forhold til nærmeste model u. katalysator i Holland pålagt dansk

registreringsafgift, moms og afgiftslettelse som L 135

---------------------------------------------------------------------

Katalysatorbil Merpris Moms og Merpris Merpris med

Fabrikat/model reg.afg. i alt afgiftslettelse

af merpris som L 135

---------------------------------------------------------------------

Alfa 33 ie 1.7 - 592 - 1.430 -2.022 -13.022

Alfa 75 ts 2.0 2.926 7.069 9.995 - 1.005

Fiat UNO 45, Si.e.,

5 dørs 2.926 7.069 9.995 - 1.005

Fiat Tipo

1400 i.e. 2.926 7.069 9.995 - 1.005

Ford Fiesta 1.1 E.,

3 dørs 5.278 12.752 18.030 7.030

Ford Escort 1.6

5 dørs 2.926 7.069 9.995 - 1.005

Opel Vectra 1.6 GL 2.926 7.069 9.995 - 1.005

Renault 5GTL 1.4,

3 dørs 507 1.225 1.732 - 9.268

---------------------------------------------------------------------

Bilag 2

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 142 stillet af

folketingsmedlem Steen Gade (SF)

Spørgsmål:

Vil ministeren straks meddele bilbranchen, at regeringen agter at

gennemføre lovgivning, der kræver opfyldelse af amerikanske normer for

rensning af bilernes udstødning for alle biler, der sælges efter den 1.

oktober 1989?

Svar:

Først vil jeg gerne slå fast, at jeg tillægger det stor betydning, at vi

de kommende år får igangsat tiltag, som kan bidrage til en væsentlig

reduktion af udslippet af kvælstofoxider (NOx-er).

I en sådan proces vil der være en naturlig sammenhæng mellem de to store

indsatsområder for NOx-reduktion, nemlig bilerne og kraftværkerne.

Med hensyn til NOx-forureningen fra biler er det min hensigt at faseopdele

indsatsen.

I den første fase er det tanken via en afgiftsnedsættelse at gøre

det attraktivt at anskaffe biler, som opfylder de miljøvenlige amerikanske

udstødningsnormer.

I den seneste folketingssamling viste en foreløbig drøftelse af

afgiftsnedsættelsesspørgsmålet, at der er en altovervejende positiv holdning

til en sådan tanke. Jeg håber derfor, at spørgsmålet hurtigt vil kunne

afklares i løbet af efteråret, så vi fra 1989 kan introducere en nedsættelse

af registreringsafgiften for biler, som opfylder de amerikanske normer. Jeg

forestiller mig afgiften udformet på en sådan måde, at en miljøvenlig bil i

gennemsnit ikke bliver dyrere i anskaffelse end en tilsvarende, som ikke

opfylder US-normerne.

Endvidere vil eventuelle prisforskelle med hensyn til installation af

katalysatorer i store henholdsvis små biler bliver søgt udjævnet ved

udformningen af afgiftsnedsættelsen.

Jeg kan oplyse, at man i Holland planlægger en lignende sænkning af

bilafgiften næste år for biler, der overholder de amerikanske normer.

Som anden fase i indsatsen mod bilforureningen vil jeg med virkning

fra 1. oktober 1990 indføre de amerikanske normer. I forhold til den

oprindelige plan er der tale om en udskydelse på 1 år.

I denne sag er der imidlertid en betydelig sammenhæng mellem

afgiftsspørgsmålet og introduktionen af nye normer. Jeg har derfor af hensyn

til bilbranchen - som normalt gives et varsel på 18 måneder - fundet det

rimeligst i en sag af den karakter at fastholde de sædvanlige varsler.

Som jeg nævnte indledningsvis, er der tæt sammenhæng mellem indsatsen mod

NOx-forureningen fra biler og kraftværker. Jeg vil derfor til efteråret i

forbindelse med det kommende lovforslag om afgiftslempelse for miljøvenlige

biler og et lovforslag om begrænsning af SO2 og NOx fra kraftværker give

Folketinget en kort redegørelse for den samlede indsats mod NOx-forureningen

som opfølgning af lufthandlingsplanen fra april.

Bilag 3

Henvendelse fra Automobil-Importørernes Sammenslutning og

skatteministerens kommentarer hertil

Vedrørende lovforslag nr. L 135 (afgiftslempelse for miljøvenlige biler

m.v.) Med lovforslaget tilstræber regeringen angiveligt at fremme salget af

miljøvenlige biler (biler med katalysatorer). Det siges i bemærkningerne til

forslaget, at »salget af biler med katalysatorer uden afgiftslempelsen

må antages at ville være meget begrænset«.

Vi tillader os at meddele Udvalget, at også efter gennemførelse af en

afgiftslempelse som den foreslåede, 11.000 kr. for personbiler, må salget af

biler med katalysator antages at ville være meget begrænset, idet

foreliggende oplysninger viser, at forskellen mellem prisen for en bil med

katalysator og prisen for den nærmest tilsvarende model uden katalysator i

praktisk taget alle tilfælde er betydeligt højere end 11.000 kr. Nogle

eksempler er anført i medfølgende oversigt.

Vi erindrer om, at et lovforslag med samme indhold som det foreliggende

var genstand for 1. behandling i Folketinget den 11. december 1987, og det

blev da konstateret, at »det er nødvendigt dels at fritage købere for

betaling af katalysatorer, dels at fritage disse for

registreringsafgift«, samt at »en bil med katalysator og en bil

uden må koste forbrugeren det samme«, og det blev anført, at »den

foreslåede afgiftsnedsættelse for miljøvenlige biler er af en sådan

størrelsesorden, at det bliver mindre attraktivt at køre miljøvenligt end

ikke at gøre det«. (Sp. 3819 og 3821).

Hvis loven skal opfylde det angivne formål, må forslaget ændres, således

at det imødekommer de synspunkter, som også miljøministeren har givet udtryk

for i et svar (13. juli 1988) gengivet i Folketingets forhandlinger sp. 1270:

Registreringsafgiften bør udformes på en sådan måde, at en miljøvenlig bil

i gennemsnit ikke bliver dyrere i anskaffelse end en tilsvarende, som ikke

opfylder de miljøvenlige udstødningsnormer.

Efter lovforslaget skal det være en betingelse for afgiftslempelsen, at

der foreligger en anmeldt pris efter registreringsafgiftslovens § 9, stk. 1.

Vi anmoder indtrængende om, at denne betingelse udelades, idet den er

urimelig og klart uhensigtsmæssig, lovens formål taget i betragtning. Det vil

efter Justitsministeriets forskrifter om særlig mærkning af katalysatorbiler

umiddelbart kunne konstateres, om den bil, der skal registreres, har

katalysator eller ej. Og vi henleder opmærksomheden på, at der af biler, som

registreres uden forud anmeldt pris, opkræves en ekstra registreringsafgift,

som for nylig er forhøjet fra 300 kr. til 1.000 kr.

Automobil-Importørernes Sammenslutning

Oplysninger om fordyrelsen af katalysatorbiler i forhold til andre biler

---------------------------------------------------------------------

Personbil uden katalysator

---------------------------------------------------------------------

Modelbetegnelse C.vol. Pris

cm3 kr.

---------------------------------------------------------------------

Alfa Romeo 33 TI 1500 154.020

Alfa Romeo 33 QV 1700 191.153

Alfa Romeo 75 TS 2000 255.909

Mazda 323 1,5 LX 5-g 1500 126.469

Mazda 626 1,8 LX 5-d/5-g 1800 165.988

Honda 3-d Civic 1,4 GL 1396 151.985

Honda 3-d Civic 1,61 1590 219.781

Honda 4-d Accord 2,0 EX 1955 229.955

Honda 2-d Prelude 2,01-16 1958 374.962

Opel Kadett LS 3d 1297 120.502

Opel Vectra GL 4d 1598 161.668

Opel Omega LS 1796 222.719

Rover 827 Sedan 2675 545.915

Dajhatsu Charade CS5 1295 119.998

Subaru Sedan GL 1781 149.998

VW Polo Fox 3-D 1300 106.975

VW Jetta CL 4-D 1300 154.184

VW Golf 3-D 1300 130.997

Audi 80/828 4-D 4+4 1800 229.722

Audi 100/827 4-D 5 S 2000 282.516

Toyota Corolla 1300 XL H/B 123.994

Toyota Corolla 1600 XL Classic 144.991

Toyota Carina 1600 XL Liftback 162.995

Toyota Camry 2000 CLi Sedan 317.991

Volvo 440 GL 1721 187.666

Volvo 440 GLT 1721 222.649

Volvo 240 GL 2316 244.167

Volvo 240 GLE 2316 257.375

Volvo 740 GL 2316 336.757

Volvo 740 GLE 2316 390.565

Mercedes-Benz 190 1997 354.644

Mercedes-Benz 190 E 1997 390.628

Mercedes-Benz 200 1997 445.844

Mercedes-Benz 260 SE 2599 744.397

Mercedes-Benz 420 SE 4196 989.175

---------------------------------------------------------------------

Nærmest tilsvarende model med katalysator

---------------------------------------------------------------------

Modelbetegnelse C.vol. Pris Prisforskel

cm3 kr. kr.

---------------------------------------------------------------------

Alfa Romeo 33 SK 1500 169.020 15.000

Romeo 33 1.7 K 1700 207.153 16.000

Alfa Romeo 75 TS-S 2000 276.909 21.000

Mazda 323 1,61 LX 5-g 1600 152.404 25.935

Mazda 626 2,01 LX 5-g 2000 201.354 35.366

Honda Civic 1,5 GL 1493 174.984 22.999

Honda Civic 1,61 1590 242.873 23.002

Honda Accord 2,0 EX 1955 252.957 23.002

Honda Prelude 2,01-16 1958 397.964 23.002

Opel Kadett LS 3d 1297 139.964 19.462

Opel Vectra GL 4d 1598 181.111 19.443

Opel Omega LS 1998 243.497 20.778

Rover 827 Sedan 2675 571.915 26.000

Daihatsu Charade CS5 1295 150.000 30.002

Subaru Sedan GL 1781 176.000 26.002

VW Polo Fox 3-D 1300 131.352 24.377

VW Jetta CL 4-D 1300 177.911 23.727

VW Golf 3-D 1300 156.855 25.858

Audi 80/828 4-D 4+4 1800 256.387 26.665

Audi 100/827 4-D 5 S 2000 309.671 27.155

Toyota Corolla 1300 XL H/B 145.364 21.370

Toyota Corolla 1600 XL Classic 172.541 27.550

Toyota Carina 1600 XL Liftback 188.295 25.300

Toyota Camry 2000 GLi Sedan 346.391 28.400

Volvo 440 GL 1721 211.651 23.985

Volvo 440 GLT 1721 234.588 11.939

Volvo 240 GL 2316 263.414 19.247

Volvo 240 GLE 2316 271.489 14.114

Volvo 740 GL 2316 356.128 19.371

Volvo 740 GLE 2316 404.671 14.106

Marcedes-Benz 190 1997 383.812 28.168

Mercedes-Benz 190 E 1997 415.814 25.186

Mercedes-Benz 200 1997 474.012 28.168

Mercedes-Benz 260 SE 2599 772.565 28.168

Mercedes-Benz 420 SE 4196 1.022.094 32.919

---------------------------------------------------------------------

Automobil-Importørernes Sammenslutning udtrykker beklagelse over, at

lovforslaget er udformet således, at en miljøvenlig bil i gennemsnit bliver

dyrere end en tilsvarende bil, der ikke opfylder de ønskede normer.

Sammenslutningen vedlægger en liste over bilmodeller og priser henholdsvis

med og uden katalysator.

Efter forslaget er det en betingelse for afgiftslempelsen, at der

foreligger en anmeldt pris efter lovens § 9, stk. 1. Sammenslutningen anmoder

om, at denne betingelse udgår.

Hertil bemærkes:

1. Den foreslåede afgiftslempelse svarer til afgiften af den

gennemsnitlige merpris for en bil med reguleret katalysator på ca. 5.000 kr.

plus moms. Prisen er baseret på oplysninger fra Sammenslutningen af

Bilfabrikanter i EF, hvorefter biler under 1,4 liter gennemsnitlig vil stige

13 pct., svarende til ca. 5.000 kr., i forhold til biler med karburatorer,

der opfylder de gældende krav til bilers udstødning. Sammenslutningen af

bilfabrikanter i Japan har oplyst, at man forventer prisstigninger på mellem

4.000 kr. og 7.000 kr. For biler over 1,4 liter vil den procentvise

prisstigning være mindre, men gennemsnitlig udgøre den samme i kroner.

Når lempelsen alene gives for afgiften af merprisen og ikke selve

merprisen, skyldes det dels et ønske om, at lovforslaget holdes

provenuneutralt, dels at undgå, at forslaget får karakter af statsstøtte.

Eksempelvis overvejes det for tiden i Holland at indføre en

afgiftslempelse for biler, der lever op til USA-normerne, således at prisen

for disse bliver den samme som for biler, der ikke overholder normerne.

Disse planer har EF-Kommissionen i oktober 1988 krævet suspenderet under

henvisning til, at der er tale om en teknisk handelshindring. Det må

imidlertid forventes, at EF-Kommissionen i sidste instans vil vælge at anse

en sådan ordning for at være ulovlig statsstøtte.

For så vidt angår den vedlagte liste bemærkes for det første, at

prisstigninger ud over de godt 17.000 kr. (5.000 kr. + moms og

registreringsafgift), som har været udgangspunkt for lovforslaget, typisk kan

forklares med andre forbedringer, f.eks. større motorer. USA-normerne kan i

øvrigt ikke realiseres uden elektronisk benzinindsprøjtning; en sammenligning

med nærmeste indsprøjtningsmodel ville formentlig give betydelig lavere

prisstigninger. For det andet indeholder listen kun et begrænset udsnit af

bilmodeller. F.eks. mangler populære modeller som Citroen BX, hvor den

anslåede merpris ifølge FDM udgør 12.000-16.000 kr., SAAB 900 i, Seat Ibiza

og YUGO 45 A, hvor merprisen ifølge importøren udgør 14.000-17.000 kr.

2. Betingelsen om, at der skal være anmeldt en standardpris, var også

indeholdt i L 107 om afgiftslempelse for miljøvenlige biler, der bortfaldt

med udskrivelsen af folketingsvalget i april 1988. Baggrunden herfor var, at

man gerne ville tilskynde importørerne til at fastsætte en pris på

landsbasis, og at det ved markedsføringen af miljøvenlige biler ville være en

fordel, at forbrugerne kendte prisen.

Betingelsen blev bibeholdt i L 135 for at bevare fordelene ved

standardprissystemet. Samtidig ville toldvæsenet sikre, at afgiften af de

enkelte miljøvenlige biler, der ikke kan anmeldes standardpris på, blev

nedsat, når det dokumenteredes, at bilerne opfylder de nødvendige krav.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til

fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde. Udvalget har stillet et

spørgsmål til skatteministeren og miljøministeren, som disse har besvaret i

samråd. Et notat om skatteministerens besvarelse af samrådsspørgsmålet er

optrykt som et bilag til denne tillægsbetænkning.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse og oplyser, at der efter nærværende

tillægsbetænknings afgivelse stadig er en række ministerspørgsmål, som der

forventes svar på inden lovforslagets 3. behandling den 28. marts 1989.

Svarene vil sandsynligvis påvirke mindretallets nærmere argumentation og

muligvis endog mindretallets stillingtagen.

Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse.

Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg

(V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente

Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia

Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Stavad (S) fmd.

Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)

Bilag

Notat om skatteministerens besvarelse af samrådsspørgsmål A den 15. marts

1989

Notat

vedrørende

L 135 og den hollandske ordnings forhold

til EF-retten 1. Regeringen har forud for fremsættelsen af lovforslag L

135 nøje vurderet den foreslåede afgitsnedsættelses forhold til EF-retten.

Det er på denne baggrund regeringens opfattelse, at L 135 hverken er i strid

med EØF-traktatens regler om tekniske handelshindringer eller om statsstøtte.

2. I sommeren 1988 fremlagde den hollandske regering et lovforslag om

afgiftslempelser for miljøvenlige biler. Ifølge forslaget skal afgiften for

biler, der overholder USA-normerne for bilers udstødning, nedsættes med 1.700

gylden. Denne nedsættelse indebærer ikke alene en afgiftsmæssig friholdelse

af det miljøvenlige ekstraudstyr (3-vejs katalysator m.v.), men endvidere en

kompensation for ekstraudstyrets pris, hvilket medfører en ændring af den

hidtil gældende prisstruktur på bilmarkedet. Lovforslaget indeholder

endvidere en afgiftsnedsættelse på 850 gylden for biler, som overholder

foreslåede eller vedtagne - men endnu ikke ikrafttrådte - EF-regler for

biludstødning.

Den hollandske regering underrettede EF-Kommissionen om lovforslaget i

medfør af det såkaldte informationsproceduredirektiv (83/189/EØF), ifølge

hvilket ethvert udkast til teknisk forskrift skal forelægges for

Kommissionen, som derved får mulighed for at vurdere, om de påtænkte regler

udgør en teknisk handelshindring.

Den hollandske regering underrettede endvidere Kommisionen om lovforslaget

i medfør af reglerne om statsstøtte i EØF-traktatens artikler 92-93.

Den 12. oktober 1988 meddelte Kommissionen, at den i medfør af

informationsproceduredirektivet havde tilsendt den hollandske regering en

såkaldt udførlig udtalelse, hvori den krævede vedtagelsen af lovforslaget

udsat til midten af januar 1989.

Efter udløbet af denne frist blev lovforslaget den 19. januar vedtaget af

det hollandske parlaments andetkammer.

Den 25. januar 1989 opfordrede Kommissionen de hollandske myndigheder til

at suspendere iværksættelsen af afgiftslempelserne for derved at give

Kommissionen mulighed for at afslutte sine undersøgelser af lovforslaget.

Denne opfordring blev afvist af Holland den 27. januar 1989.

Med skrivelse af 30. januar 1989 til den hollandske regering indledte

Kommissionen proceduren i EØF-traktaten artikel 93, stk. 2, 1. afsnit (om

ulovlig statsstøtte) og gjorde samtidig opmærksom på, at afgiftslempelsen

ikke måtte gennemføres, før Kommissionen havde truffet en endelig afgørelse i

statsstøttesagen.

Den 31. januar 1989 vedtog det hollandske senat lovforslaget.

Miljøministeren udtalte under senatsbehandlingen, at Holland agtede at

indbringe Kommissionens krav om suspension for EF-Domstolen som hastesag.

3. Kommissionen meddelte den 8. marts 1989, at den havde besluttet

at indstille sin procedure mod Holland for overtrædelse af

statsstøttereglerne, hvilket indebærer, at Kommissionens forbud mod

iværksættelse af de hollandske regler er ophævet.

Til gengæld har Kommissionen i en såkaldt begrundet udtalelse i henhold

til EØF-traktatens artikel 169 gjort gældende, at de hollandske regler er i

strid med EØF-traktatens artikel 30 om tekniske handelshindringer. Når

det hollandske svar på den begrundede udtalelse foreligger, vil Kommissionen

afgøre, om sagen skal indbringes for EF-Domstolen.

4. I forbindelse med en vurdering af den hollandske og danske ordnings

forhold til EF's regler om handelshindringer gør følgende forhold sig således

gældende:

a. Den hollandske afgiftsnedsættelse for miljøvenlige biler er så stor, at

disse biler ikke bliver dyrere end biler, der overholder de gældende normer.

Ifølge L 135 ydes alene en afgiftsnedsættelse svarende til afgiften af

merprisen for en katalysator.

b. Der produceres i Holland biler, medens dette ikke er tilfældet i

Danmark. Kommissionen kan derfor hævde, at den hollandske ordning støtter den

nationale bilproduktion.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter