Varevogn, forhåndsgodkendelse af ombygning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Varevogn, forhåndsgodkendelse af
ombygning
forventningsprincip
Reference:
RGAL § 5
Et autocenter klagede til Landsskatteretten over told- og skatteregionens
afgørelse af 23. oktober 1998, hvorved regionen havde fundet, at en
Lincoln Town Car limousine efter ombygning ikke kunne anses som værende
utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport og dermed ikke omfattet
af § 5 i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.
Det var oplyst, at det klagende selskab ved brev af 18. februar 1998
rettede henvendelse til told- og skatteregionen med en anmodning om optagelse
af Lincoln Town Car på varevognslisten, idet det blev oplyst, at bilen
skulle ombygges fra Sedan udgave til Pick-up, således at bagerste lad
skulle udgøre 120 cm i længden, hvoraf de 10 cm var under et
udhæng fra taget. Videre var der et indvendigt varerum, hvor
længden fra gitter til adskillelsen til ladet udgjorde 90 cm. Den
totale længde på det kombinerede åbne og lukkede varerum
udgjorde 160 cm. Længden fra underkant af forrude til adskillelsen af
varerum udgjorde 160 cm. Alt udstyr af personvognslignende karakter,
såsom vinduesoprul, dørhåndtag, askebægre m.m.,
skulle fjernes fra varerummet.
Det var videre oplyst, at regionen ved brev af 20. marts 1998 forelagde
sagen for Told- og Skattestyrelsen, idet det i brevet bl.a. blev
anført, at regionen mente, at det ansøgte ikke kunne bevilges,
idet man var af den opfattelse, at Lincolnmodellen bibeholdt sin delvise
limousineagtige karrosseriudformning, og at vognen som helhed ikke utvivlsomt
var konstrueret til godstransport.
Ved brev af 3. april 1998 anmodede Told- og skattestyrelsen regionen om at
foretage en 1. instans afgørelse, idet det yderligere blev udtalt, at
Læs alt
der efter styrelsens opfattelse ikke var tale om en ombygning af en
sportsvogn, som ifølge en nylig afgørelse fra Motornævnet
ikke kunne godkendes som varebil, og der blev henvist til Motornævnets
afgørelse fra januar 1996 vedrørende ombygning af Mercedes-Benz
biler 550 SE til pick-up, idet styrelsen var af den opfattelse, at den
ombyggede Lincoln kunne sidestilles hermed.
Ved brev af 17. april 1998 meddelte told- og skatteregionen selskabet
følgende:
"Selskabet har ønsket en forhåndsgodkendelse af en fabriksny
Lincoln Town Car limousine, som selskabet ønsker at ombygge til
kombineret åben- og lukket varevogn.
I denne anledning skal regionen meddele, at såfremt
køretøjet ombygges som beskrevet i selskabets skrivelse af 18.
februar 1998 og i øvrigt opfylder de gældende krav for
indretning af last- og varebiler, vil vi kunne godkende
køretøjet. Endvidere er det en forudsætning, at det
ombyggede køretøj kan godkendes af
Færdselsstyrelsen."
Selskabet hjemtog herefter et antal biler af det omhandlede mærke,
der blev ombygget i overensstemmelse med det i brevet af 18. februar 1998
anførte.
I forbindelse med Færdselsstyrelsens behandling af selskabets
ansøgning om godkendelse af de omhandlede biler som varevogne rettede
Færdselsstyrelsen henvendelse til Told- og Skattestyrelsen bl.a. ved
brev af 15. oktober 1998, hvorved medsendtes billeder af
køretøjet, idet Færdselsstyrelsen anmodede om Told &
Skats syn på den ombyggede bil, d.v.s. hvilke overvejelser, der
lå til grund for holdningen til køretøjet, idet man
udtrykte betænkelighed ved, at en personbil på denne måde
kunne ændres til en varebil, uden at køretøjet skiftede
udseende nævneværdigt.
Told- og skatteregionen meddelte herefter ved brev af 23. oktober 1998
selskabet, at forhåndsgodkendelsen blev trukket tilbage.
Ved brev af 11. december 1998 meddelte Færdselsstyrelsen selskabet
afslag på ansøgningen om godkendelse, idet de af selskabet
indsendte fabrikanterklæringer var falske. Det bemærkedes, at der
ikke dermed var taget stilling til, om bilen ville kunne klassificeres som
varebil i henhold til færdselslovgivningen. Der var
efterfølgende indsendt fornyet ansøgning om godkendelse til
Færdselsstyrelsen, som endnu ikke havde truffet afgørelse.
Told- og skatteregionen havde fundet, at køretøjets
indretning opfyldte de formelle krav, der blev stillet i forbindelse med
godkendelse af køretøjet i registreringsafgiftsmæssig
henseende. Køretøjet var dog ikke utvivlsomt konstrueret til
godstransport, hvilket også fremgik af, at køretøjet ikke
fremtrådte med nogen større ændring af udseende efter
ombygning fra personbil til varebil. Køretøjet havde fortsat
præg af at være et limousinekøretøj, og det kunne
derfor ikke anses for omfattet af reglerne i § 5 i lov om registreringsafgift
af motorkøretøjer m.v. (RGAL). Regionen havde videre
anført, at brevet af 17. april 1998 ikke udgjorde en afgørelse,
som selskabet kunne støtte ret på, idet der var henvist til,
dels at godkendelsen var betinget af, at køretøjet opfyldte de
gældende krav for indretning af last- og varebiler, dels at
godkendelsen var betinget af Færdselsstyrelsens godkendelse.
Selskabets advokat havde nedlagt påstand om ændring af told-
og skatteregionens afgørelse, idet han principalt havde gjort
gældende, at køretøjet efter ombygningen måtte
anses for omfattet af RGAL § 5. Subsidiært havde han gjort
gældende, at selskabet kunne støtte ret på told- og
skatteregionens forhåndsgodkendelse af 17. april 1998 for så vidt
angik biler, hvorom selskabet havde indgået bindende leveringsaftale
med leverandøren i perioden fra den 17. april 1998 til den 23. oktober
1998. Han havde herved bl.a. anført, at selskabet var en virksomhed,
der gennemførte import af biler fra USA, Canada og Mexico og forestod
videresalg af samme, såvel i Danmark som i øvrige lande i EU.
Virksomheden importerede indtil udgangen af 1997 blandt andet en bil af
mærket Chevrolet El Camaro, der af virksomheden blev ombygget til
varebil og videresolgt som sådan. Ombygningen af bilen fulgte
dagældende regler, idet bilen af Told & Skat var godkendt som
varevogn og optaget på varevognsfortegnelsen. Da Motornævnet
ultimo 1997 traf afgørelse om, "at bilen/biltypen efter en
helhedsvurdering ikke opfylder kravet om utvivlsomt at være konstrueret
til godstransport" ophørte virksomheden sin import af denne bilmodel.
Advokaten havde henvist til Told- og Skattestyrelsens skrivelse af 18.
december 1997, hvorefter "ombyggede sportsvogne og sportsvognslignende
køretøjer ikke længere kan afgiftsberigtiges som
varevogne efter lovens § 5, heller ikke selv om de formelt opfylder
betingelserne herfor." Som en konsekvens af praksisændringen, men uden
stillingtagen til lovligheden af denne, rettede selskabet i februar
måned 1998 henvendelse til told og skatteregionen med anmodning om en
forhåndsgodkendelse af en ombygning til kombineret åben og lukket
varevogn af en Lincoln Town Car. Selskabets anmodning var begrundet i et
ønske om, at virksomhedens fremtidige virke ikke efterfølgende
kunne kritiseres eller medføre nye praksisændringer, når
hensås til de betydelige omkostninger, som virksomheden var blevet
påført af førnævnte praksisændring i relation
til en virksomhedsdrift, der hidtil havde fremstået som lovlig.
Anmodningen havde samtidig baggrund i praksisændringen, der netop var
formuleret således, at alene ombyggede sportsvogne og
sportsvognslignende køretøjer ikke længere kunne
afgiftsberigtiges som varevogne uanset, at lovgivningens formelle betingelser
herfor var opfyldt i relation til selskabets kendskab til, at
praksisændringen ikke havde medført ændringer i
godkendelsesgrundlaget i relation til ombygning af andre ikke
sportsvognslignende køretøjer, herunder Mercedes-typerne W 124,
W 126 og W 140.
Selskabet modtog herefter ved skrivelse af 17. april 1998 en
forhåndsgodkendelse, hvorefter den pågældende biltype af
selskabet blev importeret til Danmark, og en ombygning til kombineret
åben og lukket varevogn blev gennemført overensstemmende med
selskabets brev og beskrivelse af 18. februar 1998. Den 7. oktober 1998
foreviste selskabet et eksemplar af den ombyggede bil for told- og
skatteregionen, og det blev meddelt selskabet, at den ombyggede bil kunne
godkendes overensstemmende med forhåndsgodkendelsen.
Advokaten havde herefter bl.a. gjort gældende, at der var meddelt en
forhåndsgodkendelse af en ombygning til kombineret åben og lukket
varevogn af en Lincoln Town Car. Selskabet havde disponeret og således
gennemført ombygning overensstemmende med forhåndsgodkendelsens
konditioner, hvorfor der var meddelt selskabet en positiv forvaltningsakt,
hvorom intet sagligt grundlag forelå for en omgørelse. Han havde
fremhævet, at Færdselsstyrelsens godkendelse ikke var medtaget
som en særskilt betingelse i forhåndsgodkendelsen, idet en
godkendelseserklæring fra Færdselsstyrelsen var et i
øvrigt sædvanligt krav af teknisk karakter, der ikke havde
relation til forhåndsgodkendelsens materielle indhold. Kvalificeringen
af en varebil N1 for så vidt angår Færdselsstyrelsens
godkendelse fremgik af detailforeskrifter for køretøjer 1998
punkt. 1.03024, efter hvilken bestemmelse en varebil N1 var defineret som en
"bil, der er indrettet til at benyttes til godsbefordring, og som har en
tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg." Detailforeskrifternes
definition var således videre end definitionen af en varebil i skatte-
og afgiftsmæssig henseende.
Landsskatteretten udtalte:
Registreringsafgift for nye køretøjer skulle beregnes som
udgangspunkt efter reglerne i RGAL § 4, hvorefter afgiften for personvogne
iflg. § 4, stk. 1 udgjorde 105 % af 48.800 kr. og 180 % af resten, jf. dog
stk. 2 og §§ 5, 5 a og 6.
RGAL § 5 vedrørte beregningen af registreringsafgift for biler med
tilladt totalvægt over 2 t, men ikke over 4 t, som utvivlsomt var
konstrueret og indrettet til godstransport. Disse biler måtte ikke
benyttes til befordring af personer uden for førerrummet.
Det omhandlede køretøj var oprindeligt konstrueret og
indrettet som en personvogn af sedan-typen, og Landsskatteretten fandt ikke,
at køretøjet ved den omhandlede ombygning havde ændret
karakter i en sådan grad, at køretøjet kunne anses at
have ændret identitet i afgiftsmæssig henseende, hvorfor retten
fandt, at køretøjet ikke kunne anses for utvivlsomt indrettet
og konstrueret til godstransport. Der var herved bl.a. henset til, at
køretøjets fremtoning og karrosseri alene var ændret i
begrænset omfang, idet førerhuset fremtrådte udadtil
intakt, samt at køretøjets bagende efter ombygningen til
åbent lad ligeledes kun havde været undergivet en begrænset
ændring i forhold til den oprindelige konstruktion.
Vedrørende den subsidiære påstand fandt
Landsskatteretten indledningsvis, at told- og skatteregionens brev af 17.
april 1998 efter sin formulering fremtræder som en
forhåndsgodkendelse udstedt af den kompetente myndighed, idet det
bemærkedes, at de indsatte forbehold drejede sig om den rent tekniske
indretning af bilen, men at hovedindholdet af skrivelsen var en
forhåndsgodkendelse for så vidt angik det afgiftsmæssige
spørgsmål. Det bemærkes videre, at
forhåndsgodkendelsen ikke kunne anses for åbenbart i modstrid med
loven. Retten lagde videre efter det oplyste til grund, at selskabet
disponerede i tillid til den meddelte forhåndsgodkendelse, idet der
blev indgået bindende leveringsaftaler om et antal biler i perioden fra
den 17. april til den 23. oktober 1998.
Retten fandt således, at selskabet havde en berettiget forventning
om, at registreringsafgiften for det omhandlede køretøj skulle
beregnes efter reglerne i RGAL § 5 efter ombygningen, der ubestridt skete som
beskrevet i selskabets oprindelige henvendelse til regionen.
Da der ved tilbagekaldelsen den 23. oktober 1998 ikke havde foreligget
faktiske oplysninger, som ikke havde foreligget for regionen, da brevet af
17. april 1998 blev afsendt, fandt retten efter en konkret helhedsvurdering,
at det tilsagn, der blev givet ved brevet af 17. april 1998, ikke uden videre
kunne tilbagekaldes. Det bemærkedes i denne forbindelse, at de
erklæringer, der efter det oplyste måtte anses for falske, og som
var fremlagt over for Færdselsstyrelsen, ikke vedrørte de
afgiftsmæssige spørgsmål og ikke var fremlagt over for
regionen.
Retten fandt således, at der skulle gives medhold i den
subsidiære påstand, således at registreringsafgiften for de
køretøjer, hvorom der var indgået bindende
leveringsaftale i perioden fra den 17. april 1998 til den 23. oktober 1998,
skulle beregnes efter reglerne i RGAL § 5 i det omfang
køretøjerne var ombygget i overensstemmelse med oplysningerne i
brevet af 18. februar 1998 og told- og skatteregionens brev af 17. april
1998, og i det omfang de omhandlede køretøjer lovligt kunne
indregistreres i Danmark efter godkendelse af Færdselsstyrelsen.
Den påklagede afgørelse blev ændret i overensstemmelse
hermed.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Reg.afgift. Varevognsgodkend. Retsinformation · 20. september 2000
- SKAT har pålagt klageren yderligere registreringsafgift med 193.082 kr. vedrørende en ombygget varebil Landsskatteretten · 4. januar 2016
- SKAT har opkrævet virksomheden 5.283 kr. i registreringsafgift Landsskatteretten · 31. januar 2017
- Pålæg af yderligere registreringsafgift Landsskatteretten · 1. maj 2013
- Om en varebil, indregistreret på gule plader, utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport Landsskatteretten · 17. oktober 2012
- Om en Jeep Grand Cherokee Van er ombygget Landsskatteretten · 2. maj 2011
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 8. oktober 2001
- Registreringsafgift af motorkøretøj Retsinformation · 16. august 2000
- Landsskatteretskendelse af 19/12 2001 Retsinformation · 13. august 2003
- Om en personbil, Audi TT Coupe, som er ombygget til henholdsvis en "pick up" og en "halmtransporter", kan godkendes som utvivlsomt konstrueret til… Landsskatteretten · 22. januar 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. motorkøretøj - utvivlsomt konstrueret til godstransport - godkendelse Retsinformation · 24. juli 2009
- Mandskabsvogn - Betingelser for afgiftsfritagelse - Vareladet er konstruktivt ændret SKM-databasen · 9. december 2024