Spring til indhold

Retsinformation

Varevogn, forhåndsgodkendelse af ombygning

KEN nr 11093 af 26/05/1999Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet7. juni 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Varevogn, forhåndsgodkendelse af

ombygning

forventningsprincip

Reference:

RGAL § 5

Et autocenter klagede til Landsskatteretten over told- og skatteregionens

afgørelse af 23. oktober 1998, hvorved regionen havde fundet, at en

Lincoln Town Car limousine efter ombygning ikke kunne anses som værende

utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport og dermed ikke omfattet

af § 5 i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

Det var oplyst, at det klagende selskab ved brev af 18. februar 1998

rettede henvendelse til told- og skatteregionen med en anmodning om optagelse

af Lincoln Town Car på varevognslisten, idet det blev oplyst, at bilen

skulle ombygges fra Sedan udgave til Pick-up, således at bagerste lad

skulle udgøre 120 cm i længden, hvoraf de 10 cm var under et

udhæng fra taget. Videre var der et indvendigt varerum, hvor

længden fra gitter til adskillelsen til ladet udgjorde 90 cm. Den

totale længde på det kombinerede åbne og lukkede varerum

udgjorde 160 cm. Længden fra underkant af forrude til adskillelsen af

varerum udgjorde 160 cm. Alt udstyr af personvognslignende karakter,

såsom vinduesoprul, dørhåndtag, askebægre m.m.,

skulle fjernes fra varerummet.

Det var videre oplyst, at regionen ved brev af 20. marts 1998 forelagde

sagen for Told- og Skattestyrelsen, idet det i brevet bl.a. blev

anført, at regionen mente, at det ansøgte ikke kunne bevilges,

idet man var af den opfattelse, at Lincolnmodellen bibeholdt sin delvise

limousineagtige karrosseriudformning, og at vognen som helhed ikke utvivlsomt

var konstrueret til godstransport.

Ved brev af 3. april 1998 anmodede Told- og skattestyrelsen regionen om at

foretage en 1. instans afgørelse, idet det yderligere blev udtalt, at

Læs alt

der efter styrelsens opfattelse ikke var tale om en ombygning af en

sportsvogn, som ifølge en nylig afgørelse fra Motornævnet

ikke kunne godkendes som varebil, og der blev henvist til Motornævnets

afgørelse fra januar 1996 vedrørende ombygning af Mercedes-Benz

biler 550 SE til pick-up, idet styrelsen var af den opfattelse, at den

ombyggede Lincoln kunne sidestilles hermed.

Ved brev af 17. april 1998 meddelte told- og skatteregionen selskabet

følgende:

"Selskabet har ønsket en forhåndsgodkendelse af en fabriksny

Lincoln Town Car limousine, som selskabet ønsker at ombygge til

kombineret åben- og lukket varevogn.

I denne anledning skal regionen meddele, at såfremt

køretøjet ombygges som beskrevet i selskabets skrivelse af 18.

februar 1998 og i øvrigt opfylder de gældende krav for

indretning af last- og varebiler, vil vi kunne godkende

køretøjet. Endvidere er det en forudsætning, at det

ombyggede køretøj kan godkendes af

Færdselsstyrelsen."

Selskabet hjemtog herefter et antal biler af det omhandlede mærke,

der blev ombygget i overensstemmelse med det i brevet af 18. februar 1998

anførte.

I forbindelse med Færdselsstyrelsens behandling af selskabets

ansøgning om godkendelse af de omhandlede biler som varevogne rettede

Færdselsstyrelsen henvendelse til Told- og Skattestyrelsen bl.a. ved

brev af 15. oktober 1998, hvorved medsendtes billeder af

køretøjet, idet Færdselsstyrelsen anmodede om Told &

Skats syn på den ombyggede bil, d.v.s. hvilke overvejelser, der

lå til grund for holdningen til køretøjet, idet man

udtrykte betænkelighed ved, at en personbil på denne måde

kunne ændres til en varebil, uden at køretøjet skiftede

udseende nævneværdigt.

Told- og skatteregionen meddelte herefter ved brev af 23. oktober 1998

selskabet, at forhåndsgodkendelsen blev trukket tilbage.

Ved brev af 11. december 1998 meddelte Færdselsstyrelsen selskabet

afslag på ansøgningen om godkendelse, idet de af selskabet

indsendte fabrikanterklæringer var falske. Det bemærkedes, at der

ikke dermed var taget stilling til, om bilen ville kunne klassificeres som

varebil i henhold til færdselslovgivningen. Der var

efterfølgende indsendt fornyet ansøgning om godkendelse til

Færdselsstyrelsen, som endnu ikke havde truffet afgørelse.

Told- og skatteregionen havde fundet, at køretøjets

indretning opfyldte de formelle krav, der blev stillet i forbindelse med

godkendelse af køretøjet i registreringsafgiftsmæssig

henseende. Køretøjet var dog ikke utvivlsomt konstrueret til

godstransport, hvilket også fremgik af, at køretøjet ikke

fremtrådte med nogen større ændring af udseende efter

ombygning fra personbil til varebil. Køretøjet havde fortsat

præg af at være et limousinekøretøj, og det kunne

derfor ikke anses for omfattet af reglerne i § 5 i lov om registreringsafgift

af motorkøretøjer m.v. (RGAL). Regionen havde videre

anført, at brevet af 17. april 1998 ikke udgjorde en afgørelse,

som selskabet kunne støtte ret på, idet der var henvist til,

dels at godkendelsen var betinget af, at køretøjet opfyldte de

gældende krav for indretning af last- og varebiler, dels at

godkendelsen var betinget af Færdselsstyrelsens godkendelse.

Selskabets advokat havde nedlagt påstand om ændring af told-

og skatteregionens afgørelse, idet han principalt havde gjort

gældende, at køretøjet efter ombygningen måtte

anses for omfattet af RGAL § 5. Subsidiært havde han gjort

gældende, at selskabet kunne støtte ret på told- og

skatteregionens forhåndsgodkendelse af 17. april 1998 for så vidt

angik biler, hvorom selskabet havde indgået bindende leveringsaftale

med leverandøren i perioden fra den 17. april 1998 til den 23. oktober

1998. Han havde herved bl.a. anført, at selskabet var en virksomhed,

der gennemførte import af biler fra USA, Canada og Mexico og forestod

videresalg af samme, såvel i Danmark som i øvrige lande i EU.

Virksomheden importerede indtil udgangen af 1997 blandt andet en bil af

mærket Chevrolet El Camaro, der af virksomheden blev ombygget til

varebil og videresolgt som sådan. Ombygningen af bilen fulgte

dagældende regler, idet bilen af Told & Skat var godkendt som

varevogn og optaget på varevognsfortegnelsen. Da Motornævnet

ultimo 1997 traf afgørelse om, "at bilen/biltypen efter en

helhedsvurdering ikke opfylder kravet om utvivlsomt at være konstrueret

til godstransport" ophørte virksomheden sin import af denne bilmodel.

Advokaten havde henvist til Told- og Skattestyrelsens skrivelse af 18.

december 1997, hvorefter "ombyggede sportsvogne og sportsvognslignende

køretøjer ikke længere kan afgiftsberigtiges som

varevogne efter lovens § 5, heller ikke selv om de formelt opfylder

betingelserne herfor." Som en konsekvens af praksisændringen, men uden

stillingtagen til lovligheden af denne, rettede selskabet i februar

måned 1998 henvendelse til told og skatteregionen med anmodning om en

forhåndsgodkendelse af en ombygning til kombineret åben og lukket

varevogn af en Lincoln Town Car. Selskabets anmodning var begrundet i et

ønske om, at virksomhedens fremtidige virke ikke efterfølgende

kunne kritiseres eller medføre nye praksisændringer, når

hensås til de betydelige omkostninger, som virksomheden var blevet

påført af førnævnte praksisændring i relation

til en virksomhedsdrift, der hidtil havde fremstået som lovlig.

Anmodningen havde samtidig baggrund i praksisændringen, der netop var

formuleret således, at alene ombyggede sportsvogne og

sportsvognslignende køretøjer ikke længere kunne

afgiftsberigtiges som varevogne uanset, at lovgivningens formelle betingelser

herfor var opfyldt i relation til selskabets kendskab til, at

praksisændringen ikke havde medført ændringer i

godkendelsesgrundlaget i relation til ombygning af andre ikke

sportsvognslignende køretøjer, herunder Mercedes-typerne W 124,

W 126 og W 140.

Selskabet modtog herefter ved skrivelse af 17. april 1998 en

forhåndsgodkendelse, hvorefter den pågældende biltype af

selskabet blev importeret til Danmark, og en ombygning til kombineret

åben og lukket varevogn blev gennemført overensstemmende med

selskabets brev og beskrivelse af 18. februar 1998. Den 7. oktober 1998

foreviste selskabet et eksemplar af den ombyggede bil for told- og

skatteregionen, og det blev meddelt selskabet, at den ombyggede bil kunne

godkendes overensstemmende med forhåndsgodkendelsen.

Advokaten havde herefter bl.a. gjort gældende, at der var meddelt en

forhåndsgodkendelse af en ombygning til kombineret åben og lukket

varevogn af en Lincoln Town Car. Selskabet havde disponeret og således

gennemført ombygning overensstemmende med forhåndsgodkendelsens

konditioner, hvorfor der var meddelt selskabet en positiv forvaltningsakt,

hvorom intet sagligt grundlag forelå for en omgørelse. Han havde

fremhævet, at Færdselsstyrelsens godkendelse ikke var medtaget

som en særskilt betingelse i forhåndsgodkendelsen, idet en

godkendelseserklæring fra Færdselsstyrelsen var et i

øvrigt sædvanligt krav af teknisk karakter, der ikke havde

relation til forhåndsgodkendelsens materielle indhold. Kvalificeringen

af en varebil N1 for så vidt angår Færdselsstyrelsens

godkendelse fremgik af detailforeskrifter for køretøjer 1998

punkt. 1.03024, efter hvilken bestemmelse en varebil N1 var defineret som en

"bil, der er indrettet til at benyttes til godsbefordring, og som har en

tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg." Detailforeskrifternes

definition var således videre end definitionen af en varebil i skatte-

og afgiftsmæssig henseende.

Landsskatteretten udtalte:

Registreringsafgift for nye køretøjer skulle beregnes som

udgangspunkt efter reglerne i RGAL § 4, hvorefter afgiften for personvogne

iflg. § 4, stk. 1 udgjorde 105 % af 48.800 kr. og 180 % af resten, jf. dog

stk. 2 og §§ 5, 5 a og 6.

RGAL § 5 vedrørte beregningen af registreringsafgift for biler med

tilladt totalvægt over 2 t, men ikke over 4 t, som utvivlsomt var

konstrueret og indrettet til godstransport. Disse biler måtte ikke

benyttes til befordring af personer uden for førerrummet.

Det omhandlede køretøj var oprindeligt konstrueret og

indrettet som en personvogn af sedan-typen, og Landsskatteretten fandt ikke,

at køretøjet ved den omhandlede ombygning havde ændret

karakter i en sådan grad, at køretøjet kunne anses at

have ændret identitet i afgiftsmæssig henseende, hvorfor retten

fandt, at køretøjet ikke kunne anses for utvivlsomt indrettet

og konstrueret til godstransport. Der var herved bl.a. henset til, at

køretøjets fremtoning og karrosseri alene var ændret i

begrænset omfang, idet førerhuset fremtrådte udadtil

intakt, samt at køretøjets bagende efter ombygningen til

åbent lad ligeledes kun havde været undergivet en begrænset

ændring i forhold til den oprindelige konstruktion.

Vedrørende den subsidiære påstand fandt

Landsskatteretten indledningsvis, at told- og skatteregionens brev af 17.

april 1998 efter sin formulering fremtræder som en

forhåndsgodkendelse udstedt af den kompetente myndighed, idet det

bemærkedes, at de indsatte forbehold drejede sig om den rent tekniske

indretning af bilen, men at hovedindholdet af skrivelsen var en

forhåndsgodkendelse for så vidt angik det afgiftsmæssige

spørgsmål. Det bemærkes videre, at

forhåndsgodkendelsen ikke kunne anses for åbenbart i modstrid med

loven. Retten lagde videre efter det oplyste til grund, at selskabet

disponerede i tillid til den meddelte forhåndsgodkendelse, idet der

blev indgået bindende leveringsaftaler om et antal biler i perioden fra

den 17. april til den 23. oktober 1998.

Retten fandt således, at selskabet havde en berettiget forventning

om, at registreringsafgiften for det omhandlede køretøj skulle

beregnes efter reglerne i RGAL § 5 efter ombygningen, der ubestridt skete som

beskrevet i selskabets oprindelige henvendelse til regionen.

Da der ved tilbagekaldelsen den 23. oktober 1998 ikke havde foreligget

faktiske oplysninger, som ikke havde foreligget for regionen, da brevet af

17. april 1998 blev afsendt, fandt retten efter en konkret helhedsvurdering,

at det tilsagn, der blev givet ved brevet af 17. april 1998, ikke uden videre

kunne tilbagekaldes. Det bemærkedes i denne forbindelse, at de

erklæringer, der efter det oplyste måtte anses for falske, og som

var fremlagt over for Færdselsstyrelsen, ikke vedrørte de

afgiftsmæssige spørgsmål og ikke var fremlagt over for

regionen.

Retten fandt således, at der skulle gives medhold i den

subsidiære påstand, således at registreringsafgiften for de

køretøjer, hvorom der var indgået bindende

leveringsaftale i perioden fra den 17. april 1998 til den 23. oktober 1998,

skulle beregnes efter reglerne i RGAL § 5 i det omfang

køretøjerne var ombygget i overensstemmelse med oplysningerne i

brevet af 18. februar 1998 og told- og skatteregionens brev af 17. april

1998, og i det omfang de omhandlede køretøjer lovligt kunne

indregistreres i Danmark efter godkendelse af Færdselsstyrelsen.

Den påklagede afgørelse blev ændret i overensstemmelse

hermed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter