Registreringsafgift
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Registreringsafgift
indretning af varevogn
Reference:
RGAL § 4 og § 5
A klagede over, at told- og skatteregionen havde opkrævet yderligere
registreringsafgift, 30.525 kr., idet køretøjet ikke var anset
for omfattet af lov om registreringsafgift (RGAL) § 5.
Det var oplyst, at klageren ejede en Toyota Hi-Ace, der ved
indregistreringen blev afgiftsberigtiget som en varebil omfattet af RGAL § 5,
stk. 2. Han anskaffede køretøjet i februar 1996
(køretøjet var første gang indregistreret den
5.3.1986).
Det var videre oplyst, at køretøjet den 25.5.1998 blev
kontrolleret af politiet, der optog rapport vedrørende
overtrædelse af RGAL, idet der ved samme lejlighed blev taget
fotografier af køretøjets indretning. Af fotografierne fremgik,
at der langs siderne i køretøjets varerum var installeret to
lange kasser eller bænke, og at der var lagt hynder ovenpå
bænkene. Imellem bænkene var anbragt et bord, og i den ende af
varerummet, der stødte op til adskillelsen til førerrummet var
anbragt et antal små løse kasser og spande. I varerummets
bagende var monteret gardiner, der kunne trækkes for, således at
de dækkede bagruden. På gulvet mellem bænkene lå et
gulvtæppe, der var skåret til, således at det ikke gik ind
under bænkene.
Af politirapporten fremgik bl.a., at køretøjet blev
ført af klagerens søn, og at klagerens ægtefælle
var passager, da de blev standset af politiet. Det blev forklaret, at de var
på vej hjem til bopælen efter at have været på
arbejde med rengøring for andre. Bænkene var primært
Læs alt
lavet, så diverse rengøringsmidler kunne stå fast uden at
rutsche frem og tilbage, når de kørte. Sæderne kunne
løftes af, og der stod diverse rengøringsmidler m.v. i dem. Det
blev videre forklaret, at varerummet også blev benyttet af dem selv i
forbindelse med indtagelse af morgenmad eller kaffe, og sommetider fik de en
blunder på dem. Det er i politirapporten angivet, at klageren havde
forklaret, at han indrettede køretøjet med bænkene
omkring maj 1996 efter mundtlig aftale med told- og skatteregionen, idet han
havde taget telefonisk kontakt til told- og skatteregionen og her fået
mundtlig tilladelse til at indrette køretøjet på denne
måde.
Told- og skatteregionen havde den 10.11.1998 besigtiget
køretøjet, hvorved det var konstateret, at de omhandlede
bænke var fastholdt af stålskinner, der var skruet fast i bunden
af bilen, men at de kunne løftes uden anvendelse af
værktøj.
Told- og skatteregionen havde fundet, at køretøjet med den
omhandlede indretning ikke kunne anses for utvivlsomt indrettet og
konstrueret til godstransport, jf. RGAL § 5, stk. 2. Det var til
støtte herfor bl.a. anført, at køretøjet ikke
måtte være forsynet med fastmonterede arrangementer, der kunne
anvendes til siddeplads eller lignende. Ved den pågældende
indretning af lastrummet var der tale om en overtrædelse af RGAL § 27,
stk. 1, nr. 4, og den pågældende overtrædelse
medførte, jf. § 5, stk. 5, pligt til afgiftsberigtigelse efter § 4
(fuld afgift), når betingelserne for afgiftsberigtigelse efter § 5 ikke
længere var til stede. Da bilen havde været anvendt med den
pågældende indretning i perioden fra maj 1996 til maj 1998, var
betingelserne for afgiftsberigtigelse efter § 5 ikke længere til stede.
Da bilens foreløbige værdi var fastsat til 19.000 kr., kunne
depositum for registreringsafgiften efter RGAL § 4 beregnes til 30.525 kr.
Vedrørende klagerens oplysninger om, at han havde fået
tilladelse af told- og skatteregionen til den omhandlede indretning, var det
anført, at en eventuel tilladelse til speciel indretning af lastrummet
krævede en fremstilling af bilen, ligesom en sådan tilladelse
skulle være skriftlig.
Klageren havde bl.a. anført, at der ikke var noget, som var
fastmonteret i bilens lastrum, men at bænkene og bordet var
løststående. Han havde en gang i mellem brug for hele
varerummet, og så kunne han nemt med et snuptag løfte
bænkene ud. Hvis han nu i stedet for disse løststående
bænke havde lavet hylder i begge sider, så skulle disse
være fastmonterede (boltet og skruet fast), og dette ville være
meget upraktisk for ham, når han skulle bruge hele varerummet, for
så var det et større arbejde med af- og påmontering.
Derfor havde han indrettet bilen, som han havde gjort. Han havde videre
forklaret, at det ikke var korrekt, at bænkene blev lavet i maj 1996,
men at han lavede dem i maj/juni 1997. Det var heller ikke korrekt, at hans
søn og kone havde sagt, at de sommetider fik en blunder på
bænkene.
Klageren havde videre bl.a. anført, at han havde indrettet bilen,
således som han mundtlig fik at vide fra forhandleren, Told og Skat
samt fra politiet, at han gerne måtte. Han fik ikke noget at vide om,
at der skulle en skriftlig tilladelse til. Han fik at vide, at det for alle
dem, han adspurgte, var ligegyldigt, hvordan han indrettede bilen, bare det
ikke var boltet eller fastmonteret.
Landsskatteretten udtalte:
Ifølge RGAL § 5, stk. 2, skulle der betales nedsat
registreringsafgift for biler med tilladt totalvægt over 2 t, men ikke
over 4 t, som utvivlsomt var konstrueret og indrettet til godstransport.
Disse biler måtte ikke benyttes til befordring af personer uden for
førerrummet, medmindre der var tale om befordring af personer, som
arbejdede i ejerens virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de
skulle anvende det medbragte materiel.
Retten fandt, at det efter den foreliggende dokumentation måtte
lægges til grund, at køretøjet i hvert fald på
tidspunktet for politirapportens optagelse ikke opfyldte betingelserne i RGAL
§ 5 om utvivlsomt at være indrettet til godstransport. Der henvistes
til, at der i varerummet var placeret bænke, der kunne udgøre
yderligere siddepladser, og at der var lagt hynder ovenpå disse
bænke, samt placeret et bord i mellem bænkene. Retten
bemærkede i denne forbindelse videre, at der ikke var grundlag for at
antage, at der alene var tale om en rent midlertidig indretning af
varerummet, men at det i overensstemmelse med klagerens forklaring
måtte lægges til grund, at indretningen blev foretaget senest i
maj/juni 1997, og at varerummet siden havde været permanent indrettet
på den omhandlede måde.
Retten fandt således, at det var med rette, at
køretøjet var anset for omfattet af RGAL § 4.
Retten fandt endvidere, at klageren ikke havde opnået en for
afgiftsmyndighederne bindende forventning om, at køretøjet med
den omhandlede indretning kunne anses for omfattet af RGAL § 5, stk. 2, idet
der herved bl.a. var henset til, at der alene var tale om en telefonisk
henvendelse til told- og skatteregionen, og at det ikke kunne anses for
dokumenteret eller sandsynliggjort, at den omhandlede telefoniske meddelelse
var af en sådan klar og utvetydig karakter, at den var egnet til at
bibringe klageren en for afgiftsmyndighederne bindende forventning.
Den påklagede afgørelse blev stadfæstet.
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 8. oktober 2001
- Varevogn, forhåndsgodkendelse af ombygning Retsinformation · 7. juni 2000
- Landsskatteretskendelse af 19/12 2001 Retsinformation · 13. august 2003
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL E MOTORKØRETØJER MV. Retsinformation · 5. februar 2008
- Reg.afgift. Brugt bil ombygning Retsinformation · 25. september 2000
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2007 DEL E MOTORKØRETØJER MV. Retsinformation · 5. februar 2008