Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 11504 af 18/04/2000Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet3. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Ejendomsavance

- genvundne afskrivninger

- frasalg (selvstændig virksomhed)

Reference:

EBL § 6a, stk. 2 og § 8

A klagede for indkomståret 1996 over, at

skatteankenævnet ved den foretagne ansættelse af ejendomsavance

ved salg af ejendom, havde lagt til grund, at ejendommen ikke var omfattet af

ejendomsavancebeskatningslovens § 8 eller reglen i § 6 A om genanbringelse af

avancen.

For så vidt angik genvundne afskrivninger var disse

af skatteankenævnet ansat svarende til de foretagne afskrivninger

163.342 kr. med nedslag i henhold til Ligningslovens § 7 P (85 %) eller til

138.840 kr.

Klagerens revisor påstod for så vidt angik

ansættelsen af avancen efter ejendomsavancebeskatningsloven over for

Landsskatteretten principalt, at ejendommen var omfattet af reglen om

skattefrihed i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, subsidiært, at

avancen kunne genanbringes efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven i

forbindelse med, at en ny ejendom blev erhvervet i 1995.

Til støtte for den principale påstand havde

revisoren henvist til TfS 1985.559 (ØL).

Til støtte for den subsidiære påstand

var henvist til LSR 671-1847-0151, afsagt den 15. juni 1998, hvorefter

ejendomsavancerne opnået i 1993 ved salg af en selvstændig

ejendom samt avancen ved et samtidigt foretaget frasalg af jorden til en

anden landbrugsejendom i henhold til bestemmelserne i § 6 C, jf. § 6 A, kunne

genanbringes i investeringsudgifterne på driftsbygninger og på

stuehus på den i behold værende restejendom afholdt i tiden fra

Læs alt

salgstidspunktet til ultimo 1994. Det var i tilslutning hertil anført,

at klageren i 1996 blev enig med forpagteren af den købte ejendom om,

at forpagtningsafgiften skulle svare til omkostningerne. Klageren havde

derfor haft den opfattelse, at det var unødvendigt at oplyse herom i

selvangivelsen for 1996.

Vedrørende ansættelsen af genvundne

afskrivninger var disse påstået nedsat til 0, idet

driftsbygningernes værdi ved salget ikke oversteg den nedskrevne

værdi.

For så vidt angik sidstnævnte påstand

havde Told- og Skattestyrelsens kontor for ejendomsvurdering under sagens

behandling efter en besigtigelse af ejendommen udtalt, at driftsbygningernes

andel af den kontante salgssum skønnedes at udgøre 110.000

kr.

Retten kunne efter de foreliggende oplysninger

tiltræde denne udtalelse, hvorefter der ikke fremkom nogen avance til

beskatning, idet driftsbygningernes værdi herefter ikke oversteg den

nedskrevne værdi.

Der blev givet medhold på dette punkt.

Det var i øvrigt oplyst, at klageren i 1986

frasolgte hovedparten af jorden til sin ejendom, 1, således at

ejendommen derefter havde et areal på ca. 1.6 ha. Ejendommens bygninger

bestod af en firlænget gammel gård med stråtag. Ejendommens

have blev anvendt som en del af et "åben have" arrangement og

bygningerne blev dels anvendt i forbindelse med denne aktivitet, dels til

udstilling og salg af keramik m.v., som bl.a. ægtefællen

fremstillede. For 1995 selvangav klageren vedrørende denne ejendom en

lejeindtægt på 18.563 kr. og efter fradrag for bl.a. afskrivning

på toiletter med 3.397 kr. og fradrag for bygningsforsikring med 9.353

kr. et samlet resultat på 235 kr. For 1995 selvangav klagerens

ægtefælle et overskud vedr. samme ejendom på 63.618 kr.

hidrørende fra salg af keramik, planter, kaffe og

entreindtægter. For 1996 selvangav klageren intet vedr.

selvstændig virksomhed, hvorimod ægtefællen selvangav et

resultat på 0. Ejendommen blev solgt ved slutseddel af august 1996 med

overtagelse pr. 1/1 1997. Ejendommen med et areal på 2 ha blev

erhvervet i 1995 med overtagelse pr. 1/10 1995 og var under ombygning indtil

indflytningen den 31/12 1996. Der var ikke selvangivet nogen

erhvervsmæssig virksomhed vedr. denne ejendom i 1995 eller i 1996, men

derimod i 1997, hvor der var indtægtsført en forpagtningsafgift

på 3.200 kr. og et samlet underskud på 198 kr. Det var endelig

oplyst, at begge ejendomme pr. 1. januar 1996 var vurderet som

landbrugsejendomme - kode 05, men at den solgte ejendom ved vurderingen pr.

1. januar 1997 skiftede benyttelse til (01) "beboelse" og at den nye ejendom

ved vurderingen pr. 1. januar 1998 skiftede benyttelse fra (05) til (01).

Det var bl.a. oplyst, at der ifølge amtet ikke var

udstykningsmuligheder, hvorfor ejendommen efter revisors opfattelse burde

vurderes som et parcelhus. Der var efterfølgende indsendt en

erklæring fra amtet herom i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens

§ 8, hvoraf fremgik, at ejendommen lå i landzone, således at

udstykning med henblik på bebyggelse derfor kun kunne finde sted efter

tilladelse i henhold til planlovens § 35. Ejendommen grænsede op til et

lokalplanområde, hvorfor udstykning til bebyggelse forudsatte

forudgående lokalplanlægning. Ifølge amtets udtalelse

ville der kunne forventes meddelt afslag på en ansøgning om

udstykning til selvstændig bebyggelse. Det var videre oplyst, at

ægtefællens virksomhed efter frasalget af jorden i 1986 og i de

efterfølgende år indtil ophøret i 1995 gennemsnitligt

havde givet en årlig indkomst på ca. 23.000 kr. Det var endelig

oplyst, at ægtefællerne efter købet af ejendommen pr. 1/10

1995 ikke havde drevet erhverv fra hverken den solgte eller den købte

ejendom. Ægtefællen producerede stadig keramik i et mindre

omfang, men der var hverken sket salg eller drevet forretning, herunder

været åbent for havebesøg på den nye ejendom.

Revisor havde endelig henvist til, at Told- og

Skattestyrelsen i sin udtalelse vedr. størrelsen af de genvundne

afskrivninger havde citeret de stedlige vurderingsmyndigheder for at

anføre, at den solgte ejendoms kodning burde have været

ændret for mange år siden.

Landsskatteretten bemærkede, at der ved

afgørelsen af, om en ejendom ved avanceopgørelsen var omfattet

af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, den såkaldte "parcelhusregel"

om skattefritagelse for avancen ved salg af "en- og tofamilieshuse", bl.a.

blev lagt vægt på, hvorvidt ejendommen ifølge den på

salgstidspunktet gældende offentlige vurdering var vurderet som en

beboelsesejendom (kode 01) eller som en landbrugsejendom (kode 05), jf. Told-

Og Skattestyrelsens udtalelse af 21. oktober 1997, TfS 1997.821.

Når hensås til ejendommens

vurderingsmæssige status på salgstidspunktet, herunder

ansættelsen af ejerboligværdiens andel til 400.000 kr. af den

samlede ejendomsværdi på 1.200.000 kr. og en grundværdi

på 34.900 kr. fandt Landsskatteretten derfor ikke, at den solgte

ejendom 1 var omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 om skattefrihed

for avancen ved salg, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, samt

cirkulære nr. 166 af 12. september 1994 til

ejendomsavancebeskatningsloven afsnit 2.5.1. Den principale påstand

på dette klagepunkt kunne herefter ikke tages til følge.

For så vidt angik den subsidiære påstand

på dette klagepunkt lagde retten efter de foreliggende oplysninger til

grund, at den købte ejendom ikke havde været anvendt "helt eller

delvist" i klagerens eller ægtefællens erhvervsvirksomhed" i 1995

og i 1996 som forudsat i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2. Der

var derved lagt vægt på, at der efter det oplyste havde

været tale om en bortforpagtning, for hvilken der ikke var betalt et

kontant vederlag i 1996. Den subsidiære påstand kunne ikke tages

til følge.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter