Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 11/3 2002 vedrørende fradrag af fonds uddeling.

KEN nr 10058 af 11/03/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet26. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 11/3 2002 vedrørende fradrag af

fonds uddeling.

Fonden A klager over, at told- og skatteregionen ikke har

godkendt fradrag for uddeling, da modtager, en erhvervsfond, ikke er anset

for

skattepligtig.

Det fremgår af sagen, at fonden har til formål at yde støtte til

ethvert initiativ eller indsats fra foreninger, institutioner,

sammenslutninger

og enkeltpersoner, der sigter mod at bevare og skabe nye arbejdspladser i X

Kommune. Fonden kan endvidere yde støtte til uddannelse og almenvelgørende

formål.

Fondens indkomst består i afkast fra værdipapirer.

I kalenderåret 2000 har fonden uddelt 151.600 kr. til

almennyttige eller almenvelgørende formål. Endvidere har fonden uddelt

249.500

kr. til andre vedtægtsmæssige formål. Af sidstnævnte beløb er 200.000 kr.

ydet

til X Kommunes Erhvervsråd (Erhvervsrådet).

Told- og Skatteregionen har nægtet fonden fradrag for uddelingen

til Erhvervsrådet, idet rådet ikke er skattepligtigt af uddelingen, hvilket

er

en betingelse for fradrag efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2.

Ved sin afgørelse har regionen bl.a. henset til, at

Erhvervsrådet er omfattet af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 6, og derfor objektivt set alene er skattepligtigt af indkomst ved

erhvervsmæssig virksomhed. Erhvervsrådets ikke erhvervsmæssige indtægter,

f.eks. i form af kontingenter og tilskud fra kommunen, er derimod ikke

skattepligtige, og Erhvervsrådet er derfor aldrig blevet skatteansat. En gave

fra en fond er heller ikke en skattepligtig erhvervsmæssig indkomst for

Læs alt

fonden,

hvorfor Erhvervsrådet heller ikke er skattepligtig heraf.

Ifølge ”Fonde og foreninger II – Fondsbeskatning” af Lennart

Lynge Andersen og Jørgen Nørgaard er der ”ikke fradragsret ved

uddelinger til

f.eks. arbejdsmarkedssammenslutninger, fordi disse ikke er skattepligtige af

gaver. Det samme gælder uddelinger til ikke-faglige foreninger, der varetager

politiske, erhvervsmæssige eller økonomiske formål.”

Endvidere kan der henvises til TfS 1995.14 (LSR). I denne sag

blev der lagt vægt på at det var modtagerfondens subjektive skattepligt, der

var forudsætningen for fradrag efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2.

Det er regionens opfattelse, at gaver til

foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ikke er

omfattet af den subjektive skattepligt, hvorfor fonden ikke kan få fradrag

for

uddelingen til Erhvervsrådet.

Fondens repræsentant har nedlagt påstand om, at fonden

anerkendes fradrag for uddelingen til Erhvervsrådet, 200.000 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført, at

fonden er skattepligtig efter fondsbeskatningslovens § 1, nr. 1, og at

Erhvervsrådet er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

6.

Repræsentanten har videre anført, at fondsbeskatningslovens § 4,

stk. 2 indeholder de nærmere regler for fondes fradragsret. Udover et krav om

skattepligt opremser bestemmelsen således de subjektive

skattepligtsbestemmelser, der skal være til stede hos modtager, for at fonden

har fradragsret for en given uddeling. Således henviser bestemmelsen bl.a.

til

selskabsskattelovens § 1 og til fondsbeskatningslovens § 1. I sidstnævnte

bestemmelse er der positiv undtagelse for skattesubjekter, der er

skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, nr. 3. Det er der imidlertid

ikke for skattesubjekter omfattet af selskabsskattelovens § 1.

Skattesubjekter

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er således omfattet af

fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, uanset de alene er skattepligtige af

erhvervsmæssig virksomhed.

Det forhold at der grundet specielle regler for opgørelse af den

skattepligtige indkomst rent faktisk ikke sker beskatning af en uddeling hos

skattesubjekter omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, kan ikke

medføre, at den uddelende fond ikke har fradragsret for uddelingen. I modsat

fald er der ingen logik i affattelsen af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2.

Det fremgår da også af Ligningsvejledningen, at det ikke er en betingelse for

fradragsret, at modtager rent faktisk beskattes af uddelingen.

”Skattefrihed

for uddelingen kan f.eks. skyldes modtagers indkomstforhold eller andre

særlige

fradragsregler m.v.”

Endelig har repræsentanten henvist til TfS 1995.14, hvor det

bl.a. anføres ”Landsskatteretten fandt at måtte lægge afgørende vægt på,

at der

i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, ikke blot var opstillet en forudsætning

om skattepligt hos modtager, men direkte blev henvist til bestemmelserne i

kildeskatteloven, selskabsskatteloven og i selve fondsbeskatningsloven om

modtagerens fulde, evt. begrænsede, subjektive skattepligt.” Det er

således

alene modtagers subjektive skattepligt, der er afgørende for fondens

fradragsret. Det af told- og skatteregionen anførte om modtagers objektive

skattepligt er den foreliggende sag ganske uvedkommende.

Landsskatteretten skal

udtale:

Fradrag for en uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk.

2, forudsætter bl.a., at modtager af uddelingerne er ”skattepligtig

heraf i

henhold til kildeskattelovens §§ 1 eller 2, eller dødsboskattelovens § 1,

stk.

2 eller 3, selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 eller i henhold til § 1, nr. 1,

2

eller 4 i denne lov. ( ).”

Erhvervsrådet er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 6, hvorefter skattepligten alene omfatter erhvervsmæssig

indkomst.

Ikke erhvervsmæssig indkomst er derimod ikke omfattet af skattepligten efter

denne bestemmelse.

Det beløb, Erhvervsrådet har modtaget fra fonden, må anses for

en ikke erhvervsmæssig indkomst, og på den baggrund finder Landsskatteretten

ikke, at Erhvervsrådet – i relation til den modtagne uddeling – kan

anses for

omfattet af den i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, nævnte skattepligt.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter