Bekendtgørelse af lov om beskatning af fonde og visse foreninger
Gældende udgave: LBK nr 207 af 21/02/2025
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 536 afgørelser
Retsinformation 329, Landsskatteretten 202, Domsdatabasen 4, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1
- § 1 406
- § 3 98
- § 4 96
- § 3 a 28
- § 15 24
- § 3 c 21
- § 5 19
- § 2 16
- § 8 15
- § 3 b 12
- § 6 11
- § 10 8
- § 9 5
- § 12 4
- § 22 4
De nyeste afgørelser
- Forening – kontingenter og donationer skattefrie - formål anset for almennyttig Retsinformation · 18. november 2026
- Skattestyrelsen har på klagerens anmodning genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2018 og 2020 uden ændring Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodning om registrering på forskerskatteordningen fra den 1. marts 2025 Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Finansiel leasing og EBITDA-indkomsten Retsinformation · 2. oktober 2026
- Vedtægtsændring - overdragelse af aktier med succession – pengetankreglen – aktiv udlejning af ejendomme Retsinformation · 11. september 2026
- Overskud af virksomhed Landsskatteretten · 4. september 2026
- Forhøjelse af overskud af virksomhed Landsskatteretten · 25. august 2026
- Nonprofitorganisations medregning af hele omsætningen fra koncernen Retsinformation · 20. august 2026
- Skattestyrelsen har givet afslag på, at klageren kan beskattes efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E og F fra den 1. november 2024 ved ansættelsen hos… Landsskatteretten · 18. august 2026
- Grænseoverskridende fusion mellem selskaber Retsinformation · 29. juli 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om beskatning af fonde og visse foreninger
(Fondsbeskatningsloven)1)
Herved bekendtgøres lov om beskatning af fonde og
visse foreninger (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
813 af 26. oktober 1997 med de ændringer, der følger af § 3 i
lov nr. 888 af 3. december 1997, § 4 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, § 3
i lov nr. 429 af 26. juni 1998, § 1 i lov nr. 430 af 26. juni 1998 og § 4 i
lov nr. 434 af 26. juni 1998.
§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov
omfatter:
1) Fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af
lov om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er
undtaget fra disse love.
2) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for
så vidt foreningen ikke er skattepligtig efter nr. 3.
3) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger for så vidt angår:
a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,
b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til
anvendelse til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt,
samt
c) foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under
litra a og b nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et
formål at understøtte virksomheder eller personer under faglig
konflikt eller faktisk yder en sådan understøttelse.
4) Fonde og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet,
Færøerne eller Grønland, hvis ledelsen har sæde her
i landet. Dette gælder, uanset hvor fonden eller den selvejende
institution eventuelt er indregistreret.
Stk. 2.
Læs alt
2) Skattepligten efter stk. 1, nr. 1,
omfatter ikke fonde omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven.
§ 1 A. (Ophævet).
§ 2. Skattepligtens indtræden og
ophør følger de for selskaber og foreninger m.v. gældende
regler.
Stk. 2.
Indtræder der en sådan ændring, at
en fond eller en forening enten overgår fra beskatning efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-6, til beskatning
efter denne lov eller overgår fra beskatning efter denne lov til
beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-5 b,
finder selskabsskattelovens § 5 C, stk. 1, tilsvarende anvendelse.
Selskabsskattelovens § 5 C, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse med
hensyn til aktiver og passiver, der både før og efter overgangen
er omfattet af beskatningen. Ved ændringer, der medfører, at
beskatning skal ske efter andre regler i denne lov end hidtil, finder
selskabsskattelovens § 5 C, stk. 2, tilsvarende
anvendelse. §§ 16-21 A finder tilsvarende anvendelse med hensyn til andre
aktiver og passiver. § 22 finder ligeledes
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Indtræder der en sådan ændring, at
en fond eller forening overgår fra beskatning efter reglerne i denne
lov til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, finder
selskabsskattelovens § 5 A tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4.
Indtræder der en sådan ændring, at
en fond eller forening overgår fra beskatning efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter reglerne i
denne lov, finder selskabsskattelovens § 5 B,
stk. 1, tilsvarende anvendelse. §§ 16-22 finder
ligeledes tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Ved indtræden eller ophør af skattepligt
som følge af, at ledelsens sæde flyttes, finder de for selskaber
og foreninger m.v. gældende bestemmelser om indgangsværdier og
ophørsbeskatning tilsvarende anvendelse.
§ 3. Den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr.
1, 2 og 4 nævnte fonde og foreninger opgøres efter
skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber
gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og
3 samt §§ 4-6.
Stk. 2.
Indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed medregnes
i sin helhed ved opgørelsen efter stk. 1. Den øvrige
samlede indkomst beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger 25.000
kr., for foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, dog 200.000 kr. Fradrag som
nævnt i 2. pkt. foretages inden fradrag efter §§ 4-6. Såfremt
indkomsten, efter at der er foretaget fradrag efter § 4, udviser underskud,
kan den del af underskuddet, som svarer til det fradragsberettigede nettotab
efter kursgevinstloven, fradrages i den skattepligtige indkomst i de fem
efterfølgende indkomstår. Inden for denne periode kan fradraget
dog kun overføres til et senere indkomstår, såfremt det
ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Gaver til fonde omfattet af § 1, nr. 1 og 4, skal kun
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis gaven
skal anvendes til uddeling eller det i vedtægten er bestemt, at
kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes
til uddeling. Gaver til fonde, i hvis vedtægter der tillægges
medlemmer af bestemte familier fortrinsret til uddelinger fra fonden eller
fortrinsret til at indtage bestemte stillinger m.v., jf. § 7 i lov om fonde og § 8 i lov om
erhvervsdrivende fonde, medregnes ved opgørelsen af fondens
skattepligtige indkomst, såfremt der er tale om en gave, hvorved en
fonds grundkapital udvides. Af gaver, som ydes til stiftelse af fonde som
nævnt i 2. pkt., svares en afgift på 20 pct., jf. dog 1. pkt.
Stk. 4.
For de i § 1, nr. 3, omhandlede foreninger
gælder reglerne i §§ 8 og 9.
§ 3 A. Såfremt en skattepligtig omfattet af
kildeskattelovens § 1, dødsboskattelovens § 1, stk. 2,
selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 indskyder midler i
en udenlandsk fond eller trust, som er stiftet eller oprettet i et land, hvor
fonde eller truster beskattes væsentlig lavere end efter danske regler,
svarer indskyderen en afgift på 20 pct. af indskuddet. Dette
gælder dog kun den del af de årlige indskud, der overstiger
10.000 kr.
Stk. 2.
Skatteministeren kan meddele indskydere, der er
afgiftspligtige efter stk. 1, dispensation fra afgiften, såfremt
indskyderen godtgør, at midlerne i den udenlandske fond eller trust
anvendes i almenvelgørende eller på anden måde
almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af
personer.
Stk. 3.
Indskud, der foretages af udenlandske selskaber og
foreninger m.v., som kontrolleres, jf. selskabsskattelovens § 32,
stk. 1, af en afgiftspligtig omfattet af stk. 1, anses for
foretaget af den afgiftspligtige.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på
afgiftspligtige, som bliver fuldt skattepligtige efter en af de i stk. 1
nævnte bestemmelser, såfremt de tidligere har været
omfattet af en af disse bestemmelser og inden for de sidste 5 år forud
for den fulde skattepligts genindtræden har foretaget indskud i en
udenlandsk fond eller trust som nævnt i stk. 1. Indskud anses i
disse tilfælde for foretaget ved den fulde skattepligts
genindtræden.
Stk. 5.
En udenlandsk fond eller trust anses tillige for
beskattet væsentlig lavere end efter danske regler, hvis der er
indgået en aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med
skattemyndighederne i den stat, hvori den er hjemmehørende, herunder
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis
skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor
indskyderen er hjemmehørende.
Stk. 6.
Indskudsafgiften forfalder til betaling, når
indskuddet foretages. Indskyderen skal samtidig give meddelelse til Told- og
Skattestyrelsen om det afgiftspligtige indskud. Indbetalingen anses for
rettidig, når den finder sted senest en måned efter
forfaldsdagen. Såfremt der ikke indgives meddelelse efter 2. pkt.,
finder §§ 41-43 i lov om afgift af dødsboer
og gaver tilsvarende anvendelse. Betales indskudsafgiften ikke rettidigt,
skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt
måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal
betales af indskyderen.
§ 4. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i §
1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde og foreninger foretage fradrag for
uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde
almennyttige formål.
Stk. 2.
Stk. 1 finder desuden anvendelse, såfremt
uddeling sker til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige
formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden
måde almennyttige, når modtager af uddelingerne er skattepligtig
heraf i henhold til kildeskattelovens §§ 1 eller 2, eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 eller 3, selskabskattelovens §§ 1 eller 2
eller i henhold til § 1, nr. 1, 2 eller 4, i denne lov. 1. pkt. finder
anvendelse, selv om der er tale om gaver til en anden fond, som ikke
medregnes til denne fonds skattepligtige indkomst, jf. § 3, stk. 3,
medmindre der er tale om gensidige gaver mellem fondene.
Stk. 3.
Fonde og foreninger som nævnt i § 1, nr. 1, 2 og
4, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst tillige foretage fradrag for
hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige formål.
Stk. 4.
Hensættelser som nævnt i stk. 3 skal
være benyttet i sin helhed inden 5 år efter udløbet af
hensættelsesåret. Skatteministeren fastsætter nærmere
regler om regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at
hvert års hensættelse indskydes på konto for sig og
udskilles effektivt fra fondens eller foreningens øvrige midler.
Stk. 5.
Er en hensættelse som nævnt i stk. 3
ikke benyttet i sin helhed inden udløbet af den i stk. 4
nævnte frist, medregnes det ikke anvendte
hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert
år fra hensættelsesårets udløb og indtil fristens
udløb i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret.
Beløb, der i henhold til § 3, stk. 2, og § 10 ikke skulle
medregnes i den efter § 3 opgjorte indkomst for hensættelsesåret,
efterbeskattes dog ikke.
Stk. 6.
Skatteministeren kan i ganske særlige
tilfælde tillade, at hensættelsen anvendes efter udløbet
af den i stk. 4 nævnte frist.
Stk. 7.
Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan
desuden tillade, at fonde som nævnt i § 1, nr. 1 og 4, foretager
hensættelser som nævnt i stk. 3 til fyldestgørelse af
kulturelle, men ikke konkretiserede formål, uden at betingelsen i
stk. 4 skal være gældende. Ved dispensationen skal dog
fastsættes en frist for anvendelse af de hensatte beløb på
ikke over 15 år. Anvendes de hensatte beløb til andet end de
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige
kulturelle formål eller efter den i dispensationen fastsatte frist,
medregnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et
tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets
udløb og indtil udgangen af det år, hvori hensættelsen
anvendes eller fristen udløber, i den skattepligtige indkomst for
hensættelsesåret.
Stk. 8.
Fonde og foreninger, der har foretaget
hensættelser efter stk. 3 og 7, kan efter udløbet af
fristen for indgivelse af selvangivelsen kun ændre disse
hensættelser med Ligningsrådets tilladelse.
§ 5. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i §
1, nr. 1 og 4, nævnte fonde desuden foretage fradrag for
hensættelser til konsolidering af fondskapitalen. Fradraget kan ikke
overstige 25 pct. af de i indkomståret foretagne uddelinger til
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige
formål, jf. § 4, stk. 1.
Stk. 2.
Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan
tillade, at de i § 1, nr. 1 og 4, nævnte fonde foretager fradrag for
andre hensættelser, der sker i henhold til krav herom i kongelig
konfirmeret fundats, såfremt formålet med hensættelsen
fremgår af fundatsen.
Stk. 3.
Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, kan i den
efter § 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for hensættelser til
konsolidering af foreningsformuen. Fradraget kan dog højst
udgøre en andel af foreningsformuen svarende til den procent, hvormed
reguleringstallet for indkomståret efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for
det foregående indkomstår. Procenten beregnes med én
decimal.
Stk. 4.
Ved beregningen af fradraget efter stk. 3
opgøres værdien af foreningsformuen efter reglerne i
selskabsskattelovens § 14, stk. 2, 1. og 2.
pkt., og stk. 3-7.
§ 6. Indtægter, som i henhold til § 3,
stk. 2, og § 10 ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst,
anses i størst muligt omfang for medgået til de i §§ 4 og 5
nævnte uddelinger og hensættelser, forinden nogen del af den
efter § 3 opgjorte indkomst anses for medgået
hertil.
§ 7. (Ophævet).
§ 8.3) Ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 3, nævnte foreninger
medregnes indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, renteindtægter
samt udbytteindtægter efter reglerne i ligningslovens § 16 A. Ligningslovens § 16 B
finder tilsvarende anvendelse på de her omtalte foreninger. Til den
skattepligtige indkomst medregnes desuden indkomst opgjort efter reglerne i
ejendomsavancebeskatningsloven og aktieavancebeskatningsloven samt indkomst som nævnt i kursgevinstloven. Det
gælder også fortjeneste og tab på ombygnings- og
forbedringsudgifter, indretninger m.v. indvundet ved afståelse af
lejede lokaler, jf. afskrivningslovens § 39, fortjeneste og tab ved
afståelse af goodwill og andre immaterielle aktiver, jf.
afskrivningslovens § 40, beløb omfattet af ligningslovens § 16 G og
indkomst som nævnt i afskrivningslovens §§ 9 og 21. I øvrigt
opgøres den skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens
almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de
undtagelser, der følger af stk. 2 og 3 samt § 9.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af indkomst efter stk. 1
kan alene fradrages udgifter, der vedrører de indtægter, som er
skattepligtige. Dog kan fradrag for renteudgifter og fradrag efter
ligningslovens § 6 foretages, uanset om udgifterne
eller tabene ikke vedrører erhvervelsen af de skattepligtige
indtægter.
Stk. 3.
De i § 1, nr. 3, nævnte foreninger beskattes
fuldt ud af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Den øvrige
samlede indkomst opgjort efter stk. 1 og 2 beskattes derimod alene i det
omfang, den overstiger 200.000 kr. inden fradrag som nævnt i § 9.
§ 9. Ved opgørelsen af indkomst efter § 8
kan de i § 1, nr. 3, nævnte foreninger foretage fradrag for
dispositioner som nævnt i § 4, stk. 1 og 3, samt § 5, stk. 3, jf. stk. 4. § 4, stk. 4, 5, 6
og 8, finder tilsvarende anvendelse på de her nævnte
foreninger.
Stk. 2.
Reglen i § 6 gælder
tilsvarende for foreninger som nævnt i § 1, nr. 3, for så vidt
angår indtægter, der ikke skal medregnes til den skattepligtige
indkomst i henhold til § 8, stk. 3 eller § 10.
§ 10.4) Til den skattepligtige
indkomst for de af denne lov omfattede fonde og foreninger medregnes ikke
udbytte af aktier eller andele i selskaber som nævnt i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, for så vidt disse er
hjemmehørende her i landet. Dette gælder dog kun, hvis fonden
eller foreningen ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det
udbyttegivende selskab i en sammenhængende periode på mindst et
år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal
ligge.
Stk. 2.
Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse
på udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet,
såfremt fonden eller foreningen godtgør, at udbyttet
hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det
modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i
væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet, jf.
selskabsskattelovens § 13, stk. 3.
Stk. 3.
Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som
modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når
aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3.
Stk. 4.
Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på
udbytte, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet,
og som ikke er omfattet af stk. 2. Dette gælder dog kun,
såfremt den udbyttemodtagende fond eller forening godtgør, at
udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund
for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler,
der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet.
Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om betingelserne
for, at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en del af udbyttet
til den udbyttemodtagende fond eller forening fra et selskab, hvor
beskatningen ikke opfylder det nævnte krav, finder stk. 3 ikke
anvendelse på denne del af udbyttet.
Stk. 5.
Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang,
det fremgår af stk. 6 og 7. Skattefriheden gælder dog ikke,
såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningen
hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.
Stk. 6.
Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5
opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og
på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra
investeringsforeningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16
C, stk. 2-6.
Stk. 7.
Uanset stk. 6 kan den skattefri del af de samlede
udlodninger efter stk. 5 dog ikke overstige investeringsforeningens
nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de
pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede
nettogevinster opgøres under anvendelse af
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og
4, samt § 6 .
Stk. 8.
Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse
på den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem
på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den
anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra
investeringsforeningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16
C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C,
stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf.
stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan
dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra
investeringsforeningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,
stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 3 og 4 finder dog ikke
anvendelse, hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger,
udlodningerne hidrører fra, er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3.
§ 11. Indkomstskatten udgør 34 pct. af den
skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse
på de af denne lov omfattede fonde og foreninger.
§ 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1-9, finder tilsvarende anvendelse på
fonde og foreninger omfattet af § 1.
§ 13. Af den skat, der udredes i henhold til denne
lov med tillæg af 11 3/4 pct. og eventuelle
renter i anledning af for sen indbetaling af restskat eller indkomstskat,
tilfalder 3/ 25 den eller de kommuner, hvori fonden
eller foreningen har drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i lov om kommunal
indkomstskat.
§ 14.5) (Ophævet).
§ 15. Selskabskattelovens
regler om ligning og opkrævning finder i øvrigt tilsvarende
anvendelse på de af denne lov omfattede fonde og foreninger.
Selskabsskattelovens § 10 , stk. 2, nr. 3,
finder dog ikke anvendelse.
Stk. 2.
Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2 og 3, der ikke
oppebærer rente- og udbytteindkomst ud over 200.000 kr., kan i stedet
for selvangivelse indgive erklæring herom. Oppebærer foreningen
indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed, skal der dog indgives
selvangivelse om denne indkomst. Har foreningen oppebåret
væsentlige ekstraordinære skattepligtige indtægter i form
af avancer m.v., skal der uanset reglen i 1. pkt. indgives selvangivelse.
Stk. 3.
Fonde, som nævnt i § 1, nr. 1 og 4,
1) der ikke har indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, og hvis
indkomst inkl. skattefri udbytteindkomst efter fradrag af renteudgifter og
administrationsomkostninger ikke overstiger 25.000 kr., kan i stedet for
selvangivelse indgive erklæring herom,
2) der driver offentligt tilgængelige museer, og som har
opnået tilladelse efter § 4, stk. 7, til uden begrænsninger
at foretage hensættelser til almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige kulturelle formål, kan i stedet for
selvangivelse indgive erklæring om, at overskuddet udelukkende anvendes
til museets formål,
3) der udelukkende anvender overskuddet til formålet, og hvor
forholdene i øvrigt taler herfor, kan af skatteministeren eller den,
han bemyndiger dertil, få tilladelse til at indgive erklæring i
stedet for selvangivelse.
Stk. 4.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler
om opkrævning og inddrivelse af skatter fra fonde og foreninger.
§ 15 A. Skatteministeren kan bemyndige de
statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe
afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om
adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at
afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
§ 16. For det indkomstår, hvori fonden eller
foreningen første gang beskattes efter reglerne i denne lov, foretages
skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens regler i
overensstemmelse med de i §§ 17-19 angivne
overgangsregler, for så vidt fonden eller foreningen ikke hidtil i
henhold til selskabsskattelovens § 9 har kunnet
foretage skattemæssige afskrivninger for de pågældende
aktiver.
§ 17. I det indkomstår, der er grundlaget
for den første skatteansættelse, indgår maskiner, inventar
og lignende driftsmidler samt skibe, som fonden eller foreningen ejer forud
for indkomstårets begyndelse, i saldoværdien efter
afskrivningslovens regler med deres handelsværdi på dette
tidspunkt omregnet til kontantværdi. Skatteministeren fastsætter
nærmere regler herom. Aktiverne anses i afskrivningslovens forstand for
anskaffet i det forudgående indkomstår.
§ 18. På bygninger, der er
afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven,
eller på installationer heri, og som er anskaffet eller fuldført
forud for indkomstårets begyndelse, foretages afskrivning på
grundlag af den værdi, hvormed bygningen eller installationen
indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det
indkomstår, der er grundlaget for den første
skatteansættelse.
Stk. 2.
Afskrivning på bygninger og installationer, der
er anskaffet før den 1. januar 1982, foretages årligt med
procentdele af den afskrivningsberettigede værdi. De samlede
afskrivninger kan dog ikke overstige værdien reduceret med de
normalafskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt der
fuldt ud var normalafskrevet på bygningen eller installationen siden
anskaffelsesåret. Afskrivning kan dog i stedet foretages på
grundlag af anskaffelsessummen samt eventuelle udgifter til ombygning og
forbedring, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er
højere end den i stk. 1 nævnte værdi. I dette
tilfælde begrænses den samlede afskrivning tilsvarende som
anført i 2. pkt.
Stk. 3.
Afskrivning på bygninger og installationer, der
er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, foretages årligt med
procentdele af den afskrivningsberettigede værdi, men summen af de
anvendte afskrivningsprocenter kan ikke overstige 100 med fradrag af de
normalafskrivningsprocenter, der i alt kunne være anvendt,
såfremt der fuldt ud var normalafskrevet på bygningen eller
installationen siden anskaffelsesåret. Afskrivning kan dog i stedet
foretages på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til
kontantværdi samt eventuelle udgifter til ombygning og forbedring, hvis
det dokumenteres, at summen af disse beløb er højere end den i
stk. 1 nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses
den samlede afskrivning tilsvarende som anført i 1. pkt.
§ 19.6) På installationer,
hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse med reglerne i
afskrivningslovens § 15, stk. 1, jf. § 17, stk. 1 og 2, og som er anskaffet
eller fuldført forud for indkomstårets begyndelse, foretages
afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed installationen
skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den seneste
vurdering forud for indkomståret. De samlede afskrivninger kan dog
højst udgøre et beløb svarende til ejendomsværdien
reduceret i et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne
tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte
afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode. Afskrivning kan dog i
stedet foretages på grundlag af anskaffelsessummen samt eventuelle
forbedringsudgifter, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb
er højere end den i 1. pkt. nævnte værdi. I dette
tilfælde begrænses de samlede afskrivninger tilsvarende som
anført i 2. pkt.
§ 20. Ved opgørelsen af fondes og
foreningers fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom træder
ejendomsværdien ved den seneste forud for det indkomstår, der er
grundlaget for den første skatteansættelse, foreliggende
vurdering i stedet for anskaffelsessummen, såfremt ejendommen er
erhvervet inden det indkomstår, der ligger til grund for
skatteansættelsen for det indkomstår, der er grundlaget for den
første skatteansættelse. Fonden eller foreningen kan dog
vælge at lægge anskaffelsessummen til grund, hvis det
dokumenteres, at denne er højere end den i 1. pkt. nævnte
værdi. Hvis ejendommen er erhvervet før den 19. maj 1993,
opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i § 4, stk. 3, i lov om
beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, medmindre den
i 1. pkt. nævnte ejendomsværdi ligger senere end den 19. maj
1993. Fonden eller foreningen kan dog vælge at lægge
ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det
indkomstår, der er grundlaget for den første
skatteansættelse, eller anskaffelsessummen til grund, såfremt
disse dokumenteres at være højere end anskaffelsessummen opgjort
efter reglerne i denne lovs § 4, stk. 3.
Stk. 2.
Har fonden eller foreningen forud for det
indkomstår, der er grundlaget for den første
skatteansættelse, været skattepligtig af fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom, jf. § 1 ,
stk. 1, nr. 6, og § 2, stk. 1, litra a og
b, i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. skal fonden eller
foreningen desuden beskattes af den fortjeneste, der efter disse regler er
indtrådt forud for det indkomstår, der er grundlaget for den
første skatteansættelse. Ved opgørelse af denne
fortjeneste lægges det efter stk. 1 som anskaffelsesudgift
anvendte beløb til grund som afståelsessum. Er ejendommen
erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen dog
efter § 4, stk. 3, i lov om beskatning af
fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.
Stk. 3.
De beløb, der efter stk. 1 og 2 anvendes
som anskaffelses- eller afståelsessum, omregnes til kontantværdi
efter de herom af skatteministeren fastsatte regler.
§ 21. Ved opgørelsen af fondes eller
foreningers fortjeneste eller tab efter lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af aktier m.v., der vedrører
anskaffelser foretaget inden begyndelsen af det indkomstår, der er
grundlaget for den første skatteansættelse, træder
kursværdien på dette tidspunkt i stedet for anskaffelsessummen,
medmindre denne er højere.
§ 21 A. Ved opgørelsen af fondes og
foreningers fortjeneste og tab efter ligningslovens § 16 E, der vedrører formuegoder anskaffet inden
begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for den første
skatteansættelse, udgør anskaffelsessummen den oprindelige
kontantomregnede anskaffelsessum reduceret med de afskrivninger, der i alt
kunne have været foretaget efter ligningslovens § 16 f siden anskaffelsen.
§ 21 B. Ved opgørelsen af fondes og
foreningers fortjeneste og tab efter ligningslovens § 14 J, der vedrører aktiver anskaffet inden
begyndelsen af det indkomstår, som ligger til grund for
skatteansættelsen for det år, hvori fonden eller foreningen
første gang beskattes efter fondsbeskatningsloven, udgør
anskaffelsessummen de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse,
forbedring m.v. med fradrag af de afskrivninger, der i alt kunne have
været foretaget siden anskaffelsen.
§ 21 C. Ved opgørelsen af fondes og
foreningers fortjeneste og tab efter kursgevinstloven, der vedrører fordringer eller gæld, som
er erhvervet henholdsvis påtaget inden begyndelsen af det
indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen i det
år, hvori fonden eller foreningen første gang beskattes efter
fondsbeskatningsloven, træder kursværdien på dette
tidspunkt i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved
gældens påtagelse. Fonden m.v. kan dog vælge at lægge
sidstnævnte værdier til grund. Valget skal træffes samlet
for samtlige fordringer og forpligtelser under ét.
§ 22. Har en fond eller forening foretaget
henlæggelser som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 3,
jf. samme lovs § 3, stk. 2, og § 1, stk. 1, nr. 6, skal henlæggelserne
være benyttet i deres helhed til et flere almenvelgørende eller
på anden måde almennyttige formål inden 5 år efter
udløbet af de indkomstår, der ligger til grund for
skatteansættelsen for det indkomstår, hvori fonden eller
foreningen første gang beskattes efter fondsbeskatningsloven. § 4, stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende
anvendelse på hensættelser som nævnt i 1. pkt. Det samme
gælder § 4, stk. 6, for så vidt
angår forlængelse af fristen for anvendelse af
hensættelser.
§ 23. Loven har virkning fra og med
indkomståret 1987.
§ 24. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger
om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget
i folketingsåret 1997-98. For så vidt angår
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere vedtagne
ændringer i fondsbeskatningsloven henvises til tidligere
bekendtgørelser af fondsbeskatningsloven, senest
lovbekendtgørelse nr. 813 af 26. oktober 1997.
§ 1, stk. 2, i den her anførte affattelse er trådt i kraft
den 28. juni 1998 og har virkning fra og med indkomståret 2000, jf. § 8
i lov nr. 430 af 26. juni 1998, (i det følgende betegnet som
ændringsloven).
Før ændringslovens ikrafttræden havde § 1, stk.
2, følgende ordlyd:
»Stk. 2. Skattepligten efter stk. 1, nr. 1, omfatter ikke fonde
omfattet af lov om en realrenteafgift af visse obligationer m.v. og en afgift
af aktieafkast i pensionsforhold (realrenteafgiftsloven).«
§ 1, stk. 2, i den her anførte ordlyd trådte i kraft den 28.
juni 1998, jf. § 6 i lov nr. 429 af 26. juni 1998, og har derfor virkning
fra og med den 28. juni 1998. Da ændringsloven først har
virkning fra og med indkomståret 2000, gælder § 1, stk. 2, i
den her anførte ordlyd til indkomståret 2000.
§ 8, stk. 1, 4. pkt., er i den her anførte affattelse trådt
i kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med indkomståret 1999,
jf. § 16 i lov nr. 434 af 26. juni 1998.
§ 10, stk. 1, 2. pkt., i den her anførte affattelse er trådt
i kraft den 5. december 1997 og har virkning for udbytte, der vedtages den 1.
januar 1998 eller senere, jf. § 5 i lov nr. 888 af 3. december 1997.
Ophævelsen af bestemmelsen i § 14 er trådt i kraft den 31.
december 1997 og har virkning fra og med den 1. juli 1998. Den kommunale
skattemyndighed træffer dog efter de hidtidige processuelle regler
afgørelse om foretagelse af skatteansættelser og ændring
af skatteansættelser vedrørende juridiske personer, bortset fra
dødsboer, i det omfang der inden den 1. juli 1998 er udsendt en
agterskrivelse efter § 3, stk. 4, i skattestyrelsesloven. Klager over den
kommunale skattemyndigheds afgørelser efter § 2, nr. 1, i
skattestyrelsesloven i sager vedrørende juridiske personer, bortset
fra dødsboer, skal indgives til skatteankenævnet, hvis
afgørelsen er truffet før den 1. juli 1998, eller
afgørelsen er truffet i en sag som nævnt i 2. pkt., jf. § 9 i
lov nr. 1106 af 29. december 1997.
§ 19 er i den her anførte affattelse trådt i kraft den 28.
juni 1998 og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. § 16 i lov
nr. 434 af 26. juni 1998.
Skatteministeriet, den 20. oktober
1998
Ole Stavad
/K.-H. Ludolph
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 99 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTE- OG AFGIFTSLOVE (KONSEKVENSÆNDRINGER I FORBINDELSE MED GENNEMFØRELSEN AF PENSIONSAFKASTBESKATNINGSLOVEN OG OPHÆVELSE AF REALRENTEAFGIFTSLOVEN) Retsinformation · 30. juni 1998
- 1997 LSF 134 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SKATTESTYRELSESLOVEN, SKATTEKONTROLLOVEN, SELSKABSSKATTELOVEN, FONDSBESKATNINGSLOVEN, AFSKRIVNINGSLOVEN, KULBRINTESKATTEOPKRÆVNINGSLOVEN OG LOV OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT (STATENS OVERTAGELSE AF SELSKABSLIGNINGEN) Retsinformation · 30. december 1997
- 1997 LSF 100 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING VED DØDSFALD (DØDSBOSKATTELOVEN) OG LOV OM BESKATNING AF FORTJENESTE VED AFSTÅELSE AF AKTIER M.V. (AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN) (SUCCESSIONSREGLER) Retsinformation · 30. juni 1998
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 30. september 2009 om Tysklands planlagte støtteordning C 2/09 (ex N 221/08 og N 413/08), til modernisering af de generelle vilkår for kapitalinvesteringer (meddelt under nummer K(2009) 7387) (Kun den tyske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2010/13/EF) EU-lovgivning · 30. september 2009
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 21. oktober 1998
- 1997 LSF 98 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PENSIONSBESKATNINGSLOVEN, REALRENTEAFGIFTSLOVEN, FONDSBESKATNINGSLOVEN, KILDESKATTELOVEN OG SKATTEKONTROLLOVEN (FILIALER AF EU-FORSIKRINGSSELSKABER OG -PENGEINSTITUTTER, SYMMETRI I PENSIONSBESKATNINGEN, AFGIFT AF AKTIEAFKAST OG AFSKAFFELSE AF KVOTEORDNINGEN) Retsinformation · 30. juni 1998