Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om beskatning af fonde og visse foreninger

Ikke gældende siden 4. november 2004 LBK nr 755 af 20/10/1998LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet30. oktober 1998

Gældende udgave: LBK nr 207 af 21/02/2025

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 536 afgørelser

Retsinformation 329, Landsskatteretten 202, Domsdatabasen 4, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om beskatning af fonde og visse foreninger

(Fondsbeskatningsloven)1)

Herved bekendtgøres lov om beskatning af fonde og

visse foreninger (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

813 af 26. oktober 1997 med de ændringer, der følger af § 3 i

lov nr. 888 af 3. december 1997, § 4 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, § 3

i lov nr. 429 af 26. juni 1998, § 1 i lov nr. 430 af 26. juni 1998 og § 4 i

lov nr. 434 af 26. juni 1998.

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov

omfatter:

1) Fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af

lov om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er

undtaget fra disse love.

2) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for

så vidt foreningen ikke er skattepligtig efter nr. 3.

3) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger for så vidt angår:

a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,

b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til

anvendelse til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt,

samt

c) foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under

litra a og b nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et

formål at understøtte virksomheder eller personer under faglig

konflikt eller faktisk yder en sådan understøttelse.

4) Fonde og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet,

Færøerne eller Grønland, hvis ledelsen har sæde her

i landet. Dette gælder, uanset hvor fonden eller den selvejende

institution eventuelt er indregistreret.

Stk. 2.

Læs alt

2) Skattepligten efter stk. 1, nr. 1,

omfatter ikke fonde omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven.

§ 1 A. (Ophævet).

§ 2. Skattepligtens indtræden og

ophør følger de for selskaber og foreninger m.v. gældende

regler.

Stk. 2.

Indtræder der en sådan ændring, at

en fond eller en forening enten overgår fra beskatning efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-6, til beskatning

efter denne lov eller overgår fra beskatning efter denne lov til

beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-5 b,

finder selskabsskattelovens § 5 C, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Selskabsskattelovens § 5 C, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse med

hensyn til aktiver og passiver, der både før og efter overgangen

er omfattet af beskatningen. Ved ændringer, der medfører, at

beskatning skal ske efter andre regler i denne lov end hidtil, finder

selskabsskattelovens § 5 C, stk. 2, tilsvarende

anvendelse. §§ 16-21 A finder tilsvarende anvendelse med hensyn til andre

aktiver og passiver. § 22 finder ligeledes

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Indtræder der en sådan ændring, at

en fond eller forening overgår fra beskatning efter reglerne i denne

lov til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, finder

selskabsskattelovens § 5 A tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4.

Indtræder der en sådan ændring, at

en fond eller forening overgår fra beskatning efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter reglerne i

denne lov, finder selskabsskattelovens § 5 B,

stk. 1, tilsvarende anvendelse. §§ 16-22 finder

ligeledes tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Ved indtræden eller ophør af skattepligt

som følge af, at ledelsens sæde flyttes, finder de for selskaber

og foreninger m.v. gældende bestemmelser om indgangsværdier og

ophørsbeskatning tilsvarende anvendelse.

§ 3. Den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr.

1, 2 og 4 nævnte fonde og foreninger opgøres efter

skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber

gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og

3 samt §§ 4-6.

Stk. 2.

Indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed medregnes

i sin helhed ved opgørelsen efter stk. 1. Den øvrige

samlede indkomst beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger 25.000

kr., for foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, dog 200.000 kr. Fradrag som

nævnt i 2. pkt. foretages inden fradrag efter §§ 4-6. Såfremt

indkomsten, efter at der er foretaget fradrag efter § 4, udviser underskud,

kan den del af underskuddet, som svarer til det fradragsberettigede nettotab

efter kursgevinstloven, fradrages i den skattepligtige indkomst i de fem

efterfølgende indkomstår. Inden for denne periode kan fradraget

dog kun overføres til et senere indkomstår, såfremt det

ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Gaver til fonde omfattet af § 1, nr. 1 og 4, skal kun

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis gaven

skal anvendes til uddeling eller det i vedtægten er bestemt, at

kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes

til uddeling. Gaver til fonde, i hvis vedtægter der tillægges

medlemmer af bestemte familier fortrinsret til uddelinger fra fonden eller

fortrinsret til at indtage bestemte stillinger m.v., jf. § 7 i lov om fonde og § 8 i lov om

erhvervsdrivende fonde, medregnes ved opgørelsen af fondens

skattepligtige indkomst, såfremt der er tale om en gave, hvorved en

fonds grundkapital udvides. Af gaver, som ydes til stiftelse af fonde som

nævnt i 2. pkt., svares en afgift på 20 pct., jf. dog 1. pkt.

Stk. 4.

For de i § 1, nr. 3, omhandlede foreninger

gælder reglerne i §§ 8 og 9.

§ 3 A. Såfremt en skattepligtig omfattet af

kildeskattelovens § 1, dødsboskattelovens § 1, stk. 2,

selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 indskyder midler i

en udenlandsk fond eller trust, som er stiftet eller oprettet i et land, hvor

fonde eller truster beskattes væsentlig lavere end efter danske regler,

svarer indskyderen en afgift på 20 pct. af indskuddet. Dette

gælder dog kun den del af de årlige indskud, der overstiger

10.000 kr.

Stk. 2.

Skatteministeren kan meddele indskydere, der er

afgiftspligtige efter stk. 1, dispensation fra afgiften, såfremt

indskyderen godtgør, at midlerne i den udenlandske fond eller trust

anvendes i almenvelgørende eller på anden måde

almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af

personer.

Stk. 3.

Indskud, der foretages af udenlandske selskaber og

foreninger m.v., som kontrolleres, jf. selskabsskattelovens § 32,

stk. 1, af en afgiftspligtig omfattet af stk. 1, anses for

foretaget af den afgiftspligtige.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på

afgiftspligtige, som bliver fuldt skattepligtige efter en af de i stk. 1

nævnte bestemmelser, såfremt de tidligere har været

omfattet af en af disse bestemmelser og inden for de sidste 5 år forud

for den fulde skattepligts genindtræden har foretaget indskud i en

udenlandsk fond eller trust som nævnt i stk. 1. Indskud anses i

disse tilfælde for foretaget ved den fulde skattepligts

genindtræden.

Stk. 5.

En udenlandsk fond eller trust anses tillige for

beskattet væsentlig lavere end efter danske regler, hvis der er

indgået en aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med

skattemyndighederne i den stat, hvori den er hjemmehørende, herunder

efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis

skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor

indskyderen er hjemmehørende.

Stk. 6.

Indskudsafgiften forfalder til betaling, når

indskuddet foretages. Indskyderen skal samtidig give meddelelse til Told- og

Skattestyrelsen om det afgiftspligtige indskud. Indbetalingen anses for

rettidig, når den finder sted senest en måned efter

forfaldsdagen. Såfremt der ikke indgives meddelelse efter 2. pkt.,

finder §§ 41-43 i lov om afgift af dødsboer

og gaver tilsvarende anvendelse. Betales indskudsafgiften ikke rettidigt,

skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt

måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal

betales af indskyderen.

§ 4. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i §

1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde og foreninger foretage fradrag for

uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige formål.

Stk. 2.

Stk. 1 finder desuden anvendelse, såfremt

uddeling sker til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige

formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden

måde almennyttige, når modtager af uddelingerne er skattepligtig

heraf i henhold til kildeskattelovens §§ 1 eller 2, eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 eller 3, selskabskattelovens §§ 1 eller 2

eller i henhold til § 1, nr. 1, 2 eller 4, i denne lov. 1. pkt. finder

anvendelse, selv om der er tale om gaver til en anden fond, som ikke

medregnes til denne fonds skattepligtige indkomst, jf. § 3, stk. 3,

medmindre der er tale om gensidige gaver mellem fondene.

Stk. 3.

Fonde og foreninger som nævnt i § 1, nr. 1, 2 og

4, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst tillige foretage fradrag for

hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på

anden måde almennyttige formål.

Stk. 4.

Hensættelser som nævnt i stk. 3 skal

være benyttet i sin helhed inden 5 år efter udløbet af

hensættelsesåret. Skatteministeren fastsætter nærmere

regler om regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at

hvert års hensættelse indskydes på konto for sig og

udskilles effektivt fra fondens eller foreningens øvrige midler.

Stk. 5.

Er en hensættelse som nævnt i stk. 3

ikke benyttet i sin helhed inden udløbet af den i stk. 4

nævnte frist, medregnes det ikke anvendte

hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert

år fra hensættelsesårets udløb og indtil fristens

udløb i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret.

Beløb, der i henhold til § 3, stk. 2, og § 10 ikke skulle

medregnes i den efter § 3 opgjorte indkomst for hensættelsesåret,

efterbeskattes dog ikke.

Stk. 6.

Skatteministeren kan i ganske særlige

tilfælde tillade, at hensættelsen anvendes efter udløbet

af den i stk. 4 nævnte frist.

Stk. 7.

Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan

desuden tillade, at fonde som nævnt i § 1, nr. 1 og 4, foretager

hensættelser som nævnt i stk. 3 til fyldestgørelse af

kulturelle, men ikke konkretiserede formål, uden at betingelsen i

stk. 4 skal være gældende. Ved dispensationen skal dog

fastsættes en frist for anvendelse af de hensatte beløb på

ikke over 15 år. Anvendes de hensatte beløb til andet end de

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige

kulturelle formål eller efter den i dispensationen fastsatte frist,

medregnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et

tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets

udløb og indtil udgangen af det år, hvori hensættelsen

anvendes eller fristen udløber, i den skattepligtige indkomst for

hensættelsesåret.

Stk. 8.

Fonde og foreninger, der har foretaget

hensættelser efter stk. 3 og 7, kan efter udløbet af

fristen for indgivelse af selvangivelsen kun ændre disse

hensættelser med Ligningsrådets tilladelse.

§ 5. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i §

1, nr. 1 og 4, nævnte fonde desuden foretage fradrag for

hensættelser til konsolidering af fondskapitalen. Fradraget kan ikke

overstige 25 pct. af de i indkomståret foretagne uddelinger til

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige

formål, jf. § 4, stk. 1.

Stk. 2.

Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan

tillade, at de i § 1, nr. 1 og 4, nævnte fonde foretager fradrag for

andre hensættelser, der sker i henhold til krav herom i kongelig

konfirmeret fundats, såfremt formålet med hensættelsen

fremgår af fundatsen.

Stk. 3.

Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, kan i den

efter § 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for hensættelser til

konsolidering af foreningsformuen. Fradraget kan dog højst

udgøre en andel af foreningsformuen svarende til den procent, hvormed

reguleringstallet for indkomståret efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for

det foregående indkomstår. Procenten beregnes med én

decimal.

Stk. 4.

Ved beregningen af fradraget efter stk. 3

opgøres værdien af foreningsformuen efter reglerne i

selskabsskattelovens § 14, stk. 2, 1. og 2.

pkt., og stk. 3-7.

§ 6. Indtægter, som i henhold til § 3,

stk. 2, og § 10 ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst,

anses i størst muligt omfang for medgået til de i §§ 4 og 5

nævnte uddelinger og hensættelser, forinden nogen del af den

efter § 3 opgjorte indkomst anses for medgået

hertil.

§ 7. (Ophævet).

§ 8.3) Ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 3, nævnte foreninger

medregnes indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, renteindtægter

samt udbytteindtægter efter reglerne i ligningslovens § 16 A. Ligningslovens § 16 B

finder tilsvarende anvendelse på de her omtalte foreninger. Til den

skattepligtige indkomst medregnes desuden indkomst opgjort efter reglerne i

ejendomsavancebeskatningsloven og aktieavancebeskatningsloven samt indkomst som nævnt i kursgevinstloven. Det

gælder også fortjeneste og tab på ombygnings- og

forbedringsudgifter, indretninger m.v. indvundet ved afståelse af

lejede lokaler, jf. afskrivningslovens § 39, fortjeneste og tab ved

afståelse af goodwill og andre immaterielle aktiver, jf.

afskrivningslovens § 40, beløb omfattet af ligningslovens § 16 G og

indkomst som nævnt i afskrivningslovens §§ 9 og 21. I øvrigt

opgøres den skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens

almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de

undtagelser, der følger af stk. 2 og 3 samt § 9.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af indkomst efter stk. 1

kan alene fradrages udgifter, der vedrører de indtægter, som er

skattepligtige. Dog kan fradrag for renteudgifter og fradrag efter

ligningslovens § 6 foretages, uanset om udgifterne

eller tabene ikke vedrører erhvervelsen af de skattepligtige

indtægter.

Stk. 3.

De i § 1, nr. 3, nævnte foreninger beskattes

fuldt ud af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Den øvrige

samlede indkomst opgjort efter stk. 1 og 2 beskattes derimod alene i det

omfang, den overstiger 200.000 kr. inden fradrag som nævnt i § 9.

§ 9. Ved opgørelsen af indkomst efter § 8

kan de i § 1, nr. 3, nævnte foreninger foretage fradrag for

dispositioner som nævnt i § 4, stk. 1 og 3, samt § 5, stk. 3, jf. stk. 4. § 4, stk. 4, 5, 6

og 8, finder tilsvarende anvendelse på de her nævnte

foreninger.

Stk. 2.

Reglen i § 6 gælder

tilsvarende for foreninger som nævnt i § 1, nr. 3, for så vidt

angår indtægter, der ikke skal medregnes til den skattepligtige

indkomst i henhold til § 8, stk. 3 eller § 10.

§ 10.4) Til den skattepligtige

indkomst for de af denne lov omfattede fonde og foreninger medregnes ikke

udbytte af aktier eller andele i selskaber som nævnt i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, for så vidt disse er

hjemmehørende her i landet. Dette gælder dog kun, hvis fonden

eller foreningen ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det

udbyttegivende selskab i en sammenhængende periode på mindst et

år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal

ligge.

Stk. 2.

Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse

på udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet,

såfremt fonden eller foreningen godtgør, at udbyttet

hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det

modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i

væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet, jf.

selskabsskattelovens § 13, stk. 3.

Stk. 3.

Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som

modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når

aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 4.

Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på

udbytte, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet,

og som ikke er omfattet af stk. 2. Dette gælder dog kun,

såfremt den udbyttemodtagende fond eller forening godtgør, at

udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund

for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler,

der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet.

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om betingelserne

for, at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en del af udbyttet

til den udbyttemodtagende fond eller forening fra et selskab, hvor

beskatningen ikke opfylder det nævnte krav, finder stk. 3 ikke

anvendelse på denne del af udbyttet.

Stk. 5.

Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang,

det fremgår af stk. 6 og 7. Skattefriheden gælder dog ikke,

såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningen

hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 6.

Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5

opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og

på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra

investeringsforeningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16

C, stk. 2-6.

Stk. 7.

Uanset stk. 6 kan den skattefri del af de samlede

udlodninger efter stk. 5 dog ikke overstige investeringsforeningens

nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de

pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede

nettogevinster opgøres under anvendelse af

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og

4, samt § 6 .

Stk. 8.

Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse

på den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem

på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den

anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra

investeringsforeningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16

C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C,

stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf.

stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan

dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra

investeringsforeningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,

stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 3 og 4 finder dog ikke

anvendelse, hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger,

udlodningerne hidrører fra, er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3.

§ 11. Indkomstskatten udgør 34 pct. af den

skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse

på de af denne lov omfattede fonde og foreninger.

§ 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1-9, finder tilsvarende anvendelse på

fonde og foreninger omfattet af § 1.

§ 13. Af den skat, der udredes i henhold til denne

lov med tillæg af 11 3/4 pct. og eventuelle

renter i anledning af for sen indbetaling af restskat eller indkomstskat,

tilfalder 3/ 25 den eller de kommuner, hvori fonden

eller foreningen har drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i lov om kommunal

indkomstskat.

§ 14.5) (Ophævet).

§ 15. Selskabskattelovens

regler om ligning og opkrævning finder i øvrigt tilsvarende

anvendelse på de af denne lov omfattede fonde og foreninger.

Selskabsskattelovens § 10 , stk. 2, nr. 3,

finder dog ikke anvendelse.

Stk. 2.

Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2 og 3, der ikke

oppebærer rente- og udbytteindkomst ud over 200.000 kr., kan i stedet

for selvangivelse indgive erklæring herom. Oppebærer foreningen

indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed, skal der dog indgives

selvangivelse om denne indkomst. Har foreningen oppebåret

væsentlige ekstraordinære skattepligtige indtægter i form

af avancer m.v., skal der uanset reglen i 1. pkt. indgives selvangivelse.

Stk. 3.

Fonde, som nævnt i § 1, nr. 1 og 4,

1) der ikke har indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, og hvis

indkomst inkl. skattefri udbytteindkomst efter fradrag af renteudgifter og

administrationsomkostninger ikke overstiger 25.000 kr., kan i stedet for

selvangivelse indgive erklæring herom,

2) der driver offentligt tilgængelige museer, og som har

opnået tilladelse efter § 4, stk. 7, til uden begrænsninger

at foretage hensættelser til almenvelgørende eller på

anden måde almennyttige kulturelle formål, kan i stedet for

selvangivelse indgive erklæring om, at overskuddet udelukkende anvendes

til museets formål,

3) der udelukkende anvender overskuddet til formålet, og hvor

forholdene i øvrigt taler herfor, kan af skatteministeren eller den,

han bemyndiger dertil, få tilladelse til at indgive erklæring i

stedet for selvangivelse.

Stk. 4.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler

om opkrævning og inddrivelse af skatter fra fonde og foreninger.

§ 15 A. Skatteministeren kan bemyndige de

statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe

afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om

adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at

afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

§ 16. For det indkomstår, hvori fonden eller

foreningen første gang beskattes efter reglerne i denne lov, foretages

skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens regler i

overensstemmelse med de i §§ 17-19 angivne

overgangsregler, for så vidt fonden eller foreningen ikke hidtil i

henhold til selskabsskattelovens § 9 har kunnet

foretage skattemæssige afskrivninger for de pågældende

aktiver.

§ 17. I det indkomstår, der er grundlaget

for den første skatteansættelse, indgår maskiner, inventar

og lignende driftsmidler samt skibe, som fonden eller foreningen ejer forud

for indkomstårets begyndelse, i saldoværdien efter

afskrivningslovens regler med deres handelsværdi på dette

tidspunkt omregnet til kontantværdi. Skatteministeren fastsætter

nærmere regler herom. Aktiverne anses i afskrivningslovens forstand for

anskaffet i det forudgående indkomstår.

§ 18. På bygninger, der er

afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven,

eller på installationer heri, og som er anskaffet eller fuldført

forud for indkomstårets begyndelse, foretages afskrivning på

grundlag af den værdi, hvormed bygningen eller installationen

indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det

indkomstår, der er grundlaget for den første

skatteansættelse.

Stk. 2.

Afskrivning på bygninger og installationer, der

er anskaffet før den 1. januar 1982, foretages årligt med

procentdele af den afskrivningsberettigede værdi. De samlede

afskrivninger kan dog ikke overstige værdien reduceret med de

normalafskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt der

fuldt ud var normalafskrevet på bygningen eller installationen siden

anskaffelsesåret. Afskrivning kan dog i stedet foretages på

grundlag af anskaffelsessummen samt eventuelle udgifter til ombygning og

forbedring, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er

højere end den i stk. 1 nævnte værdi. I dette

tilfælde begrænses den samlede afskrivning tilsvarende som

anført i 2. pkt.

Stk. 3.

Afskrivning på bygninger og installationer, der

er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, foretages årligt med

procentdele af den afskrivningsberettigede værdi, men summen af de

anvendte afskrivningsprocenter kan ikke overstige 100 med fradrag af de

normalafskrivningsprocenter, der i alt kunne være anvendt,

såfremt der fuldt ud var normalafskrevet på bygningen eller

installationen siden anskaffelsesåret. Afskrivning kan dog i stedet

foretages på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til

kontantværdi samt eventuelle udgifter til ombygning og forbedring, hvis

det dokumenteres, at summen af disse beløb er højere end den i

stk. 1 nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses

den samlede afskrivning tilsvarende som anført i 1. pkt.

§ 19.6) På installationer,

hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse med reglerne i

afskrivningslovens § 15, stk. 1, jf. § 17, stk. 1 og 2, og som er anskaffet

eller fuldført forud for indkomstårets begyndelse, foretages

afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed installationen

skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den seneste

vurdering forud for indkomståret. De samlede afskrivninger kan dog

højst udgøre et beløb svarende til ejendomsværdien

reduceret i et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne

tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte

afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode. Afskrivning kan dog i

stedet foretages på grundlag af anskaffelsessummen samt eventuelle

forbedringsudgifter, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb

er højere end den i 1. pkt. nævnte værdi. I dette

tilfælde begrænses de samlede afskrivninger tilsvarende som

anført i 2. pkt.

§ 20. Ved opgørelsen af fondes og

foreningers fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af fast ejendom træder

ejendomsværdien ved den seneste forud for det indkomstår, der er

grundlaget for den første skatteansættelse, foreliggende

vurdering i stedet for anskaffelsessummen, såfremt ejendommen er

erhvervet inden det indkomstår, der ligger til grund for

skatteansættelsen for det indkomstår, der er grundlaget for den

første skatteansættelse. Fonden eller foreningen kan dog

vælge at lægge anskaffelsessummen til grund, hvis det

dokumenteres, at denne er højere end den i 1. pkt. nævnte

værdi. Hvis ejendommen er erhvervet før den 19. maj 1993,

opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i § 4, stk. 3, i lov om

beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, medmindre den

i 1. pkt. nævnte ejendomsværdi ligger senere end den 19. maj

1993. Fonden eller foreningen kan dog vælge at lægge

ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det

indkomstår, der er grundlaget for den første

skatteansættelse, eller anskaffelsessummen til grund, såfremt

disse dokumenteres at være højere end anskaffelsessummen opgjort

efter reglerne i denne lovs § 4, stk. 3.

Stk. 2.

Har fonden eller foreningen forud for det

indkomstår, der er grundlaget for den første

skatteansættelse, været skattepligtig af fortjeneste ved

afståelse af fast ejendom, jf. § 1 ,

stk. 1, nr. 6, og § 2, stk. 1, litra a og

b, i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. skal fonden eller

foreningen desuden beskattes af den fortjeneste, der efter disse regler er

indtrådt forud for det indkomstår, der er grundlaget for den

første skatteansættelse. Ved opgørelse af denne

fortjeneste lægges det efter stk. 1 som anskaffelsesudgift

anvendte beløb til grund som afståelsessum. Er ejendommen

erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen dog

efter § 4, stk. 3, i lov om beskatning af

fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Stk. 3.

De beløb, der efter stk. 1 og 2 anvendes

som anskaffelses- eller afståelsessum, omregnes til kontantværdi

efter de herom af skatteministeren fastsatte regler.

§ 21. Ved opgørelsen af fondes eller

foreningers fortjeneste eller tab efter lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af aktier m.v., der vedrører

anskaffelser foretaget inden begyndelsen af det indkomstår, der er

grundlaget for den første skatteansættelse, træder

kursværdien på dette tidspunkt i stedet for anskaffelsessummen,

medmindre denne er højere.

§ 21 A. Ved opgørelsen af fondes og

foreningers fortjeneste og tab efter ligningslovens § 16 E, der vedrører formuegoder anskaffet inden

begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for den første

skatteansættelse, udgør anskaffelsessummen den oprindelige

kontantomregnede anskaffelsessum reduceret med de afskrivninger, der i alt

kunne have været foretaget efter ligningslovens § 16 f siden anskaffelsen.

§ 21 B. Ved opgørelsen af fondes og

foreningers fortjeneste og tab efter ligningslovens § 14 J, der vedrører aktiver anskaffet inden

begyndelsen af det indkomstår, som ligger til grund for

skatteansættelsen for det år, hvori fonden eller foreningen

første gang beskattes efter fondsbeskatningsloven, udgør

anskaffelsessummen de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse,

forbedring m.v. med fradrag af de afskrivninger, der i alt kunne have

været foretaget siden anskaffelsen.

§ 21 C. Ved opgørelsen af fondes og

foreningers fortjeneste og tab efter kursgevinstloven, der vedrører fordringer eller gæld, som

er erhvervet henholdsvis påtaget inden begyndelsen af det

indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen i det

år, hvori fonden eller foreningen første gang beskattes efter

fondsbeskatningsloven, træder kursværdien på dette

tidspunkt i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved

gældens påtagelse. Fonden m.v. kan dog vælge at lægge

sidstnævnte værdier til grund. Valget skal træffes samlet

for samtlige fordringer og forpligtelser under ét.

§ 22. Har en fond eller forening foretaget

henlæggelser som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 3,

jf. samme lovs § 3, stk. 2, og § 1, stk. 1, nr. 6, skal henlæggelserne

være benyttet i deres helhed til et flere almenvelgørende eller

på anden måde almennyttige formål inden 5 år efter

udløbet af de indkomstår, der ligger til grund for

skatteansættelsen for det indkomstår, hvori fonden eller

foreningen første gang beskattes efter fondsbeskatningsloven. § 4, stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende

anvendelse på hensættelser som nævnt i 1. pkt. Det samme

gælder § 4, stk. 6, for så vidt

angår forlængelse af fristen for anvendelse af

hensættelser.

§ 23. Loven har virkning fra og med

indkomståret 1987.

§ 24. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger

om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget

i folketingsåret 1997-98. For så vidt angår

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere vedtagne

ændringer i fondsbeskatningsloven henvises til tidligere

bekendtgørelser af fondsbeskatningsloven, senest

lovbekendtgørelse nr. 813 af 26. oktober 1997.

§ 1, stk. 2, i den her anførte affattelse er trådt i kraft

den 28. juni 1998 og har virkning fra og med indkomståret 2000, jf. § 8

i lov nr. 430 af 26. juni 1998, (i det følgende betegnet som

ændringsloven).

Før ændringslovens ikrafttræden havde § 1, stk.

2, følgende ordlyd:

»Stk. 2. Skattepligten efter stk. 1, nr. 1, omfatter ikke fonde

omfattet af lov om en realrenteafgift af visse obligationer m.v. og en afgift

af aktieafkast i pensionsforhold (realrenteafgiftsloven).«

§ 1, stk. 2, i den her anførte ordlyd trådte i kraft den 28.

juni 1998, jf. § 6 i lov nr. 429 af 26. juni 1998, og har derfor virkning

fra og med den 28. juni 1998. Da ændringsloven først har

virkning fra og med indkomståret 2000, gælder § 1, stk. 2, i

den her anførte ordlyd til indkomståret 2000.

§ 8, stk. 1, 4. pkt., er i den her anførte affattelse trådt

i kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med indkomståret 1999,

jf. § 16 i lov nr. 434 af 26. juni 1998.

§ 10, stk. 1, 2. pkt., i den her anførte affattelse er trådt

i kraft den 5. december 1997 og har virkning for udbytte, der vedtages den 1.

januar 1998 eller senere, jf. § 5 i lov nr. 888 af 3. december 1997.

Ophævelsen af bestemmelsen i § 14 er trådt i kraft den 31.

december 1997 og har virkning fra og med den 1. juli 1998. Den kommunale

skattemyndighed træffer dog efter de hidtidige processuelle regler

afgørelse om foretagelse af skatteansættelser og ændring

af skatteansættelser vedrørende juridiske personer, bortset fra

dødsboer, i det omfang der inden den 1. juli 1998 er udsendt en

agterskrivelse efter § 3, stk. 4, i skattestyrelsesloven. Klager over den

kommunale skattemyndigheds afgørelser efter § 2, nr. 1, i

skattestyrelsesloven i sager vedrørende juridiske personer, bortset

fra dødsboer, skal indgives til skatteankenævnet, hvis

afgørelsen er truffet før den 1. juli 1998, eller

afgørelsen er truffet i en sag som nævnt i 2. pkt., jf. § 9 i

lov nr. 1106 af 29. december 1997.

§ 19 er i den her anførte affattelse trådt i kraft den 28.

juni 1998 og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. § 16 i lov

nr. 434 af 26. juni 1998.

Skatteministeriet, den 20. oktober

1998

Ole Stavad

/K.-H. Ludolph

Lignende dokumenter