Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 14. februar 2002 vedrørende landbrug i sameje

KEN nr 10037 af 14/02/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 14. februar 2002 vedrørende

landbrug i sameje

A klager for indkomståret 1999 over, at skatteankenævnet har

ansat objektiv udlejningsværdi af stuehus til landbrug til 42.000 kr., heraf

hans andel 21.000 kr.

Det fremgår af sagen, at klageren i januar 1997 overdrog ½ af en

landbrugsejendom. Den 21. september 1998 fraflyttede klageren stuehuset,

hvorefter medejeren flyttede ind. Stuehuset er på 144 m

2

med

udnyttet tagetage på 85 m

2

, det er opført i 1910 med ombygningsår

1992, og stuehusværdien pr. 1. januar 1999 er på 633.300 kr.

Skatteankenævnet har ansat den objektive udlejningsværdi til

42.000 kr., og klagerens andel til 21.000 kr. Som begrundelse har

skatteankenævnet bl.a. anført, at ejendommen tjener til bolig for medejeren.

Ifølge ligningslovens § 15 I, samt Ligningsvejledningen afsnit A.D.3.3.3 skal

der medregnes lejeværdi hos de medejere, som ejendommen tjener til bolig for,

og lejeværdien skal gøres op som om kun beboerne er ejere af ejerboligen.

Ligeledes skal der for ejere, der ikke bebor ejendommen, fastsættes en

objektiv

udlejningsværdi af ejerandelen. Udlejningsværdien er den værdi huset kan

lejes

ud til 3. mand. På baggrund af husets størrelse, alder, beliggenhed og

ejendomsvurderingen er værdien skønsmæssigt ansat til 42.000 kr. årligt. Det

er

uden betydning for beregningen af den objektive udlejningsværdi, at der ved

beboelse af ejendommen medfølger visse arbejdsopgaver, idet der ikke kan

fratrækkes erhvervsmæssige udgifter i lejeværdien.

Læs alt

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den objektive

udlejningsværdi skal ansættes til 50 % af normal lejeværdi, eller 50 % af 2 %

af 575.700 kr. Som begrundelse har repræsentanten bl.a. anført, at beløbet

ikke

er retvisende for en mulig lejeindtægt. Det er medejeren, der bebor boligen,

og

der følger pligter med at bebo stuehuset på den pågældende

landbrugsvirksomhed.

Ligeledes er benyttelsen af stuehuset som bolig krævet via landbrugsloven,

for

at man kan være ejer af ejendommen. Stuehuset er stillet til rådighed på

betingelse af, at medejeren hele døgnet fører tilsyn med virksomheden,

herunder

særligt tilsyn med husdyrbesætningen, og aktivt arbejde ved sygdom og fødsler

uanset tidspunktet på døgnet dette måtte være påkrævet.

Endvidere har repræsentanten anført, at stuehuset bruges ved den

administrative og repræsentative drift af virksomheden, ved hvilken der er

mange opringninger og besøg af eksterne personer, der bruges ved optimering

af

den løbende drift. F.eks. personer fra reparations-, foderstof-, dyrlæge- og

maskinstationsfirmaer, samt virksomhedsrådgivere og fagkollegaer. Desuden har

klageren et værelse stillet til rådighed i forbindelse med hans

arbejdsopgaver

ved drift af virksomheden.

Landsskatteretten skal

udtale:

For en medejer af en ejendom, som ikke bebor den pågældende

ejendom, men stiller den vederlagsfrit til rådighed for en nærtstående

medejer,

fastsættes lejeværdien som udgangspunkt til en forholdsmæssig del af

ejendommens objektive udlejningsværdi.

Retten finder, at det må lægges til grund, at ejendommen i det

omhandlede indkomstår er omfattet af landbrugslovgivningens regler om

bopælspligt. Herefter finder retten, at ovenstående udgangspunkt må fraviges

så

længe bopælspligten eksisterer, og retten finder herefter alene grundlag for

i

det omhandlede indkomstår at indtægtsføre klagerens forholdsmæssige andel af

den procentvis opgjorte lejeværdi. Retten finder herefter, idet det bemærkes,

at stuehusværdien pr. 1. januar 1999 var på 633.300 kr., at der alene skal

indtægtsføres 50 % af 2 % af 633.300 kr., eller i alt 6.333 kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter