Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 25. oktober 2002 vedr. Aneldsselskab formueværdi af aktiebeholdning i 4 datterselskaber

KEN nr 10155 af 25/10/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 25. oktober 2002 vedr.

Aneldsselskab – formueværdi af aktiebeholdning i 4 datterselskaber

A AMBA klager for indkomstårene 1997, 1998 og 1999 over, at de

stedlige skattemyndigheder har forhøjet selskabets nettoformuer med hhv.

33.542.000 kr., 39.924.000 kr. og 14.528.000 kr.

Det er oplyst, at selskabet er omfattet af selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 3, og at selskabets skattepligtige indkomst som følge heraf

opgøres som en procentdel af selskabets skattepligtige formue ved

indkomstårets

udgang, jf. selskabsskattelovens § 14.

Det er videre oplyst, at selskabet i de omhandlede år ejede

samtlige aktier i B A/S og C SA og derudover 55 % af aktiekapitalen i

selskabet

D A/S og 50 % af aktiekapitalen i E A/S. B A/S ejede aktier i en lang række

uden- og indenlandske datterselskaber.

Ved selvangivelserne for de omhandlede år har selskabet medtaget

værdien af aktierne i datterselskaber med følgende beløb:

1997:

1998:

1999:

B A/S

12.856.131 kr.

10.063.107 kr.

84.596.083 kr.

D A/S

1.210.806 kr.

1.112.486 kr.

1.447.733 kr.

E A/S

3.201.535 kr.

Læs alt

- 7.248.972 kr.

- 15.808.561 kr.

C SA

17.778.349 kr.

16.200.030 kr.

19.355.077 kr.

Disse værdier er beregnet på baggrund af datterselskabernes

indre værdi, hvilket bl.a. skete med udgangspunkt i en korrespondance med de

kommunale skattemyndigheder, som havde tilkendegivet, at man var af den

opfattelse, at selskabets unoterede aktier skulle fastsættes til indre værdi

med tillæg af en eventuel goodwillværdi, beregnet efter Ligningsrådets

anvisninger. Ved selvangivelserne for de omhandlede år er ikke tillagt eller

fratrukket værdi af goodwill, idet der er henvist til, at beregning af

goodwill

for datterselskaberne efter de dagældende beregningsregler udviste negative

goodwillværdier.

Den kommunale skattemyndighed har henvist til, at aktier i

datterselskaber i henhold til selskabsskattelovens § 14 skal medregnes i

formuegrundlaget med mindst 80 % af handelsværdien. Den skattemæssige

formueværdi beregnet efter de tidligere gældende regler vedrørende

formuebeskatning kan ikke anvendes, da aktier skal værdiansættes i

overensstemmelse med værdiansættelsen i et marked, hvor de berørte aktier

sættes til salg. Der skal derfor også tages hensyn til den ikke bogførte

værdi

af goodwill og andre aktiver ved værdiansættelsen af de omhandlede aktier.

Koncernen består af 4 datterselskaber, der sammenlagt har ca. 40

datterdatterselskaber i 4-5 led. Det korrekte må være, at der foretages en

opgørelse af handelsværdien af de enkelte selskaber, subsidiært på hvert af

de

4 datterselskaber med underliggende koncern. En beregning af de underliggende

selskabers samlede goodwill baseret på grundlag af koncernens resultat og

balance giver meget svingende resultat afhængig af aktivers størrelse, da

koncernen har en aktivmasse på 1,2 – 1,6 mia. kr. i perioden 1997 –

1999. Det

betyder, at selv små procentvise ændringer i en aktivpost har stor

indvirkning

på den skattemæssige vejledende opgørelse af goodwill.

Den kommunale skattemyndighed har herefter foretaget en

skønsmæssig ansættelse af værdien af datterselskaberne, hvor der tages

udgangspunkt i den bogførte værdi ultimo af datterselskabsaktierne inklusive

betaling for merværdi på tilkøbte aktier (koncerngoodwill), som nedsættes med

10 % årligt og med tillæg af interne avancer. Videre har skattemyndigheden

fundet, at ingen af de 4 datterselskaber kan indgå med en værdi under 0 kr.

Opgørelsen er herefter foretaget således:

1.000 kr.

1997:

1998:

1999:

Bogført værdi ultimo

29.264

16.218

87.795

Tillæg for tilkøbt koncerngoodwill skønsmæssigt beregnet for

1998

45.815

50.000

Korrektion for negative værdier

7.249

15.081

Skattemæssig værdi før nedskrivning

75.079

73.467

102.876

20 % nedskrivning

15.016

14.693

20.575

Skattemæssig værdi

60.063

58.774

82.301

Nettokorrektion til selvangivelse

32.185

38.647

12.772

Tillæg af selskabsskat

742

502

547

Samlet forhøjelse

33.542

39.924

14.528

Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at

aktierne i de 100 % ejede datterselskaber B A/S og C SA ved opgørelsen af

selskabets skattepligtige formue skal medregnes til en kurs, der svarer til

datterselskabernes skattemæssige egenkapital, medens aktierne i D A/S og E

A/S

skal medregnes til skattekursen. Dette vil medføre, at aktierne skal medtages

med følgende beløb ved formueopgørelsen:

Indkomståret 1999:

Indkomståret 1998:

Indkomståret 1997:

B A/S

43.700.000 kr.

30.461.000 kr.

- 4.598.000 kr.

C SA

5.095.732 kr.

13.044.781 kr.

16.977.152 kr.

E A/S

5.905.736 kr.

6.254.241 kr.

5.020.410 kr.

D A/S

1.701.897 kr.

1.486.319 kr.

1.293.259 kr.

I alt

56.403.365 kr.

51.246.341 kr.

18.692.821 kr.

Han har til støtte for sin principale påstand bl.a. anført, at

bestemmelsen i selskabsskattelovens

§

14, stk. 7, om, at aktier, der ikke er frit omsættelige, samt aktier i

selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt forening,

medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80 % af handelsværdien, blev

indsat ved lov nr. 1219 af 27.12.1996. I de specielle bemærkninger til

lovforslaget er i tilknytning til denne bestemmelse anført, at

”bestemmelsen

svarer til gældende praksis vedrørende ligningslovens § 19”. Den

dagældende

praksis er beskrevet i betænkning nr. 1244/1992 om andelsbeskatningen, hvoraf

det fremgår, at unoterede datterselskabsaktier skal medregnes til en kurs,

der

svarer til den skattemæssige egenkapital, og at øvrige unoterede aktier skal

medregnes til skattekursen. Ved indførelsen af bestemmelsen i

selskabsskattelovens

§ 14, stk. 7, blev det således klart

forudsat, at den hidtidige praksis for værdiansættelse af unoterede aktier

fortsat skulle anvendes.

For så vidt angår den kommunale skattemyndigheds skønsmæssige

ansættelse af goodwill har repræsentanten bl.a. bemærket, at alle

oplysninger,

som er nødvendige for at foretage en beregning af goodwill år for år, er til

stede. Da en beregning således lader sig foretage, er der ikke grundlag for

at

foretage en skønsmæssig opgørelse af goodwill eller anvende en model herfor,

som ikke har grundlag nogetsteds i skattelovgivningen. De praktiske

vanskeligheder og tilfældige resultater af en sådan beregning, som

skattemyndigheden har henvist til, er i øvrigt i sig selv en begrundelse for,

at goodwill ikke kan indregnes i værdien af de omhandlede aktier.

Repræsentanten har i denne forbindelse yderligere henvist til

selskabsskattelovens § 14, stk. 2, hvoraf fremgår, at der skal ses bort fra

goodwill og lignende immaterielle rettigheder, uanset om de pågældende

aktiver

kan overdrages. Der var før formueskattens afskaffelse helt fast praksis for,

at værdi af goodwill ikke indgik ved opgørelsen af værdien af unoterede

aktier.

Selskabsskattelovens § 14, stk. 2, er således en lovfæstelse af praksis fra

formueskattens tid, og der er tale om en generel bestemmelse, som også

omfatter

datterselskaber. I modsat fald ville en goodwill af en bestemt art, f.eks.

koncerngoodwill, ikke skulle medregnes, hvis den lå i A.m.b.a.-selskabet, men

medregnes, hvis den samme goodwill lå i et datterselskab. Dette ville være

selvmodsigende.

Han har nedlagt subsidiær påstand om, at aktierne i de 4

datterselskaber værdiansættes til indre værdi (regnskabsmæssig egenkapital)

med

tillæg af en eventuel goodwill, beregnet efter Ligningsrådets vejledende

anvisninger.

Han har til støtte for denne påstand bl.a. anført, at en

beregning af goodwill efter reglerne i TS-meddelelse nr. 34 af 10.1.1994 vil

føre til en værdi af goodwill på 0 kr. for alle 4 selskaber i de 3 omhandlede

indkomstår.

Det er hans opfattelse, at

beregningsreglerne i Ligningsrådets vejledende anvisning bør anvendes, da der

ikke foreligger særlige øvrige holdepunkter for værdiansættelsen.

TSS-cirkulære

2000-10 af 28.3.2000 har ikke virkning for indkomstårene 1997, 1998 og 1999,

idet der henvises til UfR 1983.8 HD, hvor Højesteret fastslog, at et af

Statsskattedirektoratet udstedt administrativt cirkulære ikke kunne have

tilbagevirkende kraft.

Revisoren har nedlagt en mere subsidiær påstand om, at de to 100

% ejede datterselskaber B A/S og C SA værdiansættes til 80 % af den

skattemæssige egenkapital, og at de to datterselskaber E A/S og D A/S

værdiansættes til den regnskabsmæssige indre værdi med tillæg af en eventuel

goodwill, beregnet efter Ligningsrådets vejledende anvisninger, idet eventuel

negativ egenkapital i selskaberne dog nulstilles. Han har opgjort aktiernes

værdi således:

Indkomståret 1999:

Indkomståret 1998:

Indkomståret 1997:

B A/S

34.960.000 kr.

24.368.800 kr.

0

C SA

4.076.586 kr.

10.435.825 kr.

13.581.721 kr.

E A/S

0

0

3.201.535 kr.

D A/S

1.447.733 kr.

1.112.486 kr.

1.210.806 kr.

I alt

40.484.319 kr.

35.917.111 kr.

17.994.062 kr.

Landsskatteretten skal

udtale:

Ved en opgørelse af formuen i en andelsforening omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, efter reglerne i

selskabsskattelovens

§ 14, medregnes foreningens aktiver og passiver til handelsværdien på

opgørelsesdagen, jf. § 14, stk. 3. Aktier, der ikke er frit omsættelige, samt

aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt

forening,

medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80 % af handelsværdien, jf.

selskabsskattelovens § 14, stk. 7. Denne bestemmelse blev ændret ved Lov nr.

1219 af 27.12.1996 om afskaffelse af formueskatten, og det fremgår af

forarbejderne, at den svarer til den tidligere gældende praksis vedrørende

ligningslovens § 19.

Retten bemærker indledningsvis, at der ikke foreligger

oplysninger, som f.eks. overdragelse af de omhandlede aktier, købstilbud fra

uafhængige parter e. lign., som kan danne grundlag for et skøn over aktiernes

handelsværdi.

Af den tidligere gældende ligningslovs § 19 fremgik bl.a., at

aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt

aktionær, ved opgørelsen af den skattepligtige formue skulle medregnes med

mindst 80 % af en til aktiens pålydende andel i selskabets hele formue,

opgjort

på grundlag af selskabets status efter reglerne i statsskattelovens §§ 12

– 14.

Retten finder herefter, at handelsværdien af aktierne i de to

datterselskaber, som foreningen ejede hele aktiekapitalen i, i

overensstemmelse

med tidligere gældende praksis vedrørende ligningslovens § 19 bør sættes til

den skattemæssige værdi af disse selskabers egenkapital, dog som minimum 0

kr.

Aktierne i B A/S skal således medregnes med 0 kr. i indkomståret 1997,

30.461.000 kr. i indkomståret 1998 og 43.700.000 kr. i indkomståret 1999.

Tilsvarende skal aktierne i C SA medregnes med henholdsvis 16.977.152 kr. i

1997, 13.044.781 kr. i 1998 og 5.095.732 kr. i 1999.

For så vidt angår aktierne i D A/S og E A/S finder retten, at de

efter omstændighederne passende kan ansættes til den beregnede skattekurs,

idet

der bl.a. er henset til, at skattekursen ifølge cirkulære nr. 185 af

17.1.1982

kan anses som en skematisk beregnet handelsværdi for aktier, hvor omsætning

ikke kan dokumentere en handelsværdi. Retten kan således tiltræde klagerens

principale påstand, hvorefter aktierne i E A/S skal medregnes med 5.020.410

kr.

for indkomståret 1997, 6.254.241 kr. for indkomståret 1998 og 5.905.736 kr.

for

indkomståret 1999, og aktierne i D A/S skal medregnes med 1.293.259 kr. i

indkomståret 1997, 1.486.319 kr. i 1998 og 1.701.897 kr. i 1999.

Aktierne i datterselskaberne skal således i indkomståret 1997

medtages med i alt 23.290.821 kr., i indkomståret 1998 med i alt 51.246.341

kr.

og i indkomståret 1999 med 56.403.365 kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter