Landsskatterettens kendelse vedr. landbrug udlejning af hestebokse tidligere landsskatteretskendelse forventningsprincip
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatterettens
kendelse vedr. l
andbrug – udlejning af
hestebokse – tidligere landsskatteretskendelse –
forventningsprincip
Klagen vedrører
ikke godkendt fradrag for underskud i 1999 – 2001 på
henholdsvis 8.423 kr., 13.978 kr. og 14.557 kr. ved drift af landbrugsejendom
med udlejning af hestebokse.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatterettens afgørelse vedrørende indkomståret 1991 ses ikke at
have afskåret myndighederne fra at tage stilling til ansættelsen for de
påklagede år, hverken som følge af forventningsprincippet eller under
henvisning til dagældende skattestyrelseslov § 36, stk. 1.
Klagerens landbrugsvirksomhed
med udlejning af hestebokse anses ikke for erhvervsmæssigt drevet i
indkomstårene 1999 – 2001, hvorfor underskud ved driften ikke er
fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Skatteankenævnets ansættelser
for indkomstårene 1999 – 2001 stadfæstes.
Sagens oplysninger
Klageren har siden
indkomståret 1985 drevet en ejendom på 38.757 m2, der er vurderet
som landbrug. Ejendommen indeholder 6 hestebokse, og klageren har selv haft 2
heste på ejendommen, medens de 4 bokse er udlejet til fremmede heste.
Endvidere fremgår af
skatteankenævnets sagsfremstilling følgende:
”Det
fremgår af sagen, at skatteafdelingen ikke har godkendt det skattemæssige
fratrukne underskud for indkomstårene 1999, 2000 og 2001 vedrørende udlejning
Læs alt
af hestebokse. Klager mener ikke, at skatteafdelingen har lovhjemmel til at
ændre den skattepligtige indkomst for de omhandlede indkomstår, idet
Landsskatteretten
for indkomståret 1991
gav klager medhold i, at klagers virksomhed skulle anses for erhvervsmæssigt
drevet. Landsskatteretten lagde til grund i sin afgørelse, at klagers
virksomhed med opstaldning af heste, havde valgt en driftsform, der var
teknisk-landbrugsfaglig forsvarligt, og desuden blev der lagt til grund, at
klagers virksomhed måtte forventes at kunne give et driftsresultat på omkring
nul.
Det
er skatteankenævnets opfattelse at de forventede driftsresultater som er
anført
i Landsskatterettens kendelse, ikke er opnået, hvorfor skatteafdelingens
ændringer
af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 1999, 2000 og 2001 ikke er i
strid med skattestyrelseslovens § 36.
Klager
har siden indkomståret 1985 drevet virksomhed med udlejning af hestebokse fra
sin bolig. Ejendommen er vurderet som en landbrugsejendom med et areal på
38.757 m2.
Det
er videre oplyst, at i hele perioden fra 1985 til 2001 har der i
driftsbygningen været 6 hestebokse, hvoraf de 4 bokse har været udlejet, og
de
2 bokse har klager selv anvendt.
En
opgørelse over virksomhedens skattemæssige resultat af ejendommens drift for
perioden 1985-2001 viser, at der i alle årene i alt 17 år, med undtagelse af
indkomståret 1996, har været et driftsmæssigt
underskud vedrørende virksomheden før renter.
Skattemæssige opgørelse af ejendommens
drift 1985-2001.
Indkomstårene
1985
1986
1987
1988
1989
Indtægter
10.334
19.301
25.786
33.771
30.983
Udgifter
25.904
23.993
47.949
62.854
67.569
Resultat før afskrivninger
-15.570
-4.692
-22.163
-29.083
-36.586
Afskrivninger
13.013
13.915
14.335
15.049
15.803
Resultat efter afskrivninger
-28.583
-18.607
-36.498
-44.132
-52.389
Indkomstårene
1990
1991
1992
1993
1994
Indtægter
32.028
29.746
26.242
29.151
29.916
Udgifter
37.865
47.751
47.361
36.588
36.950
Resultat før afskrivninger
-5.837
-18.005
-21.119
-7.437
-7.034
Afskrivninger
16.434
16.434
19.700
23.934
0
Resultat efter afskrivninger
-22.271
-34.439
-40.819
-31.371
-7-034
Indkomstårene
1995
1996
1997
1998
1999
Indtægter
39.760
39.045
39.935
41.053
29.487
Udgifter
56.331
36.412
43.486
46.751
37.910
Resultat før afskrivninger
-16.571
2.633
-3.551
-5.698
-8.423
Afskrivninger
0
2.351
0
4.731
0
Resultat efter afskrivninger
-16.571
282
-3.551
-10.429
-8.423
Indkomstårene
2000
2001
Indtægter
38.780
38.820
Udgifter
52.758
53.377
Resultat før afskrivninger
-13.978
-14.557
Afskrivninger
0
0
Resultat efter afskrivninger
-13.978
-14.557
Ovenstående
opgørelse er det skattemæssige resultat. Landsskatteretten fastslog
imidlertid
i sin afgørelse for indkomståret 1991 at det er det driftsøkonomiske resultat
der skal lægges til grund ved bedømmelsen af virksomhedens
overskud/underskud.”
Klageren har i
opstillinger
i Tabel 1-4 dateret
15-05-03 samt i opstillinger udarbejdet i forbindelse med forhandlingen i
Landsskatteretten opgjort ejendommens driftsøkonomiske resultater bl.a. for
de
påklagede indkomstår 1999 – 2001 således:
1999
2000
2001
Skattemæssigt resultat (før
afskr.)
-8.423 kr.
-13.978 kr.
-14.557 kr.
”Lejeindtægt” egne bokse
14.400 kr.
14.400 kr.
14.400 kr.
”Korrektion
kørselsudgifter”
2.250 kr.
4.413 kr.
5.003 kr.
2 % afskrivning ”køb-vurd”
-2.531 kr.
-2.067 kr.
-2.067 kr.
Driftsøkonomisk resultat
efter afskr.
5.696 kr.
2.768 kr.
2.779 kr.
Skatteankenævnets
afgørelse
”Som
begrundelse for afgørelsen har skatteankenævnet lagt vægt på, at kravene i
henhold til Landsskatterettens afgørelse for indkomståret 1991 om udsigt til
overskud på længere sigt ved udlejning af hestebokse ikke er opfyldt.
Skatteankenævnet
er således ikke enig med Dem i, hvordan det driftsøkonomiske resultat skal
opgøres. Det er således nævnets opfattelse, at den regulering De
foretager,
hvor De i det driftsmæssige
resultat indtægtsfører 14.400 kr. for at anvende 2 private hestebokse, må
være
det driftsøkonomiske resultat uvedkommende. Det må være de faktiske forhold
der
skal lægges til grund ved afgørelsen af om underskud kan fratrækkes
skattemæssigt.
Under
mødet oplyste De, at skatteankenævnet ikke kunne træffe afgørelse i sagen med
henvisning til skattestyrelseslovens § 36.
Skatteankenævnet
er ikke enig i Deres betragtninger, idet nævnet finder, at forventningerne i
Landsskatterettens afgørelse for 1991 ikke er opfyldt, idet Deres virksomhed
i
de efterfølgende år ikke har givet et driftsresultat på omkring 0 kr.
Det
er herefter skatteankenævnets opfattelse, at virksomheden med udlejning af
hestebokse ikke har været tilrettelagt på en sådan måde, at driften kunne
give
overskud efter indkalkulerede driftsmæssige afskrivninger.
Fradrag
for underskud af Deres virksomhed kan derfor ikke fratrækkes i medfør af
Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a og Ligningsvejledningens afsnit
E.A.1.2.1.”
Til det af klageren opgjorte
driftsøkonomiske resultat for de påklagede år har skatteankenævnet
bl.a. anført:
”Bemærkninger
til lejeindtægt af egne hestebokse:
Denne
indtægt er rent faktisk ikke opnået, og hesteboksene har ikke været til
disposition for udlejning, idet de har været benyttet af private heste. Det
er
herefter skatteankenævnets opfattelse at det ikke er korrekt at indtægtsføre
”egen benyttelse af hestebokse” i opgørelsen af driftsresultatet,
når dette
ikke indgår i det skattemæssige resultat.
Det
er endvidere nævnets opfattelse, at det resultat som skal danne grundlag for
vurderingen af det driftsøkonomiske resultat, skal opgøres efter de faktiske
forhold og ikke påvirkes af teoretiske reguleringer.
Bemærkninger
til korrektion af kørselsudgifter:
I
den skattemæssige opgørelse har klager anvendt statens takster til opgørelse
af
kørselsudgifterne. Det er derfor korrekt, at korrigere det driftsøkonomiske
resultat således, at det er de faktiske kørselsudgifter der påvirker
resultatet.
Der
skal derfor korrigeres for den erhvervsmæssige andel af faktisk udgift til
diesel, forsikring, vægtafgift, reparationer, driftsøkonomiske afskrivninger,
og ikke kun for udgift til diesel. Den faktiske udgift er ikke oplyst af
klager.
Bygningsafskrivninger.
Klager
oplyser, at staldbygningernes værdi (opført i 1945) ikke er forringet, da der
løbende foretages vedligeholdelsesarbejder.
Driftsøkonomiske
bygningsafskrivninger skal derfor ikke medtages ved opgørelsen af de
driftsøkonomiske afskrivninger.
Det
er skatteankenævnets opfattelse, at det driftsresultat, der skal anvendes ved
afgørelsen af om virksomhedens driftsøkonomiske resultat er på omkring nul,
skal være resultatet efter driftsøkonomiske afskrivninger.
Skatteankenævnet
er enig i det af klageren anførte, om opgørelsen af de driftsøkonomiske
afskrivninger. Det driftsøkonomiske resultat vil dog stadig være negativt
ifølge nedenstående beregninger.
Følgende
fremgår af Syns- og skønserklæringen af 14/3 1994 vedrørende
Landsskatterettens
afgørelse for indkomståret 1991 som svar på spørgsmål 7:
En sædvanlig driftsform, som beskrevet
ved besvarelsen af spørgsmål 5, gennemført på en ejendom af samme størrelse
og
beskaffenhed som sagsøgerens ejendom, bør efter en indkøringsperiode kunne
give
et positivt resultat før afskrivninger, og på lidt længere sigt må
driftsformen
kunne forventes at give et driftsoverskud
(efter
afskrivninger)
omkring nul.
Samtidig
skal der henvises til oversigt nr. 1 på side 9 i Syns- og skønserklæringen af
14/3 1994 som viser landbrugets regnskabsmæssige opgørelse af indtjening og
rentabilitet.
Heraf fremgår det, at den regnskabsmæssige opgørelse af driftsoverskuddet er
dækningsbidrag minus kapacitetsomkostninger minus afskrivninger.
Det
driftsøkonomiske resultat kan herefter opgøres således:
Indkomståret:
1999:
2000:
2001:
Skattemæssigt resultat
-8.423
-13.978
-14.557
Korrektion kørselsudgifter*
2.250
4.413
5.003
Bygningsafskrivning
-2.531
-2.067
-2.067
Driftsøkonomisk resultat
-8.704
-11.632
-11.621
*
Korrektion af kørselsudgifterne er ikke korrekt opgjort, idet den
erhvervsmæssige
del af forsikring, vægtafgift, reparationer og driftsøkonomiske afskrivninger
ikke er medregnet i korrektionen.
.
Egen
benyttelse af rideheste.
Det
fremgår, at skatteafdelingen ikke har ændret klagers opgørelse over
beskatning
af privat andel af hestehold for indkomstårene 1999, 2000 og 2001 idet dette
spørgsmål tidligere har været behandlet (forventningsprincippet).
Skatteafdelingen
har herefter meddelt klager, at
han for
indkomståret 2003 og fremover skal opgøre privat andel af driftsudgifter ved
egne rideheste efter faktiske udgifter.
Skatteankenævnet
har således ikke taget stilling til dette klagepunkt, idet endelig behandling
først kan ske når selvangivelsen for indkomståret 2003 er indsendt og punktet
er behandlet af skatteafdelingen.”
Klagerens påstand og
argumenter
”Jeg
fastholder, at min skattepligtige indkomst i overensstemmelse med indsendte
selvangivelser og medfølgende bilag for indkomstårene 1999, 2000 og 2001 skal
ansættes til henholdsvis 204.149, 115.304 og 81.469.
Indledningsvis
kan jeg oplyse, at spørgsmålet om min fradragsret for skattemæssigt underskud
ved drift af landbrugsejendom er en gentagelse af samme spørgsmål som for
indkomståret 1991, der blev indklaget for Landsskatteretten.
Skattevæsenets
og skatteankenævnets begrundelser og henvisninger for ovennævnte indkomstår
er
en gentagelse af samme begrundelser og henvisninger, der fremgår af
sagsfremstillingen
vedrørende indkomståret 1991, hvor Landsskatteretten i kendelse af 7/4 1995,
nr. 641-1888-0023 gav undertegnede medhold i, at min virksomhed med
opstaldning
af heste kan anses for omfattet af den i Højesterets dom i TfS 1994,364 (H)
omhandlede særlige ligningspraksis,
jf.
TfS 1994,720 (Ø), og at virksomheden kan anses for erhvervsmæssigt drevet,
hvorfor skattemæssigt underskud ved driften kan fradrages ved opgørelsen af
min
skattepligtige indkomst.
Som
begrundelse for min klage henviser jeg til
vedlagte bilag:
Landsskatteretskendelse
af 7/4 1995, nr. 641-1888-0023 vedr. undertegnedes fradragsret for
skattemæssigt underskud ved erhvervsmæssigt virksomhed med udlejning af
hestebokse.
Syns-
og skønserklæring af 14/3 1994 vedr. min erhvervsmæssige virksomhed.
1.
Kopi af min skrivelse af 15/4 2003 til skatteankenævnet, der
ikke
er omtalt i skatteankenævnets sagsfremstilling.
I
denne skrivelse
og under møde 15/5 2003
med skatteankenævnet har jeg på ny meddelt, at af Landsskatterettens kendelse
fremgår
ikke
krav om overskud, men
”at klagerens virksomhed må forventes at give et driftsresultat på
omkring 0”.
Endvidere
blev oplyst og det fremgår også af skatteankenævnets sagsfremstilling, at
Ligningsvejledningens
afsnit E.A.1.2.3.1. om landbrug heller ikke omtaler overskud, men et rimeligt
driftsresultat, når landbruget efter sin art, beliggenhed og størrelse drives
forsvarligt.
At
”Skatteankenævnet har lagt vægt på, at kravene i henhold til
Landsskatterettens
afgørelse for indkomståret 1991 om udsigt til overskud på længere sigt ved
udlejning af hestebokse ikke er opfyldt”, er derfor direkte i strid med
Landsskatterettens kendelse og Ligningsvejledningen, der er bindende for
ligningsmyndighederne.
1.
Undertegnedes skrivelse af 15/5 2003 med tabellerne 1 til 4 fremlagt ved møde
med skatteankenævnet, der
ikke
er
omtalt i skatteankenævnets sagsfremstilling.
Tabel 1
viser for de omhandlede indkomstår et ”driftsøkonomisk
resultat”, som omtalt i Landsskatterettens kendelse og i syns- og
skønserklæringen, der overstiger 0.
Tabel 4
viser for de omhandlede indkomstår et
”driftsøkonomisk resultat efter
afskr.”,
der overstiger 0.
Tabel 1
belyser også forskellen mellem opgørelsen af
skattemæssigt og driftsøkonomisk resultat i overensstemmelse med bilag 18
(vedhæftet min skrivelse af 15/4-03).
Som
i sagsbehandlingen vedrørende indkomståret 1991 gentager skatteankenævnet
(samme medlemmer og samme sagsbehandler) sin opfattelse om, at
”betaling” af
lejeindtægt af egne benyttede hestebokse ikke skal medtages i opgørelsen af
det
driftsøkonomiske resultat.
Af
skatteankenævnets sagsfremstilling fremgår ikke, at jeg under mødet i
skatteankenævnet 15/5 03 på ny fremførte, at
·
Bilag 18 indgår i syns- og
skønserklæringens bilagsmateriale og viser tydeligt, at lejeindtægt af egne
benyttede bokse skal medtages ved opgørelsen af det driftsøkonomiske
resultat.
·
Skatteankenævnet deltog i syns- og skønsforretning
10/2 1994 og fremkom ikke med bemærkninger til opgørelsesmetoden.
·
Skatteankenævnets udtalelse til
Landsskatteretten af 6/6 94 vedr. syns- og skønserklæringen indeholder ikke
kommentarer til spørgsmål 1 i syns- og skønserklæringen om misforhold mellem
den skattemæssige og driftsøkonomiske opgørelse af virksomhedens resultat,
der
fremgår af bilag 18 til syns- og skønserklæringen.
·
Endelig kan jeg henvise til min skrivelse
af 15/4 03, hvori forholdet også er omtalt.
Skatteankenævnet
henviser i sin skrivelse af 21/5 03 til, at underskud vedrørende min
virksomhed
ikke kan fratrækkes i medfør af Ligningsvejledningens afsnit E.A.1.2.1. Af
skatteankenævnets skrivelse fremgår ikke, at jeg under mødet 15/5 03
fremførte,
at henvisningen er forkert. Jeg gentog, som det også fremgår af side 10 og 11
i
vedlagte kopi af skatteankenævnets sagsfremstilling af 15/5 03, at:
Landbrug er
omfattet af
Afsnit E.A.1.2.3.1, hvoraf fremgår, at
·
”Præmisserne i højesteretsdommen er: I
medfør af SL § 6a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom efter den
mangeårige særlige ligningspraksis vedrørende deltidslandbrug fratrækkes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af
ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som
sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt
driftsresultat.”
Lovhjemmel:
·
Skatteankenævn og skatteafdelingen
dokumenterer
ikke
nye forhold eller ændringer i bestående forhold
vedrørende min erhvervsmæssige virksomhed.
·
Skatteankenævnets argumentation om, at ”i
det driftsmæssige resultat indtægtsføres 14.400 kr. for at anvende 2 private
hestebokse, må være det driftsøkonomiske resultat uvedkommende” er
alene
begrundet med, at det er ”nævnets opfattelse” og er
ikke
dokumenteret.
·
Skatteankenævnets sagsbehandling er
identisk med den sagsbehandling, der ligger til grund for indkomståret 1991
og
Landsskatterettens kendelse af 7/4 1995.
Dette medfører, at skatteankenævnets
afgørelse er i strid med Skattestyrelseslovens § 36,
hvoraf fremgår, at:
”De lokale skattemyndigheder, de
statslige told- og skattemyndigheder, vurderingsmyndighederne samt
vurderingsankenævnene kan ikke træffe afgørelse i sager, i det omfang
Ligningsrådet
eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen ved kendelse.”
Af Landsskatterets kendelse af 7/4 1995
fremgår, at:
·
”efter skønsmandens erklæring lægger
Landsskatteretten til grund, at klageren ved sin drift af ejendommen med den
i
erklæringen nærmere beskrevne virksomhed med opstaldning af heste har valgt
en
driftsform, der er teknisk-landbrugsfagligt forsvarlig” og
·
”på denne baggrund finder
Landsskatteretten, at klagerens virksomhed med opstaldning af heste kan anses
for omfattet af den i Højesterets dom i TfS 1994,364 (H) omhandlede særlige
ligningspraksis, jf. TfS 1994,720 (Ø). Virksomheden kan derfor anses for
erhvervsmæssigt drevet.”
Dette medfører, at når Landsskatteretten
en gang har taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt min virksomhed er
erhvervsmæssigt drevet, og når de faktiske omstændigheder ikke har ændret
sig,
er ”de lokale skattemyndigheder”, der er en underordnet instans i
forhold til
Landsskatteretten, afskåret fra at tage samme spørgsmål op til vurdering for
senere indkomstår.
Skatteankenævnets ændring
af min selvangivne indkomst for indkomstårene 1999,
2000 og 2001 er derfor foretaget
uden
lovhjemmel.
Jeg
håber, at ovennævnte sagsfremstilling er tilstrækkelig til at belyse, at
skatteankenævn etikke kan forhøje min skattepligtige indkomst for de
omhandlede
indkomstår.”
I forbindelse med forhandling
af sagen har klageren endvidere anført:
”Ifølge
§ 36, stk. 1 kan skatteankenævn ikke ændre en ansættelse for et indkomstår (i
nærværende sag årene 1999 – 2001), i det omfang Landsskatteretten har
taget
stilling til det pågældende punkt i ansættelsen (hvilket har fundet sted ved
Landsskatterettens kendelse vedr. 1991.)
Min
opfattelse er, at ved ”et indkomstår” skal forstås et indkomstår,
der følger
efter
det indkomstår, som kendelsen
omhandler. En anden fortolkning vil ikke give mening, da det (som i
nærværende
sag) vil medføre, at der hvert efterfølgende indkomstår kan rejses en ny sag
med gentagelse af samme lovhenvisninger og dokumentationer.”
Vedrørende
forventningsprincippet har klageren i forbindelse med forhandlingen anført:
”
efter retspraksis begrænses ligningsmyndighedernes mulighed for ændring af
skatteansættelsen, når skattemyndighederne positivt har bibragt en skatteyder
en retsbeskyttet
forventning.
I
nærværende sag har undertegnede fået en retsbeskyttet forventning om fradrag
for skattemæssigt underskud ved min erhvervsmæssige virksomhed, da
spørgsmålet
har været rejst i 1985-1987, 1991, 1992 og godkendt henholdsvis ved
Ligningskommissionens skrivelse af 31/8-89, ved Landsskatterettens kendelse
af
7/4-95 og ved Skatteankenævnets skrivelse af 27/4-95.
Med
hensyn til konstaterede resultater har undertegnede på forespørgsel fremsendt
driftsøkonomiske resultater (heri medregnet værdi af egen benyttelse af
hesteboks og foder), der er opgjort efter samme principper, der er anvendt i
bilag 18 til Syns- og skønserklæring (jf. driftsøkonomisk resultat 2
udleveret
i bilag), der er grundlaget for opgørelsen af driftsresultatet. Alle
opgørelser
viser et positivt resultat for samtlige indkomstår som forudsat af
Landsskatteretten,
jf. konklusion side 7 i Landsskatterettens kendelse af 7/4-95.”
I forbindelse med
forhandlingen har klageren til de enkelte punkter i det opstillede
driftsøkonomiske
resultat nærmere anført:
Lejeindtægt af egne hestebokse
I
opstillingen
er medtaget indtægt
i form af værdi af privat anvendelse af de to hestebokse (ud af de seks), som
klagerens private heste beslaglægger. Dette er sket ud fra den
driftsøkonomiske
betragtning, at indtægten ville være større, såfremt klageren havde valgt
ikke
at have 2 private heste. Beløbet er ikke indtægtsført i resultatopgørelsen,
da
det ikke er skattepligtigt.
Klageren henviser til, at det fremgår af bilag 18 (jf.
syns- og skønserklæringen nederst side 6 og vurdering og konklusion side 7),
at
værdi af egen anvendelse af hestebokse skal medtages i opgørelsen af det
driftsøkonomiske resultat.
I den månedlige
leje af hestebokse er bl.a. indeholdt halm, brug af græsfolde, brug af
oplyst udendørs ridebane og i vinterperioden gulerødder samt del i hø fra
egne
græsfolde. Hvad ejeren herudover måtte ønske at fodre hesten med, skal han
selv
levere eller betale særskilt. Det samme gælder udgifter til dyrlæge,
ormekur,
m.v., som klageren undertiden
har lagt ud for og senere fået betalt via de udstedte fakturaer.
Udgifterne til egne heste fsv. angår græs og hø er
gratis. I resultatopgørelsen er vedr. de private heste alene udgiftsført
indkøb
af halm og gulerødder, der er indeholdt i standardprisen. Alle øvrige
udgifter
til privat hestehold i form af smed, dyrlæge, sadler m.v. er altid holdt uden
for resultatopgørelsen og betalt privat, og klageren har i resultatopgørelsen
selvangivet privat brug af rideheste med standardsatserne.
I
virksomheden
med udlejning af hestebokse
indgår
udgifter til foder indkøbt fra foderstofforretninger, afhentning af halm samt
høslæt på egne folde til brug for heste herunder egne heste, og da klageren
har
erhvervsmæssigt hestehold og har fratrukket driftsomkostningerne, er den
private andel
heraf medregnet med de
fastsatte takster ved indkomstopgørelsen.
Ved den driftsmæssige
bedømmelse af hesteholdet skal egen benyttelse af hestebokse og foder således
værdiansættes på samme måde som ved udlejning til fremmede.
Korrektion af kørselsudgifter
Klageren anvender virksomhedsordningen og har ved resultatopgørelsen
valgt at fratrække erhvervsmæssige biludgifter efter statens takster, der
tilsigter at
dække samtlige udgifter,
herunder afskrivning (15 % lineært af anskaffelsessummen) jf. LV A.F.3.4.1.
Klageren gør gældende, at der ved den driftsøkonomiske
bedømmelse af resultatet på grundlag af de faktisk afholdte udgifter alene
skal
indregnes merudgiften til dieselolie i forbindelse med den erhvervsmæssige
kørsel.
Dette begrundes med, at valget af bilen, som han har i
privat regi (på gule plader) og betaler samtlige udgifter til over
privatkontoen, fsv. er virksomheden uvedkommende, og det er derfor kun
merudgifterne
til yderligere dieselolie ved også at bruge bilen i virksomheden, der skal
indregnes i det driftsøkonomiske resultat.
Bygningsafskrivninger
Klageren har nærmere
redegjort for grundlaget for opgørelsen af de driftsøkonomiske afskrivninger.
Skatteankenævnet er enig i de
af klageren opgjorte afskrivninger.
Klageren
har på grundlag af et omdelt skriftligt
indlæg med bilag bl.a. fremsat bemærkninger til kontorindstillingen om
stadfæstelse, der er tiltrådt af Skat, og skattecenter.
Klageren har fastholdt den
nedlagte påstand om, at Landsskatteretten skal træffe afgørelse i
overensstemmelse
med den tidligere trufne afgørelse vedr. indkomståret 1991 og dermed godkende
fradrag for driftsunderskud. Til støtte herfor henviste klageren specielt til
ekstrakt af syn- og skønserklæringen vedr. indkomståret 1991, side 6 og 7,
idet
han gjorde gældende, at det heraf fremgår, at den af ham udarbejdede
driftsøkonomiske
opstilling med indregning af ”udlejningsværdi af bokse til egne
heste” er lagt
til grund ved afgørelsen for 1991, og derfor også skal lægges til grund ved
bedømmelsen af driftsresultatet for de påklagede år, hvor driften er foregået
på nøjagtig samme vis, jf. den udarbejdede driftsøkonomiske opstilling.
Under henvisning til, at
Landsskatterettens afgørelse vedr. 1991 omhandlede samme forhold, gjorde
klageren endvidere gældende, at der ikke har været hjemmel i dagældende
skattestyrelseslovs § 36 til at ændre indkomsten for de påklagede år. Han
fandt
ikke, at hverken de lokale skattemyndigheder eller Landsskatterettens
sagsbehandler havde været i stand til at dokumentere, at § 36 ikke kan gøres
gældende, eller at en Landsskatteretskendelse har en afgrænset tidshorisont.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Dagældende
skattestyrelseslovs § 36, stk. 1 havde følgende ordlyd:
De lokale og statslige skattemyndigheder kan ikke
træffe afgørelse i sager, som nævnt i § 2, i det omfang Ligningsrådet eller
Landsskatteretten har taget stilling til sagen ved kendelse.
De pågældende sager er ifølge
dagældende § 2 bl. a.
skatteansættelser
af indkomst for fysiske personer.
I Procesvejledningen
(Processuelle regler på ToldSkats område) var herom nærmere anført:
Efter SSL § 36, stk. 1 kan skatteankenævnet - eller de
statslige told- og skattemyndigheder - ikke ændre en
skatteansættelse for et
indkomstår, i det omfang Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget
ligningsmæssig stilling til
det pågældende punkt i ansættelsen.
Skatteankenævnet - og de statslige told- og skatteforvaltninger - kan dog
ændre
andre forhold i ansættelsen end dem, som Ligningsrådet eller
Landsskatteretten
har taget stilling til.
Ved henvisningen i § 36, stk.
1 til § 2 er det således præciseret, at de lokale og statslige
skattemyndighederne
ikke kan ændre en
skatteansættelse
for et bestemt indkomstår i det
omfang Landsskatteretten har taget ligningsmæssig stilling til det pågældende
punkt i ansættelsen.
Da Landsskatteretten i
henhold til dagældende skattestyrelseslovs § 23, stk. 1, nr. 1 bl.a. påkender
klager over afgørelser af spørgsmål om
skatteansættelse
af indkomst
efter § 2, nr. 1, dvs.
klage over
ansættelser for et bestemt indkomstår, følger det efter Rettens opfattelse af
den sproglige formulering i § 36, stk. 1, jf. § 2, at der logisk set er tale
om
samme indkomstår, da bestemmelsen ellers ville være uden mening set i forhold
til rettens kompetence.
Da den af Landsskatteretten
tidligere trufne afgørelse vedrørte skatteansættelsen for indkomståret 1991,
har de stedlige myndigheder således ikke efter dagældende skattestyrelseslovs
§
36 stk. 1 været forhindret i at påkende spørgsmålet om driften af klagerens
virksomhed i indkomstårene 1999 – 2001, da Landsskatteretten ikke på
tidspunktet for ansættelsen har truffet afgørelse vedr. disse indkomstår.
Derimod er der ved
Landsskatterettens kendelse vedr. indkomståret 1991 skabt en forventning for
klageren om godkendelse af driften også i nogle år fremover, idet kendelsen
(afsagt den 7. april 1995) på baggrund af en i forbindelse med sagen afgiven
syns- og skønserklæring konkluderer:
”Efter
skønsmandens erklæring lægger Landsskatteretten til grund, at klageren ved
sin
drift af ejendommen
med den i
erklæringen nærmere beskrevne virksomhed med opstaldning af heste har valgt
en
driftsform, der er teknisk-landbrugsfagligt forsvarlig. Desuden lægges til
grund, at klagerens virksomhed må forventes at kunne give et driftsresultat
på
omkring nul.
På
denne baggrund finder Landsskatteretten, at klagerens virksomhed med
opstaldning af heste kan anses for omfattet af den i Højesterets dom i TfS
1994,364 (H) omhandlede særlige ligningspraksis, jf. TfS 1994,720 (Ø).
Virksomheden kan derfor anses for erhvervsmæssigt drevet.
Herefter
bestemmes:
Klagerens
virksomhed anses for erhvervsmæssigt drevet ved ansættelsen for indkomståret
1991. Den talmæssige opgørelse vil blive foretaget af den kommunale
skattemyndighed.”
På denne baggrund blev
underskud ved landbrugsvirksomheden godkendt fratrukket i indkomståret 1991,
jf. statsskattelovens § 6, stk.1, litra a.
Ifølge den i kendelsen nævnte
Højesteretsdom af 15. april 1994, gengivet i TfS 1994.364, der fortsat er
udtryk for gældende praksis, er underskud ved drift af en landbrugsejendom
fradragsberettiget, såfremt driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-
landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt
tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, medmindre det må lægges til
grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive
overskudsgivende.
Det forhold, at
Landsskatteretten ved afgørelsen af klagen over 1991 antog, at der i
fremtiden
kunne forventes et driftsresultat på omkring 0 kr., kan ikke antages have
bibragt klageren en forventning om godkendelse af underskud ved driften ud i
al
fremtid.
Da driften af ejendommen med
den samme driftsform som tidligere endnu ikke i det 8. år efter det i
Landsskatterettens kendelse omhandlede
indkomstår 1991 efter Rettens opfattelse har udvist et driftsresultat, der
balancerer,
kan klageren ikke længere
påberåbe sig forventningsprincippet, jf. forudsætningen i Højesterets dom:
”
medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække
ikke vil kunne blive overskudsgivende”.
På denne baggrund
har skattemyndighederne efter Rettens
opfattelse heller ikke under henvisning til forventningsprincippet været
afskåret fra igen at bedømme driftsresultatet af ejendommen.
Klagerens påstand om, at
ansættelserne ikke er lovligt foretaget, kan derfor ikke tages til følge.
For så vidt angår bedømmelsen
af ejendommens driftsresultat i de påklagede år 1999 – 2001 bemærkes:
Efter det oplyste er
klagerens virksomhed i de påklagede år 1999 – 2001
drevet på samme måde som i 1991, hvorfor
driften også i de påklagede år må antages at være tilrettelagt
teknisk-fagligt
forsvarligt.
Ved bedømmelsen af, om en
virksomhed har udsigt til at give overskud, er det principielt resultatet
efter
driftsmæssige afskrivninger, der må tages i betragtning, jf.
Landsskatterettens
afgørelse gengivet i TfS 1999.48 og
Vestre Landsrets dom i TfS 2004.788.
Vurderingen af, om en
landbrugsvirksomhed har været erhvervsmæssigt drevet, skal endvidere
foretages
med udgangspunkt i en bedømmelse af driften og driftsformen de omhandlede
indkomstår, herunder de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var
præget af ekstraordinære begivenheder eller af, at virksomheden var i en
start-/indkøringsfase.
Da den erhvervsmæssige
virksomhed de pågældende år har bestået i udlejning af 4 hestebokse, og da
driftsresultatet de pågældende år er opnået på baggrund heraf, kan der ikke
ved
bedømmelsen af resultatet tillægges fiktive/ikke aktuelle indtægter for
klagerens private brug af 2 bokse til egne heste, da disse bokse ikke har
været
udlejet erhvervsmæssigt og ikke har bevirket en erhvervsmæssig driftsindtægt,
der er selvangivet i regnskabet.
Den af klageren fremlagte
fortolkning af den tidligere afgivne syns- og skønserklæring og
Landsskatterettens
afsagte kendelse vedrørende indkomståret 1991 ses ikke at kunne føre til et
andet resultat.
Allerede fordi
resultatet af den af klageren drevne
virksomhed herefter - med de af klageren anvendte korrektioner for
biludgifter
og afskrivninger og med den i de påklagede år anvendte driftsform – har
udvist
et negativt driftsresultat, der med den anvendte driftsform ikke kan antages
at
have udsigt til at blive positivt eller balancere efter driftsmæssige
afskrivninger, kan virksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt drevet i
indkomstårene 1999 - 2001, og klageren er derfor ikke berettiget til fradrag
for underskud efter statsskattelovens
§
6, stk.1, litra a.
Vedr. regulering for
biludgifter bemærkes, at Retten må være enig med ankenævnet i, at det ved
bedømmelsen af ejendommens driftsresultat er en forholdsmæssig del af
samtlige
udgifter til bilhold i forhold til de kørte kilometre, der skal belaste
driftsregnskabet, og ikke kun udgiften til brændstof, jf. at erhvervsmæssige
biludgifter efter statens takster tilsigter at dække samtlige udgifter,
herunder afskrivning ( 15 % lineært af anskaffelsessummen) jf. LV A.F.3.4.1.
De påklagede ansættelser for
indkomstårene 1999 – 2000 stadfæstes herefter.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse af 17. februar 2003 vedr. Fradrag for underskud ved landbrugsdrift driftsmæssige afskrivninger syn og skøn Retsinformation · 22. oktober 2003
- Diverse skatte- og afgiftsmæssige forhøjelser for 1995 - 1999 for selskaber, ejet af klageren, er anset for udloddet til ham. Der er herunder nedlagt påstand… Landsskatteretten · 6. marts 2009
- Skatteankenævnet har afvist at realitetsbehandle klagen på grund af fristoverskridelse. Klagen vedrører desuden fradrag for erstatninger betalt i forbindelse… Landsskatteretten · 24. september 2010
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 30. december 2000
- Ikke godkendt fradrag for renteudgifter vedrørende familielån Landsskatteretten · 27. januar 2010
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt ridecenter ved sagsøgte er at anse som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i indkomstårene 2013-2015, og om sagsøgte som følge heraf er berettiget til dels at fradrage virksomhedens underskud i sin skattepligtige indkomst, dels at anvende virksomhedsordningen efter reglerne i virksomhedsskatteloven i de omhandlede indkomstår Domsdatabasen · 1. september 2023
- Sagen drejer sig om, hvorvidt Realdania har ret til fradrag for den andel af foreningens lønudgifter, der kan allokeres til foreningens aktiviteter, som hjemlet i foreningens vedtægter, der omfatter støtte af almennyttige og almenvelgørende formål inden for det byggede miljø og bredt fordelt i Danmark samt i særlige tilfælde i udlandet (filantropisk aktivitet) Domsdatabasen · 27. juni 2023
- Sag om, hvorvidt sagsøgte, i indkomstårene 2013-2017, skal beskattes af maskeret udlodning fra selskaber Domsdatabasen · 14. november 2025
- Sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse, hvorefter der ikke kan ske rådighedsbeskatning, samtidig med at der foretages beskatning af driftsunderskud som maskeret udlodning i forbindelse med ikke-erhvervsmæssigt drevet virksomhed Domsdatabasen · 17. maj 2024
- Landsskatteretskendelse vedr. Andelsforenings skattepligtige indkomst udlodning af formuen forventningsprincippet tilkendegivelse fra kommunal skattemyndighed Retsinformation · 19. april 2007
- Landsskatteretskendelse af 17. februar 2003 vedr. Fradrag for underskud ved landbrugsdrift driftsmæssige afskrivninger syn og skøn Retsinformation · 22. oktober 2003