Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 30/11 2001 vedr. told- og momsværdi for en internethandelforsendelse fra USA.

KEN nr 10022 af 30/11/2001Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet21. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 30/11 2001 vedr. told- og

momsværdi for en internethandelforsendelse fra USA.

A’s klage skyldes, at toldcentret har afkrævet klageren 156,72

kr. i told og moms for en pakke, indeholdende 2 stk. cd’er og 2 stk.

videobånd,

som klageren har fået tilsendt fra USA.

Det er oplyst, at klageren den 30. juli 1999 via Post Danmark

fik udleveret en pakke afsendt fra USA. Pakken indeholdt 2 stk. cd’er

samt 2

stk. videobånd. Pakken var deklareret. I forbindelse med udlevering af pakken

er der opkrævet 215 kr. i told og moms. Klageren har efterfølgende rettet

skriftlig henvendelse til Post Danmark Internationalt Postcenter og anmodet

om

tilbagebetaling af den opkrævede told og moms, under henvisning til, at

klageren havde modtaget varerne fra en bekendt, og at der var tale om privat

materiale, som klageren ikke skulle betale for.

Der er ligeledes fremlagt skrivelse fra afsenderen af 1. august

2000 til toldekspeditionen med følgende indhold:

”I understand

that you have erroneously assumed a package of mine sent to my friend, A, to

be

merchandise. I hereby declare, that the package in question sent July 21,

1999

containing music videos and compact discs was a gift. If you have any further

questions or doubts feel free to contact me.”

Der har endvidere været ført korrespondance mellem klageren og

toldcentret, der herefter ved den påklagede afgørelse alene har afkrævet

klageren 156,72 kr. i told og moms.

Varernes værdi er ud fra forsendelsens deklaration i alt ansat

til (80 US $ til en ca. kurs på 720,52 kr./100 US $) 576,42 kr., hvoraf

Læs alt

288,21

kr. (1 cd’er og 1 video) er fritaget for afgift. 3,5 % told og 25 % moms

er

beregnet af resten, hvilket bliver 156,72 kr.

Toldcentret har som begrundelse for sin afgørelse anført, at man

har anset indførslen af de omhandlede varer som værende af

ikke-erhvervsmæssig

karakter og således givet delvis toldfritagelse.

I denne forbindelse har toldcentret henvist til, at det fremgår

af Rådets forordning nr. 918/83 af 28. marts 1983 med senere ændringer, at

der

kan gives toldfritagelse ved indførsel af blandt andet varer, der har

personlig

karakter, hvilket er nærmere præciseret i forordningens artikel 29-31, der

fastslår, at der ikke skal betales told af varer, som sendes fra en

privatperson i et ikke EU-land til en anden privatperson i EU, når der er

tale

om indførsel uden erhvervsmæssig karakter. Herved forstås forsendelser, der

finder sted lejlighedsvis og som udelukkende indeholder varer, der er bestemt

til modtagerens personlige brug eller til brug for dennes familie, og hvis

beskaffenhed eller mængde ikke kan give anledning til tvivl om, at indførslen

sker i et ikke-erhvervsmæssigt øjemed. Endelig skal forsendelsen være sendt

til

modtageren uden nogen form for vederlag.

Den nævnte toldfritagelse er imidlertid betinget af, at

forsendelsen kun indeholder varer til en samlet værdi, der ikke overstiger 45

EUR (ca. 340 kr.) pr. forsendelse. Overstiger den samlede værdi af flere

varer

pr. forsendelse 45 EUR, indrømmes der fritagelse op til dette beløb for de

varer, som hvis, de blev indført særskilt, kunne komme ind under den nævnte

fritagelse, dog således at opdeling af en enkelt varers værdi ikke kan finde

sted. Toldcentret har i denne forbindelse ved sin beregning af told og moms

forsøgt at nå beløbet på 340 kr. tættest muligt.

Toldcentret har endvidere under henvisning til art. 165, stk. 2,

i Kommissionens forordning nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse

gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 2913/92 af 12. oktober

1992 (EF-toldkodeks) med senere ændringer, ikke medregnet portoen til den

omhandlede forsendelses toldværdi, idet forsendelsen er anset værende uden

erhvervsmæssig karakter. Toldcentret har herudover ved beregning af

toldværdien

henvist til Rådets forordning nr. 866/97 af 12. maj 1997 art. 1, hvoraf

enhedstoldsatsen på 3,5% fremgår.

Endelig har toldcentret ved fastsættelse af toldværdien henvist

til EF-toldkodeksens kap. 3, art. 31, stk. 1, hvoraf fremgår, at såfremt art.

29 og 30 ikke kan anvendes til fastsættelse af en vares toldværdi, skal

værdien

fastsættes på grundlag af de foreliggende data og ud fra en rimelig

fremgangsmåde, der er forenelig med grundprincipperne i de almindelige

bestemmelser. Toldcentret har i denne forbindelse anført, at idet der ikke

foreligger nærmere dokumentation for varernes værdi, har man anvendt den på

deklarationen angivne værdi.

For så vidt angår beregningen af moms har toldcentret henvist

til, at momsfritagelse gives i samme omfang og under samme betingelser som

fastsat ved toldfritagelse, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 159 af 3. marts 2000

om merværdiafgiftsloven. Det fremgår i denne forbindelse af bekendtgørelsens

§

10, stk. 2, at såfremt forsendelsen indeholder varer for en værdi af over 360

kr. er forsendelsen i sin helhed udelukket for momsfritagelse, hvorfor

toldcentret

har beregnet moms af de omhandlede varer.

Told- og Skattestyrelsen har i en udtalelse til

Landsskatteretten meddelt, at man efter en nærmere undersøgelse af den

amerikanske gavegivers forhold har konstateret, at afsenderen er et

kommercielt

firma, der driver internethandel hovedsageligt med cd’er, videoer og

lignende

produkter. Hertil kommer, at forsendelsen formelt var forsikret, hvorfor

gaveerklæringen forekommer at været afgivet pro forma med det formål at omgå

toldreglerne og opnå den fordel, der ligger i at få behandlet forsendelsen

som

værende ikke-erhvervsmæssig. Styrelsen har endvidere anført, at der ikke er

sammenhæng mellem klagerens forklaring om varernes reelle værdi og den

tegnede

forsikringssum på 80 US $. Denne sum svarer i øvrigt tilnærmelsesvis til

internetvirksomhedens salgspris for cd’ere og videoer. På denne baggrund

er det

Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at sagen er af principiel karakter,

idet

man blot ved at indhente et gavebrev fra en sælger kan opnå toldbehandling

som

ikke-erhvervsmæssig forsendelse, hvilket kan medføre, at varer erhvervet ved

erhvervsmæssig internethandel kan opnå de samme fordele som udveksling af

varer

uden erhvervsmæssig karakter mellem privatpersoner.

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke er pligtig til at

betale told og moms af de omhandlede varer.

Klageren har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at de

omhandlede varer er en gave fra hans ven i USA og indeholder privat materiale

i

form af private video- og audiooptagelser. Klageren har i denne forbindelse

anført, at det er korrekt, at vennen sælger forskellige produkter, og han

reklamerer for disse på en hjemmeside, men det ikke er korrekt, at der er

tale

om et kommercielt firma, ligesom de omhandlede varer i øvrigt ikke indeholder

materiale fra hjemmesiden.

Klageren har samtidig anført, at betingelserne for

afgiftsfritagelse er tilstede, idet den omhandlede forsendelse er en

lejlighedsvis vareindførsel, der er sendt til klageren uden nogen form for

betaling og som er bestemt til klagerens personlige brug. Endvidere er

forsendelsen af en beskaffenhed eller mængde, der ikke kan give anledning til

tvivl om, at indførslen er sket i et ikke-erhvervsmæssigt øjemed, ligesom det

er dokumenteret, at varerne har en samlet værdi, der ikke overstiger 45 EUR.

Klageren har herudover anført, at toldcentret fejlagtigt tager

udgangspunkt i den på pakken angivne værdi på 80 US $, der alene er anført af

forsikringsmæssige hensyn. Toldcentret kunne ved en gennemgang af indholdet

af

pakken have bemærket, at der var tale om varer af privat karakter, hvorfor

varerne kun skal ansættes til en værdi, svarende til tomme/uindspillede

cd’er/videobånd. Klageren har endelig til støtte for dennes påstand

anført, at

han ikke kan fremlægge faktura og lign., da der er tale om en gave, men har i

stedet fremlagt en erklæring fra sin ven, der dokumenterer, at de omhandlede

varer rent faktisk er en gave.

Landsskatteretten skal

udtale:

I henhold til toldlovens § 2, behandles varer, der føres ind i,

transiterer eller føres ud af det danske toldområde, efter EF’s

retsakter,

herunder EF’s toldkodeks. Der svares told i henhold til disse retsakter.

Det fremgår endvidere af art. 201 i Rådets forordning nr.

2913/92 af 12. oktober 1992 om indførsel af en EF-toldkodeks, at toldskyld

opstår, når en importafgiftspligtig vare overgår til fri omsætning.

I henhold til Rådets forordning nr. 918/83 af 28. marts 1983 om

en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter

med

senere ændringer, fremgår det af art. 27, at der kan indrømmes fritagelse for

importafgifter for forsendelser bestående af varer af ringe værdi, der

forsendes direkte fra et tredjeland til en modtager i Fællesskabet, og hvis

samlede egenværdi ikke overstiger 22 EUR pr. forsendelse.

Det fremgår samtidig af forordningens artikel 29, at med

forbehold af art. 30 og 31 indrømmes der fritagelse for importafgifter for

varer i forsendelser fra en privatperson i et tredjeland til en anden

privatperson i Fællesskabets toldområde, når der er tale om indførsel uden

erhvervsmæssig karakter. Efter art. 29, stk. 2, skal ”indførsel uden

erhvervsmæssig karakter” forstås som forsendelser, der finder sted

lejlighedsvis og som udelukkende indeholder varer, der er bestemt til

modtagerens personlige brug eller til brug for dennes familie, og hvis

beskaffenhed eller mængde ikke kan give anledning til tvivl om, at indførslen

sker i et ikke-erhvervsmæssigt øjemed og som sendes til modtageren uden nogen

form for vederlag.

Efter forordningens art. 30, gælder den nævnte fritagelse

imidlertid alene, såfremt forsendelsen kun indeholder varer til en samlet

værdi, der ikke overstiger 45 EUR pr. forsendelse. Overstiger den samlede

værdi

af flere varer pr. forsendelse 45 EUR, indrømmes der fritagelse op til dette

beløb for de varer, som, hvis de blev indført særskilt, kunne komme ind under

den nævnte fritagelse, dog således at opdeling af en enkelt vares værdi ikke

kan finde sted.

Endelig fremgår det af momslovens § 12, stk. 1, at der skal

betales moms af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU,

dog

er der efter momslovens § 36 mulighed for momsfritagelse i en række nærmere

opregnet tilfælde. Momsgrundlaget er efter momslovens § 32, stk. 1,

toldværdien

tillagt eventuel told og andre afgifter, der er foranlediget af indførslen.

Landsskatteretten finder efter de foreliggende oplysninger,

herunder oplysningen om afsenderes udøvelse af internetvirksomhed i USA med

salg af cd´er, videoer mv. samt det faktum, at forsendelsen var deklareret

med

en værdi af 80 US $ og i øvrigt ikke var deklareret som gave, at klageren

alene

ved fremlæggelse af en skrivelse fra afsenderen, ikke herved i tilstrækkeligt

omfang har dokumenteret overfor retten, at den omhandlede forsendelse skulle

være en gave, indeholdende privat materiale og ikke varer, der er fremsendt

som

led i en erhvervsmæssig udøvelse. Retten finder således, at der er opstået

toldskyld for samtlige forsendte varer, jf. toldkodeksens art. 201, og at

reglerne i art. 27, 29-30 om fritagelse for importafgifter efter Rådets

forordning

nr. 918/83 af 28. marts 1983 med senere ændringer ikke finder anvendelse i

det

foreliggende tilfælde.

Retten finder endvidere, at der ikke er grundlag for at

tilsidesætte toldcentrets fastsættelse af toldværdien for de omhandlede

varer,

der findes at være en rimelig fremgangsmåde og i overensstemmelse med

toldkodeksens art. 31, idet retten dog bemærker, at

forsendelsesomkostningerne

i overensstemmelse med art. 165, stk. 1, i Kommissionens forordningen nr.

2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til EF-toldkodeksen med senere

ændringer, skal medregnes i de omhandlede varers toldværdi, da forsendelsen

anses at have erhvervsmæssig karakter.

Landskatteretten finder endelig ikke, at de omhandlede varer er

momsfritaget efter momslovens § 36, hvorfor klageren ligeledes skal betale

moms

af de omhandlede varer i medfør af momslovens § 12, opgjort efter momslovens

§

32, stk. 1.

Den påklagede afgørelse vil i overensstemmelse med ovennævnte

være at ændre, således at det stedlige toldcenter i henhold til

Landsskatterettens forretningsorden § 17, stk. 2. anmodes om at foretage den

nærmere talmæssige opgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter