Spring til indhold

Retsinformation

Bindende forhåndsbesked Andelsbeskatning opretholdelse finansieringsvirksomhed

AFG nr 12122 af 01/01/2001AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet17. august 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Bindende forhåndsbesked

Andelsbeskatning opretholdelse finansieringsvirksomhed

Ligningsrådet blev i en konkret sag anmodet om at

tage stilling til, hvorvidt en indkøbsforening, der var underlagt

andelsbeskatning efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, kunne

opretholde denne beskatning, såfremt indkøbsforeningen tegnede

25 pct. af kapitalen i et finansieringsselskab. Herudover blev

Ligningsrådet anmodet om at tage stilling til, hvorvidt en mindre

aktiebesiddelse og repræsentation i finansieringsselskabets bestyrelse

ville ændre på svaret.

Det var oplyst, at indkøbsforeningen

påtænkte at tegne maksimalt 25 pct. af aktiekapitalen i et

finansieringsselskab. Formålet med finansieringsselskabet skal

være at lette generationsskifteproblematikken inden for X-branche.

Aktionærer i finansieringsselskabet vil udover indkøbsforeningen

primært være X-branches interessentgrupper, herunder

brancheforeninger, et kautionsinstitut og råvare- og

maskinleverandører.

Ligningsrådet bekræftede ved en bindende

forhåndsbesked i 1986, at indkøbsforeningens udkast til

vedtægter ikke var til hinder for, at indkøbsforeningen blev

beskattet efter den dagældende bestemmelse i selskabsskatteloven § 1,

stk. 1, nr. 3a. Af indkøbsforeningens vedtægter fremgik der

bl.a., at foreningen kunne yde lån til driftskreditter og finansiering

ved køb/leasing af driftsmateriel til brug for

medlemsvirksomheder.

Det fremgår af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr.

3, at andelsforeninger skal opfylde tre betingelser for at blive underlagt

kooperationsbeskatning. For det første skal andelsforeningen

udøve kooperativ virksomhed, hvilket vil sige, at foreningen skal

Læs alt

have som formål at fremme mindst 10 medlemmers fælles

erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens

virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende

måde. For det andet må andelsforeningens omsætning med

ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskride 25

pct. af den samlede omsætning. For det tredje skal andelsforeningen -

bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital - anvende den

stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til

disse.

For andelsforeninger, der driver virksomhed som

indkøbsforening, er dette præciseret i selskabsskatteloven § 15,

stk. 1, hvorefter foreningen skal have til formål at indkøbe,

fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser til

medlemmernes forbrug.

Det følger heraf, at et kooperationsbeskattet

selskab skal have et kooperativt formål, der er baseret på

omsætning hovedsagligt med medlemmerne. Kravene indebærer, at der

reelt skal være tale om samhandel med medlemmerne, mens dette at virke

for medlemmernes interesser eller fremme salget af medlemmernes produkter

m.v. ikke i sig selv kan anses som et kooperativt formål, jf.

betænkning nr. 1244 af 18. december 1992 side 22.

Den nuværende affattelse af selskabsskatteloven § 1,

stk. 1, nr. 3 blev indført ved lov nr. 374 af 18. maj 1994 (L 46). Af

bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at

andelsformålet defineres ud fra det generelle formål, hvilket vil

sige at fremme medlemmernes erhvervsmæssige interesser gennem deres

deltagelse i andelsselskabets virksomhed. Af bemærkningerne til

lovforslaget fremgår det også, at et andelsselskab vil falde uden

for bestemmelsens område, hvis virksomheden ikke er i nøje

overensstemmelse med det formål der er nævnt i bestemmelsen.

Det er Ligningsrådets opfattelse, at der som

følge af bestemmelsen i selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, jf. §

15, stk. 1, dens forarbejder og praksis må anses at være meget

snævre grænser for hvilke sideaktiviteter, der kan accepteres som

kooperativ virksomhed. Det klare udgangspunkt er, at virksomheden skal

være baseret på samhandel eller omsætning hovedsagligt med

medlemmerne. Det er ikke tilstrækkeligt for at være omfattet af

kooperationsbeskatningen, at virksomheden har til formål at virke for

medlemmernes erhvervsmæssige interesser. På baggrund af

Højesterets dom i TfS 2000.229 må det anses for fastslået,

at den lempelige beskatning af andelsforeninger efter selskabsskatteloven §

1, stk. 1, nr. 3, jf. § 15, stk. 1 er forbeholdt andelsforeninger, der alene

har et kooperativt formål og virke. Dette blev også udtrykt i

betænkning nr. 1244 af 18. december 1992 side 22 og er endvidere kommet

til udtryk ved Højesterets dom refereret i TfS 1997.100. Det kan

således alene accepteres, at andelsselskaber udøver anden form

for virksomhed end den direkte kooperative, såfremt denne virksomhed er

et tilfældigt biprodukt af den kooperative virksomhed. Det er dog ikke

anset for at stride mod bestemmelserne, at en indkøbsforening yder

lån til medlemmerne, jf. betænkning nr. 1244 af 18. december 1992

side 22-23.

Det er Ligningsrådets opfattelse, at den

udlånsvirksomhed, der således kan udøves overfor

foreningsmedlemmerne, kan placeres i et selskab, der er helt eller delvist

ejet af indkøbsforeningen. Heri ligger, at udlånsvirksomheden i

datterselskabet skal falde indenfor det kooperative formål.

Det vil således være en betingelse for at

kunne anse udlånsvirksomheden for at falde indenfor det kooperative

formål, at der alene foretages udlån til medlemmer af

indkøbsforeningen.

Foretages der udlån til andre end medlemmerne af

indkøbsforeningen vil andelsbeskatningen ikke kunne opretholdes.

Falder udlånsvirksomheden indenfor det kooperative

formål som beskrevet overfor er ejerandel af datterselskabet uden

betydning for besvarelsen af spørgsmålet. Det er ligeledes uden

betydning, om indkøbsforeningen er repræsenteret i selskabets

bestyrelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter