Nedrivningsfradrag. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Nedrivningsfradrag. (* 1)
A klagede for indkomståret 1983 over, at de stedlige skattemyndigheder
ikke havde godkendt hans nedrivningsfradrag på 43.830 kr. på svinestald, men
alene havde godkendt et fradrag på 10.782 kr.
Det var oplyst, at klageren var gårdejer og drev to landbrugsejendomme på
tilsammen 32 ha.
Den omhandlede af disse to landbrugsejendomme havde klageren købt den 1.
august 1967. På daværende tidspunkt omfattede denne landbrugsejendom en
trelænget driftsbygning med et areal på 542 (m2). I årenes løb havde klageren
foretaget flere tilbygninger til de eksisterende driftsbygninger, således at
driftsbygningerne herefter fremstod som en sammenbygget helhed med indre
gange på i alt 1.556 (m2).
I 1983 havde klageren nedrevet den ene af længerne på 112 (m2) af den
oprindelige bygning på 542 (m2).
Klageren havde ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst foretaget
nedrivningsfradrag med en andel på 112/1556 af den samlede anskaffelsespris
inkl. udgifter til om- og tilbygninger og reduceret med de foretagne
afskrivninger i årenes løb.
De stedlige skattemyndigheder havde ved ansættelsen henvist til
afskrivningslovens §§ 25 og 27, og havde i henhold hertil godkendt
nedrivningsfradrag med en andel på 112/542 af den oprindelige trelængede
bygning, reduceret med de foretagne afskrivninger. Nedrivningsfradraget
svarede herefter til den nedrevne bygnings restafskrivningssaldo uden
hensyntagen til de efterfølgende om- og tilbygninger, der var foretaget i
årenes løb.
Klagerens revisor gjorde gældende, at beregningen af fradraget skulle
foretages med et forholdsmæssigt beløb efter antal kvadratmeter for hele det
sammenbyggede kompleks. Han anførte bl.a., at sammenbyggede længer med adgang
imellem måtte betragtes som en bygning, og henviste herved til, at der ved
beregningen skulle anvendes samme princip som ved opgørelse af særlig
Læs alt
indkomst ved brandskadeerstatning.
Landsskatteretten måtte ved afgørelsen tage udgangspunkt i
afskrivningslovens § 27, hvoraf det fremgik, at der i det indkomstår, hvor en
bygning blev nedrevet, kunne fradrages et beløb, der svarede til den
uafskrevne del af det beløb, hvorpå skattemæssige afskrivninger havde kunnet
foretages.
Det var herefter Landsskatterettens opfattelse, at de senere tilkomne
bygninger, der ikke var nedrevet, og som ikke forringedes af den foretagne
disposition, ikke afskrivningsmæssigt kunne påvirke nedrivningsfradraget for
den udtjente og nu nedrevne del af bygningskomplekset. Der kunne herefter
alene foretages fradrag med det beløb, der som følge af nedrivningen ikke
havde kunnet afskrives på det oprindeligt sammenbyggede kompleks, heri
medregnet forbedringer, for hvilket der kunne opgøres en korrekt saldoværdi.
Opgørelsen af afskrivningsgrundlaget var derfor med rette foretaget som sket
ved den påklagede ansættelse og denne blev herefter stadfæstet.
LV 1988, G 6.1.13.
Lignende dokumenter
- Genvundne afskrivninger - bygninger. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Nedrivningsfradrag Retsinformation · 23. maj 2000
- Landsskatteretskendelse vedr. afskrivningsgrundlag for blandet benyttet bygninger anskaffet før 1999 Retsinformation · 15. juli 2004
- PERSONBESKATNING 1990 AFSNIT PG - EJENDOMSREGNSKABET Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1989 AFSNIT PG - EJENDOMSREGNSKABET Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT EC - SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER Retsinformation · 5. februar 2008