Spring til indhold

Retsinformation

Ændring af vilkår i optionsaftale

AFG nr 9096 af 21/11/2002AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ændring af

vilkår i optionsaftale

Et selskab påtænkte at tildele aktieoptioner til

direktør A som erstatning for nogle eksisterende aktieoptioner. I den

forbindelse ønskede man at få afklaret de skattemæssige konsekvenser.

Spørgsmålene til Ligningsrådet var:

1. Kan Ligningsrådet bekræfte, at A ikke beskattes

i anledning af at han indgår den i udkast vedlagte nye optionsaftale til

erstatning for den eksisterende optionsaftale, jf. ligningslovens § 28?

2. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende spørges om

Ligningsrådet kan bekræfte, at A ikke beskattes i tilfælde af, at han

indtræder

i den nye optionsordning, hvis udnyttelse vil være betinget af at den

eksisterende ordning ikke er udnyttet. Den eksisterende optionsordning

videreføres uden ændringer.

Ligningsrådet besvarede spørgsmålene

således:

Ad. 1: Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad. 2: Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

Sagsfremstilling

Mellem S A/S (Selskabet) og direktør A blev der

den 9. oktober 1998 indgået en aktieoptionsaftale om direktørens ret til køb

af

5.000 stk. af Selskabets egne aktier á nominelt kr. 100. Aktierne kunne

tidligst erhverves den 8. oktober 2001 og senest i regnskabsåret 2003.

Købsprisen var ifølge aftalen kr. 1.069 pr. aktie á kr. 100.

I henhold til et tillæg til optionsaftalen var

stykstørrelsen på aktierne siden ændret fra nominelt kr. 100 til nominelt kr.

20, hvilket havde medført, at A's aktieoptionsaftale herefter omfattede

25.000

Læs alt

aktier á kr. 20, som kunne erhverves for en købspris på kr. 213 pr. aktie,

hvilket svarede til den oprindeligt aftalte optionspris.

To andre ledende medarbejdere fik samtidig med A

tildelt aktieoptioner, således at Selskabet samlet indgik aftale vedrørende

100.000 aktier.

Det fremgik af aftalen, at denne ville bortfalde,

hvis direktøren fratrådte sin stilling i optionsperioden enten på grund af

egen

opsigelse eller på grund af opsigelse fra Selskabets side som følge af

væsentlig misligholdelse fra direktørens side. Såfremt direktøren blev opsagt

som følge af sygdom, kunne Selskabet dog, hvis bestyrelsen skønnede det

rimeligt, give direktøren ret til forholdsmæssig udnyttelse af optionen.

Endvidere indeholdt aftalen en successionsmulighed for direktørens enke eller

dødsbo

Selskabet påtænkte nu at indgå en ny

aktieoptionsordning for en række ledende medarbejdere. Aktieoptionerne ifølge

den nye ordning var tildelt i juli måned 2002, dog for så vidt angik A's

optionsordning med et forbehold for, at denne fik en positiv tilkendegivelse

fra Ligningsrådet på nærværende bindende forhåndsbesked. Selskabets

eksisterende beholdning af egne aktier anvendtes til dækning af omtalte

optionsordning for 2002.

Selskabet påtænkte også i årene fremover løbende

at tildele aktieoptioner eller warrants til ledende medarbejdere.

Direktør A og Selskabet var enige om, at han i

forbindelse med etableringen af den nye aktieoptionsaftale skulle overgå fra

sin nuværende aktieoptionsaftale til den planlagte nye optionsordning for

2002,

medmindre skattemæssige forhold var til hinder herfor.

Såfremt A blev omfattet af denne nye ordning,

ville han få tildelt en option på 12.500 stk. aktier.

Den nye ordning blev tildelt en personkreds, som

ud over ledende medarbejdere omfattede 5 - 10 andre nøglepersoner. Herudover

ville værdien af den samlede underliggende aktiepost på tildelingstidspunktet

for den nye ordning udgøre ca. kr. 6 mio., hvilket var lavere end for den

eksisterende ordning. Endvidere ville der i den nye ordning blive indsat en

mere udførlig bestemmelse vedrørende ophør af ansættelsesforhold begrundet i

"Novo"-dommen vedrørende bl.a. funktionærlovens § 17 a.

Endelig kunne optionerne ifølge udkastet til den

nye optionsordning tidligst udnyttes 2 år og senest 5 år fra tildelingen.

Aktieoptionerne kunne i udnyttelsesperioden alene udnyttes til erhvervelse af

aktier inden for perioder på 4 uger regnet fra datoerne for offentliggørelse

af

selskabets årsregnskabsmeddelelser, delårsrapporter og andre tilsvarende

meddelelser af regnskabsmæssig karakter. Ifølge den eksisterende ordning

kunne

optionerne udnyttes 3 år og senest 5 år fra tildelingen. Aftalekursen i den

nye

optionsordning ville blive fastsat til børskursen på udstedelsestidspunktet

for

aktieoptionerne.

De omhandlede køberetter måtte efter forespørgers

repræsentants opfattelse være omfattet af ligningslovens § 28, således at der

indtrådte beskatning ved udnyttelse eller afståelse, forudsat at der forelå

en

økonomisk gevinst herved. For så vidt angår spørgsmålet, om overgangen fra

den

eksisterende aktieoptionsordning til den nye ordning skulle betragtes som en

skattemæssig afståelse, henviste forespørgers repræsentant til tre nyere

afgørelser hvor Ligningsrådet havde behandlet spørgsmålet. Afgørelserne er

refereret dels i TfS 2001.915.LR, og TfS 2001.918.LR og dels i

SKM2001.527.LR.

Ligningsrådet havde i alle afgørelserne anført, at

bedømmelsen af, om indgåelse af ændringsaftaler medførte beskatning, afhang

af

om der fandtes holdepunkter for at fravige det aftaleretlige udgangspunkt om,

at væsentlige ændringer medførte, at en eksisterende aftale ville blive

betragtet som afstået. Ligningsrådet vurderede i den forbindelse, at

grundideen

bag ligningslovens § 28 var at udskyde beskatningen til udnyttelses- eller

afståelsestidspunktet, hvor det kunne konstateres, at medarbejderen reelt

havde

opnået en værditilførsel. Dette kunne betyde, at der ikke skulle ske

afståelsesbeskatning, selv om der skete ændringer i en optionsaftale. I de to

førstnævnte afgørelser var Ligningsrådet nået frem til, at der ikke var sket

en

skattemæssig afståelse, mens der i den tredje afgørelse var tale om

skattemæssig

afståelse.

Efter forespørgers repræsentants vurdering var

forskellen mellem den eksisterende og den nye aftale mindre væsentlig, og det

var repræsentantens opfattelse, at der ikke forelå afståelse, men blot en

ændring af den hidtidige aftale.

Forespørgers repræsentant anførte videre, at den

eksisterende optionsaftale ikke skulle anses for afstået, idet der kunne

anlægges det synspunkt, at aftalen blot udløb uudnyttet i forbindelse med, at

A

"skiftede" til den nye ordning, eller sagt med andre ord, at der

inden for rammerne af ligningslovens § 28 skattefrit kunne udstedes nye

optioner, betinget af at A ikke udnyttede den eksisterende aftale, forudsat

at

de to aftaler ikke var væsentligt forskellige.

Den faldende aktiekurs havde gjort den

eksisterende optionsaftale uinteressant for A. Aftalen havde på nuværende

tidspunkt ingen værdi for A. Hvis han gjorde sin køberet gældende, skulle han

erhverve en aktie á kr. 20 for en pris på kr. 213. Med den gældende

aftalekurs

ville A derfor reelt hverken kunne udnytte eller afstå aktieoptionen til

tredjemand med mulighed for gevinst, fordi aftalekursen var næsten dobbelt så

høj som den aktuelle kurs for Selskabets aktier.

Den eksisterende optionsaftale havde af samme

årsag heller ikke nogen værdi for Selskabet, idet incitamentet for

medarbejderen, A, ikke var til stede, når han ikke havde nogen

gevinstmulighed

i forbindelse med en eventuel udnyttelse af optionen.

Nar dette blev sammenholdt med, at grundideen bag

ligningslovens § 28 ifølge Ligningsrådet var at udskyde beskatningen, til det

kunne konstateres, at medarbejderen reelt havde opnået en værditilførsel,

burde

det i denne konkrete sag medføre, at der ikke skulle ske

afståelsesbeskatning,

uanset om Ligningsrådet måtte være af den opfattelse, at der i princippet

forelå en afståelse.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1:

"Såfremt en aftale, herunder en optionsaftale

ændres væsentligt, vil der efter aftaleretlige principper være tale om ophør

af

en aftale og indgåelse af en ny. Skatteretligt medfører dette, at der er tale

om afståelse af de rettigheder, man måtte have ifølge den eksisterende og

dermed en eventuel avancebeskatning. I en række sager har Ligningsrådet dog

ud

fra en formålsfortolkning af ligningslovens § 28 statueret, at der ikke

forelå

afståelse, selvom der var tale om væsentlige ændringer, der ud fra en

almindelig aftaleretlig fortolkning ville medføre afståelsesbeskatning. Se

hertil Ligningsvejledningen 2001, afsnit A.B.1.12.1.1.

Eksempler på væsentlige ændringer i et

aftalegrundlag kan være ændring af aftalens parter, ændring af aftalens

genstand, mængde, pris eller leveringstidspunkt."

Selskabet påtænkte at indgå en ny

aktieoptionsordning for en række ledende medarbejdere som erstatning for den

eksisterende ordning.

Optionerne kunne ifølge udkastet til den nye

optionsordning tidligst udnyttes 2 år og senest 5 år fra tildelingen. Ifølge

den eksisterende ordning kunne optioner udnyttes 3 år og senest 5 år fra

tildelingen. Aftalekursen i den nye optionsordning ville blive fastsat til

kursen

på udstedelsestidspunktet for aktieoptionerne.

I den nuværende ordning havde A køberet til 25.000

stk. aktier á 20 kr. i Selskabet. Udnyttelsesprisen var 213 kr. pr. aktie.

Ifølge den påtænkte optionsordning ville A få køberet til 12.500 aktier á 20

kr. i Selskabet. Udnyttelsesprisen ifølge den nye ordning var kursen på

udstedelsestidspunktet for aktieoptionerne, hvilket ville svare til næsten

halvdelen af den nuværende udnyttelsespris.

I forhold til den eksisterende ordning ændrede man

således mængden, udnyttelsesprisen og udnyttelsesperioden i den påtænkte

aftale. Aftalens parter samt aftalens genstand forblev uændrede.

Styrelsen fandt, at optionsaftalen dermed var

ændret på 3 væsentlige punkter, hvorfor A som udgangspunkt måtte anses for at

have afstået sin køberet og erhvervet en ny, såfremt han valgte at deltage i

den nye optionsordning.

Køberetterne i henhold til den eksisterende aftale

var tildelt i oktober 1998 og skulle udnyttes senest i regnskabsåret 2003.

Aftalen kunne således ikke på nuværende tidspunkt - eller på noget tidspunkt

før 2003 - anses for udløbet, hvorfor forespørgers repræsentants synspunkt om

at den nuværende ordning kunne siges at være udløbet uudnyttet, måtte

afvises.

Forespørgers repræsentant havde endvidere henvist

til en række ligningsrådsafgørelser, hvor Ligningsrådet ikke fandt at der

forelå skattemæssig afståelse, selvom der nok var tale om væsentlige

ændringer

i aftalerne, jf. SKM2001.527.LR, SKM 2001.528.LR, og SKM 2001.530.LR. I de

nævnte afgørelser var der tale om selskabsretlige omstruktureringer, der

bevirkede, at medarbejderne/optionsindehaverne mistede deres tilknytning til

det selskab, der oprindeligt var aftalepart i optionsaftalen. Dette var ikke

tilfældet i den aktuelle sag. Derimod var der tale om at kursen på aktien

havde

udviklet sig i en retning, der formentlig ikke var forudsat på tidspunktet

for

udstedelse af optionerne. Dette forhold fandtes ikke at berettige til at

udnyttelseskursen i aftale kunne ændres uden at dette ville få skattemæssige

konsekvenser for optionsindehaveren.

Henset til at den eksisterende optionsaftale blev

ændret for så vidt angik mængden, udnyttelsesprisen og udnyttelsesperioden

indstillede Told- og Skattestyrelsen, at der skulle ske beskatning, såfremt A

valgte at indgå den nye optionsaftale som erstatning for den eksisterende.

Ad spørgsmål 2:

Forespørgers repræsentant havde givet udtryk for,

at der indenfor rammerne af LL § 28 skattefrit kunne udstedes nye køberetter

betinget af, at medarbejderne ikke udnyttede de eksisterende køberetter.

Efter

styrelsens opfattelse var det en forudsætning herfor, at der var en

valgmulighed, det vil sige at det stadig ville være muligt at benytte den

oprindelige optionsaftale

Såfremt de allerede modtagne køberetter udløb

uudnyttede ville der ikke skulle ske beskatning. Såfremt køberetterne blev

udnyttet vil der skulle ske beskatning udnyttelsestidspunktet.

Ligningsrådet

tiltrådte styrelsens indstilling.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter