Ændring af vilkår i optionsaftale
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ændring af
vilkår i optionsaftale
Et selskab påtænkte at tildele aktieoptioner til
direktør A som erstatning for nogle eksisterende aktieoptioner. I den
forbindelse ønskede man at få afklaret de skattemæssige konsekvenser.
Spørgsmålene til Ligningsrådet var:
1. Kan Ligningsrådet bekræfte, at A ikke beskattes
i anledning af at han indgår den i udkast vedlagte nye optionsaftale til
erstatning for den eksisterende optionsaftale, jf. ligningslovens § 28?
2. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende spørges om
Ligningsrådet kan bekræfte, at A ikke beskattes i tilfælde af, at han
indtræder
i den nye optionsordning, hvis udnyttelse vil være betinget af at den
eksisterende ordning ikke er udnyttet. Den eksisterende optionsordning
videreføres uden ændringer.
Ligningsrådet besvarede spørgsmålene
således:
Ad. 1: Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.
Ad. 2: Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.
Sagsfremstilling
Mellem S A/S (Selskabet) og direktør A blev der
den 9. oktober 1998 indgået en aktieoptionsaftale om direktørens ret til køb
af
5.000 stk. af Selskabets egne aktier á nominelt kr. 100. Aktierne kunne
tidligst erhverves den 8. oktober 2001 og senest i regnskabsåret 2003.
Købsprisen var ifølge aftalen kr. 1.069 pr. aktie á kr. 100.
I henhold til et tillæg til optionsaftalen var
stykstørrelsen på aktierne siden ændret fra nominelt kr. 100 til nominelt kr.
20, hvilket havde medført, at A's aktieoptionsaftale herefter omfattede
25.000
Læs alt
aktier á kr. 20, som kunne erhverves for en købspris på kr. 213 pr. aktie,
hvilket svarede til den oprindeligt aftalte optionspris.
To andre ledende medarbejdere fik samtidig med A
tildelt aktieoptioner, således at Selskabet samlet indgik aftale vedrørende
100.000 aktier.
Det fremgik af aftalen, at denne ville bortfalde,
hvis direktøren fratrådte sin stilling i optionsperioden enten på grund af
egen
opsigelse eller på grund af opsigelse fra Selskabets side som følge af
væsentlig misligholdelse fra direktørens side. Såfremt direktøren blev opsagt
som følge af sygdom, kunne Selskabet dog, hvis bestyrelsen skønnede det
rimeligt, give direktøren ret til forholdsmæssig udnyttelse af optionen.
Endvidere indeholdt aftalen en successionsmulighed for direktørens enke eller
dødsbo
Selskabet påtænkte nu at indgå en ny
aktieoptionsordning for en række ledende medarbejdere. Aktieoptionerne ifølge
den nye ordning var tildelt i juli måned 2002, dog for så vidt angik A's
optionsordning med et forbehold for, at denne fik en positiv tilkendegivelse
fra Ligningsrådet på nærværende bindende forhåndsbesked. Selskabets
eksisterende beholdning af egne aktier anvendtes til dækning af omtalte
optionsordning for 2002.
Selskabet påtænkte også i årene fremover løbende
at tildele aktieoptioner eller warrants til ledende medarbejdere.
Direktør A og Selskabet var enige om, at han i
forbindelse med etableringen af den nye aktieoptionsaftale skulle overgå fra
sin nuværende aktieoptionsaftale til den planlagte nye optionsordning for
2002,
medmindre skattemæssige forhold var til hinder herfor.
Såfremt A blev omfattet af denne nye ordning,
ville han få tildelt en option på 12.500 stk. aktier.
Den nye ordning blev tildelt en personkreds, som
ud over ledende medarbejdere omfattede 5 - 10 andre nøglepersoner. Herudover
ville værdien af den samlede underliggende aktiepost på tildelingstidspunktet
for den nye ordning udgøre ca. kr. 6 mio., hvilket var lavere end for den
eksisterende ordning. Endvidere ville der i den nye ordning blive indsat en
mere udførlig bestemmelse vedrørende ophør af ansættelsesforhold begrundet i
"Novo"-dommen vedrørende bl.a. funktionærlovens § 17 a.
Endelig kunne optionerne ifølge udkastet til den
nye optionsordning tidligst udnyttes 2 år og senest 5 år fra tildelingen.
Aktieoptionerne kunne i udnyttelsesperioden alene udnyttes til erhvervelse af
aktier inden for perioder på 4 uger regnet fra datoerne for offentliggørelse
af
selskabets årsregnskabsmeddelelser, delårsrapporter og andre tilsvarende
meddelelser af regnskabsmæssig karakter. Ifølge den eksisterende ordning
kunne
optionerne udnyttes 3 år og senest 5 år fra tildelingen. Aftalekursen i den
nye
optionsordning ville blive fastsat til børskursen på udstedelsestidspunktet
for
aktieoptionerne.
De omhandlede køberetter måtte efter forespørgers
repræsentants opfattelse være omfattet af ligningslovens § 28, således at der
indtrådte beskatning ved udnyttelse eller afståelse, forudsat at der forelå
en
økonomisk gevinst herved. For så vidt angår spørgsmålet, om overgangen fra
den
eksisterende aktieoptionsordning til den nye ordning skulle betragtes som en
skattemæssig afståelse, henviste forespørgers repræsentant til tre nyere
afgørelser hvor Ligningsrådet havde behandlet spørgsmålet. Afgørelserne er
refereret dels i TfS 2001.915.LR, og TfS 2001.918.LR og dels i
SKM2001.527.LR.
Ligningsrådet havde i alle afgørelserne anført, at
bedømmelsen af, om indgåelse af ændringsaftaler medførte beskatning, afhang
af
om der fandtes holdepunkter for at fravige det aftaleretlige udgangspunkt om,
at væsentlige ændringer medførte, at en eksisterende aftale ville blive
betragtet som afstået. Ligningsrådet vurderede i den forbindelse, at
grundideen
bag ligningslovens § 28 var at udskyde beskatningen til udnyttelses- eller
afståelsestidspunktet, hvor det kunne konstateres, at medarbejderen reelt
havde
opnået en værditilførsel. Dette kunne betyde, at der ikke skulle ske
afståelsesbeskatning, selv om der skete ændringer i en optionsaftale. I de to
førstnævnte afgørelser var Ligningsrådet nået frem til, at der ikke var sket
en
skattemæssig afståelse, mens der i den tredje afgørelse var tale om
skattemæssig
afståelse.
Efter forespørgers repræsentants vurdering var
forskellen mellem den eksisterende og den nye aftale mindre væsentlig, og det
var repræsentantens opfattelse, at der ikke forelå afståelse, men blot en
ændring af den hidtidige aftale.
Forespørgers repræsentant anførte videre, at den
eksisterende optionsaftale ikke skulle anses for afstået, idet der kunne
anlægges det synspunkt, at aftalen blot udløb uudnyttet i forbindelse med, at
A
"skiftede" til den nye ordning, eller sagt med andre ord, at der
inden for rammerne af ligningslovens § 28 skattefrit kunne udstedes nye
optioner, betinget af at A ikke udnyttede den eksisterende aftale, forudsat
at
de to aftaler ikke var væsentligt forskellige.
Den faldende aktiekurs havde gjort den
eksisterende optionsaftale uinteressant for A. Aftalen havde på nuværende
tidspunkt ingen værdi for A. Hvis han gjorde sin køberet gældende, skulle han
erhverve en aktie á kr. 20 for en pris på kr. 213. Med den gældende
aftalekurs
ville A derfor reelt hverken kunne udnytte eller afstå aktieoptionen til
tredjemand med mulighed for gevinst, fordi aftalekursen var næsten dobbelt så
høj som den aktuelle kurs for Selskabets aktier.
Den eksisterende optionsaftale havde af samme
årsag heller ikke nogen værdi for Selskabet, idet incitamentet for
medarbejderen, A, ikke var til stede, når han ikke havde nogen
gevinstmulighed
i forbindelse med en eventuel udnyttelse af optionen.
Nar dette blev sammenholdt med, at grundideen bag
ligningslovens § 28 ifølge Ligningsrådet var at udskyde beskatningen, til det
kunne konstateres, at medarbejderen reelt havde opnået en værditilførsel,
burde
det i denne konkrete sag medføre, at der ikke skulle ske
afståelsesbeskatning,
uanset om Ligningsrådet måtte være af den opfattelse, at der i princippet
forelå en afståelse.
Styrelsens indstilling og begrundelse
Ad spørgsmål 1:
"Såfremt en aftale, herunder en optionsaftale
ændres væsentligt, vil der efter aftaleretlige principper være tale om ophør
af
en aftale og indgåelse af en ny. Skatteretligt medfører dette, at der er tale
om afståelse af de rettigheder, man måtte have ifølge den eksisterende og
dermed en eventuel avancebeskatning. I en række sager har Ligningsrådet dog
ud
fra en formålsfortolkning af ligningslovens § 28 statueret, at der ikke
forelå
afståelse, selvom der var tale om væsentlige ændringer, der ud fra en
almindelig aftaleretlig fortolkning ville medføre afståelsesbeskatning. Se
hertil Ligningsvejledningen 2001, afsnit A.B.1.12.1.1.
Eksempler på væsentlige ændringer i et
aftalegrundlag kan være ændring af aftalens parter, ændring af aftalens
genstand, mængde, pris eller leveringstidspunkt."
Selskabet påtænkte at indgå en ny
aktieoptionsordning for en række ledende medarbejdere som erstatning for den
eksisterende ordning.
Optionerne kunne ifølge udkastet til den nye
optionsordning tidligst udnyttes 2 år og senest 5 år fra tildelingen. Ifølge
den eksisterende ordning kunne optioner udnyttes 3 år og senest 5 år fra
tildelingen. Aftalekursen i den nye optionsordning ville blive fastsat til
kursen
på udstedelsestidspunktet for aktieoptionerne.
I den nuværende ordning havde A køberet til 25.000
stk. aktier á 20 kr. i Selskabet. Udnyttelsesprisen var 213 kr. pr. aktie.
Ifølge den påtænkte optionsordning ville A få køberet til 12.500 aktier á 20
kr. i Selskabet. Udnyttelsesprisen ifølge den nye ordning var kursen på
udstedelsestidspunktet for aktieoptionerne, hvilket ville svare til næsten
halvdelen af den nuværende udnyttelsespris.
I forhold til den eksisterende ordning ændrede man
således mængden, udnyttelsesprisen og udnyttelsesperioden i den påtænkte
aftale. Aftalens parter samt aftalens genstand forblev uændrede.
Styrelsen fandt, at optionsaftalen dermed var
ændret på 3 væsentlige punkter, hvorfor A som udgangspunkt måtte anses for at
have afstået sin køberet og erhvervet en ny, såfremt han valgte at deltage i
den nye optionsordning.
Køberetterne i henhold til den eksisterende aftale
var tildelt i oktober 1998 og skulle udnyttes senest i regnskabsåret 2003.
Aftalen kunne således ikke på nuværende tidspunkt - eller på noget tidspunkt
før 2003 - anses for udløbet, hvorfor forespørgers repræsentants synspunkt om
at den nuværende ordning kunne siges at være udløbet uudnyttet, måtte
afvises.
Forespørgers repræsentant havde endvidere henvist
til en række ligningsrådsafgørelser, hvor Ligningsrådet ikke fandt at der
forelå skattemæssig afståelse, selvom der nok var tale om væsentlige
ændringer
i aftalerne, jf. SKM2001.527.LR, SKM 2001.528.LR, og SKM 2001.530.LR. I de
nævnte afgørelser var der tale om selskabsretlige omstruktureringer, der
bevirkede, at medarbejderne/optionsindehaverne mistede deres tilknytning til
det selskab, der oprindeligt var aftalepart i optionsaftalen. Dette var ikke
tilfældet i den aktuelle sag. Derimod var der tale om at kursen på aktien
havde
udviklet sig i en retning, der formentlig ikke var forudsat på tidspunktet
for
udstedelse af optionerne. Dette forhold fandtes ikke at berettige til at
udnyttelseskursen i aftale kunne ændres uden at dette ville få skattemæssige
konsekvenser for optionsindehaveren.
Henset til at den eksisterende optionsaftale blev
ændret for så vidt angik mængden, udnyttelsesprisen og udnyttelsesperioden
indstillede Told- og Skattestyrelsen, at der skulle ske beskatning, såfremt A
valgte at indgå den nye optionsaftale som erstatning for den eksisterende.
Ad spørgsmål 2:
Forespørgers repræsentant havde givet udtryk for,
at der indenfor rammerne af LL § 28 skattefrit kunne udstedes nye køberetter
betinget af, at medarbejderne ikke udnyttede de eksisterende køberetter.
Efter
styrelsens opfattelse var det en forudsætning herfor, at der var en
valgmulighed, det vil sige at det stadig ville være muligt at benytte den
oprindelige optionsaftale
Såfremt de allerede modtagne køberetter udløb
uudnyttede ville der ikke skulle ske beskatning. Såfremt køberetterne blev
udnyttet vil der skulle ske beskatning udnyttelsestidspunktet.
Ligningsrådet
tiltrådte styrelsens indstilling.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Opgørelsen af anskaffelsestidspunktet for aktieoptioner, som klageren har fået tildelt i årene 1991 til 1998 fra selskabet G1. Klageren har udnyttet… Landsskatteretten · 25. oktober 2010
- Retserhvervelsestidspunktet for fantomaktier Landsskatteretten · 28. januar 2009
- Afslag på ekstraordinær genoptagelse vedrørende beskatningen ved klagerens udnyttelse af optioner i [virksomhed1] Landsskatteretten · 12. september 2013
- Tildeling af warrents som led i ansættelsesforhold - Erhvervelsestidspunkt Retsinformation · 2. august 2006
- Ingen lempelse for skat af aktieoptioner udnyttet under ophold i Hong Kong Retsinformation · 20. juli 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af anskaffelsestidspunkt for aktieoptioner – tegningsretter eller køberetter Retsinformation · 26. januar 2011
Lignende dokumenter
- Aktieløn - supplerende warrants Retsinformation · 18. august 2016
- Ingen lempelse for skat af aktieoptioner udnyttet under ophold i Hong Kong Retsinformation · 20. juli 2007
- Aktieløn - omstrukturering Retsinformation · 26. september 2019
- Medarbejderaktier supplerende aftaler Retsinformation · 20. juli 2007
- Supplerende aftale - incitamentsprogram Retsinformation · 9. juni 2018
- Afståelsesbeskatning ved konvertering og ændring af medarbejderwarrants til medarbejder-RSU’er Retsinformation · 23. maj 2023