Spring til indhold

Retsinformation

Konvertible obligationer eller køberetter

AFG nr 9084 af 11/12/2002AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Konvertible

obligationer eller køberetter

Forespørger

forventede at få tilbudt at deltage i en incentiveordning i M AG, der gav ham

mulighed for at vælge mellem følgende to ordninger, aktiekøberetter eller

konvertible obligationer. I den forbindelse ønskede han at få afklaret de

skattemæssige konsekvenser af ordningen med de konvertible obligationer.

Spørgsmålene til

Ligningsrådet var:

1. Kan

Ligningsrådet bekræfte, at den beskrevne konvertible obligationsordning

vil være omfattet af den skattemæssige definition af en konvertibel

obligation.

2. Såfremt

Ligningsrådet svarer Nej til dette, er Ligningsrådet så enig i, at

ordningen er omfattet af ligningslovens § 28.

Ligningsrådet

besvarede spørgsmålene således:

Ad. 1: Nej, se

sagsfremstilling og begrundelse.

Ad. 2: Ja, se

sagsfremstilling og begrundelse.

Sagsfremstilling

Forespørgeren var

ansat hos D A/S. D A/S var et 100 % ejet datterselskab af M AG.

Beskrivelse af M

AG’s konvertible obligationer:

De konvertible

obligationer skulle udstedes med en nominel værdi på EUR 1, og én konvertibel

obligation skulle give medarbejderen mulighed for at konvertere til en M

Læs alt

aktie

mod yderligere betaling ved konverteringen.

Planen forventedes

udformet som følger:

Udstedelse af ikke

rentebærende konvertible obligationer - nominel værdi EUR 1.

Ved tegning bliver

der udstedt en reel konvertibel obligation og den nominelle værdi EUR 1 pr.

konvertibel obligation skal indbetales kontant.

De konvertible

obligationer kunne konverteres til aktier således at 33% kunne konverteres

tidligst 2 år efter udstedelsen, 33% tidligst 3 år efter udstedelsen og 33%

tidligst 4 år efter udstedelsen.

Ved konvertering

skulle forespørger betale et yderligere beløb pr. aktie svarende til

forskellen

mellem markedsprisen på M AG aktien den sidste dag inden udstedelsen af den

konvertible obligation og den nominelle værdi af den konvertible obligation.

Hvis obligationens nominelle værdi var EUR 1, og exercisekursen (conversion

price) eksempelvis blev sat til EUR 10 på obligationens udstedelsestidspunkt,

skulle der ved en eventuel konvertering betales yderligere EUR 9.

Såfremt forespørger

ikke havde konverteret den konvertible obligation inden 10 år efter

udstedelsen, ville denne blive indløst til kurs pari (EUR 1), jf. article 2 i

"Terms, Convertible Bonds".

Konverteringen var

gjort betinget af, at obligationsindehaveren var ansat i M AG eller et andet

selskab inden for M-gruppen, jf."Terms, Convertible Bonds", article

7. Hvis konverteringsretten bortfaldt som følge af at obligationsindehaveren

fratrådte sin stilling, ville det udstedende selskab indfri obligationen til

kurs pari, jf. article 2 i "Terms, Convertible Bonds".

På baggrund af den

forelagte ordning var det repræsentantens opfattelse, at ordningen ikke var

omfattet af ligningslovens § 28, idet der var tale om en konvertibel

obligation

og ikke en aktiekøberet eller aktietegningsret. Grunden hertil var, at

generalforsamlingen

i M AG reelt gav beføjelser til at udstede konvertible obligationer, og at

der

dermed faktuelt forelå et certifikat på en konvertibel obligation. Det

forhold,

at yderligere betaling var udskudt til konverteringstidspunktet, resulterede

efter repræsentantens mening ikke i, at ordningen derved faldt uden for den

skattemæssige definition af en konvertibel obligation.

Styrelsen udtalte følgende:

"Selskabsretligt

defineres udstedelse af konvertible obligationer som optagelse af lån mod

obligationer eller andre gældsbreve, der giver långiveren ret til at

konvertere

sin fordring til aktier i selskabet, jf. aktieselskabslovens § 41, stk. 1. Af

bestemmelsens

stk. 4 følger, at hvis det beløb, der er indbetalt for et gældsbrev, er

mindre

end det pålydende beløb af den eller de aktier, hvormed gældsbrevet ifølge

lånevilkårene skal kunne ombyttes, må ombytningen kun gennemføres, såfremt

forskellen dækkes ved indbetaling eller af den del af selskabets egenkapital,

der kan anvendes til udbytte.

Den skatteretlige

definition fremgår af Ligningsvejledningen 2001 - afsnit S.G.2.1.2

:

"Ved en konvertibel obligation forstås et gældsbrev udstedt

af et aktie- eller anpartsselskab, som giver långiveren (ejeren) en reel ret

til at konvertere sin fordring på selskabet til aktier eller anparter i

selskabet. Indehaveren af en konvertibel obligation kan vælge mellem at lade

den konvertere til aktier eller anparter eller kræve den indfriet ved kontant

betaling. Konvertible obligationer indeholder dermed både en fordring imod

selskabet på obligationens pålydende og en ret for kreditor til på et nærmere

fastsat tidspunkt at forlange obligationerne ombyttet med aktier.

Konverteringsretten haves gerne på et nærmere fastsat tidspunkt eller inden

for

et nærmere afgrænset tidsrum. Hvis långiveren ikke har nogen reel ret til at

konvertere sin fordring til aktier, behandles den som en fordring, der er

omfattet af kursgevinstlovens regler."

Selskabsretligt

karakteriseres konvertible obligationer som ombytningsretter. Således skriver

Bernhard Gomard i Aktieselskaber og anpartsselskaber, 4. udgave, s. 176, at

"Ejerne af en konvertibel obligation kan normalt vælge mellem at kræve

deres obligationer indfriet med disses pålydende eller ombyttet med aktier

efter den aftalte kurs." Ligeledes benævner Erik Werlauff i

"Selskabsret", 4. udgave, 2000, s.198, konverteringsretten som en

ombytningsret, og eksemplificerer ombytningsretten med en konvertibel

obligation med nominel værdi kr. 300, og en exercisekurs på 300.

Exercisekursen

er herefter den kurs man kommer til at betale for nom. 100 kr. aktier, hvis

man

udnytter sin ombytningsret. Samme opfattelse er gengivet i Beskatning af

lønindkomst, 1. udgave, 2000, s. 256, hvor Carsten Led-Jensen fastslår, at

begrebet konvertibel obligation dækker over retten til på et senere tidspunkt

at ombytte en pengefordring til nye aktier i det låntagende selskab. Der kan

tillige henvises til eksemplet i Aktieløn af Søren Rasmussen m.fl, 2. udgave,

2002, s. 31, hvor et selskab udsteder for 100.000 kr. obligationer med en

tilknyttet konverteringsret der giver ret til at konvertere til 1.000 stk.

aktier á nominelt 100 kr. Konverteringsretten giver således ret til at

konvertere til kurs 100.

I nærværende

anmodning udstedes den konvertible obligation med en nominel værdi på EUR 1,

og

en exercisekurs svarende til aktiens børskurs dagen før obligationens

udstedelse. Ved en eventuel konvertering kan man imidlertid ikke umiddelbart

ombytte sine obligationer med aktier, idet man skal indbetale forskellen

mellem

exercisekursen og den nominelle værdi af obligationen. Efter styrelsens

opfattelse fratager denne indbetaling nærværende obligations egenskab af at

være konvertibel i skatteretlig henseende. Den konvertible obligation er

netop

karakteriseret ved, at det beløb der skal betales for aktierne ved en

konvertering, på forhånd er indbetalt, dog med den modifikation som følger af

aktieselskabslovens § 41, stk. 4. Anvendelsesområdet for denne bestemmelse er

imidlertid alene hvor den nominelle værdi af aktien overstiger det beløb, der

er indbetalt for den konvertible obligation. Indbetalingen sikrer, at der

ikke

tegnes aktier til underkurs.

Styrelsens

opfattelse deles af Landsskatteretten som i

SKM2001.577.LSR

u

dtaler følgende om en

konvertibel obligation: "Det bemærkes, at udgangspunktet er, at medens

aktieinvesteringen for warrants udskydes ved, at tegningsbeløbet først

indbetales ved aktietegningen, gælder for de konvertible obligationer, at det

beløb, for hvilket der kan tegnes aktier, indbetales ved tegningen af de

konvertible obligationer, således at aktieinvesteringen for så vidt alene

udskydes ved, at tegningsbeløbet indtil konverteringen indgår i selskabet som

fremmedkapital og forrentes."

Styrelsen finder i

stedet, at produktet er et kombinationsprodukt bestående af en almindelig

fordring og en option. Selve konverteringsdelen i den tilbudte obligation

opfylder således den civilretlige og skatteretlige definition på en option.

En

option giver erhververen en ret, men ikke en pligt til at købe en bestemt

mængde af et bestemt aktiv på eller inden en bestemt udløbsdag til en aftalt

pris.

Det følger af

Ligningsvejledningen for 2001, Almindelig Del, afsnit A.B.1.12, at afgørende

for hvorvidt en option kan kvalificeres som en tegningsret eller en køberet,

er, hvorledes medarbejderen kan kræve optionen opfyldt. Såfremt medarbejderen

alene har ret til at erhverve en aktie, mens afgørelsen om, hvorvidt

vedkommende bliver fyldestgjort med nytegnede eller allerede eksisterende

aktier, alene træffes af selskabet, kan optionen kvalificeres som en køberet.

Har medarbejderen derimod krav på at blive fyldestgjort med nytegnede aktier,

må optionen kvalificeres som en tegningsret, jf. SKM2001.529.LR.

Det fremgår af

vilkårene for de konvertible obligationer, at afgørelsen af hvorvidt

medarbejderen bliver fyldestgjort med nytegnede eller allerede eksisterende

aktier, alene træffes af selskabet, hvorfor optionen kvalificeres som en

køberet.

Af vilkårene for de

konvertible obligationer "

Terms,

Convertible Bonds

" fremgår endvidere, at medarbejderen har et retligt

krav på tilbagebetaling af det udlånte beløb på EUR 1, hvorfor denne del er

at

anse for en fordring.

Ad spørgsmål 2:

Da forespørger

modtager køberetten som vederlag af det selskab, hvor han er ansat, er

tildelingen omfattet af ligningslovens § 28. Det bemærkes, at køberetten er

erhvervet fra et selskab, der er koncernforbundet med D A/S, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten.

Det følger af

ligningslovens § 28, at køberetterne først beskattes på det tidspunkt, hvor

de

udnyttes. Beskatningen sker på grundlag af køberettens værdi på

udnyttelsestidspunktet."

Ligningsrådet

tilsluttede

sig styrelsens indstilling.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter