Spring til indhold

Retsinformation

Beskatning af sommerbolig - direktør - hovedanpartshaver

AFG nr 9452 af 19/08/2003AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet28. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Beskatning af sommerbolig -

direktør - hovedanpartshaver

Spørgsmål

Vil D som 1 af 2 hovedanpartshavere i selskabet Y

blive beskattet af brug af selskabets udlejningsejendom i Spanien, såfremt

han

fraskriver sig retten til generelt at disponere over ejendommen og alene

benytter ejendommen i perioder, hvor ejendommen ikke udlejes til anden side

og

betaler selskabet Y den af et udlejningsbureau fastsatte udlejningspris

(markedspris) for disse perioder?

Svar

Ja, se nærmere under Styrelsens indstilling og

begrundelse

Beskrivelse

af de faktiske forhold

Selskabet Y, har til hensigt at erhverve fast

ejendom i Spanien med henblik på udlejning til ferieformål for tredjemand.

Erhvervelsen skal således ses som en investering inden for selskabets

vedtægtsmæssige formål.

Selskabet Y er datterselskab til Selskabet V, som

er datteselskab til selskabet Z. Det er tanken senere at ændre

selskabsstrukturen, så Selskabet Y bliver søsterselskab til selskabet V.

Anpartskapitalen i koncernens

moderselskab,selskabet Z, er fordelt således, at direktør M aktuelt besidder

49

%, mens selskabet K besidder 51 % af anpartskapitalen.

Hele anpartskapitalen i selskabet K ejes af

direktør D.

D er direktør selskabet Y.

Læs alt

Selskabet Y har besluttet at overdrage den

pågældende ejendom i kommission til et udlejningsbureau, der ikke skal have

nogle begrænsninger af nogen art og således kan disponere fuldstændigt over

ejendommen hele året.

Såfremt der i enkelte perioder er vakance og

ejendommen således ikke er udlejet vil de to anpartshavere gerne have

mulighed

for at benytte ejendommen og vil i sådanne tilfælde betale leje til selskabet

Y

svarende til den markedsleje, der er fastsat af udlejningsbureauet.

Forespørgers

opfattelsen

Det er repræsentantens opfattelse, at en ordning

af dette indhold ikke vil medføre beskatning af D. Ligningsrådet anmodes om

at

bekræfte, at dette er tilfældet, således at D ikke bliver personligt

beskattet

af eventuel brug af ejendommen, hverken for hele året eller delvist, såfremt

han på forhånd afskriver sig retten til at

disponere over ejendommen

han alene benytter ejendommen personligt i

perioder med vakance,

og

han betaler den af udlejningsbureauet fastsatte

markedsleje for benyttelsen.

Den

skatteansættende myndigheds udtalelse

Skatteforvaltningen i A Kommune har erklæret sig

enige i det indstillede.

Styrelsens

indstilling og begrundelse

Det indstilles, at Ligningsrådet svarer ja til det

rejste spørgsmål, fordi D er omfattet af formodningsreglen i ligningslovens §

16, stk. 5, og han får stillet sommerboligen til rådighed til privat

anvendelse.

Ligningslovens § 16 stk. 5 har følgende ordlyd:

"Den skattepligtige værdi af en sommerbolig,

der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til

1/2 pct. pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret

eller

i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1.

oktober året før rådighedsåret, for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver

af årets øvrige uger. Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold

er

stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med

væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have

sommerboligen til rådighed hele året. Hvis sommerboligen er stillet til

rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig

indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi

ligeligt.

Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage,

sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som

ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder

dog ikke anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold

stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på

egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr.

år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn

og

disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtsskabsforhold. Den skattepligtige

værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i

indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten."

Det lægges til grund efter det oplyste, at der er

tale om en sommerbolig, det betyder, at forholdet er omfattet af bestemmelsen

i

ligningslovens § 16, stk. 5, spørgsmålet er så, om D er omfattet af

formodningsreglen i bestemmelsen om at, hvis sommerboligen stilles til

rådighed

for en ansat direktør eller anden medarbejder med bestemmende indflydelse på

egen aflønningsform, så er der en formodning for rådighed hele året.

D er ansat direktør og hovedaktionær, så han er

omfatte af den personkreds, som formodningsreglen gælder for. Sommerboligen

skal efter det oplyste ikke stilles til rådighed for andet personale,

hvorforD

ikke falder ind under undtagelsen for formodningsreglen, der gælder - under

særlige betingelser - vedrørende personalesommerboliger. Da det efter det

oplyste er tanken, at D skal have stillet sommerboligen til rådighed for

privat

anvendelse i visse perioder, vil der efter ligningslovens § 16, stk. 5, være

en

formodning for, at han har den til rådighed hele året. Han skal derfor som

udgangspunkt beskattes af de perioder, hvor sommerboligen ikke er udlejet til

anden side. Da D er 1 af 2 hovedaktionærer, der råder over samme sommerbolig,

skal de 2 dele den skattepligtige værdi ligeligt mellem sig, jf. punkt 3.2.3.

i

cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 om fri bil og hovedaktionærers med fleres

personalegoder og udbytter. Det gør i den anledning ingen forskel, hvor meget

D

betaler selskabet for de perioder, han anvender boligen, dog kan dette beløb

modregnes

i beskatningsgrundlaget.

Der er ved afgørelsen ikke taget stilling til,

hvorvidt der er tale om et ekstra honorar til D, som kan betragtes som løn,

eller om der eventuelt kan være tale om udlodning fra selskabet, idet

vurderingen af om D er omfatte af formodningsreglen i ligningslovens § 16,

stk.

5 er uafhængig af dette, og får kun betydning for en eventuel beskatning i

selskabet.

Ligningsrådet

tiltrådte indstillingen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter