Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 12289 af 22/06/2001Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet5. oktober 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Lønsumsafgift, grundejerforening, ansat

vicevært

Klagen skyldes, at told- og Skatteregionen har anset en

grundejerforening for lønsumsafgiftspligtig vedrørende en

vicevært ansat af grundejerforeningen.

Det fremgår af sagen, at grundejerforeningen blev

stiftet i 1987, og at foreningen siden start har haft ansat en

vicevært. Grundejerforeningens revisor har oplyst, at viceværten

har til opgave at servicere beboerne i sommerhusene og at anvise og

hjælpe sommerhuslejere. Viceværten beskæftiger sig med

bl.a. nøgleudlevering og diverse vedligeholdelse. Det er oplyst, at

der i området er 52 huse, som alle er medlemmer af grundejerforeningen.

Told- og skatteregionen har ved den påklagede

afgørelse anset grundejerforeningen for afgiftspligtig efter

lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Regionen har som begrundelse for afgørelsen henvist

til en Momsnævnsafgørelse af 31. maj 1994, hvorved en

ejerlejlighedsforenings viceværtydelser ansås for omfattet af

afgiftspligten efter lønsumsafgiftsloven. Regionen har dertil

anført, at afgiftsfritagelsen for viceværter, der er ansat i

boligforeninger har sammenhæng med, at viceværtydelserne anses

som en integreret del af boligforeningernes afgiftsfri boligudlejning. En

tilsvarende betragtning vil efter regionens opfattelse ikke kunne

lægges til grund for grundejerforeningens vedkommende.

Grundejerforeningens revisor har over for

Landsskatteretten nedlagt påstand om, at foreningen ikke er

lønsumsafgiftspligtig vedrørende viceværtydelser.

Til støtte herfor har revisoren gjort

gældende, at viceværter ansat i boligforeninger er fritaget for

Læs alt

afgiftspligt. Da viceværten ansat i omhandlede forening må anses

at udøve det samme arbejde som en boligforeningsvicevært,

må vedkommende ligeledes være fritaget.

Revisoren har anført, at den af regionen

fremhævede Momsnævnsafgørelse fra 31. maj 1994

vedrørende afgiftspligt i en ejerlejlighedsforening må anses for

irrelevant, da afgørelsen omkring boligforeninger er truffet

efterfølgende.

Landsskatteretten skal udtale:

Efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

betales afgift af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser,

der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1,

nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 8, nr. 10-12, nr. 15-17 og nr. 20, jf. dog stk.

2, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag

leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter

merværdiafgiftsloven.

Efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 2,

omfatter afgiftspligten efter stk. 1, 1. pkt. ikke virksomheder, der

udøver aktiviteter vedrørende udlejning og bortforpagtning af

fast ejendom.

I Lønsumsafgiftsvejledning, 2000, fra Told- og

Skattestyrelsen, er angivet, at løn til viceværter

(ejendomsfunktionærer) i boligselskaber, ejendomsaktieselskaber og hos

andre udlejere kan holdes uden for afgiftspligten, idet arbejdsydelsen anses

som en integreret del af den fritagne udlejning af den faste ejendom. Det er

videre angivet, at viceværtydelser til medlemmer af grundejer-,

ejerlejligheds- og andelsboligforeninger er omfattet af

lønsumsafgiftspligten som anden økonomisk virksomhed, jf. TfS

1994.554.

Landsskatteretten bemærker, at grundejerforeningen

ikke udøver aktiviteter, der er en integreret del af udlejning og

bortforpagtning af fast ejendom, og grundejerforeningens aktiviteter kan

således ikke kan anses for omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1,

stk. 2, nr. 2. Følgelig finder retten, at viceværtydelserne til

medlemmerne af grundejerforeningen er omfattet af

lønsumsafgiftspligten i henhold til lønsumsafgiftslovens § 1,

stk. 1, 1. pkt.

Den påklagede afgørelse stadfæstes

derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter