Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 14/11 2001

KEN nr 10004 af 14/11/2001Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet14. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 14/11 2001

Lønsumsafgiftspligt – forening, der leverer

”socialrådgiverydelser”

Klagen skyldes, at told- og skatteregionen har anset Foreningen

A for lønsumsafgiftspligtig.

Det fremgår af sagen, at foreningen er en forening, som for

tiden består af 6 lokale fagforeninger.

Af foreningens vedtægter fremgår bl.a., at foreningen har til

formål gennem ansættelse af socialrådgivere, at tilvejebringe

socialrådgivertimer til de til foreningen knyttede fagforeninger.

Det er oplyst, at foreningen har ansat to socialrådgivere, og at

de tilsluttede fagforeninger betaler for ansættelsen af socialrådgiverne via

det fastsatte kontingent. De deltagende fagforeninger har aftalt en

fordelingsnøgle

for socialrådgivertimerne og betalingen herfor. Ordningen administreres af en

af de deltagende fagforeninger, normalt på skift for et år ad gangen.

Administrationen omfatter budget- og regnskabsføring, opkrævning af

kontingent,

udbetaling af løn m.v. Indbetaling af kontingent til ordningen sker

kvartalsvis

forud efter et udarbejdet budget.

Det er videre oplyst, at de lokale fagforeninger gennem

ordningen får dækket deres behov for at yde socialrådgiver faglig

bistand/vejledning til deres medlemmer.

Foreningen har oplyst, at den også yder socialfaglig bistand til

de øvrige ansatte i de tilsluttede organisationer samt deres tillidsvalgte på

arbejdspladserne i spørgsmål vedrørende den sociale lovgivning. Videre er det

oplyst, at det daglige arbejde består i, at servicere medlemmerne, ansatte og

tillidsvalgte i virksomhederne med viden, som de har brug for i forbindelse

med

Læs alt

konkrete sager, som de måtte være involverede i, f.eks. om arbejdsskade,

revalidering, sociale ydelser m.v. eller i forbindelse med ønske om at få

mere

viden om de sociale love og regler til brug i dagligdagen i virksomheden,

f.eks. ved udformning af sociale kapitler, udmøntning af det sociale ansvar

m.v. Medlemmer, ansatte og tillidsfolk kan trække på assistance uden at

betale

i den konkrete situation for hjælpen.

Foreningen har ved brev af 27. november 2000 søgt om fritagelse

for betaling af lønsumsafgift.

Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse ikke imødekommet

klagerens anmodningen, idet regionen har anset foreningen for

lønsumsafgiftspligtig i henhold til lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, som

virksomhed med anden økonomisk virksomhed, der med vederlag leverer ydelser,

der ikke er afgiftspligtige efter momsloven.

Regionen har herved anført, at der ved anden økonomisk

virksomhed forstås f.eks. organisationer, foreninger, fonde, selskaber, der

mod

kontingent eller lignende vederlag varetager administrative opgaver eller

fællesøkonomiske, herunder faglige formål for medlemmerne, og at det er uden

betydning, om der arbejdes med gevinst for øje. Regionen har henvist til

Østre

Landsrets domme gengivet i TfS 1998.529 og 530, hvor to fagforeninger ansås

for

omfattet af begrebet anden økonomisk virksomhed og dermed pligtig at betale

lønsumsafgift for den del af foreningens virksomhed, der ikke var

arbejdsløshedskasse.

Regionen har videre anført, at det er uden betydning for

afgiftspligten, at socialrådgiverordningen er udskilt i en særskilt forening.

Endelig har regionen anført, at virke i form af at sikre

medlemmerne økonomisk bistand i tilfælde af ledighed er omfattet af begrebet

social forsorg og bistand i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, og at foreningen

ikke kan sidestilles med en arbejdsløshedskasse, idet der ikke ydes social

forsorg og bistand, men derimod rådgivning i relation til arbejdsforhold m.v.

Foreningen har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at

den ikke er lønsumsafgiftspligtig.

Til støtte for påstanden har foreningen anført, at den yder

rådgivning ud fra sociallovgivningen, f.eks. revalidering, kontanthjælp og

arbejdsskade m.v. Foreningen yder ikke rådgivning i forhold til

arbejdsforholdene og ansættelsen i virksomhederne. Arbejdsforhold og

ansættelse

hører således under overenskomsten og er fagforeningens område – ikke

socialrådgiverordningens.

Det er anført, at foreningen varetager arbejdsopgaver, der på

mange punkter kan sammenlignes med A-kassens arbejdsområde, hvorfor der må

gælde de samme regler som for A-kassevirksomhed for så vidt angår

lønsumsafgiftspligt, jf. herved Østre Landsrets domme gengivet i TfS 1998.529

og 530.

Landsskatteretten skal

udtale:

Det følger af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt.:

”Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod

vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter

merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 8, nr.

10-12,

nr. 15-17 og nr. 20, jf. dog nedenfor stk. 2, og af virksomheder med anden

økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er

afgiftspligtige efter medværdiafgiftsloven.”

Det bemærkes, at Østre Landsret ved dommene gengivet i TfS

1998.529 og TfS 1998.530 har statueret, at en række fagforeninger var

pligtige

at betale lønsumsafgift af den del af virksomheden, der ikke var

arbejdsløshedskasse, idet virksomheden ansås for omfattet af ordene

”anden

økonomisk virksomhed” i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Det bemærkes videre, at A-kassevirksomhed anses for omfattet af

begrebet social forsorg og bistand i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, og at

A-kassevirksomhed ikke anses for omfattet af lønsumsafgiftspligt.

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, er følgende

fritaget for afgift:

”Foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i

nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod

et

kontingent. Det er en forudsætning, at foreningen m.v. ikke arbejder med

gevinst for øje, og at formålet er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs,

patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige

rettigheder. Det er desuden en forudsætning, at afgiftsfritagelsen ikke kan

fremkalde konkurrenceforvridning.”

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, er følgende

fritaget for afgift:

”Social forsorg og bistand, herunder sådan som præsteres af

børne- og ungdomsinstitutioner og institutioner inden for ældreområdet, samt

levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil.”

Af forarbejderne til bestemmelsen i momslovens § 13 fremgår, at

de heri indeholdte fritagelser er fastsat i overensstemmelse med 6.

momsdirektiv. I direktivets artikel 13 er i punkt A indeholdt en række

fritagelser til fordel for visse former for virksomhed af almen karakter. Af

bestemmelsens litra g og h fremgår nærmere:

”g) tjenesteydelser og levering af goder med nær tilknytning til

social bistand og social sikring, herunder sådanne, som præsteres af

alderdomshjem, af offentligretlige organer eller af andre, at er anerkendt af

den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter;..

h) tjenesteydelser og levering af goder med nær tilknytning til

beskyttelse af børn og unge, som præsenteres af offentligretlige organer

eller

andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som

foretagender

af almennyttig karakter.”

Landsskatteretten bemærker, at foreningen leverer ydelser til de

deltagende fagforeningers medlemmer og ansatte i medlemmernes fælles

interesse

og at betalingen af ydelserne sker via fagforeningskontingentet. Retten

finder,

at formålet med ordningen må anses at være af fagforeningsmæssig karakter.

Retten finder følgelig, at foreningens ydelser er omfattet af

fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, og at den udøvede

virksomhed følgelig er omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

2.

led om anden økonomisk virksomhed, jf. herved TfS 1998.529 Ø og TfS 1998.530

Ø.

Uagtet at den leverede rådgivning vedrører spørgsmål inden for

sociallovgivningen finder retten ikke, at de leverede ydelser kan

karakteriseres som social forsorg og bistand omfattet af momslovens § 13,

stk.

1, nr. 2.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter