Momsgrundlag. Opkrævede forsikringsbeløb ved udleasing af driftsmidler. Salg af tidligere udleasede driftsmidler. Omsætningstal ved opgørelse af fradragsprocent.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Momsgrundlag. Opkrævede
forsikringsbeløb ved udleasing af driftsmidler. Salg af tidligere
udleasede driftsmidler. Omsætningstal ved opgørelse af
fradragsprocent.
A A/S's klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt
opkrævede forsikringsbeløb i forbindelse med udleasing af
driftsmidler skal medregnes i momsgrundlaget, og hvorvidt salg af tidligere
udleasede aktiver skal indgå i omsætningstallet ved
opgørelse af den delvise fradragsprocent.
Det fremgår af sagens oplysninger, at A A/S har leasingaktiviteter
og factoringaktiviteter.
Ad forsikringsbeløb:
Det fremgår af sagen, at selskabet udleaser forskellige aktiver til
erhvervskunder. Udleasing af biler udgør ca. 25 % af den samlede
leasingomsætning. Når selskabet udleaser personbiler, stiller det
krav om, at leasingtager har de fornødne ansvars- og kaskoforsikringer
på bilen, der indregistreres med leasingtager som bruger.
Ansvarsforsikringen er lovpligtig. Selskabet har indgået en aftale med
et forsikringsselskab om kollektiv motorkøretøjsforsikring. I
forbindelse med udleasing af biler tilbyder selskabet, at bilen forsikres via
selskabets kollektive motorkøretøjsforsikring. Kunden kan dog
frit vælge selv at tegne forsikring gennem eget forsikringsselskab,
idet selskabet alene stiller krav om, at kunden vælger et anerkendt
forsikringsselskab. I praksis vælger kunderne, at bilerne er forsikret
via selskabet i ca. 14 % af leasingkontrakterne, og i de resterende
tilfælde vælger kunden selv at tegne forsikring gennem eget
forsikringsselskab. Selskabet tilbyder tillige, at der indgås aftale om
autohjælp.
I de tilfælde, hvor bilen er forsikret via selskabet, er det
selskabet, der er forsikringstager i forhold til forsikringsselskabet.
Læs alt
Policen er udstedt til selskabet, og præmiens størrelse og
regulering er baseret på en aftale mellem selskabet og
forsikringsselskabet. Præmien opkræves hos selskabet. Afregningen
mellem selskabet og forsikringsselskabet er baseret på det antal biler,
der er dækket af forsikringspolicen. I forhold til kunden indgås
aftalen om forsikringen mellem selskabet og kunden. Kunden har ingen relation
til forsikringsselskabet. Leasingafgiften betales månedligt, og er i
disse tilfælde sammensat af en variabel leasingafgift, der reguleres i
takt med ændringer i renten på Nationalbankens indskudsbeviser,
en fast serviceafgift og et fast forsikringsbeløb.
Forsikringsbeløbet svarer ikke nødvendigvis til den
præmie som selskabet betaler til forsikringsselskabet og udgør
typisk et beløb i hele kr. Vilkårene for den kollektive
motorkøretøjsforsikring udleveres til kunden, der herigennem
informeres om dækningsomfang m.v. for forsikringen.
Har kunden valgt at lade selskabet forsikre bilen, er dette en del af den
samlede leasingaftale og kan ifølge kontrakten ikke umiddelbart
ændres.
Told- og skatteregionen har truffet afgørelse om, at de
opkrævede forsikringsbeløb i forbindelse med udleasing af
driftsmidler skal indgå i afgiftsgrundlaget i henhold til momslovens §
27, stk. 2, nr. 2. Regionen har anført, at lovteksten i sig selv
begrunder dette, samt at der ikke kan drages parallel mellem de omhandlede
forsikringer og de forsikringer, som Momsnævnet har tilladt holdt uden
for afgiftsgrundlaget. Regionen har f.s.v.a. sidstnævnte anført,
at der var tale om frivillige forsikringer, som sælgerne kunne tilbyde
kunderne på forsikringsselskabets vegne, og sælgerne var ikke
forsikringstager og opnåede alene en provision.
Regionen har ved afgørelsen især lagt vægt
på,
at selskabet ikke optræder som formidler, og at aftalerne ikke
indgås mellem forsikringsselskabet og de enkelte kunder,
at forsikringen ikke er frivillig, men forlanges afholdt af selskabet,
og
at de opkrævede forsikringsbeløb ikke afspejler den faktiske
forsikringsudgift vedrørende den konkrete kunde, men fastsættes
ud fra en gennemsnitsberegning, dog således at ej heller samtlige
opkrævninger svarer til den samlede forsikringsudgift.
Endvidere har regionen anført, at selskabets leasingydelse er en
samlet pakkeløsning, hvori forsikringen indgår som en
biomkostning, og at forsikringen ikke kan anses for en særskilt
leverance af en ydelse.
Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt
påstand om, at selskabet sælger en forsikringsydelse, der er
momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 10.
Han har anført, at der ikke er fuldstændig sproglig
overensstemmelse mellem formuleringen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, og
6. momsdirektivs artikel 13, afsnit B, litra a, idet det af direktivet mere
klart fremgår, at det er den pågældende transaktions
karakter, og ikke den enkelte virksomheds karakter, der er afgørende
for fritagelse. Han har dertil anført, at momsloven skal fortolkes i
overensstemmelse med 6. momsdirektiv. Han har videre anført, at det
afgørende for forsikringsydelsens momsfritagelse således ikke
er, om selskabet er et forsikringsselskab, men at de ydelser, der leveres af
selskabet, er forsikringsydelser.
Repræsentanten har henvist til EF-domstolens afgørelse i sag
C-349/96 (Card Protection Plan Ltd), hvor domstolen slog fast, at
medlemslandene ikke kan begrænse momsfritagelsen i 6. momsdirektiv
artikel 13, afsnit B, stk. 1, litra a, til kun at omfatte virksomheder,
der efter national lovgivning er anerkendt som forsikringsvirksomheder, og
at de forsikringsydelser, der blev vurderet i dommen, skulle betragtes som
momsfritagne forsikringsydelser.
Han har anført, at dette også følger af
momslovgivningens neutralitetsprincip, hvorefter selskabets ydelser skal
behandles på samme måde som de momsfrie forsikringsydelser,
kunden kan få leveret fra andre forsikringsudbydere.
Videre har han anført, at forsikringsydelsen er en
selvstændig ydelse for selskabets kunder, og at dette betyder, at
ydelsen momsmæssigt skal vurderes selvstændigt i forhold til de
øvrige ydelser, der leveres, og at momslovens § 27, stk. 2, nr. 2,
ikke kan finde anvendelse, idet denne bestemmelse forudsætter, at der
er tale om en samlet leverance, hvor forsikringsdelen er en biomkostning.
Han har henvist til Card Protection-dommens præmis 30, samt
anført, at en forsikringsydelse er en særskilt sekundær
ydelse i forhold til aftalen om leasing af en bil, hvorved han har henvist
til, at en leasingtager netop har fuld frihed til at vælge
forsikringsudbyder, og at kunderne i praksis vælger en anden
forsikringsudbyder på 86 % af leasingkontrakterne. Han har
anført, at selskabet derfor leverer som sekundær ydelse en
forsikringsydelse til de kunder, der vælger at forsikre gennem
selskabet, og at den sekundære ydelse i momsmæssig henseende skal
vurderes særskilt og derfor er momsfri som andre
forsikringsydelser.
Landsskatteretten skal udtale:
Det fremgår af momslovens § 27, stk. 2, nr. 2, at i
afgiftsgrundlaget medregnes biomkostninger som udgifter til provision,
emballage, forsendelse, forsikring og lign., som leverandøren
forlanger afholdt af aftageren.
I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, er forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed, herunder ydelser i forbindelse med sådan
virksomhed, som udføres af forsikringsmæglere og -formidlere,
fritaget for afgift.
Af forarbejderne til bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 10, fremgår,
at bestemmelsen svarer til den tidligere gældende lovs § 2, stk. 3,
litra i. Om denne tidligere gældende bestemmelse udtalte Østre
Landsret ved dom af 1. oktober 1996, refereret i TfS 1996.118, at
momsfritagelsen for forsikringsvirksomhed er knyttet til forsikringsydelser
(forsikringstransaktioner), og landsretten lagde herefter til grund, at der
hermed menes ydelser, hvis afgørende kendemærke er, at de
består i mod vederlag at dække bestemte risici i overensstemmelse
med vilkår fastsat i en forsikringsaftale. I EF-domstolens dom i sag
C-349/96, Card Protection Plan Ltd., udtalte EF-domstolen, at medlemsstaterne
ikke kan begrænse omfanget af 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B,
litra a), om momsfritagelse af forsikringstransaktioner således, at den
kun finder anvendelse på ydelser, der leveres af personer, der i
henhold til national ret har tilladelse til at virke som forsikringsgivere.
Præmis 22 i EF-domstolens dom i sag C-349/96, Card Protection Plan
Ltd., lyder:
"Udtrykket forsikringstransaktioner er imidlertid principielt vidt nok til
at omfatte præstering af forsikringsdækning gennem en momspligtig
person, der ikke selv er forsikringstager, men som i forbindelse med en
kollektiv forsikring til sine kunder præsterer en sådan
dækning ved at benytte ydelser fra en forsikringsgiver, som har
påtaget sig at dække den forsikrede risiko."
Henset til den angivne præmis samt omstændighederne i
øvrigt i den nævnte dom fra EF-domstolen, finder retten, at de
af klageren omhandlede transaktioner i nærværende sag må
karakteriseres som forsikringstransaktioner.
Af den nævnte doms præmis 30 lyder:
"Det bemærkes, at der er tale om en enkelt ydelse, navnlig i den
foreliggende sag, hvor et eller flere elementer skal anses for at
udgøre hovedleveringen, mens omvendt et eller nogle elementer skal
anses for sekundære ydelser, der afgiftsmæssigt stilles som
hovedydelsen. En ydelse skal anses for sekundær ydelse, når den
ikke for kunderne udgør et mål i sig selv, men et middel til at
udnyttet tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser
(dom...)."
Ud fra de foreliggende omstændigheder finder retten, at de
pågældende forsikringsydelser må anses som
selvstændige ydelser i forhold til leasingydelsen. Der er herved bl.a.
henset til, at tegning af en bilforsikring må anses at udgøre et
mål i sig selv, nemlig at begrænse udgifterne i tilfælde af
skader, at tegning af forsikringer må anses som en ydelse, der ligger
uden for en udleasers traditionelle opgaver, og at langt størstedelen
af leasingtagerne har valgt at tegne forsikring gennem eget
forsikringsselskab.
Der gives følgelig medhold i den nedlagte påstand på
dette punkt. Dette er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.
Ad salg af tidligere udleasede aktiver:
Det er oplyst, at selskabet efter leasingperiodens udløb som
udgangspunkt sælger det udleasede aktiv. For biler vil der typisk
være tale om en leasingperiode på 36 måneder. Når
denne periode er udløbet, er udgangspunktet, at bilen leveres tilbage
til selskabet, hvorefter bilen umiddelbart efter sælges til
markedsprisen. Hvis leasingtager køber bilen, sker dette også
til markedsprisen. Markedsprisen kan f.eks. være fastsat ved en
bilauktion som en vurderingspris. Fortjenesten ved salg afhænger af,
hvorledes skrapværdien i forbindelse med leasingaftalens
indgåelse blev fastsat.
Det er oplyst, at selskabet sælger over 600 biler om året og
har ca. 4.500 biler i portefølje.
Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet har delvis
fradragsret for fællesomkostninger, jf. momslovens § 38, idet selskabet
har salg af både momspligtige ydelser og momsfrie ydelser.
Ved beregningen af fradragsprocenten har selskabet medregnet
omsætning af salg af udtjente leasingaktiver.
Told- og skatteregionen har truffet afgørelse om, at de
leasingdriftsmidler, hvis salgspris overstiger 75.000 kr. eksklusiv moms -
(før 1. januar 1996 dog 50.000 kr.) ikke kan indgå i
omsætningsbeløbet ved beregning af fradragsprocenten efter
momslovens § 38, idet regionen herved har lagt til grund, at leasingaktiverne
har været anvendt i virksomheden.
Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt
principal påstand om, at selskabet skal medregne omsætningen af
salg af udtjente leasingaktiver ved opgørelsen af den delvise
fradragsprocent i henhold til momslovens § 38.
Til støtte for påstanden har han anført, at salget af
leasingaktiver vedrører normale salg af selskabets varer, og dermed
afspejler selskabets normale virksomhed. Han har dertil anført, at
fælles for de omsætningsbeløb, der skal ses bort fra er,
at man ved at medtage dem kunne påvirke fradragsretten på
urimelig eller vilkårlig pris.
Han har anført, at det er sædvanligt i leasingbrancen, at
leasinggiver indkøber, udlejer og derefter sælger et
leasingaktiv, og at salg af aktivet derfor er et led i selve den momspligtige
aktivitet, som en leasingvirksomhed består af.
Videre har han anført, at den omsætning, der skal holdes ude
af beregningen af den delvise fradragsprocent, er den omsætning, der
ikke vedrører selskabets normale omsætning, eksempelvis salg af
en kopimaskine, som selskabet selv har anvendt.
Endvidere har han anført, at for en virksomhed som selskabets er
salget af udtjente leasingaktiver en del af virksomhedens normale
omsætning, også fordi salgsprisen af de udtjente leasingaktiver
har betydning for fastsættelsen af leasingafgiften, og dermed for
virksomhedens indtjening. Salget vedrører således ikke
transaktioner, der er specielle eller ekstraordinære for
omsætningen, hvilket også understreges af, at salgsprisen med
betydelig sikkerhed kan gøres op allerede på tidspunktet for
leasingkontraktens indgåelse. Salget sker dermed klart som et naturligt
led i forlængelse af leasingkontraktens udløb.
Han har videre anført, at momslovens § 38, stk. 1, udspringer af
bl.a. 6. momsdirektivs artikel 17, stk. 5, og artikel 19, stk. 2, og at den
danske momslov skal fortolkes i overensstemmelse med reglerne i 6.
momsdirektiv, og herunder også forarbejderne til direktivet.
Han har henvist til, at det af forarbejderne til artikel 19, stk. 2, i 6.
momsdirektiv fremgår, at omsætning vedrørende salg af
investeringsgoder, fast ejendom og kapitalanbringelser kun skal holdes ude af
omsætningen ved beregningen af den delvise momsfradragsprocent, hvis de
ikke er en del af den afgiftspligtige persons normale virksomhed. Han har
anført, at direktivforarbejderne netop understreger, at salget af
leasingaktiver skal indgå i beregningen af den delvise
momsfradragsprocent.
Repræsentanten har gjort gældende, at såfremt
Landsskatteretten finder, at salg af brugte aktiver skal holdes uden for
momsbrøken, skal der tages stilling til, hvordan 75.000 kr.´s
værdigrænsen i lovens § 38, stk. 1, skal opgøres for
brugte biler. Han har anført, at lovteksten angiver salgsprisen
eksklusiv moms, hvilket normalt svarer til momsgrundlaget, men at for brugte
biler er situationen imidlertid den, at momsgrundlaget udgør en mindre
del af salgsprisen end i normalsituationen.
Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at den påklagede
afgørelse stadfæstes på dette punkt. Styrelsen har herved
bl.a. henvist til definitionen af begrebet investeringsgoder i momslovens §
43, stk. 2, og årsregnskabslovens § 16. Styrelsen har dertil
anført, at det efter årsregnskabsloven ikke er
anlægsaktivets (investeringsgodets) art, men først og fremmest
virksomhedens hensigt med at besidde eller bruge aktivet, der er
afgørende for, om det skal betragtes som til vedvarende eje eller
brug. Videre har styrelsen anført, at inddelingen af
anlægsaktiver og omsætningsaktiver er søgt begrundet ud
fra et ønske om at kunne beskrive transaktionerne efter deres funktion
i virksomheden, og at det karakteristiske for omsætningsaktiver, f.eks.
varelager, er at de indgår i virksomhedens normale varekredsløb:
indkøb-produktion-salg. Hver enkel transaktion har en kort levetid,
men der kommer hele tiden nye transaktioner til i en kontinuerlig
strøm. Anlægsaktiverne danner derimod kapacitetsgrundlaget for
varestrømmen, og hver transaktion har en længere levetid, typisk
mere end ét regnskabsår.
Styrelsen har sammenfattende anført, at da leasingaktiverne er
indkøbt med henblik på udlejning og moms- og skattemæssigt
klassificeres som aktiver (investeringsgoder), må de anses for
investeringsgoder i hele deres levetid. At de efter leasingperiodens
udløb sælges til 3. mand eller eventuel leasingtager
ændrer ikke på dette forhold, hvorfor der ved opgørelsen
af omsætningen i henhold til momslovens § 38, stk. 1, skal ses bort fra
disse leasingaktiver.
Landsskatteretten skal udtale:
Af bestemmelsen i momslovens § 38, stk. 1, om delvis fradragsret
fremgår:
"For varer og ydelser, som en registreret virksomhed anvender både
til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i
virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der
forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den
registreringspligtige del af virksomheden. Ved opgørelse af
omsætningen ses bort fra investeringsgoder, som har været
benyttet i virksomheden. Ved investeringsgoder anses maskiner, inventar og
andre driftsmidler, hvis salgspris ekskl. afgiften efter denne lov overstiger
75.000 kr....."
Retten bemærker, at omhandlede leasingaktiver er indkøbt med
henblik på udleasing for efter leasingperiodens udløb at blive
solgt til 3. mand eller eventuelt leasingtager. Salg af leasingaktiverne
må således anses som en naturlig del af selskabets virksomhed.
På den baggrund finder retten, at leasingaktiverne ikke kan
karakteriseres som investeringsgoder, der har været benyttet i
virksomheden.
Retten finder således, at der ikke ved opgørelse af
omsætningen i henhold til momslovens § 38, stk. 1, skal ses bort fra
disse leasingaktiver, hvorfor der gives selskabet medhold på dette
punkt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- 1) momspligtens indtræden ved deponering af en del af købsprisen, 2) fradrag for købsmoms af fællesomkostninger og 3) fradrag for købsmoms ved opførelse af… Landsskatteretten · 10. december 2009
- Moms på fast ejendom - ejerlejligheder opført med henblik på salg men senere anvendt til udlejning - regulering og udtagning Retsinformation · 20. januar 2021
- Landsskatteretskendelse vedr. momspligtens indtræden ved deponering af en del af købspris – fradrag for købsmoms af fællesomkostninger – fradrag for købsmoms ved opførelse af prøvehuse Retsinformation · 12. januar 2010
- Bindende svar - Moms - tilskud og fradrag - udlejning af bygning Retsinformation · 8. april 2016
- SKAT har nedsat selskabets momstilsvar med i alt 39.616 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 og med 315.673 kr. for perioden fra… Landsskatteretten · 13. juli 2021
- SKAT har forhøjet selskabets afgiftstilsvar for perioden fra den 1. august 2013 til den 31. august 2015 med samlet 545.000 kr Landsskatteretten · 25. januar 2022
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. efteropkrævning af lønsumsafgift - løn-sumsafgiftspligtige aktiviteter Retsinformation · 23. marts 2013
- Deleleasing - ej beskatning af fri bil Retsinformation · 8. juni 2018
- Lønsumsafgift – sparekasse - Skøn SKM-databasen · 12. marts 2018
- Lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4 – dagældende lønsumsafgiftsbekendtgørelses § 4 – opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget for virksomhed med blandede aktiviteter SKM-databasen · 6. maj 2022
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 26. november 1999
- Moms - fradragsret - forsikringsskader på personbiler Retsinformation · 20. december 2017