Spring til indhold

Retsinformation

Lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven)

Ikke gældende siden 1. april 2004 LOV nr 448 af 07/06/2001LovErhvervsministeriet8. juni 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 359 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 241, Landsskatteretten 71, Retsinformation 32, Domsdatabasen 13, Det finansielle ankenævn 1, Klagenævnet for Domænenavne 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Lov om erhvervsdrivende virksomheders

aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven)1)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør

vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

følgende lov:

Afsnit I

Lovens anvendelsesområde, grundlæggende krav

m.v.

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde m.v.

De omfattede virksomheder

§ 1. Denne lov gælder for alle

erhvervsdrivende virksomheder, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. I henhold til denne lov anses en virksomhed for

at være erhvervsdrivende, hvis den yder varer, rettigheder,

pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke den normalt modtager

vederlag. En virksomhed anses dog altid for erhvervsdrivende, hvis den er

omfattet af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om

erhvervsdrivende fonde, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller i

øvrigt er erhvervsdrivende i henhold til lov. Dette gælder,

uanset om virksomhederne helt eller delvis er undtaget fra kravene i de

nævnte love.

Stk. 3. Loven gælder ikke for virksomheder,

som

1) er omfattet af regnskabsregler udstedt af Finanstilsynet,

2) er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen eller

3) udelukkende er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i

henhold til lov om kommunernes styrelse.

Årsrapporten

Læs alt

§ 2. For hvert regnskabsår skal de

virksomheder, der er nævnt i § 3, stk. 1, aflægge et

årsregnskab efter denne lov. Medmindre andet følger af §§ 18,

22, 78, 102 eller 109, skal årsregnskabet suppleres med

1) årsregnskab for en af virksomheden ledet koncern

(koncernregnskab),

2) ledelsesberetning for virksomheden og for en af virksomheden ledet

koncern og

3) ledelsespåtegning.

Stk. 2. Herudover kan virksomheden tilføje

eventuelle supplerende beretninger, jf. § 14.

Stk. 3. Fællesbetegnelsen for de i stk. 1 og 2

omhandlede regnskaber, beretninger og påtegninger er

»årsrapport«.

Stk. 4. Et regnskab, som en virksomhed udelukkende

udarbejder til eget brug, er ikke en årsrapport efter denne lov.

Aflægger en virksomhed et regnskab, der ikke er en årsrapport

efter denne lov, må det ikke betegnes som årsrapport, og det skal

såvel i form som indhold fremstå, så det ikke kan

forveksles med en sådan årsrapport.

De omfattede virksomhedsformer

§ 3. Følgende erhvervsdrivende virksomheder

skal aflægge årsrapport efter reglerne i denne lov, medmindre de

er undtaget herfra efter reglerne i §§ 4-6:

1) Aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) og

anpartsselskaber,

2) interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle interessenterne

henholdsvis komplementarerne er

a) aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber),

anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform eller

b) interessentskaber eller kommanditselskaber, i hvilke alle

interessenter henholdsvis komplementarer er omfattet af litra a,

3) erhvervsdrivende fonde, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk.

2, jf. dog stk. 3-5, og

4) virksomheder med begrænset ansvar, som er omfattet af lov om

visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder og foreninger med

begrænset ansvar) og § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar),

medmindre virksomheden er undtaget efter nærværende lovs §

4.

Stk. 2. Vælger en af loven omfattet virksomhed, som

ikke er forpligtet til at aflægge årsrapport efter stk. 1,

frivilligt at aflægge en årsrapport, der ikke udelukkende

anvendes til virksomhedens eget brug, skal den i det mindste følge

reglerne for regnskabsklasse A, jf. § 7, stk. 1, nr. 1.

Undtagelse for virksomheder omfattet af lov om visse

erhvervsdrivende virksomheder

§ 4. Virksomheder, som er omfattet af lov om visse

erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder og foreninger med

begrænset ansvar) og § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar),

kan undlade at aflægge årsrapport efter denne lov, jf. dog stk.

4-6, hvis virksomheden i to på hinanden følgende

regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af

følgende størrelser:

1) En balancesum på 4 mio. kr.,

2) en nettoomsætning på 10 mio. kr. og

3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af

regnskabsåret på 10.

Stk. 2. Ved beregningen af størrelserne i stk. 1

finder § 7, stk. 3, anvendelse.

Stk.

3. Vælger en virksomhed at udnytte undtagelsen i

stk. 1, skal den indsende undtagelseserklæring til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i overensstemmelse med § 145.

Stk. 4. Undtagelsen i stk. 1 gælder dog ikke for en

virksomhed, der er modervirksomhed for en koncern, for hvilken den skal

aflægge koncernregnskab efter denne lov, jf. § 7, stk. 4.

Stk. 5. Vælger en virksomhed, som er omfattet af

undtagelsen i stk. 1, at aflægge en årsrapport, der ikke

udelukkende skal anvendes til virksomhedens eget brug, skal virksomheden i

det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A, jf. § 7, stk. 1, nr.

1.

Stk. 6. Ønsker virksomheden en årsrapport,

som er aflagt frivilligt efter stk. 5, offentliggjort i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, skal virksomheden indsende årsrapporten til

styrelsen som bilag til den i stk. 3 nævnte undtagelseserklæring.

Undtagelseserklæring skal dog ikke indsendes, hvis virksomheden

vælger at lade årsrapporten udarbejde og revidere efter reglerne

for lovpligtige årsrapporter, jf. § 7, stk. 1, nr. 2.

Undtagelse for visse interessent- og

kommanditselskaber

§ 5. Et interessent- eller kommanditselskab, der

er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, kan undlade at aflægge

årsrapport og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold

til § 146, stk. 1, hvis

1) dets regnskab ved fuld konsolidering, pro rata-konsolidering eller

ved indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi

indgår i et koncernregnskab, der er aflagt af en interessent eller

komplementar eller af en af disses modervirksomheder i stedet,

2) interessenten eller komplementaren har hjemsted her i landet eller

henhører under lovgivningen i et andet EU-land eller i et andet land,

hvormed Fællesskabet har indgået aftale,

3) koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller,

hvis interessenten, komplementaren eller den pågældende

modervirksomhed er udenlandsk, efter reglerne i Rådets direktiv

83/349/EØF med senere ændringer og det er revideret og

offentliggjort efter de nævnte regler og

4) det oplyses i det omhandlede koncernregnskab, at interessentskabet

henholdsvis kommanditselskabet har undladt at aflægge årsrapport

under henvisning til denne paragraf.

Stk. 2. Et interessent- eller kommanditselskab,

der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, kan undlade selv at

aflægge årsrapport og i stedet indsende

undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 2, hvis

1) en af virksomhedens interessenter henholdsvis komplementarer har

hjemsted her i landet og

2) interessenten eller komplementaren aflægger årsrapporten

for interessent- eller kommanditselskabet og herunder lader den revidere og

offentliggøre efter reglerne i denne lov sammen med sin egen

årsrapport i en fælles årsrapport eller som to

særskilte årsrapporter.

Stk. 3. Et interessent- eller kommanditselskab, der er

omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, i hvilket ingen interessent eller

komplementar har hjemsted her i landet, kan undlade selv at aflægge

årsrapport og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold

til § 146, stk. 3, hvis

1) en interessent henholdsvis en komplementar henhører under

lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet

har indgået aftale, og

2) interessenten eller komplementaren aflægger årsrapporten

for interessent- eller kommanditselskabet og herunder lader den revidere og

offentliggøre i overensstemmelse med den i nr. 1 omtalte lovgivning

sammen med sin egen årsrapport i en fælles

årsrapport eller som to særskilte årsrapporter.

Stk. 4. Interessentskaber og kommanditselskaber, der

anvender undtagelserne i stk. 2 og 3, skal efter anmodning oplyse enhver om

navn, CVR-nummer eller registreringsnummer samt hjemsted for den virksomhed,

der har aflagt årsrapporten.

Undtagelse for dattervirksomheder uden aktivitet

§ 6. En dattervirksomhed, der i

regnskabsåret ikke har haft aktivitet, kan undlade at aflægge

årsrapport for dette år og i stedet indsende

undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 4, hvis

1) dattervirksomhedens regnskab ved fuld konsolidering eller ved

indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi

indgår i et koncernregnskab, der er aflagt af en modervirksomhed eller

af en højere liggende modervirksomhed i stedet,

2) modervirksomheden eller den højere modervirksomhed

henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land,

hvormed Fællesskabet har indgået aftale,

3) koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller,

hvis den pågældende modervirksomhed er udenlandsk, efter reglerne

i Rådets direktiv 83/349/EØF med senere ændringer og det

er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler,

4) alle dattervirksomhedens virksomhedsdeltagere har erklæret sig

indforstået med fremgangsmåden for det pågældende

regnskabsår,

5) modervirksomheden har erklæret, at den indestår for

dattervirksomhedens forpligtelser, indtil dattervirksomheden har indsendt

årsrapport for et senere regnskabsår og denne er modtaget og

offentliggjort efter reglerne i kapitel 19 og 20 og

6) det oplyses i det omhandlede koncernregnskab, at dattervirksomheden

har undladt at aflægge årsrapport under henvisning til denne

paragraf.

Stk. 2. En virksomhed anses for at være uden

aktivitet i regnskabsåret, hvis den ikke udøver erhvervsdrivende

aktiviteter direkte eller indirekte, ikke besidder kapitalandele i en anden

virksomhed og ikke har påtaget sig risici.

Regnskabsklasser

§ 7. Reglerne i denne lov for udarbejdelse af

årsrapporter opdeles i regnskabsklasserne A, B, C og D, jf. afsnit

II-V. Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal

følge, gælder nedenstående:

1) Virksomheder omfattet af loven, som ikke har pligt til at

aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, men som frivilligt

aflægger årsrapport, jf. § 3, stk. 2, skal i det mindste

følge reglerne for regnskabsklasse A i afsnit II.

2) Små virksomheder, som har pligt til at aflægge

årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste følge reglerne

for regnskabsklasse B i afsnit III.

3) Mellemstore og store virksomheder, som har pligt til at

aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste

følge reglerne for regnskabsklasse C i afsnit IV.

4) Statslige aktieselskaber og selskaber, hvis aktier eller

obligationer er optaget til notering på en fondsbørs

(»børsnoterede selskaber«) i et EU-land eller i et andet land, hvormed

Fællesskabet har indgået aftale, og som har pligt til at

aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, nr. 1, skal uanset

størrelse følge reglerne for regnskabsklasse D i afsnit

V.

Stk. 2. Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse

en virksomhed skal følge, anvendes følgende

størrelsesgrænser:

1) Små virksomheder:

Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår

på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende

størrelser:

a) En balancesum på 20 mio. kr.,

b) en nettoomsætning på 40 mio. kr. og

c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af

regnskabsåret på 50.

2) Mellemstore virksomheder:

Virksomheder, der ikke er små virksomheder, og som i to på

hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke

overskrider to af følgende størrelser:

a) En balancesum på 75 mio. kr.,

b) en nettoomsætning på 150 mio. kr. og

c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af

regnskabsåret på 250.

3) Store virksomheder:

Virksomheder, der ikke er små eller mellemstore virksomheder.

Stk. 3. Ved beregning af størrelserne i stk. 2

gælder følgende:

1) Balancesummen er summen af alle aktivposter.

2) Nettoomsætningen er defineret i bilag 1, C, nr. 11. Er et

regnskabsår kortere eller længere end 12 måneder,

forhøjes eller formindskes nettoomsætningen

forholdsmæssigt, således at der opnås et beløb

svarende til beløbet for en periode på 12 måneder.

3) Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede beregnes så

vidt muligt efter de regler, der er fastsat i medfør af

aktieselskabslovens § 178.

Stk. 4. Uanset stk. 1 skal modervirksomheder for

koncerner, der efter §§ 109 og 110 skal aflægge koncernregnskab, i

deres årsrapport i det mindste følge reglerne for

regnskabsklasse C, medmindre de i det mindste skal følge

regnskabsklasse D i henhold til stk. 1, nr. 4.

Stk. 5. I stedet for at følge reglerne i det

afsnit, som virksomheden i det mindste skal følge i henhold til stk. 1

og 4, kan virksomheden vælge systematisk og konsekvent at følge

alle eller nogle af reglerne i et eller flere efterfølgende afsnit

(regnskabsklasser).

Kapitel 2

Ledelsens ansvar for aflæggelse af

årsrapporten

§ 8. De ledelsesorganer, der efter den for

virksomheden gældende lovgivning, vedtægter, aftale eller

sædvane har den øverste henholdsvis den daglige ledelse, skal

aflægge årsrapport for virksomheden. Er der ikke et

særskilt ledelsesorgan, anses de personligt ansvarlige ejere i

fællesskab for at udgøre det ansvarlige ledelsesorgan i denne

lovs forstand.

Stk. 2. Hvert enkelt medlem af de pågældende

ledelsesorganer har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i

overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til

regnskaber i vedtægter eller aftale. Ved udarbejdelsen skal de

endvidere iagttage de for virksomheden gældende standarder, jf. § 136.

Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten, hvis

revision er krævet, kan revideres og godkendes i tide. Hvert enkelt

medlem af det øverste ledelsesorgan har ansvar for, at

årsrapporten indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for de

i loven fastsatte frister.

§ 9. Når årsrapporten er udarbejdet,

skal alle medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer underskrive den og

datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en

ledelsespåtegning, hvori de erklærer,

1) hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med

lovgivningens og eventuelle standarders krav samt eventuelle krav i

vedtægter eller aftale, og

2) hvorvidt årsrapporten giver et retvisende billede af

virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver

og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende

beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af de ansvarlige

ledelsesorganer i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt

beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt

anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

§ 10. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller

delvis uenig i en årsrapport eller har indvendinger mod, at den skal

godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at

underskrive årsrapporten. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine

indvendinger med konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning

til sin underskrift og ledelsespåtegningen.

Kapitel 3

Grundlæggende krav til årsrapporten

Retvisende billede

§ 11. Årsrapporten skal give et retvisende

billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab,

koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Hvis anvendelsen af bestemmelserne i denne lov

ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt

i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten.

Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lovs §§

19-21, 23-77, 79-101, 103-107 og 114-134 i særlige tilfælde vil

stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav

opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne,

hvor den skal begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om,

hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den

beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på

virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle

stilling samt resultatet.

Stk. 4. Kravene i stk. 1-3 gælder tilsvarende,

når der anvendes standarder, der er udstedt inden for rammerne af denne

lov, jf. § 136.

Kvalitetskrav

§ 12. For at de lovpligtige dele af en

årsrapport kan give et retvisende billede efter § 11, skal reglerne i

stk. 2 og 3 opfyldes.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således,

at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske

beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder,

organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske

beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en

årsrapport, herunder nuværende og mulige virksomhedsdeltagere,

kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt

tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger

vedrører

1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,

2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og

3) fordeling af virksomhedens ressourcer.

Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes således,

at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne,

jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold

til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.

Grundlæggende forudsætninger

§ 13. Årsrapporten skal udarbejdes efter

nedenstående grundlæggende forudsætninger:

1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde

(klarhed).

2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter

uden reelt indhold (substans).

3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten,

medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige

forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.

4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern),

medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles

en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og

måling tilpasses med denne afvikling.

5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen

på egenkapital og resultatopgørelse (neutralitet).

6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal

indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling

(periodisering).

7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet

på samme kategori af forhold (konsistens).

8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal

indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke

må modregnes med hinanden (bruttoværdi).

9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen

for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).

Stk. 2. Regnskabsår, opstilling og klassifikation,

konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den

anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til

år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre

opnås et retvisende billede, eller, hvis ændringen er

nødvendig for at overholde nye regler ved overgang til ny

regnskabsklasse, ved lovændring, ved nye forskrifter i henhold til lov

eller ved nye standarder efter § 136.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan

fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 11, stk. 3,

2. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 14. Supplerende beretninger om f.eks.

virksomhedens sociale ansvar, viden og medarbejderforhold,

miljøforhold samt etiske målsætning og opfølgning

herpå skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt

anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde

kvalitetskravene i § 12, stk. 3, og med de lempelser, der følger af

forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 13, stk. 1

og 2.

Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå

de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er

udarbejdet.

§ 15. Regnskabsåret skal omfatte 12

måneder, der altid skal begynde og slutte på en bestemt dato i

året. Næste regnskabsår begynder dagen efter

foregående regnskabsårs balancedato.

Stk. 2. Første regnskabsperiode kan omfatte et

kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18

måneder.

Stk. 3. Ændres regnskabsåret, må

omlægningsperioden ikke overstige 12 måneder.

Omlægningsperioden kan dog omfatte op til 18 måneder, hvis det er

nødvendigt at ændre regnskabsår for at opnå samme

regnskabsår i flere virksomheder i tilfælde af

1) etablering af koncernforhold,

2) etablering af deltagelse i fælles ledelse over en anden

virksomhed eller

3) fusion.

Stk. 4. Modervirksomheder og dattervirksomheder skal

sikre, at dattervirksomhederne har samme regnskabsår som

modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold,

som er ude af modervirksomhedens og dattervirksomhedens kontrol.

§ 16. Indregning, måling og oplysninger i

monetære enheder skal foretages i danske kroner eller i euro. Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen kan ved bekendtgørelse tillade, at

beløbene anføres i andre fremmede valutaer, der er relevante

for virksomheden henholdsvis virksomhedens koncern.

Kapitel 4

Rækkefølge m.v. af årsrapportens

bestanddele

§ 17. Årsrapporten skal indeholde de for

hver regnskabsklasse foreskrevne bestanddele, jf. §§ 18, 22, 78 og 102, samt

tilsvarende bestanddele for koncernregnskaber. Redegørelsen for

anvendt regnskabspraksis skal placeres samlet. Opgørelsen over

bevægelser på egenkapitalen kan placeres som en

regnskabsopstilling eller under noterne.

Stk. 2. Ledelsesberetningen for modervirksomheden og

koncernen kan sammendrages, hvis de oplysninger, der er forskellige for

modervirksomheden og koncernen, fremgår hver for sig af den samlede

beretning.

Stk. 3. Supplerende beretninger, der knyttes til

årsrapporten, skal placeres særskilt i denne efter de lovpligtige

bestanddele.

Afsnit II

Regnskabsklasse A

Kapitel 5

Udarbejdelse af årsrapport

Generelle bestemmelser

§ 18. En virksomhed, der aflægger

årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse A, skal i det mindste

udarbejde en årsrapport bestående af ledelsespåtegning,

balance, resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for

anvendt regnskabspraksis og opgørelse over bevægelserne i

egenkapitalen. Hvis en statsautoriseret eller registreret revisor har

underskrevet en påtegning eller erklæring til årsrapporten,

skal påtegningen henholdsvis erklæringen indgå i denne.

Reglerne i §§ 11-17 finder anvendelse.

Klassifikation og opstilling

§ 19. Virksomheden skal medtage de aktiver og

forpligtelser, der skal indregnes for regnskabsklassen, samt egenkapitalen i

en åbningsbalance pr. tidspunktet for påbegyndelsen af dens

aktiviteter. Hvor intet andet er bestemt i lovgivningen, anses virksomhedens

aktiviteter for påbegyndt på tidspunktet for stiftelsen eller det

tidligere tidspunkt, hvor en erhvervsmæssig aktivitet skal henregnes

til virksomheden.

Stk. 2. Posterne i resultatopgørelsen skal

klassificeres efter virksomhedens art og aktiviteternes omfang. Balancen skal

i det mindste vise de i bilag 2, skema 1, opregnede, relevante hovedposter og

romertalsposter. Opstillingerne skal i øvrigt vise de poster, der er

nødvendige for at vise virksomhedsdeltagernes indskud og andel i

overskud eller underskud.

Stk. 3. Indregnede forhold, der ikke vedrører de

erhvervsmæssige aktiviteter, skal klassificeres således, at de

tydeligt fremstår adskilt fra de erhvervsmæssige aktiviteter i

balance og resultatopgørelse.

Indregning og måling

§ 20. Virksomhedens aktiver og forpligtelser samt

indtægter og omkostninger indregnes og måles systematisk og

konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer under

hensyntagen til virksomhedens art og omfang.

Stk. 2. En virksomhed, der ejes personligt af en eller flere

indehavere, kan undlade at indregne de af indehaverens aktiver og

forpligtelser, som ikke vedrører de erhvervsmæssige

aktiviteter.

Oplysninger

§ 21. Virksomheden skal redegøre for de

indregningsmetoder og målegrundlag (værdiansættelse), der

er anvendt for posterne i alle årsrapportens bestanddele.

Stk. 2. Virksomheden skal særskilt oplyse

1) bevægelser på egenkapitalen

(egenkapitalopgørelse),

2) eventualforpligtelser,

3) pantsætninger og anden sikkerhed i aktiver,

4) renter af indskud på egenkapitalen,

5) hvor meget der er uddelt eller udloddet til ejere eller andre

virksomhedsdeltagere,

6) hvorledes underskud er dækket, og

7) hvorvidt uddelinger eller udlodninger er sket kontant eller på

anden måde.

Stk. 3. En virksomhed, der ejes personligt af en enkelt

indehaver eller af ægtefæller i fællesskab, og hvor

indehaveren henholdsvis ægtefællerne ejer aktiver, forpligtelser,

eventualforpligtelser eller pantsætninger, som ikke vedrører de

erhvervsdrivende aktiviteter, skal særskilt oplyse,

1) om den undlader at indregne de pågældende aktiver og

forpligtelser,

2) om den undlader at indregne eller oplyse om de

pågældende eventualforpligtelser,

3) om den undlader at oplyse om de pågældende

pantsætninger, og

4) hvorledes der er taget hensyn til indehaverens og

ægtefællens indbyrdes formueforhold.

Afsnit III

Regnskabsklasse B

Kapitel 6

Udarbejdelse af årsrapport

Generelle bestemmelser

§ 22. En virksomhed, der er omfattet af

regnskabsklasse B, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste

består af en ledelsespåtegning, balance,

resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt

regnskabspraksis og opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen,

samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret,

indgår revisionspåtegningen i denne. Ud over reglerne i §§ 11-17

finder § 19, stk. 1 og 3, § 20, stk. 2, samt §§ 23-77 anvendelse.

Stk. 2. Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme

som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give

oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning.

Stk. 3. Første gang en virksomhed, der har

været omfattet af regnskabsklasse A, aflægger årsrapport

efter reglerne i regnskabsklasse B, kan virksomheden benytte sig af

følgende lempelser:

1) Ved indregning af aktiver, der efter reglerne i regnskabsklasse A

ikke skulle indregnes eller skulle indregnes til et andet målegrundlag

end i regnskabsklasse B, kan aktivets værdi på det forrige

års balancedag anses for kostpris. Forrige års indregningsmetode

og målegrundlag for aktivet skal oplyses i noterne.

2) For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af

ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag, kan

sammenligningstal efter § 24 for perioder, der ligger før

regnskabsåret, opgøres efter de hidtil anvendte

metoder.

Klassifikation og opstilling

Generelle bestemmelser

§ 23. Balance og resultatopgørelse skal

opstilles i skematisk form i overensstemmelse med bilag 2, skema 1 eller 2 og

skema 3 eller 4.

Stk. 2. Posterne skal anføres særskilt og i

den rækkefølge, som er angivet i skemaerne. Poster, der er

betegnet med arabertal (1, 2, 3 osv.), kan opdeles. Nye arabertalsposter kan

tilføjes, hvis deres indhold ikke er dækket af en eksisterende

post.

Stk. 3. Arabertalsposterne kan sammendrages, hvis

sammendragningen fremmer overskueligheden.

Stk. 4. Opstilling og benævnelse af

arabertalsposter skal tilpasses, når virksomhedens særlige

karakter gør det påkrævet.

Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ændre

bilag 2, herunder foreskrive særlige skemaer, hvis der er behov herfor

for virksomheder, hvis struktur og postbehov ikke kan tilgodeses ved lovens

regler om tilpasning af skemaer eller som følge af ændringer i

markedsvilkår eller internationale standarder.

§ 24. Ved hver post i balance og

resultatopgørelse anføres de tilsvarende beløb for det

foregående regnskabsår. Er posterne ikke direkte sammenlignelige

med foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses.

Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis den

manglende sammenlignelighed skyldes ændringer i virksomhedens

aktiviteter.

Stk. 2. Poster i balance og resultatopgørelse, som

ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages, hvis det

foregående årsregnskab indeholder en sådan post.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for

noteoplysninger, i det omfang sammenligningstal er foreskrevet i denne lov.

Balancen

§ 25. Balancen består af indregnede aktiver,

indregnede forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, og egenkapitalen,

der udgør forskellen mellem disse aktiver og forpligtelser. Ved

passiver forstås summen af egenkapital og indregnede

forpligtelser.

§ 26. Tilgodehavender under

omsætningsaktiver, der forfalder til betaling mere end et år

efter regnskabsårets udløb, anses som langfristede. De skal

klassificeres særskilt for hver arabertalspost, medmindre tilsvarende

oplysninger gives i noterne.

Stk. 2. Forudbetalinger fra kunder kan på en synlig

måde modregnes inden for aktivposten »Varebeholdninger« henholdsvis

posten »Igangværende arbejder for fremmed regning«, i det omfang

forudbetalingerne vedrører de pågældende poster.

Stk. 3. Forpligtelser, der forfalder til betaling inden

for et år efter regnskabsårets udløb, er kortfristede.

Andre forpligtelser er langfristede. Forpligtelserne skal klassificeres i

overensstemmelse med disse kriterier for hver arabertalspost, medmindre

tilsvarende oplysninger gives i noterne.

§ 27. Omkostninger, der er afholdt senest på

balancedagen, men som vedrører de efterfølgende år, skal

klassificeres som periodeafgrænsningsposter under

omsætningsaktiver. Indtægter, der vedrører

regnskabsåret, men som først forfalder til betaling efter

balancedagen, skal klassificeres som tilgodehavender.

Stk. 2. Betalinger, der er indgået senest på

balancedagen, men som vedrører indtægter i de

efterfølgende år, skal klassificeres som

periodeafgrænsningsposter under forpligtelser. Omkostninger, der

vedrører regnskabsåret, men som først vil blive betalt i

de efterfølgende år, skal klassificeres som

gældsforpligtelser.

Resultatopgørelsen

§ 28. Resultatopgørelsen består af

indregnede indtægter og omkostninger.

§ 29. Under posten »Produktionsomkostninger« i den

funktionsopdelte resultatopgørelse indregnes de omkostninger, der i

produktionen er medgået for at opnå omsætningen.

Stk. 2. I posterne »Produktionsomkostninger«,

»Distributionsomkostninger« og »Administrationsomkostninger« i den

funktionsopdelte resultatopgørelse medregnes af- og nedskrivninger

på aktiver samt personaleomkostninger, som er knyttet til de

nævnte funktioner.

§ 30. Indtægter og omkostninger, der

hidrører fra begivenheder, som ikke hører under den

ordinære drift, og som derfor ikke forventes at være

tilbagevendende, skal klassificeres som ekstraordinære indtægter

og omkostninger.

§ 31. Ledelsens forslag til beslutning om

anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af underskud skal

placeres i tilknytning til resultatopgørelsen og som en særlig

post i egenkapitalen under »Overført overskud eller underskud«, jf.

bilag 2, skema 1 eller 2, jf. dog § 48.

§ 32. Når særlige

konkurrencemæssige hensyn tilsiger det, kan virksomheden sammendrage

følgende poster og i stedet indføre en post benævnt

»Bruttofortjeneste« eller »Bruttotab«:

1) Posterne nr. 1-5 i bilag 2, skema 3, og

2) posterne nr. 1-3 i bilag 2, skema 4.

Stk. 2. § 11, stk. 2, finder ikke anvendelse på

poster, der er sammendraget efter stk. 1.

Stk. 3. Det første år virksomheden ikke

længere benytter stk. 1, kan sammenligningstal, jf. § 24, for de

omhandlede poster undlades.

Kapitel 7

Indregning og måling

Generelle bestemmelser

§ 33. Et aktiv skal indregnes i balancen,

når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil

tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles

pålideligt. Virksomheden kan dog undlade at indregne

udviklingsprojekter og internt oparbejdede immaterielle rettigheder

såsom patenter, koncessioner, varemærker og lignende rettigheder.

Virksomheden kan ikke indregne andre internt oparbejdede immaterielle

aktiver.

Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes i balancen,

når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil

fragå virksomheden og forpligtelsens værdi kan måles

pålideligt.

Stk. 3. Ved indregning og måling af aktiver og

forpligtelser skal der tages hensyn til alle forhold, herunder forudsigelige

risici og tab, der fremkommer inden det tidspunkt, hvor årsrapporten

udarbejdes, og som bekræfter eller afkræfter forhold, som er

opstået senest på balancedagen.

§ 34. Virksomheden kan indregne kapitalandele i

virksomheder ved pro rata-konsolidering, jf. § 124, hvis den leder disse

virksomheder sammen med en eller flere andre virksomheder og den hæfter

fuldt ud for alle eller kun for en forholdsmæssig del af den

fælles ledede virksomheds forpligtelser. Virksomheden medtager posterne

i den fælles ledede virksomheds regnskab i forhold til dens ejerandel

af den fælles ledede virksomheds egenkapital. Virksomheden skal

indregne og måle posterne efter sin egen regnskabspraksis.

§ 35. Uanset definitionen på aktiver i bilag

1, C, nr. 1, kan virksomheden indregne egne kapitalandele. I så fald

skal et beløb svarende til kostprisen for kapitalandelene

omklassificeres fra posten »Overført overskud« eller anden til udbytte

disponibel post under egenkapitalen til posten »Reserve for egne

kapitalandele«. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud

eller formindskes på anden måde, jf. dog næste punktum.

Reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang de indregnede

egne kapitalandele

1) realiseres eller annulleres,

2) nedskrives til lavere genindvindingsværdi, jf. § 42, eller

nettorealisationsværdi, jf. § 46, stk. 2, eller

3) ikke længere indregnes med værdi.

Stk. 2. Egne kapitalandele må ikke opskrives.

§ 36. Aktiver og forpligtelser skal på

tidspunktet for første indregning måles til kostpris. Efter

første indregning skal aktiver måles til kostpris og

forpligtelser til nettorealisationsværdi, medmindre andet følger

af denne lov.

§ 37. Virksomheden skal efter første

indregning løbende regulere finansielle aktiver, jf. dog stk. 2, samt

de finansielle forpligtelser, der indgår i en handelsbeholdning eller

er afledte finansielle instrumenter, til dagsværdi. Denne måles

til den salgsværdi, der kan konstateres for de pågældende

aktiver eller forpligtelser på et velfungerende marked. Kan

salgsværdien ikke umiddelbart konstateres for aktiverne eller

forpligtelserne, måles de ud fra markedets salgsværdier på

aktivets eller forpligtelsens enkelte bestanddele. Eksisterer der heller ikke

et velfungerende marked for disse bestanddele, skal dagsværdien

så vidt muligt måles til en tilnærmet salgsværdi ved

hjælp af den for aktivet eller forpligtelsen relevante

kapitalværdi, hvis denne kan beregnes ved hjælp af almindeligt

aceepterede værdiansættelsesmodeller og -teknikker. Kan en

tilnærmet salgsværdi ikke beregnes, skal aktivet eller

forpligtelsen måles til kostpris.

Stk. 2. Virksomheden skal efter første indregning

løbende regulere følgende til amortiseret kostpris:

1) Udlån og tilgodehavender, der hidrører fra

virksomhedens egen aktiviteter, i det omfang de ikke indgår i en

handelsbeholdning,

2) øvrige finansielle aktiver, der ikke er afledte finansielle

instrumenter, og som beholdes til udløb, samt

3) finansielle forpligtelser, bortset fra dem, der er nævnt i

stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke

anvendelse på

1) kapitalandele i dattervirksomheder,

2) kapitalandele i fællesledede og associerede virksomheder

3) egne kapitalandele og

4) andre finansielle instrumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

ved bekendtgørelse har undtaget fra bestemmelserne i stk. 1 eller

2.

§ 38. Virksomheder, der som hovedaktivitet

investerer i investeringsejendomme, råstoffer eller lignende

værdier, skal efter første indregning løbende regulere

aktiver og dermed forbundne finansielle forpligtelser inden for disse

aktiviteter til dagsværdi. Dette gælder, uanset virksomheden i

sin hovedaktivitet kombinerer investering i de i § 37, stk. 1, 1. pkt.,

omhandlede finansielle instrumenter med de nævnte aktiviteter.

Stk. 2. Virksomheder, der som hovedaktivitet omdanner

levende dyr eller planter biologisk med henblik på salg, forarbejdning,

forbrug eller avl af yderligere dyr og planter, kan efter første

indregning løbende regulere disse aktiver til dagsværdi.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., finder

anvendelse på stk. 1 og 2.

Stk. 4. Et beløb svarende til årets

nettoopregulering som følge af ændret dagsværdi efter stk.

1 eller 2 skal indregnes i posten »Reserve for dagsværdi på

investeringsaktiver« henholdsvis »Reserve for dagsværdi for biologiske

aktiver« under egenkapitalen. Denne reserve kan ikke elimineres med

virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde, jf. dog

næste punktum. Reserven skal opløses eller formindskes, i det

omfang de opregulerede aktiver

1) realiseres eller udgår af aktiviteten,

2) reguleres ned på grund af lavere dagsværdi,

3) er forbundet med udskudt skat, der skal hensættes, jf. § 47,

eller

4) tilbageføres på grund af ændret

regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52.

§ 39. Ved omregning af balanceposter fra fremmed

valuta til årsrapportens monetære enhed anvendes balancedagens

valutakurs for monetære aktiver og forpligtelser. For andre poster i

balancen og for transaktioner benyttes transaktionsdagens valutakurs. For

aktiver og forpligtelser, som er op- eller nedskrevet henholdsvis op- eller

nedreguleret, anvendes dog valutakursen på tidspunktet for

omvurderingen.

Stk. 2. Er en aktivitet, for hvilken der udarbejdes

regnskab i fremmed valuta, ikke løbende indregnet i virksomhedens

pengestrømme, skal omregning af balanceposter ske til balancedagens

valutakurs. Forskellen indregnes direkte på egenkapitalen.

Anlægsaktiver

§ 40. Kostprisen for anlægsaktiver skal

indeholde alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det

tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte

kan henføres til det fremstillede aktiv. Herudover kan renter af

kapital, der er lånt til at finansiere fremstillingen, og som

vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen.

§ 41. Virksomheden kan vælge at opskrive

materielle anlægsaktiver og kapitalandele i dattervirksomheder og

associerede virksomheder til dagsværdi. Immaterielle

anlægsaktiver kan ikke opskrives.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., finder

anvendelse, dog således at genanskaffelsesværdi eller

nettorealisationsværdi kan anvendes, hvis en tilnærmet salgspris

ikke kan opnås.

Stk. 3. Et beløb svarende til opskrivningen skal

indregnes direkte i posten »Reserve for opskrivning« under egenkapitalen.

Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller

formindskes på anden måde, jf. dog næste punktum. Reserven

skal opløses eller formindskes, i det omfang de opskrevne

aktiver

1) realiseres eller udgår af aktiviteten,

2) nedskrives på grund af lavere genindvindingsværdi, jf. §

42,

3) er forbundet med udskudt skat, der skal hensættes, jf. § 47,

eller

4) tilbageføres på grund af ændret

regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52.

§ 42. Anlægsaktiver, der ikke løbende

reguleres til dagsværdi efter §§ 37 eller 38, skal nedskrives til en

lavere genindvindingsværdi.

Stk. 2. Er det ikke muligt at fastsætte en

genindvindingsværdi for det enkelte aktiv, skal aktiverne vurderes

samlet i den mindste gruppe af aktiver, hvor der ved en samlet vurdering kan

fastsættes en pålidelig genindvindingsværdi. En

nedskrivning af en sådan gruppe af aktiver fordeles systematisk

på de enkelte aktiver.

§ 43. Kostpris, dagsværdi eller

genindvindingsværdi for immaterielle og materielle anlægsaktiver

med begrænset brugstid skal formindskes med afskrivninger, der

tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid. Dette

gælder dog ikke aktiver, der løbende reguleres til

dagsværdi i medfør af § 38.

Stk. 2. Afskrivninger skal beregnes under hensyntagen til

aktivets forventede restværdi efter afsluttet brugstid målt til

værdien på tidspunktet for brugstidens begyndelse.

Stk. 3. Uanset stk. 1 må immaterielle

anlægsaktiver ikke afskrives over en periode, der overstiger 20

år.

Omsætningsaktiver

§ 44. Kostprisen for omsætningsaktiver skal

indeholde de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen, eller som

direkte kan henføres til det fremstillede aktiv.

Distributionsomkostninger må ikke indgå i kostprisen. Herudover

kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstilling af

varer, og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i

kostprisen.

§ 45. Kostprisen for varebeholdninger kan beregnes

på grundlag af vejede gennemsnitspriser, »først ind-først

ud« (FIFO) metoden eller en anden lignende metode, som afspejler

værdien af den fysiske varebeholdning på balancedagen.

§ 46. Varebeholdninger kan opskrives til

genanskaffelsesværdi. Andre omsætningsaktiver, som ikke

løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37 eller 38, kan

opskrives til dagsværdi. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., og

§ 41, stk. 3, finder anvendelse.

Stk. 2. Omsætningsaktiver, der ikke løbende

reguleres til dagsværdi efter §§ 37 eller 38, skal nedskrives til en

lavere nettorealisationsværdi.

Hensatte forpligtelser

§ 47. Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til

størrelse eller tidspunkt for afvikling, skal indregnes i balance og

resultatopgørelse som hensatte forpligtelser. Herunder skal indregnes

udskudt skat, garantiforpligtelser og pensionsforpligtelser, der

påhviler virksomheden.

Stk. 2. Hensatte forpligtelser kan måles til

dagsværdi. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., finder

anvendelse.

Gældsforpligtelser

§ 48. Uanset definitionen på forpligtelser,

jf. bilag 1, C, nr. 5, kan virksomheden indregne ledelsens forslag til

udbytte som en forpligtelse under posten »Forslag til udbytte for

regnskabsåret«.

Resultatopgørelsen

§ 49. I resultatopgørelsen indregnes alle

indtægter i takt med, at de indtjenes. Indtægter efter § 37, stk.

1 og 2, samt § 38, stk. 1 og 2, anses altid for indtjent. I

resultatopgørelsen indregnes ligeledes

1) alle omkostninger, herunder afskrivninger, nedskrivninger,

nedreguleringer og hensættelser af forpligtelser, og

2) tilbageførsler af beløb, der har været indregnet

i resultatopgørelsen som følge af ændret

regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52, stk. 1.

Stk. 2. Beløb, der opstår som følge

af nedenstående, må ikke indregnes i resultatopgørelsen,

men skal indregnes direkte på egenkapitalen:

1) Opskrivning efter §§ 41 og 46, tilbageførsel af en

sådan opskrivning og omklassifikation af beløb til hensatte

forpligtelser, som hidrører fra en sådan opskrivning,

2) indtægter og omkostninger ved køb og salg af egne

kapitalandele, i det omfang kapitalandelene ikke indregnes i balancen,

3) indtægter og omkostninger, der hidrører fra aktiver og

forpligtelser, som virksomheden udelukkende benytter til at sikre

værdien af aktiver og forpligtelser, som virksomheden forventer at

modtage eller påtage sig, og tilbageførsel af sådanne

beløb,

4) forskelsbeløb, der er opstået ved omregning af

balanceposter i aktiviteter, der ikke løbende er indregnet i

virksomhedens pengestrømme, jf. § 39, stk. 2,

5) ændring af metoder og grundlag for indregning henholdsvis

måling samt af den anvendte monetære enhed, jf. § 13, stk. 2,

og

6) tilbageførsel på grund af fundamentale fejl, jf. § 52,

stk. 2.

Stk. 3. Indskud, udlodning og uddeling, der sker som led

i kapitalfremskaffelse, tilbageførsel af indskudt kapital henholdsvis

fordeling af overskud til virksomhedsdeltagerne, må ikke indregnes i

resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte på

egenkapitalen.

§ 50. Indtægter og omkostninger, der

hidrører fra aktiver og forpligtelser, hvis værdi er effektivt

sikret af andre aktiver og forpligtelser, kan uanset forbudet mod modregning

i § 13, stk. 1, nr. 8, modregnes med indtægter og omkostninger, der

hidrører fra sikringsdispositionerne.

Ændring af regnskabspraksis

§ 51. Ændrer virksomheden metoder for

indregning, grundlag for måling eller den anvendte monetære

enhed, skal de poster i årsregnskabet, der berøres heraf,

ændres i overensstemmelse med de nye metoder henholdsvis grundlag ved

indregning direkte på egenkapitalen primo. Herunder skal

sammenligningstal ændres i overensstemmelse med de nye metoder.

Stk. 2. Ændrer virksomheden indregningsmetoder for

at kunne opskrive aktiver, behandles de heraf følgende opskrivninger

efter § 41, stk. 3, og indregnes direkte på egenkapitalen.

Ændring af regnskabsmæssige skøn og

fejl

§ 52. Ændres beløb, der blev

indregnet for et tidligere regnskabsår, som følge af et

ændret regnskabsmæssigt skøn, skal indvirkningen af

ændringen behandles på tilsvarende måde som det oprindelige

skøn. Afskrivninger, der er foretaget i tidligere år, kan ikke

tilbageføres.

Stk. 2. Var årsrapporten vedrørende

tidligere regnskabsår urigtig i en sådan grad, at

årsrapporten ikke ville have givet et retvisende billede (fundamentale

fejl), skal den beløbsmæssige effekt af korrektionen indregnes

direkte på egenkapitalen primo, og sammenligningstallene for tidligere

år skal tilpasses.

Kapitel 8

Oplysninger

Noteoplysninger

Anvendt regnskabspraksis

§ 53. Der skal redegøres for de

indregningsmetoder og målegrundlag (værdiansættelsen), der

er anvendt på posterne i balance, resultatopgørelse, noter og

ledelsesberetning. Endvidere skal det fremgå, hvilken regnskabsklasse

virksomheden aflægger årsrapport efter.

Stk. 2. Af redegørelsen skal for de relevante

poster i det mindste fremgå:

1) Indregningsmetoderne og målegrundlag for aktiver og

forpligtelser, herunder om, hvorvidt renter indregnes i kostprisen, og efter

hvilke metoder og grundlag der foretages op-, ned- og afskrivninger samt op-

og nedreguleringer. Herunder skal nævnes:

a) For finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til

kapitalværdi eller amortiseret kostpris, skal forudsætningerne

for den valgte beregningsmetode oplyses.

b) Afskrivningsmetode, skøn over restværdi og brugstid i

forbindelse med afskrivning af anlægsaktiver. Overstiger

afskrivningsperioden for immaterielle anlægsaktiver 5 år, skal

det oplyses og begrundes konkret og fyldestgørende.

c) Metoder for indregning og måling af nettoomsætning.

Oplyses denne ikke i medfør af § 32, skal udeladelsen

begrundes.

2) Metoderne for omregning fra fremmede valutaer til den valgte

monetære enhed.

3) Metoderne efter § 50 for sikring af værdien af aktiver og

forpligtelser samt metoderne for sikring af aktiver og forpligtelser, som

virksomheden forventer at modtage henholdsvis påtage sig.

4) Hvis forslag til udbytte indregnes som forpligtelse efter § 48.

5) Andelsvirksomheders behandling af efterbetaling fra og

tilbagebetaling til andelshavere.

§ 54. Ændres regnskabsmæssige

skøn, jf. § 52, skal de ændrede skøn forklares, ligesom

den beløbsmæssige indvirkning på aktiver, passiver, den

finansielle stilling og resultatet så vidt muligt skal oplyses.

Tilsvarende gælder, hvis indregning og måling af aktiver og

forpligtelser ændres som følge af fejl, herunder fundamentale

fejl.

§ 55. Er sammensætningen af virksomhedens

aktiviteter ændret i løbet af regnskabsåret, skal der

gives oplysninger, der muliggør en sammenligning af virksomheden

år for år. Oplysningerne kan dog undlades, hvis

sammenligningstallene for balancen og resultatopgørelsen tilpasses de

i regnskabsåret skete ændringer.

Stk. 2. Kan beløb for regnskabsåret og det

foregående år ikke sammenlignes, eller er beløbene

tilpasset, skal den manglende sammenlignelighed henholdsvis den foretagne

tilpasning anføres samt begrundes konkret og

fyldestgørende.

Bevægelser på egenkapitalen

§ 56. I en opgørelse over bevægelser

på egenkapitalen (egenkapitalopgørelse) skal for hver post

oplyses

1) størrelsen primo regnskabsåret,

2) tilgang i løbet af regnskabsåret,

3) afgang i løbet af regnskabsåret og

4) størrelsen ultimo regnskabsåret.

Stk. 2. Indholdet af bevægelserne skal fremgå

af benævnelsen eller af noterne.

Stk. 3. For virksomhedskapitalen skal de i stk. 1 og 2

nævnte oplysninger gives for de fire foregående

regnskabsår, hvis der i denne periode har været bevægelser

på posten.

§ 57. For hver post under anlægsaktiver,

bortset fra finansielle anlægsaktiver, skal kostpris, opskrivninger

samt ned- og afskrivninger oplyses således:

1) Kostprisen:

a) Kostprisen ved det foregående regnskabsårs slutning uden

op-, ned- og afskrivninger,

b) tilgang i årets løb, herunder forbedringer,

c) afgang i årets løb,

d) overførsler i årets løb til andre poster og

e) den samlede kostpris på balancetidspunktet.

2) Opskrivninger:

a) Opskrivninger ved det foregående regnskabsårs

slutning,

b) årets opskrivninger,

c) årets tilbageførsler af tidligere års

opskrivninger og

d) de samlede opskrivninger på balancetidspunktet.

3) Ned- og afskrivninger:

a) Ned- og afskrivninger ved det foregående regnskabsårs

slutning,

b) årets nedskrivninger,

c) årets afskrivninger,

d) årets ned- og afskrivninger på afhændede og

udrangerede aktiver,

e) årets tilbageførsler af tidligere års

nedskrivninger samt tilbageførsel af de samlede af- og nedskrivninger

på aktiver, der i året er afhændet eller udgået af

driften, og

f) de samlede af- og nedskrivninger på

balancetidspunktet.

Stk. 2. Stk. 1 finder med de fornødne tilpasninger

anvendelse for hver post under materielle anlægsaktiver, der

løbende reguleres, jf. § 38.

§ 58. Op- eller nedskriver virksomheden aktiver,

som ikke løbende reguleres til dagsværdi, jf. §§ 37 og 38, skal

følgende beløb oplyses:

1) For anlægsaktiver, forskellen mellem de enkelte opskrevne

posters værdi og den værdi, posten ville have haft, hvis

opskrivning ikke havde været foretaget.

2) Årets tilbageførsler af op- og nedskrivninger på

omsætningsaktiver.

3) Årets nedskrivninger af omsætningsaktiver, som

overstiger normale nedskrivninger.

Aktiver

§ 59. Indregner virksomheden renteomkostninger som

en del af kostprisen for aktiver, skal rentebeløbet oplyses for hver

post.

§ 60. Det skal oplyses, hvilke indregnede aktiver

der ikke ejes af virksomheden, og med hvilken værdi de er

indregnet.

§ 61. Karakteren og værdien af virksomhedens

eventualaktiver skal oplyses.

§ 62. Andelsvirksomheder skal angive den samlede

efterbetaling fra eller tilbagebetaling til andelshaverne.

Forpligtelser og eventualforpligtelser

§ 63. Der skal oplyses om den del af virksomhedens

samlede gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter

balancetidspunktet.

§ 64. Virksomheden skal oplyse om sine

eventualforpligtelser. Herunder skal den angive beløbene for

henholdsvis pensions-, kautions- og garantiforpligtelser, diskonterede

veksler og andre eventualforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen.

Oplysningerne skal gives for hver kategori.

Stk. 2. Har virksomheden indgået leje- eller

leasingkontrakter, skal forpligtelserne i henhold til kontrakterne

særskilt angives, medmindre de er indregnet i balancen.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 omhandlede forpligtelser over

for en modervirksomhed og dennes øvrige dattervirksomheder skal

oplyses særskilt, specificeret for hver kategori.

Stk. 4. Har virksomheden stillet pant eller anden

sikkerhed i aktiver, skal den oplyse dette og herunder angive det samlede

omfang af pantsætningerne samt de pantsatte aktivers samlede

regnskabsmæssige værdi.

Resultatopgørelsen

§ 65. Virksomheden skal angive

nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og på

geografiske markeder, hvis aktiviteterne henholdsvis markederne afviger

indbyrdes. Ved fordelingen skal der tages hensyn til den måde,

hvorpå salget af de varer og tjenesteydelser, der indgår i

virksomhedens ordinære drift, er tilrettelagt.

Stk. 2. Angivelserne kan udelades, hvis de kan volde

betydelig skade for virksomheden, herunder hvis betingelserne i § 32, stk. 1,

er opfyldt. Udeladelsen skal begrundes. § 11, stk. 2, finder ikke

anvendelse.

Klassifikation

§ 66. Arabertalsposter, der er sammendraget for at

fremme overskueligheden, skal anføres særskilt i noterne. De

tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår skal

anføres.

§ 67. Hvis et aktiv eller passiv henhører

under flere poster i skemaerne, jf. bilag 2, skema 1 eller 2, skal dets

forbindelse med andre poster oplyses i noterne eller i tilknytning til

posterne.

Nærtstående parter m.v.

§ 68. Virksomheden skal angive det gennemsnitlige

antal beskæftigede i regnskabsåret. Hvis det ikke fremgår

af resultatopgørelsen, skal personaleomkostningerne specificeres i

lønninger, pensioner og andre omkostninger til social sikring. De

tilsvarende oplysninger og beløb for det foregående

regnskabsår skal angives.

§ 69. Virksomheden skal angive det samlede

vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende og

forhenværende medlemmer af ledelsen for deres funktion fordelt på

hvert ledelsesorgan samt, hvor der ikke er udpeget et ledelsesorgan, for

ejerne. Desuden skal virksomheden angive de samlede forpligtelser til at yde

pension til de nævnte. Er der fastsat særlige

incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken

kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser

programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere

værdien heraf.

Stk. 2. De tilsvarende oplysninger og beløb for

det foregående regnskabsår skal angives.

Stk. 3. Hvis oplysninger efter stk. 1 vil føre

til, at der vises beløb for et enkelt medlem af en ledelseskategori,

kan beløbene i stedet

1) angives samlet for to kategorier eller

2) udelades, hvis kun én kategori modtager vederlag m.v.,

pension eller særligt incitamentsprogram.

§ 70. Virksomheden skal beskrive de transaktioner,

den har foretaget med nærtstående parter, jf. bilag 1, A, nr. 4,

herunder grundlaget for forbindelsen med de pågældende parter.

Dette gælder dog ikke for en dattervirksomhed, hvis

1) dattervirksomhedens regnskab ved fuld konsolidering, pro

rata-konsolidering eller ved indregning til regnskabsmæsig indre

værdi indgår i et koncernregnskab, der er aflagt af

modervirksomheden eller af en af dennes modervirksomheder i stedet,

2) den modervirksomhed, der aflægger det i nr. 1 omhandlede

koncernregnskab, har hjemsted her i landet eller henhører under

lovgivningen i et andet EU-land eller i et andet land, hvormed

Fællesskabet har indgået aftale,

3) det i nr. 1 omhandlede koncernregnskab er udarbejdet efter reglerne

i denne lov eller, hvis den modervirksomhed, der aflægger

koncernregnskabet, er udenlandsk, efter reglerne i Rådets direktiv

83/349/EØF med senere ændringer og det er revideret og

offentliggjort efter de nævnte regler og

4) den modervirksomhed, der aflægger det i nr. 1 omhandlede

koncernregnskab, direkte eller indirekte besidder alle kapitalandelene i

dattervirksomheden.

Stk. 2. Virksomheden skal herudover oplyse om de

nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på

virksomheden. Oplysningerne skal omfatte navn, bopæl, for virksomheders

vedkommende hjemsted, og grundlaget for den bestemmende indflydelse.

Stk. 3. Er en erhvervsdrivende fond ved en

vedtægtsbestemmelse eller aftale knyttet til en erhvervsdrivende

virksomhed eller en anden fond, skal der redegøres herfor.

§ 71. Virksomheden skal oplyse navn og hjemsted

for de modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab for den

største henholdsvis mindste koncern, hvori virksomheden indgår

som dattervirksomhed. Det skal endvidere oplyses, hvor de

pågældende udenlandske modervirksomheders koncernregnskaber kan

rekvireres.

§ 72. Virksomheden skal oplyse navn, hjemsted og

retsform for hver dattervirksomhed, associeret virksomhed og for hvert

interessent- eller kommanditselskab, i hvilket virksomheden er interessent

eller komplementar.

Stk. 2. Virksomheden skal endvidere for hver

dattervirksomhed og associeret virksomhed oplyse,

1) hvor stor en andel virksomheden ejer og

2) størrelsen af egenkapital og resultat ifølge den

senest godkendte årsrapport.

Stk. 3. Oplysningerne om egenkapital og resultat i stk.

2, nr. 2, kan undlades, hvis

1) den pågældende datter- eller associerede virksomhed ikke

er forpligtet til at offentliggøre årsrapport og virksomheden

ejer mindre end 50 pct. af egenkapitalen,

2) den pågældende datter- eller associerede virksomheds

regnskab indgår ved konsolidering i virksomhedens koncernregnskab

eller

3) virksomheden indregner kapitalandelene i den pågældende

datter- eller associerede virksomhed til dennes regnskabsmæssige indre

værdi.

Stk. 4. Oplysningerne i stk. 1 kan udelades, hvis de kan

volde betydelig skade for virksomheden selv eller de i stk. 1 omhandlede

virksomheder. Udeladelse af oplysninger af denne grund skal nævnes.

§ 73. Har et aktieselskab, et anpartsselskab, et

partnerselskab (kommanditaktieselskab) eller en erhvervsdrivende fond et

tilgodehavende hos medlemmer af ledelsen, skal virksomheden angive summen af

disse tilgodehavender fordelt på hver ledelseskategori. For hver

kategori skal angives de væsentligste vilkår, herunder rentefod,

og de beløb, der er tilbagebetalt i året. Er et lån

optaget og indfriet i årets løb, skal det oplyses

særskilt.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for

sikkerhedsstillelser, der er sket for den nævnte personkreds.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for

ledelsesmedlemmer i modervirksomheder.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for

personer, der står de omhandlede ledelsesmedlemmer særligt

nær.

§ 74. Aktieselskaber, der i henhold til

aktieselskabslovens §§ 28 a og 28 b skal føre en særlig

fortegnelse over aktiebesiddelser i selskabet, skal oplyse, hvem der på

tidspunktet for årsrapportens aflæggelse er optaget i den

særlige fortegnelse, med angivelse af fulde navn og bopæl eller

for virksomheders vedkommende hjemsted.

Virksomhedskapitalen m.v.

§ 75. Består virksomhedskapitalen i et

aktie- eller anpartsselskab af flere klasser, skal disse specificeres.

Antallet af aktier eller anparter og deres pålydende værdi skal

angives for hver klasse. For aktieselskaber skal i alle tilfælde

angives antal og pålydende værdi.

Stk. 2. De faktiske omkostninger ved stiftelse af et

aktieselskab og ved forhøjelse af aktiekapitalen skal oplyses i

førstkommende årsrapport.

§ 76. Ejer en virksomhed egne kapitalandele, skal

den oplyse

1) antal og pålydende værdi med angivelse af procentdel af

virksomhedskapitalen af egne kapitalandele i virksomhedens beholdning,

2) antal og pålydende værdi med angivelse af procentdel af

virksomhedskapitalen af de egne kapitalandele, der er erhvervet henholdsvis

afhændet i regnskabsåret, samt størrelsen af den samlede

købesum henholdsvis salgssum og

3) årsagen til regnskabsårets erhvervelser af egne

kapitalandele.

Stk. 2. Tilsvarende oplysninger skal gives for de egne

kapitalandele, virksomheden har erhvervet til sikkerhed.

Ledelsesberetningen

§ 77. Ledelsesberetningen skal

1) beskrive virksomhedens hovedaktiviteter,

2) beskrive eventuel usikkerhed ved indregning eller måling,

så vidt muligt med angivelse af beløb,

3) beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket

indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af

beløb,

4) redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og

økonomiske forhold og

5) omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter

regnskabsårets afslutning.

Afsnit IV

Regnskabsklasse C

Kapitel 9

Udarbejdelse af årsrapport

Generelle bestemmelser

§ 78. En virksomhed, der er omfattet af

regnskabsklasse C, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste

består af en ledelsespåtegning, balance,

resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter, herunder

redegørelse for anvendt regnskabspraksis og opgørelse over

bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en

årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i

denne. Ud over reglerne i §§ 11-17 finder § 19, stk. 1 og 3, og § 20, stk. 2,

anvendelse. Endvidere finder reglerne i §§ 23-77 og 79-101 anvendelse. Kommer

regler i §§ 23-77 i strid med regler i §§ 79-101, har reglerne i §§ 79-101

forrang.

Stk. 2. Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme

som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give

oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning.

Stk. 3. Første gang en virksomhed, der har

været omfattet af regnskabsklasse A eller B, aflægger

årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse C, kan virksomheden benytte

sig af følgende lempelser:

1) Ved indregning af omkostninger, der kun indirekte kan

henføres til et fremstillet anlægs- eller omsætningsaktiv,

jf. § 82, kan virksomheden nøjes med at tillægge disse indirekte

omkostninger til aktiver, der fremstilles fra og med regnskabsåret.

2) Indregning af immaterielle aktiver i form af udviklingsprojekter,

jf. § 83, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra og

med regnskabsåret, indgår.

3) For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af

ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag, kan

sammenligningstal efter § 24 og § 101, stk. 1, nr. 2, for perioder, der

ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil

anvendte metoder.

Klassifikation og opstilling

§ 79. Resultatopgørelsen skal opstilles i

overensstemmelse med bilag 2, skema 5 eller 6.

§ 80. Virksomheden skal oplyse om de aktiviteter

(ophørende aktiviteter), der i henhold til en samlet plan skal

afhændes, lukkes eller opgives, forudsat de kan udskilles fra de

øvrige aktiviteter. Herunder skal så vidt muligt oplyses, med

hvilke beløb de ophørende aktiviteter indgår i posterne

»Nettoomsætning«, »Årets resultat«, »Anlægsaktiver« og

»Omsætningsaktiver«, jf. dog § 81, for så vidt angår

nettoomsætning.

§ 81. § 32 om undtagelser for oplysning om

nettoomsætning m.v. gælder ikke for store virksomheder. Disse

skal derfor i resultatopgørelsen vise nettoomsætningen tillige

med de i bilag 2, skema 5, opregnede poster nr. 2-5 eller de i bilag 2, skema

6, opregnede poster nr. 2 og 3.

Kapitel 10

Indregning og måling

Balancen

§ 82. Virksomheden skal i kostprisen for de

anlægs- og omsætningsaktiver, den har fremstillet, jf. §§ 40 og

44, indregne de omkostninger, der indirekte kan henføres til det

pågældende produkt, hvis omkostningerne vedrører

fremstillingsperioden.

§ 83. Virksomheden skal indregne

udviklingsprojekter, der tilsigter at udvikle et bestemt produkt eller en

bestemt proces, som virksomheden har til hensigt at fremstille henholdsvis

benytte i produktionen. Herunder hører patenter, koncessioner og andre

immaterielle aktiver, som følger af et udviklingsprojekt.

§ 84. Virksomheden skal indregne kapitalandele i

dattervirksomheder og associerede virksomheder til nævnte virksomheders

regnskabsmæssige indre værdi, jf. stk. 2-5. Virksomheden skal

indregne og måle den regnskabsmæssige indre værdi efter sin

egen regnskabspraksis.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 119 og 120 om

koncernregnskaber finder tilsvarende anvendelse, dog således at

elimineringer i forhold til associerede virksomheder alene gælder

forholdsmæssigt ud fra ejerandelen. § 116, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse. Udarbejder en dattervirksomhed et koncernregnskab, anvendes dette

som grundlag. Optager dattervirksomheden sine kapitalandele i

dattervirksomheder og associerede virksomheder til regnskabsmæssig

indre værdi, kan disse værdier anvendes som grundlag.

Stk. 3. Virksomheden skal op- eller nedskrive

værdien af kapitalandelene med dattervirksomhedernes og de associerede

virksomheders resultat og eventuelle bevægelser i deres

regnskabsmæssige indre værdi, der ikke indgår i deres

resultat. Dattervirksomhedernes og de associerede virksomheders resultat og

bevægelser i regnskabsmæssig indre værdi, der ikke

indgår i deres resultat, indregnes forholdsmæssigt til de andele,

der svarer til kapitalandelene.

Stk. 4. Et beløb svarende til regnskabsårets

nettoopskrivning, jf. stk. 3, skal indregnes i posten »Reserve for

nettoopskrivning efter indre værdis metode« under egenkapitalen. Et

beløb svarende til regnskabsårets nettonedskrivning, jf. stk. 3,

skal indregnes og fradrages i en positiv reserve. Overstiger beløbet

for nettonedskrivningen den positive reserve inden fradraget, skal kun den

del af nettonedskrivningen, der svarer til reserven, fragå denne.

Reserven kan ikke indregnes med et negativt beløb. Denne reserve kan

elimineres med virksomhedens underskud, men kan ikke formindskes på

anden måde, jf. dog næste punktum. Reserven skal opløses

eller formindskes, i det omfang de opskrevne kapitalandele

1) realiseres eller

2) tilbageføres på grund af ændret

regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52, stk. 1.

Stk. 5. En virksomhed kan undlade at anvende indre

værdis metode for kapitalandele i en dattervirksomhed, der er omfattet

af § 114, stk. 2, nr. 1-3, eller i en associeret virksomhed, hvis de

nødvendige oplysninger ikke er kendte. I så fald måles

kapitalandelene til kostpris, jf. § 36. Kapitalandele i virksomheder omfattet

af § 114, stk. 2, nr. 3, kan dog måles til dagsværdi efter § 37,

stk. 1, 2.-4. pkt. Endvidere kan regulering for en associeret virksomhed

efter stk. 3 ske på basis af det seneste årsregnskab for den

associerede virksomhed, selv om denne har et regnskabsår, der afviger

fra virksomhedens.

Resultatopgørelsen

§ 85. Resultatandele, der hidrører fra

dattervirksomheder henholdsvis associerede virksomheder, der måles til

indre værdi, jf. § 84, skal indregnes som særskilte poster i

resultatopgørelsen.

Pengestrømsopgørelsen

§ 86. I pengestrømsopgørelsen skal

ind- og udbetalinger indregnes på betalingstidspunktet, uanset

hvornår indregningen sker i resultatopgørelsen eller

balancen.

Stk. 2. Pengestrømsopgørelsen skal i det

mindste vise periodens pengestrømme fordelt på drifts-,

investerings- og finansieringsaktiviteterne. Endvidere skal

pengestrømsopgørelsen særskilt vise regnskabsårets

forskydninger i likvider samt likviderne ved periodens begyndelse og

slutning.

Stk. 3. De tilsvarende beløb for posterne i det

foregående regnskabsår skal anføres. Er posterne ikke

direkte sammenlignelige med det foregående års poster, skal

sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse

sammenligningstal, hvis den manglende sammenlignelighed skyldes

ændringer i virksomhedens aktiviteter. Poster i

pengestrømsopgørelsen, som ikke indeholder noget beløb

for regnskabsåret, skal kun medtages, hvis den foregående

årsrapport indeholder en sådan post.

Stk

. 4. En virksomhed kan undlade selv at udarbejde en

pengestrømsopgørelse, hvis denne er indeholdt i en

pengestrømsopgørelse for koncernen.

Kapitel 11

Oplysninger

Noteoplysninger

Anvendt regnskabspraksis

§ 87. Ud over de i § 53 krævede oplysninger

skal redegørelsen for anvendt regnskabspraksis oplyse:

1) Indregningsmetoder og målegrundlag for indirekte

produktionsomkostninger, der indregnes under aktiver.

2) Indregningsmetoder og målegrundlag for kapitalandele i

dattervirksomheder og associerede virksomheder, herunder på hvilket

grundlag disse kapitalandele undtagelsesvis er indregnet til kostpris.

3) Indregningsmetoder og målegrundlag for

pengestrømsopgørelsen, herunder oplysning om, hvad virksomheden

henregner til likvider. Det skal særskilt oplyses, hvis virksomheden

har undladt at udarbejde pengestrømsopgørelse i medfør

af § 86, stk. 4.

4) Metoder til opgørelse af nøgletal, der indgår i

ledelsesberetningen.

Aktiver

§ 88. Store virksomheder skal vise opdelingen

på aktiviteter og geografiske markeder af

1) summen af de anlægsaktiver, der er anvendt i virksomhedens

hovedaktiviteter, og

summen af de forpligtelser, der er opstået som følge af

virksomhedens hovedaktiviteter.

§ 65, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

§ 89. Oplysningskravene i § 57 finder tilsvarende

anvendelse for finansielle anlægsaktiver.

Stk. 2. Virksomheden skal forklare de

periodeafgrænsningsposter, der indgår som aktiver i balancen, jf.

§ 27, stk. 1.

Stk. 3. Afviger en varebeholdnings

genanskaffelsesværdi fra kostprisen opgjort i overensstemmelse med §§

44, 45 og 82, skal virksomheden for hver post oplyse

forskelsbeløbet.

§ 90. Virksomheden skal oplyse

ejendomsværdien for fast ejendom ifølge den senest foretagne

offentlige vurdering.

Forpligtelser

§ 91. Virksomheden skal forklare

1) periodeafgrænsningsposter, der indgår som forpligtelser

i balancen, jf. § 27, stk. 2, og

2) hensatte forpligtelser, jf. § 47.

§ 92. For hver post under gældsforpligtelser

skal der gives oplysning om den del, der forfalder til betaling mere end 5

år efter balancetidspunktet.

§ 93. Har virksomheden optaget lån mod

udstedelse af konvertible gældsbreve, skal der for hvert lån

angives det udestående beløb, ombytningskursen og den fastsatte

frist for ombytning til kapitalandele. Er der optaget lån mod

obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til rente, hvis

størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som

virksomheden deklarerer, eller af årets overskud, skal der for hvert

lån angives det udestående beløb samt den aftalte

forrentning.

Stk. 2. Har en kreditor tilkendegivet at ville

træde tilbage til fordel for alle virksomhedens andre kreditorer med

henblik på dækning for deres tilgodehavender i virksomheden, skal

der for hver forpligtelse, som er omfattet af tilbagetrædelsen, oplyses

det udestående beløb, tidspunktet for forfald og eventuelle

særlige vilkår for tilbagetrædelsen.

Eventualforpligtelser

§ 94. Har virksomheden stillet pant eller anden

sikkerhed i aktiver, skal den angive omfanget af pantsætningerne og de

pantsatte aktivers regnskabsmæssige værdi, specificeret for de

enkelte poster.

Resultatopgørelsen

§ 95. Virksomheden skal forklare

1) ekstraordinære indtægter og omkostninger, jf. § 30,

og

2) indtægter og omkostninger, der hidrører fra

ændring af regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52.

§ 96. En stor virksomhed skal vise opdelingen

på aktiviteter og geografiske markeder af hovedaktiviteternes

ordinære resultat før finansielle indtægter og

omkostninger. § 65, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

En stor virksomhed skal angive det samlede honorar for

regnskabsåret til den revisionsvirksomhed, der udfører den

lovpligtige revision, og til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder.

Endvidere skal angives, hvor stor en del af honoraret der vedrører

andre ydelser end revision. For de i 1. pkt. omhandlede beløb skal

angives de tilsvarende beløb for det foregående

regnskabsår.

Nærtstående parter m.v.

§ 97. Virksomheden skal særskilt angive den

samlede sikkerhedsstillelse, jf. § 94, for eventuelle dattervirksomheder og

den samlede sikkerhedsstillelse for eventuelle andre tilknyttede

virksomheder.

§ 98. Virksomheden skal give oplysninger efter §

76 for kapitalandele i virksomheden, der besiddes af dattervirksomhederne til

eje eller sikkerhed, eller som er erhvervet eller afhændet af

dattervirksomhederne i regnskabsåret.

Ledelsesberetningen

§ 99. Ud over kravene i § 77 skal

ledelsesberetningen

1) beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige

forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for

beskrivelsen,

2) beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig

betydning for den fremtidige indtjening,

3) beskrive de særlige risici ud over almindeligt forekommende

risici inden for virksomhedens branche, herunder forretningsmæssige og

finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af,

4) beskrive virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø

og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af

skader herpå,

5) beskrive forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for

virksomheden og

6) omtale filialer i udlandet.

§ 100. Ledelsesberetningen skal beskrive

årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling ifølge

den senest offentliggjorte årsrapport og begrunde afvigelser i

resultatet i forhold hertil.

§ 101. Ledelsesberetningen skal indeholde en

oversigt over

1) årets nettoomsætning, resultat af ordinær

primær drift, resultat af finansielle poster, resultat af

ekstraordinære poster, årets resultat, balancesum, investeringer

i materielle anlægsaktiver, egenkapital og de nøgletal, som

efter virksomhedens forhold er nødvendige, og

2) de i nr. 1 nævnte tal for de fire foregående

regnskabsår.

Stk. 2. På oversigten efter stk. 1 finder

bestemmelserne i § 24, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 55, stk. 1 og 2,

tilsvarende anvendelse. For mellemstore virksomheder finder § 32 anvendelse

på nettoomsætningen i stk. 1, nr. 1.

Afsnit V

Regnskabsklasse D

Kapitel 12

Udarbejdelse af årsrapport

Generelle bestemmelser

§ 102. En virksomhed, der er omfattet af

regnskabsklasse D, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste

består af en ledelsespåtegning, balance,

resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter, herunder

redegørelse for anvendt regnskabspraksis samt opgørelse over

bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en

årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i

denne. Ud over reglerne i §§ 11-17 finder § 19, stk. 1 og 3, og § 20, stk. 2,

anvendelse. Endvidere finder §§ 23-77, 79-101 og 103-108 anvendelse. Kommer

regler i §§ 23-77 i strid med regler i §§ 79-101, har reglerne i §§ 79-101

forrang.

Stk. 2. Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme

som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give

oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning.

Klassifikation og opstilling

§ 103. Uanset virksomhedens størrelse skal

resultatopgørelsen vise nettoomsætningen tillige med de i bilag

2, skema 5, opregnede poster nr. 2-5, eller de i bilag 2, skema 6, opregnede

poster nr. 2 og 3.

Oplysninger

§ 104. Virksomheden skal oplyse fulde navn og

bopæl, for virksomheders vedkommende hjemstedet, samt den

nøjagtige ejer- eller stemmeandel for enhver, der besidder aktier i

virksomheden, når aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af

aktiekapitalens stemmerettigheder eller deres pålydende værdi

udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr.

§ 105. Modervirksomheder skal oplyse, hvis ikke

alle dattervirksomhedernes årsrapporter revideres af mindst en af

modervirksomhedens revisorer, en af disses udenlandske samarbejdspartnere

eller af en anerkendt international revisionsvirksomhed.

§ 106. Uanset § 69, stk. 3, skal virksomheden give

de i § 69, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger om vederlag m.v. til

ledelsesmedlemmer.

Ledelsesberetningen

§ 107. Der skal oplyses om de ledelseshverv, som

virksomhedens bestyrelses- og direktionsmedlemmer beklæder i andre

danske aktieselskaber, bortset fra ledelseshverv i virksomhedens egne 100

pct. ejede datterselskaber.

Stk. 2. Har offentliggørelse af oplysninger om

forventet udvikling fundet sted i årets løb, skal oplysningerne

efter § 100 gives i forhold til den senest offentliggjorte beskrivelse.

Særlige regler for statslige aktieselskaber

§ 108. Erhvervsministeren kan fastsætte

bestemmelser, der undtager fra de særlige regler, som gælder for

statslige aktieselskaber, hvis dette er nødvendigt for at sikre en

ligestilling mellem disse regler og de tilsvarende regler, som

fastsættes for selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til

notering på en fondsbørs.

Afsnit VI

Koncernregnskab samt regnskab for fusion m.v.

Kapitel 13

Pligt til at aflægge koncernregnskab

§ 109. Modervirksomheder, der er omfattet af § 3,

stk. 1, skal aflægge koncernregnskab i overensstemmelse med reglerne i

kapitel 14, medmindre andet følger af §§ 110-112.

Stk. 2. Undtagelserne i §§ 110 og 112 finder ikke

anvendelse på modervirksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D.

Endvidere finder undtagelserne i § 110 ikke anvendelse, hvis en

dattervirksomhed af den pågældende modervirksomhed er omfattet af

regnskabsklasse D.

§ 110. En modervirksomhed kan undlade at

aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis

koncernvirksomhederne på balancetidspunktet tilsammen ikke overskrider

to af følgende størrelser:

1) En balancesum på 20 mio. kr.,

2) en nettoomsætning på 40 mio. kr. og

3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af

regnskabsåret på 50.

Stk. 2. Beregningsreglerne i § 7, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse på den samlede koncern, dog således at

balancesum og nettoomsætning beregnes som summen af alle

koncernvirksomhedernes balancesummer henholdsvis nettoomsætninger.

Tilsvarende gælder med hensyn til det gennemsnitlige antal af

heltidsbeskæftigede i regnskabsåret.

Stk. 3. Adgangen til at anvende bestemmelsen i stk. 1

ændres kun, hvis virksomhederne på balancetidspunktet tilsammen

har overskredet eller ikke længere overskrider to af de tre

størrelser i to på hinanden følgende regnskabsår.

§ 111. En modervirksomhed, hvis dattervirksomheder

alle udeholdes af konsolideringen i medfør af § 114, kan undlade at

udarbejde koncernregnskab.

Stk. 2. Herudover kan en modervirksomhed, der er en

erhvervsdrivende fond, undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis

1) fonden kun har én dattervirksomhed,

2) fonden selv kun i begrænset omfang udøver

erhvervsaktiviteter og

3) fonden, bortset fra konvertible gældsbreve og ikkebetalt

udbytte eller udlodning, ikke har tilgodehavender hos eller har stillet

sikkerhed for dattervirksomheden.

§ 112. En modervirksomhed kan undlade at

aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis den selv er en

dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører

under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed

Fællesskabet har indgået aftale, og

1) den højere modervirksomhed

a) besidder mindst 90 pct. af kapitalandelene i den lavere

modervirksomhed og minoritetsdeltagerne over for denne modervirksomheds

øverste ledelse har godkendt, at den ikke aflægger

koncernregnskab, eller

b) besidder mindre end 90 pct. af kapitalandelene i den lavere

modervirksomhed og dennes øverste ledelse ikke senest 6 måneder

før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere, der

ejer mindst 10 pct. af virksomhedskapitalen, har modtaget krav om

aflæggelse af koncernregnskab, og

2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i

overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvortil den

højere modervirksomhed henhører, og koncernregnskabet er

revideret af personer, der er autoriseret i medfør af denne

medlemsstats lovgivning.

Stk. 2. En modervirksomhed kan endvidere undlade at

aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis den selv er en

dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører

under lovgivningen i et land, der ikke henhører under den i stk. 1

nævnte lovgivning, og

1) den lavere modervirksomheds øverste ledelse ikke senest 6

måneder før regnskabsårets udløb fra

minoritetsdeltagere har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab,

og

2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i

overensstemmelse med Rådets direktiv 1983/349/EØF med senere

ændringer eller efter regler, der i det mindste er ligeværdige

med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte

direktiv, og er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af

den nationale lovgivning, hvorunder den højere modervirksomhed

henhører.

Stk. 3. For de i stk. 1 og 2 omhandlede undtagelser

kræves endvidere, at

1) den lavere modervirksomheds eget og dens dattervirksomheders

regnskaber ved fuld konsolidering eller ved indregning og måling til

regnskabsmæssig indre værdi indgår i koncernregnskabet for

den højere modervirksomhed, jf. dog § 114,

2) den lavere modervirksomhed i sit årsregnskab oplyser, at den i

medfør af stk. 1 henholdsvis stk. 2 har undladt at udarbejde sit eget

koncernregnskab, og oplyser navn, hjemsted og eventuelt CVR-nummer eller

registreringsnummer for den højere modervirksomhed, og

3) den lavere modervirksomhed til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

indsender det i stk. 1 henholdsvis stk. 2 nævnte koncernregnskab samt

de oplysninger, styrelsen måtte kræve, jf. § 147.

§ 113. Hvis en modervirksomhed kan undlade at

aflægge koncernregnskab, men alligevel aflægger et sådant,

der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, finder

bestemmelserne om koncernregnskaber i kapitel 14 anvendelse. Dog kan

modervirksomheden anvende reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse

B på koncernregnskabet, hvis den kunne undlade at aflægge

koncernregnskab efter § 110. Bestemmelsen i § 84 finder dog anvendelse

på koncernregnskabet.

Kapitel 14

Koncernregnskabets indhold

Omfattet af konsolideringen

§ 114. Medmindre andet følger af denne

paragraf, skal alle koncernvirksomhedernes regnskaber indgå i

koncernregnskabet ved fuld konsolidering.

Stk. 2. En koncernvirksomhed kan holdes ude af

konsolideringen, hvis

1) den er en dattervirksomhed og betydelige og vedvarende hindringer i

væsentlig grad begrænser modervirksomhedens udøvelse af

sine rettigheder over dattervirksomhedens aktiver eller ledelse,

2) den er en dattervirksomhed, og de nødvendige oplysninger ikke

kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssigt

store omkostninger,

3) den er en dattervirksomhed, der ikke tidligere har indgået i

koncernregnskabet ved konsolidering, og modervirksomheden udelukkende

besidder kapitalandelene i dattervirksomheden med henblik på

efterfølgende at overdrage den eller

4) den er en erhvervsdrivende moderfond, der selv kun i begrænset

omfang udøver erhvervsaktiviteter og ikke, bortset fra konvertible

gældsbreve og ikkeudbetalt udbytte, har tilgodehavender hos eller har

stillet sikkerhed for nogen af sine dattervirksomheder.

Stk. 3. En dattervirksomhed skal holdes ude af

konsolideringen, hvis den er omfattet af regnskabsregler udstedt af

Finanstilsynet og dermed ikke er omfattet af denne lov. Det samme

gælder, hvis koncernregnskabet i lignende tilfælde ikke vil kunne

opfylde kravet om et retvisende billede i § 11, stk. 1, og forholdet ikke kan

afhjælpes ved supplerende oplysninger.

Generelle krav til koncernregnskabet

(konsolideringen)

§ 115. Koncernregnskabet skal vise de

konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finansielle stilling

samt deres resultat, som om de tilsammen var en enkelt virksomhed.

§ 116. Koncernregnskabet skal have samme

balancedag som modervirksomhedens årsregnskab.

Stk. 2. Ligger en konsolideret dattervirksomheds

balancedag tre måneder eller mindre forud for modervirksomhedens

balancedag, kan dattervirksomheden indgå i konsolideringen på

grundlag af sit årsregnskab. Ligger en konsolideret dattervirksomheds

balancedag mere end tre måneder forud for modervirksomhedens

balancedag, skal dattervirksomheden indgå i koncernregnskabet på

grundlag af et særligt regnskab udarbejdet efter denne lovs

bestemmelser pr. modervirksomhedens balancedag.

Sammendrag

§ 117. Ved konsolideringen sammendrages

regnskaberne, således at ensartede indtægter og omkostninger samt

aktiver og passiver sammenlægges. Der skal foretages de tilpasninger,

der er nødvendige på grund af de særlige forhold, som

gælder for koncernregnskaber til forskel fra årsregnskaber.

Stk. 2. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet

er etableret i løbet af regnskabsåret, må kun indgå

i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og

forhold, der er opstået efter tidspunktet for koncernforholdets

etablering.

Stk. 3. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet

ophører i løbet af regnskabsåret, må kun

indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de

transaktioner og forhold, der er opstået indtil tidspunktet for

koncernforholdets ophør.

Klassifikation

§ 118. Koncernregnskabets balance,

resultatopgørelse og pengestrømsopgørelse skal opstilles

efter reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse C, jf. § 78,

medmindre andet følger af 2. pkt. eller stk. 2-4. Hvis

modervirksomheden skal følge reglerne for årsregnskaber i

regnskabsklasse D, jf. § 102, skal koncernregnskabet også følge

disse regler, medmindre andet følger af stk. 2-4.

Stk. 2. Kapitalandele i, tilgodehavender hos eller

gæld til ikke konsoliderede dattervirksomheder, henholdsvis associerede

virksomheder, opføres som særskilte poster i koncernregnskabets

balance.

Stk. 3. Den konsoliderede egenkapital kan opstilles

således, at kun de poster vises, der er nødvendige for at

opnå et retvisende billede som anført i § 11, stk. 1.

Stk. 4. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige

andel af dattervirksomhedernes egenkapital opføres som en

særskilt hovedpost mellem »Egenkapital« og »Forpligtelser«.

Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes

resultat opføres som en særskilt post i

resultatopgørelsen.

Indregning og måling

§ 119. De af konsolideringen omfattede aktiver og

passiver samt indtægter og omkostninger indregnes og måles efter

ensartede metoder i overensstemmelse med reglerne for årsregnskaber i

regnskabsklasse C, jf. §§ 33-52, 78 og 82-85.

Stk. 2. I koncernregnskabet anvendes så vidt muligt

de samme metoder for indregning og grundlag for måling som i

modervirksomhedens årsregnskab. Anvender konsoliderede

dattervirksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab,

udarbejdes et nyt regnskab med henblik på koncernregnskabet, hvori der

indregnes og måles i overensstemmelse med de i dette anvendte metoder

og grundlag.

Eliminering

§ 120. Følgende poster skal

elimineres:

1) Tilgodehavender og forpligtelser mellem de konsoliderede

virksomheder,

2) indtægter og omkostninger som følge af transaktioner

mellem de konsoliderede virksomheder og

3) gevinster og tab som følge af transaktioner mellem de

konsoliderede virksomheder, som indgår i posternes bogførte

værdi.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, kan i særlige

tilfælde fraviges, hvis transaktionen er sket på normale

vilkår i et velfungerende marked og elimineringen desuden ville

medføre uforholdsmæssigt store omkostninger.

Koncernetablering

§ 121. Når intet andet fremgår,

behandles etablering af et koncernforhold mellem to virksomheder ved

overtagelsesmetoden, jf. § 122.

Stk. 2. Er de to virksomheder ved etableringen af

koncernforholdet begge underlagt en modervirksomhed i et koncernforhold,

eller er begge i øvrigt underlagt den samme interesses bestemmende

indflydelse, kan koncernetableringen behandles efter

sammenlægningsmetoden, jf. § 123.

Stk. 3. Sammenlægningsmetoden efter § 123 kan

endvidere finde anvendelse, hvis modervirksomheden ved etableringen af

koncernforholdet

1) har samme dagsværdi som dattervirksomheden,

2) efter erhvervelsen besidder mindst 90 pct. af stemmerettighederne og

af den pålydende værdi af den erhvervede virksomheds

virksomhedskapital og

3) har opnået besiddelsen i kraft af en ordning, der

indebærer, at

a) hverken de hidtidige virksomhedsdeltagere tilsammen eller de

virksomhedsdeltagere tilsammen, der ved ordningen har modtaget kapitalandele

i bytte for deres rettigheder i dattervirksomheden, får bestemmende

indflydelse over modervirksomheden,

b) de hidtidige virksomhedsdeltagere og de virksomhedsdeltagere, der

ved ordningen har modtaget kapitalandele i bytte for deres rettigheder over

dattervirksomheden, skal have samme rettigheder og

c) det kontante vederlag ikke overstiger 10 pct. af den pålydende

værdi af de modtagne kapitalandele.

Virksomhedsovertagelse

§ 122. Etableres koncernforholdet ved overtagelse

af en virksomhed, indregnes og måles aktiver og forpligtelser på

erhvervelsestidspunktet i den erhvervede virksomhed til dagsværdi i

koncernregnskabet, uanset de før erhvervelsen ikke havde været

indregnet i virksomhedens balance. Herunder skal forventede omkostninger til

omstrukturering i den erhvervede virksomhed indregnes som hensatte

forpligtelser.

Stk. 2. De konsoliderede virksomheders kapitalandele i en

konsolideret dattervirksomhed, målt til kostpris, udlignes med de

konsoliderede virksomheders forholdsmæssige andel af

dattervirksomhedens nettoaktiver, målt til dagsværdi, jf. stk. 1.

Udligningen sker på tidspunktet for koncernetableringen.

Stk. 3. Et efter stk. 2 fremkommet positivt

forskelsbeløb behandles som goodwill, jf. § 43. Et efter stk. 2

fremkommet negativt forskelsbeløb indregnes som en særskilt

periodeafgrænsningspost under forpligtelser med en passende

benævnelse. Beløbet indregnes i resultatopgørelsen i takt

med realiseringen af de forhold, som ligger til grund for

forskelsbeløbet, dog højst over 20 år.

Stk. 4. Kapitalandele i en modervirksomhed, der besiddes

af en konsolideret virksomhed, udlignes ikke, men behandles som egne

kapitalandele.

Virksomhedssammenlægninger

§ 123. Efter sammenlægningsmetoden

aflægges koncernregnskabet for den periode, hvori sammenlægningen

er sket, som om virksomhederne havde været sammenlagt fra og med den

tidligste regnskabsperiode, der indgår i regnskabet. Forskellen mellem

det beløb, der vederlægges som virksomhedskapital, samt eventuel

overkurs med tillæg af et eventuelt kontant vederlag og den

regnskabsmæssige indre værdi i dattervirksomheden tillægges

henholdsvis fratrækkes på tydelig vis i de reserver, der kan

anvendes til at dække underskud.

Pro rata-konsolidering

§ 124. En virksomhed, som virksomheden leder

sammen med en eller flere andre virksomheder, kan indgå i

koncernregnskabet ved pro rata-konsolidering.

Stk. 2. Posterne i den fælles ledede virksomhed

medtages i forhold til de konsoliderede virksomheders andel af virksomhedens

egenkapital og resultat. I øvrigt finder reglerne om konsolidering

m.v. i §§ 115-122 anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Noteoplysninger

Redegørelse for anvendt regnskabspraksis

§ 125. Koncernregnskabets redegørelse for

anvendt regnskabspraksis og noterne skal oplyse om koncernen, som om de

konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed. §§ 53-55 og 87

finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskabets oplysninger om

koncernen. I stedet for oplysninger om den enkelte virksomheds beløb

vises de konsoliderede virksomheders beløb tilsammen, konsolideret

efter de samme metoder som gælder for koncernregnskabet.

Stk. 2. Af redegørelsen om anvendt

regnskabspraksis skal endvidere fremgå:

1) Udeladelse af en koncernvirksomhed med konkret og

fyldestgørende begrundelse.

2) En anden balancedag for en konsolideret dattervirksomhed end for

modervirksomheden, jf. § 116, stk. 2, 1. pkt. Er der mellem de to

balancedatoer indtruffet betydningsfulde hændelser, som har haft

indflydelse på dattervirksomhedens aktiver og passiver, på dens

finansielle stilling eller på resultatet, skal dette forklares.

3) Anvendelse af andre metoder til indregning og grundlag for

måling end dem i modervirksomhedens årsregnskab samt en konkret

og fyldestgørende begrundelse for at anvende andre metoder.

4) Manglende eliminering efter § 120, stk. 2.

Stk. 3. I en særskilt del af redegørelsen

for anvendt regnskabspraksis skal fremgå:

1) Hvis virksomheden har benyttet undtagelsen i § 114, stk. 2, nr. 4. I

dette tilfælde skal koncernens resultat og egenkapital oplyses.

2) De resterende positive og negative forskelsbeløb efter §§ 122

og 123 samt de metoder, der er anvendt ved opgørelsen. Ændringer

i forskelsbeløbene i forhold til forrige år skal

forklares.

Andre noteoplysninger

§ 126. Følgende krav finder tilsvarende

anvendelse på koncernregnskabet:

1) Opgørelse over bevægelserne på egenkapitalen, jf.

§ 56,

2) oplysning om eventualaktiver, jf. § 61,

3) oplysning om eventualforpligtelser, jf. §§ 64 og 94,

4) oplysning om nettoomsætningens fordeling på aktiviteter

og markeder, jf. § 65,

5) oplysning om nærtstående parter m.m., jf. §§ 68, 70 og

71,

oplysning om egne kapitalandele, jf. § 76, stk. 1, nr. 1,

7) oplysning om fordelingen på aktiviteter og markeder af

hovedaktiviteterne med hensyn til visse anlægsaktiver og forpligtelser,

jf. § 88,

8) oplysning om gældsforpligtelser, jf. § 92,

9) oplysning om fordelingen på aktiviteter og markeder af

hovedaktiviteterne med hensyn til disses ordinære resultat, jf. § 96,

stk. 1, og

10) oplysning om revisionshonorar, jf. § 96, stk. 2.

Stk. 2.

Kravet om oplysninger om vederlag m.v. i § 69 og om

tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for ledelsesmedlemmer i § 73

finder tilsvarende anvendelse på de samlede beløb til de af

bestemmelserne omhandlede kategorier af ledelsesmedlemmer og

virksomhedsdeltagere i modervirksomheden, som koncernvirksomhederne tilsammen

har ydet.

Stk. 3. Kravet i § 106 finder tilsvarende anvendelse

på oplysninger om ydelser efter § 69, jf. ovenstående stk. 2,

hvis modervirksomheden er omfattet af regnskabsklasse D.

Stk. 4. De i § 70, stk. 1, omhandlede oplysninger,

jf. stk. 1, nr. 5, ovenfor, kan undlades, hvis de vedrører

modervirksomhedens transaktioner med konsoliderede virksomheder eller med

virksomheder, der er konsoliderede pro rata efter reglerne i § 124.

Stk. 5. Der skal gives oplysning om forskydningen i

minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes

egenkapital.

§ 127. For hver af de konsoliderede henholdsvis

ikkekonsoliderede dattervirksomheder skal oplyses

1) navn og hjemsted,

2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af

koncernvirksomhederne tilsammen,

3) grundlaget for koncernforholdet, jf. bilag 1, B, nr. 4, medmindre

det følger af nævnte nr. 4, punkt 1, (flertallet af

stemmerettighederne) og koncernvirksomhedernes andel af dattervirksomhedens

virksomhedskapital og stemmerettigheder er den samme,

4) en konkret og fyldestgørende begrundelse, hvis virksomheden

er udeholdt af konsolideringen, jf. § 114, stk. 2, og

5) om den i § 123 omhandlede metode for kapitaludligning har

været anvendt.

Stk. 2. For hver associeret virksomhed skal

oplyses

1) navn og hjemsted,

2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af

koncernvirksomhederne tilsammen, og

3) om virksomheden er målt efter indre værdis metode, jf. §

84.

Stk. 3. For hver virksomhed, hvis regnskab indgår i

en pro rata-konsolidering i medfør af § 124, skal oplyses

1) navn og hjemsted,

2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af de konsoliderede

virksomheder tilsammen, og

3) grundlaget for den fælles ledelse.

Stk. 4. Oplysningerne i stk. 1-3 kan udelades, hvis de

kan volde betydelig skade for virksomheden selv eller de i stk. 1-3

omhandlede virksomheder. Udeladelse af oplysninger af denne grund skal

nævnes.

Ledelsesberetningen

§ 128. Koncernens ledelsesberetning skal oplyse om

koncernen, som om koncernvirksomhederne tilsammen var én virksomhed. I

stedet for oplysninger om den enkelte virksomheds beløb vises de

konsoliderede virksomheders beløb tilsammen, konsolideret efter de

samme metoder, som gælder for koncernregnskabet.

Stk. 2. Bestemmelserne om ledelsesberetningen, jf. §§ 77

og 99-101, finder tilsvarende anvendelse. Er modervirksomheden omfattet af

reglerne i regnskabsklasse D, finder § 107 tilsvarende anvendelse.

Oplysninger efter § 99, nr. 6, kan dog undlades.

Stk. 3. Modervirksomhedens og koncernens

ledelsesberetninger kan sammendrages, hvis det uden vanskeligheder er muligt

at finde de af denne lov krævede oplysninger, der ikke er blevet

overflødige som følge af sammendraget, jf. dog § 22, stk. 2, §

78, stk. 2, og § 102, stk. 2.

Kapitel 15

Fusionsregnskab m.v.

§ 129. I det omfang der i henhold til lovgivningen

eller aftale skal udarbejdes en opgørelse over sammendraget af

fusionerende virksomheders aktiver og passiver (fusionsregnskabet), finder

bestemmelserne i §§ 115-123 bortset fra § 118, stk. 3, tilsvarende anvendelse

på åbningsbalancen for den fusionerede, fortsættende eller

den ved fusionen dannede virksomhed. Reglerne for modervirksomheden finder

anvendelse på den fortsættende virksomhed, og reglerne for

dattervirksomheder finder anvendelse på den ophørende

virksomhed.

Stk. 2. Medmindre andet fremgår af lov eller

aftale, skal fusionsregnskabet bestå af åbningsbalancen for den

fusionerede, fortsættende eller den ved fusionen dannede virksomhed

suppleret med ultimobalancer for de fusionerende virksomheder og

opgørelser over de bevægelser, der er nødvendiggjort af

fusionen eller de dispositioner, der skal foretages som følge af

fusionsaftalen. Åbningsbalancen suppleres af de noter, der er

nødvendige for at give et retvisende billede af den fortsættende

eller den ved fusionen dannede virksomhed, samt de supplerende beretninger,

der måtte være besluttet i fusionsaftalen.

§ 130. Reglerne i § 129 gælder tilsvarende

for virksomheders overtagelse af aktiver og forpligtelser i forbindelse med

spaltning med de tilpasninger, der følger af spaltningers

særlige natur.

Afsnit VII

Halvårsrapport for statslige aktieselskaber

Kapitel 16

Udarbejdelse af halvårsrapport

Generelle bestemmelser

§ 131. Statslige aktieselskaber skal udarbejde en

halvårsrapport, som dækker de første seks måneder af

selskabets regnskabsår. Er det statslige aktieselskab en

modervirksomhed, skal halvårsrapporten udarbejdes, som om de

konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed. En virksomhed

kan undlade at udarbejde halvårsrapport, hvis dennes oplysninger

indgår i en halvårsrapport, der udarbejdes af en

modervirksomhed.

Stk. 2. Et statsligt aktieselskab kan endvidere udarbejde

tilsvarende rapporter for andre perioder.

Indregning og måling

§ 132. Halvårsrapporten skal udarbejdes ud

fra tilsvarende grundlæggende krav som årsrapporten, jf. kapitel

3.

Stk. 2. Halvårsrapporten skal indeholde oplysninger

for den forløbne halvårsperiode svarende til de oplysninger, der

kræves efter § 101, stk. 1, nr. 1. Ud for hvert tal skal angives de

tilsvarende tal for samme periode det foregående år. § 24, stk.

1, 2. og 3. pkt., og § 55 finder tilsvarende anvendelse.

Oplysninger

Anvendt regnskabspraksis

§ 133. §§ 53 og 87 finder tilsvarende anvendelse

for halvårsrapporten.

Ledelsesberetning

§ 134. Halvårsrapporten skal indeholde

følgende oplysninger:

1) En redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og

forhold,

2) en redegørelse for selskabets forventede udvikling,

3) en redegørelse for eventuelle særlige

forudsætninger, som selskabets ledelse har lagt til grund for omtalen

af den forventede udvikling, og

4) oplysninger om væsentlige beslutninger, som bestyrelsen har

truffet i den pågældende halvårsperiode.

Afsnit VIII

Revision af årsrapporten

Kapitel 17

Revision

§ 135. En virksomhed, der har pligt til at

udarbejde årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse B, C eller D,

skal lade sin årsrapport revidere af en eller flere revisorer.

Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i

årsrapporten, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 2. Kun statsautoriserede eller registrerede

revisorer kan revidere disse virksomheders årsrapporter, jf. dog § 2,

stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer og § 1 a, stk. 2, i lov om

registrerede revisorer. For virksomheder, der skal udarbejde årsrapport

efter reglerne for regnskabsklasse D, skal mindst én revisor

være statsautoriseret.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan

fastsætte krav om revision af supplerende beretninger, jf. § 2, stk. 2,

som indgår i årsrapporten for alle eller nogle af de

virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse C og D.

Afsnit IX

Regnskabsreguleringen i Danmark

Kapitel 18

Organisation til udstedelse af regnskabsstandarder

m.v.

§ 136. Det påhviler Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen at sørge for, at der udarbejdes standarder, der i

nødvendigt omfang skal udfylde og supplere denne lov. Standarderne kan

inden for rammerne af Rådets direktiver 78/660/EØF og

83/349/EØF med senere ændringer fastsætte de undtagelser

fra bestemmelser, der er omfattet af fravigelsespligten efter § 11, stk. 3,

og hvor fravigelsen anses for nødvendig for en praktisk og

hensigtsmæssig anvendelse af bestemmelserne. Standarderne skal angive,

hvilke grupper af virksomheder der kan eller skal følge

standarderne.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan med henblik

på at opfylde international aftale, EØF-retsforskrifter eller

EU-retsforskrifter fastsætte regler om, at bestemte grupper af

virksomheder kan eller skal følge internationale regnskabsstandarder.

Styrelsen hører den i § 137, stk. 1, omhandlede organisation, der skal

udtale sig om en international regnskabsstandards egnethed på danske

forhold, herunder hvilke tilpasninger der måtte være

nødvendige, for at standarden tillige skal kunne gøres

anvendelig på virksomheder, der ikke er omfattet af regnskabsklasse

D.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan

pålægge en organisation, der er indgået aftale med, jf. §

137, stk. 1, at udarbejde særlige standarder på områder,

hvor der viser sig et reguleringsbehov.

§ 137. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan

indgå aftale med en eller flere uafhængige organisationer om, at

disse helt eller delvis varetager de opgaver, der følger af § 136,

stk. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte de nærmere

bestemmelser for arbejdets udførelse og organisering, herunder om

offentlige myndigheders adgang til at udtale sig om eller godkende

standarder, inden de gennemføres.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan nedsætte

et regnskabsråd, hvormed styrelsen kan rådføre sig om

generelle regnskabsforhold. Formandskab og sekretariatsfunktion varetages af

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Afsnit X

Offentliggørelse og undersøgelse af

årsrapport m.v.

Kapitel 19

Indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Indsendelse af årsrapport

§ 138. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B,

C og D skal uden ugrundet ophold efter godkendelsen indsende den reviderede

og godkendte årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 3,

stk. 1, og § 7. Årsrapporten skal være modtaget i styrelsen

senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, idet fristen

dog er 4 måneder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. Der

kan ikke dispenseres fra disse frister, jf. dog §§ 140 og 141.

Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste

indeholde de bestanddele, der er obligatoriske for hver regnskabsklasse, samt

den fulde revisionspåtegning. Ønsker virksomheden at få

offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 2, stk. 2, skal

disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af

årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de

supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument

betegnet »årsrapport«, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Et grønt regnskab, som virksomheden har

pligt til at indsende eller frivilligt indsender til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen til offentliggørelse efter miljølovgivningens

regler, kan indsendes som en del af årsrapporten, eller det kan

indsendes separat til styrelsen efter virksomhedens eget valg.

Stk. 4. Årsrapporter og andre dokumenter, som skal

indsendes til styrelsen i henhold til denne lov, skal være affattet

på dansk, jf. dog § 157.

Stk. 5. Indsender en virksomhed frivilligt en

årsrapport efter § 4, stk. 6, 1. pkt., og er denne revideret, skal

virksomheden sikre, at revisors påtegning indgår i

dokumentet.

Stk. 6. Har styrelsen bekendtgjort, at en

årsrapport er offentligt tilgængelig efter § 154, kan denne ikke

omgøres ved en ny årsrapport, medmindre styrelsen tillader

dette.

Indsendelse for virksomheder under afvikling eller

rekonstruktion

§ 139. Virksomheder, som er under likvidation,

skal fortsætte med at indsende årsrapport til styrelsen i henhold

til § 138, indtil likvidationen er afsluttet med virksomhedens

opløsning.

Stk. 2. Virksomheden skal derudover indsende indledende

og afsluttende likvidationsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis

dette er foreskrevet i den for virksomheden særligt gældende

lovgivning.

§ 140. For virksomheder, der er under

betalingsstandsning efter konkursloven, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

tillade, at årsrapporten uanset fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt.,

først indsendes, så den modtages i styrelsen senest 1

måned efter betalingsstandsningens ophør. Overskrides denne

frist, finder §§ 150-152 tilsvarende anvendelse, idet afgiften beregnes fra 1

måned efter betalingsstandsningens ophør.

Stk. 2. Overgår virksomheden til konkurs,

gælder bestemmelserne i § 141.

Stk. 3. For virksomheder, for hvilke der er indledt

akkordforhandlinger i henhold til konkursloven, finder stk. 1 og 2

tilsvarende anvendelse. Årsrapporten skal indsendes, så den er

modtaget i styrelsen senest 1 måned efter akkordens

stadfæstelse.

§ 141. For virksomheder, som er under konkurs,

skal der ikke indsendes årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Genoptages virksomheden, skal den indsende

årsrapporter for tidsrummet fra den sidst indsendte årsrapports

balancedag til udløbet af virksomhedens seneste regnskabsår

forud for konkursbehandlingens ophør, således at disse modtages

i styrelsen senest 1 måned efter konkursbehandlingens ophør. I

stedet for de i 1. pkt. nævnte årsrapporter kan styrelsen give

tilladelse til, at virksomheden indsender en revideret åbningsbalance,

som er udarbejdet pr. datoen for konkursbehandlingens ophør.

Overskrides indsendelsesfristen i 1. pkt., finder §§ 150-152 tilsvarende

anvendelse, idet afgiften beregnes fra 1 måned efter

konkursbehandlingens ophør.

§ 142. Andre bestræbelser for at

rekonstruere en virksomhed end de i §§ 140 og 141 nævnte fritager ikke

virksomheden for pligten til at indsende årsrapport inden

udløbet af fristen i § 138, stk. 1.

Indsendelse for udenlandske virksomheder med filial i

Danmark

§ 143. Filialbestyrerne for en filial, der er

registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som filial af en udenlandsk

virksomhed, skal indsende den udenlandske virksomheds reviderede

årsrapport, så den er modtaget i styrelsen senest 5 måneder

efter regnskabsårets afslutning. Der kan ikke dispenseres fra fristen.

Filialens eget regnskab kan ikke indsendes i stedet.

Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste

foreligge således, som den er udarbejdet og offentliggjort efter

reglerne i den stat, som virksomheden henhører under.

Stk. 3. Årsrapport for en udenlandsk virksomhed,

der henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land,

hvormed Fællesskabet har indgået aftale, kan indsendes i

urevideret stand, hvis revision er undladt i overensstemmelse med den

lovgivning, der gælder for virksomheden.

§ 144. Er den udenlandske virksomhed en

dattervirksomhed, kan filialbestyrerne i stedet for den i § 143 nævnte

årsrapport indsende modervirksomhedens koncernregnskab til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i henhold til § 146, stk. 5, hvis

1) såvel datter- som modervirksomheden henhører under

lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet

har indgået aftale,

2) koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med Rådets

direktiv 83/349/EØF med senere ændringer om konsoliderede

regnskaber samt er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler,

jf. dog § 143, stk. 3,

3) undladelsen er i overensstemmelse med den lovgivning, der

gælder for virksomheden,

4) regnskaberne for virksomheden og dens dattervirksomheder

indgår ved fuld konsolidering eller ved indregning og måling til

regnskabsmæssig indre værdi i modervirksomhedens

koncernregnskab,

5) alle virksomhedsdeltagerne har erklæret sig indforstået

med fremgangsmåden for det pågældende

regnskabsår,

6) modervirksomheden har erklæret, at den indestår for

virksomhedens forpligtelser, indtil tilbagekaldelse af indeståelsen er

offentliggjort med en frist på mindst 3 måneder eller filialens

afmeldelse eller slettelse af styrelsens register er offentliggjort med en

tilsvarende frist og

7) modervirksomheden i sin årsrapport oplyser, at

dattervirksomheden har undladt at udarbejde egen årsrapport med

angivelse af den anvendte undtagelsesbestemmelse.

Stk. 2. Henhører den udenlandske virksomhed ikke

under en i stk. 1 omhandlet lovgivning, kan filialbestyrerne i stedet for den

udenlandske virksomheds årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

indsende modervirksomhedens koncernregnskab i henhold til § 146, stk. 5, hvis

1) koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med det i stk. 1,

nr. 2, omhandlede direktiv eller efter regler, der i det mindste er

ligeværdige med reglerne i det nævnte direktiv, og som er

revideret af personer, der er autoriseret i medfør af den nationale

lovgivning, hvorunder modervirksomheden henhører, og

2) betingelserne i stk. 1, nr. 3-7, er opfyldt.

Indsendelse af undtagelseserklæring m.v. for

virksomheder som udnytter undtagelserne i

§§ 4-6, 112 og 144

§ 145. Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 4, skal

indsende en undtagelseserklæring, hvori ledelsen

1) oplyser, at den pågældende undtagelse er taget i

anvendelse, og

2) indestår for, at betingelserne for at anvende undtagelsen er

opfyldt.

Stk. 2. Der skal indsendes undtagelseserklæring for

hvert regnskabsår. Erklæringen skal være modtaget i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden udløbet af fristen i § 138, stk.

1, 2. pkt. Overskrides denne frist, finder §§ 150-152 tilsvarende anvendelse.

§ 146. Virksomheder, som udnytter

undtagelsen i § 5, stk. 1, skal til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med

1) det i § 5, stk. 1, nævnte koncernregnskab,

2) henvisning til koncernregnskabet, der er indeholdt i en

årsrapport, som styrelsen har modtaget til offentliggørelse,

eller

3) officielt bekræftet dokumentation for, at koncernregnskabet er

offentliggjort i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for

den udenlandske virksomhed.

Stk. 2. Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 5,

stk. 2, skal til styrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til

§ 145 suppleret med

1) den i § 5, stk. 2, nævnte årsrapport eller

2) henvisning til den årsrapport, i hvilken virksomhedens

regnskab indgår, og som styrelsen har modtaget til

offentliggørelse.

Stk. 3. Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 5,

stk. 3, skal til styrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til

§ 145 ledsaget af

1) den i § 5, stk. 3, nævnte årsrapport eller

2) officielt bekræftet dokumentation for, at årsrapporten

er offentliggjort i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for

den udenlandske virksomhed.

Stk. 4. Virksomheder, der udnytter undtagelsen i § 6,

stk. 1, skal til styrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til

§ 145 suppleret med

1) det i § 6, stk. 1, nævnte koncernregnskab eller

2) henvisning til koncernregnskabet, der er indeholdt i en

årsrapport, som styrelsen har modtaget til

offentliggørelse.

Herudover skal indsendes de erklæringer, der er nævnt i § 6,

stk. 1, nr. 4 og 5. Sidstnævnte erklæring skal blot indsendes for

det første regnskabsår, undtagelsen tages i anvendelse.

Stk. 5. Udnyttes undtagelserne i § 144, skal

filialbestyrerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsende

undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med

1) det i § 144, stk. 1 eller 2, nævnte koncernregnskab og

2) de erklæringer, der er nævnt i § 144, stk. 1, nr. 5 og

6, idet sidstnævnte erklæring blot skal indsendes for det

første regnskabsår, undtagelsen tages i anvendelse.

§ 147. En virksomhed, der indsender et

koncernregnskab for en højere modervirksomhed i koncernen i henhold

til § 112, skal indsende de yderligere oplysninger, som styrelsen måtte

kræve med henblik på offentliggørelse, idet der ikke kan

kræves oplysninger ud over, hvad der skulle have været indeholdt

i et koncernregnskab efter denne lov, jf. dog § 160.

Statslige aktieselskabers indsendelse af

halvårsrapport

§ 148. Statslige aktieselskaber skal indsende

selskabets halvårsrapport, så den er modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest 2 måneder efter udløbet af den

pågældende 6-måneders-periode.

Stk. 2. Ved manglende indsendelse af halvårsrapport

kan styrelsen iværksætte tvangsbøder i henhold til § 162,

stk. 1, nr. 1.

Virksomhedens egen offentliggørelse af

årsrapport

§ 149. Offentliggør virksomheden selv

årsrapporten i sin helhed, skal dette ske i den form og affattelse, som

har været genstand for lovpligtig eller frivillig revision.

Stk. 2. Offentliggør virksomheden en

årsrapport, der ikke er fuldstændig, skal det klart fremgå

af det offentliggjorte, at årsrapporten er forkortet, og at den

fuldstændige årsrapport er tilgængelig i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, eller, hvis dette ikke er tilfældet, at

årsrapporten ikke er indsendt til styrelsen. Revisionspåtegningen

behøver ikke at indgå i en forkortet offentliggørelse,

men det skal klart fremgå af offentliggørelsen, hvis revisor har

taget forbehold eller har forsynet revisionspåtegningen med supplerende

oplysninger.

Manglende eller for sen modtagelse af årsrapport

eller undtagelseserklæring

§ 150. Er årsrapport eller

undtagelseserklæring ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

når fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt., er udløbet, sender

styrelsen et brev med påkrav til virksomhedens ledelse på

virksomhedens adresse med anmodning om at indsende virksomhedens

årsrapport eller undtagelseserklæring. Tilsvarende

påkravsbrev sendes til filialbestyrerne, hvis årsrapport eller

undtagelseserklæring for en udenlandsk virksomhed med registreret

filial her i landet ikke er modtaget, når fristen i § 143, stk. 1, er

udløbet.

Stk. 2. I påkravsbrevet angives en frist på 8

hverdage fra brevets datering til indsendelse af årsrapport. Modtages

årsrapporten eller undtagelseserklæringen i styrelsen inden

udløbet af denne frist, foretager styrelsen ikke yderligere som

følge af forsinkelsen.

Stk. 3. I påkravsbrevet anføres endvidere en

frist på 4 uger fra brevets datering. Herefter kan styrelsen, hvis

årsrapport eller undtagelseserklæring ikke er modtaget inden

udløbet af denne frist, beslutte at anmode skifteretten om at

opløse virksomheden i overensstemmelse med den for virksomheden

gældende lovgivning herom. Vedrører påkravsbrevet en

filial af en udenlandsk virksomhed, kan styrelsen, hvis årsrapport ikke

er modtaget inden udløbet af den i 1. pkt. omhandlede frist, beslutte

at slette filialen af registeret i overensstemmelse med den for filialen

gældende lovgivning herom.

§ 151. Modtages årsrapporten eller

undtagelseserklæringen efter udløbet af fristen på 8

hverdage fra påkravsbrevets datering, jf. § 150, stk. 2,

pålægger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hvert medlem af

virksomhedens øverste ansvarlige ledelse henholdsvis hver

filialbestyrer en afgift.

Stk. 2. Afgiften beregnes fra udløbet af fristen i

§ 138, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Afgiften udgør 500 kr. pr. ledelsesmedlem

henholdsvis filialbestyrer for 1. påbegyndte måned, i alt 2.000

kr. for 2. påbegyndte måned og i alt 3.000 kr. for 3.

påbegyndte måned. Afgiften kan højst udgøre 3.000

kr. pr. ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer.

Stk. 4. Den samlede afgift nedsættes, i det omfang

det pågældende ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer for

samme periode har indbetalt tvangsbøder i henhold til § 162, stk. 1,

nr. 1, for manglende indsendelse af årsrapport eller

undtagelseserklæring.

Stk. 5. Afgifter efter stk. 3 tilfalder statskassen og

kan inddrives af Finansstyrelsen ved udpantning.

§ 152. Under ganske særlige

omstændigheder kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen helt eller delvis

fritage et ledelsesmedlem eller en filialbestyrer for betaling af afgift

efter § 151, hvis den pågældende kan godtgøre over for

styrelsen, at han eller hun har søgt at fremme indsendelsen m.v., og

at forsinkelsen derfor ikke kan lægges ham eller hende til last.

Stk. 2. Det fritager ikke i sig selv et ledelsesmedlem

for ansvar, at det ansvarspådragende forhold er begået af

virksomhedens ansatte, rådgivere eller lignende.

Beregning af frister

§ 153. De frister, der er fastsat i eller i

henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den

dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette

gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og

årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber

fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som

udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder,

udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdatoen for den dag,

hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag,

hvor den begivenhed, som udløste fristen, er den sidste dag i en

måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato,

som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i

måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber

fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den

begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en

helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag,

udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.

Kapitel 20

Offentliggørelse.

Nærmere regler om indsendelse og offentliggørelse m.v.

Udvidet offentlighed for statslige aktieselskaber

Offentliggørelse

§ 154. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

bekendtgør straks modtagelse af årsrapporter,

undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, indledende

og afsluttende likvidationsregnskaber samt halvårsrapporter for

statslige aktieselskaber.

Stk. 2. Dokumenterne er offentligt

tilgængelige.

Nærmere regler om indsendelse og

offentliggørelse m.v.

§ 155. Breve, udskrifter og andre dokumenter, som

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder, kan være i såvel

papirbaseret som elektronisk form. Dokumenterne er ligestillede i retlig

henseende uanset formen. Dokumenterne kan være med eller uden

underskrift, kan forsynes med maskinelt gengivet underskrift, digital

signatur eller tilsvarende efter styrelsens valg.

Stk. 2. Årsrapporter og andre dokumenter, som

styrelsen modtager i henhold til denne lov, kan være i såvel

papirbaseret som elektronisk form. Dokumenterne er ligestillede i retlig

henseende uanset formen. Dokumenterne kan være med personlig

underskrift, med maskinelt gengivet underskrift, med digital signatur eller

tilsvarende efter styrelsens nærmere bestemmelse. Styrelsen

fastsætter regler om elektronisk indsendelse af de omhandlede

dokumenter, herunder at indsendelse skal ske i en af styrelsen fastsat

struktureret form. Styrelsen kan endvidere stille nærmere krav til de

anvendte elektroniske systemer.

Stk. 3. Styrelsen fastsætter regler om indsendelse

og offentliggørelse af årsrapporter og

undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, samt

halvårsrapporter for statslige aktieselskaber. Styrelsen kan herunder

fastsætte regler om regnskabsbrugeres adgang til de af styrelsen

offentliggjorte dokumenter via elektroniske medier. Styrelsen

fastsætter endvidere regler om omgørelse af offentliggjorte

årsrapporter og konsekvenserne heraf.

§ 156. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan

fastsætte regler om betaling for kopier af dokumenter m.v., som er

offentligt tilgængelige i henhold til denne lov, for brugen af

styrelsens edb-system, for visse ikke særligt prissatte ydelser samt

for rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.

Stk. 2. Styrelsen kan fastsætte regler om betaling

af et årligt gebyr for administration af denne lov og den hermed

forbundne undersøgelsesaktivitet, for administrationen af de

selskabsretlige regler om kapitaltab og lån til virksomhedsdeltagere og

andre lovovertrædelser i forbindelse med undersøgelse af

årsrapporter samt for administrationen af udstedelse af

regnskabsstandarder og godkendelse af internationale standarder, jf. § 136.

§ 157. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan

bestemme, at visse dokumenter skal undtages fra kravet om affattelse på

dansk. Endvidere kan styrelsen efter et skøn over, hvorvidt

offentliggørelsen kan opfylde sit formål, konkret undtage fra

kravet om affattelse på dansk og betinge sig, at virksomheden indsender

bekræftet oversættelse af dokumenter på et senere

tidspunkt, hvis styrelsen skønner det nødvendigt.

Udvidet offentlighed for statslige aktieselskaber

§ 158. Statslige aktieselskaber skal senest 14

dage før generalforsamlingens afholdelse sende et eksemplar af

selskabets årsrapport til de af pressens repræsentanter, der

anmoder herom, samt på forlangende af enhver udlevere denne på

selskabets hovedkontor.

Kapitel 21

Undersøgelse af årsrapporter m.v.

Udtagelse til undersøgelse

§ 159. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal

stikprøvevis udtage og undersøge modtagne årsrapporter og

de hertil hørende revisionspåtegninger,

undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet for

årsrapporter, samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber

for at konstatere åbenbare overtrædelser af bestemmelser i eller

i henhold til denne lov, bogføringsloven, aktieselskabsloven,

anpartsselskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om

erhvervsdrivende fonde, lov om statsautoriserede revisorer og lov om

registrerede revisorer.

Stk. 2. Styrelsen kan tillige anvende andre kriterier ved

udvælgelsen af årsrapporter m.v. til undersøgelse.

Anmodning om oplysninger

§ 160. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan af

virksomheden, dens ledelse eller dens revisor forlange de oplysninger, som er

nødvendige for, at der kan tages stilling til, om der er sket

overtrædelse af den i § 159, stk. 1, nævnte lovgivning og

virksomhedens vedtægter, eller om en overtrædelse er bragt til

ophør.

Reaktioner på lovovertrædelser

§ 161. Med henblik på at sikre, at den i §

159, stk. 1, nævnte lovgivning overholdes, kan Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

1) yde vejledning,

2) påtale overtrædelser og

3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal

bringes til ophør.

Afsnit XI

Tvangsbøder. Klageadgang. Straf.

Ikrafttræden

Kapitel 22

Tvangsbøder

§ 162. Medlemmerne af virksomhedens bestyrelse,

direktion eller lignende ansvarligt organ kan af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægges daglige eller

ugentlige bøder, hvis de undlader at

1) indsende dokumenter rettidigt og i behørig stand i

overensstemmelse med §§ 138-148 eller bestemmelser fastsat i medfør af

denne lov,

2) efterkomme en anmodning om oplysning i henhold til § 160 eller

3) efterkomme et påbud givet af styrelsen i henhold til § 161,

nr. 3.

Stk. 2. Virksomhedens revisor kan ligeledes

pålægges tvangsbøder, hvis han eller hun undlader at give

oplysning i henhold til § 160.

Stk. 3. Tvangsbøderne, der tilfalder statskassen,

kan inddrives af Finansstyrelsen ved udpantning.

Kapitel 23

Klageadgang

§ 163. Afgørelser truffet af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i

medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4

uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Afgørelser truffet efter § 150, stk.

3, og §§ 159 og 160 samt afslag på anmodning om forlængelse af

frister kan dog ikke indbringes for højere administrativ

myndighed.

Kapitel 24

Straf

§ 164. Overtrædelse af §§ 4-6, 8-16, 18-134

og 158 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter bestemmelserne i straffelovens 5.

kapitel.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der

fastsættes straf af bøde for forsætlig eller groft uagtsom

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i

særlige tilfælde ved bekendtgørelse fastsætte straf

af bøde for forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af

bestemte regler i regnskabsstandarder, der er udstedt i medfør af §

136, stk. 1 eller 2.

Kapitel 25

Ikrafttræden og overgang

§ 165. Denne lov træder i kraft den 1.

januar 2002 med virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar

2002 eller senere, jf. dog stk. 3-6.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om visse selskabers

aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

526 af 17. juni 1996, jf. dog stk. 3 og 6.

Stk. 3. For regnskabsår, der begynder

før den 1. januar 2002, finder de i lov om visse selskabers

aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

526 af 17. juni 1996, gældende regler dog fortsat anvendelse, men med

de ændringer, der følger af denne lovs § 169.

Indsendelsesfristen i denne lovs § 138, stk. 1, finder dog anvendelse, hvis

en regnskabsperiode, der begynder før den 1. januar 2002, slutter

efter den 31. december 2002.

Stk. 4. For regnskabsår, der både

påbegyndes og afsluttes i år 2002, skal årsrapport eller

undtagelseserklæring være modtaget i styrelsen senest 6

måneder efter regnskabsårets afslutning (for statslige og

børsnoterede selskaber 5 måneder). Overskrides fristen i 1.

pkt., finder bestemmelserne om pålæggelse af afgift i §§ 150-152

tilsvarende anvendelse. For erhvervsdrivende fonde samt for virksomheder, der

indsender undtagelseserklæring, har bestemmelserne i §§ 150-152 dog

først virkning for regnskabsår, som slutter den 1. januar 2003

eller senere.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet

for ikrafttræden af lovens § 37.

Stk. 6. Uanset stk. 2 forbliver kravet om, at der skal

være to revisorer i statslige og børsnoterede aktieselskaber,

jf. § 61 c, stk. 1, i lov om visse selskabers aflæggelse af

årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 17. juni

1996, i kraft for regnskabsår, der senest påbegyndes den 31.

december 2004.

§ 166. Ændringer i indregningsmetoder og

målegrundlag, som er nødvendige som følge af vedtagelsen

af denne lov, skal ske efter reglerne i § 51, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Ændring af metoderne for indregning af

immaterielle aktiver i form af goodwill, internt oparbejdede rettigheder og

udviklingsprojekter, jf. §§ 33, 83 og 122, kan ske således, at alene

forhold, der indtræffer fra og med regnskabsåret, indregnes efter

de nye regler.

Stk. 3. Ændring af metoderne for indregning af

omkostninger, der kun indirekte kan henføres til et fremstillet

anlægs- eller omsætningsaktiv, jf. § 82, kan ske således,

at indirekte omkostninger alene indregnes i kostprisen for aktiver, der

fremstilles fra og med regnskabsåret.

Stk. 4. For perioder, der ligger før det

regnskabsår, der begynder 1. januar 2002 eller senere, kan virksomheden

undlade at tilpasse sammenligningstal for de poster i årsregnskabet,

som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og

målegrundlag i medfør af stk. 1. Manglende tilpasning skal

oplyses efter § 55, stk. 2.

Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fravige

overgangsbestemmelserne i denne lov og fastsætte yderligere

overgangsbestemmelser, i det omfang det er nødvendigt for at lette

administrative byrder i forbindelse med overgangen til anvendelse af reglerne

efter denne lov.

§ 167. Første gang virksomheden

ændrer den anvendte monetære enhed, jf. § 16, kan dette

gøres uden at iagttage betingelserne i § 13, stk. 2. Virksomheden skal

dog opfylde oplysningskravene i § 11, stk. 3, 2. pkt., jf. § 13, stk. 3.

§ 168. Ønsker en virksomhed at anvende

denne lovs bestemmelser for et regnskabsår, der begynder før 1.

januar 2002, skal dette ske systematisk, konsekvent og således, at

årsrapporten i det mindste giver et retvisende billede efter denne lovs

§ 11, stk. 1, på højde med, hvad der vistes i det senest

foregående årsregnskab m.v., jf. § 4, stk. 2, i lov om visse

selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 526 af 17. juni 1996. Bestemmelsen i § 37 kan

dog ikke anvendes, før den er sat i kraft af erhvervsministeren, jf. §

165, stk. 5.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 6 kan uanset stk. 1 først

anvendes for regnskabsår, der begynder 1. januar 2002 eller senere.

§ 169. I lov om visse selskabers aflæggelse

af årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 17. juni

1996, som ændret senest ved § 24 i lov nr. 166 af 24. marts 1999,

foretages følgende ændringer:

1.

§ 62, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes

således:

»Det reviderede og godkendte årsregnskab med

eventuelt koncernregnskab og årsberetning skal indsendes til Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen uden ugrundet ophold efter godkendelsen på

generalforsamlingen eller ved tilsvarende lovlig beslutning og skal

være modtaget i styrelsen senest 6 måneder efter

regnskabsårets afslutning. For statslige aktieselskaber og selskaber,

hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en

fondsbørs, skal årsregnskab m.v. dog være modtaget i

styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning.«

2.

§ 62, stk. 5, ophæves.

3.

§ 62, stk. 6, 3. og 4. pkt., affattes

således:

»Afgiften beregnes fra det i 1. pkt. angivne tidspunkt og

udgør 500 kr. pr. ledelsesmedlem for 1. påbegyndte måned,

2.000 kr. i alt for 2. påbegyndte måned og 3.000 kr. i alt for 3.

påbegyndte måned. Afgiften kan højst udgøre 3.000

kr. pr. ledelsesmedlem.«

Stk. 2. Ændringerne i stk. 1, nr. 1 og 2,

træder i kraft den 1. juli 2001 og har virkning for regnskabsår,

der slutter den 31. maj 2001 eller senere.

Stk. 3. Ændringerne i stk. 1, nr. 3, træder i

kraft den 1. juli 2001 og har virkning for årsregnskaber m.v., der

modtages i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 1. juli 2001 eller senere.

§ 170. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt

eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de særlige færøske eller grønlandske forhold

tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni

2001

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Ole Stavad

Bilag 1

Definitioner

I denne lov skal nedenstående forstås som

A. Generelt

1. Kapitalandele:

Andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (anparter) samt i

andre virksomheders egenkapital.

2. Minoritetsinteresser:

Kapitalandele i konsoliderede virksomheder, der ejes af andre end

koncernvirksomhederne.

3. Monetære poster:

Likvider samt aktiver og forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser,

der afregnes i fastlagte eller bestemmelige beløb.

4. Nærtstående parter:

1)

Personer eller virksomheder, hvoraf den ene direkte eller indirekte har

bestemmende eller betydelig indflydelse på den andens eller de andres

driftsmæssige og finansielle ledelse, eller

2)

flere personer eller virksomheder, hvis driftsmæssige og finansielle

ledelse er underlagt bestemmende indflydelse af den samme person eller

virksomhed.

5. Statslige aktieselskaber:

Aktieselskaber omfattet af aktieselskabslovens § 2 a, hvorefter et

aktieselskab er et statsligt aktieselskab, når den danske stat har

samme forbindelse til selskabet, som et moderselskab har til et

datterselskab.

6. Virksomhedsdeltager:

En aktionær, anpartshaver eller andre, der ejer kapitalandele i en

virksomhed.

7. Virksomhedskapital:

Kapital, som virksomhedsdeltagerne har indskudt i virksomheden. I aktie-

og anpartsselskaber består virksomhedskapitalen af aktiekapitalen

henholdsvis anpartskapitalen.

B. Koncerner

1. Associeret virksomhed:

En virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed, men i hvilken en anden

virksomhed og dennes dattervirksomheder besidder kapitalandele og

udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens

driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at

udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens

dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af

stemmerettighederne.

2. Dattervirksomhed:

En virksomhed med hvilken en modervirksomhed direkte eller indirekte har

en af de i nr. 4 nævnte forbindelser.

3. Koncernvirksomhed:

En modervirksomhed og dens dattervirksomheder.

4. Modervirksomhed:

En virksomhed, som

1)

besidder flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed,

2)

er virksomhedsdeltager og har ret til at udnævne eller afsætte

et flertal af medlemmerne i den anden virksomheds øverste

ledelsesorgan,

3)

er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende

indflydelse over en anden virksomheds driftsmæssige og finansielle

ledelse på grundlag af vedtægter eller aftale med denne,

4)

er virksomhedsdeltager og på grundlag af aftale med andre deltagere

råder over flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed

eller

5)

besidder kapitalandele i en anden virksomhed og udøver en

bestemmende indflydelse over dennes driftsmæssige og finansielle

ledelse.

5. Tilknyttet virksomhed:

En virksomheds dattervirksomhed, dens modervirksomhed og dennes

dattervirksomhed.

6. Beregning af stemmerettigheder i datter- og associerede

virksomheder:

Ved beregning af stemmerettigheder i B, nr. 1 og 4, i dette bilag

skal

1)

modervirksomhedens stemmerettigheder tillægges de stemmerettigheder

i den pågældende virksomhed, der besiddes af modervirksomhedens

dattervirksomheder,

2)

fra det samlede antal stemmerettigheder i den pågældende

virksomhed trækkes de stemmerettigheder, der besiddes af denne selv

eller dennes dattervirksomheder, og

3)

fra modervirksomhedens stemmerettigheder i den pågældende

virksomhed trækkes de stemmerettigheder, der besiddes til sikkerhed,

hvis virksomheden kun udøver stemmeretten i overensstemmelse med

instrukser i sikkerhedsstillerens interesse, eller hvis besiddelsen er et led

i virksomhedens erhvervsmæssige låneaktiviteter og stemmeretten

kun udøves i sikkerhedsstillerens interesse.

7. Beregning af andre rettigheder end stemmerettigheder:

Ved beregning af rettigheder til at udnævne eller afsætte et

flertal af medlemmerne i virksomhedens øverste ledelsesorgan i B, nr.

4, medregnes de rettigheder, som besiddes af virksomheden selv og af dens

dattervirksomheder tilsammen.

C. Årsrapportens elementer

1. Aktiver:

Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af

tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele

forventes at tilflyde virksomheden.

2. Anlægsaktiver:

Aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for

virksomheden.

3. Omsætningsaktiver:

Aktiver, der ikke er anlægsaktiver.

4. Finansielle aktiver:

Aktiver i form af

1)

likvider,

2)

aftalt ret til at modtage likvider eller andre finansielle aktiver fra

tredjemand,

3)

aftalt ret til at udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med

tredjemand på vilkår, der kan være gunstige, eller

4)

ret over egenkapital i en anden virksomhed.

5. Forpligtelser:

Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af

tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre

afståelse af fremtidige økonomiske fordele.

6. Finansielle forpligtelser:

Forpligtelser i form af

1)

aftalt pligt til at afgive likvider eller andre finansielle aktiver til

tredjemand eller

2)

aftalt pligt til at udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med

tredjemand på vilkår, der kan være ugunstige.

7. Hensatte forpligtelser:

Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller

forfaldstid, og som vedrører regnskabsåret eller tidligere

regnskabsår.

8. Eventualaktiver:

Forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere

begivenheder, og som kan medføre fremtidige økonomiske fordele,

men hvor aktivernes eksistens først kan bekræftes af en eller

flere usikre fremtidige begivenheder, som er uden for virksomhedens

kontrol.

9. Eventualforpligtelser:

1)

Forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere

begivenheder, og som kan medføre afståelse af fremtidige

økonomiske fordele, men hvor forpligtelsernes eksistens først

kan bekræftes af en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som er

uden for virksomhedens kontrol, eller

2)

forpligtelser, der eksisterer på balancedagen som resultat af

tidligere begivenheder, men hvor det ikke er sandsynligt, at afviklingen vil

medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele,

eller

3)

forpligtelser, hvis beløbsmæssige størrelse ikke kan

måles med tilstrækkelig pålidelighed.

10. Indtægter:

Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af

tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som

medfører stigninger i egenkapitalen. I indtægter indgår

dog ikke indskud fra ejere.

11. Nettoomsætning:

Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v., der

henhører under selskabets ordinære aktiviteter med fradrag af

prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med

salgsbeløbet.

12. Omkostninger:

Fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang

eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som

medfører fald i egenkapitalen. I omkostninger indgår dog ikke

udlodning eller uddelinger til ejere.

D. Målegrundlag

1. Amortiseret kostpris:

Amortiseret kostpris er den værdi, til hvilken et finansielt aktiv

eller en finansiel forpligtelse blev målt ved første indregning

med

1)

fradrag af afdrag,

2)

tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen

mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der

forfalder ved udløb, og

3)

fradrag af nedskrivninger.

2. Dagsværdien:

Dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles

eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden

uafhængige parter.

3. Genanskaffelsesværdien:

For et aktiv er genanskaffelsesværdien den pris, der skal betales

for at erhverve et tilsvarende aktiv på balancedagen.

4. Genindvindingsværdien:

For et aktiv er genindvindingsværdien den højeste værdi

af kapitalværdien og salgsværdien fratrukket forventede

omkostninger ved et salg.

5. Kapitalværdien:

For et aktiv er kapitalværdien den tilbagediskonterede værdi

(nutidsværdien) af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet

på balancedagen forventes at indbringe ved fortsat benyttelse i den

nuværende funktion. Kapitalværdien for en forpligtelse er den

tilbagediskonterede værdi (nutidsværdien) af de fremtidige

nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid.

6. Kostprisen:

For et aktiv er kostprisen det beløb, der er ydet som vederlag for

aktivet, uanset dette er anskaffet fra en ekstern part eller internt

fremstillet. Kostprisen for en forpligtelse er det beløb, der er

modtaget som vederlag for forpligtelsen.

7. Nettorealisationsværdien:

For et aktiv er nettorealisationsværdien summen af de fremtidige

nettoindbetalinger, som aktivet på balancedagen forventes at indbringe

som led i normal drift. Nettorealisationsværdien for en forpligtelse er

summen af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens

levetid.

8. Salgsværdien:

For et aktiv er salgsværdien den pris, aktivet kan sælges til

på balancedagen. Salgsværdien for en forpligtelse er den pris,

der skal betales for at frigøre sig af forpligtelsen på

balancedagen.

Bilag 2

Skemaer for balancer og resultatopgørelser

1. Skema for balance i kontoform (regnskabsklasse B, C og D)

AKTIVER

ANLÆGSAKTIVER

I. Immaterielle anlægsaktiver

1.

Færdiggjorte udviklingsprojekter, herunder koncessioner, patenter,

varemærker og lignende rettigheder, der stammer fra

udviklingsprojekter

2.

Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, varemærker samt

lignende rettigheder

3.

Goodwill

4.

Udviklingsprojekter under udførelse og forudbetalinger for

immaterielle anlægsaktiver

II. Materielle anlægsaktiver

1.

Grunde og bygninger

2.

Produktionsanlæg og maskiner

3.

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

4.

Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger

for materielle anlægsaktiver

III. Finansielle anlægsaktiver

1.

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

2.

Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder

3.

Kapitalandele i associerede virksomheder

4.

Tilgodehavender hos associerede virksomheder

5.

Andre værdipapirer og kapitalandele

6.

Andre tilgodehavender

7.

Egne kapitalandele

8.

Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse

OMSÆTNINGSAKTIVER

I. Varebeholdninger

1.

Råvarer og hjælpematerialer

2.

Varer under fremstilling

3.

Fremstillede varer og handelsvarer

4.

Forudbetalinger for varer

II. Tilgodehavender

1.

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser

2.

Igangværende arbejder for fremmed regning

3.

Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder

4.

Tilgodehavender hos associerede virksomheder

5.

Andre tilgodehavender

6.

Krav på indbetaling af virksomhedskapital

7.

Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse

8.

Periodeafgrænsningsposter

III. Værdipapirer og kapitalandele

1.

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

2.

Egne kapitalandele

3.

Andre værdipapirer og kapitalandele

IV. Likvide beholdninger

PASSIVER

EGENKAPITAL

I. Virksomhedskapital

II. Overkurs ved emission

III. Reserve for opskrivninger

IV. Andre reserver

1.

Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode

2.

Reserve for egne kapitalandele

3.

Reserve for dagsværdi på investeringsaktiver

4.

Reserve for dagsværdi for biologiske aktiver

5.

Øvrige lovpligtige reserver

6.

Vedtægtsmæssige reserver

7.

Øvrige reserver

V. Overført overskud eller underskud

HENSATTE FORPLIGTELSER

1.

Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser

2.

Hensættelser til udskudt skat

3.

Andre hensatte forpligtelser

GÆLDSFORPLIGTELSER (KORT- OG LANGFRISTEDE)

1.

Gæld til realkreditinstitutter

2.

Anden gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer

3.

Kreditinstitutter i øvrigt

4.

Konvertible og udbyttegivende gældsbreve

5.

Modtagne forudbetalinger fra kunder

6.

Leverandører af varer og tjenesteydelser

7.

Gæld til tilknyttede virksomheder

8.

Gæld til associerede virksomheder

9.

Selskabsskat

10.

Anden gæld

11.

Periodeafgrænsningsposter

12.

Forslag til udbytte for regnskabsåret

2. Skema for balance i beretningsform (regnskabsklasse B, C og

D)

ANLÆGSAKTIVER

I. Immaterielle anlægsaktiver

1.

Færdiggjorte udviklingsprojekter, herunder koncessioner, patenter,

varemærker og lignende rettigheder, der stammer fra

udviklingsprojekter

2.

Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, varemærker samt

lignende rettigheder

3.

Goodwill

4.

Udviklingsprojekter under udførelse og forudbetalinger for

immaterielle anlægsaktiver

II. Materielle anlægsaktiver

1.

Grunde og bygninger

2.

Produktionsanlæg og maskiner

3.

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

4.

Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger

for materielle anlægsaktiver

III. Finansielle anlægsaktiver

1.

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

2.

Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder

3.

Kapitalandele i associerede virksomheder

4.

Tilgodehavender hos associerede virksomheder

5.

Andre værdipapirer og kapitalandele

6.

Andre tilgodehavender

7.

Egne kapitalandele

8.

Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse

OMSÆTNINGSAKTIVER

I. Varebeholdninger

1.

Råvarer og hjælpematerialer

2.

Varer under fremstilling

3.

Fremstillede varer og handelsvarer

4.

Forudbetalinger for varer

II. Tilgodehavender

1.

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser

2.

Igangværende arbejder for fremmed regning

3.

Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder

4.

Tilgodehavender hos associerede virksomheder

5.

Andre tilgodehavender

6.

Krav på indbetaling af virksomhedskapital

7.

Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse

8.

Periodeafgrænsningsposter

III. Værdipapirer og kapitalandele

1.

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

2.

Egne kapitalandele

3.

Andre værdipapirer og kapitalandele

IV. Likvide beholdninger

KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER

1.

Gæld til realkreditinstitutter

2.

Anden gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer

3.

Kreditinstitutter i øvrigt

4.

Konvertible og udbyttegivende gældsbreve

5.

Modtagne forudbetalinger fra kunder

6.

Leverandører af varer og tjenesteydelser

7.

Gæld til tilknyttede virksomheder

8.

Gæld til associerede virksomheder

9.

Selskabsskat

10.

Anden gæld

11.

Periodeafgrænsningsposter

12.

Forslag til udbytte for regnskabsåret

OMSÆTNINGSAKTIVER MED FRADRAG AF KORTFRISTEDE

GÆLDSFORPLIGTELSER

AKTIVER I ALT MED FRADRAG AF KORTFRISTEDE

GÆLDSFORPLIGTELSER

LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER

1.

Gæld til realkreditinstitutter

2.

Anden gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer

3.

Kreditinstitutter i øvrigt

4.

Konvertible og udbyttegivende gældsbreve

5.

Modtagne forudbetalinger fra kunder

6.

Leverandører af varer og tjenesteydelser

7.

Gæld til tilknyttede virksomheder

8.

Gæld til associerede virksomheder

9.

Selskabsskat

10.

Anden gæld

11.

Periodeafgrænsningsposter

HENSATTE FORPLIGTELSER

1.

Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser

2.

Hensættelser til udskudt skat

3.

Andre hensatte forpligtelser

EGENKAPITAL

I. Virksomhedskapital

II. Overkurs ved emission

III. Reserve for opskrivninger

IV. Andre reserver

1.

Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode

2.

Reserve for egne kapitalandele

3.

Reserve for dagsværdi på investeringsaktiver

4.

Reserve for dagsværdi for biologiske aktiver

5.

Øvrige lovpligtige reserver

6.

Vedtægtsmæssige reserver

7.

Øvrige reserver

V. Overført overskud eller underskud

3. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt

(regnskabsklasse B)

(* ud for posten indikerer, at posten kan sammendrages, hvis betingelserne

i § 32 er opfyldt. Bruttofortjeneste/Bruttotab i parentesen skal i så

fald placeres i stedet)

1.

Nettoomsætning *

2.

Ændring i lagre af færdigvarer, varer under fremstilling og

handelsvarer *

3.

Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver

*

4.

Andre driftsindtægter *

5.

Eksterne omkostninger *

a)

Omkostninger til råvarer og hjælpemidler *

b)

Andre eksterne omkostninger *

(Bruttofortjeneste/Bruttotab)

6.

Personaleomkostninger

a)

Lønninger

b)

Pensioner

c)

Andre omkostninger til social sikring

7.

Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle

anlægsaktiver

8.

Nedskrivninger af omsætningsaktiver, bortset fra finansielle

omsætningsaktiver

9.

Andre driftsomkostninger

10.

Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede

virksomheder

a)

Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder

b)

Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder

11.

Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og

tilgodehavender, der er anlægsaktiver

12.

Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder

13.

Andre finansielle indtægter

14.

Nedskrivning af finansielle aktiver

15.

Øvrige finansielle omkostninger

a)

Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede

virksomheder

b)

Andre finansielle omkostninger

16.

Ordinært resultat før skat

17.

Ekstraordinære indtægter

18.

Ekstraordinære omkostninger

19.

Ekstraordinært resultat før skat

20.

Skat af årets resultat

21.

Andre skatter

22.

Årets resultat

4. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, funktionsopdelt

(regnskabsklasse B)

(* ud for posten indikerer, at posten kan sammendrages, hvis betingelserne

i § 32 er opfyldt. Bruttofortjeneste/Bruttotab i parentesen skal i så

fald placeres i stedet)

1.

Nettoomsætning *

2.

Produktionsomkostninger *

3.

Bruttoresultat *

(Bruttofortjeneste/Bruttotab)

4.

Distributionsomkostninger

5.

Administrationsomkostninger

6.

Andre driftsindtægter

7.

Andre driftsomkostninger

8.

Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede

virksomheder

a)

Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder

b)

Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder

9.

Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og

tilgodehavender, der er anlægsaktiver

10.

Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder

11.

Andre finansielle indtægter

12.

Nedskrivning af finansielle aktiver

13.

Øvrige finansielle omkostninger

a)

Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede

virksomheder

b)

Andre finansielle omkostninger

14.

Ordinært resultat før skat

15.

Ekstraordinære indtægter

16.

Ekstraordinære omkostninger

17.

Ekstraordinært resultat før skat

18.

Skat af årets resultat

19.

Andre skatter

20.

Årets resultat

5. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt

(regnskabsklasse C og D)

(* ud for posten indikerer, at mellemstore virksomheder kan sammendrage

posten, hvis betingelserne i § 32 er opfyldt. Bruttofortjeneste/Bruttotab i

parentesen skal i så fald placeres i stedet)

1.

Nettoomsætning *

2.

Ændring i lagre af færdigvarer, varer under fremstilling og

handelsvarer *

3.

Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver

*

4.

Andre driftsindtægter *

5.

Eksterne omkostninger *

a)

Omkostninger til råvarer og hjælpemidler *

b)

Andre eksterne omkostninger *

(Bruttofortjeneste/Bruttotab)

6.

Personaleomkostninger

a)

Lønninger

b)

Pensioner

c)

Andre omkostninger til social sikring

7.

Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle

anlægsaktiver

8.

Nedskrivninger af omsætningsaktiver, bortset fra finansielle

omsætningsaktiver

9.

Andre driftsomkostninger

10.

Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede

virksomheder

a)

Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder

b)

Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder

11.

Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og

tilgodehavender, der er anlægsaktiver

12.

Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder

13.

Andre finansielle indtægter

14.

Nedskrivning af finansielle aktiver

15.

Øvrige finansielle omkostninger

a)

Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede

virksomheder

b)

Andre finansielle omkostninger

16.

Resultat før skat og ekstraordinære poster

17.

Skat af ordinært resultat

18.

Ordinært resultat efter skat

19.

Ekstraordinære indtægter

20.

Ekstraordinære omkostninger

21.

Ekstraordinært resultat før skat

22.

Skat af ekstraordinært resultat

23.

Ekstraordinært resultat efter skat

24.

Andre skatter

25.

Årets resultat

6. Skema for resultatopgørelse i beretningsform,

funktionsopdelt

(regnskabsklasse C og D)

(* ud for posten indikerer, at mellemstore virksomheder kan sammendrage

posten, hvis betingelserne i § 32 er opfyldt. Bruttofortjeneste/Bruttotab i

parentesen skal i så fald placeres i stedet)

1.

Nettoomsætning *

2.

Produktionsomkostninger *

3.

Bruttoresultat *

(Bruttofortjeneste/Bruttotab)

4.

Distributionsomkostninger

5.

Administrationsomkostninger

6.

Andre driftsindtægter

7.

Andre driftsomkostninger

8.

Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede

virksomheder

a)

Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder

b)

Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder

9.

Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og

tilgodehavender, der er anlægsaktiver

10.

Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder

11.

Andre finansielle indtægter

12.

Nedskrivning af finansielle aktiver

13.

Øvrige finansielle omkostninger

a)

Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede

virksomheder

b)

Andre finansielle omkostninger

14.

Resultat før skat og ekstraordinære poster

15.

Skat af ordinært resultat

16.

Ordinært resultat efter skat

17.

Ekstraordinære indtægter

18.

Ekstraordinære omkostninger

19.

Ekstraordinært resultat før skat

20.

Skat af ekstraordinært resultat

21.

Ekstraordinært resultat efter skat

22.

Andre skatter

23.

Årets resultat

Officielle noter

1) Loven

indeholder bestemmelser, som gennemfører Rådets direktiv

77/91/EØF af 13.12.1976 (EF-Tidende 1977 nr. L 26, s. 1), Rådets

direktiv 78/660/EØF af 25.7.1978 (EF-Tidende 1978 nr. L 222, s. 11),

Rådets direktiv 78/855/EØF af 9.10.1978 (EF-Tidende 1978 nr. L

295, s. 36), Rådets direktiv 82/891/EØF af 17.12.1982

(EF-Tidende 1982 nr. L 378, s. 47), Rådets direktiv 83/349/EØF

af 13.6.1983 (EF-Tidende 1983 nr. L 193, s. 1), Rådets direktiv

84/253/EØF af 10.4.1984 (EF-Tidende 1984 nr. L 126, s. 20),

Rådets direktiv 89/666/EØF af 21.12.1989 (EF-Tidende 1989 nr. L

395, s. 36), Rådets direktiv 90/604/EØF af 8.11.1990 (EF-Tidende

1990 nr. L 317, s. 57), Rådets direktiv 90/605/EØF af 8.11.1990

(EF-Tidende 1990 nr. L 317, s. 60) og Rådets direktiv 99/60/EF af

17.6.1999 (EF-Tidende 1999 nr. L 162, s. 65).

Lignende dokumenter