Lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 359 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 241, Landsskatteretten 71, Retsinformation 32, Domsdatabasen 13, Det finansielle ankenævn 1, Klagenævnet for Domænenavne 1
- § 138 80
- § 151 66
- § 152 66
- § 150 65
- § 161 48
- § 8 47
- § 135 35
- § 159 33
- § 11 32
- § 13 30
- § 159 b 25
- § 62 24
- § 38 23
- § 42 23
- § 43 21
De nyeste afgørelser
- Skattepligtig kursgevinst ved gældseftergivelse i fremmed valuta – Fradrag for låneomkostninger efter indfrielse af gæld i fremmed valuta Landsskatteretten · 5. november 2026
- 070-2026 Delkendelse af 26. oktober 2026 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 26. oktober 2026
- Tab på fordring på [virksomhed1] AB Landsskatteretten · 7. september 2026
- Nonprofitorganisations medregning af hele omsætningen fra koncernen Retsinformation · 20. august 2026
- 061+062-2025 Kendelse af 20. august 2026 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. august 2026
- Overdragelse af ejendom med succession til 85 % af ejendomsværdien Retsinformation · 20. maj 2026
- Opgørelse af alternativ procentsats efter selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7 Retsinformation · 20. maj 2026
- 015-2025 Kendelse af 20. april 2026 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. april 2026
- 041-2025 Kendelse af 24. marts 2026 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. marts 2026
- Overdragelse anparter, regnskabsmæssig indre værdi, værdiansættelse af grund under udvikling, den skematiske værdiansættelsesmetode, formueforskydning Retsinformation · 10. marts 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Lov om erhvervsdrivende virksomheders
aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven)1)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
Afsnit I
Lovens anvendelsesområde, grundlæggende krav
m.v.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde m.v.
De omfattede virksomheder
§ 1. Denne lov gælder for alle
erhvervsdrivende virksomheder, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. I henhold til denne lov anses en virksomhed for
at være erhvervsdrivende, hvis den yder varer, rettigheder,
pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke den normalt modtager
vederlag. En virksomhed anses dog altid for erhvervsdrivende, hvis den er
omfattet af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om
erhvervsdrivende fonde, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller i
øvrigt er erhvervsdrivende i henhold til lov. Dette gælder,
uanset om virksomhederne helt eller delvis er undtaget fra kravene i de
nævnte love.
Stk. 3. Loven gælder ikke for virksomheder,
som
1) er omfattet af regnskabsregler udstedt af Finanstilsynet,
2) er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen eller
3) udelukkende er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i
henhold til lov om kommunernes styrelse.
Årsrapporten
Læs alt
§ 2. For hvert regnskabsår skal de
virksomheder, der er nævnt i § 3, stk. 1, aflægge et
årsregnskab efter denne lov. Medmindre andet følger af §§ 18,
22, 78, 102 eller 109, skal årsregnskabet suppleres med
1) årsregnskab for en af virksomheden ledet koncern
(koncernregnskab),
2) ledelsesberetning for virksomheden og for en af virksomheden ledet
koncern og
3) ledelsespåtegning.
Stk. 2. Herudover kan virksomheden tilføje
eventuelle supplerende beretninger, jf. § 14.
Stk. 3. Fællesbetegnelsen for de i stk. 1 og 2
omhandlede regnskaber, beretninger og påtegninger er
»årsrapport«.
Stk. 4. Et regnskab, som en virksomhed udelukkende
udarbejder til eget brug, er ikke en årsrapport efter denne lov.
Aflægger en virksomhed et regnskab, der ikke er en årsrapport
efter denne lov, må det ikke betegnes som årsrapport, og det skal
såvel i form som indhold fremstå, så det ikke kan
forveksles med en sådan årsrapport.
De omfattede virksomhedsformer
§ 3. Følgende erhvervsdrivende virksomheder
skal aflægge årsrapport efter reglerne i denne lov, medmindre de
er undtaget herfra efter reglerne i §§ 4-6:
1) Aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) og
anpartsselskaber,
2) interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle interessenterne
henholdsvis komplementarerne er
a) aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber),
anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform eller
b) interessentskaber eller kommanditselskaber, i hvilke alle
interessenter henholdsvis komplementarer er omfattet af litra a,
3) erhvervsdrivende fonde, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk.
2, jf. dog stk. 3-5, og
4) virksomheder med begrænset ansvar, som er omfattet af lov om
visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder og foreninger med
begrænset ansvar) og § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar),
medmindre virksomheden er undtaget efter nærværende lovs §
4.
Stk. 2. Vælger en af loven omfattet virksomhed, som
ikke er forpligtet til at aflægge årsrapport efter stk. 1,
frivilligt at aflægge en årsrapport, der ikke udelukkende
anvendes til virksomhedens eget brug, skal den i det mindste følge
reglerne for regnskabsklasse A, jf. § 7, stk. 1, nr. 1.
Undtagelse for virksomheder omfattet af lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder
§ 4. Virksomheder, som er omfattet af lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder og foreninger med
begrænset ansvar) og § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar),
kan undlade at aflægge årsrapport efter denne lov, jf. dog stk.
4-6, hvis virksomheden i to på hinanden følgende
regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af
følgende størrelser:
1) En balancesum på 4 mio. kr.,
2) en nettoomsætning på 10 mio. kr. og
3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af
regnskabsåret på 10.
Stk. 2. Ved beregningen af størrelserne i stk. 1
finder § 7, stk. 3, anvendelse.
Stk.
3. Vælger en virksomhed at udnytte undtagelsen i
stk. 1, skal den indsende undtagelseserklæring til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i overensstemmelse med § 145.
Stk. 4. Undtagelsen i stk. 1 gælder dog ikke for en
virksomhed, der er modervirksomhed for en koncern, for hvilken den skal
aflægge koncernregnskab efter denne lov, jf. § 7, stk. 4.
Stk. 5. Vælger en virksomhed, som er omfattet af
undtagelsen i stk. 1, at aflægge en årsrapport, der ikke
udelukkende skal anvendes til virksomhedens eget brug, skal virksomheden i
det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A, jf. § 7, stk. 1, nr.
1.
Stk. 6. Ønsker virksomheden en årsrapport,
som er aflagt frivilligt efter stk. 5, offentliggjort i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, skal virksomheden indsende årsrapporten til
styrelsen som bilag til den i stk. 3 nævnte undtagelseserklæring.
Undtagelseserklæring skal dog ikke indsendes, hvis virksomheden
vælger at lade årsrapporten udarbejde og revidere efter reglerne
for lovpligtige årsrapporter, jf. § 7, stk. 1, nr. 2.
Undtagelse for visse interessent- og
kommanditselskaber
§ 5. Et interessent- eller kommanditselskab, der
er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, kan undlade at aflægge
årsrapport og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold
til § 146, stk. 1, hvis
1) dets regnskab ved fuld konsolidering, pro rata-konsolidering eller
ved indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi
indgår i et koncernregnskab, der er aflagt af en interessent eller
komplementar eller af en af disses modervirksomheder i stedet,
2) interessenten eller komplementaren har hjemsted her i landet eller
henhører under lovgivningen i et andet EU-land eller i et andet land,
hvormed Fællesskabet har indgået aftale,
3) koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller,
hvis interessenten, komplementaren eller den pågældende
modervirksomhed er udenlandsk, efter reglerne i Rådets direktiv
83/349/EØF med senere ændringer og det er revideret og
offentliggjort efter de nævnte regler og
4) det oplyses i det omhandlede koncernregnskab, at interessentskabet
henholdsvis kommanditselskabet har undladt at aflægge årsrapport
under henvisning til denne paragraf.
Stk. 2. Et interessent- eller kommanditselskab,
der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, kan undlade selv at
aflægge årsrapport og i stedet indsende
undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 2, hvis
1) en af virksomhedens interessenter henholdsvis komplementarer har
hjemsted her i landet og
2) interessenten eller komplementaren aflægger årsrapporten
for interessent- eller kommanditselskabet og herunder lader den revidere og
offentliggøre efter reglerne i denne lov sammen med sin egen
årsrapport i en fælles årsrapport eller som to
særskilte årsrapporter.
Stk. 3. Et interessent- eller kommanditselskab, der er
omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, i hvilket ingen interessent eller
komplementar har hjemsted her i landet, kan undlade selv at aflægge
årsrapport og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold
til § 146, stk. 3, hvis
1) en interessent henholdsvis en komplementar henhører under
lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet
har indgået aftale, og
2) interessenten eller komplementaren aflægger årsrapporten
for interessent- eller kommanditselskabet og herunder lader den revidere og
offentliggøre i overensstemmelse med den i nr. 1 omtalte lovgivning
sammen med sin egen årsrapport i en fælles
årsrapport eller som to særskilte årsrapporter.
Stk. 4. Interessentskaber og kommanditselskaber, der
anvender undtagelserne i stk. 2 og 3, skal efter anmodning oplyse enhver om
navn, CVR-nummer eller registreringsnummer samt hjemsted for den virksomhed,
der har aflagt årsrapporten.
Undtagelse for dattervirksomheder uden aktivitet
§ 6. En dattervirksomhed, der i
regnskabsåret ikke har haft aktivitet, kan undlade at aflægge
årsrapport for dette år og i stedet indsende
undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 4, hvis
1) dattervirksomhedens regnskab ved fuld konsolidering eller ved
indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi
indgår i et koncernregnskab, der er aflagt af en modervirksomhed eller
af en højere liggende modervirksomhed i stedet,
2) modervirksomheden eller den højere modervirksomhed
henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land,
hvormed Fællesskabet har indgået aftale,
3) koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller,
hvis den pågældende modervirksomhed er udenlandsk, efter reglerne
i Rådets direktiv 83/349/EØF med senere ændringer og det
er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler,
4) alle dattervirksomhedens virksomhedsdeltagere har erklæret sig
indforstået med fremgangsmåden for det pågældende
regnskabsår,
5) modervirksomheden har erklæret, at den indestår for
dattervirksomhedens forpligtelser, indtil dattervirksomheden har indsendt
årsrapport for et senere regnskabsår og denne er modtaget og
offentliggjort efter reglerne i kapitel 19 og 20 og
6) det oplyses i det omhandlede koncernregnskab, at dattervirksomheden
har undladt at aflægge årsrapport under henvisning til denne
paragraf.
Stk. 2. En virksomhed anses for at være uden
aktivitet i regnskabsåret, hvis den ikke udøver erhvervsdrivende
aktiviteter direkte eller indirekte, ikke besidder kapitalandele i en anden
virksomhed og ikke har påtaget sig risici.
Regnskabsklasser
§ 7. Reglerne i denne lov for udarbejdelse af
årsrapporter opdeles i regnskabsklasserne A, B, C og D, jf. afsnit
II-V. Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal
følge, gælder nedenstående:
1) Virksomheder omfattet af loven, som ikke har pligt til at
aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, men som frivilligt
aflægger årsrapport, jf. § 3, stk. 2, skal i det mindste
følge reglerne for regnskabsklasse A i afsnit II.
2) Små virksomheder, som har pligt til at aflægge
årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste følge reglerne
for regnskabsklasse B i afsnit III.
3) Mellemstore og store virksomheder, som har pligt til at
aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste
følge reglerne for regnskabsklasse C i afsnit IV.
4) Statslige aktieselskaber og selskaber, hvis aktier eller
obligationer er optaget til notering på en fondsbørs
(»børsnoterede selskaber«) i et EU-land eller i et andet land, hvormed
Fællesskabet har indgået aftale, og som har pligt til at
aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, nr. 1, skal uanset
størrelse følge reglerne for regnskabsklasse D i afsnit
V.
Stk. 2. Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse
en virksomhed skal følge, anvendes følgende
størrelsesgrænser:
1) Små virksomheder:
Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår
på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende
størrelser:
a) En balancesum på 20 mio. kr.,
b) en nettoomsætning på 40 mio. kr. og
c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af
regnskabsåret på 50.
2) Mellemstore virksomheder:
Virksomheder, der ikke er små virksomheder, og som i to på
hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke
overskrider to af følgende størrelser:
a) En balancesum på 75 mio. kr.,
b) en nettoomsætning på 150 mio. kr. og
c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af
regnskabsåret på 250.
3) Store virksomheder:
Virksomheder, der ikke er små eller mellemstore virksomheder.
Stk. 3. Ved beregning af størrelserne i stk. 2
gælder følgende:
1) Balancesummen er summen af alle aktivposter.
2) Nettoomsætningen er defineret i bilag 1, C, nr. 11. Er et
regnskabsår kortere eller længere end 12 måneder,
forhøjes eller formindskes nettoomsætningen
forholdsmæssigt, således at der opnås et beløb
svarende til beløbet for en periode på 12 måneder.
3) Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede beregnes så
vidt muligt efter de regler, der er fastsat i medfør af
aktieselskabslovens § 178.
Stk. 4. Uanset stk. 1 skal modervirksomheder for
koncerner, der efter §§ 109 og 110 skal aflægge koncernregnskab, i
deres årsrapport i det mindste følge reglerne for
regnskabsklasse C, medmindre de i det mindste skal følge
regnskabsklasse D i henhold til stk. 1, nr. 4.
Stk. 5. I stedet for at følge reglerne i det
afsnit, som virksomheden i det mindste skal følge i henhold til stk. 1
og 4, kan virksomheden vælge systematisk og konsekvent at følge
alle eller nogle af reglerne i et eller flere efterfølgende afsnit
(regnskabsklasser).
Kapitel 2
Ledelsens ansvar for aflæggelse af
årsrapporten
§ 8. De ledelsesorganer, der efter den for
virksomheden gældende lovgivning, vedtægter, aftale eller
sædvane har den øverste henholdsvis den daglige ledelse, skal
aflægge årsrapport for virksomheden. Er der ikke et
særskilt ledelsesorgan, anses de personligt ansvarlige ejere i
fællesskab for at udgøre det ansvarlige ledelsesorgan i denne
lovs forstand.
Stk. 2. Hvert enkelt medlem af de pågældende
ledelsesorganer har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i
overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til
regnskaber i vedtægter eller aftale. Ved udarbejdelsen skal de
endvidere iagttage de for virksomheden gældende standarder, jf. § 136.
Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten, hvis
revision er krævet, kan revideres og godkendes i tide. Hvert enkelt
medlem af det øverste ledelsesorgan har ansvar for, at
årsrapporten indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for de
i loven fastsatte frister.
§ 9. Når årsrapporten er udarbejdet,
skal alle medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer underskrive den og
datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en
ledelsespåtegning, hvori de erklærer,
1) hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med
lovgivningens og eventuelle standarders krav samt eventuelle krav i
vedtægter eller aftale, og
2) hvorvidt årsrapporten giver et retvisende billede af
virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver
og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende
beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af de ansvarlige
ledelsesorganer i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt
beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt
anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.
§ 10. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller
delvis uenig i en årsrapport eller har indvendinger mod, at den skal
godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at
underskrive årsrapporten. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine
indvendinger med konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning
til sin underskrift og ledelsespåtegningen.
Kapitel 3
Grundlæggende krav til årsrapporten
Retvisende billede
§ 11. Årsrapporten skal give et retvisende
billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab,
koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
Stk. 2. Hvis anvendelsen af bestemmelserne i denne lov
ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt
i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten.
Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lovs §§
19-21, 23-77, 79-101, 103-107 og 114-134 i særlige tilfælde vil
stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav
opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne,
hvor den skal begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om,
hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den
beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på
virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle
stilling samt resultatet.
Stk. 4. Kravene i stk. 1-3 gælder tilsvarende,
når der anvendes standarder, der er udstedt inden for rammerne af denne
lov, jf. § 136.
Kvalitetskrav
§ 12. For at de lovpligtige dele af en
årsrapport kan give et retvisende billede efter § 11, skal reglerne i
stk. 2 og 3 opfyldes.
Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således,
at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske
beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder,
organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske
beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en
årsrapport, herunder nuværende og mulige virksomhedsdeltagere,
kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt
tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger
vedrører
1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,
2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og
3) fordeling af virksomhedens ressourcer.
Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes således,
at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne,
jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold
til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.
Grundlæggende forudsætninger
§ 13. Årsrapporten skal udarbejdes efter
nedenstående grundlæggende forudsætninger:
1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde
(klarhed).
2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter
uden reelt indhold (substans).
3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten,
medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige
forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.
4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern),
medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles
en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og
måling tilpasses med denne afvikling.
5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen
på egenkapital og resultatopgørelse (neutralitet).
6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal
indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling
(periodisering).
7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet
på samme kategori af forhold (konsistens).
8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal
indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke
må modregnes med hinanden (bruttoværdi).
9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen
for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).
Stk. 2. Regnskabsår, opstilling og klassifikation,
konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den
anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til
år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre
opnås et retvisende billede, eller, hvis ændringen er
nødvendig for at overholde nye regler ved overgang til ny
regnskabsklasse, ved lovændring, ved nye forskrifter i henhold til lov
eller ved nye standarder efter § 136.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan
fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 11, stk. 3,
2. pkt., tilsvarende anvendelse.
§ 14. Supplerende beretninger om f.eks.
virksomhedens sociale ansvar, viden og medarbejderforhold,
miljøforhold samt etiske målsætning og opfølgning
herpå skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt
anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde
kvalitetskravene i § 12, stk. 3, og med de lempelser, der følger af
forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 13, stk. 1
og 2.
Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå
de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er
udarbejdet.
§ 15. Regnskabsåret skal omfatte 12
måneder, der altid skal begynde og slutte på en bestemt dato i
året. Næste regnskabsår begynder dagen efter
foregående regnskabsårs balancedato.
Stk. 2. Første regnskabsperiode kan omfatte et
kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18
måneder.
Stk. 3. Ændres regnskabsåret, må
omlægningsperioden ikke overstige 12 måneder.
Omlægningsperioden kan dog omfatte op til 18 måneder, hvis det er
nødvendigt at ændre regnskabsår for at opnå samme
regnskabsår i flere virksomheder i tilfælde af
1) etablering af koncernforhold,
2) etablering af deltagelse i fælles ledelse over en anden
virksomhed eller
3) fusion.
Stk. 4. Modervirksomheder og dattervirksomheder skal
sikre, at dattervirksomhederne har samme regnskabsår som
modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold,
som er ude af modervirksomhedens og dattervirksomhedens kontrol.
§ 16. Indregning, måling og oplysninger i
monetære enheder skal foretages i danske kroner eller i euro. Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen kan ved bekendtgørelse tillade, at
beløbene anføres i andre fremmede valutaer, der er relevante
for virksomheden henholdsvis virksomhedens koncern.
Kapitel 4
Rækkefølge m.v. af årsrapportens
bestanddele
§ 17. Årsrapporten skal indeholde de for
hver regnskabsklasse foreskrevne bestanddele, jf. §§ 18, 22, 78 og 102, samt
tilsvarende bestanddele for koncernregnskaber. Redegørelsen for
anvendt regnskabspraksis skal placeres samlet. Opgørelsen over
bevægelser på egenkapitalen kan placeres som en
regnskabsopstilling eller under noterne.
Stk. 2. Ledelsesberetningen for modervirksomheden og
koncernen kan sammendrages, hvis de oplysninger, der er forskellige for
modervirksomheden og koncernen, fremgår hver for sig af den samlede
beretning.
Stk. 3. Supplerende beretninger, der knyttes til
årsrapporten, skal placeres særskilt i denne efter de lovpligtige
bestanddele.
Afsnit II
Regnskabsklasse A
Kapitel 5
Udarbejdelse af årsrapport
Generelle bestemmelser
§ 18. En virksomhed, der aflægger
årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse A, skal i det mindste
udarbejde en årsrapport bestående af ledelsespåtegning,
balance, resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for
anvendt regnskabspraksis og opgørelse over bevægelserne i
egenkapitalen. Hvis en statsautoriseret eller registreret revisor har
underskrevet en påtegning eller erklæring til årsrapporten,
skal påtegningen henholdsvis erklæringen indgå i denne.
Reglerne i §§ 11-17 finder anvendelse.
Klassifikation og opstilling
§ 19. Virksomheden skal medtage de aktiver og
forpligtelser, der skal indregnes for regnskabsklassen, samt egenkapitalen i
en åbningsbalance pr. tidspunktet for påbegyndelsen af dens
aktiviteter. Hvor intet andet er bestemt i lovgivningen, anses virksomhedens
aktiviteter for påbegyndt på tidspunktet for stiftelsen eller det
tidligere tidspunkt, hvor en erhvervsmæssig aktivitet skal henregnes
til virksomheden.
Stk. 2. Posterne i resultatopgørelsen skal
klassificeres efter virksomhedens art og aktiviteternes omfang. Balancen skal
i det mindste vise de i bilag 2, skema 1, opregnede, relevante hovedposter og
romertalsposter. Opstillingerne skal i øvrigt vise de poster, der er
nødvendige for at vise virksomhedsdeltagernes indskud og andel i
overskud eller underskud.
Stk. 3. Indregnede forhold, der ikke vedrører de
erhvervsmæssige aktiviteter, skal klassificeres således, at de
tydeligt fremstår adskilt fra de erhvervsmæssige aktiviteter i
balance og resultatopgørelse.
Indregning og måling
§ 20. Virksomhedens aktiver og forpligtelser samt
indtægter og omkostninger indregnes og måles systematisk og
konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer under
hensyntagen til virksomhedens art og omfang.
Stk. 2. En virksomhed, der ejes personligt af en eller flere
indehavere, kan undlade at indregne de af indehaverens aktiver og
forpligtelser, som ikke vedrører de erhvervsmæssige
aktiviteter.
Oplysninger
§ 21. Virksomheden skal redegøre for de
indregningsmetoder og målegrundlag (værdiansættelse), der
er anvendt for posterne i alle årsrapportens bestanddele.
Stk. 2. Virksomheden skal særskilt oplyse
1) bevægelser på egenkapitalen
(egenkapitalopgørelse),
2) eventualforpligtelser,
3) pantsætninger og anden sikkerhed i aktiver,
4) renter af indskud på egenkapitalen,
5) hvor meget der er uddelt eller udloddet til ejere eller andre
virksomhedsdeltagere,
6) hvorledes underskud er dækket, og
7) hvorvidt uddelinger eller udlodninger er sket kontant eller på
anden måde.
Stk. 3. En virksomhed, der ejes personligt af en enkelt
indehaver eller af ægtefæller i fællesskab, og hvor
indehaveren henholdsvis ægtefællerne ejer aktiver, forpligtelser,
eventualforpligtelser eller pantsætninger, som ikke vedrører de
erhvervsdrivende aktiviteter, skal særskilt oplyse,
1) om den undlader at indregne de pågældende aktiver og
forpligtelser,
2) om den undlader at indregne eller oplyse om de
pågældende eventualforpligtelser,
3) om den undlader at oplyse om de pågældende
pantsætninger, og
4) hvorledes der er taget hensyn til indehaverens og
ægtefællens indbyrdes formueforhold.
Afsnit III
Regnskabsklasse B
Kapitel 6
Udarbejdelse af årsrapport
Generelle bestemmelser
§ 22. En virksomhed, der er omfattet af
regnskabsklasse B, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste
består af en ledelsespåtegning, balance,
resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt
regnskabspraksis og opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen,
samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret,
indgår revisionspåtegningen i denne. Ud over reglerne i §§ 11-17
finder § 19, stk. 1 og 3, § 20, stk. 2, samt §§ 23-77 anvendelse.
Stk. 2. Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme
som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give
oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning.
Stk. 3. Første gang en virksomhed, der har
været omfattet af regnskabsklasse A, aflægger årsrapport
efter reglerne i regnskabsklasse B, kan virksomheden benytte sig af
følgende lempelser:
1) Ved indregning af aktiver, der efter reglerne i regnskabsklasse A
ikke skulle indregnes eller skulle indregnes til et andet målegrundlag
end i regnskabsklasse B, kan aktivets værdi på det forrige
års balancedag anses for kostpris. Forrige års indregningsmetode
og målegrundlag for aktivet skal oplyses i noterne.
2) For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af
ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag, kan
sammenligningstal efter § 24 for perioder, der ligger før
regnskabsåret, opgøres efter de hidtil anvendte
metoder.
Klassifikation og opstilling
Generelle bestemmelser
§ 23. Balance og resultatopgørelse skal
opstilles i skematisk form i overensstemmelse med bilag 2, skema 1 eller 2 og
skema 3 eller 4.
Stk. 2. Posterne skal anføres særskilt og i
den rækkefølge, som er angivet i skemaerne. Poster, der er
betegnet med arabertal (1, 2, 3 osv.), kan opdeles. Nye arabertalsposter kan
tilføjes, hvis deres indhold ikke er dækket af en eksisterende
post.
Stk. 3. Arabertalsposterne kan sammendrages, hvis
sammendragningen fremmer overskueligheden.
Stk. 4. Opstilling og benævnelse af
arabertalsposter skal tilpasses, når virksomhedens særlige
karakter gør det påkrævet.
Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ændre
bilag 2, herunder foreskrive særlige skemaer, hvis der er behov herfor
for virksomheder, hvis struktur og postbehov ikke kan tilgodeses ved lovens
regler om tilpasning af skemaer eller som følge af ændringer i
markedsvilkår eller internationale standarder.
§ 24. Ved hver post i balance og
resultatopgørelse anføres de tilsvarende beløb for det
foregående regnskabsår. Er posterne ikke direkte sammenlignelige
med foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses.
Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis den
manglende sammenlignelighed skyldes ændringer i virksomhedens
aktiviteter.
Stk. 2. Poster i balance og resultatopgørelse, som
ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages, hvis det
foregående årsregnskab indeholder en sådan post.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for
noteoplysninger, i det omfang sammenligningstal er foreskrevet i denne lov.
Balancen
§ 25. Balancen består af indregnede aktiver,
indregnede forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, og egenkapitalen,
der udgør forskellen mellem disse aktiver og forpligtelser. Ved
passiver forstås summen af egenkapital og indregnede
forpligtelser.
§ 26. Tilgodehavender under
omsætningsaktiver, der forfalder til betaling mere end et år
efter regnskabsårets udløb, anses som langfristede. De skal
klassificeres særskilt for hver arabertalspost, medmindre tilsvarende
oplysninger gives i noterne.
Stk. 2. Forudbetalinger fra kunder kan på en synlig
måde modregnes inden for aktivposten »Varebeholdninger« henholdsvis
posten »Igangværende arbejder for fremmed regning«, i det omfang
forudbetalingerne vedrører de pågældende poster.
Stk. 3. Forpligtelser, der forfalder til betaling inden
for et år efter regnskabsårets udløb, er kortfristede.
Andre forpligtelser er langfristede. Forpligtelserne skal klassificeres i
overensstemmelse med disse kriterier for hver arabertalspost, medmindre
tilsvarende oplysninger gives i noterne.
§ 27. Omkostninger, der er afholdt senest på
balancedagen, men som vedrører de efterfølgende år, skal
klassificeres som periodeafgrænsningsposter under
omsætningsaktiver. Indtægter, der vedrører
regnskabsåret, men som først forfalder til betaling efter
balancedagen, skal klassificeres som tilgodehavender.
Stk. 2. Betalinger, der er indgået senest på
balancedagen, men som vedrører indtægter i de
efterfølgende år, skal klassificeres som
periodeafgrænsningsposter under forpligtelser. Omkostninger, der
vedrører regnskabsåret, men som først vil blive betalt i
de efterfølgende år, skal klassificeres som
gældsforpligtelser.
Resultatopgørelsen
§ 28. Resultatopgørelsen består af
indregnede indtægter og omkostninger.
§ 29. Under posten »Produktionsomkostninger« i den
funktionsopdelte resultatopgørelse indregnes de omkostninger, der i
produktionen er medgået for at opnå omsætningen.
Stk. 2. I posterne »Produktionsomkostninger«,
»Distributionsomkostninger« og »Administrationsomkostninger« i den
funktionsopdelte resultatopgørelse medregnes af- og nedskrivninger
på aktiver samt personaleomkostninger, som er knyttet til de
nævnte funktioner.
§ 30. Indtægter og omkostninger, der
hidrører fra begivenheder, som ikke hører under den
ordinære drift, og som derfor ikke forventes at være
tilbagevendende, skal klassificeres som ekstraordinære indtægter
og omkostninger.
§ 31. Ledelsens forslag til beslutning om
anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af underskud skal
placeres i tilknytning til resultatopgørelsen og som en særlig
post i egenkapitalen under »Overført overskud eller underskud«, jf.
bilag 2, skema 1 eller 2, jf. dog § 48.
§ 32. Når særlige
konkurrencemæssige hensyn tilsiger det, kan virksomheden sammendrage
følgende poster og i stedet indføre en post benævnt
»Bruttofortjeneste« eller »Bruttotab«:
1) Posterne nr. 1-5 i bilag 2, skema 3, og
2) posterne nr. 1-3 i bilag 2, skema 4.
Stk. 2. § 11, stk. 2, finder ikke anvendelse på
poster, der er sammendraget efter stk. 1.
Stk. 3. Det første år virksomheden ikke
længere benytter stk. 1, kan sammenligningstal, jf. § 24, for de
omhandlede poster undlades.
Kapitel 7
Indregning og måling
Generelle bestemmelser
§ 33. Et aktiv skal indregnes i balancen,
når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil
tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles
pålideligt. Virksomheden kan dog undlade at indregne
udviklingsprojekter og internt oparbejdede immaterielle rettigheder
såsom patenter, koncessioner, varemærker og lignende rettigheder.
Virksomheden kan ikke indregne andre internt oparbejdede immaterielle
aktiver.
Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes i balancen,
når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil
fragå virksomheden og forpligtelsens værdi kan måles
pålideligt.
Stk. 3. Ved indregning og måling af aktiver og
forpligtelser skal der tages hensyn til alle forhold, herunder forudsigelige
risici og tab, der fremkommer inden det tidspunkt, hvor årsrapporten
udarbejdes, og som bekræfter eller afkræfter forhold, som er
opstået senest på balancedagen.
§ 34. Virksomheden kan indregne kapitalandele i
virksomheder ved pro rata-konsolidering, jf. § 124, hvis den leder disse
virksomheder sammen med en eller flere andre virksomheder og den hæfter
fuldt ud for alle eller kun for en forholdsmæssig del af den
fælles ledede virksomheds forpligtelser. Virksomheden medtager posterne
i den fælles ledede virksomheds regnskab i forhold til dens ejerandel
af den fælles ledede virksomheds egenkapital. Virksomheden skal
indregne og måle posterne efter sin egen regnskabspraksis.
§ 35. Uanset definitionen på aktiver i bilag
1, C, nr. 1, kan virksomheden indregne egne kapitalandele. I så fald
skal et beløb svarende til kostprisen for kapitalandelene
omklassificeres fra posten »Overført overskud« eller anden til udbytte
disponibel post under egenkapitalen til posten »Reserve for egne
kapitalandele«. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud
eller formindskes på anden måde, jf. dog næste punktum.
Reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang de indregnede
egne kapitalandele
1) realiseres eller annulleres,
2) nedskrives til lavere genindvindingsværdi, jf. § 42, eller
nettorealisationsværdi, jf. § 46, stk. 2, eller
3) ikke længere indregnes med værdi.
Stk. 2. Egne kapitalandele må ikke opskrives.
§ 36. Aktiver og forpligtelser skal på
tidspunktet for første indregning måles til kostpris. Efter
første indregning skal aktiver måles til kostpris og
forpligtelser til nettorealisationsværdi, medmindre andet følger
af denne lov.
§ 37. Virksomheden skal efter første
indregning løbende regulere finansielle aktiver, jf. dog stk. 2, samt
de finansielle forpligtelser, der indgår i en handelsbeholdning eller
er afledte finansielle instrumenter, til dagsværdi. Denne måles
til den salgsværdi, der kan konstateres for de pågældende
aktiver eller forpligtelser på et velfungerende marked. Kan
salgsværdien ikke umiddelbart konstateres for aktiverne eller
forpligtelserne, måles de ud fra markedets salgsværdier på
aktivets eller forpligtelsens enkelte bestanddele. Eksisterer der heller ikke
et velfungerende marked for disse bestanddele, skal dagsværdien
så vidt muligt måles til en tilnærmet salgsværdi ved
hjælp af den for aktivet eller forpligtelsen relevante
kapitalværdi, hvis denne kan beregnes ved hjælp af almindeligt
aceepterede værdiansættelsesmodeller og -teknikker. Kan en
tilnærmet salgsværdi ikke beregnes, skal aktivet eller
forpligtelsen måles til kostpris.
Stk. 2. Virksomheden skal efter første indregning
løbende regulere følgende til amortiseret kostpris:
1) Udlån og tilgodehavender, der hidrører fra
virksomhedens egen aktiviteter, i det omfang de ikke indgår i en
handelsbeholdning,
2) øvrige finansielle aktiver, der ikke er afledte finansielle
instrumenter, og som beholdes til udløb, samt
3) finansielle forpligtelser, bortset fra dem, der er nævnt i
stk. 1, 1. pkt.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke
anvendelse på
1) kapitalandele i dattervirksomheder,
2) kapitalandele i fællesledede og associerede virksomheder
3) egne kapitalandele og
4) andre finansielle instrumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
ved bekendtgørelse har undtaget fra bestemmelserne i stk. 1 eller
2.
§ 38. Virksomheder, der som hovedaktivitet
investerer i investeringsejendomme, råstoffer eller lignende
værdier, skal efter første indregning løbende regulere
aktiver og dermed forbundne finansielle forpligtelser inden for disse
aktiviteter til dagsværdi. Dette gælder, uanset virksomheden i
sin hovedaktivitet kombinerer investering i de i § 37, stk. 1, 1. pkt.,
omhandlede finansielle instrumenter med de nævnte aktiviteter.
Stk. 2. Virksomheder, der som hovedaktivitet omdanner
levende dyr eller planter biologisk med henblik på salg, forarbejdning,
forbrug eller avl af yderligere dyr og planter, kan efter første
indregning løbende regulere disse aktiver til dagsværdi.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., finder
anvendelse på stk. 1 og 2.
Stk. 4. Et beløb svarende til årets
nettoopregulering som følge af ændret dagsværdi efter stk.
1 eller 2 skal indregnes i posten »Reserve for dagsværdi på
investeringsaktiver« henholdsvis »Reserve for dagsværdi for biologiske
aktiver« under egenkapitalen. Denne reserve kan ikke elimineres med
virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde, jf. dog
næste punktum. Reserven skal opløses eller formindskes, i det
omfang de opregulerede aktiver
1) realiseres eller udgår af aktiviteten,
2) reguleres ned på grund af lavere dagsværdi,
3) er forbundet med udskudt skat, der skal hensættes, jf. § 47,
eller
4) tilbageføres på grund af ændret
regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52.
§ 39. Ved omregning af balanceposter fra fremmed
valuta til årsrapportens monetære enhed anvendes balancedagens
valutakurs for monetære aktiver og forpligtelser. For andre poster i
balancen og for transaktioner benyttes transaktionsdagens valutakurs. For
aktiver og forpligtelser, som er op- eller nedskrevet henholdsvis op- eller
nedreguleret, anvendes dog valutakursen på tidspunktet for
omvurderingen.
Stk. 2. Er en aktivitet, for hvilken der udarbejdes
regnskab i fremmed valuta, ikke løbende indregnet i virksomhedens
pengestrømme, skal omregning af balanceposter ske til balancedagens
valutakurs. Forskellen indregnes direkte på egenkapitalen.
Anlægsaktiver
§ 40. Kostprisen for anlægsaktiver skal
indeholde alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det
tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte
kan henføres til det fremstillede aktiv. Herudover kan renter af
kapital, der er lånt til at finansiere fremstillingen, og som
vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen.
§ 41. Virksomheden kan vælge at opskrive
materielle anlægsaktiver og kapitalandele i dattervirksomheder og
associerede virksomheder til dagsværdi. Immaterielle
anlægsaktiver kan ikke opskrives.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., finder
anvendelse, dog således at genanskaffelsesværdi eller
nettorealisationsværdi kan anvendes, hvis en tilnærmet salgspris
ikke kan opnås.
Stk. 3. Et beløb svarende til opskrivningen skal
indregnes direkte i posten »Reserve for opskrivning« under egenkapitalen.
Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller
formindskes på anden måde, jf. dog næste punktum. Reserven
skal opløses eller formindskes, i det omfang de opskrevne
aktiver
1) realiseres eller udgår af aktiviteten,
2) nedskrives på grund af lavere genindvindingsværdi, jf. §
42,
3) er forbundet med udskudt skat, der skal hensættes, jf. § 47,
eller
4) tilbageføres på grund af ændret
regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52.
§ 42. Anlægsaktiver, der ikke løbende
reguleres til dagsværdi efter §§ 37 eller 38, skal nedskrives til en
lavere genindvindingsværdi.
Stk. 2. Er det ikke muligt at fastsætte en
genindvindingsværdi for det enkelte aktiv, skal aktiverne vurderes
samlet i den mindste gruppe af aktiver, hvor der ved en samlet vurdering kan
fastsættes en pålidelig genindvindingsværdi. En
nedskrivning af en sådan gruppe af aktiver fordeles systematisk
på de enkelte aktiver.
§ 43. Kostpris, dagsværdi eller
genindvindingsværdi for immaterielle og materielle anlægsaktiver
med begrænset brugstid skal formindskes med afskrivninger, der
tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid. Dette
gælder dog ikke aktiver, der løbende reguleres til
dagsværdi i medfør af § 38.
Stk. 2. Afskrivninger skal beregnes under hensyntagen til
aktivets forventede restværdi efter afsluttet brugstid målt til
værdien på tidspunktet for brugstidens begyndelse.
Stk. 3. Uanset stk. 1 må immaterielle
anlægsaktiver ikke afskrives over en periode, der overstiger 20
år.
Omsætningsaktiver
§ 44. Kostprisen for omsætningsaktiver skal
indeholde de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen, eller som
direkte kan henføres til det fremstillede aktiv.
Distributionsomkostninger må ikke indgå i kostprisen. Herudover
kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstilling af
varer, og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i
kostprisen.
§ 45. Kostprisen for varebeholdninger kan beregnes
på grundlag af vejede gennemsnitspriser, »først ind-først
ud« (FIFO) metoden eller en anden lignende metode, som afspejler
værdien af den fysiske varebeholdning på balancedagen.
§ 46. Varebeholdninger kan opskrives til
genanskaffelsesværdi. Andre omsætningsaktiver, som ikke
løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37 eller 38, kan
opskrives til dagsværdi. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., og
§ 41, stk. 3, finder anvendelse.
Stk. 2. Omsætningsaktiver, der ikke løbende
reguleres til dagsværdi efter §§ 37 eller 38, skal nedskrives til en
lavere nettorealisationsværdi.
Hensatte forpligtelser
§ 47. Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til
størrelse eller tidspunkt for afvikling, skal indregnes i balance og
resultatopgørelse som hensatte forpligtelser. Herunder skal indregnes
udskudt skat, garantiforpligtelser og pensionsforpligtelser, der
påhviler virksomheden.
Stk. 2. Hensatte forpligtelser kan måles til
dagsværdi. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., finder
anvendelse.
Gældsforpligtelser
§ 48. Uanset definitionen på forpligtelser,
jf. bilag 1, C, nr. 5, kan virksomheden indregne ledelsens forslag til
udbytte som en forpligtelse under posten »Forslag til udbytte for
regnskabsåret«.
Resultatopgørelsen
§ 49. I resultatopgørelsen indregnes alle
indtægter i takt med, at de indtjenes. Indtægter efter § 37, stk.
1 og 2, samt § 38, stk. 1 og 2, anses altid for indtjent. I
resultatopgørelsen indregnes ligeledes
1) alle omkostninger, herunder afskrivninger, nedskrivninger,
nedreguleringer og hensættelser af forpligtelser, og
2) tilbageførsler af beløb, der har været indregnet
i resultatopgørelsen som følge af ændret
regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52, stk. 1.
Stk. 2. Beløb, der opstår som følge
af nedenstående, må ikke indregnes i resultatopgørelsen,
men skal indregnes direkte på egenkapitalen:
1) Opskrivning efter §§ 41 og 46, tilbageførsel af en
sådan opskrivning og omklassifikation af beløb til hensatte
forpligtelser, som hidrører fra en sådan opskrivning,
2) indtægter og omkostninger ved køb og salg af egne
kapitalandele, i det omfang kapitalandelene ikke indregnes i balancen,
3) indtægter og omkostninger, der hidrører fra aktiver og
forpligtelser, som virksomheden udelukkende benytter til at sikre
værdien af aktiver og forpligtelser, som virksomheden forventer at
modtage eller påtage sig, og tilbageførsel af sådanne
beløb,
4) forskelsbeløb, der er opstået ved omregning af
balanceposter i aktiviteter, der ikke løbende er indregnet i
virksomhedens pengestrømme, jf. § 39, stk. 2,
5) ændring af metoder og grundlag for indregning henholdsvis
måling samt af den anvendte monetære enhed, jf. § 13, stk. 2,
og
6) tilbageførsel på grund af fundamentale fejl, jf. § 52,
stk. 2.
Stk. 3. Indskud, udlodning og uddeling, der sker som led
i kapitalfremskaffelse, tilbageførsel af indskudt kapital henholdsvis
fordeling af overskud til virksomhedsdeltagerne, må ikke indregnes i
resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte på
egenkapitalen.
§ 50. Indtægter og omkostninger, der
hidrører fra aktiver og forpligtelser, hvis værdi er effektivt
sikret af andre aktiver og forpligtelser, kan uanset forbudet mod modregning
i § 13, stk. 1, nr. 8, modregnes med indtægter og omkostninger, der
hidrører fra sikringsdispositionerne.
Ændring af regnskabspraksis
§ 51. Ændrer virksomheden metoder for
indregning, grundlag for måling eller den anvendte monetære
enhed, skal de poster i årsregnskabet, der berøres heraf,
ændres i overensstemmelse med de nye metoder henholdsvis grundlag ved
indregning direkte på egenkapitalen primo. Herunder skal
sammenligningstal ændres i overensstemmelse med de nye metoder.
Stk. 2. Ændrer virksomheden indregningsmetoder for
at kunne opskrive aktiver, behandles de heraf følgende opskrivninger
efter § 41, stk. 3, og indregnes direkte på egenkapitalen.
Ændring af regnskabsmæssige skøn og
fejl
§ 52. Ændres beløb, der blev
indregnet for et tidligere regnskabsår, som følge af et
ændret regnskabsmæssigt skøn, skal indvirkningen af
ændringen behandles på tilsvarende måde som det oprindelige
skøn. Afskrivninger, der er foretaget i tidligere år, kan ikke
tilbageføres.
Stk. 2. Var årsrapporten vedrørende
tidligere regnskabsår urigtig i en sådan grad, at
årsrapporten ikke ville have givet et retvisende billede (fundamentale
fejl), skal den beløbsmæssige effekt af korrektionen indregnes
direkte på egenkapitalen primo, og sammenligningstallene for tidligere
år skal tilpasses.
Kapitel 8
Oplysninger
Noteoplysninger
Anvendt regnskabspraksis
§ 53. Der skal redegøres for de
indregningsmetoder og målegrundlag (værdiansættelsen), der
er anvendt på posterne i balance, resultatopgørelse, noter og
ledelsesberetning. Endvidere skal det fremgå, hvilken regnskabsklasse
virksomheden aflægger årsrapport efter.
Stk. 2. Af redegørelsen skal for de relevante
poster i det mindste fremgå:
1) Indregningsmetoderne og målegrundlag for aktiver og
forpligtelser, herunder om, hvorvidt renter indregnes i kostprisen, og efter
hvilke metoder og grundlag der foretages op-, ned- og afskrivninger samt op-
og nedreguleringer. Herunder skal nævnes:
a) For finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til
kapitalværdi eller amortiseret kostpris, skal forudsætningerne
for den valgte beregningsmetode oplyses.
b) Afskrivningsmetode, skøn over restværdi og brugstid i
forbindelse med afskrivning af anlægsaktiver. Overstiger
afskrivningsperioden for immaterielle anlægsaktiver 5 år, skal
det oplyses og begrundes konkret og fyldestgørende.
c) Metoder for indregning og måling af nettoomsætning.
Oplyses denne ikke i medfør af § 32, skal udeladelsen
begrundes.
2) Metoderne for omregning fra fremmede valutaer til den valgte
monetære enhed.
3) Metoderne efter § 50 for sikring af værdien af aktiver og
forpligtelser samt metoderne for sikring af aktiver og forpligtelser, som
virksomheden forventer at modtage henholdsvis påtage sig.
4) Hvis forslag til udbytte indregnes som forpligtelse efter § 48.
5) Andelsvirksomheders behandling af efterbetaling fra og
tilbagebetaling til andelshavere.
§ 54. Ændres regnskabsmæssige
skøn, jf. § 52, skal de ændrede skøn forklares, ligesom
den beløbsmæssige indvirkning på aktiver, passiver, den
finansielle stilling og resultatet så vidt muligt skal oplyses.
Tilsvarende gælder, hvis indregning og måling af aktiver og
forpligtelser ændres som følge af fejl, herunder fundamentale
fejl.
§ 55. Er sammensætningen af virksomhedens
aktiviteter ændret i løbet af regnskabsåret, skal der
gives oplysninger, der muliggør en sammenligning af virksomheden
år for år. Oplysningerne kan dog undlades, hvis
sammenligningstallene for balancen og resultatopgørelsen tilpasses de
i regnskabsåret skete ændringer.
Stk. 2. Kan beløb for regnskabsåret og det
foregående år ikke sammenlignes, eller er beløbene
tilpasset, skal den manglende sammenlignelighed henholdsvis den foretagne
tilpasning anføres samt begrundes konkret og
fyldestgørende.
Bevægelser på egenkapitalen
§ 56. I en opgørelse over bevægelser
på egenkapitalen (egenkapitalopgørelse) skal for hver post
oplyses
1) størrelsen primo regnskabsåret,
2) tilgang i løbet af regnskabsåret,
3) afgang i løbet af regnskabsåret og
4) størrelsen ultimo regnskabsåret.
Stk. 2. Indholdet af bevægelserne skal fremgå
af benævnelsen eller af noterne.
Stk. 3. For virksomhedskapitalen skal de i stk. 1 og 2
nævnte oplysninger gives for de fire foregående
regnskabsår, hvis der i denne periode har været bevægelser
på posten.
§ 57. For hver post under anlægsaktiver,
bortset fra finansielle anlægsaktiver, skal kostpris, opskrivninger
samt ned- og afskrivninger oplyses således:
1) Kostprisen:
a) Kostprisen ved det foregående regnskabsårs slutning uden
op-, ned- og afskrivninger,
b) tilgang i årets løb, herunder forbedringer,
c) afgang i årets løb,
d) overførsler i årets løb til andre poster og
e) den samlede kostpris på balancetidspunktet.
2) Opskrivninger:
a) Opskrivninger ved det foregående regnskabsårs
slutning,
b) årets opskrivninger,
c) årets tilbageførsler af tidligere års
opskrivninger og
d) de samlede opskrivninger på balancetidspunktet.
3) Ned- og afskrivninger:
a) Ned- og afskrivninger ved det foregående regnskabsårs
slutning,
b) årets nedskrivninger,
c) årets afskrivninger,
d) årets ned- og afskrivninger på afhændede og
udrangerede aktiver,
e) årets tilbageførsler af tidligere års
nedskrivninger samt tilbageførsel af de samlede af- og nedskrivninger
på aktiver, der i året er afhændet eller udgået af
driften, og
f) de samlede af- og nedskrivninger på
balancetidspunktet.
Stk. 2. Stk. 1 finder med de fornødne tilpasninger
anvendelse for hver post under materielle anlægsaktiver, der
løbende reguleres, jf. § 38.
§ 58. Op- eller nedskriver virksomheden aktiver,
som ikke løbende reguleres til dagsværdi, jf. §§ 37 og 38, skal
følgende beløb oplyses:
1) For anlægsaktiver, forskellen mellem de enkelte opskrevne
posters værdi og den værdi, posten ville have haft, hvis
opskrivning ikke havde været foretaget.
2) Årets tilbageførsler af op- og nedskrivninger på
omsætningsaktiver.
3) Årets nedskrivninger af omsætningsaktiver, som
overstiger normale nedskrivninger.
Aktiver
§ 59. Indregner virksomheden renteomkostninger som
en del af kostprisen for aktiver, skal rentebeløbet oplyses for hver
post.
§ 60. Det skal oplyses, hvilke indregnede aktiver
der ikke ejes af virksomheden, og med hvilken værdi de er
indregnet.
§ 61. Karakteren og værdien af virksomhedens
eventualaktiver skal oplyses.
§ 62. Andelsvirksomheder skal angive den samlede
efterbetaling fra eller tilbagebetaling til andelshaverne.
Forpligtelser og eventualforpligtelser
§ 63. Der skal oplyses om den del af virksomhedens
samlede gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter
balancetidspunktet.
§ 64. Virksomheden skal oplyse om sine
eventualforpligtelser. Herunder skal den angive beløbene for
henholdsvis pensions-, kautions- og garantiforpligtelser, diskonterede
veksler og andre eventualforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen.
Oplysningerne skal gives for hver kategori.
Stk. 2. Har virksomheden indgået leje- eller
leasingkontrakter, skal forpligtelserne i henhold til kontrakterne
særskilt angives, medmindre de er indregnet i balancen.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 omhandlede forpligtelser over
for en modervirksomhed og dennes øvrige dattervirksomheder skal
oplyses særskilt, specificeret for hver kategori.
Stk. 4. Har virksomheden stillet pant eller anden
sikkerhed i aktiver, skal den oplyse dette og herunder angive det samlede
omfang af pantsætningerne samt de pantsatte aktivers samlede
regnskabsmæssige værdi.
Resultatopgørelsen
§ 65. Virksomheden skal angive
nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og på
geografiske markeder, hvis aktiviteterne henholdsvis markederne afviger
indbyrdes. Ved fordelingen skal der tages hensyn til den måde,
hvorpå salget af de varer og tjenesteydelser, der indgår i
virksomhedens ordinære drift, er tilrettelagt.
Stk. 2. Angivelserne kan udelades, hvis de kan volde
betydelig skade for virksomheden, herunder hvis betingelserne i § 32, stk. 1,
er opfyldt. Udeladelsen skal begrundes. § 11, stk. 2, finder ikke
anvendelse.
Klassifikation
§ 66. Arabertalsposter, der er sammendraget for at
fremme overskueligheden, skal anføres særskilt i noterne. De
tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår skal
anføres.
§ 67. Hvis et aktiv eller passiv henhører
under flere poster i skemaerne, jf. bilag 2, skema 1 eller 2, skal dets
forbindelse med andre poster oplyses i noterne eller i tilknytning til
posterne.
Nærtstående parter m.v.
§ 68. Virksomheden skal angive det gennemsnitlige
antal beskæftigede i regnskabsåret. Hvis det ikke fremgår
af resultatopgørelsen, skal personaleomkostningerne specificeres i
lønninger, pensioner og andre omkostninger til social sikring. De
tilsvarende oplysninger og beløb for det foregående
regnskabsår skal angives.
§ 69. Virksomheden skal angive det samlede
vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende og
forhenværende medlemmer af ledelsen for deres funktion fordelt på
hvert ledelsesorgan samt, hvor der ikke er udpeget et ledelsesorgan, for
ejerne. Desuden skal virksomheden angive de samlede forpligtelser til at yde
pension til de nævnte. Er der fastsat særlige
incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken
kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser
programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere
værdien heraf.
Stk. 2. De tilsvarende oplysninger og beløb for
det foregående regnskabsår skal angives.
Stk. 3. Hvis oplysninger efter stk. 1 vil føre
til, at der vises beløb for et enkelt medlem af en ledelseskategori,
kan beløbene i stedet
1) angives samlet for to kategorier eller
2) udelades, hvis kun én kategori modtager vederlag m.v.,
pension eller særligt incitamentsprogram.
§ 70. Virksomheden skal beskrive de transaktioner,
den har foretaget med nærtstående parter, jf. bilag 1, A, nr. 4,
herunder grundlaget for forbindelsen med de pågældende parter.
Dette gælder dog ikke for en dattervirksomhed, hvis
1) dattervirksomhedens regnskab ved fuld konsolidering, pro
rata-konsolidering eller ved indregning til regnskabsmæsig indre
værdi indgår i et koncernregnskab, der er aflagt af
modervirksomheden eller af en af dennes modervirksomheder i stedet,
2) den modervirksomhed, der aflægger det i nr. 1 omhandlede
koncernregnskab, har hjemsted her i landet eller henhører under
lovgivningen i et andet EU-land eller i et andet land, hvormed
Fællesskabet har indgået aftale,
3) det i nr. 1 omhandlede koncernregnskab er udarbejdet efter reglerne
i denne lov eller, hvis den modervirksomhed, der aflægger
koncernregnskabet, er udenlandsk, efter reglerne i Rådets direktiv
83/349/EØF med senere ændringer og det er revideret og
offentliggjort efter de nævnte regler og
4) den modervirksomhed, der aflægger det i nr. 1 omhandlede
koncernregnskab, direkte eller indirekte besidder alle kapitalandelene i
dattervirksomheden.
Stk. 2. Virksomheden skal herudover oplyse om de
nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på
virksomheden. Oplysningerne skal omfatte navn, bopæl, for virksomheders
vedkommende hjemsted, og grundlaget for den bestemmende indflydelse.
Stk. 3. Er en erhvervsdrivende fond ved en
vedtægtsbestemmelse eller aftale knyttet til en erhvervsdrivende
virksomhed eller en anden fond, skal der redegøres herfor.
§ 71. Virksomheden skal oplyse navn og hjemsted
for de modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab for den
største henholdsvis mindste koncern, hvori virksomheden indgår
som dattervirksomhed. Det skal endvidere oplyses, hvor de
pågældende udenlandske modervirksomheders koncernregnskaber kan
rekvireres.
§ 72. Virksomheden skal oplyse navn, hjemsted og
retsform for hver dattervirksomhed, associeret virksomhed og for hvert
interessent- eller kommanditselskab, i hvilket virksomheden er interessent
eller komplementar.
Stk. 2. Virksomheden skal endvidere for hver
dattervirksomhed og associeret virksomhed oplyse,
1) hvor stor en andel virksomheden ejer og
2) størrelsen af egenkapital og resultat ifølge den
senest godkendte årsrapport.
Stk. 3. Oplysningerne om egenkapital og resultat i stk.
2, nr. 2, kan undlades, hvis
1) den pågældende datter- eller associerede virksomhed ikke
er forpligtet til at offentliggøre årsrapport og virksomheden
ejer mindre end 50 pct. af egenkapitalen,
2) den pågældende datter- eller associerede virksomheds
regnskab indgår ved konsolidering i virksomhedens koncernregnskab
eller
3) virksomheden indregner kapitalandelene i den pågældende
datter- eller associerede virksomhed til dennes regnskabsmæssige indre
værdi.
Stk. 4. Oplysningerne i stk. 1 kan udelades, hvis de kan
volde betydelig skade for virksomheden selv eller de i stk. 1 omhandlede
virksomheder. Udeladelse af oplysninger af denne grund skal nævnes.
§ 73. Har et aktieselskab, et anpartsselskab, et
partnerselskab (kommanditaktieselskab) eller en erhvervsdrivende fond et
tilgodehavende hos medlemmer af ledelsen, skal virksomheden angive summen af
disse tilgodehavender fordelt på hver ledelseskategori. For hver
kategori skal angives de væsentligste vilkår, herunder rentefod,
og de beløb, der er tilbagebetalt i året. Er et lån
optaget og indfriet i årets løb, skal det oplyses
særskilt.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
sikkerhedsstillelser, der er sket for den nævnte personkreds.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for
ledelsesmedlemmer i modervirksomheder.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for
personer, der står de omhandlede ledelsesmedlemmer særligt
nær.
§ 74. Aktieselskaber, der i henhold til
aktieselskabslovens §§ 28 a og 28 b skal føre en særlig
fortegnelse over aktiebesiddelser i selskabet, skal oplyse, hvem der på
tidspunktet for årsrapportens aflæggelse er optaget i den
særlige fortegnelse, med angivelse af fulde navn og bopæl eller
for virksomheders vedkommende hjemsted.
Virksomhedskapitalen m.v.
§ 75. Består virksomhedskapitalen i et
aktie- eller anpartsselskab af flere klasser, skal disse specificeres.
Antallet af aktier eller anparter og deres pålydende værdi skal
angives for hver klasse. For aktieselskaber skal i alle tilfælde
angives antal og pålydende værdi.
Stk. 2. De faktiske omkostninger ved stiftelse af et
aktieselskab og ved forhøjelse af aktiekapitalen skal oplyses i
førstkommende årsrapport.
§ 76. Ejer en virksomhed egne kapitalandele, skal
den oplyse
1) antal og pålydende værdi med angivelse af procentdel af
virksomhedskapitalen af egne kapitalandele i virksomhedens beholdning,
2) antal og pålydende værdi med angivelse af procentdel af
virksomhedskapitalen af de egne kapitalandele, der er erhvervet henholdsvis
afhændet i regnskabsåret, samt størrelsen af den samlede
købesum henholdsvis salgssum og
3) årsagen til regnskabsårets erhvervelser af egne
kapitalandele.
Stk. 2. Tilsvarende oplysninger skal gives for de egne
kapitalandele, virksomheden har erhvervet til sikkerhed.
Ledelsesberetningen
§ 77. Ledelsesberetningen skal
1) beskrive virksomhedens hovedaktiviteter,
2) beskrive eventuel usikkerhed ved indregning eller måling,
så vidt muligt med angivelse af beløb,
3) beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket
indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af
beløb,
4) redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og
økonomiske forhold og
5) omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter
regnskabsårets afslutning.
Afsnit IV
Regnskabsklasse C
Kapitel 9
Udarbejdelse af årsrapport
Generelle bestemmelser
§ 78. En virksomhed, der er omfattet af
regnskabsklasse C, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste
består af en ledelsespåtegning, balance,
resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter, herunder
redegørelse for anvendt regnskabspraksis og opgørelse over
bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en
årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i
denne. Ud over reglerne i §§ 11-17 finder § 19, stk. 1 og 3, og § 20, stk. 2,
anvendelse. Endvidere finder reglerne i §§ 23-77 og 79-101 anvendelse. Kommer
regler i §§ 23-77 i strid med regler i §§ 79-101, har reglerne i §§ 79-101
forrang.
Stk. 2. Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme
som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give
oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning.
Stk. 3. Første gang en virksomhed, der har
været omfattet af regnskabsklasse A eller B, aflægger
årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse C, kan virksomheden benytte
sig af følgende lempelser:
1) Ved indregning af omkostninger, der kun indirekte kan
henføres til et fremstillet anlægs- eller omsætningsaktiv,
jf. § 82, kan virksomheden nøjes med at tillægge disse indirekte
omkostninger til aktiver, der fremstilles fra og med regnskabsåret.
2) Indregning af immaterielle aktiver i form af udviklingsprojekter,
jf. § 83, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra og
med regnskabsåret, indgår.
3) For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af
ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag, kan
sammenligningstal efter § 24 og § 101, stk. 1, nr. 2, for perioder, der
ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil
anvendte metoder.
Klassifikation og opstilling
§ 79. Resultatopgørelsen skal opstilles i
overensstemmelse med bilag 2, skema 5 eller 6.
§ 80. Virksomheden skal oplyse om de aktiviteter
(ophørende aktiviteter), der i henhold til en samlet plan skal
afhændes, lukkes eller opgives, forudsat de kan udskilles fra de
øvrige aktiviteter. Herunder skal så vidt muligt oplyses, med
hvilke beløb de ophørende aktiviteter indgår i posterne
»Nettoomsætning«, »Årets resultat«, »Anlægsaktiver« og
»Omsætningsaktiver«, jf. dog § 81, for så vidt angår
nettoomsætning.
§ 81. § 32 om undtagelser for oplysning om
nettoomsætning m.v. gælder ikke for store virksomheder. Disse
skal derfor i resultatopgørelsen vise nettoomsætningen tillige
med de i bilag 2, skema 5, opregnede poster nr. 2-5 eller de i bilag 2, skema
6, opregnede poster nr. 2 og 3.
Kapitel 10
Indregning og måling
Balancen
§ 82. Virksomheden skal i kostprisen for de
anlægs- og omsætningsaktiver, den har fremstillet, jf. §§ 40 og
44, indregne de omkostninger, der indirekte kan henføres til det
pågældende produkt, hvis omkostningerne vedrører
fremstillingsperioden.
§ 83. Virksomheden skal indregne
udviklingsprojekter, der tilsigter at udvikle et bestemt produkt eller en
bestemt proces, som virksomheden har til hensigt at fremstille henholdsvis
benytte i produktionen. Herunder hører patenter, koncessioner og andre
immaterielle aktiver, som følger af et udviklingsprojekt.
§ 84. Virksomheden skal indregne kapitalandele i
dattervirksomheder og associerede virksomheder til nævnte virksomheders
regnskabsmæssige indre værdi, jf. stk. 2-5. Virksomheden skal
indregne og måle den regnskabsmæssige indre værdi efter sin
egen regnskabspraksis.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 119 og 120 om
koncernregnskaber finder tilsvarende anvendelse, dog således at
elimineringer i forhold til associerede virksomheder alene gælder
forholdsmæssigt ud fra ejerandelen. § 116, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse. Udarbejder en dattervirksomhed et koncernregnskab, anvendes dette
som grundlag. Optager dattervirksomheden sine kapitalandele i
dattervirksomheder og associerede virksomheder til regnskabsmæssig
indre værdi, kan disse værdier anvendes som grundlag.
Stk. 3. Virksomheden skal op- eller nedskrive
værdien af kapitalandelene med dattervirksomhedernes og de associerede
virksomheders resultat og eventuelle bevægelser i deres
regnskabsmæssige indre værdi, der ikke indgår i deres
resultat. Dattervirksomhedernes og de associerede virksomheders resultat og
bevægelser i regnskabsmæssig indre værdi, der ikke
indgår i deres resultat, indregnes forholdsmæssigt til de andele,
der svarer til kapitalandelene.
Stk. 4. Et beløb svarende til regnskabsårets
nettoopskrivning, jf. stk. 3, skal indregnes i posten »Reserve for
nettoopskrivning efter indre værdis metode« under egenkapitalen. Et
beløb svarende til regnskabsårets nettonedskrivning, jf. stk. 3,
skal indregnes og fradrages i en positiv reserve. Overstiger beløbet
for nettonedskrivningen den positive reserve inden fradraget, skal kun den
del af nettonedskrivningen, der svarer til reserven, fragå denne.
Reserven kan ikke indregnes med et negativt beløb. Denne reserve kan
elimineres med virksomhedens underskud, men kan ikke formindskes på
anden måde, jf. dog næste punktum. Reserven skal opløses
eller formindskes, i det omfang de opskrevne kapitalandele
1) realiseres eller
2) tilbageføres på grund af ændret
regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52, stk. 1.
Stk. 5. En virksomhed kan undlade at anvende indre
værdis metode for kapitalandele i en dattervirksomhed, der er omfattet
af § 114, stk. 2, nr. 1-3, eller i en associeret virksomhed, hvis de
nødvendige oplysninger ikke er kendte. I så fald måles
kapitalandelene til kostpris, jf. § 36. Kapitalandele i virksomheder omfattet
af § 114, stk. 2, nr. 3, kan dog måles til dagsværdi efter § 37,
stk. 1, 2.-4. pkt. Endvidere kan regulering for en associeret virksomhed
efter stk. 3 ske på basis af det seneste årsregnskab for den
associerede virksomhed, selv om denne har et regnskabsår, der afviger
fra virksomhedens.
Resultatopgørelsen
§ 85. Resultatandele, der hidrører fra
dattervirksomheder henholdsvis associerede virksomheder, der måles til
indre værdi, jf. § 84, skal indregnes som særskilte poster i
resultatopgørelsen.
Pengestrømsopgørelsen
§ 86. I pengestrømsopgørelsen skal
ind- og udbetalinger indregnes på betalingstidspunktet, uanset
hvornår indregningen sker i resultatopgørelsen eller
balancen.
Stk. 2. Pengestrømsopgørelsen skal i det
mindste vise periodens pengestrømme fordelt på drifts-,
investerings- og finansieringsaktiviteterne. Endvidere skal
pengestrømsopgørelsen særskilt vise regnskabsårets
forskydninger i likvider samt likviderne ved periodens begyndelse og
slutning.
Stk. 3. De tilsvarende beløb for posterne i det
foregående regnskabsår skal anføres. Er posterne ikke
direkte sammenlignelige med det foregående års poster, skal
sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse
sammenligningstal, hvis den manglende sammenlignelighed skyldes
ændringer i virksomhedens aktiviteter. Poster i
pengestrømsopgørelsen, som ikke indeholder noget beløb
for regnskabsåret, skal kun medtages, hvis den foregående
årsrapport indeholder en sådan post.
Stk
. 4. En virksomhed kan undlade selv at udarbejde en
pengestrømsopgørelse, hvis denne er indeholdt i en
pengestrømsopgørelse for koncernen.
Kapitel 11
Oplysninger
Noteoplysninger
Anvendt regnskabspraksis
§ 87. Ud over de i § 53 krævede oplysninger
skal redegørelsen for anvendt regnskabspraksis oplyse:
1) Indregningsmetoder og målegrundlag for indirekte
produktionsomkostninger, der indregnes under aktiver.
2) Indregningsmetoder og målegrundlag for kapitalandele i
dattervirksomheder og associerede virksomheder, herunder på hvilket
grundlag disse kapitalandele undtagelsesvis er indregnet til kostpris.
3) Indregningsmetoder og målegrundlag for
pengestrømsopgørelsen, herunder oplysning om, hvad virksomheden
henregner til likvider. Det skal særskilt oplyses, hvis virksomheden
har undladt at udarbejde pengestrømsopgørelse i medfør
af § 86, stk. 4.
4) Metoder til opgørelse af nøgletal, der indgår i
ledelsesberetningen.
Aktiver
§ 88. Store virksomheder skal vise opdelingen
på aktiviteter og geografiske markeder af
1) summen af de anlægsaktiver, der er anvendt i virksomhedens
hovedaktiviteter, og
summen af de forpligtelser, der er opstået som følge af
virksomhedens hovedaktiviteter.
§ 65, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
§ 89. Oplysningskravene i § 57 finder tilsvarende
anvendelse for finansielle anlægsaktiver.
Stk. 2. Virksomheden skal forklare de
periodeafgrænsningsposter, der indgår som aktiver i balancen, jf.
§ 27, stk. 1.
Stk. 3. Afviger en varebeholdnings
genanskaffelsesværdi fra kostprisen opgjort i overensstemmelse med §§
44, 45 og 82, skal virksomheden for hver post oplyse
forskelsbeløbet.
§ 90. Virksomheden skal oplyse
ejendomsværdien for fast ejendom ifølge den senest foretagne
offentlige vurdering.
Forpligtelser
§ 91. Virksomheden skal forklare
1) periodeafgrænsningsposter, der indgår som forpligtelser
i balancen, jf. § 27, stk. 2, og
2) hensatte forpligtelser, jf. § 47.
§ 92. For hver post under gældsforpligtelser
skal der gives oplysning om den del, der forfalder til betaling mere end 5
år efter balancetidspunktet.
§ 93. Har virksomheden optaget lån mod
udstedelse af konvertible gældsbreve, skal der for hvert lån
angives det udestående beløb, ombytningskursen og den fastsatte
frist for ombytning til kapitalandele. Er der optaget lån mod
obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til rente, hvis
størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som
virksomheden deklarerer, eller af årets overskud, skal der for hvert
lån angives det udestående beløb samt den aftalte
forrentning.
Stk. 2. Har en kreditor tilkendegivet at ville
træde tilbage til fordel for alle virksomhedens andre kreditorer med
henblik på dækning for deres tilgodehavender i virksomheden, skal
der for hver forpligtelse, som er omfattet af tilbagetrædelsen, oplyses
det udestående beløb, tidspunktet for forfald og eventuelle
særlige vilkår for tilbagetrædelsen.
Eventualforpligtelser
§ 94. Har virksomheden stillet pant eller anden
sikkerhed i aktiver, skal den angive omfanget af pantsætningerne og de
pantsatte aktivers regnskabsmæssige værdi, specificeret for de
enkelte poster.
Resultatopgørelsen
§ 95. Virksomheden skal forklare
1) ekstraordinære indtægter og omkostninger, jf. § 30,
og
2) indtægter og omkostninger, der hidrører fra
ændring af regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52.
§ 96. En stor virksomhed skal vise opdelingen
på aktiviteter og geografiske markeder af hovedaktiviteternes
ordinære resultat før finansielle indtægter og
omkostninger. § 65, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
En stor virksomhed skal angive det samlede honorar for
regnskabsåret til den revisionsvirksomhed, der udfører den
lovpligtige revision, og til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder.
Endvidere skal angives, hvor stor en del af honoraret der vedrører
andre ydelser end revision. For de i 1. pkt. omhandlede beløb skal
angives de tilsvarende beløb for det foregående
regnskabsår.
Nærtstående parter m.v.
§ 97. Virksomheden skal særskilt angive den
samlede sikkerhedsstillelse, jf. § 94, for eventuelle dattervirksomheder og
den samlede sikkerhedsstillelse for eventuelle andre tilknyttede
virksomheder.
§ 98. Virksomheden skal give oplysninger efter §
76 for kapitalandele i virksomheden, der besiddes af dattervirksomhederne til
eje eller sikkerhed, eller som er erhvervet eller afhændet af
dattervirksomhederne i regnskabsåret.
Ledelsesberetningen
§ 99. Ud over kravene i § 77 skal
ledelsesberetningen
1) beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige
forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for
beskrivelsen,
2) beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig
betydning for den fremtidige indtjening,
3) beskrive de særlige risici ud over almindeligt forekommende
risici inden for virksomhedens branche, herunder forretningsmæssige og
finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af,
4) beskrive virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø
og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af
skader herpå,
5) beskrive forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for
virksomheden og
6) omtale filialer i udlandet.
§ 100. Ledelsesberetningen skal beskrive
årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling ifølge
den senest offentliggjorte årsrapport og begrunde afvigelser i
resultatet i forhold hertil.
§ 101. Ledelsesberetningen skal indeholde en
oversigt over
1) årets nettoomsætning, resultat af ordinær
primær drift, resultat af finansielle poster, resultat af
ekstraordinære poster, årets resultat, balancesum, investeringer
i materielle anlægsaktiver, egenkapital og de nøgletal, som
efter virksomhedens forhold er nødvendige, og
2) de i nr. 1 nævnte tal for de fire foregående
regnskabsår.
Stk. 2. På oversigten efter stk. 1 finder
bestemmelserne i § 24, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 55, stk. 1 og 2,
tilsvarende anvendelse. For mellemstore virksomheder finder § 32 anvendelse
på nettoomsætningen i stk. 1, nr. 1.
Afsnit V
Regnskabsklasse D
Kapitel 12
Udarbejdelse af årsrapport
Generelle bestemmelser
§ 102. En virksomhed, der er omfattet af
regnskabsklasse D, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste
består af en ledelsespåtegning, balance,
resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter, herunder
redegørelse for anvendt regnskabspraksis samt opgørelse over
bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en
årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i
denne. Ud over reglerne i §§ 11-17 finder § 19, stk. 1 og 3, og § 20, stk. 2,
anvendelse. Endvidere finder §§ 23-77, 79-101 og 103-108 anvendelse. Kommer
regler i §§ 23-77 i strid med regler i §§ 79-101, har reglerne i §§ 79-101
forrang.
Stk. 2. Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme
som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give
oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning.
Klassifikation og opstilling
§ 103. Uanset virksomhedens størrelse skal
resultatopgørelsen vise nettoomsætningen tillige med de i bilag
2, skema 5, opregnede poster nr. 2-5, eller de i bilag 2, skema 6, opregnede
poster nr. 2 og 3.
Oplysninger
§ 104. Virksomheden skal oplyse fulde navn og
bopæl, for virksomheders vedkommende hjemstedet, samt den
nøjagtige ejer- eller stemmeandel for enhver, der besidder aktier i
virksomheden, når aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af
aktiekapitalens stemmerettigheder eller deres pålydende værdi
udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr.
§ 105. Modervirksomheder skal oplyse, hvis ikke
alle dattervirksomhedernes årsrapporter revideres af mindst en af
modervirksomhedens revisorer, en af disses udenlandske samarbejdspartnere
eller af en anerkendt international revisionsvirksomhed.
§ 106. Uanset § 69, stk. 3, skal virksomheden give
de i § 69, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger om vederlag m.v. til
ledelsesmedlemmer.
Ledelsesberetningen
§ 107. Der skal oplyses om de ledelseshverv, som
virksomhedens bestyrelses- og direktionsmedlemmer beklæder i andre
danske aktieselskaber, bortset fra ledelseshverv i virksomhedens egne 100
pct. ejede datterselskaber.
Stk. 2. Har offentliggørelse af oplysninger om
forventet udvikling fundet sted i årets løb, skal oplysningerne
efter § 100 gives i forhold til den senest offentliggjorte beskrivelse.
Særlige regler for statslige aktieselskaber
§ 108. Erhvervsministeren kan fastsætte
bestemmelser, der undtager fra de særlige regler, som gælder for
statslige aktieselskaber, hvis dette er nødvendigt for at sikre en
ligestilling mellem disse regler og de tilsvarende regler, som
fastsættes for selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til
notering på en fondsbørs.
Afsnit VI
Koncernregnskab samt regnskab for fusion m.v.
Kapitel 13
Pligt til at aflægge koncernregnskab
§ 109. Modervirksomheder, der er omfattet af § 3,
stk. 1, skal aflægge koncernregnskab i overensstemmelse med reglerne i
kapitel 14, medmindre andet følger af §§ 110-112.
Stk. 2. Undtagelserne i §§ 110 og 112 finder ikke
anvendelse på modervirksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D.
Endvidere finder undtagelserne i § 110 ikke anvendelse, hvis en
dattervirksomhed af den pågældende modervirksomhed er omfattet af
regnskabsklasse D.
§ 110. En modervirksomhed kan undlade at
aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis
koncernvirksomhederne på balancetidspunktet tilsammen ikke overskrider
to af følgende størrelser:
1) En balancesum på 20 mio. kr.,
2) en nettoomsætning på 40 mio. kr. og
3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af
regnskabsåret på 50.
Stk. 2. Beregningsreglerne i § 7, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse på den samlede koncern, dog således at
balancesum og nettoomsætning beregnes som summen af alle
koncernvirksomhedernes balancesummer henholdsvis nettoomsætninger.
Tilsvarende gælder med hensyn til det gennemsnitlige antal af
heltidsbeskæftigede i regnskabsåret.
Stk. 3. Adgangen til at anvende bestemmelsen i stk. 1
ændres kun, hvis virksomhederne på balancetidspunktet tilsammen
har overskredet eller ikke længere overskrider to af de tre
størrelser i to på hinanden følgende regnskabsår.
§ 111. En modervirksomhed, hvis dattervirksomheder
alle udeholdes af konsolideringen i medfør af § 114, kan undlade at
udarbejde koncernregnskab.
Stk. 2. Herudover kan en modervirksomhed, der er en
erhvervsdrivende fond, undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis
1) fonden kun har én dattervirksomhed,
2) fonden selv kun i begrænset omfang udøver
erhvervsaktiviteter og
3) fonden, bortset fra konvertible gældsbreve og ikkebetalt
udbytte eller udlodning, ikke har tilgodehavender hos eller har stillet
sikkerhed for dattervirksomheden.
§ 112. En modervirksomhed kan undlade at
aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis den selv er en
dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører
under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed
Fællesskabet har indgået aftale, og
1) den højere modervirksomhed
a) besidder mindst 90 pct. af kapitalandelene i den lavere
modervirksomhed og minoritetsdeltagerne over for denne modervirksomheds
øverste ledelse har godkendt, at den ikke aflægger
koncernregnskab, eller
b) besidder mindre end 90 pct. af kapitalandelene i den lavere
modervirksomhed og dennes øverste ledelse ikke senest 6 måneder
før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere, der
ejer mindst 10 pct. af virksomhedskapitalen, har modtaget krav om
aflæggelse af koncernregnskab, og
2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i
overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvortil den
højere modervirksomhed henhører, og koncernregnskabet er
revideret af personer, der er autoriseret i medfør af denne
medlemsstats lovgivning.
Stk. 2. En modervirksomhed kan endvidere undlade at
aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis den selv er en
dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører
under lovgivningen i et land, der ikke henhører under den i stk. 1
nævnte lovgivning, og
1) den lavere modervirksomheds øverste ledelse ikke senest 6
måneder før regnskabsårets udløb fra
minoritetsdeltagere har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab,
og
2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i
overensstemmelse med Rådets direktiv 1983/349/EØF med senere
ændringer eller efter regler, der i det mindste er ligeværdige
med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte
direktiv, og er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af
den nationale lovgivning, hvorunder den højere modervirksomhed
henhører.
Stk. 3. For de i stk. 1 og 2 omhandlede undtagelser
kræves endvidere, at
1) den lavere modervirksomheds eget og dens dattervirksomheders
regnskaber ved fuld konsolidering eller ved indregning og måling til
regnskabsmæssig indre værdi indgår i koncernregnskabet for
den højere modervirksomhed, jf. dog § 114,
2) den lavere modervirksomhed i sit årsregnskab oplyser, at den i
medfør af stk. 1 henholdsvis stk. 2 har undladt at udarbejde sit eget
koncernregnskab, og oplyser navn, hjemsted og eventuelt CVR-nummer eller
registreringsnummer for den højere modervirksomhed, og
3) den lavere modervirksomhed til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
indsender det i stk. 1 henholdsvis stk. 2 nævnte koncernregnskab samt
de oplysninger, styrelsen måtte kræve, jf. § 147.
§ 113. Hvis en modervirksomhed kan undlade at
aflægge koncernregnskab, men alligevel aflægger et sådant,
der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, finder
bestemmelserne om koncernregnskaber i kapitel 14 anvendelse. Dog kan
modervirksomheden anvende reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse
B på koncernregnskabet, hvis den kunne undlade at aflægge
koncernregnskab efter § 110. Bestemmelsen i § 84 finder dog anvendelse
på koncernregnskabet.
Kapitel 14
Koncernregnskabets indhold
Omfattet af konsolideringen
§ 114. Medmindre andet følger af denne
paragraf, skal alle koncernvirksomhedernes regnskaber indgå i
koncernregnskabet ved fuld konsolidering.
Stk. 2. En koncernvirksomhed kan holdes ude af
konsolideringen, hvis
1) den er en dattervirksomhed og betydelige og vedvarende hindringer i
væsentlig grad begrænser modervirksomhedens udøvelse af
sine rettigheder over dattervirksomhedens aktiver eller ledelse,
2) den er en dattervirksomhed, og de nødvendige oplysninger ikke
kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssigt
store omkostninger,
3) den er en dattervirksomhed, der ikke tidligere har indgået i
koncernregnskabet ved konsolidering, og modervirksomheden udelukkende
besidder kapitalandelene i dattervirksomheden med henblik på
efterfølgende at overdrage den eller
4) den er en erhvervsdrivende moderfond, der selv kun i begrænset
omfang udøver erhvervsaktiviteter og ikke, bortset fra konvertible
gældsbreve og ikkeudbetalt udbytte, har tilgodehavender hos eller har
stillet sikkerhed for nogen af sine dattervirksomheder.
Stk. 3. En dattervirksomhed skal holdes ude af
konsolideringen, hvis den er omfattet af regnskabsregler udstedt af
Finanstilsynet og dermed ikke er omfattet af denne lov. Det samme
gælder, hvis koncernregnskabet i lignende tilfælde ikke vil kunne
opfylde kravet om et retvisende billede i § 11, stk. 1, og forholdet ikke kan
afhjælpes ved supplerende oplysninger.
Generelle krav til koncernregnskabet
(konsolideringen)
§ 115. Koncernregnskabet skal vise de
konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finansielle stilling
samt deres resultat, som om de tilsammen var en enkelt virksomhed.
§ 116. Koncernregnskabet skal have samme
balancedag som modervirksomhedens årsregnskab.
Stk. 2. Ligger en konsolideret dattervirksomheds
balancedag tre måneder eller mindre forud for modervirksomhedens
balancedag, kan dattervirksomheden indgå i konsolideringen på
grundlag af sit årsregnskab. Ligger en konsolideret dattervirksomheds
balancedag mere end tre måneder forud for modervirksomhedens
balancedag, skal dattervirksomheden indgå i koncernregnskabet på
grundlag af et særligt regnskab udarbejdet efter denne lovs
bestemmelser pr. modervirksomhedens balancedag.
Sammendrag
§ 117. Ved konsolideringen sammendrages
regnskaberne, således at ensartede indtægter og omkostninger samt
aktiver og passiver sammenlægges. Der skal foretages de tilpasninger,
der er nødvendige på grund af de særlige forhold, som
gælder for koncernregnskaber til forskel fra årsregnskaber.
Stk. 2. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet
er etableret i løbet af regnskabsåret, må kun indgå
i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og
forhold, der er opstået efter tidspunktet for koncernforholdets
etablering.
Stk. 3. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet
ophører i løbet af regnskabsåret, må kun
indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de
transaktioner og forhold, der er opstået indtil tidspunktet for
koncernforholdets ophør.
Klassifikation
§ 118. Koncernregnskabets balance,
resultatopgørelse og pengestrømsopgørelse skal opstilles
efter reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse C, jf. § 78,
medmindre andet følger af 2. pkt. eller stk. 2-4. Hvis
modervirksomheden skal følge reglerne for årsregnskaber i
regnskabsklasse D, jf. § 102, skal koncernregnskabet også følge
disse regler, medmindre andet følger af stk. 2-4.
Stk. 2. Kapitalandele i, tilgodehavender hos eller
gæld til ikke konsoliderede dattervirksomheder, henholdsvis associerede
virksomheder, opføres som særskilte poster i koncernregnskabets
balance.
Stk. 3. Den konsoliderede egenkapital kan opstilles
således, at kun de poster vises, der er nødvendige for at
opnå et retvisende billede som anført i § 11, stk. 1.
Stk. 4. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige
andel af dattervirksomhedernes egenkapital opføres som en
særskilt hovedpost mellem »Egenkapital« og »Forpligtelser«.
Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes
resultat opføres som en særskilt post i
resultatopgørelsen.
Indregning og måling
§ 119. De af konsolideringen omfattede aktiver og
passiver samt indtægter og omkostninger indregnes og måles efter
ensartede metoder i overensstemmelse med reglerne for årsregnskaber i
regnskabsklasse C, jf. §§ 33-52, 78 og 82-85.
Stk. 2. I koncernregnskabet anvendes så vidt muligt
de samme metoder for indregning og grundlag for måling som i
modervirksomhedens årsregnskab. Anvender konsoliderede
dattervirksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab,
udarbejdes et nyt regnskab med henblik på koncernregnskabet, hvori der
indregnes og måles i overensstemmelse med de i dette anvendte metoder
og grundlag.
Eliminering
§ 120. Følgende poster skal
elimineres:
1) Tilgodehavender og forpligtelser mellem de konsoliderede
virksomheder,
2) indtægter og omkostninger som følge af transaktioner
mellem de konsoliderede virksomheder og
3) gevinster og tab som følge af transaktioner mellem de
konsoliderede virksomheder, som indgår i posternes bogførte
værdi.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, kan i særlige
tilfælde fraviges, hvis transaktionen er sket på normale
vilkår i et velfungerende marked og elimineringen desuden ville
medføre uforholdsmæssigt store omkostninger.
Koncernetablering
§ 121. Når intet andet fremgår,
behandles etablering af et koncernforhold mellem to virksomheder ved
overtagelsesmetoden, jf. § 122.
Stk. 2. Er de to virksomheder ved etableringen af
koncernforholdet begge underlagt en modervirksomhed i et koncernforhold,
eller er begge i øvrigt underlagt den samme interesses bestemmende
indflydelse, kan koncernetableringen behandles efter
sammenlægningsmetoden, jf. § 123.
Stk. 3. Sammenlægningsmetoden efter § 123 kan
endvidere finde anvendelse, hvis modervirksomheden ved etableringen af
koncernforholdet
1) har samme dagsværdi som dattervirksomheden,
2) efter erhvervelsen besidder mindst 90 pct. af stemmerettighederne og
af den pålydende værdi af den erhvervede virksomheds
virksomhedskapital og
3) har opnået besiddelsen i kraft af en ordning, der
indebærer, at
a) hverken de hidtidige virksomhedsdeltagere tilsammen eller de
virksomhedsdeltagere tilsammen, der ved ordningen har modtaget kapitalandele
i bytte for deres rettigheder i dattervirksomheden, får bestemmende
indflydelse over modervirksomheden,
b) de hidtidige virksomhedsdeltagere og de virksomhedsdeltagere, der
ved ordningen har modtaget kapitalandele i bytte for deres rettigheder over
dattervirksomheden, skal have samme rettigheder og
c) det kontante vederlag ikke overstiger 10 pct. af den pålydende
værdi af de modtagne kapitalandele.
Virksomhedsovertagelse
§ 122. Etableres koncernforholdet ved overtagelse
af en virksomhed, indregnes og måles aktiver og forpligtelser på
erhvervelsestidspunktet i den erhvervede virksomhed til dagsværdi i
koncernregnskabet, uanset de før erhvervelsen ikke havde været
indregnet i virksomhedens balance. Herunder skal forventede omkostninger til
omstrukturering i den erhvervede virksomhed indregnes som hensatte
forpligtelser.
Stk. 2. De konsoliderede virksomheders kapitalandele i en
konsolideret dattervirksomhed, målt til kostpris, udlignes med de
konsoliderede virksomheders forholdsmæssige andel af
dattervirksomhedens nettoaktiver, målt til dagsværdi, jf. stk. 1.
Udligningen sker på tidspunktet for koncernetableringen.
Stk. 3. Et efter stk. 2 fremkommet positivt
forskelsbeløb behandles som goodwill, jf. § 43. Et efter stk. 2
fremkommet negativt forskelsbeløb indregnes som en særskilt
periodeafgrænsningspost under forpligtelser med en passende
benævnelse. Beløbet indregnes i resultatopgørelsen i takt
med realiseringen af de forhold, som ligger til grund for
forskelsbeløbet, dog højst over 20 år.
Stk. 4. Kapitalandele i en modervirksomhed, der besiddes
af en konsolideret virksomhed, udlignes ikke, men behandles som egne
kapitalandele.
Virksomhedssammenlægninger
§ 123. Efter sammenlægningsmetoden
aflægges koncernregnskabet for den periode, hvori sammenlægningen
er sket, som om virksomhederne havde været sammenlagt fra og med den
tidligste regnskabsperiode, der indgår i regnskabet. Forskellen mellem
det beløb, der vederlægges som virksomhedskapital, samt eventuel
overkurs med tillæg af et eventuelt kontant vederlag og den
regnskabsmæssige indre værdi i dattervirksomheden tillægges
henholdsvis fratrækkes på tydelig vis i de reserver, der kan
anvendes til at dække underskud.
Pro rata-konsolidering
§ 124. En virksomhed, som virksomheden leder
sammen med en eller flere andre virksomheder, kan indgå i
koncernregnskabet ved pro rata-konsolidering.
Stk. 2. Posterne i den fælles ledede virksomhed
medtages i forhold til de konsoliderede virksomheders andel af virksomhedens
egenkapital og resultat. I øvrigt finder reglerne om konsolidering
m.v. i §§ 115-122 anvendelse med de fornødne tilpasninger.
Noteoplysninger
Redegørelse for anvendt regnskabspraksis
§ 125. Koncernregnskabets redegørelse for
anvendt regnskabspraksis og noterne skal oplyse om koncernen, som om de
konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed. §§ 53-55 og 87
finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskabets oplysninger om
koncernen. I stedet for oplysninger om den enkelte virksomheds beløb
vises de konsoliderede virksomheders beløb tilsammen, konsolideret
efter de samme metoder som gælder for koncernregnskabet.
Stk. 2. Af redegørelsen om anvendt
regnskabspraksis skal endvidere fremgå:
1) Udeladelse af en koncernvirksomhed med konkret og
fyldestgørende begrundelse.
2) En anden balancedag for en konsolideret dattervirksomhed end for
modervirksomheden, jf. § 116, stk. 2, 1. pkt. Er der mellem de to
balancedatoer indtruffet betydningsfulde hændelser, som har haft
indflydelse på dattervirksomhedens aktiver og passiver, på dens
finansielle stilling eller på resultatet, skal dette forklares.
3) Anvendelse af andre metoder til indregning og grundlag for
måling end dem i modervirksomhedens årsregnskab samt en konkret
og fyldestgørende begrundelse for at anvende andre metoder.
4) Manglende eliminering efter § 120, stk. 2.
Stk. 3. I en særskilt del af redegørelsen
for anvendt regnskabspraksis skal fremgå:
1) Hvis virksomheden har benyttet undtagelsen i § 114, stk. 2, nr. 4. I
dette tilfælde skal koncernens resultat og egenkapital oplyses.
2) De resterende positive og negative forskelsbeløb efter §§ 122
og 123 samt de metoder, der er anvendt ved opgørelsen. Ændringer
i forskelsbeløbene i forhold til forrige år skal
forklares.
Andre noteoplysninger
§ 126. Følgende krav finder tilsvarende
anvendelse på koncernregnskabet:
1) Opgørelse over bevægelserne på egenkapitalen, jf.
§ 56,
2) oplysning om eventualaktiver, jf. § 61,
3) oplysning om eventualforpligtelser, jf. §§ 64 og 94,
4) oplysning om nettoomsætningens fordeling på aktiviteter
og markeder, jf. § 65,
5) oplysning om nærtstående parter m.m., jf. §§ 68, 70 og
71,
oplysning om egne kapitalandele, jf. § 76, stk. 1, nr. 1,
7) oplysning om fordelingen på aktiviteter og markeder af
hovedaktiviteterne med hensyn til visse anlægsaktiver og forpligtelser,
jf. § 88,
8) oplysning om gældsforpligtelser, jf. § 92,
9) oplysning om fordelingen på aktiviteter og markeder af
hovedaktiviteterne med hensyn til disses ordinære resultat, jf. § 96,
stk. 1, og
10) oplysning om revisionshonorar, jf. § 96, stk. 2.
Stk. 2.
Kravet om oplysninger om vederlag m.v. i § 69 og om
tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for ledelsesmedlemmer i § 73
finder tilsvarende anvendelse på de samlede beløb til de af
bestemmelserne omhandlede kategorier af ledelsesmedlemmer og
virksomhedsdeltagere i modervirksomheden, som koncernvirksomhederne tilsammen
har ydet.
Stk. 3. Kravet i § 106 finder tilsvarende anvendelse
på oplysninger om ydelser efter § 69, jf. ovenstående stk. 2,
hvis modervirksomheden er omfattet af regnskabsklasse D.
Stk. 4. De i § 70, stk. 1, omhandlede oplysninger,
jf. stk. 1, nr. 5, ovenfor, kan undlades, hvis de vedrører
modervirksomhedens transaktioner med konsoliderede virksomheder eller med
virksomheder, der er konsoliderede pro rata efter reglerne i § 124.
Stk. 5. Der skal gives oplysning om forskydningen i
minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes
egenkapital.
§ 127. For hver af de konsoliderede henholdsvis
ikkekonsoliderede dattervirksomheder skal oplyses
1) navn og hjemsted,
2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af
koncernvirksomhederne tilsammen,
3) grundlaget for koncernforholdet, jf. bilag 1, B, nr. 4, medmindre
det følger af nævnte nr. 4, punkt 1, (flertallet af
stemmerettighederne) og koncernvirksomhedernes andel af dattervirksomhedens
virksomhedskapital og stemmerettigheder er den samme,
4) en konkret og fyldestgørende begrundelse, hvis virksomheden
er udeholdt af konsolideringen, jf. § 114, stk. 2, og
5) om den i § 123 omhandlede metode for kapitaludligning har
været anvendt.
Stk. 2. For hver associeret virksomhed skal
oplyses
1) navn og hjemsted,
2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af
koncernvirksomhederne tilsammen, og
3) om virksomheden er målt efter indre værdis metode, jf. §
84.
Stk. 3. For hver virksomhed, hvis regnskab indgår i
en pro rata-konsolidering i medfør af § 124, skal oplyses
1) navn og hjemsted,
2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af de konsoliderede
virksomheder tilsammen, og
3) grundlaget for den fælles ledelse.
Stk. 4. Oplysningerne i stk. 1-3 kan udelades, hvis de
kan volde betydelig skade for virksomheden selv eller de i stk. 1-3
omhandlede virksomheder. Udeladelse af oplysninger af denne grund skal
nævnes.
Ledelsesberetningen
§ 128. Koncernens ledelsesberetning skal oplyse om
koncernen, som om koncernvirksomhederne tilsammen var én virksomhed. I
stedet for oplysninger om den enkelte virksomheds beløb vises de
konsoliderede virksomheders beløb tilsammen, konsolideret efter de
samme metoder, som gælder for koncernregnskabet.
Stk. 2. Bestemmelserne om ledelsesberetningen, jf. §§ 77
og 99-101, finder tilsvarende anvendelse. Er modervirksomheden omfattet af
reglerne i regnskabsklasse D, finder § 107 tilsvarende anvendelse.
Oplysninger efter § 99, nr. 6, kan dog undlades.
Stk. 3. Modervirksomhedens og koncernens
ledelsesberetninger kan sammendrages, hvis det uden vanskeligheder er muligt
at finde de af denne lov krævede oplysninger, der ikke er blevet
overflødige som følge af sammendraget, jf. dog § 22, stk. 2, §
78, stk. 2, og § 102, stk. 2.
Kapitel 15
Fusionsregnskab m.v.
§ 129. I det omfang der i henhold til lovgivningen
eller aftale skal udarbejdes en opgørelse over sammendraget af
fusionerende virksomheders aktiver og passiver (fusionsregnskabet), finder
bestemmelserne i §§ 115-123 bortset fra § 118, stk. 3, tilsvarende anvendelse
på åbningsbalancen for den fusionerede, fortsættende eller
den ved fusionen dannede virksomhed. Reglerne for modervirksomheden finder
anvendelse på den fortsættende virksomhed, og reglerne for
dattervirksomheder finder anvendelse på den ophørende
virksomhed.
Stk. 2. Medmindre andet fremgår af lov eller
aftale, skal fusionsregnskabet bestå af åbningsbalancen for den
fusionerede, fortsættende eller den ved fusionen dannede virksomhed
suppleret med ultimobalancer for de fusionerende virksomheder og
opgørelser over de bevægelser, der er nødvendiggjort af
fusionen eller de dispositioner, der skal foretages som følge af
fusionsaftalen. Åbningsbalancen suppleres af de noter, der er
nødvendige for at give et retvisende billede af den fortsættende
eller den ved fusionen dannede virksomhed, samt de supplerende beretninger,
der måtte være besluttet i fusionsaftalen.
§ 130. Reglerne i § 129 gælder tilsvarende
for virksomheders overtagelse af aktiver og forpligtelser i forbindelse med
spaltning med de tilpasninger, der følger af spaltningers
særlige natur.
Afsnit VII
Halvårsrapport for statslige aktieselskaber
Kapitel 16
Udarbejdelse af halvårsrapport
Generelle bestemmelser
§ 131. Statslige aktieselskaber skal udarbejde en
halvårsrapport, som dækker de første seks måneder af
selskabets regnskabsår. Er det statslige aktieselskab en
modervirksomhed, skal halvårsrapporten udarbejdes, som om de
konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed. En virksomhed
kan undlade at udarbejde halvårsrapport, hvis dennes oplysninger
indgår i en halvårsrapport, der udarbejdes af en
modervirksomhed.
Stk. 2. Et statsligt aktieselskab kan endvidere udarbejde
tilsvarende rapporter for andre perioder.
Indregning og måling
§ 132. Halvårsrapporten skal udarbejdes ud
fra tilsvarende grundlæggende krav som årsrapporten, jf. kapitel
3.
Stk. 2. Halvårsrapporten skal indeholde oplysninger
for den forløbne halvårsperiode svarende til de oplysninger, der
kræves efter § 101, stk. 1, nr. 1. Ud for hvert tal skal angives de
tilsvarende tal for samme periode det foregående år. § 24, stk.
1, 2. og 3. pkt., og § 55 finder tilsvarende anvendelse.
Oplysninger
Anvendt regnskabspraksis
§ 133. §§ 53 og 87 finder tilsvarende anvendelse
for halvårsrapporten.
Ledelsesberetning
§ 134. Halvårsrapporten skal indeholde
følgende oplysninger:
1) En redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og
forhold,
2) en redegørelse for selskabets forventede udvikling,
3) en redegørelse for eventuelle særlige
forudsætninger, som selskabets ledelse har lagt til grund for omtalen
af den forventede udvikling, og
4) oplysninger om væsentlige beslutninger, som bestyrelsen har
truffet i den pågældende halvårsperiode.
Afsnit VIII
Revision af årsrapporten
Kapitel 17
Revision
§ 135. En virksomhed, der har pligt til at
udarbejde årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse B, C eller D,
skal lade sin årsrapport revidere af en eller flere revisorer.
Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i
årsrapporten, jf. § 2, stk. 2.
Stk. 2. Kun statsautoriserede eller registrerede
revisorer kan revidere disse virksomheders årsrapporter, jf. dog § 2,
stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer og § 1 a, stk. 2, i lov om
registrerede revisorer. For virksomheder, der skal udarbejde årsrapport
efter reglerne for regnskabsklasse D, skal mindst én revisor
være statsautoriseret.
Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan
fastsætte krav om revision af supplerende beretninger, jf. § 2, stk. 2,
som indgår i årsrapporten for alle eller nogle af de
virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse C og D.
Afsnit IX
Regnskabsreguleringen i Danmark
Kapitel 18
Organisation til udstedelse af regnskabsstandarder
m.v.
§ 136. Det påhviler Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen at sørge for, at der udarbejdes standarder, der i
nødvendigt omfang skal udfylde og supplere denne lov. Standarderne kan
inden for rammerne af Rådets direktiver 78/660/EØF og
83/349/EØF med senere ændringer fastsætte de undtagelser
fra bestemmelser, der er omfattet af fravigelsespligten efter § 11, stk. 3,
og hvor fravigelsen anses for nødvendig for en praktisk og
hensigtsmæssig anvendelse af bestemmelserne. Standarderne skal angive,
hvilke grupper af virksomheder der kan eller skal følge
standarderne.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan med henblik
på at opfylde international aftale, EØF-retsforskrifter eller
EU-retsforskrifter fastsætte regler om, at bestemte grupper af
virksomheder kan eller skal følge internationale regnskabsstandarder.
Styrelsen hører den i § 137, stk. 1, omhandlede organisation, der skal
udtale sig om en international regnskabsstandards egnethed på danske
forhold, herunder hvilke tilpasninger der måtte være
nødvendige, for at standarden tillige skal kunne gøres
anvendelig på virksomheder, der ikke er omfattet af regnskabsklasse
D.
Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan
pålægge en organisation, der er indgået aftale med, jf. §
137, stk. 1, at udarbejde særlige standarder på områder,
hvor der viser sig et reguleringsbehov.
§ 137. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan
indgå aftale med en eller flere uafhængige organisationer om, at
disse helt eller delvis varetager de opgaver, der følger af § 136,
stk. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte de nærmere
bestemmelser for arbejdets udførelse og organisering, herunder om
offentlige myndigheders adgang til at udtale sig om eller godkende
standarder, inden de gennemføres.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan nedsætte
et regnskabsråd, hvormed styrelsen kan rådføre sig om
generelle regnskabsforhold. Formandskab og sekretariatsfunktion varetages af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Afsnit X
Offentliggørelse og undersøgelse af
årsrapport m.v.
Kapitel 19
Indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Indsendelse af årsrapport
§ 138. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B,
C og D skal uden ugrundet ophold efter godkendelsen indsende den reviderede
og godkendte årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 3,
stk. 1, og § 7. Årsrapporten skal være modtaget i styrelsen
senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, idet fristen
dog er 4 måneder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. Der
kan ikke dispenseres fra disse frister, jf. dog §§ 140 og 141.
Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste
indeholde de bestanddele, der er obligatoriske for hver regnskabsklasse, samt
den fulde revisionspåtegning. Ønsker virksomheden at få
offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 2, stk. 2, skal
disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af
årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de
supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument
betegnet »årsrapport«, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Et grønt regnskab, som virksomheden har
pligt til at indsende eller frivilligt indsender til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen til offentliggørelse efter miljølovgivningens
regler, kan indsendes som en del af årsrapporten, eller det kan
indsendes separat til styrelsen efter virksomhedens eget valg.
Stk. 4. Årsrapporter og andre dokumenter, som skal
indsendes til styrelsen i henhold til denne lov, skal være affattet
på dansk, jf. dog § 157.
Stk. 5. Indsender en virksomhed frivilligt en
årsrapport efter § 4, stk. 6, 1. pkt., og er denne revideret, skal
virksomheden sikre, at revisors påtegning indgår i
dokumentet.
Stk. 6. Har styrelsen bekendtgjort, at en
årsrapport er offentligt tilgængelig efter § 154, kan denne ikke
omgøres ved en ny årsrapport, medmindre styrelsen tillader
dette.
Indsendelse for virksomheder under afvikling eller
rekonstruktion
§ 139. Virksomheder, som er under likvidation,
skal fortsætte med at indsende årsrapport til styrelsen i henhold
til § 138, indtil likvidationen er afsluttet med virksomhedens
opløsning.
Stk. 2. Virksomheden skal derudover indsende indledende
og afsluttende likvidationsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis
dette er foreskrevet i den for virksomheden særligt gældende
lovgivning.
§ 140. For virksomheder, der er under
betalingsstandsning efter konkursloven, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
tillade, at årsrapporten uanset fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt.,
først indsendes, så den modtages i styrelsen senest 1
måned efter betalingsstandsningens ophør. Overskrides denne
frist, finder §§ 150-152 tilsvarende anvendelse, idet afgiften beregnes fra 1
måned efter betalingsstandsningens ophør.
Stk. 2. Overgår virksomheden til konkurs,
gælder bestemmelserne i § 141.
Stk. 3. For virksomheder, for hvilke der er indledt
akkordforhandlinger i henhold til konkursloven, finder stk. 1 og 2
tilsvarende anvendelse. Årsrapporten skal indsendes, så den er
modtaget i styrelsen senest 1 måned efter akkordens
stadfæstelse.
§ 141. For virksomheder, som er under konkurs,
skal der ikke indsendes årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Genoptages virksomheden, skal den indsende
årsrapporter for tidsrummet fra den sidst indsendte årsrapports
balancedag til udløbet af virksomhedens seneste regnskabsår
forud for konkursbehandlingens ophør, således at disse modtages
i styrelsen senest 1 måned efter konkursbehandlingens ophør. I
stedet for de i 1. pkt. nævnte årsrapporter kan styrelsen give
tilladelse til, at virksomheden indsender en revideret åbningsbalance,
som er udarbejdet pr. datoen for konkursbehandlingens ophør.
Overskrides indsendelsesfristen i 1. pkt., finder §§ 150-152 tilsvarende
anvendelse, idet afgiften beregnes fra 1 måned efter
konkursbehandlingens ophør.
§ 142. Andre bestræbelser for at
rekonstruere en virksomhed end de i §§ 140 og 141 nævnte fritager ikke
virksomheden for pligten til at indsende årsrapport inden
udløbet af fristen i § 138, stk. 1.
Indsendelse for udenlandske virksomheder med filial i
Danmark
§ 143. Filialbestyrerne for en filial, der er
registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som filial af en udenlandsk
virksomhed, skal indsende den udenlandske virksomheds reviderede
årsrapport, så den er modtaget i styrelsen senest 5 måneder
efter regnskabsårets afslutning. Der kan ikke dispenseres fra fristen.
Filialens eget regnskab kan ikke indsendes i stedet.
Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste
foreligge således, som den er udarbejdet og offentliggjort efter
reglerne i den stat, som virksomheden henhører under.
Stk. 3. Årsrapport for en udenlandsk virksomhed,
der henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land,
hvormed Fællesskabet har indgået aftale, kan indsendes i
urevideret stand, hvis revision er undladt i overensstemmelse med den
lovgivning, der gælder for virksomheden.
§ 144. Er den udenlandske virksomhed en
dattervirksomhed, kan filialbestyrerne i stedet for den i § 143 nævnte
årsrapport indsende modervirksomhedens koncernregnskab til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i henhold til § 146, stk. 5, hvis
1) såvel datter- som modervirksomheden henhører under
lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet
har indgået aftale,
2) koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med Rådets
direktiv 83/349/EØF med senere ændringer om konsoliderede
regnskaber samt er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler,
jf. dog § 143, stk. 3,
3) undladelsen er i overensstemmelse med den lovgivning, der
gælder for virksomheden,
4) regnskaberne for virksomheden og dens dattervirksomheder
indgår ved fuld konsolidering eller ved indregning og måling til
regnskabsmæssig indre værdi i modervirksomhedens
koncernregnskab,
5) alle virksomhedsdeltagerne har erklæret sig indforstået
med fremgangsmåden for det pågældende
regnskabsår,
6) modervirksomheden har erklæret, at den indestår for
virksomhedens forpligtelser, indtil tilbagekaldelse af indeståelsen er
offentliggjort med en frist på mindst 3 måneder eller filialens
afmeldelse eller slettelse af styrelsens register er offentliggjort med en
tilsvarende frist og
7) modervirksomheden i sin årsrapport oplyser, at
dattervirksomheden har undladt at udarbejde egen årsrapport med
angivelse af den anvendte undtagelsesbestemmelse.
Stk. 2. Henhører den udenlandske virksomhed ikke
under en i stk. 1 omhandlet lovgivning, kan filialbestyrerne i stedet for den
udenlandske virksomheds årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
indsende modervirksomhedens koncernregnskab i henhold til § 146, stk. 5, hvis
1) koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med det i stk. 1,
nr. 2, omhandlede direktiv eller efter regler, der i det mindste er
ligeværdige med reglerne i det nævnte direktiv, og som er
revideret af personer, der er autoriseret i medfør af den nationale
lovgivning, hvorunder modervirksomheden henhører, og
2) betingelserne i stk. 1, nr. 3-7, er opfyldt.
Indsendelse af undtagelseserklæring m.v. for
virksomheder som udnytter undtagelserne i
§§ 4-6, 112 og 144
§ 145. Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 4, skal
indsende en undtagelseserklæring, hvori ledelsen
1) oplyser, at den pågældende undtagelse er taget i
anvendelse, og
2) indestår for, at betingelserne for at anvende undtagelsen er
opfyldt.
Stk. 2. Der skal indsendes undtagelseserklæring for
hvert regnskabsår. Erklæringen skal være modtaget i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden udløbet af fristen i § 138, stk.
1, 2. pkt. Overskrides denne frist, finder §§ 150-152 tilsvarende anvendelse.
§ 146. Virksomheder, som udnytter
undtagelsen i § 5, stk. 1, skal til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med
1) det i § 5, stk. 1, nævnte koncernregnskab,
2) henvisning til koncernregnskabet, der er indeholdt i en
årsrapport, som styrelsen har modtaget til offentliggørelse,
eller
3) officielt bekræftet dokumentation for, at koncernregnskabet er
offentliggjort i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for
den udenlandske virksomhed.
Stk. 2. Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 5,
stk. 2, skal til styrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til
§ 145 suppleret med
1) den i § 5, stk. 2, nævnte årsrapport eller
2) henvisning til den årsrapport, i hvilken virksomhedens
regnskab indgår, og som styrelsen har modtaget til
offentliggørelse.
Stk. 3. Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 5,
stk. 3, skal til styrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til
§ 145 ledsaget af
1) den i § 5, stk. 3, nævnte årsrapport eller
2) officielt bekræftet dokumentation for, at årsrapporten
er offentliggjort i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for
den udenlandske virksomhed.
Stk. 4. Virksomheder, der udnytter undtagelsen i § 6,
stk. 1, skal til styrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til
§ 145 suppleret med
1) det i § 6, stk. 1, nævnte koncernregnskab eller
2) henvisning til koncernregnskabet, der er indeholdt i en
årsrapport, som styrelsen har modtaget til
offentliggørelse.
Herudover skal indsendes de erklæringer, der er nævnt i § 6,
stk. 1, nr. 4 og 5. Sidstnævnte erklæring skal blot indsendes for
det første regnskabsår, undtagelsen tages i anvendelse.
Stk. 5. Udnyttes undtagelserne i § 144, skal
filialbestyrerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsende
undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med
1) det i § 144, stk. 1 eller 2, nævnte koncernregnskab og
2) de erklæringer, der er nævnt i § 144, stk. 1, nr. 5 og
6, idet sidstnævnte erklæring blot skal indsendes for det
første regnskabsår, undtagelsen tages i anvendelse.
§ 147. En virksomhed, der indsender et
koncernregnskab for en højere modervirksomhed i koncernen i henhold
til § 112, skal indsende de yderligere oplysninger, som styrelsen måtte
kræve med henblik på offentliggørelse, idet der ikke kan
kræves oplysninger ud over, hvad der skulle have været indeholdt
i et koncernregnskab efter denne lov, jf. dog § 160.
Statslige aktieselskabers indsendelse af
halvårsrapport
§ 148. Statslige aktieselskaber skal indsende
selskabets halvårsrapport, så den er modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen senest 2 måneder efter udløbet af den
pågældende 6-måneders-periode.
Stk. 2. Ved manglende indsendelse af halvårsrapport
kan styrelsen iværksætte tvangsbøder i henhold til § 162,
stk. 1, nr. 1.
Virksomhedens egen offentliggørelse af
årsrapport
§ 149. Offentliggør virksomheden selv
årsrapporten i sin helhed, skal dette ske i den form og affattelse, som
har været genstand for lovpligtig eller frivillig revision.
Stk. 2. Offentliggør virksomheden en
årsrapport, der ikke er fuldstændig, skal det klart fremgå
af det offentliggjorte, at årsrapporten er forkortet, og at den
fuldstændige årsrapport er tilgængelig i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, eller, hvis dette ikke er tilfældet, at
årsrapporten ikke er indsendt til styrelsen. Revisionspåtegningen
behøver ikke at indgå i en forkortet offentliggørelse,
men det skal klart fremgå af offentliggørelsen, hvis revisor har
taget forbehold eller har forsynet revisionspåtegningen med supplerende
oplysninger.
Manglende eller for sen modtagelse af årsrapport
eller undtagelseserklæring
§ 150. Er årsrapport eller
undtagelseserklæring ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
når fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt., er udløbet, sender
styrelsen et brev med påkrav til virksomhedens ledelse på
virksomhedens adresse med anmodning om at indsende virksomhedens
årsrapport eller undtagelseserklæring. Tilsvarende
påkravsbrev sendes til filialbestyrerne, hvis årsrapport eller
undtagelseserklæring for en udenlandsk virksomhed med registreret
filial her i landet ikke er modtaget, når fristen i § 143, stk. 1, er
udløbet.
Stk. 2. I påkravsbrevet angives en frist på 8
hverdage fra brevets datering til indsendelse af årsrapport. Modtages
årsrapporten eller undtagelseserklæringen i styrelsen inden
udløbet af denne frist, foretager styrelsen ikke yderligere som
følge af forsinkelsen.
Stk. 3. I påkravsbrevet anføres endvidere en
frist på 4 uger fra brevets datering. Herefter kan styrelsen, hvis
årsrapport eller undtagelseserklæring ikke er modtaget inden
udløbet af denne frist, beslutte at anmode skifteretten om at
opløse virksomheden i overensstemmelse med den for virksomheden
gældende lovgivning herom. Vedrører påkravsbrevet en
filial af en udenlandsk virksomhed, kan styrelsen, hvis årsrapport ikke
er modtaget inden udløbet af den i 1. pkt. omhandlede frist, beslutte
at slette filialen af registeret i overensstemmelse med den for filialen
gældende lovgivning herom.
§ 151. Modtages årsrapporten eller
undtagelseserklæringen efter udløbet af fristen på 8
hverdage fra påkravsbrevets datering, jf. § 150, stk. 2,
pålægger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hvert medlem af
virksomhedens øverste ansvarlige ledelse henholdsvis hver
filialbestyrer en afgift.
Stk. 2. Afgiften beregnes fra udløbet af fristen i
§ 138, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3. Afgiften udgør 500 kr. pr. ledelsesmedlem
henholdsvis filialbestyrer for 1. påbegyndte måned, i alt 2.000
kr. for 2. påbegyndte måned og i alt 3.000 kr. for 3.
påbegyndte måned. Afgiften kan højst udgøre 3.000
kr. pr. ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer.
Stk. 4. Den samlede afgift nedsættes, i det omfang
det pågældende ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer for
samme periode har indbetalt tvangsbøder i henhold til § 162, stk. 1,
nr. 1, for manglende indsendelse af årsrapport eller
undtagelseserklæring.
Stk. 5. Afgifter efter stk. 3 tilfalder statskassen og
kan inddrives af Finansstyrelsen ved udpantning.
§ 152. Under ganske særlige
omstændigheder kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen helt eller delvis
fritage et ledelsesmedlem eller en filialbestyrer for betaling af afgift
efter § 151, hvis den pågældende kan godtgøre over for
styrelsen, at han eller hun har søgt at fremme indsendelsen m.v., og
at forsinkelsen derfor ikke kan lægges ham eller hende til last.
Stk. 2. Det fritager ikke i sig selv et ledelsesmedlem
for ansvar, at det ansvarspådragende forhold er begået af
virksomhedens ansatte, rådgivere eller lignende.
Beregning af frister
§ 153. De frister, der er fastsat i eller i
henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den
dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette
gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og
årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber
fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som
udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder,
udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdatoen for den dag,
hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag,
hvor den begivenhed, som udløste fristen, er den sidste dag i en
måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato,
som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i
måneden uanset dens længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber
fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den
begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en
helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag,
udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.
Kapitel 20
Offentliggørelse.
Nærmere regler om indsendelse og offentliggørelse m.v.
Udvidet offentlighed for statslige aktieselskaber
Offentliggørelse
§ 154. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
bekendtgør straks modtagelse af årsrapporter,
undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, indledende
og afsluttende likvidationsregnskaber samt halvårsrapporter for
statslige aktieselskaber.
Stk. 2. Dokumenterne er offentligt
tilgængelige.
Nærmere regler om indsendelse og
offentliggørelse m.v.
§ 155. Breve, udskrifter og andre dokumenter, som
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder, kan være i såvel
papirbaseret som elektronisk form. Dokumenterne er ligestillede i retlig
henseende uanset formen. Dokumenterne kan være med eller uden
underskrift, kan forsynes med maskinelt gengivet underskrift, digital
signatur eller tilsvarende efter styrelsens valg.
Stk. 2. Årsrapporter og andre dokumenter, som
styrelsen modtager i henhold til denne lov, kan være i såvel
papirbaseret som elektronisk form. Dokumenterne er ligestillede i retlig
henseende uanset formen. Dokumenterne kan være med personlig
underskrift, med maskinelt gengivet underskrift, med digital signatur eller
tilsvarende efter styrelsens nærmere bestemmelse. Styrelsen
fastsætter regler om elektronisk indsendelse af de omhandlede
dokumenter, herunder at indsendelse skal ske i en af styrelsen fastsat
struktureret form. Styrelsen kan endvidere stille nærmere krav til de
anvendte elektroniske systemer.
Stk. 3. Styrelsen fastsætter regler om indsendelse
og offentliggørelse af årsrapporter og
undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, samt
halvårsrapporter for statslige aktieselskaber. Styrelsen kan herunder
fastsætte regler om regnskabsbrugeres adgang til de af styrelsen
offentliggjorte dokumenter via elektroniske medier. Styrelsen
fastsætter endvidere regler om omgørelse af offentliggjorte
årsrapporter og konsekvenserne heraf.
§ 156. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan
fastsætte regler om betaling for kopier af dokumenter m.v., som er
offentligt tilgængelige i henhold til denne lov, for brugen af
styrelsens edb-system, for visse ikke særligt prissatte ydelser samt
for rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.
Stk. 2. Styrelsen kan fastsætte regler om betaling
af et årligt gebyr for administration af denne lov og den hermed
forbundne undersøgelsesaktivitet, for administrationen af de
selskabsretlige regler om kapitaltab og lån til virksomhedsdeltagere og
andre lovovertrædelser i forbindelse med undersøgelse af
årsrapporter samt for administrationen af udstedelse af
regnskabsstandarder og godkendelse af internationale standarder, jf. § 136.
§ 157. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan
bestemme, at visse dokumenter skal undtages fra kravet om affattelse på
dansk. Endvidere kan styrelsen efter et skøn over, hvorvidt
offentliggørelsen kan opfylde sit formål, konkret undtage fra
kravet om affattelse på dansk og betinge sig, at virksomheden indsender
bekræftet oversættelse af dokumenter på et senere
tidspunkt, hvis styrelsen skønner det nødvendigt.
Udvidet offentlighed for statslige aktieselskaber
§ 158. Statslige aktieselskaber skal senest 14
dage før generalforsamlingens afholdelse sende et eksemplar af
selskabets årsrapport til de af pressens repræsentanter, der
anmoder herom, samt på forlangende af enhver udlevere denne på
selskabets hovedkontor.
Kapitel 21
Undersøgelse af årsrapporter m.v.
Udtagelse til undersøgelse
§ 159. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal
stikprøvevis udtage og undersøge modtagne årsrapporter og
de hertil hørende revisionspåtegninger,
undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet for
årsrapporter, samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber
for at konstatere åbenbare overtrædelser af bestemmelser i eller
i henhold til denne lov, bogføringsloven, aktieselskabsloven,
anpartsselskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om
erhvervsdrivende fonde, lov om statsautoriserede revisorer og lov om
registrerede revisorer.
Stk. 2. Styrelsen kan tillige anvende andre kriterier ved
udvælgelsen af årsrapporter m.v. til undersøgelse.
Anmodning om oplysninger
§ 160. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan af
virksomheden, dens ledelse eller dens revisor forlange de oplysninger, som er
nødvendige for, at der kan tages stilling til, om der er sket
overtrædelse af den i § 159, stk. 1, nævnte lovgivning og
virksomhedens vedtægter, eller om en overtrædelse er bragt til
ophør.
Reaktioner på lovovertrædelser
§ 161. Med henblik på at sikre, at den i §
159, stk. 1, nævnte lovgivning overholdes, kan Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
1) yde vejledning,
2) påtale overtrædelser og
3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal
bringes til ophør.
Afsnit XI
Tvangsbøder. Klageadgang. Straf.
Ikrafttræden
Kapitel 22
Tvangsbøder
§ 162. Medlemmerne af virksomhedens bestyrelse,
direktion eller lignende ansvarligt organ kan af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægges daglige eller
ugentlige bøder, hvis de undlader at
1) indsende dokumenter rettidigt og i behørig stand i
overensstemmelse med §§ 138-148 eller bestemmelser fastsat i medfør af
denne lov,
2) efterkomme en anmodning om oplysning i henhold til § 160 eller
3) efterkomme et påbud givet af styrelsen i henhold til § 161,
nr. 3.
Stk. 2. Virksomhedens revisor kan ligeledes
pålægges tvangsbøder, hvis han eller hun undlader at give
oplysning i henhold til § 160.
Stk. 3. Tvangsbøderne, der tilfalder statskassen,
kan inddrives af Finansstyrelsen ved udpantning.
Kapitel 23
Klageadgang
§ 163. Afgørelser truffet af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i
medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4
uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Afgørelser truffet efter § 150, stk.
3, og §§ 159 og 160 samt afslag på anmodning om forlængelse af
frister kan dog ikke indbringes for højere administrativ
myndighed.
Kapitel 24
Straf
§ 164. Overtrædelse af §§ 4-6, 8-16, 18-134
og 158 straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter bestemmelserne i straffelovens 5.
kapitel.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der
fastsættes straf af bøde for forsætlig eller groft uagtsom
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i
særlige tilfælde ved bekendtgørelse fastsætte straf
af bøde for forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af
bestemte regler i regnskabsstandarder, der er udstedt i medfør af §
136, stk. 1 eller 2.
Kapitel 25
Ikrafttræden og overgang
§ 165. Denne lov træder i kraft den 1.
januar 2002 med virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar
2002 eller senere, jf. dog stk. 3-6.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
526 af 17. juni 1996, jf. dog stk. 3 og 6.
Stk. 3. For regnskabsår, der begynder
før den 1. januar 2002, finder de i lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
526 af 17. juni 1996, gældende regler dog fortsat anvendelse, men med
de ændringer, der følger af denne lovs § 169.
Indsendelsesfristen i denne lovs § 138, stk. 1, finder dog anvendelse, hvis
en regnskabsperiode, der begynder før den 1. januar 2002, slutter
efter den 31. december 2002.
Stk. 4. For regnskabsår, der både
påbegyndes og afsluttes i år 2002, skal årsrapport eller
undtagelseserklæring være modtaget i styrelsen senest 6
måneder efter regnskabsårets afslutning (for statslige og
børsnoterede selskaber 5 måneder). Overskrides fristen i 1.
pkt., finder bestemmelserne om pålæggelse af afgift i §§ 150-152
tilsvarende anvendelse. For erhvervsdrivende fonde samt for virksomheder, der
indsender undtagelseserklæring, har bestemmelserne i §§ 150-152 dog
først virkning for regnskabsår, som slutter den 1. januar 2003
eller senere.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttræden af lovens § 37.
Stk. 6. Uanset stk. 2 forbliver kravet om, at der skal
være to revisorer i statslige og børsnoterede aktieselskaber,
jf. § 61 c, stk. 1, i lov om visse selskabers aflæggelse af
årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 17. juni
1996, i kraft for regnskabsår, der senest påbegyndes den 31.
december 2004.
§ 166. Ændringer i indregningsmetoder og
målegrundlag, som er nødvendige som følge af vedtagelsen
af denne lov, skal ske efter reglerne i § 51, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Ændring af metoderne for indregning af
immaterielle aktiver i form af goodwill, internt oparbejdede rettigheder og
udviklingsprojekter, jf. §§ 33, 83 og 122, kan ske således, at alene
forhold, der indtræffer fra og med regnskabsåret, indregnes efter
de nye regler.
Stk. 3. Ændring af metoderne for indregning af
omkostninger, der kun indirekte kan henføres til et fremstillet
anlægs- eller omsætningsaktiv, jf. § 82, kan ske således,
at indirekte omkostninger alene indregnes i kostprisen for aktiver, der
fremstilles fra og med regnskabsåret.
Stk. 4. For perioder, der ligger før det
regnskabsår, der begynder 1. januar 2002 eller senere, kan virksomheden
undlade at tilpasse sammenligningstal for de poster i årsregnskabet,
som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og
målegrundlag i medfør af stk. 1. Manglende tilpasning skal
oplyses efter § 55, stk. 2.
Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fravige
overgangsbestemmelserne i denne lov og fastsætte yderligere
overgangsbestemmelser, i det omfang det er nødvendigt for at lette
administrative byrder i forbindelse med overgangen til anvendelse af reglerne
efter denne lov.
§ 167. Første gang virksomheden
ændrer den anvendte monetære enhed, jf. § 16, kan dette
gøres uden at iagttage betingelserne i § 13, stk. 2. Virksomheden skal
dog opfylde oplysningskravene i § 11, stk. 3, 2. pkt., jf. § 13, stk. 3.
§ 168. Ønsker en virksomhed at anvende
denne lovs bestemmelser for et regnskabsår, der begynder før 1.
januar 2002, skal dette ske systematisk, konsekvent og således, at
årsrapporten i det mindste giver et retvisende billede efter denne lovs
§ 11, stk. 1, på højde med, hvad der vistes i det senest
foregående årsregnskab m.v., jf. § 4, stk. 2, i lov om visse
selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 526 af 17. juni 1996. Bestemmelsen i § 37 kan
dog ikke anvendes, før den er sat i kraft af erhvervsministeren, jf. §
165, stk. 5.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 6 kan uanset stk. 1 først
anvendes for regnskabsår, der begynder 1. januar 2002 eller senere.
§ 169. I lov om visse selskabers aflæggelse
af årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 17. juni
1996, som ændret senest ved § 24 i lov nr. 166 af 24. marts 1999,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 62, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes
således:
»Det reviderede og godkendte årsregnskab med
eventuelt koncernregnskab og årsberetning skal indsendes til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen uden ugrundet ophold efter godkendelsen på
generalforsamlingen eller ved tilsvarende lovlig beslutning og skal
være modtaget i styrelsen senest 6 måneder efter
regnskabsårets afslutning. For statslige aktieselskaber og selskaber,
hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en
fondsbørs, skal årsregnskab m.v. dog være modtaget i
styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning.«
2.
§ 62, stk. 5, ophæves.
3.
§ 62, stk. 6, 3. og 4. pkt., affattes
således:
»Afgiften beregnes fra det i 1. pkt. angivne tidspunkt og
udgør 500 kr. pr. ledelsesmedlem for 1. påbegyndte måned,
2.000 kr. i alt for 2. påbegyndte måned og 3.000 kr. i alt for 3.
påbegyndte måned. Afgiften kan højst udgøre 3.000
kr. pr. ledelsesmedlem.«
Stk. 2. Ændringerne i stk. 1, nr. 1 og 2,
træder i kraft den 1. juli 2001 og har virkning for regnskabsår,
der slutter den 31. maj 2001 eller senere.
Stk. 3. Ændringerne i stk. 1, nr. 3, træder i
kraft den 1. juli 2001 og har virkning for årsregnskaber m.v., der
modtages i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 1. juli 2001 eller senere.
§ 170. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de særlige færøske eller grønlandske forhold
tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni
2001
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Ole Stavad
Bilag 1
Definitioner
I denne lov skal nedenstående forstås som
A. Generelt
1. Kapitalandele:
Andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (anparter) samt i
andre virksomheders egenkapital.
2. Minoritetsinteresser:
Kapitalandele i konsoliderede virksomheder, der ejes af andre end
koncernvirksomhederne.
3. Monetære poster:
Likvider samt aktiver og forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser,
der afregnes i fastlagte eller bestemmelige beløb.
4. Nærtstående parter:
1)
Personer eller virksomheder, hvoraf den ene direkte eller indirekte har
bestemmende eller betydelig indflydelse på den andens eller de andres
driftsmæssige og finansielle ledelse, eller
2)
flere personer eller virksomheder, hvis driftsmæssige og finansielle
ledelse er underlagt bestemmende indflydelse af den samme person eller
virksomhed.
5. Statslige aktieselskaber:
Aktieselskaber omfattet af aktieselskabslovens § 2 a, hvorefter et
aktieselskab er et statsligt aktieselskab, når den danske stat har
samme forbindelse til selskabet, som et moderselskab har til et
datterselskab.
6. Virksomhedsdeltager:
En aktionær, anpartshaver eller andre, der ejer kapitalandele i en
virksomhed.
7. Virksomhedskapital:
Kapital, som virksomhedsdeltagerne har indskudt i virksomheden. I aktie-
og anpartsselskaber består virksomhedskapitalen af aktiekapitalen
henholdsvis anpartskapitalen.
B. Koncerner
1. Associeret virksomhed:
En virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed, men i hvilken en anden
virksomhed og dennes dattervirksomheder besidder kapitalandele og
udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens
driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at
udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens
dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af
stemmerettighederne.
2. Dattervirksomhed:
En virksomhed med hvilken en modervirksomhed direkte eller indirekte har
en af de i nr. 4 nævnte forbindelser.
3. Koncernvirksomhed:
En modervirksomhed og dens dattervirksomheder.
4. Modervirksomhed:
En virksomhed, som
1)
besidder flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed,
2)
er virksomhedsdeltager og har ret til at udnævne eller afsætte
et flertal af medlemmerne i den anden virksomheds øverste
ledelsesorgan,
3)
er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende
indflydelse over en anden virksomheds driftsmæssige og finansielle
ledelse på grundlag af vedtægter eller aftale med denne,
4)
er virksomhedsdeltager og på grundlag af aftale med andre deltagere
råder over flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed
eller
5)
besidder kapitalandele i en anden virksomhed og udøver en
bestemmende indflydelse over dennes driftsmæssige og finansielle
ledelse.
5. Tilknyttet virksomhed:
En virksomheds dattervirksomhed, dens modervirksomhed og dennes
dattervirksomhed.
6. Beregning af stemmerettigheder i datter- og associerede
virksomheder:
Ved beregning af stemmerettigheder i B, nr. 1 og 4, i dette bilag
skal
1)
modervirksomhedens stemmerettigheder tillægges de stemmerettigheder
i den pågældende virksomhed, der besiddes af modervirksomhedens
dattervirksomheder,
2)
fra det samlede antal stemmerettigheder i den pågældende
virksomhed trækkes de stemmerettigheder, der besiddes af denne selv
eller dennes dattervirksomheder, og
3)
fra modervirksomhedens stemmerettigheder i den pågældende
virksomhed trækkes de stemmerettigheder, der besiddes til sikkerhed,
hvis virksomheden kun udøver stemmeretten i overensstemmelse med
instrukser i sikkerhedsstillerens interesse, eller hvis besiddelsen er et led
i virksomhedens erhvervsmæssige låneaktiviteter og stemmeretten
kun udøves i sikkerhedsstillerens interesse.
7. Beregning af andre rettigheder end stemmerettigheder:
Ved beregning af rettigheder til at udnævne eller afsætte et
flertal af medlemmerne i virksomhedens øverste ledelsesorgan i B, nr.
4, medregnes de rettigheder, som besiddes af virksomheden selv og af dens
dattervirksomheder tilsammen.
C. Årsrapportens elementer
1. Aktiver:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af
tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele
forventes at tilflyde virksomheden.
2. Anlægsaktiver:
Aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for
virksomheden.
3. Omsætningsaktiver:
Aktiver, der ikke er anlægsaktiver.
4. Finansielle aktiver:
Aktiver i form af
1)
likvider,
2)
aftalt ret til at modtage likvider eller andre finansielle aktiver fra
tredjemand,
3)
aftalt ret til at udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med
tredjemand på vilkår, der kan være gunstige, eller
4)
ret over egenkapital i en anden virksomhed.
5. Forpligtelser:
Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af
tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre
afståelse af fremtidige økonomiske fordele.
6. Finansielle forpligtelser:
Forpligtelser i form af
1)
aftalt pligt til at afgive likvider eller andre finansielle aktiver til
tredjemand eller
2)
aftalt pligt til at udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med
tredjemand på vilkår, der kan være ugunstige.
7. Hensatte forpligtelser:
Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller
forfaldstid, og som vedrører regnskabsåret eller tidligere
regnskabsår.
8. Eventualaktiver:
Forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere
begivenheder, og som kan medføre fremtidige økonomiske fordele,
men hvor aktivernes eksistens først kan bekræftes af en eller
flere usikre fremtidige begivenheder, som er uden for virksomhedens
kontrol.
9. Eventualforpligtelser:
1)
Forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere
begivenheder, og som kan medføre afståelse af fremtidige
økonomiske fordele, men hvor forpligtelsernes eksistens først
kan bekræftes af en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som er
uden for virksomhedens kontrol, eller
2)
forpligtelser, der eksisterer på balancedagen som resultat af
tidligere begivenheder, men hvor det ikke er sandsynligt, at afviklingen vil
medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele,
eller
3)
forpligtelser, hvis beløbsmæssige størrelse ikke kan
måles med tilstrækkelig pålidelighed.
10. Indtægter:
Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af
tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som
medfører stigninger i egenkapitalen. I indtægter indgår
dog ikke indskud fra ejere.
11. Nettoomsætning:
Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v., der
henhører under selskabets ordinære aktiviteter med fradrag af
prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med
salgsbeløbet.
12. Omkostninger:
Fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang
eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som
medfører fald i egenkapitalen. I omkostninger indgår dog ikke
udlodning eller uddelinger til ejere.
D. Målegrundlag
1. Amortiseret kostpris:
Amortiseret kostpris er den værdi, til hvilken et finansielt aktiv
eller en finansiel forpligtelse blev målt ved første indregning
med
1)
fradrag af afdrag,
2)
tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen
mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der
forfalder ved udløb, og
3)
fradrag af nedskrivninger.
2. Dagsværdien:
Dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles
eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden
uafhængige parter.
3. Genanskaffelsesværdien:
For et aktiv er genanskaffelsesværdien den pris, der skal betales
for at erhverve et tilsvarende aktiv på balancedagen.
4. Genindvindingsværdien:
For et aktiv er genindvindingsværdien den højeste værdi
af kapitalværdien og salgsværdien fratrukket forventede
omkostninger ved et salg.
5. Kapitalværdien:
For et aktiv er kapitalværdien den tilbagediskonterede værdi
(nutidsværdien) af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet
på balancedagen forventes at indbringe ved fortsat benyttelse i den
nuværende funktion. Kapitalværdien for en forpligtelse er den
tilbagediskonterede værdi (nutidsværdien) af de fremtidige
nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid.
6. Kostprisen:
For et aktiv er kostprisen det beløb, der er ydet som vederlag for
aktivet, uanset dette er anskaffet fra en ekstern part eller internt
fremstillet. Kostprisen for en forpligtelse er det beløb, der er
modtaget som vederlag for forpligtelsen.
7. Nettorealisationsværdien:
For et aktiv er nettorealisationsværdien summen af de fremtidige
nettoindbetalinger, som aktivet på balancedagen forventes at indbringe
som led i normal drift. Nettorealisationsværdien for en forpligtelse er
summen af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens
levetid.
8. Salgsværdien:
For et aktiv er salgsværdien den pris, aktivet kan sælges til
på balancedagen. Salgsværdien for en forpligtelse er den pris,
der skal betales for at frigøre sig af forpligtelsen på
balancedagen.
Bilag 2
Skemaer for balancer og resultatopgørelser
1. Skema for balance i kontoform (regnskabsklasse B, C og D)
AKTIVER
ANLÆGSAKTIVER
I. Immaterielle anlægsaktiver
1.
Færdiggjorte udviklingsprojekter, herunder koncessioner, patenter,
varemærker og lignende rettigheder, der stammer fra
udviklingsprojekter
2.
Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, varemærker samt
lignende rettigheder
3.
Goodwill
4.
Udviklingsprojekter under udførelse og forudbetalinger for
immaterielle anlægsaktiver
II. Materielle anlægsaktiver
1.
Grunde og bygninger
2.
Produktionsanlæg og maskiner
3.
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
4.
Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger
for materielle anlægsaktiver
III. Finansielle anlægsaktiver
1.
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
2.
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
3.
Kapitalandele i associerede virksomheder
4.
Tilgodehavender hos associerede virksomheder
5.
Andre værdipapirer og kapitalandele
6.
Andre tilgodehavender
7.
Egne kapitalandele
8.
Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
OMSÆTNINGSAKTIVER
I. Varebeholdninger
1.
Råvarer og hjælpematerialer
2.
Varer under fremstilling
3.
Fremstillede varer og handelsvarer
4.
Forudbetalinger for varer
II. Tilgodehavender
1.
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
2.
Igangværende arbejder for fremmed regning
3.
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
4.
Tilgodehavender hos associerede virksomheder
5.
Andre tilgodehavender
6.
Krav på indbetaling af virksomhedskapital
7.
Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
8.
Periodeafgrænsningsposter
III. Værdipapirer og kapitalandele
1.
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
2.
Egne kapitalandele
3.
Andre værdipapirer og kapitalandele
IV. Likvide beholdninger
PASSIVER
EGENKAPITAL
I. Virksomhedskapital
II. Overkurs ved emission
III. Reserve for opskrivninger
IV. Andre reserver
1.
Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode
2.
Reserve for egne kapitalandele
3.
Reserve for dagsværdi på investeringsaktiver
4.
Reserve for dagsværdi for biologiske aktiver
5.
Øvrige lovpligtige reserver
6.
Vedtægtsmæssige reserver
7.
Øvrige reserver
V. Overført overskud eller underskud
HENSATTE FORPLIGTELSER
1.
Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser
2.
Hensættelser til udskudt skat
3.
Andre hensatte forpligtelser
GÆLDSFORPLIGTELSER (KORT- OG LANGFRISTEDE)
1.
Gæld til realkreditinstitutter
2.
Anden gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer
3.
Kreditinstitutter i øvrigt
4.
Konvertible og udbyttegivende gældsbreve
5.
Modtagne forudbetalinger fra kunder
6.
Leverandører af varer og tjenesteydelser
7.
Gæld til tilknyttede virksomheder
8.
Gæld til associerede virksomheder
9.
Selskabsskat
10.
Anden gæld
11.
Periodeafgrænsningsposter
12.
Forslag til udbytte for regnskabsåret
2. Skema for balance i beretningsform (regnskabsklasse B, C og
D)
ANLÆGSAKTIVER
I. Immaterielle anlægsaktiver
1.
Færdiggjorte udviklingsprojekter, herunder koncessioner, patenter,
varemærker og lignende rettigheder, der stammer fra
udviklingsprojekter
2.
Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, varemærker samt
lignende rettigheder
3.
Goodwill
4.
Udviklingsprojekter under udførelse og forudbetalinger for
immaterielle anlægsaktiver
II. Materielle anlægsaktiver
1.
Grunde og bygninger
2.
Produktionsanlæg og maskiner
3.
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
4.
Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger
for materielle anlægsaktiver
III. Finansielle anlægsaktiver
1.
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
2.
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
3.
Kapitalandele i associerede virksomheder
4.
Tilgodehavender hos associerede virksomheder
5.
Andre værdipapirer og kapitalandele
6.
Andre tilgodehavender
7.
Egne kapitalandele
8.
Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
OMSÆTNINGSAKTIVER
I. Varebeholdninger
1.
Råvarer og hjælpematerialer
2.
Varer under fremstilling
3.
Fremstillede varer og handelsvarer
4.
Forudbetalinger for varer
II. Tilgodehavender
1.
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
2.
Igangværende arbejder for fremmed regning
3.
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
4.
Tilgodehavender hos associerede virksomheder
5.
Andre tilgodehavender
6.
Krav på indbetaling af virksomhedskapital
7.
Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
8.
Periodeafgrænsningsposter
III. Værdipapirer og kapitalandele
1.
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
2.
Egne kapitalandele
3.
Andre værdipapirer og kapitalandele
IV. Likvide beholdninger
KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER
1.
Gæld til realkreditinstitutter
2.
Anden gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer
3.
Kreditinstitutter i øvrigt
4.
Konvertible og udbyttegivende gældsbreve
5.
Modtagne forudbetalinger fra kunder
6.
Leverandører af varer og tjenesteydelser
7.
Gæld til tilknyttede virksomheder
8.
Gæld til associerede virksomheder
9.
Selskabsskat
10.
Anden gæld
11.
Periodeafgrænsningsposter
12.
Forslag til udbytte for regnskabsåret
OMSÆTNINGSAKTIVER MED FRADRAG AF KORTFRISTEDE
GÆLDSFORPLIGTELSER
AKTIVER I ALT MED FRADRAG AF KORTFRISTEDE
GÆLDSFORPLIGTELSER
LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER
1.
Gæld til realkreditinstitutter
2.
Anden gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer
3.
Kreditinstitutter i øvrigt
4.
Konvertible og udbyttegivende gældsbreve
5.
Modtagne forudbetalinger fra kunder
6.
Leverandører af varer og tjenesteydelser
7.
Gæld til tilknyttede virksomheder
8.
Gæld til associerede virksomheder
9.
Selskabsskat
10.
Anden gæld
11.
Periodeafgrænsningsposter
HENSATTE FORPLIGTELSER
1.
Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser
2.
Hensættelser til udskudt skat
3.
Andre hensatte forpligtelser
EGENKAPITAL
I. Virksomhedskapital
II. Overkurs ved emission
III. Reserve for opskrivninger
IV. Andre reserver
1.
Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode
2.
Reserve for egne kapitalandele
3.
Reserve for dagsværdi på investeringsaktiver
4.
Reserve for dagsværdi for biologiske aktiver
5.
Øvrige lovpligtige reserver
6.
Vedtægtsmæssige reserver
7.
Øvrige reserver
V. Overført overskud eller underskud
3. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt
(regnskabsklasse B)
(* ud for posten indikerer, at posten kan sammendrages, hvis betingelserne
i § 32 er opfyldt. Bruttofortjeneste/Bruttotab i parentesen skal i så
fald placeres i stedet)
1.
Nettoomsætning *
2.
Ændring i lagre af færdigvarer, varer under fremstilling og
handelsvarer *
3.
Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver
*
4.
Andre driftsindtægter *
5.
Eksterne omkostninger *
a)
Omkostninger til råvarer og hjælpemidler *
b)
Andre eksterne omkostninger *
(Bruttofortjeneste/Bruttotab)
6.
Personaleomkostninger
a)
Lønninger
b)
Pensioner
c)
Andre omkostninger til social sikring
7.
Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle
anlægsaktiver
8.
Nedskrivninger af omsætningsaktiver, bortset fra finansielle
omsætningsaktiver
9.
Andre driftsomkostninger
10.
Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede
virksomheder
a)
Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
b)
Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder
11.
Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og
tilgodehavender, der er anlægsaktiver
12.
Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder
13.
Andre finansielle indtægter
14.
Nedskrivning af finansielle aktiver
15.
Øvrige finansielle omkostninger
a)
Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede
virksomheder
b)
Andre finansielle omkostninger
16.
Ordinært resultat før skat
17.
Ekstraordinære indtægter
18.
Ekstraordinære omkostninger
19.
Ekstraordinært resultat før skat
20.
Skat af årets resultat
21.
Andre skatter
22.
Årets resultat
4. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, funktionsopdelt
(regnskabsklasse B)
(* ud for posten indikerer, at posten kan sammendrages, hvis betingelserne
i § 32 er opfyldt. Bruttofortjeneste/Bruttotab i parentesen skal i så
fald placeres i stedet)
1.
Nettoomsætning *
2.
Produktionsomkostninger *
3.
Bruttoresultat *
(Bruttofortjeneste/Bruttotab)
4.
Distributionsomkostninger
5.
Administrationsomkostninger
6.
Andre driftsindtægter
7.
Andre driftsomkostninger
8.
Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede
virksomheder
a)
Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
b)
Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder
9.
Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og
tilgodehavender, der er anlægsaktiver
10.
Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder
11.
Andre finansielle indtægter
12.
Nedskrivning af finansielle aktiver
13.
Øvrige finansielle omkostninger
a)
Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede
virksomheder
b)
Andre finansielle omkostninger
14.
Ordinært resultat før skat
15.
Ekstraordinære indtægter
16.
Ekstraordinære omkostninger
17.
Ekstraordinært resultat før skat
18.
Skat af årets resultat
19.
Andre skatter
20.
Årets resultat
5. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt
(regnskabsklasse C og D)
(* ud for posten indikerer, at mellemstore virksomheder kan sammendrage
posten, hvis betingelserne i § 32 er opfyldt. Bruttofortjeneste/Bruttotab i
parentesen skal i så fald placeres i stedet)
1.
Nettoomsætning *
2.
Ændring i lagre af færdigvarer, varer under fremstilling og
handelsvarer *
3.
Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver
*
4.
Andre driftsindtægter *
5.
Eksterne omkostninger *
a)
Omkostninger til råvarer og hjælpemidler *
b)
Andre eksterne omkostninger *
(Bruttofortjeneste/Bruttotab)
6.
Personaleomkostninger
a)
Lønninger
b)
Pensioner
c)
Andre omkostninger til social sikring
7.
Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle
anlægsaktiver
8.
Nedskrivninger af omsætningsaktiver, bortset fra finansielle
omsætningsaktiver
9.
Andre driftsomkostninger
10.
Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede
virksomheder
a)
Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
b)
Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder
11.
Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og
tilgodehavender, der er anlægsaktiver
12.
Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder
13.
Andre finansielle indtægter
14.
Nedskrivning af finansielle aktiver
15.
Øvrige finansielle omkostninger
a)
Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede
virksomheder
b)
Andre finansielle omkostninger
16.
Resultat før skat og ekstraordinære poster
17.
Skat af ordinært resultat
18.
Ordinært resultat efter skat
19.
Ekstraordinære indtægter
20.
Ekstraordinære omkostninger
21.
Ekstraordinært resultat før skat
22.
Skat af ekstraordinært resultat
23.
Ekstraordinært resultat efter skat
24.
Andre skatter
25.
Årets resultat
6. Skema for resultatopgørelse i beretningsform,
funktionsopdelt
(regnskabsklasse C og D)
(* ud for posten indikerer, at mellemstore virksomheder kan sammendrage
posten, hvis betingelserne i § 32 er opfyldt. Bruttofortjeneste/Bruttotab i
parentesen skal i så fald placeres i stedet)
1.
Nettoomsætning *
2.
Produktionsomkostninger *
3.
Bruttoresultat *
(Bruttofortjeneste/Bruttotab)
4.
Distributionsomkostninger
5.
Administrationsomkostninger
6.
Andre driftsindtægter
7.
Andre driftsomkostninger
8.
Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede
virksomheder
a)
Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
b)
Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder
9.
Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og
tilgodehavender, der er anlægsaktiver
10.
Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder
11.
Andre finansielle indtægter
12.
Nedskrivning af finansielle aktiver
13.
Øvrige finansielle omkostninger
a)
Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede
virksomheder
b)
Andre finansielle omkostninger
14.
Resultat før skat og ekstraordinære poster
15.
Skat af ordinært resultat
16.
Ordinært resultat efter skat
17.
Ekstraordinære indtægter
18.
Ekstraordinære omkostninger
19.
Ekstraordinært resultat før skat
20.
Skat af ekstraordinært resultat
21.
Ekstraordinært resultat efter skat
22.
Andre skatter
23.
Årets resultat
Officielle noter
1) Loven
indeholder bestemmelser, som gennemfører Rådets direktiv
77/91/EØF af 13.12.1976 (EF-Tidende 1977 nr. L 26, s. 1), Rådets
direktiv 78/660/EØF af 25.7.1978 (EF-Tidende 1978 nr. L 222, s. 11),
Rådets direktiv 78/855/EØF af 9.10.1978 (EF-Tidende 1978 nr. L
295, s. 36), Rådets direktiv 82/891/EØF af 17.12.1982
(EF-Tidende 1982 nr. L 378, s. 47), Rådets direktiv 83/349/EØF
af 13.6.1983 (EF-Tidende 1983 nr. L 193, s. 1), Rådets direktiv
84/253/EØF af 10.4.1984 (EF-Tidende 1984 nr. L 126, s. 20),
Rådets direktiv 89/666/EØF af 21.12.1989 (EF-Tidende 1989 nr. L
395, s. 36), Rådets direktiv 90/604/EØF af 8.11.1990 (EF-Tidende
1990 nr. L 317, s. 57), Rådets direktiv 90/605/EØF af 8.11.1990
(EF-Tidende 1990 nr. L 317, s. 60) og Rådets direktiv 99/60/EF af
17.6.1999 (EF-Tidende 1999 nr. L 162, s. 65).
Lignende dokumenter
- A.B.3.1.1 Hvem har bogføringspligt Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- 1989 LSF 130 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE SELSKABERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V., LOV OM AKTIESELSKABER, LOV OM ANPARTSSELSKABER, LOV OM ERHVERVSDRIVENDE FONDE OG LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED (GENNEMFØRELSE AF 7. DIREKTIV OM KONSOLIDEREDE REGNSKABER) Retsinformation · 17. maj 1990
- 1997 LSF 145 FORSLAG TIL BOGFØRINGSLOV Retsinformation · 17. december 1997
- 1987 LSF 91 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE SELSKABERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V., LOV OM AKTIESELSKABER, LOV OM ANPARTSSELSKABER, LOV OM ERHVERVSDRIVENDE FONDE, LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V., LOV OM STATSAUTORISEREDE REVISORER OG LOV OM REGISTREREDE REVISORER (ÆNDRING AF BESTEMMELSER OM REVISION) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1992 LSF 52 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE SELSKABERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V.(* 1) (GENNEMFØRELSE AF ÆNDRINGER TIL 4. OG 7. SELSKABSRETSDIREKTIV SAMT UNDERSØGELSE AF REGNSKABER M.V.) Retsinformation · 23. december 1992
- Forslag til Lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om erhvervsdrivende virksomheder, lov om statsautoriserede revisorer og lov om registrerede revisorer Retsinformation · 22. maj 2001