Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 12080 af 12/02/2001Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet13. august 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Lønsumsafgift

- lønandele i koncernselskab

- fællesregistrering

A Bank klager over, at banken er anset at skulle betale

lønsumsafgift for B A/S af lønandele opgjort efter

lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1, jf. § 5 stk. 2, med virkning

fra 1. april 1999.

Det er oplyst, at A Bank (i det følgende

fællesregistreringen) er fællesregistreret efter momslovens § 47,

stk. 4, 2. pkt. Fællesregistreringen omfatter 40 selskaber, hvoraf de

36 selskaber har tilladelse til sektoropdeling ved opgørelse af

fradragsret for købsmoms efter momslovens bestemmelser i § 38, stk. 3.

Tilladelse til sektoropdeling er meddelt bl.a. på betingelse af at

omsætning med andre fællesregistrerede selskaber kun indgår

i nævneren ved opgørelsen af fradragsprocenten efter § 38, stk.

1. Fællesregistreringens hovedaktivitet har været at

afsætte produkter indenfor forsikring og bankvirksomhed med

biaktiviteter indenfor udlejning af fast ejendom og edb.

Fællesregistreringens hovedindtjening hidrører fra handel med

finansielle produkter og forsikringer. Desuden er der en indtjening i

fællesregistreringen ved biaktiviteter med især udlejning af fast

ejendom og edb-ydelser.

B A/S, der er omfattet af fællesregistreringen,

indkøber og producerer edb-ydelser, der fortrinsvis er leveret til

brug for de øvrige 39 selskaber i fællesregistreringen. Under 1

% af B A/S´s omsætning er efter regnskabets og

fællesregistreringens oplysninger leveret til andre end de 39 selskaber

omfattet af fællesregistreringen.

Ved brev af 28. oktober 1998 har A oplyst følgende

Læs alt

med udgangspunkt i 1997- regnskabet:

"B's omsætning med koncernens selskaber i og uden

for fællesregistreringen:

- Indenfor fællesregistreringen (uden moms) A 738

mio. kr.

- Uden for fællesregistreringen (med moms) p.t.

intet.

Fakturering af edb-ydelser fra A til koncernselskaber

- Inden for fællesregistrering 126 mio. kr.

- Uden for fællesregistrering 3 mio. kr."

Ved brev af 17. januar 1997 forespurgte A bank den

stedlige told- og skatteregion om, hvilken opgørelsesmetode for

lønsumsafgift, banken skulle anvende for et datterselskab under

fællesregistreringen, når datterselskabet havde tilladelse til

sektoropdeling ved opgørelse af fradragsret for købsmoms.

Datterselskabets vigtigste funktion var levering af edb-ydelser og udvikling

af edb-programmer. Datterselskabet var momspligtig af edb-ydelser, men

hovedparten af omsætningen var ikke momsbelagt, fordi

størstedelen af edb-sektorens omsætning lå som forbrug i

de fællesregistrerede selskaber, jf. momslovens § 3, stk. 3, smh. med §

5, stk. 1 og § 8, stk. 2.

Regionen besvarede i brev af 22. januar 1997

forespørgslen med, at sektorens/datterselskabets lønsum skulle

afgiftsberigtiges som anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag

leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven, hvorfor

lønsumsafgiften skulle beregnes med 2,66 % af lønsum +

investeringsfondsgrundlaget. (jf. § 2, i lov nr. 423 af 14.6.1995).

Det pågældende datterselskab er ikke

længere med i fællesregistreringen, men der er stadig en

edb-funktion med tilladelse til sektoropdeling i fællesregistreringen.

Den overvejende edb-funktion er i fællesregistreringen organisatorisk

udført i selskabet B A/S.

Told- og Skattestyrelsen blev ved telefax af 5. februar

1997 orienteret om regionens besvarelse i brev af 22. januar 1997. Told- og

Skattestyrelsen tilkendegav den 4. maj 1998 mundtligt, at hensigten er, at

afgiftspligten efter lønsumsafgiftsloven afgøres ud fra

fællesregistreringen som èn afgiftspligtig person.

Regionen har ved den påklagede afgørelse

tilbagekaldt den tidligere afgørelse af 22. februar 1997 med fremtidig

virkning. B A/S skal herefter betale lønsumsafgift af sine

lønandele efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1. i

stedet for efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1 med virkning fra 1.

april 1999.

Regionen har ved afgørelsen henset til, at under 1

% af B's omsætning har vedrørt kunder udenfor

fællesregistreringen. Fællesregistreringens samlede

bruttoomsætning kan ifølge oplysninger i de 2 aflagte

koncernregnskaber for 1997 skønnes til omkring 42.000 mio. kr.

Skønnet er beregnet udfra bruttorenteindtægt, gebyr og

provisionsindtægter, i alt kursregulering af værdipapirer og

valuta mv., og andre ordinære indtægter og

bruttopræmieindtægter på skades- og livsforsikringer.

Fællesregistreringens afgiftspligtige bruttoomsætning efter

momsloven er i fællesregistreringen angivet til ca. 2.256 mio. kr.

Regionen har herefter konkluderet, at størrelsen af en beregnet

afgiftsfritagen bruttoomsætning efter momslovens regler for

fællesregistrering, altovervejende vil udgøre transaktioner

omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 10 og 11, jf. koncernregnskaberne

for 1997. Det er herefter regionens opfattelse, at B's personale ikke er

selvstændigt, når afgiftsgrundlaget skal opgøres efter

lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1 og 2. Regionen har videre henvist

til, at Skatteministeriet i cirkulære nr. 186 af 29. oktober 1992,

litra B har fortolket, at når finansielle transaktioner i momslovens §

13, stk. 1, nr. 10 og 11 udgør en væsentlig del af virksomhedens

samlede omsætning skal finansiel metode i lønsumsafgiftslovens §

4, stk. 2 anvendes. Det er videre anført, at Skatteministeriet har

bestemt, at virksomheder registreret under èt betragtes som èn

virksomhed, og at afgiftspligten i relation til lovens § 4, stk. 1, og 2,

skal afgrænses efter det faktiske forbrug af lønandele eller et

sandsynliggjort skøn herfor, jf. § 2 og § 4 i bekendtgørelse

742 af 18. september 1997, som har hjemmel i lønsumsafgiftslovens § 3,

stk. 3 og § 4, stk. 4.

Regionen har derfor ikke fundet, at der var hjemmel til at

bestemme afgiftspligten i B A/S selvstændigt, selvom der er givet

tilladelse til særskilt opgørelse for fradrag for

købsmoms efter momsloven. Regionen har fundet, at afgrænsningen

af afgiftspligten efter lønsumsafgiftsloven er selvstændigt

bestemt, og at B A/S og de 39 andre selskaber ikke kan henføres til

afgiftspligten efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, når B

A/S´s lønandele rent faktisk er forbrugt i registreringens

afgiftspligtige transaktioner efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2.

Bankens repræsentant har over for Landsskatteretten

nedlagt principal påstand om, at aktiviteterne i B A/S ikke er

lønsumsafgiftspligtige. Subsidiært er der nedlagt påstand

om, at aktiviteterne i B A/S skal opgøres selvstændigt af et

afgiftsgrundlag opgjort efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, metode

4.

Til støtte for den principale påstand er det

bl.a. gjort gældende, at det er lønsumsafgiftslovens § 1, der

bestemmer, hvilke virksomheder der er afgiftspligtige. Det er hertil

anført, at det er karakteren af virksomhedens varer og ydelser og ikke

virksomheden i sig selv, der er afgørende for fastlæggelsen af

afgiftspligten. Repræsentanten har anført, at de tilsyneladende

eneste relevante forhold, der er nævnt i lønsumsafgiftslovens §

1, er finansiel virksomhed efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11 og begrebet

"anden økonomisk virksomhed", der ydes mod vederlag for leverede

ydelser, der ikke er momspligtige. Repræsentanten har under henvisning

til, at B A/S leverer edb-ydelser mod vederlag anset disse ydelser for

momspligtige og dermed ikke omfattet af momslovens § 13, stk. 1 nr. 11, eller

i øvrigt nogen anden bestemmelse i momslovens § 13, stk. 1.

For så vidt angår anden økonomisk

virksomhed har repræsentanten anført, at dette blev indsat i

lønsumsafgiftsloven ved L 892 af 21. december 1991. Han har under

henvisning til afgrænsningen heraf i lovbemærkningerne, hvor der

som eksempler er nævnt organisationer, fonde og foreninger, gjort

gældende, at B A/S ikke er omfattet heraf.

Repræsentanten har herefter gjort gældende, at

betingelserne i lønsumsafgiftslovens § 1 ikke er opfyldt. Han har

videre anført, at § 1 ikke tager direkte stilling til afgiftspligten i

forbindelse med en fællesregistrering. Lønsumsafgiftsloven

indeholder kun en enkelt bestemmelse om fællesregistrering, nemlig § 3,

stk. 4, der indeholder en bemyndigelse til Skatteministeren til at

fastsætte nærmere regler om fællesregistreringen. Dette er

udnyttet i § 2, stk. 2, i bekendtgørelsen til

lønsumsafgiftsloven. Repræsentanten har anført, at

bekendtgørelsens § 2, stk. 2, alene indeholder nogle formelle regler

om registrering af virksomheder og ikke nogen selvstændig bestemmelse

om, hvordan lønsumsafgiften skal opgøres, når der er tale

om fællesregistrerede virksomheder. Det er herefter anført, at

opgørelsen må ske efter de almindelige principper. Som

følge af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, skal den

fællesregistrerede enhed, inkl. B A/S, betragtes som én

virksomhed. Dette betyder, at når moms- og lønsumsafgiftspligten

skal vurderes, skal der alene ses på de aktiviteter, der går ud

af fællesregistreringen. Ses der isoleret på B A/S og A bliver

der ud af denne fællesregistrering leveret både traditionelle

pengeinstitutydelser, som er lønsumsafgiftspligtige og edb-ydelser,

som ikke er lønsumsafgiftspligtige. Lønsumsafgiftslovens § 4,

stk. 4 fastlægger, at i tilfælde af at en virksomhed både

har lønsumsafgiftspligtige og afgiftsfrie aktiviteter, skal

afgiftsgrundlaget opgøres på grundlag af en sektoropdeling af

virksomheden. Lønsumsafgiften skal opgøres for hver enkelt

aktivitet for sig, hvilket igen under henvisning til

lønsumsafgiftslovens § 1, må medføre, at de aktiviteter,

der foregår i B A/S ikke er omfattet af

lønsumsafgiftspligten.

Til støtte for den subsidiære påstand

er det bl.a. gjort gældende, at edb-ydelserne ikke kan anses for en

integreret del af de finansielle ydelser, hvorfor de ikke kan indgå i

en sektor med disse ydelser, jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4.

Dette understøttes af, at ydelserne er momspligtige, når de

sælges til selskaber uden for fællesregistreringen. Dette

betyder, at edb-ydelserne må udgøre en sektor for sig, hvilket

tillige harmonerer med den sektoropdeling efter momsloven, som virksomheden

har fået, samt den nære lovgivningsmæssige sammenhæng

mellem momsloven og lønsumsafgiftsloven.

Repræsentanten har derfor gjort gældende, at

lønsumsafgiften for edb-ydelserne bør opgøres efter

lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, idet særreglerne om

opgørelse af lønsumsafgift ikke synes at finde anvendelse.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet afgørelsen

stadfæstet. Det er hertil anført, at selvom B A/S isoleret set

leverer momspligtige ydelser, så medfører

fællesregistreringen, at virksomheden skal betragtes som én

virksomhed i relation til lønsumsafgiften. Styrelsen har hertil

anført, at dette kan udledes af lønsumsafgiftslovens § 4, stk.

1, der omtaler virksomhedens lønsum sammenholdt med

bekendtgørelsens § 2, stk. 2.

Landsskatteretten bemærker, at A Bank er

fællesregistreret med 40 virksomheder, herunder B A/S, efter momslovens

§ 47, stk. 4, 2. pkt. Som følge heraf er banken tillige

fællesregistreret efter lønsumsafgiftslovens § 3, stk. 4, jf.

lønsumsafgiftsbekendtgørelsen § 2, stk. 2. De virksomheder, der

er omfattet af fællesregistreringen betragtes herefter som én

virksomhed, jf. momslovens § 4, stk. 4 og

lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 2, stk. 2. Retten finder, at

lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, hvorefter

virksomheder, der er registreret under et skal betragtes som en virksomhed

sammenholdt med lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, hvorefter

afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum, skal fortolkes

således, at B A/S er lønsumsafgiftspligtige og efter samme

metode som resten af fællesregistreringen.

Den påklagede afgørelse stadfæstes

derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter