Spring til indhold

Retsinformation

Bindende forhåndsbesked, medarbejderaktier

AFG nr 11685 af 24/10/2000AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet22. februar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Bindende forhåndsbesked,

medarbejderaktier

Medarbejderaktier

i

Udstationerede medarbejdere

i

Beregning af favørelement

i

Beregning af årsløn

Ref. LL § 7A.

LV 1999 A.B.1.10.

Den beskrevne medarbejderaktieordning var en samlet

ordning, der ønskedes gennemført for at markere virksomhedens

jubilæum. Ordningen henvendte sig til samtlige medarbejdere i

selskabet, inklusive medarbejdere på barselsorlov og

forældreorlov.

De aktier, medarbejderne kunne erhverve, var af samme

aktieklasse som de allerede eksisterende aktier i selskabet og bar fuld

udbytteret. Det var en forudsætning for tildelingen, at medarbejderne

var ansat i selskabet på datoen for bestyrelsens endelige beslutning om

at gennemføre medarbejderaktieordningen samt på tegningsdagen,

således at de uden tvivl ville være ansat på

erhvervelsestidspunktet.

Straks efter tildelingen ville medarbejdernes aktier blive

båndlagt i 5 år.

Disse elementer i medarbejderaktieordningen indicerede

efter Ligningsrådets opfattelse, at den opfyldte betingelserne i

ligningslovens § 7A, således at ordningen kunne gennemføres

skattefrit. På enkelte punkter kunne der dog stilles

spørgsmålstegn ved, om lovens bestemmelser var opfyldt;

Læs alt

Udstationerede medarbejdere

De udstationerede medarbejdere var ikke ansat i

Selskabet, men derimod i dettes udenlandske datterselskab, hvori Selskabet

direkte og indirekte ejer ca. 25 pct. af kapitalen. Disse medarbejdere var

aflønnet af datterselskabet, men var sikret kontraktsmæssig

ansættelse i Selskabet på samme niveau som før

udstationeringen. Endvidere optjente de under udstationeringen anciennitet i

forhold til funktionærlovens opsigelsesvarsel. Der blev dog ikke

foretaget indbetalinger på deres hidtidige pensionsordninger. Selskabet

ønskede at inddrage disse under medarbejderaktieordningen,

således at de kunne modtage aktier skattefrit på lige fod med

ikke udstationerede ansatte.

Da de udstationerede medarbejdere ikke var ansat i

Selskabet, ville de som udgangspunkt ikke kunne deltage i Selskabets

medarbejderaktieordning, når de andre ansatte i det udenlandske

datterselskab ikke ligeledes deltog i ordningen. Begrundelsen herfor var, at

alle ansatte i datterselskabet ikke ville opnå samme rettigheder ved

ordningen. Det var Ligningsrådets opfattelse, at man godt kan tilbyde

et datterselskab deltagelse i en medarbejderaktieordning, uden at andre

datterselskaber får mulighed herfor. Man kan derimod ikke i

overensstemmelse med LL § 7A tilbyde fire medarbejdere i et selskab

medarbejderaktier uden at give resten af datterselskabets medarbejdere samme

mulighed.

I det konkrete tilfælde havde de fire medarbejdere

dog en kontraktssikret ret til genansættelse efter udløbet af

udstationeringen, samtidig med at de optjente anciennitet. Dette bevirkede,

at medarbejderne kunne inddrages under den danske medarbejderaktieordning i

overensstemmelse med ligningslovens § 7A, uanset at der ikke på samme

vilkår blev givet de øvrige medarbejdere i det udenlandske

datterselskab adgang til at deltage i ordningen.

De udstationerede medarbejderes aktier ville skulle

båndlægges, såfremt de inden for de seneste 2 år

før tildelingen havde været omfattet af kildeskattelovens § 1

eller af kildeskattelovens § 2 af den indkomst, der ligger til grund for den

ansattes deltagelse i medarbejderaktieordningen, jf ligningslovens § 7A, stk

1, nr.1 og stk. 3.

Tidspunkt for beregning af favørelementet

Selskabets medarbejderaktieordning var vedtaget

på selskabets ordinære generalforsamling i form af en

bemyndigelse til bestyrelsen om at gennemføre og vedtage ordningen

på de på generalforsamlingen fremlagte vilkår.

Selskabet havde valgt at opgøre

favørelementet som differencen mellem børskursen ("alle

handler") på datoen for bestyrelsens beslutning og tegningskursen

105.

Det fremgår tydeligt af lov nr 166 af 24/3 1999, at

der ved beskatningen af selskabet og medarbejderne skal tages udgangspunkt i

favørelementet på tidspunktet for den endelige aftale. Loven

angiver derimod ikke, på hvilket tidspunkt 10%-kravet skal beregnes.

Forarbejderne opererer med begrebet "favørelement" som en

entydig størrelse. Således har det formentlig været

hensigten, at der skulle være identitet mellem det favørelement,

der danner grundlag for beskatningen, og det, der danner grundlag for

10%-kravet.

Selskabet anførte, at det relativt tidlige

tidspunkt var valgt for at sikre, at den enkelte medarbejder allerede ved

tilbuddets modtagelse kunne få fuldt overblik over investeringens

maksimale omfang, hvilket ikke ville være muligt, såfremt det

maksimale antal aktier først kunne fastlægges endeligt på

tegningsdagen.

Selskabet havde opstillet en tegningsperiode på 15

dage. Når det tages i betragtning, at en endelig aftale er

indgået ved medarbejderens meddelelse om, at han accepterer selskabets

tilbud, ville der kunne være forskel på hvor mange aktier, en

medarbejder kunne erhverve, alt efter om han accepterede først eller

sidst i acceptperioden.

Favørelementet på aftaledagen vil under alle

omstændigheder skulle opgøres for den enkelte medarbejder i

forbindelse med indberetning til den lignende myndighed, jf. bkg nr. 873 af

17/10 1994.

Ud fra en betragtning om, at reglerne i ligningslovens § 7

A bør fortolkes således at medarbejderaktieordninger kan

tilbydes på praktisk gennemførlig vis, vedtog

Ligningsrådet, at reglen om, at favørelementet kun må

udgøre 10% af den ansattes årsløn, skal fortolkes

således, at selskabet kan vælge mellem at opgøre

favørelementet på tidspunktet for den endelige aftales

indgåelse eller på tidspunktet, hvor den endelige beslutning om

gennemførelse af medarbejderaktieordningen træffes.

I det konkrete tilfælde, hvor generalforsamlingen

alene har udstedt en bemyndigelse til bestyrelsen om at træffe

afgørelse om at gennemføre ordningen, fandtes

medarbejderaktieordningen først at være endeligt vedtaget

på bestyrelsesmødet den 27. oktober 2000. Det var således

i overensstemmelse med ligningslovens § 7A, at Selskabet opgjorde

favørelementet på medarbejderaktierne som forskellen mellem

børskursen den 27. oktober 2000 og den tilbudte tegningskurs.

Opgørelse af årslønnen

Det er i ligningslovens § 7A forudsat, at

favørelementet ikke må udgøre mere end 10% af den

ansattes årsløn. Ligningsrådet vedtog, at beregningen af

årslønnen skal foretages efter objektive kriterier, der sikrer

en realistisk opgørelse af årslønnen for det år,

hvori medarbejderaktieordningen tilbydes.

I det konkrete tilfælde ønskede Selskabet at

opgøre årslønnen som den faktiske månedsløn

for oktober multipliceret med tolv. Månedslønnen blev defineret

som lønnen før ATP, arbejdsmarkedsbidrag, A-skat og evt.

lønmodtagerbidrag til pensionsordning. Værdi af fri bil og andre

personalegoder ville ikke blive medregnet.

For ansatte på forældreorlov, som ikke havde

fået løn i oktober 2000, anvendtes den senest optjente fulde

månedsløn umiddelbart før orlovens begyndelse.

Det var endvidere oplyst, at alle de ansatte, der ville

få mulighed for deltagelse i medarbejderaktieordningen, var ansatte med

en forholdsvist fast månedsløn. Der var således ingen

sæsonarbejdere eller provisionslønnede, og der var ikke tale om

særlige bonusordninger i den måned, der lå til grund for

beregningen.

Ligningsrådet vurderede, at opgørelsen af

årslønnen var opgjort efter objektive kriterier, der sikrede en

realistisk opgørelse af årslønnen. Opgørelsen

kunne således ske på den beskrevne måde i overensstemmelse

med ligningslovens § 7A.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter