Medarbejderaktieordning - årsløn - 10 pct.- kravet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Medarbejderaktieordning
- årsløn - 10 pct.- kravet
I en anmodning om bindende forhåndsbesked blev
Ligningsrådet stillet følgende spørgsmål:
Kan selskabet A A/S ved beregningen af
medarbejdernes årsløn for det pågældende indkomstår (og dermed ved
beregningen
af den maksimale værdi af retten til at købe eller tegne aktier efter
ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 1), regulere for en midlertidig tvungen
nedgang i lønnen, forårsaget af en såkaldt
"arbejdsfordelingsordning"?
Sagsfremstilling og begrundelse
:
A A/S påtænkte at etablere en
medarbejderaktieordning i henhold til ligningslovens (herefter LL) § 7 A,
stk.
1, nr. 1.
Som en konsekvens af manglende ordretilgang og et
samtidigt ønske om at bevare en velkvalificeret medarbejderstabs tilknytning
til selskabet, havde A A/S i begyndelsen af 2002 etableret en
arbejdsfordelingsordning for ca. en fjerdedel af koncernens medarbejdere.
Arbejdsfordelingsordningen indebar for de ansatte, som var omfattet heraf, at
de i en periode arbejdede på halv tid, således at de kun udførte deres
almindelige arbejde hver anden uge hos A A/S og modtog løn for dette, og hver
anden uge udelukkende modtog supplerende dagpenge i det omfang, at de var
medlem af en a-kasse. Denne arbejdsfordeling var aftalt med de berørte
medarbejdere i overensstemmelse med den gældende overenskomst. Af
overenskomstens § 9, stk. 5 fremgik:
"Hvor
arbejdsgiveren på grund af arbejdsmangel eller lignende finder det nødvendigt
Læs alt
at forkorte arbejdstiden, skal dette ske i henhold til de mellem
organisationerne fastsatte retningslinier herfor, jf. bilag 2."
Af
overenskomstens bilag 2 fremgik bl.a., at arbejdsfordeling skulle være
begrundet i driftsmæssige årsager af forventelig kortvarig karakter, og at
arbejdsgiveren havde mulighed for at ændre arbejdsfordelingen for
medarbejderne
én gang indenfor en 12 måneders periode og med en varighed af maksimalt 13
uger. Det fremgik endvidere af overenskomsten, at indførelse af
arbejdsfordeling med oppebærelse af dagpenge betød, at den ansatte, uanset
gældende opsigelsesvarsler, havde pligt til at påtage sig andet af
arbejdsformidlingen anvist arbejde i de uger, hvor der ikke skulle udføres
arbejde for A A/S, idet dette var et krav for at modtage dagpenge.
I A A/S ville arbejdsfordelingsordningen omfatte
en 12 ugers periode, hvor medarbejderne således ville arbejde - og modtage
løn
fra A A/S i - hvad der svarede til en almindelig 6 ugers periode.
Om medarbejdernes ansættelsesretlige stilling i
forbindelse med indførelsen af arbejdsfordelingsordningen oplyste
forespørger,
at medarbejderne ikke betragtedes som afskediget på tidspunktet for
indgåelsen
af aftalen om arbejdsfordeling. De berørte medarbejdere optjente fortsat
anciennitet i perioden, og ville efter ordningens udløb indtræde under
uændrede
betingelser i deres normale stilling. Opsigelse eller forflytning til anden
stilling i virksomheden kunne fra begge parters side kun foregå under
iagttagelse af normalt varsel.
Forespørger oplyste, at arbejdsfordelingsordningen
ikke tidligere havde været anvendt af selskabet, og at man på nuværende
tidspunkt ikke forventede, at ordningen ville blive anvendt i fremtiden.
I lighed med hvad man havde gjort ved
gennemførelsen af tidligere medarbejderaktieordninger, ønskede A A/S at
fastsætte medarbejdernes årsløn som lønindkomsten fra januar til og med
september omregnet til helårsindkomst.
Hvis en medarbejder således i perioden 1.1 -
30.9.2002 havde haft en løn på f.eks. kr. 168.750, ville en løn på kr.
225.000
(kr. 168.750 / 9 x 12) skulle lægges til grund som årsløn, ved beregningen af
det maksimale antal aktier, som hver medarbejder kunne tilbydes.
For medarbejdere, der var berørt af
arbejdsfordelingsordningen, ønskede selskabet imidlertid årslønnen fastsat
under hensyntagen til den faktiske nedgang i lønindkomst i den 12 ugers
periode, hvor arbejdsfordelingsordningen var gældende. Hvis en medarbejder i
den
arbejdsfordelte gruppe således havde haft en løn på kr. 140.000 i perioden
1.1
- 30.9.2002, så skulle en løn (i runde tal) på kr. 225.000 ((kr. 140.000 / 33
x
39) / 9 x 12) lægges til grund som årsløn ved beregningen af det maksimale
antal aktier, som hver medarbejder kunne tilbydes.
Forespørgers opfattelse
Forespørger anførte, at det i henhold til LL § 7
A, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., er en betingelse for at anvende regelsættet, at
værdien af den ret, som selskabet giver den ansatte, ikke overstiger 10 pct.
pr.
år af den ansattes løn. Det angives ikke nærmere i bestemmelsen, hvordan
denne
"løn" skal fastsættes eller beregnes. Lovens forarbejder præciserer
heller ikke udtrykket, men henviser til den 40 -årige praksis, der var
gældende, før betingelserne for skattefritagelse blev kodificeret.
Forespørger anførte videre, at i henhold til
bindende forhåndsbesked af 24. oktober 2000 (SKM 2001.4.LR), hvor spørgsmålet
om fastlæggelse af årslønnen ligeledes var under behandling, fremhævede
Ligningsrådet, at det væsentlige indhold af bestemmelsen måtte være, "at
der ved beregningen af årslønnen skal findes et beløb, der er et objektivt
udtryk for medarbejderens indtjening, renset for enkeltstående større udsving
som følge af bonusudbetalinger mv."
Forespørger mente, at i den henseende måtte
arbejdsfordelingsordningen anses for at være enkeltstående, idet der kun
kunne
foretages denne slags reguleringer én gang inden for en 12 - måneders periode
-
og i henhold til overenskomsten endvidere kun i ganske særlige tilfælde.
Ligeledes
måtte en reduktion af lønnen, svarende til 6 ugers indtjening, anses for at
være et "større udsving", som der kunne "renses" for -
uanset at det i denne situation skete som en regulering i opadgående retning,
og ikke - som f.eks. i bonustilfælde - i nedadgående retning.
I en anden bindende forhåndsbesked af samme dato
(SKM 2001.3.LR), hvor årslønnen blev fastsat som månedslønnen for den måned,
hvor bestyrelsens endelige beslutning om tildeling forelå, ganget med 12,
accepteredes det endvidere, at der for medarbejdere på forældreorlov, som på
grund af orloven ikke modtog løn for den pågældende måned, blev beregnet en
årsløn baseret på den senest optjente fulde månedsløn umiddelbart før
orlovens
begyndelse.
Forespørger mente ikke, at der i denne sammenhæng
var grund til at sondre mellem medarbejdere, der midlertidigt oppebar en
lavere
løn på grund af forældreorlov, og medarbejdere, der ligeledes midlertidigt
havde været tvunget til at acceptere en arbejdstidsfordeling med dertil
hørende
nedgang i indkomsten til følge.
Endvidere mente repræsentanten, at det burde
tillægges betydning, at de medarbejdere, der var omfattet af
arbejdsfordelingsordningen, i forvejen var hårdt ramt økonomisk og ville
modtage aktier af en mindre værdi end andre medarbejdere, der ikke var berørt
af arbejdsfordelingsordningen, såfremt begrebet årsløn fortolkes som den løn,
disse medarbejdere modtog fra A A/S, uden at der blev reguleret for den
midlertidige lønnedgang.
Ved at beregne årslønnen efter de beskrevne
principper ønskede A A/S således at sikre, at medarbejdere på
arbejdsfordelingsordning ikke blev stillet ringere end medarbejdere, der ikke
var på arbejdsfordelingsordning.
Told- og Skattestyrelsen afgav følgende
indstilling til Ligningsrådet:
"A A/S påtænker at etablere en generel
medarbejderaktieordning omfattet af LL § 7 A, stk. 1, nr. 1. Ifølge LL § 7 A,
stk. 1, nr. 1, skal værdien af den ret, som et selskab giver de ansatte til
at
købe eller tegne aktier i selskabet, ikke medregnes i de ansattes
skattepligtige indkomst. Af LL § 7 A, stk. 1, nr. 1, 2. pkt. fremgår, at
skattefriheden forudsætter, at værdien af det favørelement medarbejderen
modtager, ikke overstiger 10 pct. af medarbejderens årsløn.
A A/S ønsker, at der ved vurderingen af om 10 pct.
kravet overholdes, tages højde for den nedgang i den faktiske årsløn, som den
i
sagsfremstillingen beskrevne arbejdsfordelingsordning vil medføre for de
berørte medarbejdere. Selskabet ønsker således, at årslønnen i relation til
LL
§ 7 A, stk. 1, nr. 1, skal opgøres som lønindkomsten fra januar til og med
september omregnet til helårsindkomst. For medarbejdere, der berøres af
arbejdsfordelingsordningen, skal årslønnen imidlertid opreguleres således, at
disse medarbejdere stilles på lige fod med medarbejdere, der ikke berøres af
arbejdsfordelingsordningen.
Det må ud fra det oplyste om arbejdsgivers og
arbejdstagers stilling i forbindelse med indførelsen af
arbejdsfordelingsordningen lægges til grund, at de berørte medarbejdere i
arbejdsfordelingsperioden fortsat er ansat på lige fod med selskabets øvrige
medarbejdere, uanset de berørte medarbejdere ikke oppebærer løn fra selskabet
i
dele af arbejdsfordelingsperioden. Der henses herved særligt til, at de
berørte
medarbejdere optjener anciennitet i arbejdsfordelingsperioden, at de er
underlagt de normale opsigelsesvarsler, og at de efter
arbejdsfordelingsperiodens udløb indtræder i deres job under nøjagtig de
vilkår, som var gældende før arbejdsfordelingsaftalens indgåelse. Når henses
til det i overenskomsten anførte vedrørende retningslinierne for indførelsen
af
arbejdsfordelingsordninger, må det endvidere antages, at
arbejdsfordelingsordningen i forhold til den enkelte medarbejder er at
betragte
som en enkeltstående foranstaltning.
LL § 7 A, stk. 1, nr. 1, angiver ikke hvorledes
årslønnen skal opgøres, men det har været fast praksis i forbindelse med
medarbejderaktieordninger, at 10 pct. - kravet tager udgangspunkt i årslønnen
for det pågældende indkomstår, jf. TfS 1992, 204 TSS. Reglerne om den
lempelige
beskatning af medarbejderaktieordninger blev skrevet ind i ligningsloven i
1971, og af forarbejderne hertil fremgår, at man ved beregningen af årslønnen
for eksempel kunne tage udgangspunkt i medarbejderens samlede aflønning i
selskabet det foregående år (FT 1970/71, tillæg A, sp. 3360).
Denne bemærkning var dog netop formuleret som et
eksempel, hvor det væsentlige indhold må være, at der ved beregningen af
årslønnen, skal findes et beløb, der er et objektivt udtryk for
medarbejderens
indtjening, renset for enkeltstående større udsving, som følge af
bonusbetalinger m.v. Dette understøttes af Ligningsvejledningen 2001, afsnit
A.B.1.10.1, der anfører, at beregningen af årslønnen efter praksis skal
foretages efter objektive kriterier, der sikrer en realistisk opgørelse af
lønnen for det år, hvori medarbejderaktieordningen tilbydes.
Ligningsrådet har efter objektiveringen af LL § 7
A i to afgørelser taget stilling til spørgsmålet om opgørelsen af årslønnen i
relation til bestemmelsen. I SKM2001.3.LR godkendte Ligningsrådet, at
årslønnen
for ansatte på forældreorlov kunne opgøres som den før orlovens begyndelse
senest optjente fulde månedsløn omregnet til helårsindkomst. I SKM2001.4.LR
fandt Ligningsrådet, at årslønnen kunne opgøres ved at omregne den i året
optjente bruttoindtægt til helårsindkomst.
Henset til, at kriteriet for fastlæggelsen af
årslønnen i relation til 10 pct.-grænsen i LL § 7 A, stk. 1, nr. 1, er at
sikre
en realistisk opgørelse af lønnen for det år, hvori medarbejderaktieordningen
tilbydes, og at arbejdsfordelingsordningens påvirkning af de berørte
medarbejderes faktiske årsløn, må betragtes som et enkeltstående udsving,
finder styrelsen, at der ved opgørelsen af årslønnen, kan reguleres for den
nedgang i den faktiske lønudbetaling, der er en konsekvens af
arbejdsfordelingsordningen."
Told- og Skattestyrelsen indstillede herefter, at
der svaredes ja til spørgsmålet.
Ligningsrådet
tiltrådte Told - og Skattestyrelsens indstilling.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Spørgsmål om aftale vedrørende medarbejderaktier. — Jyske Bank Det finansielle ankenævn · 3. juni 2008
- Medarbejderobligationsordning Retsinformation · 18. juli 2007
- Handelskurs, børsnoterede aktier Retsinformation · 26. september 2000
- Båndlæggelse af medarbejderaktier Retsinformation · 28. september 2000
- Medarbejderaktieordning gratisaktier udlodningstidspunkt Retsinformation · 8. juli 2002
- Skattefrihed for gaver efter ligningslovens § 7 a. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
Lignende dokumenter
- Aktieløn LL § 7 P - opgørelse af årsløn ved flere ansættelser, fast og variabel løn Retsinformation · 20. juni 2024
- Bindende forhåndsbesked, medarbejderaktier Retsinformation · 22. februar 2001
- Medarbejderaktier/obligationer kombineret med aftale om kontantlønsnedgang Retsinformation · 20. juli 2007
- Medarbejderaktier – almene kriterier og beregning af favørelement Retsinformation · 13. august 2008
- Medarbejderaktier alle ansatte anciennitet Retsinformation · 7. august 2001
- Fradrag for tegningsretter tildelt efter LL § 7A Retsinformation · 10. december 2001