Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 9611 af 22/12/2000Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet7. august 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Grænsegængerreglerne

- udstationering

A's klage til Landsskatteretten skyldes, at

skatteankenævnet med henvisning til klagerens udstationering i Bosnien

for Rigspolitichefen har fundet, at klageren ikke længere opfylder de

grundlæggende betingelser for at være omfattet af den

dagældende grænsegængerbestemmelse i den nordiske

dobbeltbeskatningsoverenskomst, art. 15, og som konsekvens heraf har fundet,

at klageren for perioden fra den 4. januar til den 3. april 1997 er

begrænset skattepligtig til Danmark, at han i perioden fra den 4. april

til den 7. oktober 1997 er fuldt skattepligtig til Danmark, og at han i

perioden fra den 8. oktober til den 31. december 1997 atter er

begrænset skattepligtig til Danmark.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren, som

er dansk polititjenestemand ansat i 1974 ved Rigspolitichefen i Danmark,

flyttede til Sverige den 1. december 1996. Klageren bevarede

ansættelsen ved Rigspolitichefen.

Klageren blev i perioden fra den 4. april til den 7.

oktober 1997 udstationeret i Bosnien for Rigspolitichefen i forbindelse med

UN International Police Task Force. Klageren har over for Landsskatteretten

oplyst, at han i udstationeringsperioden bevarede bopælen i

Malmø, og også efter udstationeringsperioden flyttede til

bopælen i Malmø.

Klageren har over for Landsskatteretten oplyst, at han i

udsendelsesperioden fra Rigspolitichefen modtog "normal løn samt et

ulempetillæg på 11.000 Dkr. pr. måned".

Skatteankenævnet har ved den påklagede

ansættelse fundet, at klageren med henvisning til udstationeringen i

Bosnien i perioden fra den 4. april 1997 til den 7. oktober 1997 ikke

Læs alt

længere opfylder betingelserne for at være omfattet af

grænsegængerreglerne i den nordiske

dobbeltbeskatningsoverenskomst, og at klageren således for

udstationeringsperioden må anses at være fuldt skattepligtig til

Danmark efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Ankenævnet finder videre, at opholdet i Bosnien ikke er omfattet af

begrebet "kortere afbrydelse", jf. aftalen mellem de danske og svenske

skattemyndigheder offentliggjort TfS.97.62, og at klageren herefter ikke

længere opfylder de grundlæggende betingelser for at kunne

være omfattet af grænsegængerbestemmelsen, idet klageren

ikke opholder sig regelmæssigt i bopælsstaten mindst 2 dage om

ugen. Ankenævnet har videre henvist til at der ikke er tale om, at en i

Sverige bosat person, oppebærer indkomst ved personligt arbejde

udført i Danmark, idet arbejdet er udført i Bosnien, at den

fællesnordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel 3, ikke

regulerer forholdet, idet der er tale om arbejde udført i Bosnien for

en dansk arbejdsgiver, at de svenske skattemyndigheder ikke fortsat takserer

klageren for den indkomst, som er indtjent hos Rigspolitichefen i

København, jf. skrivelse af 3. oktober 1999 fra de svenske

skattemyndigheder, at løn for arbejde udført for dansk

arbejdsgiver i Danmark til en i Sverige hjemmehørende person herefter

er skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 2, stk.

1, litra a, at politifolk udsendt til FN-tjeneste i Kosovo ikke er berettiget

til lempelse efter ligningslovens § 33 A ifølge meddelelse om

beskatning af politifolk, der er udsendt til tjeneste udenfor riget., jf.

TfS.99.949. Klageren er herefter anset begrænset skattepligtig til

Danmark henholdsvis i perioden fra den 4. januar 1997 til den 3. april 1997

og i perioden fra den 8. oktober 1997 til den 31. december 1997, jf.

kildeskattelovens § 33 A, ligesom han er anset at være fuldt

skattepligtig i perioden fra den 4. april 1997 til den 7. oktober 1997, jf.

kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4. De tre periodeindkomster omregnes efter

bestemmelsen i kildeskattelovens § 14 til en helårsindkomst, skatten

beregnes heraf men afpasses til periodeindkomsterne.

Klagerens advokat har over for Landsskatteretten

principalt nedlagt påstand om, at klageren for indkomståret 1997

ikke har været hverken fuldt eller begrænset skattepligtig her

til landet, idet han for indkomståret 1997 fortsat må anses at

være omfattet af grænsegængerreglen i den nordiske

dobbeltbeskatningsoverenskomst. Advokaten har til støtte herfor bl.a.

anført, at der i forbindelse med gennemførelsen af lov om

indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget

Sveriges regering om ophævelse af grænsegængerreglen med

virkning fra den 1. januar 1997 samtidig blev gennemført en

overgangsbestemmelse, hvorefter skatteydere, der på dette tidspunkt

opfyldte betingelserne i grænsegængerreglen, kunne

fortsætte med at blive beskattet i overensstemmelse med de i

øvrigt ophævede bestemmelser. En forudsætning for at

fortsætte beskatning efter grænsegængerreglen var, at

skatteyderen vedvarende skulle opfylde betingelserne og herunder betingelsen

om, at arbejdet skulle vedvare i en sammenhængende periode på

mindst 6 måneder. Det blev bestemt, at tiden indtil den 30. juni 1997

medgik ved beregningen af 6 måneders perioden. Advokaten har videre

henvist til, at der er indgået en aftale mellem de danske og de svenske

myndigheder om, at "kortere afbrydelse af tjenesten" ikke skal medføre

fortabelse af status som grænsegænger, jf. TfS.97.62.

Advokaten har hertil endelig anført, at der i

nærværende sag er tale om et "kortere afbrud" hvor klageren har

gjort tjeneste for den danske stat i for eksempel Bosnien.

Klagerens advokat har subsidiært nedlagt

påstand om, at klageren - for det tilfælde at

grænsegængerreglen ikke måtte blive anset for at være

anvendelig for ham, og han herfor anses at være enten fuldt eller

begrænset skattepligtig til Danmark - ikke skal anses at være

skattepligtig af sit udetillæg.

Advokaten har endelig klaget over, at klageren i

forbindelse med skatteopkrævningen blev pålagt at betalt

procenttillæg for indkomstårene 1997 og 1998. Han har hertil

anført, at klageren for disse indkomstår har betalt den ansatte

skat, men i sagens natur til Sverige.

Landsskatteretten udtaler:

Landsskatteretten har ved den påklagede

ansættelse lagt til grund som ubestridt, at klageren pr. den 1.

december har bosat sig i Sverige, og således efter bestemmelsen i den

dagældende nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 4 stk. 1,

må anses at være skattemæssigt hjemmehørende i

Sverige på grund af bopæl.

Efter bestemmelsen i den dagældende nordiske

dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 15 kan gage, løn og andet

lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af

en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes

i denne stat, medmindre arbejdet er udført i en anden kontraherende

stat. Er arbejdet udført i denne anden stat, kan det vederlag, som

oppebæres herfor, beskattes der. Bestemmelsen i artikel 15 gælder

dog efter ordlyden alene såfremt bestemmelserne i artikel 16, 18, 19,

20 eller 21 ikke medfører andet.

Af bestemmelsen i den dagældende nordiske

dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 19, stk. 1 fremgår, at vederlag

(undtagen pensioner), der udbetales af en kontraherende stat, dens politiske

underafdelinger, lokale myndigheder eller offentligretlige institutioner til

en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, dens politiske

underafdelinger, lokale myndigheder eller offentligretlige institutioner, kun

kan beskattes i denne stat.

Landsskatteretten har ved afgørelsen lagt til grund

som ubestridt, at klageren, som er ansat ved Rigspolitichefen i Danmark og

således er dansk polititjenestemand, er ansat af den danske stat.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren i

indkomståret 1997 må anses at være begrænset

skattepligtig til Danmark efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 1,

litra a af indkomsten fra Rigspolitiet. Det bemærkes dog, at klageren

for den periode, hvori han har været udsendt til tjeneste udenfor riget

(udsendt til Bosnien) er fuldt skattepligtig til Danmark efter bestemmelsen i

kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Hvis en person, der er skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder

uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget

i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en

sammenlagt varighed på højst 42 dage, har erhvervet

lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes

den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt

falder på den udenlandske indkomst, jf. ligningslovens § 33 A, stk. 1,

1. pkt.

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 33 A, stk. 2 finder

stk. 1 ikke anvendelse for lønindkomst ved tjeneste uden for riget for

den danske stat eller anden danske offentlig myndighed, såfremt

erhververen af den nævnte lønindkomst modtager ydelser omfattet

af ligningslovens § 7, litra r mv.

Af bestemmelsen i ligningslovens § 7, litra r, som bl.a.

vedrører udetillæg, hjemflytningstillæg og

bosættelsespenge, som oppebæres af danske statsborgere, der af

den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, samt andre lignende

ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af

tjenesten i udlandet, medregnes disse tillæg ikke ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst. Størrelsen af tillæggene er

fastsat under hensyn til skattefriheden, jf. cirkulære til

ligningsloven, cirk. nr. 96 af 22. juni 1993, pkt. 2.1.16.

Efter det oplyste må det lægges til grund, at

klageren i udstationeringsperioden, hvori han anses at være fuldt

skattepligtig til Danmark efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 4, har modtaget "normal løn samt et ulempetillæg på

11.000 kr.". Landsskatteretten bemærker hertil at klageren i mangel af

andre oplysninger må anses at være udsendt til tjeneste i Bosnien

på samme vilkår som andre polititjenestemænd, hvorfor det

ved afgørelsen er lagt til grund, at klageren i

udstationeringsperioden har modtaget sædvanlig løn med diverse

nærmere opregnede tillæg, ligesom han fra sin arbejdsgiver,

Rigspolitiet har modtaget et skattepligtigt udetillæg på 11.000

kr.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren ikke fra

den danske stat har modtaget skattefri ydelser omfattet af ligningslovens §

7, litra r, og således ikke med henvisning hertil er afskåret fra

lempelse efter bestemmelsen i ligningslovens § 33 A, stk. 2. Det forhold at

klageren til dækning af opholds- og leveomkostninger eventuelt har

modtaget sådanne ydelser fra FN ændrer ikke herpå, idet

bestemmelsen i ligningslovens § 7, litra r ifølge praksis alene

vedrører ydelser udbetalt af den danske stat.

Ovennævnte affattelse af bestemmelsen i

ligningslovens § 33 A, stk. 2, er foretaget ved lov nr. 1115 af 12. december

1994, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsens § 3, stk. 4, som ændret

ved § 8 i lov nr. 312 af 17. maj 1995 med virkning fra og med

indkomståret 1995. I overensstemmelse hermed og ifølge

lovbekendtgørelse af ligningsloven, nr. 869 af 15. november 1995, note

38, finder lempelsesbestemmelsen i ligningslovens § 33 A, stk. 1, ikke

anvendelse for lønindkomst oppebåret fra den danske stat eller

anden offentlig myndighed, hvis lønnen er fastsat i henhold til en

kollektiv aftale, og det ikke udtrykkeligt fremgår af denne aftale, at

lønnen er fastsat under hensyn til, at den er skattefri.

Det bemærkes, at disse betingelser alene

fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelserne med ændringer og

ikke af selve ordlyden af ligningslovens § 33 A, men at de alligevel

udgør en del af regelsættet vedrørende anvendelse af

bestemmelsen.

Landsskatteretten lægger endelig

forudsætningsvist til grund, at klagerens lønvilkår under

opholdet i Bosnien er fastlagt ved aftale af 4. oktober 1995 mellem

Rigspolitichefen og Dansk Politiforbund samt Dansk Kriminalpolitiforening om

vilkårene for danske polititjenestemænds deltagelse i

FN-politistyrken i Ex-Jugoslavien, der er en kollektiv aftale, og at den af

klageren indgåede kontrakt om udstationering for så vidt

angår lønvilkår mv. er identisk med indholdet af aftalen

af 4. oktober 1995 mellem Rigspolitichefen og Danske Politiforbund mv.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at

klagerens udstationering til Bosnien ikke kan anses at være sket i

henhold til en individuel lønaftale, men i henhold til en kollektiv

overenskomst, som ikke har indeholdt nogen bestemmelse om, at lønnen

er fastsat under hensyn til, at den er skattefri. Klageren kan herefter ikke

opnå lempelse for den del af lønindkomsten, der er

oppebåret i udlandet efter reglen i ligningslovens § 33 A, stk. 1 og 2,

jf. herved også cirkulære til ligningsloven, cirk. nr. 72 af 17.

april 1996, pkt. 5.2 særligt punkterne 5.2.8 og 5.2.14.

Den påklagede ansættelse vedrørende

indkomståret 1997 stadfæstes herefter.

I øvrigt finder Landsskatteretten ikke grundlag for

at tage stilling til spørgsmålet om opkrævning af

procenttillæg i henhold til kildeskattelovens § 61, idet

spørgsmålet ikke henhører under Landsskatterettens

kompetenceområde, jf. skattestyrelsesloven § 23.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter