Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 61/2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
61/2002
[En mand K] har klaget til Pressenævnet over to
artikler bragt i Ekstra Bladet den 2. og 3. maj 2002, idet han mener, at god
presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at bladet har afvist
at bringe et genmæle.
Artiklen den 2. maj 2002 havde overskriften "PRINS
PLAT" og underoverskriften "[K]s kongelige aner er
opdigt".
I artiklen hed det:
"[K] har i flere år forsøgt at dupere
danske donorer og borgerskabet i Bangkok med sin kones kongelige forbindelser
og sin egen prinselige herkomst. Ved hjælp af de fine aner legitimerede
han sine tvivlsomme humanitære projekter, hvor snesevis af danske
frivillige og danske fonde er blevet fuppet.
Men nu er sandhedens time kommet for manden, der
påstår, at hans mor er Hendes Kongelige Højhed Emmi
Jablon-Jablonowski. Og som på sit visitkort skriver "Mr. [K],
medlem af Prins Jablo Jablonowski familien". Visitkortet har
også påtrykt, at han har residens i Schweiz, London, Danmark,
Australien og Bangkok.
Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at [K]s kongelige
aner er opdigt.
- Der findes ingen personer ved navn prinsesse Emmi
Jablon-Jablonowski i den adelige Jablonowski-familie, siger Rafal
Heydel-Mankoo, der er den fornemme adelige familiens historiker.
- Kvinden ([K]s mor: red.) har ingen ret til
titlen, og jeg er meget utilfreds med, at nogen optræder som prinsesse
Jablonowski. En af mine hobbyer er at afsløre og dokumentere falske
titler, og jeg kan nu tilføje endnu en.
Læs alt
Foreholdt den ægte Jablonowski-families udtalelser
siger [K]:
- Det må vi afvise, vi har vores familieforhold helt
på plads.
Over for de mennesker i Danmark, som han lokker til
Thailand som deltagere i sine projekter, har [K] fortalt, at hans mor HKH
Emmi Jablon-Jablonowski er protektor for hans humanitære
paraply-organisation PinMo.
MERE FUP
[K]s troværdighed fik et andet knæk i dag. Han
fortæller gerne, at hans kone Pintip Nuankao er ud af den kongelige
thailandske familie, et påstået slægtskab han har benyttet
til at true danske frivillige med politiafhøringer og
fængsel.
Med da Ekstra Bladet i går henvendte sig på
den thailandske kong Bhumiphols Hof Bureau på det berømte Grand
Palace i Bangkok, undersøgte to ansatte sagen i flere timer.
Og de siger samstemmende, at der ikke findes en person med
navnet Pintip Nuankao i den kongelige familie. Efternavnet Nuankao
"Hvidskinnende" er ikke kongeligt, men et jævnt
thai-familienavn.
Pintip Nuankao er overhovedet ikke kongelig, men hendes
far er derimod pensioneret lærer ved skolen Ban Don Phai, hvor [K]
tidligere sendte danske deltagere på humanitære rejser.
- Vi brød imidlertid med [K], fordi vi skulle
betale al maden til hans gæster, og så lovede hans fond skolen 20
computere, som vi aldrig fik. Og vi havde endda indrettet computerrum til
dem, siger en lærer ved skolen, Vichai Kengkam.
- Åh, åh, de computere. Jeg tror ikke, vi har
mere at kommentere, siger [K] og slukker abrupt sin konens mobiltelefon.
Bzzzzz."
Artiklen var ledsaget af et billede af klager med
følgende billedtekst:
"[K] (th.) præsenterer sig med royale aner og
hævder, at hans kone Pintip (i det blå sæt) også er
kongelig. Men det er det rene fup og fidus."
Artiklen den 3. maj 2002 havde overskriften "NYT
NAVN SAMME PLATUGLE". Under underoverskriften "[K] har
under falske navne udgivet sig for blandt andet greve og læge" hed
det i artiklen:
"Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at den
46-årige mand, der kalder sig for [K], de sidste 25 år har levet
som plattenslager under forskellige identiteter.
Senest har det været danske pensionisters tur til at
stifte bekendtskab med den driftige herre og hans selskab PinMo.
Men op igennem firserne og halvfemserne har [K]
været vidt omkring.
Hans rigtige navn er [A].
Han blev første gang kendt i offentligheden som den
falske greve. Siden som den falske overlæge og så den falske
sygeplejerske.
I 1984 kaldte han sig for grev [B], et par år senere
blev det til læge [C], og i 1990 hed han sygeplejerske [K].
DEN FALSKE GREVE
I 1984 lejede [A] sig ind på godset Bjørnholm
ved Grenaa.
Med efternavnet [B] og særdeles adelig
opførelse imponerede [A] hele egnen. Han omgav sig med kokke og
tjenestefolk og fik kredit overalt, hvor kan kom.
Bedrageriet blev dog opdaget, og [A] fik et års
fængsel og en masse negativ omtale i de danske aviser.
Men efter afsonet straf var [A] klar til nye
svindelnumre.
Under navnet [C] blev han ansat som reservelæge
på Århus Kommunehospital.
Han eneste kendskab til medicin var et abonnement på
Ugeskrift for Læger, og efter 3 måneder blev [A] da også
afsløret endnu engang. Igen måtte han et år bag
tremmer.
LYSTEN TIL AT BEDRAGE
I 1990 var den så gal igen, igen. Her udgav
svindleren sig for medicinstuderende og blev ansat som sygeplejerske på
et svensk hospital.
Denne gang kaldte [A] sig for [K]. Men da det svenske
hospital i Stockholm fik mistanke om fupnummeret og bad om at se [A]s
eksamensbeviser igen, forsvandt han som dug for solen. Nu er [A] altså
dukket op igen.
Igen som [K] nu direktør for firmaet PinMo.
Et firma, der lever af at snyde pensionister, der tror, at
de skal til Thailand og udføre humanitært arbejde.
I 1984 udtalte [A] ellers til Ekstra Bladet.
- Det er slut. Jeg har fået mit behov for at snyde
og bedrage tilfredsstillet. Men nu er lysten åbenbart blevet vakt
igen."
Til artiklen var indsat et billede af klager med
følgende tekst:
"Hans rigtige navn er [A]. Bedre kendt i
offentligheden som den falske greve."
Klageren har over for nævnet oplyst, at hans klage
består af følgende fire klagepunkter. Det er også i
forhold til disse punkter, at han ønsker genmæle:
A . Udsagnet om, at han for år tilbage skulle have
virket som falsk læge på Århus Kommunehospital ved brug af
falske papirer.
B. At han i 1990 skulle have virket som falsk
sygeplejerske på et hospital i Stockholm i Sverige.
C. At hans projekter i Asien er falske, og at fattige og
handicappede børn udnyttes med det formål at skabe en
økonomisk ramme til klagers egen fordel.
D. At han udnytter det adelige navn Jablonowski under
falske forudsætninger.
Klageren har vedrørende punkt A anført, at
det er ukorrekt, at han skulle have indsendt falske papirer til Århus
Kommunehospital, idet han aldrig har været ansat eller søgt om
ansættelse på Århus Kommunehospital. Klager har tidligere
læst medicin, men har dog ikke i den forbindelse har haft sin gang
på Århus Kommunehospital, ej heller som medicinsk student. Klager
har desuden ikke benyttet sig af navnet [C].
Klageren har desuden afvist påstanden under punkt B
om, at han skulle have virket som falsk sygeplejerske i Stockholm. Det er
korrekt, at han i sommeren 1990 arbejdede på et geriatrisk hospital i
Stockholm som assistent for sygeplejersken på én af hospitalets
mange afdelinger. Det pågældende ansættelsesforhold fandt
ifølge klager sted under fuldt betryggende forhold og kom i stand
på baggrund af klagers kvalifikationer, som blev fremlagt for
hospitalets personaleafdeling. Det pågældende hospital afviste i
sin tid en journalist fra bladet og støttede samtidig klager på
en fantastisk måde.
Vedrørende punkt C har klageren anført, at
påstandene om, at hans projekter i Asien er fup, er urigtige og blot
endnu et udtryk for den personforfølgelse, bladet har udsat ham
for.
Klageren har for så vidt angår punkt D afvist,
at han gør sig skyldig i misbrug af navnet Jablonowski, og at han
skulle være uden tilknytning til Jablonowski-familien. Klager er
søn af Emmi Jablon-Jablonowski og er selv født [fornavne
udeladt] Jablonowski - et navn, han stadig har ret til at gøre
brug af. Klager har i øvrigt aldrig brugt en titel som prins og derved
udgivet sig som sådan ej heller over for donorer. Klagers familie
stammer fra Rusland og hører ikke til den gren, som holder til i
Tyskland og i Polen. Klager har dog over for nævnet bekræftet, at
der på det i artiklen omtalte visitkort står "Medlem af
prins Jablonowski family", men har samtidig forklaret, at kortet er
lavet af hans privatsekretær, og at det ikke er blevet anvendt i
årevis.
Klageren har endelig fremhævet, at bladets
journalist alene har henvendt sig til klager med et kort opkald den 30. april
2002, og der blev ikke stillet nogen spørgsmål i relation til de
artikler, der er bragt i bladet. God presseskik er derved tilsidesat.
Bladet har anført, at klagen er så
ustruktureret, at man må afstå fra at imødegå den
punkt for punkt. Begivenhederne i Thailand er dækket af en stedlig
freelance-journalist, som redeligt har talt med mennesker, der føler
sig snydt og forulempet af klageren. Klager har i de pågældende
artikler haft lejlighed til at udtale sig om kritikken, hvilket han i et vist
omfang har benyttet sig af. I så henseende er reglerne for god
presseskik overholdt.
Bladet har oplyst, at det i forlængelse af
artiklerne modtog op imod 30 henvendelser fra læsere, der følte
sig snydt af klageren, som har optrådt under talrige identiteter gennem
årene. Det gav anledning til, at bladet kort repeterede den farverige
figurs synderegister.
Bladet har videre anført, at der ikke er grundlag
for genmæle, da bladet ikke har bragt forkerte oplysninger. Bladet har
blandt andet henvist til en erklæring fra en polsk historiker med
kendskab til Jablonowski-familien.
Bladet har vedlagt en erklæring fra journalisten bag
artiklen den 2. maj 2002, hvoraf fremgår, at man har kontaktet klager
for at få hans kommentarer til de talrige klager og politianmeldelser,
der verserer mod ham. Klager svarede kun på tre spørgsmål,
hvorefter han afbrød samtalen.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Kaare R.
Skou og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at
klageskrivelsen af 19. maj 2002 alene vedrører udsagn, som er
indeholdt i bladets artikler den 2. og 3. maj 2002. Nævnet tager derfor
ikke stilling til de klagepunkter, som er anført i klagers
høringssvar af 25. juni 2002 til nævnet, og som vedrører
to artikler den 30. april og 6. maj 2002, idet klagefristen i disse
tilfælde ikke er overholdt, jf. medieansvarslovens §§ 34, stk. 2, og
36, stk. 3. Nævnet tager ej heller stilling til, om oplysningerne i
artiklerne den 2. og 3. maj 2002 har været behørigt forelagt
klager, idet dette punkt ligeledes først er fremført i klagers
brev af 25. juni 2002.
Nævnet lægger til grund, at anmodningen om
genmæle i forhold til artiklerne den 2. og 3. maj 2002 er afsendt den
25. maj 2002, og at indklagede har modtaget anmodningen inden for 4-ugers
fristen i medieansvarslovens § 36, stk. 3.
Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at
en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk
karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk
eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal
tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Med hensyn til oplysningerne om, at klager skulle have
arbejdet som falsk læge og svensk sygeplejeske på Århus
Kommunehospital, henholdsvis på et sygehus i Stockholm, bemærker
nævnet, at der er tale om oplysninger, som tidligere har været
offentliggjort, og som nævnet ikke har mulighed for at
efterprøve og vurdere. Nævnet har derfor ikke grundlag for at
udtale kritik af bladet på dette punkt. Som sagen foreligger oplyst,
har nævnet herefter endvidere ikke grundlag for at afgøre, om
klager er berettiget til et genmæle over for de pågældende
oplysninger.
Ej heller med hensyn til oplysningerne om, at klagers
firma snyder dem, der melder sig til klagers projekt, har nævnet
mulighed for at kunne foranstalte bevisførelse. Nævnet
bemærker i denne forbindelse, at det fremgår af artiklerne, at
disse udtrykker subjektive vurderinger baseret på bladets research
blandt andet ved interviews med tidligere deltagere. Nævnet finder
herefter ikke grundlag for genmæle eller for at udtale kritik.
Med hensyn til spørgsmålet om klagers
tilknytning til familien Jablonowski finder nævnet ligeledes ikke at
kunne foranstalte en bevisførelse. Nævnet finder derfor ikke
således som sagen foreligger oplyst grundlag for at udtale kritik af
bladet, ligesom nævnet ikke har grundlag for at afgøre, om
klager er berettiget til et genmæle over for de pågældende
oplysninger.
Afsagt den 13. november 2002.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12898 Retsinformation · 27. november 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00697 Retsinformation · 31. oktober 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 13/2003 Retsinformation · 14. marts 2003
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/43 Retsinformation · 30. marts 2011
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 74/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00232 Retsinformation · 17. april 2012
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 70/2003 Retsinformation · 29. oktober 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 61/2003 Retsinformation · 8. september 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 71/2003 Retsinformation · 29. oktober 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-297 Retsinformation · 8. august 2006
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 20/1999 Retsinformation · 19. marts 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 11/2000 Retsinformation · 24. marts 2000