Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 71/2003
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 71/2003
[En mand – K] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt
i Ekstra Bladet den 29. juni 2003, idet han finder, at god presseskik er
tilsidesat.
Den påklagede artikel havde overskriften ”
PRINS PLAT SLÅR TIL IGEN
” og underoverskriften ”Dansk svindler
truer canadisk pige i Bangkok”.
Artiklen var sålydende:
”En canadisk pige har sendt en alvorlig klage til både de danske
og thailandske myndigheder over den psykiske forulempning og intimidering,
som
den danske statsborger [K] har påført hende i Bangkok.
Den danske ambassadør i Bangkok
Ulrik
Helweg-Larsen
bekræfter, at ambassaden har modtaget
Dana
Rorisons klage over [K].
Ambassadøren siger, at klagen nu føjer sig til en stak, som han beskriver som
halvanden meter høj. [K] er tidligere dømt og fængslet for at optræde som
blandt andet falsk greve og falsk læge i Danmark.
Dana
Rorison, 21 år, er en canadisk
mønsterstudent, der sidste år tog den højeste afgangseksamen fra den
canadiske
filmskole i Victoria. Efter sin eksamen anbragte hun som tusind andre unge et
opslag på en internet side for au pair-piger. Her søgte hun arbejde hos en
familie med børn.
Over for
Læs alt
Dana
Rorison omtaler [K] sin hustru som
Madame
Pintip, og som ofte tidligere påstår han, at
Madame
Pintip er ud af den kongelige thailandske familie. Han
siger endvidere, at han kender kongen godt og har windsurfet med ham. Men som
Ekstra Bladet tidligere har påvist, er hans hustru ikke det mindste kongelig.
Madame
Pintip kommer derimod fra jævne kår i den alt andet end
royale thailandske Samut Sakhon provins.
Dana
Rorison var chokeret, da hun ankom
til ”House of [K]”. Huset var indhegnet af et fire meter højt
stakit. Og porten
var den type, der skyder til siden med forgyldte spid på toppen. [K] holdt
altid omhyggeligt porten lukket, og kun han havde nøgler til den.
Under morgenmaden opdagede
Dana
Rorison det
specielle, at [K] hele tiden talte om kriminalitet i Thailand, og om hvordan
man straffede kriminelle i Thailand.
INGEN SØN
- Efter et par dage i ”House of [K]” blev jeg endnu mere nervøs.
Jeg ringede til min mor i Canada og sagde, at jeg var nødt til at høre hendes
stemme, for der var noget galt her. Jeg var ved at græde, fordi jeg allerede
på
dette tidspunkt følte mig indespærret. For [K] og hans hustru havde ikke et
familiært forhold. Det var som om, han ejede hende. Og den påståede søn viste
sig at være en fjern slægtning, der ankom til huset sammen med mig.”
[K] fortsatte med at fortælle
Dana
Rorison
om det brutale thailandske straffesystem. Og så fortalte han hende om en ung
pige, der var assistent til en ambassadør, der var nær ven af ham. Den pige
gik
til sin egen ambassade og fortalte, at ambassadør-vennen havde forsøgt at
tiltvinge sig sex med hende. Hun endte i fængsel i Thailand.
BLIVER TRUET
- Jeg var totalt rystet. Jeg opfattede klart hentydningen, at
hvis han gjorde noget lignende ved mig, og jeg derpå fortalte noget om det,
så
ville jeg ende i fængsel. Hele den nat krammede jeg min billet hjem og mit
pas
i hænderne, og jeg tænkte på at flygte. Jeg vidste, at jeg intet kunne tage
med
mig, fordi indhegningen af huset var for høj, og desuden ville jeg vække
hundene. Jeg græd det meste af natten og var urolig, fordi jeg vidste, at
selv
om min dør var låst, så havde [K] en ekstra nøgle, fortæller hun.
Næste morgen var det tydeligt, at hun havde grædt. Det gjorde
[K] rasende over, at hun var ulykkelig, og han truede med at tilkalde
imigrationsmyndighederne.
Dana
Rorison begyndte at græde igen. For
at slippe væk forsøgte hun sig med at takke for den gode behandling hun fik i
”House of [K]”, og at hendes tårer skyldtes, at hun savnede sin
familie i
Canada. [K] modtog undskyldningen mod, at hun tilbagebetalte sin billet, så
snart hun kom tilbage til Canada.
Siden hjemkomsten til Canada er
Dana
Rorison
blevet truet med alverdens ulykker, hvis hun ikke betaler [K] tilbage, og
hans
fiktive direktionssekretær
K.
Miller
Jones har meddelt, at man vil efterlyse hende gennem
Interpol og få hende straffet.
Ekstra Bladet forsøgte i går forgæves at få en kommentar fra
[K]. Tre gange tog hans hustru telefonen og smed hver gang røret på. Derefter
var telefonen lukket.”
Artiklen var ledsaget af tre billeder af henholdsvis [K], klager
og klager hus i Thailand.
Klageren har anført, at bladets påstande om voldtægtsforsøg mod
Dana
Rorison er opdigtede og uden hold i virkeligheden.
Dana
Rorison havde sit eget værelse, og i værelset ved siden
af befandt sig endvidere tre ansatte fra husets household. Under
Dana
Rorisons ophold var der endvidere andre gæster i huset,
og klager, hans hustru og dennes broder delte bl.a. fællesværelse i de dage,
hvor
Dana
Rorison var på besøg. Såvel bladets
som
Dana
Rorisons forklaringer om forsøg på
voldtægt passer ikke og er en del af den frie fantasi, som begge parter lever
med, eller som de drømmer om skal være sandheden. Husets øvrige ansatte kan
–
ligesom klager og hans hustru – bevidne, at dette forhold ikke
eksisterer, og
at ingen i huset på noget tidspunkt har forsøgt at byde
Dana
Rorison
et seksuelt forhold.
Klageren har videre anført, at det er usandt, at klagers hustru
skulle være barnebarn af
Dronning
Sirikit. Klager og hans hustru
er ikke på noget tidspunkt fremkommet med en sådan påstand. I øvrigt hedder
klagers hustru ikke
Naulkaw til
efternavn som oplyst i artiklen.
Bladet har anført, at man ikke i artiklen har nævnt ordet
”voldtægtsforsøg” eller påstået, at klager har forsøgt voldtægt.
Bladet har i
den forbindelse henvist til en række citater fra artiklen.
Bladet har videre anført, at
Dronning
Sirikits
navn ikke har været nævnt i artiklen, ligesom det ikke har været nævnt, at
klagers hustru skulle være barnebarn af dronningen. I artiklen påstås det ej
heller, at klagers hustru hedder
Naulkaw,
idet navnet slet ikke er nævnt i artiklen.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels
Grubbe, Finn Rowold, Tage Clausen og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Artiklen ses ikke at indeholde en omtale af, at klagers hustru
skulle være barnebarn af
Dronning
Sirikit, eller at klagers
hustru skulle hedde
Naulkaw til
efternavn. Nævnet afviser derfor den af del af klagen, der vedrører disse
punkter.
I artiklen refererer bladet, hvorledes
Dana
Rorison
har oplevet opholdet hos klager, herunder hvilke tanker, hun har gjort sig i
forhold det, som klager skulle have fortalt hende om det thailandske
straffesystem og om klagers ambassadørven. Nævnet finder ikke, at bladet
herved
er fremkommet med en påstand om, at klager – eller andre i klagers
husstand –
skulle have forsøgt voldtægt mod hende. Nævnet finder således, at bladet ikke
har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med artiklens
offentliggørelse.
Afsagt den 22. oktober 2003.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 70/2003 Retsinformation · 29. oktober 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 61/2002 Retsinformation · 22. november 2002
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-565 og 566 Retsinformation · 4. oktober 2007
- Bekendtgørelse om ændring af tillægget til den med Thailand afsluttede luftfartsoverenskomst af 23. november 1949. Retsinformation · 5. februar 1964
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-553 Retsinformation · 4. oktober 2007
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-116 Retsinformation · 21. december 2004