Bekendtgørelse af lov om planlægning
Gældende udgave: LBK nr 572 af 29/05/2024
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 15.142 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 14.905, Retsinformation 105, Landsskatteretten 72, Domsdatabasen 41, Vejdirektoratet 18, Det finansielle ankenævn 1
- § 58 7.333
- § 62 5.393
- § 35 4.640
- § 18 3.718
- § 19 3.379
- § 36 2.239
- § 5 u 1.341
- § 13 1.296
- § 15 1.249
- § 20 1.232
- § 56 1.079
- § 51 997
- § 60 897
- § 43 671
- § 27 468
De nyeste afgørelser
- Momspligt af arealafståelse ved ekspropriation – servituterstatninger og udbetaling af renter skulle ikke pålægges moms Retsinformation · 18. november 2026
- Afslag på opsættende virkning i klagesag om Slagelse Kommunes afgørelse om, at der ikke skal ske miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 1316 og kommuneplantillæg nr. 22 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. november 2026
- Afgørelse i klagesag om Kolding Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 0715-36 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. november 2026
- Afgørelse i klagesag om Rudersdal Kommunes afslag på landzonetilladelse til opførelse af to boliger på [Adresse 1], Birkerød Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. november 2026
- Afgørelse i klagesag om Horsens Kommunes byggetilladelse til udestue og hævet terrasse på [Adresse 1], Horsens Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. november 2026
- Afvisning af klage over Rudersdal Kommunes beslutning om ikke at håndhæve servitutbestemmelser om kolonihave på [Adresse 1], Holte Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. november 2026
- Afgørelse i klagesag om Faxe Kommunes afslag på landzonetilladelse til terrænregulering på [Adresse 1], Faxe Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. november 2026
- Afgørelse i klagesag om Greve Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan til udstykning af ejendom på [Adresse 1], Greve Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. november 2026
- Afgørelse i klagesag om Aarhus Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplan 2025 med tilhørende miljørapport Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. november 2026
- Afgørelse i klagesag om Sønderborg Kommunes landzonetilladelse til gyllebeholdere og terrænregulering på [Adresse 1], Sydals Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. november 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om
planlægning
Herved bekendtgøres lov om planlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 551 af 28. juni 1999, med de ændringer,
der følger af § 8 i lov nr. 355 af 2. juni 1999 om ændring af
forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens
Udviklingsråd som ændret ved lov nr. 110 af 15. februar 2000, lov
nr. 1106 af 29. december 1999 om ændring af lov om ændring af lov
om planlægning, lov nr. 110 af 15. februar 2000 om ændring af lov
om planlægning og lov om ændring af forskellige love som
følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd samt § 5 i
lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse miljølove. Den
bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 15.
september 2000, jf. § 14 i lov nr. 447 af 31. maj 2000, der gengives i
bekendtgørelsens slutning.
Kapitel 1
Formål
§ 1. Loven skal sikre, at den sammenfattende
planlægning forener de samfundsmæssige interesser i
arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og
miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et
bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for
bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Stk. 2. Loven tilsigter særlig,
1) at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk
helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de
enkelte amtskommuner og kommuner,
2) at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser,
bymiljøer og landskaber,
3) at de åbne kyster fortsat skal udgøre en
Læs alt
væsentlig natur- og landskabsressource,
4) at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper
forebygges, og
5) at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i
planlægningsarbejdet.
Kapitel 2
Landsplanlægning
§ 2. Miljø- og energiministeren er
ansvarlig for den sammenfattende fysiske landsplanlægning og for, at
der foretages de undersøgelser, som er nødvendige herfor.
Stk. 2. Efter nyvalg til Folketinget afgiver
miljø- og energiministeren en redegørelse om landsplanarbejdet
til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren udgiver under
inddragelse af berørte landsdækkende miljø-, erhvervs-,
arbejdsmarkeds- og forbrugerorganisationer mindst hvert 4. år en eller
flere rapporter, der redegør for miljøtilstanden i Danmark samt
for natur- og miljøpolitikken.
§ 3. Miljø- og energiministeren kan til
varetagelse af landsplanmæssige interesser, herunder sikring af
kvalitet i planlægningen, fastsætte regler for anvendelsen af
lovens beføjelser og for indholdet af planlægningen efter
loven.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan
tillægge regler efter stk. 1 retsvirkning som regionplaner. Ministeren
kan endvidere i særlige tilfælde bestemme, at bygge- og
anlægsarbejder, der er forudsat i en regel efter stk. 1, kan
iværksættes uden kommune- og lokalplan og uden tilladelse efter §
35, stk. 1.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan i
særlige tilfælde pålægge Hovedstadens
Udviklingsråd, amtsråd og kommunalbestyrelser at bringe lovens
bestemmelser i anvendelse, herunder tilvejebringe en plan med et
nærmere bestemt indhold.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan i
særlige tilfælde beslutte at overtage Hovedstadens
Udviklingsråds, amtsråds og kommunalbestyrelsers
beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders
lovbestemte opgaver eller har større betydning.
§ 3 a. Ophævet.
§ 4. I forbindelse med forsøg, der
tilsigter at fremme lovens formål, kan miljø- og
energiministeren yde økonomisk støtte og fritage Hovedstadens
Udviklingsråd, amtsråd og kommunalbestyrelser for at overholde
lovens regler.
Stk. 2. Når et forsøg, der indebærer
en fravigelse fra lovens regler, er godkendt, bekendtgøres der i
Lovtidende en meddelelse herom. I meddelelsen gives der oplysning om, hvor
borgerne kan gøre sig bekendt med forsøgstilladelsen.
§ 5. Miljø- og energiministeren kan
pålægge Hovedstadens Udviklingsråd, amtsråd og
kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for
landsplanarbejdet. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt
form.
Stk. 2. Offentlige myndigheder samt koncessionerede og
tilsvarende virksomheder skal give oplysninger om forberedelse eller
udførelse af undersøgelser, planlægning og større
anlægsdispositioner, som kan få betydning for
landsplanlægningen.
Stk. 3. Private virksomheder skal efter anmodning fra
miljø- og energiministeren give de oplysninger og foretage de
undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af de
miljømæssige konsekvenser, når de påtænker at
etablere større enkeltanlæg, der må antages at
påvirke miljøet i væsentlig grad.
Kapitel 2 a
Planlægning i kystområderne
§ 5 a. Landets kystområder skal søges
friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af
kystnærhed.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren skal
følge udviklingen og anvende beføjelserne i §§ 3, 29 og 59 til
at sikre, at nationale planlægningsinteresser i kystområderne
varetages efter denne lov.
Stk. 3. Kystnærhedszonen, der omfatter landzonerne
og sommerhusområderne i kystområderne, fremgår af
kortbilaget til loven. I kystnærhedszonen gælder bestemmelserne i
§§ 5 b, 6 a, 11 a, 16, stk. 3 og 5, 29 a og 35, stk. 3.
Stk. 4. For de kystnære dele af byzonerne, der
ligger ud til kysterne, eller som indgår i et samspil med
kystlandskabet, gælder bestemmelserne i §§ 11 a, stk. 1, 2 og 4, og 16,
stk. 4 og 5.
§ 5 b. For planlægningen i
kystnærhedszonen gælder,
1) at der kun må inddrages nye arealer i byzone og
planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en
særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for
kystnær lokalisering,
2) at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede
infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde kan
planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som
forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller
særlig kystbeskyttelse,
3) at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at
eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål,
jf. dog stk. 2,
4) at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter
sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med
eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser,
og
5) at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og
udbygges.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan indtil 30.
juni 2001 fastsætte regler efter § 3, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., der
fraviger stk. 1, nr. 3, således at mindre arealer i
sommerhusområde inden for kystnærhedszonen kan overføres
til byzone ved lokalplan. Ved vurderingen af, hvilke arealer der kan tillades
overført til byzone, skal ministeren tage hensyn til arealernes
betydning for varetagelsen af de nationale planlægningsinteresser i
kystområderne og arealernes beliggenhed i forhold til den overordnede
bystruktur i regionen.
Kapitel 2 b
Planlægning til butiksformål
§ 5 c. Planlægningen skal
1) fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i
de enkelte bydele i de større byer,
2) sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er
god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den
gående, cyklende og kollektive trafik, og
3) fremme en samfundsmæssigt bæredygtig
detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med
indkøb er begrænsede.
§ 5 d. Arealer til butiksformål skal
udlægges i den centrale del af en by. I store byer og i
sammenhængende byområder i hovedstadsområdet kan der
udlægges arealer til butiksformål i de centrale områder af
en bydel.
Stk. 2. Uden for den centrale del af en by eller bydel,
jf. stk. 1, kan der dog udlægges,
1) mindre arealer til butikker, der alene skal betjene en
begrænset del af en by eller en bydel, en landsby, et
sommerhusområde eller lignende,
2) arealer til butikker, som alene forhandler særlig
pladskrævende varegrupper, der ikke kan indpasses i de centrale
områder af en by eller en bydel,
3) arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning
til en virksomheds produktionslokaler og
4) arealer til butiksformål, i det omfang det af hensyn til et
bevaringsværdigt bymiljø ikke er muligt at udlægge
tilstrækkelige arealer i den centrale del af byen.
§ 5 e. Miljø- og energiministeren afgiver
hvert andet år en redegørelse til Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg. Redegørelsen belyser og vurderer udviklingen
i region-, kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen
på baggrund af bestemmelserne i §§ 1, 5 c og 5 d.
§ 5 f. Beregning af bruttoetagearealet til
butiksformål sker efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning
af bebyggelsens etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor det
omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i
kælderen, medregnes.
Kapitel 3
Regionplanlægning
§ 5 g. Hovedstadens Udviklingsråd er
regionplanmyndighed i hovedstadsområdet, jf. lov om Hovedstadens
Udviklingsråd. I den øvrige del af landet er amtsrådet
regionplanmyndighed.
§ 6. For hovedstadsområdet og hver af
amtskommunerne i den øvrige del af landet skal der foreligge en
regionplan. En regionplan skal omfatte en periode på 12 år.
Stk. 2. Regionplanlægningen må ikke stride
mod regler eller beslutninger efter § 3.
Stk. 3. Regionplanen skal på grundlag af en samlet
vurdering af udviklingen i hovedstadsområdet henholdsvis amtskommunen
indeholde retningslinier for:
1) arealudlæg til byzoner og sommerhusområder,
2) beliggenheden af større offentlige institutioner samt
større trafikanlæg og andre større tekniske
anlæg,
3) beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til
forebyggelse af forurening må stilles særlige
beliggenhedskrav,
4) de i § 6 c nævnte anlæg,
5) den samlede detailhandelsstruktur, jf. § 6 b,
6) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder
udpegningen og sikringen af de særlig værdifulde
landbrugsområder,
7) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor
skovtilplantning er uønsket,
8) varetagelsen af bevaringsværdier og
naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder udpegningen og
sikringen af naturområder med særlige
naturbeskyttelsesinteresser,
9) beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som
vådområder,
10) beliggenheden af arealer til fritidsformål,
11) anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre
naturforekomster i jorden,
12) anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne, herunder udpegning
af områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med
drikkevandsinteresser og områder med begrænsede
drikkevandsinteresser, følsomme indvindingsområder,
indsatsområder, samt en prioritering af indsatsområderne,
13) kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og
kystvande og
14) realiseringen af regler eller beslutninger efter lovens §
3.
Stk. 4. I hovedstadsområdet skal
regionplanlægningen udføres på grundlag af en vurdering af
udviklingen i området som helhed, og Hovedstadens Udviklingsråd
skal yderligere fastsætte retningslinier for
1) fordelingen af den fremtidige byggeaktivitet i byzone og
rækkefølgen herfor og
2) vandforsyningen og spildevandsafledningen.
Stk. 5. Regionplanen kan omhandle andre forhold end
nævnt i stk. 3 og 4.
Stk. 6. Regionplanen skal ledsages af en
redegørelse for planens forudsætninger, herunder den forudsatte
rækkefølge for planens gennemførelse, samt den hidtil
udførte planlægning og administration.
Stk. 7. Redegørelsen for den del af regionplanen,
der indeholder retningslinier for de i § 6 c nævnte anlæg, skal
indeholde en vurdering af de miljømæssige konsekvenser.
Stk. 8. Redegørelsen for den del af regionplanen,
der indeholder retningslinier for detailhandelsstrukturen, skal
indeholde
1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til
butiksformål for de enkelte byer og bydele fordelt på
hovedbutikstyper og disses omsætning,
2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af
eksisterende bebyggelse til butiksformål,
3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder
hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres
inden for de afgrænsede arealer,
4) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de
mindre og mellemstore byer,
5) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i
den centrale del af de enkelte byer eller bydele, herunder
forudsætningerne for afgrænsningen af den centrale del af de
enkelte byer eller bydele og for eventuelle fravigelser fra bestemmelsen i §
5 d, stk. 1,
6) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige
trafikarter til de udlagte arealer til butiksformål og
7) oplysning om de særlige planlægningsmæssige
begrundelser for fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser
på mere end 3.000 m2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker
eller 1.000 m2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker.
§ 6 a. Regionplanmyndigheden skal ved revisionen
af regionplanen, jf. § 22, stk. 1, tilvejebringe regionale retningslinjer for
kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5a, stk. 1,
og 5 b.
Stk. 2. Regionplanmyndigheden skal i forbindelse hermed
gennemgå de allerede godkendte eller vedtagne, uudnyttede
arealreservationer i kystnærhedszonen og ophæve de reservationer,
der ikke er aktuelle.
Stk. 3. På et kortbilag til redegørelsen
efter § 6, stk. 6, skal de eksisterende og planlagte forhold i
kystnærhedszonen vises, herunder hvilke områder der friholdes for
bebyggelse. Redegørelsen skal endvidere beskrive den fremtidige
udvikling i kystnærhedszonen og de tilgrænsende
vandområder.
§ 6 b. Regionplanmyndigheden skal tilvejebringe
regionplanretningslinier for arealudlæg til butiksformål i
overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5 c og 5 d.
Stk. 2. Regionplanmyndigheden skal i forbindelse
hermed
1) afgrænse den centrale del af de enkelte byer eller bydele,
hvori der kan udlægges arealer til butiksformål,
2) fastsætte retningslinier for placering af de i § 5 d, stk. 2,
nr. 1-3, nævnte arealer til butiksformål,
3) afgrænse beliggenheden for de i § 5 d, stk. 2, nr. 4,
nævnte arealer til butiksformål,
4) fastsætte det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og
omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål for hvert af de
ovenfor nævnte arealer og
5) fastsætte maksimale bruttoetagearealer for de enkelte
butikker.
§ 6 c. Større enkeltanlæg, der
må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad,
må ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinier
i regionplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med
tilhørende redegørelse (VVM-pligt), jf. § 6, stk. 7.
Stk. 2. Hvis et ønsket anlæg i øvrigt
er i overensstemmelse med retningslinierne i regionplanen, påhviler det
regionplanmyndigheden snarest at tilvejebringe et forslag til
regionplantillæg og derefter fremme sagen mest muligt. Pligten
gælder dog ikke, hvis en nødvendig tilladelse efter § 35 ikke
kan opnås.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan
fastsætte regler om, at anlæg, der er omfattet af stk. 1, ikke
må påbegyndes uden regionplanmyndighedens tilladelse.
§ 7. Efter anmodning fra regionplanmyndigheden
skal myndigheder samt koncessionerede og tilsvarende virksomheder give de
oplysninger, der er nødvendige for regionplanlægningen.
Stk. 2. Der skal gives regionplanmyndigheden lejlighed
til at udtale sig, inden en statslig myndighed eller en koncessioneret eller
tilsvarende virksomhed træffer beslutning om beliggenheden eller
udførelsen af større anlæg eller institutioner inden for
regionplanmyndighedens område.
Stk. 3. Private virksomheder skal give
regionplanmyndigheden de oplysninger og foretage de undersøgelser, der
er nødvendige for en vurdering af de miljømæssige
konsekvenser, når de påtænker at etablere de i § 6 c
omhandlede anlæg inden for regionplanmyndighedens område.
§ 7 a. Det påhviler Københavns,
Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt Københavns og
Frederiksberg Kommuner at tilvejebringe og stille de oplysninger til
rådighed for Hovedstadens Udviklingsråd, som er nødvendige
for regionplanlægningen, herunder for vurderingen af de
miljømæssige konsekvenser i forbindelse med de i § 6 c
nævnte anlæg.
§ 8. Miljø- og energiministeren kan
fastsætte nærmere regler om, hvilke anlæg der er omfattet
af § 6 c. Anlæg, der vedtages i enkeltheder ved særlig lov, er
dog altid undtaget. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om,
hvilke mindsteoplysninger der er nødvendige, for at en
miljømæssig vurdering kan foretages.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte
regler om offentliggørelse af
1) afgørelser om, at et anlæg er omfattet eller ikke er
omfattet af bestemmelserne i § 6 c,
2) beslutninger om, at et forslag til regionplanretningslinier for et
anlæg, der er omfattet af bestemmelserne i § 6 c, ikke vedtages,
3) beslutninger om, at et forslag, der er offentliggjort, ikke vedtages
endeligt, og
4) afgørelser om, at en tilladelse efter regler fastsat i
medfør af § 6 c, stk. 3, meddeles eller ikke meddeles.
§ 9. Amtsråd, Hovedstadens
Udviklingsråd og kommunalbestyrelser skal virke for
gennemførelse af regionplanens retningslinier for forhold omfattet af
§ 6, stk. 3 og 4, herunder ved udøvelse af beføjelser i
medfør af lovgivningen. Deres planlægning og
anlægsvirksomhed må ikke stride mod regionplanlægningen for
disse forhold.
§ 10. En amtskommune kan yde lån til
finansiering af
1) en kommunes overtagelse af fast ejendom efter § 8 i lov om
frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse
nr. 549 af 9. juli 1991, og
2) erhvervelse af fast ejendom, etablering af anlæg, bygninger og
andre foranstaltninger til virkeliggørelse af region- og
kommuneplanlægningen.
Stk. 2. Lån i henhold til stk. 1, nr. 2, kan ydes
til kommuner og fælleskommunale selskaber samt til private
virksomheder, der forestår forsynings- og servicevirksomhed m.v. af
almen karakter i amtskommunen, såfremt vedkommende kommunalbestyrelse
meddeler garanti for lånet.
Stk. 3. Københavns og Frederiksberg Kommuner kan
yde lån til finansiering af erhvervelse af fast ejendom, etablering af
anlæg, bygninger og andre foranstaltninger til virkeliggørelse
af kommuneplanlægningen. Lån kan ydes til kommunale
forsyningsvirksomheder og fælleskommunale selskaber samt til private
virksomheder, der forestår forsynings- og servicevirksomhed m.v. af
almen karakter i den pågældende kommune.
Stk. 4. Lån i henhold til stk. 1, nr. 2, og stk. 3
kan kun ydes til udgifter, der kan afholdes eller finansieres af kommuner.
Der kan ikke ydes lån til finansiering af driftsudgifter.
Stk. 5. Udlån i henhold til stk. 1 og stk. 3 kan
ikke overstige størrelsen af de likvide aktiver, som ved lovens
ikrafttræden er i den pågældende amtskommunes, henholdsvis
Københavns og Frederiksberg Kommuners, fond for frigørelses- og
afståelsesafgift, tillagt forrentning og afdrag på de af fonden
ydede lån.
Stk. 6. Lån ydet i henhold til stk. 1 og stk. 3
forrentes med en årlig rente svarende til markedsrenten.
Amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner
kommunalbestyrelsen, kan dog bevilge rentefrihed i indtil 5 år, hvor
særlige forhold taler herfor. Amtsrådet, henholdsvis
Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser, kan tillige bestemme,
at nedbringelse af lån ikke skal påbegyndes før indtil 8
år efter lånets udbetaling. Lån til arealerhvervelser skal
dog mindst afdrages i takt med indbetalingen af salgssummen ved
afhændelse af arealerne.
Stk. 7. Tilsagn om lån kan højst meddeles
for en 3-årig periode.
Kapitel 4
Kommuneplanlægning
§ 11. For hver kommune skal der foreligge en
kommuneplan.
Stk. 2. Kommuneplanen må ikke stride mod
regionplanlægningen for forhold omfattet af § 6, stk. 3 og 4, eller
regler eller beslutninger efter § 3.
Stk. 3. I kommuneplanen fastlægges for hele
kommunen en hovedstruktur og for de enkelte dele af kommunen rammer for
lokalplanernes indhold.
Stk. 4. Hovedstrukturen angiver de overordnede mål
for udvikling og arealanvendelse i kommunen, herunder udbygning med boliger
og arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning og rekreative
områder.
Stk. 5. Rammerne for indholdet af lokalplaner
fastsættes for de enkelte dele af kommunen med hensyn til:
1) fordelingen af bebyggelsen efter art og anvendelsesformål,
2) bebyggelsesforhold, herunder rammer for bevaring af bebyggelser
eller bymiljøer,
3) byfornyelsen i eksisterende bysamfund,
4) forsyningen med offentlig og privat service,
5) institutioner og tekniske anlæg, herunder
varmeforsyningsforhold,
6) områder til fritidsformål,
7) trafikbetjeningen,
8) overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområder
og
9) rækkefølgen for udbygning af arealer til byformål
og sommerhusområder.
Stk. 6. Kommuneplanen kan indeholde retningslinier for
andre forhold af betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen i kommunen,
herunder angivelse af bevaringsværdige bygninger.
Stk. 7. Kommuneplanen skal ledsages af en
redegørelse for planens forudsætninger, herunder den forudsatte
rækkefølge for planens gennemførelse samt den hidtil
udførte planlægning og administration.
Stk. 8. Redegørelsen for den del af kommuneplanen,
der indeholder rammer for forsyningen med butikker, jf. stk. 5, nr. 4, skal
indeholde
1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til
butiksformål for de enkelte byer og bydele fordelt på
hovedbutikstyper og disses omsætning,
2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af
eksisterende bebyggelse til butiksformål,
3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder
en angivelse af, hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker,
der kan placeres inden for de udlagte arealer,
4) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene
for den kommunale hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer et
varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer, samt bymiljøet i
de områder, der foreslås udlagt til butiksformål,
5) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige
trafikarter til de udlagte arealer til butiksformål og
6) oplysning om de særlige planlægningsmæssige
begrundelser for fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser
på mere end 3.000 m2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker
eller 1.000 m2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker.
§ 11 a. Kommunalbestyrelsen skal ved revision af
kommuneplanen, jf. § 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2, foretage de nødvendige
ændringer af planen i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5 a,
stk. 1, og 5 b.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse hermed
gennemgå de allerede vedtagne, men ikke udnyttede arealreservationer i
kommuneplanen, og ophæve de reservationer, der ikke er aktuelle.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal af hensyn til bl.a.
turismen og friluftslivet vurdere mulighederne for at forbedre større
sammenhængende sommerhusområder.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal for de kystnære
dele af byzonerne vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder
bygningshøjder, med henblik på
1) at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed,
2) at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i
bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer,
3) at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg,
herunder havne, og
4) at offentligheden sikres adgang til kysten.
§ 11 b. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe
rammer for indholdet af lokalplaner for arealudlæg til
butiksformål i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5 c og 5
d.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse
hermed
1) fastsætte rammer for placering af arealer til
butiksformål,
2) fastsætte det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og
omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål og
3) fastsætte maksimale bruttoetagearealer for de enkelte
butikker.
Stk. 3. Fastsættelse af rammer for placering af
arealer omfattet af § 5 d, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, kan kun ske inden for en
afgrænsning i regionplanen.
§ 12. Kommunalbestyrelsen skal virke for
kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af
beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. dog §§ 19 og 40.
Stk. 2. Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen
modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke
nedlægges, når det pågældende område er
omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er
tilvejebragt før kommuneplanen.
Stk. 3. Inden for byzoner og sommerhusområder kan
kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller
ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når
bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens
rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det
pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt
formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller
en byplanvedtægt.
Kapitel 5
Lokalplanlægning
§ 13. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe
lokalplaner efter reglerne i kapitel 6. En lokalplan må ikke stride mod
kommuneplanen, regionplanlægningen for forhold omfattet af § 6, stk. 3
og 4, eller regler eller beslutninger efter § 3.
Stk. 2. En lokalplan skal tilvejebringes, før der
gennemføres større udstykninger eller større bygge-
eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i
øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens
virkeliggørelse.
Stk. 3. Hvis en udstykning eller et byggearbejde m.v. som
nævnt i stk. 2 er i overensstemmelse med kommuneplanen, påhviler
det kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lokalplan og
derefter fremme sagen mest muligt. Kommunalbestyrelsen kan i et sådant
tilfælde forlange, at udstykkeren eller bygherren yder kommunen bistand
til planens udarbejdelse.
Stk. 4. Når ejeren ønsker et areal
overført fra landzone til byzone med henblik på udførelse
af et bygge- eller anlægsarbejde, kan kommunalbestyrelsen forlange, at
ejeren af arealet stiller en af kommunen godkendt sikkerhed for, at kommunen,
hvis arbejdet ikke udføres, kan få dækket udgifterne til
tilvejebringelse af lokalplan og kommuneplantillæg samt udgifterne ved
kommunens overtagelse af arealet efter § 8 i lov om frigørelsesafgift
af fast ejendom m.v. Udgifterne til lokalplanarbejdet kan kræves
betalt, hvis bygge- eller anlægsarbejdet ikke er påbegyndt inden
4 år efter, at arealet er overført til byzone.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse,
når en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan
indeholder nærmere regler om udstykningen eller bygge- eller
anlægsarbejdet.
Stk. 6. Miljø- og energiministeren kan
fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af
kommunalbestyrelsernes beføjelser og pligter efter stk. 1 og 2 for
så vidt angår forhold, der er reguleret efter anden
lovgivning.
§ 14. Kommunalbestyrelsen kan nedlægge
forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres
ved en lokalplan. Forbudet kan højst nedlægges for et år.
Kommunalbestyrelsen tinglyser forbudet på den pågældende
ejendom. Tinglysningen er uden betydning for forbudets gyldighed.
§ 15. En lokalplan skal indeholde oplysninger om
planens formål og retsvirkninger.
Stk. 2. I en lokalplan kan der optages bestemmelser
om:
1) overførsel til byzone eller sommerhusområde af arealer,
som planen omfatter,
2) områdets anvendelse, herunder om at nærmere angivne
arealer forbeholdes til offentlige formål,
3) ejendommes størrelse og afgrænsning,
4) vej-og stiforhold og andre forhold af færdselsmæssig
betydning, herunder om adgangsforholdene til færdselsarealer og med
henblik på adskillelse af trafikarterne,
5) beliggenhed af spor- og ledningsanlæg, herunder til
elforsyning,
6) bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den
terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal opføres,
7) bebyggelsers omfang og udformning, herunder til regulering af
boligtætheden,
8) anvendelse af de enkelte bygninger,
9) udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer,
herunder om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og
beplantningsforhold i øvrigt samt belysning af veje og andre
færdselsarealer,
10) bevaring af landskabstræk i forbindelse med bebyggelse af et
område, der inddrages til bymæssig bebyggelse eller
sommerhusbebyggelse,
11) tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i
eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for
ibrugtagen af ny bebyggelse,
12) foretagelse af afskærmningsforanstaltninger såsom
anlæg af beplantningsbælte, støjvold, mur og lignende som
betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse eller ændret anvendelse af
et ubebygget areal,
13) oprettelse af grundejerforeninger for nye haveboligområder,
erhvervsområder eller områder for fritidsbebyggelse, herunder om
medlemspligt og om foreningens ret og pligt til at forestå etablering,
drift og vedligeholdelse af fællesarealer og
fællesanlæg,
14) bevaring af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen
kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller
på anden måde ændres,
15) friholdelse af et område for ny bebyggelse, når en
bebyggelse kan blive udsat for sammenstyrtning, oversvømmelse eller
anden skade, der kan medføre fare for brugernes liv, helbred eller
ejendom,
16) ophør af gyldigheden af udtrykkeligt angivne
tilstandsservitutter, hvis servituttens opretholdelse vil være i strid
med lokalplanens formål, og hvis servitutten ikke vil bortfalde som
følge af § 18,
17) sammenlægning af lejligheder i eksisterende
boligbebyggelse,
18) isolering af eksisterende boligbebyggelse mod støj og
19) forbud mod større byggearbejder på eksisterende
bebyggelse, således at sådanne arbejder kun kan udføres
med kommunalbestyrelsens tilladelse eller efter krav fra en offentlig
myndighed med hjemmel i lovgivningen.
Stk. 3. I en lokalplan for et område, som
overgår til byformål eller til sommerhusbebyggelse, skal der
optages bestemmelser til sikring af de forhold, der er nævnt i stk. 2,
nr. 2-4.
Stk. 4. En lokalplan for et område, der skal
forblive i landzone, kan indeholde bestemmelse om, at lokalplanen erstatter
de tilladelser efter § 35, stk. 1, som er nødvendige for lokalplanens
virkeliggørelse. Der kan knyttes betingelser til bestemmelsen.
Stk. 5. Uden for landsbyer kan en lokalplan for
landzonearealer, der fastlægges til jordbrugsmæssig anvendelse,
ikke indeholde bestemmelser efter stk. 2, nr. 3, 6, 8 eller 9.
Stk. 6. Miljø- og energiministeren kan
fastsætte regler om, at der i lokalplaner kan optages bestemmelser om
andre forhold end nævnt i stk. 2.
Stk. 7. Miljø- og energiministeren kan i
overensstemmelse med anden lovgivning fastsætte regler om, at
tilladelser og dispensationer, som er nødvendige for en lokalplans
virkeliggørelse, anses for meddelt ved lokalplanens
gennemførelse. Miljø- og energiministeren kan endvidere
fastsætte regler om kommunalbestyrelsens adgang til at dispensere fra
sådanne lokalplaner og om andre myndigheders ret til at fremsætte
indsigelse mod forslag til sådanne lokalplaner.
Stk. 8. En lokalplan, der giver mulighed for etablering
af butikker, skal indeholde bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal
for de enkelte butikker og det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til
butiksformål.
§ 16. En lokalplan skal ledsages af en
redegørelse for, hvorledes planen forholder sig til kommuneplanen og
øvrig planlægning for området.
Stk. 2. Redegørelsen skal angive, om lokalplanens
virkeliggørelse er afhængig af tilladelser eller dispensationer
fra andre myndigheder end kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. I redegørelsen til lokalplanforslag for
bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen skal der oplyses om den
visuelle påvirkning af omgivelserne, og der skal ved
bygningshøjder over 8,5 m anføres en begrundelse for den
større højde. Herudover skal redegørelsen omfatte
eventuelle andre forhold, der er væsentlige for varetagelsen af natur-
og friluftsmæssige interesser.
Stk. 4. I redegørelsen til lokalplanforslag for
bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil
påvirke kysten visuelt, skal der gøres rede for
påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i
højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området,
skal der gives en begrundelse herfor.
Stk. 5. Lokalplanforslag for anlæg, der er omfattet
af § 6 c, er undtaget fra reglerne i stk. 3, 4 og 6.
Stk. 6. I redegørelsen til lokalplanforslag, der
muliggør etablering af butikker, skal der gøres rede for
bebyggelsens påvirkning af bymiljøet, herunder den eksisterende
bebyggelse i området, friarealer og trafikale forhold.
§ 17. Når et forslag til lokalplan er
offentliggjort efter § 24, må ejendomme, der er omfattet af forslaget,
ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der
skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold.
Stk. 2. Efter udløbet af fristen efter § 24 kan
kommunalbestyrelsen dog tillade, at en ejendom, der er omfattet af
planforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget, såfremt dette
er i overensstemmelse med kommuneplanen og der ikke er tale om at
påbegynde et større byggearbejde m.v., jf. § 13, stk. 2.
Stk. 3. Tilladelse efter stk. 2 kan ikke meddeles,
så længe en indsigelse efter §§ 29 eller 29 a opretholdes eller i
tilfælde, hvor miljøministeren har truffet beslutning efter § 3,
stk. 4.
Stk. 4. Stk. 1 finder kun anvendelse indtil den endeligt
vedtagne eller godkendte lokalplan er offentliggjort efter § 30 og
højst i et år efter forslagets offentliggørelse.
§ 18. Når der er foretaget offentlig
bekendtgørelse af en lokalplan efter § 30, må der ikke retligt
eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre
dispensation meddeles efter reglerne i §§ 19 eller 40.
§ 19. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra
bestemmelser i en lokalplan eller en plan m.v., der er opretholdt efter § 68,
stk. 2, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, jf.
dog § 40.
Stk. 2. Videregående afvigelser end omhandlet i
stk. 1 kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
Stk. 3. En bestemmelse i en lokalplan, hvis indhold er
fastlagt i overensstemmelse med regler eller beslutninger efter § 3 eller en
aftale med en statslig eller en regional myndighed, kan kun fraviges med
miljø- og energiministerens henholdsvis den pågældende
myndigheds samtykke.
§ 20. Dispensationer efter § 19 kan først
meddeles, når der er forløbet 2 uger, efter at
kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen
til:
1) ejere og brugere i det område, der er omfattet af planen,
2) naboerne til den omhandlede ejendom og andre, som efter
kommunalbestyrelsens vurdering har interesse i sagen, og
3) de foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold og
klageberettigede landsdækkende foreninger og organisationer, jf. § 59,
stk. 2, som over for kommunalbestyrelsen har fremsat skriftlig anmodning om
at blive orienteret om ansøgninger.
Orienteringen skal indeholde oplysning om, at bemærkninger kan
fremsendes til kommunalbestyrelsen inden 2 uger.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder
ikke
1) hvor en forudgående orientering efter kommunalbestyrelsens
skøn er af underordnet betydning for de i stk. 1, nr. 1-3,
nævnte personer og foreninger,
2) ved dispensation, der meddeles i medfør af byggelovens § 22,
stk. 3, til opførelse af mere end et énfamiliehus til
helårsbeboelse på en ejendom, jf. byggelovens § 10 A.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal give underretning om
afgørelsen til dem, der rettidigt har fremsat bemærkninger efter
at være orienteret i henhold til stk. 1.
§ 21. Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en
grundejerforening eller med de pågældende grundejeres samtykke en
beboerforening til at meddele dispensationer som omhandlet i § 19, stk. 1.
Grundejer- eller beboerforeningen skal foretage orientering og underretning
efter reglerne i § 20.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen kan betinge en dispensation
fra bestemmelser i byplanvedtægter og lokalplaner om parkeringsarealer
på egen grund af, at der sker indbetaling til en kommunal
parkeringsfond.
Kapitel 6
Planers tilvejebringelse og ophævelse
§ 22. Regionplaner skal revideres hvert fjerde
år. Region-, kommune- og lokalplaner kan i øvrigt tilvejebringes
og ændres efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Før udarbejdelse af et forslag til
regionplan eller ændringer hertil indkalder regionplanmyndigheden
ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet.
Stk. 3. Indkaldelse efter stk. 2 skal indeholde en kort
beskrivelse af hovedspørgsmålene i den forestående
planlægning. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse.
Regionplanmyndigheden fastsætter en frist for afgivelse af ideer,
forslag m.v., jf. dog § 23, stk. 3.
§ 23. I forbindelse med revisioner efter § 22,
stk. 1, 1. pkt., skal regionplanmyndigheden tillige udarbejde en beretning om
den hidtidige planlægning og de påtænkte ændringer i
planen samt en vurdering af udviklingen.
Stk. 2. Beretningen offentliggøres samtidig med
indkaldelsen efter § 22. Beretningen sendes til miljø- og
energiministeren og øvrige statslige og kommunale myndigheder, hvis
interesser berøres.
Stk. 3. Regionplanmyndigheden fastsætter en frist
på mindst 8 uger for afgivelse af ideer, forslag m.v. og kommentarer
til beretningen.
Stk. 4. Regionplanmyndigheden skal forestå en
oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om
planrevisionens målsætning og nærmere indhold.
§ 23 a. Kommunalbestyrelsen skal inden
udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode
offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen.
Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt offentliggøre en sådan
strategi, når den finder det nødvendigt eller
hensigtsmæssigt. Samtidig med offentliggørelsen sendes den
vedtagne strategi til miljø- og energiministeren og øvrige
statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser
berøres.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte strategi skal indeholde
oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den
seneste revision af kommuneplanen, kommunalbestyrelsens vurdering af og
strategi for udviklingen samt en beslutning om enten
1) at kommuneplanen skal revideres,
2) at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for
særlige temaer eller områder i kommunen, eller
3) at kommuneplanen vedtages for en ny 4 års periode.
Stk. 3. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen, der har
forlangt sin afvigende mening vedrørende den i stk. 2 nævnte
revisionsbeslutning tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol,
kan forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med
strategien med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist
på mindst 8 uger for fremsættelse af ideer, forslag m.v. og
kommentarer til den offentliggjorte strategi.
Stk. 5. Efter udløbet af fristen efter stk. 4
tager kommunalbestyrelsen stilling til de fremkomne bemærkninger.
Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse hermed vedtage ændringer af den
offentliggjorte strategi.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen foretager offentlig
bekendtgørelse af, om der er vedtaget ændringer af strategien,
og sender et eksemplar af den offentliggjorte bekendtgørelse til de
myndigheder, som er nævnt i stk. 1.
§ 23 b. Når der er foretaget offentlig
bekendtgørelse efter § 23 a, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen udarbejde
sådanne forslag til kommuneplan eller ændringer hertil, der er
truffet beslutning om i strategien.
§ 23 c. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe
forslag til ændringer af kommunplanen, der ikke er truffet beslutning
om i en strategi, der er vedtaget og offentliggjort efter reglerne i § 23 a.
Før udarbejdelsen af sådanne forslag skal kommunalbestyrelsen
indkalde ideer og forslag m.v. med henblik på
planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i en kommuneplans
rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved
uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur kan
kommunalbestyrelsen dog undlade at indkalde ideer og forslag m.v.
Stk. 2. Indkaldelsen af ideer og forslag skal indeholde
en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene i den forestående
planlægning. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse.
Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for afgivelse af ideer, forslag
m.v.
§ 23 d. Kommunalbestyrelsen skal ved forslag
til revision af kommuneplanen, jf. § 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2, forestå
en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat
om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Det kan
ske enten i forbindelse med offentliggørelsen af strategien eller i
forbindelse med offentliggørelsen af forslaget til ændring af
kommuneplanen.
§ 23 e. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse
med offentliggørelsen af den i § 23 a nævnte strategi foretage
ændringer i kommuneplanen, der er en direkte følge af
ændringer i regionplanen eller lovgivningen, når ændringen
er bindende for kommuneplanlægningen og ikke giver råderum for
kommuneplanlægningen.
§ 23 f. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at
der efter større ændringer af kommuneplanen tilvejebringes en
oversigt over planens indhold og en sammenskrivning af de gældende
bestemmelser, som offentligheden skal have adgang til at benytte.
§ 24. Efter regionplanmyndighedens henholdsvis
kommunalbestyrelsens vedtagelse af et planforslag offentliggøres dette
med tilhørende redegørelse. Ved offentliggørelsen skal
der oplyses om fristen efter stk. 3. Ved offentliggørelse af
kommuneplanforslag og ændringer hertil skal der oplyses om reglerne i §
12, stk. 2 og 3. Ved offentliggørelse af lokalplanforslag skal der
oplyses om reglerne i § 17.
Stk. 2. Ethvert medlem af det kommunale råd, der
har forlangt sin afvigende mening vedrørende planforslaget
tilført rådets beslutningsprotokol, kan forlange, at den
afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en
kort begrundelse, der affattes af medlemmet.
Stk. 3. Regionplanmyndigheden henholdsvis
kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for
fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget.
§ 25. Samtidig med offentliggørelsen efter
§ 24 sendes planforslaget til miljø- og energiministeren og
øvrige statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser
berøres af forslaget.
§ 26. Samtidig med offentliggørelsen efter
§ 24 af et forslag til lokalplan skal kommunalbestyrelsen give skriftlig
underretning herom til:
1) ejerne af de ejendomme, der er omfattet af forslaget, og lejerne i
og brugerne af disse ejendomme,
2) ejerne af ejendomme uden for forslagets gyldighedsområde og
lejerne i og brugerne af sådanne ejendomme i den udstrækning,
hvor forslaget efter kommunalbestyrelsens skøn har væsentlig
betydning for dem, og
3) de foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold og
klageberettigede landsdækkende foreninger og organisationer, jf. § 59,
stk. 2, som over for kommunalbestyrelsen har fremsat skriftlig anmodning om
at blive underrettet om lokalplanforslag.
Stk. 2. Hvis forslaget indeholder bestemmelser om
servitutbortfald efter § 15, stk. 2, nr. 16, skal kommunalbestyrelsen
så vidt muligt give underretning herom til de påtaleberettigede
efter servitutdokumentet.
Stk. 3. Underretningen skal oplyse om fristen efter § 24,
stk. 3, og indeholde eventuelle mindretalsudtalelser efter § 24, stk. 2, samt
oplyse om reglerne i § 17.
§ 27. Efter udløbet af fristen efter § 24,
stk. 3, kan regionplanmyndigheden henholdsvis kommunalbestyrelsen vedtage
forslaget endeligt, jf. dog § 3, stk. 4, og §§ 28, 29, 29a og 29 b. Hvis der
rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod et lokalplanforslag, kan
vedtagelsen af lokalplanen tidligst ske 4 uger efter udløbet af
indsigelsesfristen.
Stk. 2. Vedtagelsen kan gøres betinget af
gennemførelsen af de nødvendige ændringer i kommune- og
regionplan.
Stk. 3. I forbindelse med den endelige vedtagelse af
planen kan der foretages ændring af det offentliggjorte planforslag.
Berører ændringen på væsentlig måde andre
myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget
ændringen, kan vedtagelsen af planen ikke ske, før de
pågældende har fået lejlighed til at udtale sig. Ved
væsentlige ændringer i et regionplanforslag skal miljø- og
energiministeren have lejlighed til at udtale sig. Regionplanmyndigheden
henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor. Hvis
ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt
planforslag, skal dette offentliggøres m.v. efter reglerne i §§
24-26.
§ 28. Et planforslag kan ikke vedtages endeligt,
hvis en myndighed efter reglerne i §§ 29, 29 a, eller 29 b har modsat sig
dette skriftligt over for regionplanmyndigheden henholdsvis
kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter § 24, stk. 3, eller
§ 27, stk. 3. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er
opnået enighed mellem parterne om de nødvendige
ændringer.
Stk. 2. Uafklarede spørgsmål efter stk. 1
kan af parterne indbringes for miljø- og energiministeren.
Stk. 3. Indsigelser efter stk. 1 skal være
begrundede.
§ 29. Miljø- og energiministeren kan til
varetagelse af statslige interesser fremsætte indsigelse efter § 28
over for et forslag til regionplan og ændringer til en regionplan.
Stk. 2. Regionplanmyndigheden skal fremsætte
indsigelse efter § 28 mod forslag til lokalplaner, kommuneplaner og
ændringer til kommuneplaner, såfremt planforslaget er i strid med
regler eller beslutninger efter § 3 eller regionplanlægningen for de
emner, der er nævnt i § 6, stk. 3 og 4. Pligten gælder dog ikke,
hvis forholdet er af underordnet betydning for regionplanlægningens
formål.
Stk. 3. Regionplanmyndigheden skal underrette
miljø- og energiministeren om indsigelser efter stk. 2, § 29 a og § 29
b. Ophæver regionplanmyndigheden en indsigelse, skal miljø- og
energiministeren ligeledes underrettes.
Stk. 4. En statslig myndighed kan fremsætte
indsigelse efter § 28 mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn,
som myndigheden varetager.
§ 29 a. Regionplanmyndigheden skal fremsætte
indsigelse efter § 28 mod forslag til lokalplaner, kommuneplaner og
ændringer til kommuneplaner for arealer i kystnærhedszonen,
såfremt planforslaget er i strid med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1, §
5 b, § 11 a eller § 16, stk. 3. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet
er af underordnet betydning i forhold til de nationale
planlægningsinteresser i kystområderne, jf. § 1.
Stk. 2. Regionplanmyndigheden skal fremsætte
indsigelse efter § 28 mod forslag til lokalplaner, kommuneplaner og
ændringer til kommuneplaner, der indeholder mulighed for etablering af
butikker, såfremt planforslaget er i strid med bestemmelserne i § 5 c,
§ 5 d, § 11, stk. 8, § 11 b, § 15, stk. 8, eller § 16, stk. 6. Pligten
gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning.
§ 29 b. En regionplanmyndighed kan
fremsætte indsigelse efter § 28 mod en anden regionplanmyndigheds
forslag til regionplaner og ændringer til regionplaner, hvis
regionplanmyndigheden vurderer, at forslaget kan have væsentlig
betydning for regionplanmyndighedens planlægning for
detailhandelsstrukturen, jf. § 6, stk. 3, nr. 5, og § 6 b.
§ 30. Regionplanmyndigheden henholdsvis
kommunalbestyrelsen foretager offentlig bekendtgørelse om den endelige
vedtagelse af planen og sender denne til de myndigheder, som er nævnt i
§ 25. Planen skal være offentligt tilgængelig.
Stk. 2. Den offentlige bekendtgørelse om
kommuneplaner og ændringer hertil og lokalplaner skal indeholde
oplysning om reglerne i henholdsvis § 12, stk. 2 og 3, og § 18.
§ 31. Samtidig med offentliggørelsen efter
§ 30 af en lokalplan sender kommunalbestyrelsen et eksemplar af den
offentliggjorte bekendtgørelse til
1) ejere af ejendomme, der er omfattet af planen,
2) enhver, der rettidigt har fremsat indsigelser m.v. mod
planforslaget, og
3) de myndigheder, der er nævnt i § 25, og de foreninger, der er
nævnt i § 26, stk. 1, nr. 3.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen lader lokalplanen tinglyse
på de ejendomme, der er omfattet af planen.
§ 32. Et forslag til lokalplan bortfalder, hvis
det ikke er vedtaget inden 3 år efter offentliggørelsen.
Stk. 2. En lokalplan bortfalder, hvis den ikke er
offentligt bekendtgjort efter § 30 inden 8 uger efter den endelige
vedtagelse.
§ 33. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at
ophæve byplanvedtægter og lokalplaner for arealer, der
tilbageføres til landzone, og lokalplaner for landzonearealer,
når en planlægning for området ikke længere findes
nødvendig.
Stk. 2. Beslutning efter stk. 1 kan først
træffes, efter at ejerne af de berørte arealer har haft
lejlighed til at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist
herfor på mindst 8 uger.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen giver underretning om
beslutninger efter stk. 1 til vedkommende ejere, miljø- og
energiministeren og regionplanmyndigheden.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen lader ophævede
byplanvedtægter og lokalplaner aflyse fra tingbogen.
Kapitel 6 a
Lokal Agenda 21
§ 33 a. Amtsråd og kommunalbestyrelser
skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode
offentliggøre en redegørelse for deres strategi for
amtskommunens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling
i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes
helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen,
virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet
(lokal Agenda 21). Strategien skal indeholde amtsrådets henholdsvis
kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige
arbejde inden for følgende indsatsområder:
1) Mindskelse af miljøbelastningen,
2) fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,
3) fremme af biologisk mangfoldighed,
4) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda
21-arbejde og
5) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende
miljømæsige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale,
sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og
økonomiske forhold.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte redegørelse skal
samtidig med offentliggørelsen sendes til miljø- og
energiministeren.
§ 33 b. Miljø- og energiministeren
giver hvert fjerde år en redegørelse for det lokale Agenda
21-arbejde i amtskommuner og kommuner til et af Folketinget nedsat udvalg.
Redegørelsen skal tilvejebringes i samarbejde med de kommunale
organisationer.
Kapitel 7
Zoneinddelingen og landzoneadministrationen
§ 34. Hele landet er opdelt i byzoner,
sommerhusområder og landzoner.
Stk. 2. Byzoner er
1) områder, som i en byudviklingsplan er udlagt til
bymæssig bebyggelse,
2) områder, som i en bygningsvedtægt er udlagt som
byggeområder til bymæssig bebyggelse,
3) områder, som i en byplanvedtægt er udlagt til
bymæssig bebyggelse eller offentlige formål, og
4) områder, som i en lokalplan er overført til
byzone.
Stk. 3. Sommerhusområder er
1) områder, som i en bygningsvedtægt eller en
byplanvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse, og
2) områder, som i en lokalplan er overført til
sommerhusområde.
Stk. 4. Landzoner er de områder, der ikke er
omfattet af stk. 2 og 3.
§ 35. I landzoner må der ikke uden
tilladelse fra landzonemyndigheden foretages udstykning, opføres ny
bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående
bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog §§ 36-38.
Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til udstykning,
bebyggelse eller ændret anvendelse, som er omfattet af reglen om
VVM-pligt i § 6 c, stk. 1, eller reglen om lokalplanpligt i § 13, stk. 2, kan
først meddeles, når de fornødne retningslinier i
regionplanen er endeligt vedtaget og den fornødne lokalplan er
offentligt bekendtgjort.
Stk. 3. For arealer i kystnærhedszonen, jf. § 5 a,
må tilladelse efter stk. 1 kun meddeles, hvis det ansøgte har
helt underordnet betydning i forhold til de nationale
planlægningsinteresser i kystområderne, jf. § 1.
Stk. 4. Regionplanmyndigheden er tillige
landzonemyndighed. I følgende tilfælde er kommunalbestyrelsen
dog landzonemyndighed:
1) I landsbyer, der er entydigt afgrænset i en kommuneplan.
2) I landzoneområder, der er omfattet af en offentligt
bekendtgjort lokalplan.
Stk. 5. Ansøgeren og kommunalbestyrelsen
henholdsvis amtsrådet eller Hovedstadens Udviklingsråd skal have
skriftlig meddelelse om afgørelser efter stk. 1.
Stk. 6. En afgørelse efter stk. 1 skal indeholde
oplysning om bestemmelserne i §§ 59 og 60.
Stk. 7. Tilladelser efter stk. 1 skal
offentliggøres. Offentliggørelse kan dog undlades, hvis
tilladelsen er i overensstemmelse med en offentligt bekendtgjort
lokalplan.
Stk. 8. Offentliggørelsen af en tilladelse efter
stk. 1 skal indeholde oplysning om bestemmelserne i §§ 59 og 60.
§ 36. Tilladelse efter § 35, stk. 1, kræves
ikke til:
1) Udstykning efter landbrugslovens § 8, stk. 4, til samdrift med en
bestående landbrugsejendom.
2) Udstykning af en skovejendom efter landbrugslovens § 4, stk. 2.
3) Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den
pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom
eller for udøvelse af fiskerierhvervet, jf. dog stk. 2.
4) Ibrugtagen af bebyggelse eller arealer til landbrug eller skovbrug
eller til brug for udøvelse af fiskerierhvervet.
5) Udstykning, byggeri eller ændret anvendelse i det omfang,
dette er bestemt i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller
udtrykkeligt er tilladt i en lokalplan, der er tilvejebragt efter reglerne i
denne lov.
6) Indvinding af råstoffer i jorden.
7) Byggeri, der efter bygningsreglement for småhuse er fritaget
for krav om byggetilladelse, og som ikke medfører oprettelse af en ny
bolig.
8) Byggeri, der i bygningsreglement er fritaget for krav om
byggetilladelse, og som etableres til brug for offentlige trafik-,
forsynings- eller varslingsanlæg eller radio- og tv-modtagelse.
9) Til- og ombygning af helårshus, hvorved husets samlede
bruttoetageareal ikke overstiger 250 m2.
10) Helårsboligs overgang til anvendelse som fritidsbolig.
11) Udstykning, der foretages på grundlag af en erhvervelse efter
jordkøbsloven til et regionalt jordkøbsnævns
formål.
Stk. 2. Der kræves dog tilladelse efter § 35, stk.
1, for så vidt angår beliggenheden og udformningen af bygninger
som omhandlet i stk. 1, nr. 3, der opføres uden tilknytning til
ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer.
§ 37. Bygninger, der ikke længere er
nødvendige for driften af en landbrugsejendom, kan uden tilladelse
efter § 35, stk. 1, tages i brug til håndværks- og
industrivirksomhed samt lager- og kontorformål m.v. på betingelse
af:
1) at virksomheden etableres i bestående bygninger, der ikke om-
eller tilbygges i væsentligt omfang, og
2) at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5
år.
Stk. 2. I tilknytning til de bygninger, der er
nævnt i stk. 1, kan der endvidere etableres et mindre ikke
skæmmende oplag efter kommunalbestyrelsens nærmere
bestemmelse.
§ 38. Anvendelse af bygninger til den virksomhed,
der er nævnt i § 37, må kun ske efter forudgående
anmeldelse til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal påse, om
betingelserne efter § 37 er opfyldt. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke
har gjort indsigelse inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan
bygningerne tages i brug.
Kapitel 8
Sommerhusområder
§ 38 a. En ejendom i et sommerhusområde
må, medmindre andet er fastsat i en lokalplan eller i en af de planer,
der er opretholdt ved § 68, stk. 2, ikke benyttes til anden anvendelse end
boligformål, jf. §§ 40 og 41. En anvendelse, der er lovligt
påbegyndt senest den 12. juni 1999, kan dog fortsætte, men retten
hertil bortfalder, når den ikke har været udnyttet i 3 på
hinanden følgende år, jf. § 56, stk. 2.
§ 39. I sommerhusområder må der,
medmindre andet er fastsat i en lokalplan eller i en af de planer m.v., der
er opretholdt ved § 68, stk. 2, ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse
opføres eller indrettes mere end én bolig på en
selvstændigt matrikuleret ejendom.
§ 40. En bolig i et sommerhusområde må
bortset fra kortvarige ferieophold m.v. ikke anvendes til overnatning i
perioden fra 1. oktober til 31. marts, medmindre boligen blev anvendt til
helårsbeboelse, da området blev udlagt til sommerhusområde,
og retten til helårsbeboelse ikke senere er bortfaldet, jf. § 56, stk.
2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige
tilfælde dispensere fra forbudet i stk. 1. En dispensation bortfalder
ved ejerskifte, og når boligen ikke længere anvendes til
helårsbeboelse.
§ 41. En pensionist, der ejer en bolig i et
sommerhusområde, har en personlig ret til at benytte boligen til
helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i 8
år. Retten til helårsbeboelse bortfalder dog, hvis der
nedlægges forbud mod, at boligen anvendes til helårsbeboelse
efter reglerne om boligtilsyn i kapitel 9 i lov om byfornyelse.
Bestemmelserne i kapitel VII i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene finder ikke anvendelse på boliger, der benyttes til
helårsbeboelse efter 1. pkt.
Stk. 2. Ved pensionist forstås en person på
67 år og derover, en person over 60 år, der oppebærer
pension eller efterløn, samt en førtidspensionist i henhold til
lov om social pension.
Stk. 3. En pensionists ægtefælle, samlever
eller nært beslægtede kan sammen med pensionisten benytte boligen
til helårsbeboelse. Efter pensionistens død kan
ægtefællen, samleveren eller den nært beslægtede
fortsætte med at benytte boligen til helårsbeboelse. Ved
fraflytning bortfalder denne ret.
Stk. 4. Dør pensionisten uden at efterlade sig en
ægtefælle eller samlever, har en anden person, der har haft
fælles husstand med pensionisten, ret til at fortsætte med at
benytte boligen til helårsbeboelse.
Stk. 5. Retten efter stk. 3 og 4 bortfalder ved
fraflytning.
Kapitel 9
Servitutter
§ 42. En ejer af fast ejendom kan kun med
forudgående samtykke fra kommunalbestyrelsen gyldigt
pålægge ejendommen servitutbestemmelser om forhold, hvorom der
kan optages bestemmelser i en lokalplan. Samtykke efter 1. pkt. kan ikke
meddeles i tilfælde, hvor der som følge af § 13, stk. 2, skal
tilvejebringes en lokalplan.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 skal
påføres servitutdokumentet. Hvis samtykke meddeles, eller hvis
ejendommen ejes af kommunen, skal påtegningen udtrykkeligt angive, at
tilvejebringelse af en lokalplan ikke er påkrævet.
§ 43. Kommunalbestyrelsen kan ved påbud
eller forbud sikre overholdelsen af servitutbestemmelser om forhold, hvorom
der kan optages bestemmelser i en lokalplan.
§ 44. Bestemmelserne i §§ 42 og 43 finder ikke
anvendelse på servitutter, der er pålagt af offentlige
myndigheder med hjemmel i lovgivningen.
Kapitel 10
Tilbageførsel
§ 45. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at
tilbageføre arealer fra byzone eller sommerhusområde til
landzone i overensstemmelse med kommuneplanen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter
ansøgning fra vedkommende ejer tilbageføre et areal fra byzone
eller sommerhusområde til landzone, når arealet grænser til
landzone, og når tilbageførslen er ubetænkelig ud fra
planlægningsmæssige hensyn.
Stk. 3. Beslutning efter stk. 1 kan først
træffes, efter at ejerne af de berørte arealer har haft
lejlighed til at fremsætte bemærkninger inden en af
kommunalbestyrelsen fastsat frist, der skal være mindst 8 uger.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen giver særskilt
underretning om beslutninger efter stk. 1 og 2 til vedkommende ejere og til
miljø- og energiministeren og regionplanmyndigheden. Endvidere
underrettes panthavere og andre indehavere af tinglyste rettigheder over
ejendommene.
Stk. 5. Underretning til ejere og panthavere skal
indeholde oplysning om reglerne i § 46.
§ 46. Ved tilbageførsel af privat ejede
arealer til landzone efter § 45 kan der ydes erstatning for udgifter, ejeren
har afholdt med henblik på ejendommens udnyttelse i byzone.
Stk. 2. Erstatningsfastsættelsen sker under hensyn
til forholdene på tidspunktet for kommunalbestyrelsens beslutning efter
§ 45, stk. 1 og 2.
Stk. 3. Krav om erstatning efter stk. 1 skal
fremsættes skriftligt over for kommunalbestyrelsen senest 12 uger
efter, at ejeren har fået meddelelse om kommunalbestyrelsens beslutning
efter § 45, stk. 1 og 2. Kommunalbestyrelsen underretter
regionplanmyndigheden og miljø- og energiministeren om
erstatningskravet.
Stk. 4. Mindelig overenskomst om erstatningens
størrelse skal tiltrædes af miljø- og energiministeren og
regionplanmyndigheden. Opnås mindelig overenskomst ikke senest 8 uger
efter udløbet af den i stk. 3 nævnte frist, skal
kommunalbestyrelsen indbringe erstatningsspørgsmålet for
taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje, jf. § 50.
Stk. 5. Staten og regionplanmyndigheden betaler hver 1/3
af kommunens udgifter til erstatning og sagsomkostninger.
Kapitel 11
Ekspropriation, overtagelse m.v.
§ 47. Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast
ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast
ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig
betydning for at sikre gennemførelsen af en byudvikling i
overensstemmelse med kommuneplanen eller for virkeliggørelsen af en
lokalplan eller en byplanvedtægt.
Stk. 2. Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret
bortfalder alle rettigheder over det eksproprierede, medmindre andet
bestemmes i det enkelte tilfælde.
Stk. 3. Ved ekspropriationens gennemførelse finder
bestemmelserne i lov om offentlige veje § 45 og §§ 47-49 tilsvarende
anvendelse.
§ 48. Når en lokalplan eller en
byplanvedtægt har forbeholdt en ejendom til et offentligt formål,
kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.
Stk. 2. Når en lokalplan eller en
byplanvedtægt har forbeholdt en del af en ejendom til et offentligt
formål, kan ejeren forlange den pågældende del af
ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Hvis restejendommen ikke kan
udnyttes på rimelig måde som selvstændig ejendom, kan
ejeren forlange hele ejendommen overtaget af kommunen.
Stk. 3. Overtagelsespligten efter stk. 1 og 2, 1. pkt.,
påhviler dog kun kommunen, hvis det pågældende areal ikke
kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde i
overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de omliggende ejendomme.
§ 49. Når det i en lokalplan eller en
byplanvedtægt er bestemt, at en bebyggelse ikke må nedrives uden
tilladelse fra kommunalbestyrelsen, og tilladelsen nægtes, kan ejeren
forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.
Stk. 2. Overtagelsespligten efter stk. 1 påhviler
dog kun kommunen, hvis der er et væsentligt misforhold mellem
ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en
lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af et
nedrivningsforbud.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende
anvendelse, når en ejendom helt eller delvis er omfattet af et forbud
mod større byggearbejder, jf. § 15, stk. 2, nr. 19.
§ 50. Taksationsmyndighederne efter lov om
offentlige veje fastsætter erstatning for ekspropriation efter § 47 og
for tilbageførsel efter § 46. Disse myndigheder afgør endvidere
spørgsmål om berettigelsen af krav efter §§ 48 og 49.
Stk. 2. Om sagernes behandling for
taksationsmyndighederne og erstatningens fastsættelse og udbetaling
m.v. finder §§ 51-56 og §§ 59-67 i lov om offentlige veje tilsvarende
anvendelse.
Kapitel 12
Tilsyn
§ 51. Kommunalbestyrelsen påser
overholdelsen af denne lov og af de regler, der er fastsat med hjemmel i
loven, samt af bestemmelserne i lokalplaner og i de efter § 68, stk. 2,
opretholdte vedtægter og planer m.v., jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Amtsrådet, i hovedstadsområdet
Hovedstadens Udviklingsråd, påser overholdelsen af § 6 c og
regler, der med hjemmel i § 6 c, stk. 3, og § 8 er fastsat for
administrationen af § 6 c. Amtsrådet, i hovedstadsområdet
Hovedstadens Udviklingsråd, påser endvidere overholdelsen af §§
35 og 36 og regler, der med hjemmel i § 3 er fastsat for administrationen af
§§ 35 og 36, medmindre kommunalbestyrelsen er landzonemyndighed i det
pågældende område, jf. § 35, stk. 4.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning
til amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens
Udviklingsråd, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et
ulovligt forhold i tilfælde, hvor amtsrådet, i
hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd efter stk. 2 er
tilsynsmyndighed.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet,
i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd, påser, at
påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat
i tilladelser, dispensationer m.v. overholdes.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet,
i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd, skal foranledige
et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet
betydning.
§ 51 a. Kommunalbestyrelsen skal hvert år
pr. 1. oktober påbyde enhver, som er registreret i CPR med bopæl
i en bolig i et sommerhusområde, som den pågældende ikke
lovligt kan anvende til helårsbeboelse, jf. §§ 40 og 41, inden 14 dage
efter påbudets meddelelse
1) at fraflytte boligen og
2) at dokumentere fraflytningen over for kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Tilsvarende påbud skal kommunalbestyrelsen
meddele enhver, som i perioden fra 1. oktober til 1. marts bliver registreret
i CPR med bopæl i en bolig i et sommerhusområde, som den
pågældende ikke lovligt kan anvende til helårsbeboelse, jf.
§§ 40 og 41. Påbud efter 1. pkt. meddeles senest 14 dage efter, at den
pågældendes bopæl er blevet registreret i CPR.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen registrerer påbud efter
stk. 1 og 2 i CPR samtidig med påbudets meddelelse og sletter denne
registrering, når påbudet er efterkommet og den
pågældende er registreret i CPR med en anden bopæl.
Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
registreringen.
Stk. 4. Efterkommes et påbud efter stk. 1 eller 2
ikke rettidigt, skal kommunalbestyrelsen straks indgive anmeldelse til
politiet.
Stk. 5. Efterkommes et påbud efter stk. 1 eller 2
ikke rettidigt, skal kommunalbestyrelsen endvidere pålægge den
pågældende daglige tvangsbøder. Undlader den
pågældende herefter fortsat at efterkomme påbudet, skal
kommunalbestyrelsen foretage inddrivelse af tvangsbøderne.
Inddrivelsen foretages mindst hver 4. uge for påløbne, ikke
betalte tvangsbøder, første gang senest 4 uger efter, at
pålæggelsen af tvangsbøder er påbegyndt.
Tvangsbøderne tilfalder den pågældende kommune. Der er
udpantningsret for tvangsbøderne.
Kapitel 13
Administrative bestemmelser m.v.
§ 52. Miljø- og energiministeren
bistår amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og
kommunalbestyrelser med vejledning efter denne lov.
Stk. 2 .Miljø- og energiministeren kan
nedsætte sagkyndige råd til at rådgive myndighederne i
spørgsmål om fysisk planlægning.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan bemyndige
en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at
udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan
fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser,
der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 3, herunder at
afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 53. Regeringen kan indgå overenskomster
med fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens
formål.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren
fastsætter regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der
indgås i henhold til stk. 1.
§ 54. Miljø- og energiministeren kan
fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedernes
omkostninger ved administration og tilsyn efter loven. Der er udpantningsret
for gebyrer.
§ 55. Betingelser, der er knyttet til en
tilladelse eller en dispensation efter denne lov og bestemmelser efter § 37,
stk. 2, er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over
ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Amtsrådet,
i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd, henholdsvis
kommunalbestyrelsen lader betingelser af varig interesse tinglyse på
ejendommen på ejerens bekostning. Der er udpantningsret for det udlagte
beløb.
§ 56. En tilladelse eller dispensation efter denne
lov bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er
meddelt.
Stk. 2. En hidtidig ret til at udnytte en ejendom
på en måde, som er i strid med § 38 a, en lokalplan eller en
efter § 68, stk. 2, opretholdt plan, eller som ville kræve tilladelse
eller dispensation efter denne lov, bortfalder, når retten ikke har
været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.
§ 57. Miljø- og Energiministeriets,
amtsrådets, Hovedstadens Udviklingsråds og kommunalbestyrelsens
personale og personer med bemyndigelse fra de pågældende
myndigheder har uden retskendelse adgang til enhver ejendom i
tilsynsøjemed, jf. § 51, og efter forudgående underretning til
ejeren eller brugeren for at foretage tekniske forarbejder til forberedelse
af beslutninger efter denne lov.
Stk. 2. Legitimation skal forevises efter anmodning.
Stk. 3. Politiet yder nødvendig bistand til at
opnå den i stk. 1 nævnte adgang.
Kapitel 14
Klage og søgsmål
§ 58. Til Naturklagenævnet, som er nedsat i
medfør af § 79 i lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse, kan
påklages:
1) Amtsråds, Hovedstadens Udviklingsråds og
kommunalbestyrelsers afgørelser efter § 35, stk. 1.
2) Kommunalbestyrelsers afgørelser efter § 47, stk. 1.
3) Amtsråds, i hovedstadsområdet Hovedstadens
Udviklingsråds, afgørelser om tilladelser efter regler fastsat
af miljø- og energiministeren i henhold til § 6 c, stk. 3.
4) Amtsråds, Hovedstadens Udviklingsråds og
kommunalbestyrelsers afgørelser om andre forhold, der er omfattet af
denne lov, for så vidt angår retlige
spørgsmål.
Stk. 2. Naturklagenævnets formand kan på
nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke
skønnes at have meget væsentlig interesse i forhold til lovens
formål.
Stk. 3. Naturklagenævnets afgørelser kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 58 a. Foreningers afgørelser efter § 21,
stk. 1, kan påklages til kommunalbestyrelsen.
§ 59. Klageberettiget efter § 58 er miljø-
og energiministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens
udfald.
Stk. 2. Klageberettiget efter § 58, stk. 1, nr. 1, 3 og
4, er endvidere landsdækkende foreninger og organisationer, der som
hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller
varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen,
på betingelse af,
1) at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love,
som dokumenterer dens formål, og
2) at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100
medlemmer.
§ 60. Klage skal være indgivet skriftligt
inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen
offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra
bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse
træffes indirekte og således ikke meddeles eller
offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har
fået kendskab til afgørelsen. Hvis klagefristen udløber
på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den
følgende hverdag.
Stk. 2. Klage efter § 58, stk. 1, nr. 1, indgives til den
myndighed, der har truffet afgørelsen. Amtsrådet, i
hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd, henholdsvis
kommunalbestyrelsen videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget
af den påklagede afgørelse og det materiale, der er
indgået i sagens bedømmelse. Andre klager indgives til
Naturklagenævnet.
Stk. 3. Ved rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 3 og
4, kan Naturklagenævnet bestemme, at en af kommunalbestyrelsen eller
amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd,
meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et
påbud ikke skal efterkommes. Er et bygge- eller anlægsarbejde
iværksat, kan nævnet påbyde dette standset.
Stk. 4. En tilladelse efter § 35, stk. 1, må ikke
udnyttes før klagefristens udløb. Rettidig klage efter § 58,
stk. 1, nr. 1 og 2, har opsættende virkning, medmindre
Naturklagenævnet bestemmer andet.
Stk. 5. Naturklagenævnet påser, at den, som
har modtaget en tilladelse, underrettes om klagen. Når klage indgives
til amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens
Udviklingsråd, henholdsvis kommunalbestyrelsen, underretter disse
myndigheder straks den, der har modtaget en tilladelse, om klagen.
§ 61. Når det er foreneligt med
planlægningsmæssige hensyn og med hensynet til offentlighedens
medvirken i planlægningen, kan Naturklagenævnet i forbindelse med
afgørelse af en klagesag efter § 58, stk. 1, se bort fra reglerne om
tilladelse efter § 35, stk. 1, lokalplaner og dispensationer, når
klagen vedrører en foranstaltning, der er udført.
§ 62. Søgsmål til prøvelse af
afgørelser om forhold, der er omfattet af denne lov, skal være
anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. For
afgørelser, hvorom der er udfærdiget offentlig
bekendtgørelse, regnes søgsmålsfristen fra
bekendtgørelsen.
Stk. 2. Søgsmål til prøvelse af
afgørelser, der er truffet af en forening efter bemyndigelse fra
kommunalbestyrelsen, jf. § 21, stk. 1, kan ikke anlægges, før
klageadgangen til kommunalbestyrelsen, jf. § 58 a er udnyttet.
Stk. 3. Overtrædelse af bestemmelser i en lokalplan
eller en af de efter § 68, stk. 2, opretholdte vedtægter og planer m.v.
kan gøres gældende under et civilt søgsmål mod den,
der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige
tilstands opretholdelse. Dette gælder dog ikke søgsmål om
lovliggørelse, når dispensation er meddelt efter reglerne i §§
19 eller 40.
Stk. 4. Spørgsmål, der kan prøves af
taksationsmyndighederne, jf. § 50, kan ikke indbringes for domstolene,
før overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.
Stk. 5. Søgsmål om ekspropriation efter
denne lov anlægges ved den landsret, under hvilken ejendommen er
beliggende.
Kapitel 15
Lovliggørelse og straf
§ 63. Det påhviler den til enhver tid
værende ejer af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold.
Består forholdet i en ulovlig brug af ejendommen, påhviler
pligten tillige brugeren.
Stk. 2. De i § 51 nævnte myndigheder kan på
ejerens bekostning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold
tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal
vedkommende myndighed lade påbudet aflyse fra tingbogen.
Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at
berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes inden den i dommen fastsatte
frist og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre
til, at påbudet efterkommes, kan vedkommende myndighed foretage det
nødvendige til forholdets berigtigelse på ejerens bekostning.
Der er udpantningsret for beløbet.
§ 64. Medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den,
der
1) overtræder bestemmelser i en lokalplan eller en af de efter §
68, stk. 2, opretholdte vedtægter og planer m.v.,
2) overtræder § 35, stk. 1, § 39 og § 40, stk. 1,
3) tilsidesætter vilkår for en tilladelse eller
dispensation m.v. efter loven eller de i medfør af loven
udfærdigede forskrifter eller planer eller tilsidesætter
kommunalbestyrelsens bestemmelser efter § 37, stk. 2, eller
4) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i
henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede
forskrifter, herunder påbud om at berigtige et ulovligt
forhold.
Stk. 2. Der kan i regler fastsat efter § 6 c, stk. 3,
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser
i sådanne regler.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Kapitel 16
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 65. Loven træder i kraft den 1. januar
1992. § 41 træder dog i kraft den 1. oktober 1991. § 67, stk. 1, nr. 5,
træder i kraft ved miljøministerens bekendtgørelse for
så vidt angår ophævelse af § 3, stk. 3, om
nedsættelse af Tilbudspligtnævnet i lov nr. 328 af 18. juni 1969
om tilbudspligt1) .
§ 66. Sager, der er indbragt for
miljøministeren, Planstyrelsen, Miljøankenævnet eller
Tilbudspligtnævnet før lovens ikrafttræden,
færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Det samme
gælder forslag til planer, når forslaget er offentliggjort
før den 1. januar 1992. Forslag til planer kan dog
færdigbehandles efter de hidtil gældende regler, hvis forslaget
er offentliggjort før den 1. juli 1992.
§ 67. Ved lovens ikrafttræden
ophæves:
1) Lov om lands- og regionplanlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 921 af 22. december 1989,
2) lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr.
918 af 22. december 1989,
3) lov om by- og landzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 22.
december 1989,
4) lov nr. 123 af 1. april 1980 om ekspropriation til byudvikling,
5) lov nr. 328 af 18. juni 1969 om tilbudspligt,
6) lov nr. 305 af 30. juni 1922 om visse bestemmelser om
parcelsalg,
7) kapitel 2 og § 12, stk. 3, i lov om sommerhuse og
campering m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 22. december
1989,
8) §§ 2 og 3 i lov nr. 207 af 25. maj 1983 om
ændring af lov om sommerhuse og campering m.v., og
9) § 24, stk. 1, nr. 1 og 2, stk. 3 og stk. 5, §§ 27,
28 a-28d samt § 28 f, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 3,
i lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 8. august
1990.
Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden foretages
følgende ændringer:
1) I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 16. september 1988, som
senest ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, ændres i § 7,
stk. 1, "lov om kommuneplanlægning" til: "lov om
planlægning".
2) I lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf.
lovbekendtgørelse nr. 441 af 26. september 1985, som senest
ændret ved lov nr. 138 af 7. marts 1990, ændres i § 8 A
"by- og landzonelovens § 2 A" til: "lov om planlægning §
45".
3) I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1984, som senest ændret
ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, ændres i § 4 A og § 14,
stk. 5, "lov om by- og landzoner" til: "lov om
planlægning".
§ 68. Region-, kommune- og lokalplaner, der er
tilvejebragt efter de hidtidige planlove, opretholdes, indtil de ændres
efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. Følgende planer m.v. i henhold til den
hidtidige bygge- og byplanlovgivning bortfalder i den udstrækning, de
er uforenelige med en lokalplan, og kan i øvrigt ophæves ved
bestemmelser herom i en lokalplan: Byplanvedtægter, markplaner,
reguleringsplaner, udredningsplaner, retningsplaner, magelægsplaner,
beslutninger om friholdelse af et område for bebyggelse samt
beslutninger om bevaring af bebyggelsers ydre fremtræden.
§ 69. Bekendtgørelser, cirkulærer og
vejledninger efter hidtidig planlovgivning, jf. § 67, stk. 1, nr. 1-8,
opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter med
hjemmel i denne lov.
Stk. 2.
Frikommuneregulativer, der er godkendt
efter de i § 67, stk. 1, nr. 9, nævnte bestemmelser, bevarer deres
gyldighed indtil udgangen af 1993.
§ 70. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
§ 93, stk. 1, i lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse er
sålydende:
§ 93. Loven træder i kraft den 1. juli
19922) .
§§ 2 og 3 i lov nr. 920 af 25. november 1992 om ændring af lov om
planlægning er sålydende:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar
19933) .
§ 3. Klagesager, der er indbragt for
miljøministeren eller Planstyrelsen før 1. januar 1993,
færdigbehandles af Naturklagenævnet efter reglerne i denne
lov.
§ 3 i lov nr. 185 af 14. april 1993 om ændring af lov om
planlægning m.v. er sålydende:
§ 3. Loven træder i kraft den 1. maj 19934) .
Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden opløses de i
planlovens § 10 nævnte fonde for frigørelses- og
afståelsesafgift, og fondenes midler tilfalder amtskommunerne,
henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Stk. 3. Lån i henhold tilsagn, der er afgivet inden
lovens ikrafttræden, skal uanset stk. 2 udbetales på de i
tilsagnet fastsatte vilkår.
§ 2 i lov nr. 270 af 6. maj 1993 om ændring af lov om
planlægning er sålydende:
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende5) .
Stk. 2. Miljøministeren fremsætter forslag
om revision af planlægningslovens § 3 a inden udgangen af
folketingsåret 1994-95.
§ 3 i lov nr. 252 af 6. maj 1993 om ændring af byggeloven og
planlægningsloven er sålydende:
§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 19936) .
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2 og § 2 har virkning for
ansøgninger om dispensation, som meddeles efter lovens
ikrafttræden.
§ 2 i lov nr. 293 af 27. april 1994 om ændring af lov om
planlægning er sålydende:
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende7) .
§ 3, stk. 1, i lov nr. 439 af 1. juni 1994 om ændring af lov om
planlægning og lov om naturbeskyttelse er sålydende:
§ 3. Loven træder i kraft den 1. august
19948) , jf. dog stk. 29) .
§§ 2 og 3 i lov nr. 236 af 2. april 1997 er sålydende:
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende10) .
§ 3. Indkvarteringssteder, der er etableret med
fritagelse efter § 3 a, stk. 1, i lov om planlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994, som ændret ved lov
nr. 311 af 17. maj 1995, kan anvendes til indkvartering af
asylansøgere, personer med midlertidig opholdstilladelse i
medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra
det tidligere Jugoslavien m.v., personer fra det tidligere Jugoslavien, der
er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7
eller § 9, stk. 2, nr. 5, samt personer med opholdstilladelse i medfør
af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6. Fritagelsen for at overholde
planlovens bestemmelser om tilvejebringelse af planer m.v. gælder,
uanset at bebyggelsen i en periode ikke har været anvendt til
indkvartering af de nævnte personer. Ibrugtagelse af bebyggelsen til
anden anvendelse er ikke omfattet af fritagelsen, men skal behandles efter
planlovens bestemmelser.
§§ 2, 3 og 4 i lov nr. 324 af 14. maj 1997 er sålydende:
§ 2. Loven træder i kraft ugedagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende11) .
Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 6 og 712)
samt i § 3 har virkning for planer, der vedtages endeligt efter lovens
ikrafttræden. Bestemmelserne i § 1, nr. 2, 3 og 413) har virkning for
regionplanlægning fra og med regionplanrevision 2001 samt for
regionplantillæg for detailhandel, hvis amtsrådet vælger at
tilvejebringe regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur
i amtskommunen forud for regionplanrevision 2001. Bestemmelserne i § 1, nr. 5
og 9 14) , har virkning for forslag til
planer, der fremsættes efter lovens ikrafttræden.
§ 3. Indtil der efter reglerne i lov om
planlægning som ændret ved denne lov er tilvejebragt
regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur i amtskommunen
henholdsvis i Københavns og Frederiksberg kommuner kan der kun
tilvejebringes regionplanretningslinier for detailhandelscentre, der er
omfattet af § 6, stk. 3, nr. 4, jf. stk. 8, i lov om planlægning, i
områder, der er udlagt til centerformål inden for et
bykernecenter i henhold til en kommuneplan, der er endeligt vedtaget
før lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Indtil der, jf. stk. 1, er tilvejebragt
regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur i amtskommunen
henholdsvis i Københavns og Frederiksberg kommuner, kan der kun
kommune-, eller lokalplanlægges for butikker i områder, der er
udlagt til centerformål inden for et lokal-, bydels- eller
bykernecenter i henhold til en kommuneplan, der er endeligt vedtaget
før lovens ikrafttræden. Der kan dog endvidere kommune- og
lokalplanlægges for de arealer til butikker, der er omfattet af § 5 d,
stk. 2, nr. 1 - 3, som affattet i denne lov.
Stk. 3. I region-, kommune- og lokalplanlægning
efter stk. 1 og 2 kan der ikke planlægges for bruttoetagearealer for de
enkelte butikker på mere end 3.000 m2 for dagligvarebutikker
eller 1.000 m2 for udvalgsvarebutikker.
Stk. 4. Ved en kommuneplanrevision, der
gennemføres, før der er tilvejebragt regionplanretningslinier
for den samlede detailhandelsstruktur, jf. stk. 1, kan eksisterende rammer
for lokalplanlægningen uanset stk. 2 opretholdes, i det omfang de er
grundlag for en gældende lokalplan, byplanvedtægt eller
reguleringsplan, der giver mulighed for etablering af butikker.
§ 4. Amtsrådet skal fremsætte
indsigelse mod forslag til lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til
kommuneplaner, der indeholder mulighed for etablering af butikker,
såfremt planforslaget er i strid med bestemmelserne i § 3 i denne lov.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 17, stk. 3, § 28 og § 29, stk.
3, i lov om planlægning finder tilsvarende anvendelse.
§ 3 i lov nr. 400 af 10. juni 1997 om ændring af
jordkøbsloven og lov om planlægning er sålydende:
§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 199715) .
Stk. 2. Reglerne for Den Sønderjyske Jordfond
finder anvendelse, indtil forsøget er ophørt efter reglerne
herom.
§ 3, stk. 1, i lov nr. 428 af 10. juni 1997 om ændring af lov om
bygningsfredning og lov om planlægning er sålydende:
§ 3. Loven træder i kraft den 1. december
199716) .
§ 5 i lov nr. 478 af 1. juli 1998 er sålydende:
§ 5. Loven træder i kraft den 15. juli
199817) .
§ 4, stk. 1, i lov nr. 479 af 1. juli 1998 er sålydende:
§ 4. Loven træder i kraft den 1. august
199818) .
§§ 2-4 i lov nr. 1022 af 23. december 1998 er sålydende:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar
199919) .
Stk. 2. 20)
Kommunalbestyrelsens forpligtelser efter § 51 a i lov om
planlægning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, gælder kun i
forhold til personer, som efter den 20. oktober 1998 bliver registreret i CPR
med bopæl i en bolig i et sommerhusområde, som den
pågældende ikke lovligt kan anvende til helårsbeboelse, jf.
§§ 40 og 41 i lov om planlægning.
§ 3.21)
Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra forbudet mod
anvendelse af en bolig i et sommerhusområde til helårsbeboelse,
jf. § 40, stk. 1, i lov om planlægning, til en person, som fra
før den 21. oktober 1998 har været registreret i CPR med
bopæl i en sådan bolig, og som ikke i henhold til samme lovs §§
40 og 41 lovligt har kunnet anvende boligen til helårsbeboelse. En
dispensation skal være tidsbegrænset til senest den 31. marts
2009.
Stk. 2. Ansøgning om dispensation efter stk. 1
indgives til kommunalbestyrelsen senest den 30. september 1999.
Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 skal træffes senest
den 31. marts 2000.
Stk. 3. En dispensation efter stk. 1 omfatter tillige
ethvert medlem af indehaverens husstand.
Stk. 4. En dispensation efter stk. 1 bortfalder ved
fraflytning.
Stk. 5.22)
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan påklages
til Naturklagenævnet, for så vidt angår retlige
spørgsmål. Klage skal være indgivet skriftligt til
nævnet senest den 15. maj 2000.
Stk. 6.23)
Bestemmelserne i § 58, stk. 2 og 3, § 59, § 60, stk. 3 og 5, og § 62,
stk. 1, i lov om planlægning finder tilsvarende anvendelse.
§ 4. Kommunalbestyrelsen indsender årligt
oplysninger til miljø- og energiministeren om administrationen m.v. af
reglerne i §§ 40 og 41, jf. §§ 51 og 51 a i lov om planlægning og §
3.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren
fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrelsens forpligtelser
efter stk. 1.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan
fastsætte regler om kommunalbestyrelsens forpligtelser til at orientere
personer, der har dispensation fra forbudet mod helårsbeboelse i
medfør af § 3.
§ 2 i lov nr. 368 af 2 juni 1999 om ændring af lov om
planlægning er sålydende:
§ 2. Loven træder i kraft den 12. juni
199924) .
§ 13 i lov nr. 355 af 2. juni 1999 om ændring af forskellige love
som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd er
sålydende:
§ 13. Loven træder i kraft den 1. juli
200025) , § 6 dog først den 1. juli
2002.
Stk. 2. Ved det første valg af medlemmer til
Hovedstadens Udviklingsråd anvendes samme gruppeanmeldelse, som blev
foretaget ved valg til økonomiudvalg og stående udvalg ved
konstitueringen efter det senest afholdte kommunalvalg, jf. § 24, stk. 3, i
lov om kommunernes styrelse.
Stk. 3. Regionplaner i hovedstadsområdet, der er
tilvejebragt af de hidtidige regionplanmyndigheder i området,
opretholdes, indtil de ændres.
Stk. 4. Regionplanforslag i hovedstadsområdet, der
ikke er endeligt vedtaget den 1. juli 2000, og de den 1. juli 2000
uafsluttede sager inden for sagsområder, som overgår til
Hovedstadens Udviklingsråd, færdigbehandles af Hovedstadens
Udviklingsråd.
§ 2 i lov nr. 1106 af 29. december 1999 om ændring af lov om
ændring af lov om planlægning er sålydende:
§ 2.26)
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning for alle afgørelser truffet efter § 3, stk.
1, i lov nr. 1022 af 23. december 1998, som ændret ved lov nr. 371 af
2. juni 1999.
§ 3 i lov nr. 110 af 15. februar 2000 er sålydende:
§ 3. Loven træder i kraft ugedagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende27) , jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 3-5 og 12-14, samt § 2 træder i
kraft den 1. juli 200028) .
Stk. 3. Uanset § 23 b som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 10, kan kommunalbestyrelsen udarbejde forslag til kommuneplan uden at
have vedtaget og offentliggjort en strategi, hvis der efter de hidtil
gældende regler er offentliggjort en beretning og indkaldt ideer,
forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet.
§ 14 i lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse
miljølove er sålydende:
§ 14. Loven træder i kraft den 15. september
200029) , jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Lovens regler om adgang til at påklage
afgørelser gælder for sager, der er afgjort i 1. instans efter
lovens ikrafttræden. Reglerne om klage over afslag på anmodning
om aktindsigt efter § 4, stk. 5, i lov om aktindsigt i
miljøoplysninger som ændret ved lovens § 1, nr. 10, gælder
ligeledes for afslag, der meddeles efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. § 2, stk. 3, i lov om adgang til
miljøoplysninger som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, har ikke
virkning i forhold til materiale, der er indhentet før lovens
ikrafttræden, såfremt den, der har indleveret materialet, ikke
var eller kunne gøres forpligtet til at levere materialet og den
pågældende ikke har meddelt, at han eller hun accepterer
udleveringen.
Stk. 4. § 2, stk. 4, i lov om adgang til aktindsigt i
miljøoplysninger som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, har ikke
virkning for oplysninger om emissioner, som er kommet i myndighedernes
besiddelse før lovens ikrafttræden.
Miljø- og Energiministeriet, den 11. juni
2000
Svend Auken
/Kirsten Vintersborg
Bilag 1
Officielle noter
1) Ophævelsen af
Tilbudspligtnævnet er trådt i kraft den 15. december 1992, jf.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 947 af 3. december
1992.
2) Vedrørende §§ 36, stk. 1, nr. 5
og 60, stk. 2.
3) Vedrørende §§ 35, stk. 5, 40,
stk. 3, 51, stk. 2, 58, 58 a, 60, stk. 2 5, 61 og 67, stk. 2, nr. 1.
4) Vedrørende §§ 10, 58, stk. 1,
og 62, stk. 2.
5) Vedrørende § 3 a, bekendtgjort
i Lovtidende den 8. maj 1993.
6) Vedrørende § 20, stk. 2.
7) Vedrørende § 13, stk. 4,
bekendtgjort i Lovtidende den 28. april 1994.
8) Vedrørende §§ 1, stk. 2, 5 a, 5
b, 6 a, 11 a, 16, stk. 3-5, 27, stk. 1, 1. pkt., 28, stk. 1, 1. pkt., 29,
stk. 3, 29 a, 35, stk. 3, 51, stk. 2, og 59.
9) Vedrørende lov om
naturbeskyttelse.
10) Vedrørende § 3 a, bekendtgjort
i Lovtidende den 3 april 1997.
11) Vedrørende § 5 c, 5 d, 5 e, 5
f, 6, stk. 3, nr. 5, 6, stk. 9, 6 b, 11, stk. 8, 11 b, 15, stk. 8, 16, stk.
5, 16, stk. 6, 17, stk. 3, 27, stk. 1, 1. pkt., 28, stk. 1, 1.pkt., 29, stk.
3, 1. pkt., 29 a, 1. pkt., 29 a, stk. 2, og 29 b, bekendtgjort i Lovtidende
den 15. maj 1997.
12) Vedrørende §§ 5 c, 5 d, 5 e, 5
f,11 b og 15, stk. 8.
13) Vedrørende §§ 6, stk. 3, nr.
5, 6, stk. 9, og 6 b.
14) Vedrørende §§ 11, stk. 8, og
16, stk. 6.
15) Vedrørende § 36, stk. 1, nr.
11.
16) Vedrørende § 11, stk. 6.
17) Vedrørende § 6, stk. 3, nr.
9.
18) Vedrørende § 6, stk. 3, nr.
12.
19) Vedrørende § 51 a.
20) Stk. 2 er ophævet den 1. april
2000, jf. § 1, nr. 1, og § 2, stk. 2, i lov nr. 371 af 2. juni 1999 om
ændring af lov om ændring af lov om planlægning.
21) §§ 3 og 4 er indsat i lov nr. 1022 af
23. december 1998 ved lov nr. 371 af 2. juni 1999 om ændring af lov om
ændring af lov om planlægning. Bestemmelserne er trådt i
kraft den 1. juli 1999, jf. § 2, stk. 1, i sidstnævnte lov.
22) Stk. 5 er affattet ved lov nr. 1106
af 29. december 1999 om ændring af lov om ændring af lov om
planlægning.
23) Stk. 6 er indsat ved lov nr 1106 af
29. december 1999 om ændring af lov om ændring af lov om
planlægning.
24) Vedrørende §§ 6, stk. 3, nr.
4, 6, stk. 8, 6 c, 7, stk. 1-3, 8 og 16, stk. 5, 8, stk. 2,15, stk. 4, 35,
stk. 2, 38 a, 41, stk. 1, 51, stk. 2, 56, stk. 2, 58, stk. 1, nr. 3, 60, stk.
3, 61 og 64, stk. 2.
25) Vedrørende § 3, stk. 3 og 4, §
4, stk. 1, § 5, stk. 1, 1. pkt., § 5 g, § 6, stk. 1 og 4, § 6 a, § 7, § 7 a,
§ 9, §§ 22-24, §§ 27-29 a og 30, § 35, stk. 4 og 5, § 45, stk. 4, § 46, stk.
4 og 5, § 51, stk. 2-5, § 52, stk. 1, § 55, 2.pkt., § 57, stk. 1, § 58, stk.
1, og § 60, stk. 2 og 5.
26) Vedrørende § 3, stk. 5 og 6, i
lov nr. 1022 af 23. december 1998 om ændring af lov om
planlægning.
27) Vedrørende § 5 b, § 11 a, stk.
1, § 22, stk. 1, 2 og 3, § 23, stk. 1, 3 og 4, §§ 23 a-23 f, §§ 33 a og 33 b,
bekendtgjort i Lovtidende den 18. februar 2000.
28) Vedrørende § 6, stk. 3, § 6 c,
stk. 2 og 3, § 51, stk. 2, 1. pkt., § 58, stk. 1, nr. 3, og § 60, stk. 3.
29)
Vedrørende § 2, stk. 3, § 20, stk. 1, nr. 3, § 26, stk. 1, nr. 3, og
§ 59, stk. 2.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning og lov om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd Retsinformation · 8. februar 2000
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2024/2467 af 13. februar 2024 om foranstaltningerne Statsstøtte SA.52162 (2019/C) (ex 2018/FC) – Danmark og Statsstøtte SA.52617 (2019/C) (ex 2018/FC) – Sverige gennemført af Danmark og Sverige til fordel for Øresundsbro Konsortiet (Meddelt under nummer C(2024) 959) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. februar 2024
- 2004/89/EF: Kommissionens beslutning af 9. juli 2003 om statsstøtteordning som Italien har gennemført vedrørende naturkatastrofer pr. 31. december 1999 (meddelt under nummer K(2003) 2048) EU-lovgivning · 9. juli 2003
- Forslag til Lov om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd Retsinformation · 25. maj 1999
- Betænkning over I. Forslag til lov om Hovedstadens Udviklingsråd Retsinformation · 17. maj 1999
- Skriftlig fremsættelse (17. november 1999) - L 92 Retsinformation · 17. november 1999