Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om planlægning

Ikke gældende siden 19. september 2002 LBK nr 518 af 11/06/2000LovbekendtgørelseBy-, Land- og Kirkeministeriet23. juni 2000

Gældende udgave: LBK nr 572 af 29/05/2024

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 15.142 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 14.905, Retsinformation 105, Landsskatteretten 72, Domsdatabasen 41, Vejdirektoratet 18, Det finansielle ankenævn 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om

planlægning

Herved bekendtgøres lov om planlægning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 551 af 28. juni 1999, med de ændringer,

der følger af § 8 i lov nr. 355 af 2. juni 1999 om ændring af

forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens

Udviklingsråd som ændret ved lov nr. 110 af 15. februar 2000, lov

nr. 1106 af 29. december 1999 om ændring af lov om ændring af lov

om planlægning, lov nr. 110 af 15. februar 2000 om ændring af lov

om planlægning og lov om ændring af forskellige love som

følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd samt § 5 i

lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse miljølove. Den

bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 15.

september 2000, jf. § 14 i lov nr. 447 af 31. maj 2000, der gengives i

bekendtgørelsens slutning.

Kapitel 1

Formål

§ 1. Loven skal sikre, at den sammenfattende

planlægning forener de samfundsmæssige interesser i

arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og

miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et

bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for

bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Stk. 2. Loven tilsigter særlig,

1) at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk

helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de

enkelte amtskommuner og kommuner,

2) at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser,

bymiljøer og landskaber,

3) at de åbne kyster fortsat skal udgøre en

Læs alt

væsentlig natur- og landskabsressource,

4) at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper

forebygges, og

5) at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i

planlægningsarbejdet.

Kapitel 2

Landsplanlægning

§ 2. Miljø- og energiministeren er

ansvarlig for den sammenfattende fysiske landsplanlægning og for, at

der foretages de undersøgelser, som er nødvendige herfor.

Stk. 2. Efter nyvalg til Folketinget afgiver

miljø- og energiministeren en redegørelse om landsplanarbejdet

til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren udgiver under

inddragelse af berørte landsdækkende miljø-, erhvervs-,

arbejdsmarkeds- og forbrugerorganisationer mindst hvert 4. år en eller

flere rapporter, der redegør for miljøtilstanden i Danmark samt

for natur- og miljøpolitikken.

§ 3. Miljø- og energiministeren kan til

varetagelse af landsplanmæssige interesser, herunder sikring af

kvalitet i planlægningen, fastsætte regler for anvendelsen af

lovens beføjelser og for indholdet af planlægningen efter

loven.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan

tillægge regler efter stk. 1 retsvirkning som regionplaner. Ministeren

kan endvidere i særlige tilfælde bestemme, at bygge- og

anlægsarbejder, der er forudsat i en regel efter stk. 1, kan

iværksættes uden kommune- og lokalplan og uden tilladelse efter §

35, stk. 1.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan i

særlige tilfælde pålægge Hovedstadens

Udviklingsråd, amtsråd og kommunalbestyrelser at bringe lovens

bestemmelser i anvendelse, herunder tilvejebringe en plan med et

nærmere bestemt indhold.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan i

særlige tilfælde beslutte at overtage Hovedstadens

Udviklingsråds, amtsråds og kommunalbestyrelsers

beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders

lovbestemte opgaver eller har større betydning.

§ 3 a. Ophævet.

§ 4. I forbindelse med forsøg, der

tilsigter at fremme lovens formål, kan miljø- og

energiministeren yde økonomisk støtte og fritage Hovedstadens

Udviklingsråd, amtsråd og kommunalbestyrelser for at overholde

lovens regler.

Stk. 2. Når et forsøg, der indebærer

en fravigelse fra lovens regler, er godkendt, bekendtgøres der i

Lovtidende en meddelelse herom. I meddelelsen gives der oplysning om, hvor

borgerne kan gøre sig bekendt med forsøgstilladelsen.

§ 5. Miljø- og energiministeren kan

pålægge Hovedstadens Udviklingsråd, amtsråd og

kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for

landsplanarbejdet. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt

form.

Stk. 2. Offentlige myndigheder samt koncessionerede og

tilsvarende virksomheder skal give oplysninger om forberedelse eller

udførelse af undersøgelser, planlægning og større

anlægsdispositioner, som kan få betydning for

landsplanlægningen.

Stk. 3. Private virksomheder skal efter anmodning fra

miljø- og energiministeren give de oplysninger og foretage de

undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af de

miljømæssige konsekvenser, når de påtænker at

etablere større enkeltanlæg, der må antages at

påvirke miljøet i væsentlig grad.

Kapitel 2 a

Planlægning i kystområderne

§ 5 a. Landets kystområder skal søges

friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af

kystnærhed.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren skal

følge udviklingen og anvende beføjelserne i §§ 3, 29 og 59 til

at sikre, at nationale planlægningsinteresser i kystområderne

varetages efter denne lov.

Stk. 3. Kystnærhedszonen, der omfatter landzonerne

og sommerhusområderne i kystområderne, fremgår af

kortbilaget til loven. I kystnærhedszonen gælder bestemmelserne i

§§ 5 b, 6 a, 11 a, 16, stk. 3 og 5, 29 a og 35, stk. 3.

Stk. 4. For de kystnære dele af byzonerne, der

ligger ud til kysterne, eller som indgår i et samspil med

kystlandskabet, gælder bestemmelserne i §§ 11 a, stk. 1, 2 og 4, og 16,

stk. 4 og 5.

§ 5 b. For planlægningen i

kystnærhedszonen gælder,

1) at der kun må inddrages nye arealer i byzone og

planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en

særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for

kystnær lokalisering,

2) at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede

infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde kan

planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som

forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller

særlig kystbeskyttelse,

3) at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at

eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål,

jf. dog stk. 2,

4) at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter

sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med

eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser,

og

5) at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og

udbygges.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan indtil 30.

juni 2001 fastsætte regler efter § 3, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., der

fraviger stk. 1, nr. 3, således at mindre arealer i

sommerhusområde inden for kystnærhedszonen kan overføres

til byzone ved lokalplan. Ved vurderingen af, hvilke arealer der kan tillades

overført til byzone, skal ministeren tage hensyn til arealernes

betydning for varetagelsen af de nationale planlægningsinteresser i

kystområderne og arealernes beliggenhed i forhold til den overordnede

bystruktur i regionen.

Kapitel 2 b

Planlægning til butiksformål

§ 5 c. Planlægningen skal

1) fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i

de enkelte bydele i de større byer,

2) sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er

god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den

gående, cyklende og kollektive trafik, og

3) fremme en samfundsmæssigt bæredygtig

detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med

indkøb er begrænsede.

§ 5 d. Arealer til butiksformål skal

udlægges i den centrale del af en by. I store byer og i

sammenhængende byområder i hovedstadsområdet kan der

udlægges arealer til butiksformål i de centrale områder af

en bydel.

Stk. 2. Uden for den centrale del af en by eller bydel,

jf. stk. 1, kan der dog udlægges,

1) mindre arealer til butikker, der alene skal betjene en

begrænset del af en by eller en bydel, en landsby, et

sommerhusområde eller lignende,

2) arealer til butikker, som alene forhandler særlig

pladskrævende varegrupper, der ikke kan indpasses i de centrale

områder af en by eller en bydel,

3) arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning

til en virksomheds produktionslokaler og

4) arealer til butiksformål, i det omfang det af hensyn til et

bevaringsværdigt bymiljø ikke er muligt at udlægge

tilstrækkelige arealer i den centrale del af byen.

§ 5 e. Miljø- og energiministeren afgiver

hvert andet år en redegørelse til Folketingets Miljø- og

Planlægningsudvalg. Redegørelsen belyser og vurderer udviklingen

i region-, kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen

på baggrund af bestemmelserne i §§ 1, 5 c og 5 d.

§ 5 f. Beregning af bruttoetagearealet til

butiksformål sker efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning

af bebyggelsens etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor det

omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i

kælderen, medregnes.

Kapitel 3

Regionplanlægning

§ 5 g. Hovedstadens Udviklingsråd er

regionplanmyndighed i hovedstadsområdet, jf. lov om Hovedstadens

Udviklingsråd. I den øvrige del af landet er amtsrådet

regionplanmyndighed.

§ 6. For hovedstadsområdet og hver af

amtskommunerne i den øvrige del af landet skal der foreligge en

regionplan. En regionplan skal omfatte en periode på 12 år.

Stk. 2. Regionplanlægningen må ikke stride

mod regler eller beslutninger efter § 3.

Stk. 3. Regionplanen skal på grundlag af en samlet

vurdering af udviklingen i hovedstadsområdet henholdsvis amtskommunen

indeholde retningslinier for:

1) arealudlæg til byzoner og sommerhusområder,

2) beliggenheden af større offentlige institutioner samt

større trafikanlæg og andre større tekniske

anlæg,

3) beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til

forebyggelse af forurening må stilles særlige

beliggenhedskrav,

4) de i § 6 c nævnte anlæg,

5) den samlede detailhandelsstruktur, jf. § 6 b,

6) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder

udpegningen og sikringen af de særlig værdifulde

landbrugsområder,

7) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor

skovtilplantning er uønsket,

8) varetagelsen af bevaringsværdier og

naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder udpegningen og

sikringen af naturområder med særlige

naturbeskyttelsesinteresser,

9) beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som

vådområder,

10) beliggenheden af arealer til fritidsformål,

11) anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre

naturforekomster i jorden,

12) anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne, herunder udpegning

af områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med

drikkevandsinteresser og områder med begrænsede

drikkevandsinteresser, følsomme indvindingsområder,

indsatsområder, samt en prioritering af indsatsområderne,

13) kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og

kystvande og

14) realiseringen af regler eller beslutninger efter lovens §

3.

Stk. 4. I hovedstadsområdet skal

regionplanlægningen udføres på grundlag af en vurdering af

udviklingen i området som helhed, og Hovedstadens Udviklingsråd

skal yderligere fastsætte retningslinier for

1) fordelingen af den fremtidige byggeaktivitet i byzone og

rækkefølgen herfor og

2) vandforsyningen og spildevandsafledningen.

Stk. 5. Regionplanen kan omhandle andre forhold end

nævnt i stk. 3 og 4.

Stk. 6. Regionplanen skal ledsages af en

redegørelse for planens forudsætninger, herunder den forudsatte

rækkefølge for planens gennemførelse, samt den hidtil

udførte planlægning og administration.

Stk. 7. Redegørelsen for den del af regionplanen,

der indeholder retningslinier for de i § 6 c nævnte anlæg, skal

indeholde en vurdering af de miljømæssige konsekvenser.

Stk. 8. Redegørelsen for den del af regionplanen,

der indeholder retningslinier for detailhandelsstrukturen, skal

indeholde

1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til

butiksformål for de enkelte byer og bydele fordelt på

hovedbutikstyper og disses omsætning,

2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af

eksisterende bebyggelse til butiksformål,

3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder

hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres

inden for de afgrænsede arealer,

4) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de

mindre og mellemstore byer,

5) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i

den centrale del af de enkelte byer eller bydele, herunder

forudsætningerne for afgrænsningen af den centrale del af de

enkelte byer eller bydele og for eventuelle fravigelser fra bestemmelsen i §

5 d, stk. 1,

6) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige

trafikarter til de udlagte arealer til butiksformål og

7) oplysning om de særlige planlægningsmæssige

begrundelser for fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser

på mere end 3.000 m2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker

eller 1.000 m2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker.

§ 6 a. Regionplanmyndigheden skal ved revisionen

af regionplanen, jf. § 22, stk. 1, tilvejebringe regionale retningslinjer for

kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5a, stk. 1,

og 5 b.

Stk. 2. Regionplanmyndigheden skal i forbindelse hermed

gennemgå de allerede godkendte eller vedtagne, uudnyttede

arealreservationer i kystnærhedszonen og ophæve de reservationer,

der ikke er aktuelle.

Stk. 3. På et kortbilag til redegørelsen

efter § 6, stk. 6, skal de eksisterende og planlagte forhold i

kystnærhedszonen vises, herunder hvilke områder der friholdes for

bebyggelse. Redegørelsen skal endvidere beskrive den fremtidige

udvikling i kystnærhedszonen og de tilgrænsende

vandområder.

§ 6 b. Regionplanmyndigheden skal tilvejebringe

regionplanretningslinier for arealudlæg til butiksformål i

overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5 c og 5 d.

Stk. 2. Regionplanmyndigheden skal i forbindelse

hermed

1) afgrænse den centrale del af de enkelte byer eller bydele,

hvori der kan udlægges arealer til butiksformål,

2) fastsætte retningslinier for placering af de i § 5 d, stk. 2,

nr. 1-3, nævnte arealer til butiksformål,

3) afgrænse beliggenheden for de i § 5 d, stk. 2, nr. 4,

nævnte arealer til butiksformål,

4) fastsætte det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og

omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål for hvert af de

ovenfor nævnte arealer og

5) fastsætte maksimale bruttoetagearealer for de enkelte

butikker.

§ 6 c. Større enkeltanlæg, der

må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad,

må ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinier

i regionplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med

tilhørende redegørelse (VVM-pligt), jf. § 6, stk. 7.

Stk. 2. Hvis et ønsket anlæg i øvrigt

er i overensstemmelse med retningslinierne i regionplanen, påhviler det

regionplanmyndigheden snarest at tilvejebringe et forslag til

regionplantillæg og derefter fremme sagen mest muligt. Pligten

gælder dog ikke, hvis en nødvendig tilladelse efter § 35 ikke

kan opnås.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om, at anlæg, der er omfattet af stk. 1, ikke

må påbegyndes uden regionplanmyndighedens tilladelse.

§ 7. Efter anmodning fra regionplanmyndigheden

skal myndigheder samt koncessionerede og tilsvarende virksomheder give de

oplysninger, der er nødvendige for regionplanlægningen.

Stk. 2. Der skal gives regionplanmyndigheden lejlighed

til at udtale sig, inden en statslig myndighed eller en koncessioneret eller

tilsvarende virksomhed træffer beslutning om beliggenheden eller

udførelsen af større anlæg eller institutioner inden for

regionplanmyndighedens område.

Stk. 3. Private virksomheder skal give

regionplanmyndigheden de oplysninger og foretage de undersøgelser, der

er nødvendige for en vurdering af de miljømæssige

konsekvenser, når de påtænker at etablere de i § 6 c

omhandlede anlæg inden for regionplanmyndighedens område.

§ 7 a. Det påhviler Københavns,

Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt Københavns og

Frederiksberg Kommuner at tilvejebringe og stille de oplysninger til

rådighed for Hovedstadens Udviklingsråd, som er nødvendige

for regionplanlægningen, herunder for vurderingen af de

miljømæssige konsekvenser i forbindelse med de i § 6 c

nævnte anlæg.

§ 8. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte nærmere regler om, hvilke anlæg der er omfattet

af § 6 c. Anlæg, der vedtages i enkeltheder ved særlig lov, er

dog altid undtaget. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om,

hvilke mindsteoplysninger der er nødvendige, for at en

miljømæssig vurdering kan foretages.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler om offentliggørelse af

1) afgørelser om, at et anlæg er omfattet eller ikke er

omfattet af bestemmelserne i § 6 c,

2) beslutninger om, at et forslag til regionplanretningslinier for et

anlæg, der er omfattet af bestemmelserne i § 6 c, ikke vedtages,

3) beslutninger om, at et forslag, der er offentliggjort, ikke vedtages

endeligt, og

4) afgørelser om, at en tilladelse efter regler fastsat i

medfør af § 6 c, stk. 3, meddeles eller ikke meddeles.

§ 9. Amtsråd, Hovedstadens

Udviklingsråd og kommunalbestyrelser skal virke for

gennemførelse af regionplanens retningslinier for forhold omfattet af

§ 6, stk. 3 og 4, herunder ved udøvelse af beføjelser i

medfør af lovgivningen. Deres planlægning og

anlægsvirksomhed må ikke stride mod regionplanlægningen for

disse forhold.

§ 10. En amtskommune kan yde lån til

finansiering af

1) en kommunes overtagelse af fast ejendom efter § 8 i lov om

frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse

nr. 549 af 9. juli 1991, og

2) erhvervelse af fast ejendom, etablering af anlæg, bygninger og

andre foranstaltninger til virkeliggørelse af region- og

kommuneplanlægningen.

Stk. 2. Lån i henhold til stk. 1, nr. 2, kan ydes

til kommuner og fælleskommunale selskaber samt til private

virksomheder, der forestår forsynings- og servicevirksomhed m.v. af

almen karakter i amtskommunen, såfremt vedkommende kommunalbestyrelse

meddeler garanti for lånet.

Stk. 3. Københavns og Frederiksberg Kommuner kan

yde lån til finansiering af erhvervelse af fast ejendom, etablering af

anlæg, bygninger og andre foranstaltninger til virkeliggørelse

af kommuneplanlægningen. Lån kan ydes til kommunale

forsyningsvirksomheder og fælleskommunale selskaber samt til private

virksomheder, der forestår forsynings- og servicevirksomhed m.v. af

almen karakter i den pågældende kommune.

Stk. 4. Lån i henhold til stk. 1, nr. 2, og stk. 3

kan kun ydes til udgifter, der kan afholdes eller finansieres af kommuner.

Der kan ikke ydes lån til finansiering af driftsudgifter.

Stk. 5. Udlån i henhold til stk. 1 og stk. 3 kan

ikke overstige størrelsen af de likvide aktiver, som ved lovens

ikrafttræden er i den pågældende amtskommunes, henholdsvis

Københavns og Frederiksberg Kommuners, fond for frigørelses- og

afståelsesafgift, tillagt forrentning og afdrag på de af fonden

ydede lån.

Stk. 6. Lån ydet i henhold til stk. 1 og stk. 3

forrentes med en årlig rente svarende til markedsrenten.

Amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner

kommunalbestyrelsen, kan dog bevilge rentefrihed i indtil 5 år, hvor

særlige forhold taler herfor. Amtsrådet, henholdsvis

Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser, kan tillige bestemme,

at nedbringelse af lån ikke skal påbegyndes før indtil 8

år efter lånets udbetaling. Lån til arealerhvervelser skal

dog mindst afdrages i takt med indbetalingen af salgssummen ved

afhændelse af arealerne.

Stk. 7. Tilsagn om lån kan højst meddeles

for en 3-årig periode.

Kapitel 4

Kommuneplanlægning

§ 11. For hver kommune skal der foreligge en

kommuneplan.

Stk. 2. Kommuneplanen må ikke stride mod

regionplanlægningen for forhold omfattet af § 6, stk. 3 og 4, eller

regler eller beslutninger efter § 3.

Stk. 3. I kommuneplanen fastlægges for hele

kommunen en hovedstruktur og for de enkelte dele af kommunen rammer for

lokalplanernes indhold.

Stk. 4. Hovedstrukturen angiver de overordnede mål

for udvikling og arealanvendelse i kommunen, herunder udbygning med boliger

og arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning og rekreative

områder.

Stk. 5. Rammerne for indholdet af lokalplaner

fastsættes for de enkelte dele af kommunen med hensyn til:

1) fordelingen af bebyggelsen efter art og anvendelsesformål,

2) bebyggelsesforhold, herunder rammer for bevaring af bebyggelser

eller bymiljøer,

3) byfornyelsen i eksisterende bysamfund,

4) forsyningen med offentlig og privat service,

5) institutioner og tekniske anlæg, herunder

varmeforsyningsforhold,

6) områder til fritidsformål,

7) trafikbetjeningen,

8) overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområder

og

9) rækkefølgen for udbygning af arealer til byformål

og sommerhusområder.

Stk. 6. Kommuneplanen kan indeholde retningslinier for

andre forhold af betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen i kommunen,

herunder angivelse af bevaringsværdige bygninger.

Stk. 7. Kommuneplanen skal ledsages af en

redegørelse for planens forudsætninger, herunder den forudsatte

rækkefølge for planens gennemførelse samt den hidtil

udførte planlægning og administration.

Stk. 8. Redegørelsen for den del af kommuneplanen,

der indeholder rammer for forsyningen med butikker, jf. stk. 5, nr. 4, skal

indeholde

1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til

butiksformål for de enkelte byer og bydele fordelt på

hovedbutikstyper og disses omsætning,

2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af

eksisterende bebyggelse til butiksformål,

3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder

en angivelse af, hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker,

der kan placeres inden for de udlagte arealer,

4) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene

for den kommunale hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer et

varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer, samt bymiljøet i

de områder, der foreslås udlagt til butiksformål,

5) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige

trafikarter til de udlagte arealer til butiksformål og

6) oplysning om de særlige planlægningsmæssige

begrundelser for fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser

på mere end 3.000 m2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker

eller 1.000 m2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker.

§ 11 a. Kommunalbestyrelsen skal ved revision af

kommuneplanen, jf. § 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2, foretage de nødvendige

ændringer af planen i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5 a,

stk. 1, og 5 b.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse hermed

gennemgå de allerede vedtagne, men ikke udnyttede arealreservationer i

kommuneplanen, og ophæve de reservationer, der ikke er aktuelle.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal af hensyn til bl.a.

turismen og friluftslivet vurdere mulighederne for at forbedre større

sammenhængende sommerhusområder.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal for de kystnære

dele af byzonerne vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder

bygningshøjder, med henblik på

1) at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed,

2) at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i

bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer,

3) at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg,

herunder havne, og

4) at offentligheden sikres adgang til kysten.

§ 11 b. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe

rammer for indholdet af lokalplaner for arealudlæg til

butiksformål i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5 c og 5

d.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse

hermed

1) fastsætte rammer for placering af arealer til

butiksformål,

2) fastsætte det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og

omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål og

3) fastsætte maksimale bruttoetagearealer for de enkelte

butikker.

Stk. 3. Fastsættelse af rammer for placering af

arealer omfattet af § 5 d, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, kan kun ske inden for en

afgrænsning i regionplanen.

§ 12. Kommunalbestyrelsen skal virke for

kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af

beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. dog §§ 19 og 40.

Stk. 2. Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen

modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med

kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke

nedlægges, når det pågældende område er

omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er

tilvejebragt før kommuneplanen.

Stk. 3. Inden for byzoner og sommerhusområder kan

kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller

ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når

bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens

rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det

pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt

formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller

en byplanvedtægt.

Kapitel 5

Lokalplanlægning

§ 13. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe

lokalplaner efter reglerne i kapitel 6. En lokalplan må ikke stride mod

kommuneplanen, regionplanlægningen for forhold omfattet af § 6, stk. 3

og 4, eller regler eller beslutninger efter § 3.

Stk. 2. En lokalplan skal tilvejebringes, før der

gennemføres større udstykninger eller større bygge-

eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i

øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens

virkeliggørelse.

Stk. 3. Hvis en udstykning eller et byggearbejde m.v. som

nævnt i stk. 2 er i overensstemmelse med kommuneplanen, påhviler

det kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lokalplan og

derefter fremme sagen mest muligt. Kommunalbestyrelsen kan i et sådant

tilfælde forlange, at udstykkeren eller bygherren yder kommunen bistand

til planens udarbejdelse.

Stk. 4. Når ejeren ønsker et areal

overført fra landzone til byzone med henblik på udførelse

af et bygge- eller anlægsarbejde, kan kommunalbestyrelsen forlange, at

ejeren af arealet stiller en af kommunen godkendt sikkerhed for, at kommunen,

hvis arbejdet ikke udføres, kan få dækket udgifterne til

tilvejebringelse af lokalplan og kommuneplantillæg samt udgifterne ved

kommunens overtagelse af arealet efter § 8 i lov om frigørelsesafgift

af fast ejendom m.v. Udgifterne til lokalplanarbejdet kan kræves

betalt, hvis bygge- eller anlægsarbejdet ikke er påbegyndt inden

4 år efter, at arealet er overført til byzone.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse,

når en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan

indeholder nærmere regler om udstykningen eller bygge- eller

anlægsarbejdet.

Stk. 6. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af

kommunalbestyrelsernes beføjelser og pligter efter stk. 1 og 2 for

så vidt angår forhold, der er reguleret efter anden

lovgivning.

§ 14. Kommunalbestyrelsen kan nedlægge

forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres

ved en lokalplan. Forbudet kan højst nedlægges for et år.

Kommunalbestyrelsen tinglyser forbudet på den pågældende

ejendom. Tinglysningen er uden betydning for forbudets gyldighed.

§ 15. En lokalplan skal indeholde oplysninger om

planens formål og retsvirkninger.

Stk. 2. I en lokalplan kan der optages bestemmelser

om:

1) overførsel til byzone eller sommerhusområde af arealer,

som planen omfatter,

2) områdets anvendelse, herunder om at nærmere angivne

arealer forbeholdes til offentlige formål,

3) ejendommes størrelse og afgrænsning,

4) vej-og stiforhold og andre forhold af færdselsmæssig

betydning, herunder om adgangsforholdene til færdselsarealer og med

henblik på adskillelse af trafikarterne,

5) beliggenhed af spor- og ledningsanlæg, herunder til

elforsyning,

6) bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den

terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal opføres,

7) bebyggelsers omfang og udformning, herunder til regulering af

boligtætheden,

8) anvendelse af de enkelte bygninger,

9) udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer,

herunder om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og

beplantningsforhold i øvrigt samt belysning af veje og andre

færdselsarealer,

10) bevaring af landskabstræk i forbindelse med bebyggelse af et

område, der inddrages til bymæssig bebyggelse eller

sommerhusbebyggelse,

11) tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i

eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for

ibrugtagen af ny bebyggelse,

12) foretagelse af afskærmningsforanstaltninger såsom

anlæg af beplantningsbælte, støjvold, mur og lignende som

betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse eller ændret anvendelse af

et ubebygget areal,

13) oprettelse af grundejerforeninger for nye haveboligområder,

erhvervsområder eller områder for fritidsbebyggelse, herunder om

medlemspligt og om foreningens ret og pligt til at forestå etablering,

drift og vedligeholdelse af fællesarealer og

fællesanlæg,

14) bevaring af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen

kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller

på anden måde ændres,

15) friholdelse af et område for ny bebyggelse, når en

bebyggelse kan blive udsat for sammenstyrtning, oversvømmelse eller

anden skade, der kan medføre fare for brugernes liv, helbred eller

ejendom,

16) ophør af gyldigheden af udtrykkeligt angivne

tilstandsservitutter, hvis servituttens opretholdelse vil være i strid

med lokalplanens formål, og hvis servitutten ikke vil bortfalde som

følge af § 18,

17) sammenlægning af lejligheder i eksisterende

boligbebyggelse,

18) isolering af eksisterende boligbebyggelse mod støj og

19) forbud mod større byggearbejder på eksisterende

bebyggelse, således at sådanne arbejder kun kan udføres

med kommunalbestyrelsens tilladelse eller efter krav fra en offentlig

myndighed med hjemmel i lovgivningen.

Stk. 3. I en lokalplan for et område, som

overgår til byformål eller til sommerhusbebyggelse, skal der

optages bestemmelser til sikring af de forhold, der er nævnt i stk. 2,

nr. 2-4.

Stk. 4. En lokalplan for et område, der skal

forblive i landzone, kan indeholde bestemmelse om, at lokalplanen erstatter

de tilladelser efter § 35, stk. 1, som er nødvendige for lokalplanens

virkeliggørelse. Der kan knyttes betingelser til bestemmelsen.

Stk. 5. Uden for landsbyer kan en lokalplan for

landzonearealer, der fastlægges til jordbrugsmæssig anvendelse,

ikke indeholde bestemmelser efter stk. 2, nr. 3, 6, 8 eller 9.

Stk. 6. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om, at der i lokalplaner kan optages bestemmelser om

andre forhold end nævnt i stk. 2.

Stk. 7. Miljø- og energiministeren kan i

overensstemmelse med anden lovgivning fastsætte regler om, at

tilladelser og dispensationer, som er nødvendige for en lokalplans

virkeliggørelse, anses for meddelt ved lokalplanens

gennemførelse. Miljø- og energiministeren kan endvidere

fastsætte regler om kommunalbestyrelsens adgang til at dispensere fra

sådanne lokalplaner og om andre myndigheders ret til at fremsætte

indsigelse mod forslag til sådanne lokalplaner.

Stk. 8. En lokalplan, der giver mulighed for etablering

af butikker, skal indeholde bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal

for de enkelte butikker og det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til

butiksformål.

§ 16. En lokalplan skal ledsages af en

redegørelse for, hvorledes planen forholder sig til kommuneplanen og

øvrig planlægning for området.

Stk. 2. Redegørelsen skal angive, om lokalplanens

virkeliggørelse er afhængig af tilladelser eller dispensationer

fra andre myndigheder end kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. I redegørelsen til lokalplanforslag for

bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen skal der oplyses om den

visuelle påvirkning af omgivelserne, og der skal ved

bygningshøjder over 8,5 m anføres en begrundelse for den

større højde. Herudover skal redegørelsen omfatte

eventuelle andre forhold, der er væsentlige for varetagelsen af natur-

og friluftsmæssige interesser.

Stk. 4. I redegørelsen til lokalplanforslag for

bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil

påvirke kysten visuelt, skal der gøres rede for

påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i

højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området,

skal der gives en begrundelse herfor.

Stk. 5. Lokalplanforslag for anlæg, der er omfattet

af § 6 c, er undtaget fra reglerne i stk. 3, 4 og 6.

Stk. 6. I redegørelsen til lokalplanforslag, der

muliggør etablering af butikker, skal der gøres rede for

bebyggelsens påvirkning af bymiljøet, herunder den eksisterende

bebyggelse i området, friarealer og trafikale forhold.

§ 17. Når et forslag til lokalplan er

offentliggjort efter § 24, må ejendomme, der er omfattet af forslaget,

ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der

skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold.

Stk. 2. Efter udløbet af fristen efter § 24 kan

kommunalbestyrelsen dog tillade, at en ejendom, der er omfattet af

planforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget, såfremt dette

er i overensstemmelse med kommuneplanen og der ikke er tale om at

påbegynde et større byggearbejde m.v., jf. § 13, stk. 2.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 2 kan ikke meddeles,

så længe en indsigelse efter §§ 29 eller 29 a opretholdes eller i

tilfælde, hvor miljøministeren har truffet beslutning efter § 3,

stk. 4.

Stk. 4. Stk. 1 finder kun anvendelse indtil den endeligt

vedtagne eller godkendte lokalplan er offentliggjort efter § 30 og

højst i et år efter forslagets offentliggørelse.

§ 18. Når der er foretaget offentlig

bekendtgørelse af en lokalplan efter § 30, må der ikke retligt

eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre

dispensation meddeles efter reglerne i §§ 19 eller 40.

§ 19. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra

bestemmelser i en lokalplan eller en plan m.v., der er opretholdt efter § 68,

stk. 2, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, jf.

dog § 40.

Stk. 2. Videregående afvigelser end omhandlet i

stk. 1 kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

Stk. 3. En bestemmelse i en lokalplan, hvis indhold er

fastlagt i overensstemmelse med regler eller beslutninger efter § 3 eller en

aftale med en statslig eller en regional myndighed, kan kun fraviges med

miljø- og energiministerens henholdsvis den pågældende

myndigheds samtykke.

§ 20. Dispensationer efter § 19 kan først

meddeles, når der er forløbet 2 uger, efter at

kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen

til:

1) ejere og brugere i det område, der er omfattet af planen,

2) naboerne til den omhandlede ejendom og andre, som efter

kommunalbestyrelsens vurdering har interesse i sagen, og

3) de foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold og

klageberettigede landsdækkende foreninger og organisationer, jf. § 59,

stk. 2, som over for kommunalbestyrelsen har fremsat skriftlig anmodning om

at blive orienteret om ansøgninger.

Orienteringen skal indeholde oplysning om, at bemærkninger kan

fremsendes til kommunalbestyrelsen inden 2 uger.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder

ikke

1) hvor en forudgående orientering efter kommunalbestyrelsens

skøn er af underordnet betydning for de i stk. 1, nr. 1-3,

nævnte personer og foreninger,

2) ved dispensation, der meddeles i medfør af byggelovens § 22,

stk. 3, til opførelse af mere end et énfamiliehus til

helårsbeboelse på en ejendom, jf. byggelovens § 10 A.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal give underretning om

afgørelsen til dem, der rettidigt har fremsat bemærkninger efter

at være orienteret i henhold til stk. 1.

§ 21. Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en

grundejerforening eller med de pågældende grundejeres samtykke en

beboerforening til at meddele dispensationer som omhandlet i § 19, stk. 1.

Grundejer- eller beboerforeningen skal foretage orientering og underretning

efter reglerne i § 20.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen kan betinge en dispensation

fra bestemmelser i byplanvedtægter og lokalplaner om parkeringsarealer

på egen grund af, at der sker indbetaling til en kommunal

parkeringsfond.

Kapitel 6

Planers tilvejebringelse og ophævelse

§ 22. Regionplaner skal revideres hvert fjerde

år. Region-, kommune- og lokalplaner kan i øvrigt tilvejebringes

og ændres efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Før udarbejdelse af et forslag til

regionplan eller ændringer hertil indkalder regionplanmyndigheden

ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet.

Stk. 3. Indkaldelse efter stk. 2 skal indeholde en kort

beskrivelse af hovedspørgsmålene i den forestående

planlægning. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse.

Regionplanmyndigheden fastsætter en frist for afgivelse af ideer,

forslag m.v., jf. dog § 23, stk. 3.

§ 23. I forbindelse med revisioner efter § 22,

stk. 1, 1. pkt., skal regionplanmyndigheden tillige udarbejde en beretning om

den hidtidige planlægning og de påtænkte ændringer i

planen samt en vurdering af udviklingen.

Stk. 2. Beretningen offentliggøres samtidig med

indkaldelsen efter § 22. Beretningen sendes til miljø- og

energiministeren og øvrige statslige og kommunale myndigheder, hvis

interesser berøres.

Stk. 3. Regionplanmyndigheden fastsætter en frist

på mindst 8 uger for afgivelse af ideer, forslag m.v. og kommentarer

til beretningen.

Stk. 4. Regionplanmyndigheden skal forestå en

oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om

planrevisionens målsætning og nærmere indhold.

§ 23 a. Kommunalbestyrelsen skal inden

udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode

offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen.

Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt offentliggøre en sådan

strategi, når den finder det nødvendigt eller

hensigtsmæssigt. Samtidig med offentliggørelsen sendes den

vedtagne strategi til miljø- og energiministeren og øvrige

statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser

berøres.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte strategi skal indeholde

oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den

seneste revision af kommuneplanen, kommunalbestyrelsens vurdering af og

strategi for udviklingen samt en beslutning om enten

1) at kommuneplanen skal revideres,

2) at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for

særlige temaer eller områder i kommunen, eller

3) at kommuneplanen vedtages for en ny 4 års periode.

Stk. 3. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen, der har

forlangt sin afvigende mening vedrørende den i stk. 2 nævnte

revisionsbeslutning tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol,

kan forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med

strategien med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist

på mindst 8 uger for fremsættelse af ideer, forslag m.v. og

kommentarer til den offentliggjorte strategi.

Stk. 5. Efter udløbet af fristen efter stk. 4

tager kommunalbestyrelsen stilling til de fremkomne bemærkninger.

Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse hermed vedtage ændringer af den

offentliggjorte strategi.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen foretager offentlig

bekendtgørelse af, om der er vedtaget ændringer af strategien,

og sender et eksemplar af den offentliggjorte bekendtgørelse til de

myndigheder, som er nævnt i stk. 1.

§ 23 b. Når der er foretaget offentlig

bekendtgørelse efter § 23 a, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen udarbejde

sådanne forslag til kommuneplan eller ændringer hertil, der er

truffet beslutning om i strategien.

§ 23 c. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe

forslag til ændringer af kommunplanen, der ikke er truffet beslutning

om i en strategi, der er vedtaget og offentliggjort efter reglerne i § 23 a.

Før udarbejdelsen af sådanne forslag skal kommunalbestyrelsen

indkalde ideer og forslag m.v. med henblik på

planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i en kommuneplans

rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved

uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur kan

kommunalbestyrelsen dog undlade at indkalde ideer og forslag m.v.

Stk. 2. Indkaldelsen af ideer og forslag skal indeholde

en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene i den forestående

planlægning. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse.

Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for afgivelse af ideer, forslag

m.v.

§ 23 d. Kommunalbestyrelsen skal ved forslag

til revision af kommuneplanen, jf. § 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2, forestå

en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat

om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Det kan

ske enten i forbindelse med offentliggørelsen af strategien eller i

forbindelse med offentliggørelsen af forslaget til ændring af

kommuneplanen.

§ 23 e. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse

med offentliggørelsen af den i § 23 a nævnte strategi foretage

ændringer i kommuneplanen, der er en direkte følge af

ændringer i regionplanen eller lovgivningen, når ændringen

er bindende for kommuneplanlægningen og ikke giver råderum for

kommuneplanlægningen.

§ 23 f. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at

der efter større ændringer af kommuneplanen tilvejebringes en

oversigt over planens indhold og en sammenskrivning af de gældende

bestemmelser, som offentligheden skal have adgang til at benytte.

§ 24. Efter regionplanmyndighedens henholdsvis

kommunalbestyrelsens vedtagelse af et planforslag offentliggøres dette

med tilhørende redegørelse. Ved offentliggørelsen skal

der oplyses om fristen efter stk. 3. Ved offentliggørelse af

kommuneplanforslag og ændringer hertil skal der oplyses om reglerne i §

12, stk. 2 og 3. Ved offentliggørelse af lokalplanforslag skal der

oplyses om reglerne i § 17.

Stk. 2. Ethvert medlem af det kommunale råd, der

har forlangt sin afvigende mening vedrørende planforslaget

tilført rådets beslutningsprotokol, kan forlange, at den

afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en

kort begrundelse, der affattes af medlemmet.

Stk. 3. Regionplanmyndigheden henholdsvis

kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for

fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget.

§ 25. Samtidig med offentliggørelsen efter

§ 24 sendes planforslaget til miljø- og energiministeren og

øvrige statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser

berøres af forslaget.

§ 26. Samtidig med offentliggørelsen efter

§ 24 af et forslag til lokalplan skal kommunalbestyrelsen give skriftlig

underretning herom til:

1) ejerne af de ejendomme, der er omfattet af forslaget, og lejerne i

og brugerne af disse ejendomme,

2) ejerne af ejendomme uden for forslagets gyldighedsområde og

lejerne i og brugerne af sådanne ejendomme i den udstrækning,

hvor forslaget efter kommunalbestyrelsens skøn har væsentlig

betydning for dem, og

3) de foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold og

klageberettigede landsdækkende foreninger og organisationer, jf. § 59,

stk. 2, som over for kommunalbestyrelsen har fremsat skriftlig anmodning om

at blive underrettet om lokalplanforslag.

Stk. 2. Hvis forslaget indeholder bestemmelser om

servitutbortfald efter § 15, stk. 2, nr. 16, skal kommunalbestyrelsen

så vidt muligt give underretning herom til de påtaleberettigede

efter servitutdokumentet.

Stk. 3. Underretningen skal oplyse om fristen efter § 24,

stk. 3, og indeholde eventuelle mindretalsudtalelser efter § 24, stk. 2, samt

oplyse om reglerne i § 17.

§ 27. Efter udløbet af fristen efter § 24,

stk. 3, kan regionplanmyndigheden henholdsvis kommunalbestyrelsen vedtage

forslaget endeligt, jf. dog § 3, stk. 4, og §§ 28, 29, 29a og 29 b. Hvis der

rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod et lokalplanforslag, kan

vedtagelsen af lokalplanen tidligst ske 4 uger efter udløbet af

indsigelsesfristen.

Stk. 2. Vedtagelsen kan gøres betinget af

gennemførelsen af de nødvendige ændringer i kommune- og

regionplan.

Stk. 3. I forbindelse med den endelige vedtagelse af

planen kan der foretages ændring af det offentliggjorte planforslag.

Berører ændringen på væsentlig måde andre

myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget

ændringen, kan vedtagelsen af planen ikke ske, før de

pågældende har fået lejlighed til at udtale sig. Ved

væsentlige ændringer i et regionplanforslag skal miljø- og

energiministeren have lejlighed til at udtale sig. Regionplanmyndigheden

henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor. Hvis

ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt

planforslag, skal dette offentliggøres m.v. efter reglerne i §§

24-26.

§ 28. Et planforslag kan ikke vedtages endeligt,

hvis en myndighed efter reglerne i §§ 29, 29 a, eller 29 b har modsat sig

dette skriftligt over for regionplanmyndigheden henholdsvis

kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter § 24, stk. 3, eller

§ 27, stk. 3. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er

opnået enighed mellem parterne om de nødvendige

ændringer.

Stk. 2. Uafklarede spørgsmål efter stk. 1

kan af parterne indbringes for miljø- og energiministeren.

Stk. 3. Indsigelser efter stk. 1 skal være

begrundede.

§ 29. Miljø- og energiministeren kan til

varetagelse af statslige interesser fremsætte indsigelse efter § 28

over for et forslag til regionplan og ændringer til en regionplan.

Stk. 2. Regionplanmyndigheden skal fremsætte

indsigelse efter § 28 mod forslag til lokalplaner, kommuneplaner og

ændringer til kommuneplaner, såfremt planforslaget er i strid med

regler eller beslutninger efter § 3 eller regionplanlægningen for de

emner, der er nævnt i § 6, stk. 3 og 4. Pligten gælder dog ikke,

hvis forholdet er af underordnet betydning for regionplanlægningens

formål.

Stk. 3. Regionplanmyndigheden skal underrette

miljø- og energiministeren om indsigelser efter stk. 2, § 29 a og § 29

b. Ophæver regionplanmyndigheden en indsigelse, skal miljø- og

energiministeren ligeledes underrettes.

Stk. 4. En statslig myndighed kan fremsætte

indsigelse efter § 28 mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn,

som myndigheden varetager.

§ 29 a. Regionplanmyndigheden skal fremsætte

indsigelse efter § 28 mod forslag til lokalplaner, kommuneplaner og

ændringer til kommuneplaner for arealer i kystnærhedszonen,

såfremt planforslaget er i strid med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1, §

5 b, § 11 a eller § 16, stk. 3. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet

er af underordnet betydning i forhold til de nationale

planlægningsinteresser i kystområderne, jf. § 1.

Stk. 2. Regionplanmyndigheden skal fremsætte

indsigelse efter § 28 mod forslag til lokalplaner, kommuneplaner og

ændringer til kommuneplaner, der indeholder mulighed for etablering af

butikker, såfremt planforslaget er i strid med bestemmelserne i § 5 c,

§ 5 d, § 11, stk. 8, § 11 b, § 15, stk. 8, eller § 16, stk. 6. Pligten

gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning.

§ 29 b. En regionplanmyndighed kan

fremsætte indsigelse efter § 28 mod en anden regionplanmyndigheds

forslag til regionplaner og ændringer til regionplaner, hvis

regionplanmyndigheden vurderer, at forslaget kan have væsentlig

betydning for regionplanmyndighedens planlægning for

detailhandelsstrukturen, jf. § 6, stk. 3, nr. 5, og § 6 b.

§ 30. Regionplanmyndigheden henholdsvis

kommunalbestyrelsen foretager offentlig bekendtgørelse om den endelige

vedtagelse af planen og sender denne til de myndigheder, som er nævnt i

§ 25. Planen skal være offentligt tilgængelig.

Stk. 2. Den offentlige bekendtgørelse om

kommuneplaner og ændringer hertil og lokalplaner skal indeholde

oplysning om reglerne i henholdsvis § 12, stk. 2 og 3, og § 18.

§ 31. Samtidig med offentliggørelsen efter

§ 30 af en lokalplan sender kommunalbestyrelsen et eksemplar af den

offentliggjorte bekendtgørelse til

1) ejere af ejendomme, der er omfattet af planen,

2) enhver, der rettidigt har fremsat indsigelser m.v. mod

planforslaget, og

3) de myndigheder, der er nævnt i § 25, og de foreninger, der er

nævnt i § 26, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen lader lokalplanen tinglyse

på de ejendomme, der er omfattet af planen.

§ 32. Et forslag til lokalplan bortfalder, hvis

det ikke er vedtaget inden 3 år efter offentliggørelsen.

Stk. 2. En lokalplan bortfalder, hvis den ikke er

offentligt bekendtgjort efter § 30 inden 8 uger efter den endelige

vedtagelse.

§ 33. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at

ophæve byplanvedtægter og lokalplaner for arealer, der

tilbageføres til landzone, og lokalplaner for landzonearealer,

når en planlægning for området ikke længere findes

nødvendig.

Stk. 2. Beslutning efter stk. 1 kan først

træffes, efter at ejerne af de berørte arealer har haft

lejlighed til at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist

herfor på mindst 8 uger.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen giver underretning om

beslutninger efter stk. 1 til vedkommende ejere, miljø- og

energiministeren og regionplanmyndigheden.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen lader ophævede

byplanvedtægter og lokalplaner aflyse fra tingbogen.

Kapitel 6 a

Lokal Agenda 21

§ 33 a. Amtsråd og kommunalbestyrelser

skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode

offentliggøre en redegørelse for deres strategi for

amtskommunens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling

i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes

helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen,

virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet

(lokal Agenda 21). Strategien skal indeholde amtsrådets henholdsvis

kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige

arbejde inden for følgende indsatsområder:

1) Mindskelse af miljøbelastningen,

2) fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,

3) fremme af biologisk mangfoldighed,

4) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda

21-arbejde og

5) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende

miljømæsige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale,

sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og

økonomiske forhold.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte redegørelse skal

samtidig med offentliggørelsen sendes til miljø- og

energiministeren.

§ 33 b. Miljø- og energiministeren

giver hvert fjerde år en redegørelse for det lokale Agenda

21-arbejde i amtskommuner og kommuner til et af Folketinget nedsat udvalg.

Redegørelsen skal tilvejebringes i samarbejde med de kommunale

organisationer.

Kapitel 7

Zoneinddelingen og landzoneadministrationen

§ 34. Hele landet er opdelt i byzoner,

sommerhusområder og landzoner.

Stk. 2. Byzoner er

1) områder, som i en byudviklingsplan er udlagt til

bymæssig bebyggelse,

2) områder, som i en bygningsvedtægt er udlagt som

byggeområder til bymæssig bebyggelse,

3) områder, som i en byplanvedtægt er udlagt til

bymæssig bebyggelse eller offentlige formål, og

4) områder, som i en lokalplan er overført til

byzone.

Stk. 3. Sommerhusområder er

1) områder, som i en bygningsvedtægt eller en

byplanvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse, og

2) områder, som i en lokalplan er overført til

sommerhusområde.

Stk. 4. Landzoner er de områder, der ikke er

omfattet af stk. 2 og 3.

§ 35. I landzoner må der ikke uden

tilladelse fra landzonemyndigheden foretages udstykning, opføres ny

bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående

bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog §§ 36-38.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til udstykning,

bebyggelse eller ændret anvendelse, som er omfattet af reglen om

VVM-pligt i § 6 c, stk. 1, eller reglen om lokalplanpligt i § 13, stk. 2, kan

først meddeles, når de fornødne retningslinier i

regionplanen er endeligt vedtaget og den fornødne lokalplan er

offentligt bekendtgjort.

Stk. 3. For arealer i kystnærhedszonen, jf. § 5 a,

må tilladelse efter stk. 1 kun meddeles, hvis det ansøgte har

helt underordnet betydning i forhold til de nationale

planlægningsinteresser i kystområderne, jf. § 1.

Stk. 4. Regionplanmyndigheden er tillige

landzonemyndighed. I følgende tilfælde er kommunalbestyrelsen

dog landzonemyndighed:

1) I landsbyer, der er entydigt afgrænset i en kommuneplan.

2) I landzoneområder, der er omfattet af en offentligt

bekendtgjort lokalplan.

Stk. 5. Ansøgeren og kommunalbestyrelsen

henholdsvis amtsrådet eller Hovedstadens Udviklingsråd skal have

skriftlig meddelelse om afgørelser efter stk. 1.

Stk. 6. En afgørelse efter stk. 1 skal indeholde

oplysning om bestemmelserne i §§ 59 og 60.

Stk. 7. Tilladelser efter stk. 1 skal

offentliggøres. Offentliggørelse kan dog undlades, hvis

tilladelsen er i overensstemmelse med en offentligt bekendtgjort

lokalplan.

Stk. 8. Offentliggørelsen af en tilladelse efter

stk. 1 skal indeholde oplysning om bestemmelserne i §§ 59 og 60.

§ 36. Tilladelse efter § 35, stk. 1, kræves

ikke til:

1) Udstykning efter landbrugslovens § 8, stk. 4, til samdrift med en

bestående landbrugsejendom.

2) Udstykning af en skovejendom efter landbrugslovens § 4, stk. 2.

3) Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den

pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom

eller for udøvelse af fiskerierhvervet, jf. dog stk. 2.

4) Ibrugtagen af bebyggelse eller arealer til landbrug eller skovbrug

eller til brug for udøvelse af fiskerierhvervet.

5) Udstykning, byggeri eller ændret anvendelse i det omfang,

dette er bestemt i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller

udtrykkeligt er tilladt i en lokalplan, der er tilvejebragt efter reglerne i

denne lov.

6) Indvinding af råstoffer i jorden.

7) Byggeri, der efter bygningsreglement for småhuse er fritaget

for krav om byggetilladelse, og som ikke medfører oprettelse af en ny

bolig.

8) Byggeri, der i bygningsreglement er fritaget for krav om

byggetilladelse, og som etableres til brug for offentlige trafik-,

forsynings- eller varslingsanlæg eller radio- og tv-modtagelse.

9) Til- og ombygning af helårshus, hvorved husets samlede

bruttoetageareal ikke overstiger 250 m2.

10) Helårsboligs overgang til anvendelse som fritidsbolig.

11) Udstykning, der foretages på grundlag af en erhvervelse efter

jordkøbsloven til et regionalt jordkøbsnævns

formål.

Stk. 2. Der kræves dog tilladelse efter § 35, stk.

1, for så vidt angår beliggenheden og udformningen af bygninger

som omhandlet i stk. 1, nr. 3, der opføres uden tilknytning til

ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer.

§ 37. Bygninger, der ikke længere er

nødvendige for driften af en landbrugsejendom, kan uden tilladelse

efter § 35, stk. 1, tages i brug til håndværks- og

industrivirksomhed samt lager- og kontorformål m.v. på betingelse

af:

1) at virksomheden etableres i bestående bygninger, der ikke om-

eller tilbygges i væsentligt omfang, og

2) at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5

år.

Stk. 2. I tilknytning til de bygninger, der er

nævnt i stk. 1, kan der endvidere etableres et mindre ikke

skæmmende oplag efter kommunalbestyrelsens nærmere

bestemmelse.

§ 38. Anvendelse af bygninger til den virksomhed,

der er nævnt i § 37, må kun ske efter forudgående

anmeldelse til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal påse, om

betingelserne efter § 37 er opfyldt. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke

har gjort indsigelse inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan

bygningerne tages i brug.

Kapitel 8

Sommerhusområder

§ 38 a. En ejendom i et sommerhusområde

må, medmindre andet er fastsat i en lokalplan eller i en af de planer,

der er opretholdt ved § 68, stk. 2, ikke benyttes til anden anvendelse end

boligformål, jf. §§ 40 og 41. En anvendelse, der er lovligt

påbegyndt senest den 12. juni 1999, kan dog fortsætte, men retten

hertil bortfalder, når den ikke har været udnyttet i 3 på

hinanden følgende år, jf. § 56, stk. 2.

§ 39. I sommerhusområder må der,

medmindre andet er fastsat i en lokalplan eller i en af de planer m.v., der

er opretholdt ved § 68, stk. 2, ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse

opføres eller indrettes mere end én bolig på en

selvstændigt matrikuleret ejendom.

§ 40. En bolig i et sommerhusområde må

bortset fra kortvarige ferieophold m.v. ikke anvendes til overnatning i

perioden fra 1. oktober til 31. marts, medmindre boligen blev anvendt til

helårsbeboelse, da området blev udlagt til sommerhusområde,

og retten til helårsbeboelse ikke senere er bortfaldet, jf. § 56, stk.

2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige

tilfælde dispensere fra forbudet i stk. 1. En dispensation bortfalder

ved ejerskifte, og når boligen ikke længere anvendes til

helårsbeboelse.

§ 41. En pensionist, der ejer en bolig i et

sommerhusområde, har en personlig ret til at benytte boligen til

helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i 8

år. Retten til helårsbeboelse bortfalder dog, hvis der

nedlægges forbud mod, at boligen anvendes til helårsbeboelse

efter reglerne om boligtilsyn i kapitel 9 i lov om byfornyelse.

Bestemmelserne i kapitel VII i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene finder ikke anvendelse på boliger, der benyttes til

helårsbeboelse efter 1. pkt.

Stk. 2. Ved pensionist forstås en person på

67 år og derover, en person over 60 år, der oppebærer

pension eller efterløn, samt en førtidspensionist i henhold til

lov om social pension.

Stk. 3. En pensionists ægtefælle, samlever

eller nært beslægtede kan sammen med pensionisten benytte boligen

til helårsbeboelse. Efter pensionistens død kan

ægtefællen, samleveren eller den nært beslægtede

fortsætte med at benytte boligen til helårsbeboelse. Ved

fraflytning bortfalder denne ret.

Stk. 4. Dør pensionisten uden at efterlade sig en

ægtefælle eller samlever, har en anden person, der har haft

fælles husstand med pensionisten, ret til at fortsætte med at

benytte boligen til helårsbeboelse.

Stk. 5. Retten efter stk. 3 og 4 bortfalder ved

fraflytning.

Kapitel 9

Servitutter

§ 42. En ejer af fast ejendom kan kun med

forudgående samtykke fra kommunalbestyrelsen gyldigt

pålægge ejendommen servitutbestemmelser om forhold, hvorom der

kan optages bestemmelser i en lokalplan. Samtykke efter 1. pkt. kan ikke

meddeles i tilfælde, hvor der som følge af § 13, stk. 2, skal

tilvejebringes en lokalplan.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 skal

påføres servitutdokumentet. Hvis samtykke meddeles, eller hvis

ejendommen ejes af kommunen, skal påtegningen udtrykkeligt angive, at

tilvejebringelse af en lokalplan ikke er påkrævet.

§ 43. Kommunalbestyrelsen kan ved påbud

eller forbud sikre overholdelsen af servitutbestemmelser om forhold, hvorom

der kan optages bestemmelser i en lokalplan.

§ 44. Bestemmelserne i §§ 42 og 43 finder ikke

anvendelse på servitutter, der er pålagt af offentlige

myndigheder med hjemmel i lovgivningen.

Kapitel 10

Tilbageførsel

§ 45. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at

tilbageføre arealer fra byzone eller sommerhusområde til

landzone i overensstemmelse med kommuneplanen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter

ansøgning fra vedkommende ejer tilbageføre et areal fra byzone

eller sommerhusområde til landzone, når arealet grænser til

landzone, og når tilbageførslen er ubetænkelig ud fra

planlægningsmæssige hensyn.

Stk. 3. Beslutning efter stk. 1 kan først

træffes, efter at ejerne af de berørte arealer har haft

lejlighed til at fremsætte bemærkninger inden en af

kommunalbestyrelsen fastsat frist, der skal være mindst 8 uger.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen giver særskilt

underretning om beslutninger efter stk. 1 og 2 til vedkommende ejere og til

miljø- og energiministeren og regionplanmyndigheden. Endvidere

underrettes panthavere og andre indehavere af tinglyste rettigheder over

ejendommene.

Stk. 5. Underretning til ejere og panthavere skal

indeholde oplysning om reglerne i § 46.

§ 46. Ved tilbageførsel af privat ejede

arealer til landzone efter § 45 kan der ydes erstatning for udgifter, ejeren

har afholdt med henblik på ejendommens udnyttelse i byzone.

Stk. 2. Erstatningsfastsættelsen sker under hensyn

til forholdene på tidspunktet for kommunalbestyrelsens beslutning efter

§ 45, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Krav om erstatning efter stk. 1 skal

fremsættes skriftligt over for kommunalbestyrelsen senest 12 uger

efter, at ejeren har fået meddelelse om kommunalbestyrelsens beslutning

efter § 45, stk. 1 og 2. Kommunalbestyrelsen underretter

regionplanmyndigheden og miljø- og energiministeren om

erstatningskravet.

Stk. 4. Mindelig overenskomst om erstatningens

størrelse skal tiltrædes af miljø- og energiministeren og

regionplanmyndigheden. Opnås mindelig overenskomst ikke senest 8 uger

efter udløbet af den i stk. 3 nævnte frist, skal

kommunalbestyrelsen indbringe erstatningsspørgsmålet for

taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje, jf. § 50.

Stk. 5. Staten og regionplanmyndigheden betaler hver 1/3

af kommunens udgifter til erstatning og sagsomkostninger.

Kapitel 11

Ekspropriation, overtagelse m.v.

§ 47. Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast

ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast

ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig

betydning for at sikre gennemførelsen af en byudvikling i

overensstemmelse med kommuneplanen eller for virkeliggørelsen af en

lokalplan eller en byplanvedtægt.

Stk. 2. Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret

bortfalder alle rettigheder over det eksproprierede, medmindre andet

bestemmes i det enkelte tilfælde.

Stk. 3. Ved ekspropriationens gennemførelse finder

bestemmelserne i lov om offentlige veje § 45 og §§ 47-49 tilsvarende

anvendelse.

§ 48. Når en lokalplan eller en

byplanvedtægt har forbeholdt en ejendom til et offentligt formål,

kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.

Stk. 2. Når en lokalplan eller en

byplanvedtægt har forbeholdt en del af en ejendom til et offentligt

formål, kan ejeren forlange den pågældende del af

ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Hvis restejendommen ikke kan

udnyttes på rimelig måde som selvstændig ejendom, kan

ejeren forlange hele ejendommen overtaget af kommunen.

Stk. 3. Overtagelsespligten efter stk. 1 og 2, 1. pkt.,

påhviler dog kun kommunen, hvis det pågældende areal ikke

kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde i

overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de omliggende ejendomme.

§ 49. Når det i en lokalplan eller en

byplanvedtægt er bestemt, at en bebyggelse ikke må nedrives uden

tilladelse fra kommunalbestyrelsen, og tilladelsen nægtes, kan ejeren

forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.

Stk. 2. Overtagelsespligten efter stk. 1 påhviler

dog kun kommunen, hvis der er et væsentligt misforhold mellem

ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en

lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af et

nedrivningsforbud.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende

anvendelse, når en ejendom helt eller delvis er omfattet af et forbud

mod større byggearbejder, jf. § 15, stk. 2, nr. 19.

§ 50. Taksationsmyndighederne efter lov om

offentlige veje fastsætter erstatning for ekspropriation efter § 47 og

for tilbageførsel efter § 46. Disse myndigheder afgør endvidere

spørgsmål om berettigelsen af krav efter §§ 48 og 49.

Stk. 2. Om sagernes behandling for

taksationsmyndighederne og erstatningens fastsættelse og udbetaling

m.v. finder §§ 51-56 og §§ 59-67 i lov om offentlige veje tilsvarende

anvendelse.

Kapitel 12

Tilsyn

§ 51. Kommunalbestyrelsen påser

overholdelsen af denne lov og af de regler, der er fastsat med hjemmel i

loven, samt af bestemmelserne i lokalplaner og i de efter § 68, stk. 2,

opretholdte vedtægter og planer m.v., jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Amtsrådet, i hovedstadsområdet

Hovedstadens Udviklingsråd, påser overholdelsen af § 6 c og

regler, der med hjemmel i § 6 c, stk. 3, og § 8 er fastsat for

administrationen af § 6 c. Amtsrådet, i hovedstadsområdet

Hovedstadens Udviklingsråd, påser endvidere overholdelsen af §§

35 og 36 og regler, der med hjemmel i § 3 er fastsat for administrationen af

§§ 35 og 36, medmindre kommunalbestyrelsen er landzonemyndighed i det

pågældende område, jf. § 35, stk. 4.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning

til amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens

Udviklingsråd, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et

ulovligt forhold i tilfælde, hvor amtsrådet, i

hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd efter stk. 2 er

tilsynsmyndighed.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet,

i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd, påser, at

påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat

i tilladelser, dispensationer m.v. overholdes.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet,

i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd, skal foranledige

et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet

betydning.

§ 51 a. Kommunalbestyrelsen skal hvert år

pr. 1. oktober påbyde enhver, som er registreret i CPR med bopæl

i en bolig i et sommerhusområde, som den pågældende ikke

lovligt kan anvende til helårsbeboelse, jf. §§ 40 og 41, inden 14 dage

efter påbudets meddelelse

1) at fraflytte boligen og

2) at dokumentere fraflytningen over for kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Tilsvarende påbud skal kommunalbestyrelsen

meddele enhver, som i perioden fra 1. oktober til 1. marts bliver registreret

i CPR med bopæl i en bolig i et sommerhusområde, som den

pågældende ikke lovligt kan anvende til helårsbeboelse, jf.

§§ 40 og 41. Påbud efter 1. pkt. meddeles senest 14 dage efter, at den

pågældendes bopæl er blevet registreret i CPR.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen registrerer påbud efter

stk. 1 og 2 i CPR samtidig med påbudets meddelelse og sletter denne

registrering, når påbudet er efterkommet og den

pågældende er registreret i CPR med en anden bopæl.

Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

registreringen.

Stk. 4. Efterkommes et påbud efter stk. 1 eller 2

ikke rettidigt, skal kommunalbestyrelsen straks indgive anmeldelse til

politiet.

Stk. 5. Efterkommes et påbud efter stk. 1 eller 2

ikke rettidigt, skal kommunalbestyrelsen endvidere pålægge den

pågældende daglige tvangsbøder. Undlader den

pågældende herefter fortsat at efterkomme påbudet, skal

kommunalbestyrelsen foretage inddrivelse af tvangsbøderne.

Inddrivelsen foretages mindst hver 4. uge for påløbne, ikke

betalte tvangsbøder, første gang senest 4 uger efter, at

pålæggelsen af tvangsbøder er påbegyndt.

Tvangsbøderne tilfalder den pågældende kommune. Der er

udpantningsret for tvangsbøderne.

Kapitel 13

Administrative bestemmelser m.v.

§ 52. Miljø- og energiministeren

bistår amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og

kommunalbestyrelser med vejledning efter denne lov.

Stk. 2 .Miljø- og energiministeren kan

nedsætte sagkyndige råd til at rådgive myndighederne i

spørgsmål om fysisk planlægning.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan bemyndige

en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at

udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser,

der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 3, herunder at

afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 53. Regeringen kan indgå overenskomster

med fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens

formål.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren

fastsætter regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der

indgås i henhold til stk. 1.

§ 54. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedernes

omkostninger ved administration og tilsyn efter loven. Der er udpantningsret

for gebyrer.

§ 55. Betingelser, der er knyttet til en

tilladelse eller en dispensation efter denne lov og bestemmelser efter § 37,

stk. 2, er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over

ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Amtsrådet,

i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd, henholdsvis

kommunalbestyrelsen lader betingelser af varig interesse tinglyse på

ejendommen på ejerens bekostning. Der er udpantningsret for det udlagte

beløb.

§ 56. En tilladelse eller dispensation efter denne

lov bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er

meddelt.

Stk. 2. En hidtidig ret til at udnytte en ejendom

på en måde, som er i strid med § 38 a, en lokalplan eller en

efter § 68, stk. 2, opretholdt plan, eller som ville kræve tilladelse

eller dispensation efter denne lov, bortfalder, når retten ikke har

været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

§ 57. Miljø- og Energiministeriets,

amtsrådets, Hovedstadens Udviklingsråds og kommunalbestyrelsens

personale og personer med bemyndigelse fra de pågældende

myndigheder har uden retskendelse adgang til enhver ejendom i

tilsynsøjemed, jf. § 51, og efter forudgående underretning til

ejeren eller brugeren for at foretage tekniske forarbejder til forberedelse

af beslutninger efter denne lov.

Stk. 2. Legitimation skal forevises efter anmodning.

Stk. 3. Politiet yder nødvendig bistand til at

opnå den i stk. 1 nævnte adgang.

Kapitel 14

Klage og søgsmål

§ 58. Til Naturklagenævnet, som er nedsat i

medfør af § 79 i lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse, kan

påklages:

1) Amtsråds, Hovedstadens Udviklingsråds og

kommunalbestyrelsers afgørelser efter § 35, stk. 1.

2) Kommunalbestyrelsers afgørelser efter § 47, stk. 1.

3) Amtsråds, i hovedstadsområdet Hovedstadens

Udviklingsråds, afgørelser om tilladelser efter regler fastsat

af miljø- og energiministeren i henhold til § 6 c, stk. 3.

4) Amtsråds, Hovedstadens Udviklingsråds og

kommunalbestyrelsers afgørelser om andre forhold, der er omfattet af

denne lov, for så vidt angår retlige

spørgsmål.

Stk. 2. Naturklagenævnets formand kan på

nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke

skønnes at have meget væsentlig interesse i forhold til lovens

formål.

Stk. 3. Naturklagenævnets afgørelser kan

ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 58 a. Foreningers afgørelser efter § 21,

stk. 1, kan påklages til kommunalbestyrelsen.

§ 59. Klageberettiget efter § 58 er miljø-

og energiministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens

udfald.

Stk. 2. Klageberettiget efter § 58, stk. 1, nr. 1, 3 og

4, er endvidere landsdækkende foreninger og organisationer, der som

hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller

varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen,

på betingelse af,

1) at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love,

som dokumenterer dens formål, og

2) at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100

medlemmer.

§ 60. Klage skal være indgivet skriftligt

inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen

offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra

bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse

træffes indirekte og således ikke meddeles eller

offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har

fået kendskab til afgørelsen. Hvis klagefristen udløber

på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den

følgende hverdag.

Stk. 2. Klage efter § 58, stk. 1, nr. 1, indgives til den

myndighed, der har truffet afgørelsen. Amtsrådet, i

hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd, henholdsvis

kommunalbestyrelsen videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget

af den påklagede afgørelse og det materiale, der er

indgået i sagens bedømmelse. Andre klager indgives til

Naturklagenævnet.

Stk. 3. Ved rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 3 og

4, kan Naturklagenævnet bestemme, at en af kommunalbestyrelsen eller

amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd,

meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et

påbud ikke skal efterkommes. Er et bygge- eller anlægsarbejde

iværksat, kan nævnet påbyde dette standset.

Stk. 4. En tilladelse efter § 35, stk. 1, må ikke

udnyttes før klagefristens udløb. Rettidig klage efter § 58,

stk. 1, nr. 1 og 2, har opsættende virkning, medmindre

Naturklagenævnet bestemmer andet.

Stk. 5. Naturklagenævnet påser, at den, som

har modtaget en tilladelse, underrettes om klagen. Når klage indgives

til amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens

Udviklingsråd, henholdsvis kommunalbestyrelsen, underretter disse

myndigheder straks den, der har modtaget en tilladelse, om klagen.

§ 61. Når det er foreneligt med

planlægningsmæssige hensyn og med hensynet til offentlighedens

medvirken i planlægningen, kan Naturklagenævnet i forbindelse med

afgørelse af en klagesag efter § 58, stk. 1, se bort fra reglerne om

tilladelse efter § 35, stk. 1, lokalplaner og dispensationer, når

klagen vedrører en foranstaltning, der er udført.

§ 62. Søgsmål til prøvelse af

afgørelser om forhold, der er omfattet af denne lov, skal være

anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. For

afgørelser, hvorom der er udfærdiget offentlig

bekendtgørelse, regnes søgsmålsfristen fra

bekendtgørelsen.

Stk. 2. Søgsmål til prøvelse af

afgørelser, der er truffet af en forening efter bemyndigelse fra

kommunalbestyrelsen, jf. § 21, stk. 1, kan ikke anlægges, før

klageadgangen til kommunalbestyrelsen, jf. § 58 a er udnyttet.

Stk. 3. Overtrædelse af bestemmelser i en lokalplan

eller en af de efter § 68, stk. 2, opretholdte vedtægter og planer m.v.

kan gøres gældende under et civilt søgsmål mod den,

der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige

tilstands opretholdelse. Dette gælder dog ikke søgsmål om

lovliggørelse, når dispensation er meddelt efter reglerne i §§

19 eller 40.

Stk. 4. Spørgsmål, der kan prøves af

taksationsmyndighederne, jf. § 50, kan ikke indbringes for domstolene,

før overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.

Stk. 5. Søgsmål om ekspropriation efter

denne lov anlægges ved den landsret, under hvilken ejendommen er

beliggende.

Kapitel 15

Lovliggørelse og straf

§ 63. Det påhviler den til enhver tid

værende ejer af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold.

Består forholdet i en ulovlig brug af ejendommen, påhviler

pligten tillige brugeren.

Stk. 2. De i § 51 nævnte myndigheder kan på

ejerens bekostning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold

tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal

vedkommende myndighed lade påbudet aflyse fra tingbogen.

Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at

berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes inden den i dommen fastsatte

frist og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre

til, at påbudet efterkommes, kan vedkommende myndighed foretage det

nødvendige til forholdets berigtigelse på ejerens bekostning.

Der er udpantningsret for beløbet.

§ 64. Medmindre højere straf er forskyldt

efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den,

der

1) overtræder bestemmelser i en lokalplan eller en af de efter §

68, stk. 2, opretholdte vedtægter og planer m.v.,

2) overtræder § 35, stk. 1, § 39 og § 40, stk. 1,

3) tilsidesætter vilkår for en tilladelse eller

dispensation m.v. efter loven eller de i medfør af loven

udfærdigede forskrifter eller planer eller tilsidesætter

kommunalbestyrelsens bestemmelser efter § 37, stk. 2, eller

4) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i

henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede

forskrifter, herunder påbud om at berigtige et ulovligt

forhold.

Stk. 2. Der kan i regler fastsat efter § 6 c, stk. 3,

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser

i sådanne regler.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel.

Kapitel 16

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 65. Loven træder i kraft den 1. januar

1992. § 41 træder dog i kraft den 1. oktober 1991. § 67, stk. 1, nr. 5,

træder i kraft ved miljøministerens bekendtgørelse for

så vidt angår ophævelse af § 3, stk. 3, om

nedsættelse af Tilbudspligtnævnet i lov nr. 328 af 18. juni 1969

om tilbudspligt1) .

§ 66. Sager, der er indbragt for

miljøministeren, Planstyrelsen, Miljøankenævnet eller

Tilbudspligtnævnet før lovens ikrafttræden,

færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Det samme

gælder forslag til planer, når forslaget er offentliggjort

før den 1. januar 1992. Forslag til planer kan dog

færdigbehandles efter de hidtil gældende regler, hvis forslaget

er offentliggjort før den 1. juli 1992.

§ 67. Ved lovens ikrafttræden

ophæves:

1) Lov om lands- og regionplanlægning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 921 af 22. december 1989,

2) lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr.

918 af 22. december 1989,

3) lov om by- og landzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 22.

december 1989,

4) lov nr. 123 af 1. april 1980 om ekspropriation til byudvikling,

5) lov nr. 328 af 18. juni 1969 om tilbudspligt,

6) lov nr. 305 af 30. juni 1922 om visse bestemmelser om

parcelsalg,

7) kapitel 2 og § 12, stk. 3, i lov om sommerhuse og

campering m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 22. december

1989,

8) §§ 2 og 3 i lov nr. 207 af 25. maj 1983 om

ændring af lov om sommerhuse og campering m.v., og

9) § 24, stk. 1, nr. 1 og 2, stk. 3 og stk. 5, §§ 27,

28 a-28d samt § 28 f, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 3,

i lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 8. august

1990.

Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden foretages

følgende ændringer:

1) I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast

ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 16. september 1988, som

senest ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, ændres i § 7,

stk. 1, "lov om kommuneplanlægning" til: "lov om

planlægning".

2) I lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf.

lovbekendtgørelse nr. 441 af 26. september 1985, som senest

ændret ved lov nr. 138 af 7. marts 1990, ændres i § 8 A

"by- og landzonelovens § 2 A" til: "lov om planlægning §

45".

3) I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1984, som senest ændret

ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, ændres i § 4 A og § 14,

stk. 5, "lov om by- og landzoner" til: "lov om

planlægning".

§ 68. Region-, kommune- og lokalplaner, der er

tilvejebragt efter de hidtidige planlove, opretholdes, indtil de ændres

efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Følgende planer m.v. i henhold til den

hidtidige bygge- og byplanlovgivning bortfalder i den udstrækning, de

er uforenelige med en lokalplan, og kan i øvrigt ophæves ved

bestemmelser herom i en lokalplan: Byplanvedtægter, markplaner,

reguleringsplaner, udredningsplaner, retningsplaner, magelægsplaner,

beslutninger om friholdelse af et område for bebyggelse samt

beslutninger om bevaring af bebyggelsers ydre fremtræden.

§ 69. Bekendtgørelser, cirkulærer og

vejledninger efter hidtidig planlovgivning, jf. § 67, stk. 1, nr. 1-8,

opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter med

hjemmel i denne lov.

Stk. 2.

Frikommuneregulativer, der er godkendt

efter de i § 67, stk. 1, nr. 9, nævnte bestemmelser, bevarer deres

gyldighed indtil udgangen af 1993.

§ 70. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

§ 93, stk. 1, i lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse er

sålydende:

§ 93. Loven træder i kraft den 1. juli

19922) .

§§ 2 og 3 i lov nr. 920 af 25. november 1992 om ændring af lov om

planlægning er sålydende:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar

19933) .

§ 3. Klagesager, der er indbragt for

miljøministeren eller Planstyrelsen før 1. januar 1993,

færdigbehandles af Naturklagenævnet efter reglerne i denne

lov.

§ 3 i lov nr. 185 af 14. april 1993 om ændring af lov om

planlægning m.v. er sålydende:

§ 3. Loven træder i kraft den 1. maj 19934) .

Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden opløses de i

planlovens § 10 nævnte fonde for frigørelses- og

afståelsesafgift, og fondenes midler tilfalder amtskommunerne,

henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Stk. 3. Lån i henhold tilsagn, der er afgivet inden

lovens ikrafttræden, skal uanset stk. 2 udbetales på de i

tilsagnet fastsatte vilkår.

§ 2 i lov nr. 270 af 6. maj 1993 om ændring af lov om

planlægning er sålydende:

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende5) .

Stk. 2. Miljøministeren fremsætter forslag

om revision af planlægningslovens § 3 a inden udgangen af

folketingsåret 1994-95.

§ 3 i lov nr. 252 af 6. maj 1993 om ændring af byggeloven og

planlægningsloven er sålydende:

§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 19936) .

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2 og § 2 har virkning for

ansøgninger om dispensation, som meddeles efter lovens

ikrafttræden.

§ 2 i lov nr. 293 af 27. april 1994 om ændring af lov om

planlægning er sålydende:

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende7) .

§ 3, stk. 1, i lov nr. 439 af 1. juni 1994 om ændring af lov om

planlægning og lov om naturbeskyttelse er sålydende:

§ 3. Loven træder i kraft den 1. august

19948) , jf. dog stk. 29) .

§§ 2 og 3 i lov nr. 236 af 2. april 1997 er sålydende:

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende10) .

§ 3. Indkvarteringssteder, der er etableret med

fritagelse efter § 3 a, stk. 1, i lov om planlægning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994, som ændret ved lov

nr. 311 af 17. maj 1995, kan anvendes til indkvartering af

asylansøgere, personer med midlertidig opholdstilladelse i

medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra

det tidligere Jugoslavien m.v., personer fra det tidligere Jugoslavien, der

er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7

eller § 9, stk. 2, nr. 5, samt personer med opholdstilladelse i medfør

af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6. Fritagelsen for at overholde

planlovens bestemmelser om tilvejebringelse af planer m.v. gælder,

uanset at bebyggelsen i en periode ikke har været anvendt til

indkvartering af de nævnte personer. Ibrugtagelse af bebyggelsen til

anden anvendelse er ikke omfattet af fritagelsen, men skal behandles efter

planlovens bestemmelser.

§§ 2, 3 og 4 i lov nr. 324 af 14. maj 1997 er sålydende:

§ 2. Loven træder i kraft ugedagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende11) .

Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 6 og 712)

samt i § 3 har virkning for planer, der vedtages endeligt efter lovens

ikrafttræden. Bestemmelserne i § 1, nr. 2, 3 og 413) har virkning for

regionplanlægning fra og med regionplanrevision 2001 samt for

regionplantillæg for detailhandel, hvis amtsrådet vælger at

tilvejebringe regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur

i amtskommunen forud for regionplanrevision 2001. Bestemmelserne i § 1, nr. 5

og 9 14) , har virkning for forslag til

planer, der fremsættes efter lovens ikrafttræden.

§ 3. Indtil der efter reglerne i lov om

planlægning som ændret ved denne lov er tilvejebragt

regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur i amtskommunen

henholdsvis i Københavns og Frederiksberg kommuner kan der kun

tilvejebringes regionplanretningslinier for detailhandelscentre, der er

omfattet af § 6, stk. 3, nr. 4, jf. stk. 8, i lov om planlægning, i

områder, der er udlagt til centerformål inden for et

bykernecenter i henhold til en kommuneplan, der er endeligt vedtaget

før lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Indtil der, jf. stk. 1, er tilvejebragt

regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur i amtskommunen

henholdsvis i Københavns og Frederiksberg kommuner, kan der kun

kommune-, eller lokalplanlægges for butikker i områder, der er

udlagt til centerformål inden for et lokal-, bydels- eller

bykernecenter i henhold til en kommuneplan, der er endeligt vedtaget

før lovens ikrafttræden. Der kan dog endvidere kommune- og

lokalplanlægges for de arealer til butikker, der er omfattet af § 5 d,

stk. 2, nr. 1 - 3, som affattet i denne lov.

Stk. 3. I region-, kommune- og lokalplanlægning

efter stk. 1 og 2 kan der ikke planlægges for bruttoetagearealer for de

enkelte butikker på mere end 3.000 m2 for dagligvarebutikker

eller 1.000 m2 for udvalgsvarebutikker.

Stk. 4. Ved en kommuneplanrevision, der

gennemføres, før der er tilvejebragt regionplanretningslinier

for den samlede detailhandelsstruktur, jf. stk. 1, kan eksisterende rammer

for lokalplanlægningen uanset stk. 2 opretholdes, i det omfang de er

grundlag for en gældende lokalplan, byplanvedtægt eller

reguleringsplan, der giver mulighed for etablering af butikker.

§ 4. Amtsrådet skal fremsætte

indsigelse mod forslag til lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til

kommuneplaner, der indeholder mulighed for etablering af butikker,

såfremt planforslaget er i strid med bestemmelserne i § 3 i denne lov.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 17, stk. 3, § 28 og § 29, stk.

3, i lov om planlægning finder tilsvarende anvendelse.

§ 3 i lov nr. 400 af 10. juni 1997 om ændring af

jordkøbsloven og lov om planlægning er sålydende:

§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 199715) .

Stk. 2. Reglerne for Den Sønderjyske Jordfond

finder anvendelse, indtil forsøget er ophørt efter reglerne

herom.

§ 3, stk. 1, i lov nr. 428 af 10. juni 1997 om ændring af lov om

bygningsfredning og lov om planlægning er sålydende:

§ 3. Loven træder i kraft den 1. december

199716) .

§ 5 i lov nr. 478 af 1. juli 1998 er sålydende:

§ 5. Loven træder i kraft den 15. juli

199817) .

§ 4, stk. 1, i lov nr. 479 af 1. juli 1998 er sålydende:

§ 4. Loven træder i kraft den 1. august

199818) .

§§ 2-4 i lov nr. 1022 af 23. december 1998 er sålydende:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar

199919) .

Stk. 2. 20)

Kommunalbestyrelsens forpligtelser efter § 51 a i lov om

planlægning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, gælder kun i

forhold til personer, som efter den 20. oktober 1998 bliver registreret i CPR

med bopæl i en bolig i et sommerhusområde, som den

pågældende ikke lovligt kan anvende til helårsbeboelse, jf.

§§ 40 og 41 i lov om planlægning.

§ 3.21)

Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra forbudet mod

anvendelse af en bolig i et sommerhusområde til helårsbeboelse,

jf. § 40, stk. 1, i lov om planlægning, til en person, som fra

før den 21. oktober 1998 har været registreret i CPR med

bopæl i en sådan bolig, og som ikke i henhold til samme lovs §§

40 og 41 lovligt har kunnet anvende boligen til helårsbeboelse. En

dispensation skal være tidsbegrænset til senest den 31. marts

2009.

Stk. 2. Ansøgning om dispensation efter stk. 1

indgives til kommunalbestyrelsen senest den 30. september 1999.

Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 skal træffes senest

den 31. marts 2000.

Stk. 3. En dispensation efter stk. 1 omfatter tillige

ethvert medlem af indehaverens husstand.

Stk. 4. En dispensation efter stk. 1 bortfalder ved

fraflytning.

Stk. 5.22)

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan påklages

til Naturklagenævnet, for så vidt angår retlige

spørgsmål. Klage skal være indgivet skriftligt til

nævnet senest den 15. maj 2000.

Stk. 6.23)

Bestemmelserne i § 58, stk. 2 og 3, § 59, § 60, stk. 3 og 5, og § 62,

stk. 1, i lov om planlægning finder tilsvarende anvendelse.

§ 4. Kommunalbestyrelsen indsender årligt

oplysninger til miljø- og energiministeren om administrationen m.v. af

reglerne i §§ 40 og 41, jf. §§ 51 og 51 a i lov om planlægning og §

3.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren

fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrelsens forpligtelser

efter stk. 1.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om kommunalbestyrelsens forpligtelser til at orientere

personer, der har dispensation fra forbudet mod helårsbeboelse i

medfør af § 3.

§ 2 i lov nr. 368 af 2 juni 1999 om ændring af lov om

planlægning er sålydende:

§ 2. Loven træder i kraft den 12. juni

199924) .

§ 13 i lov nr. 355 af 2. juni 1999 om ændring af forskellige love

som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd er

sålydende:

§ 13. Loven træder i kraft den 1. juli

200025) , § 6 dog først den 1. juli

2002.

Stk. 2. Ved det første valg af medlemmer til

Hovedstadens Udviklingsråd anvendes samme gruppeanmeldelse, som blev

foretaget ved valg til økonomiudvalg og stående udvalg ved

konstitueringen efter det senest afholdte kommunalvalg, jf. § 24, stk. 3, i

lov om kommunernes styrelse.

Stk. 3. Regionplaner i hovedstadsområdet, der er

tilvejebragt af de hidtidige regionplanmyndigheder i området,

opretholdes, indtil de ændres.

Stk. 4. Regionplanforslag i hovedstadsområdet, der

ikke er endeligt vedtaget den 1. juli 2000, og de den 1. juli 2000

uafsluttede sager inden for sagsområder, som overgår til

Hovedstadens Udviklingsråd, færdigbehandles af Hovedstadens

Udviklingsråd.

§ 2 i lov nr. 1106 af 29. december 1999 om ændring af lov om

ændring af lov om planlægning er sålydende:

§ 2.26)

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning for alle afgørelser truffet efter § 3, stk.

1, i lov nr. 1022 af 23. december 1998, som ændret ved lov nr. 371 af

2. juni 1999.

§ 3 i lov nr. 110 af 15. februar 2000 er sålydende:

§ 3. Loven træder i kraft ugedagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende27) , jf.

dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 3-5 og 12-14, samt § 2 træder i

kraft den 1. juli 200028) .

Stk. 3. Uanset § 23 b som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 10, kan kommunalbestyrelsen udarbejde forslag til kommuneplan uden at

have vedtaget og offentliggjort en strategi, hvis der efter de hidtil

gældende regler er offentliggjort en beretning og indkaldt ideer,

forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet.

§ 14 i lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse

miljølove er sålydende:

§ 14. Loven træder i kraft den 15. september

200029) , jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Lovens regler om adgang til at påklage

afgørelser gælder for sager, der er afgjort i 1. instans efter

lovens ikrafttræden. Reglerne om klage over afslag på anmodning

om aktindsigt efter § 4, stk. 5, i lov om aktindsigt i

miljøoplysninger som ændret ved lovens § 1, nr. 10, gælder

ligeledes for afslag, der meddeles efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 2, stk. 3, i lov om adgang til

miljøoplysninger som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, har ikke

virkning i forhold til materiale, der er indhentet før lovens

ikrafttræden, såfremt den, der har indleveret materialet, ikke

var eller kunne gøres forpligtet til at levere materialet og den

pågældende ikke har meddelt, at han eller hun accepterer

udleveringen.

Stk. 4. § 2, stk. 4, i lov om adgang til aktindsigt i

miljøoplysninger som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, har ikke

virkning for oplysninger om emissioner, som er kommet i myndighedernes

besiddelse før lovens ikrafttræden.

Miljø- og Energiministeriet, den 11. juni

2000

Svend Auken

/Kirsten Vintersborg

Bilag 1

Officielle noter

1) Ophævelsen af

Tilbudspligtnævnet er trådt i kraft den 15. december 1992, jf.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 947 af 3. december

1992.

2) Vedrørende §§ 36, stk. 1, nr. 5

og 60, stk. 2.

3) Vedrørende §§ 35, stk. 5, 40,

stk. 3, 51, stk. 2, 58, 58 a, 60, stk. 2 5, 61 og 67, stk. 2, nr. 1.

4) Vedrørende §§ 10, 58, stk. 1,

og 62, stk. 2.

5) Vedrørende § 3 a, bekendtgjort

i Lovtidende den 8. maj 1993.

6) Vedrørende § 20, stk. 2.

7) Vedrørende § 13, stk. 4,

bekendtgjort i Lovtidende den 28. april 1994.

8) Vedrørende §§ 1, stk. 2, 5 a, 5

b, 6 a, 11 a, 16, stk. 3-5, 27, stk. 1, 1. pkt., 28, stk. 1, 1. pkt., 29,

stk. 3, 29 a, 35, stk. 3, 51, stk. 2, og 59.

9) Vedrørende lov om

naturbeskyttelse.

10) Vedrørende § 3 a, bekendtgjort

i Lovtidende den 3 april 1997.

11) Vedrørende § 5 c, 5 d, 5 e, 5

f, 6, stk. 3, nr. 5, 6, stk. 9, 6 b, 11, stk. 8, 11 b, 15, stk. 8, 16, stk.

5, 16, stk. 6, 17, stk. 3, 27, stk. 1, 1. pkt., 28, stk. 1, 1.pkt., 29, stk.

3, 1. pkt., 29 a, 1. pkt., 29 a, stk. 2, og 29 b, bekendtgjort i Lovtidende

den 15. maj 1997.

12) Vedrørende §§ 5 c, 5 d, 5 e, 5

f,11 b og 15, stk. 8.

13) Vedrørende §§ 6, stk. 3, nr.

5, 6, stk. 9, og 6 b.

14) Vedrørende §§ 11, stk. 8, og

16, stk. 6.

15) Vedrørende § 36, stk. 1, nr.

11.

16) Vedrørende § 11, stk. 6.

17) Vedrørende § 6, stk. 3, nr.

9.

18) Vedrørende § 6, stk. 3, nr.

12.

19) Vedrørende § 51 a.

20) Stk. 2 er ophævet den 1. april

2000, jf. § 1, nr. 1, og § 2, stk. 2, i lov nr. 371 af 2. juni 1999 om

ændring af lov om ændring af lov om planlægning.

21) §§ 3 og 4 er indsat i lov nr. 1022 af

23. december 1998 ved lov nr. 371 af 2. juni 1999 om ændring af lov om

ændring af lov om planlægning. Bestemmelserne er trådt i

kraft den 1. juli 1999, jf. § 2, stk. 1, i sidstnævnte lov.

22) Stk. 5 er affattet ved lov nr. 1106

af 29. december 1999 om ændring af lov om ændring af lov om

planlægning.

23) Stk. 6 er indsat ved lov nr 1106 af

29. december 1999 om ændring af lov om ændring af lov om

planlægning.

24) Vedrørende §§ 6, stk. 3, nr.

4, 6, stk. 8, 6 c, 7, stk. 1-3, 8 og 16, stk. 5, 8, stk. 2,15, stk. 4, 35,

stk. 2, 38 a, 41, stk. 1, 51, stk. 2, 56, stk. 2, 58, stk. 1, nr. 3, 60, stk.

3, 61 og 64, stk. 2.

25) Vedrørende § 3, stk. 3 og 4, §

4, stk. 1, § 5, stk. 1, 1. pkt., § 5 g, § 6, stk. 1 og 4, § 6 a, § 7, § 7 a,

§ 9, §§ 22-24, §§ 27-29 a og 30, § 35, stk. 4 og 5, § 45, stk. 4, § 46, stk.

4 og 5, § 51, stk. 2-5, § 52, stk. 1, § 55, 2.pkt., § 57, stk. 1, § 58, stk.

1, og § 60, stk. 2 og 5.

26) Vedrørende § 3, stk. 5 og 6, i

lov nr. 1022 af 23. december 1998 om ændring af lov om

planlægning.

27) Vedrørende § 5 b, § 11 a, stk.

1, § 22, stk. 1, 2 og 3, § 23, stk. 1, 3 og 4, §§ 23 a-23 f, §§ 33 a og 33 b,

bekendtgjort i Lovtidende den 18. februar 2000.

28) Vedrørende § 6, stk. 3, § 6 c,

stk. 2 og 3, § 51, stk. 2, 1. pkt., § 58, stk. 1, nr. 3, og § 60, stk. 3.

29)

Vedrørende § 2, stk. 3, § 20, stk. 1, nr. 3, § 26, stk. 1, nr. 3, og

§ 59, stk. 2.

Lignende dokumenter