Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 48/2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
48/2002
En kvinde [K] har klaget til Pressenævnet over en
artikel bragt i Ekstra Posten den 17. april 2002, idet hun mener, at god
presseskik er tilsidesat.
I artiklen med overskriften "Kommentar"
hed det i brødteksten:
"Vi har modtaget følgende kommentar til
artiklen om et terapiforløb den 25. marts. Terapeuten ønsker at
forblive anonym."
I artiklen hed det:
"[K]s artikel i Ekstra Posten den 25/3-02, var noget
af en rystende oplevelse for mig.
[K]s beskrivelse af terapiforløbet er løgn
og fordrejninger, - bagvaskelse af en karakter, der ikke kan stå
ukommenteret.
For god ordens skyld vil jeg nævne, at der
foreligger to polititilhold, for at [K] skal stoppe enhver chikane imod mig,
og hun har været afhørt for indbrud i mit hjem, som hun er
mistænkt for.
[K] var klient hos mig fra september 98 til september
2000, og har i den efterfølgende tid belejret mig med breve,
telefonopringninger, kørsel og parkeringer uden for mit hus, andre
ubehagelige tiltag og nu også offentlig bagvaskelse.
Da [K] startede hos mig, var hun meget ulykkelig og
rystede også dengang. Uden at komme nærmere ind på hendes
situation kan jeg fortælle, at jeg tidligt i forløbet tog
kontakt til [K]s egen læge, som støttede [K]s ønske om at
gå hos mig. Ligeså har jeg under hele forløbet rakt ud
efter både private og offentlige instanser, for at få så
Læs alt
meget hjælp som muligt til [K].
Da [K] stoppede hos mig, var der andre tilbud om
hjælp til hende.
Jeg har aldrig råbt af [K] i terapien, der bestod af
samtaler. Jeg var nødt til at holde fast på beslutningen om at
stoppe forløbet, og bremse [K]s tiltagende manipulationer.
[K] fik hos mig et frirum. Hun fik omsorg og plads til at
være sig selv. Hun sørgede selv for at forløbet stoppede,
men jeg har forståelse for, at det er svært for hende at
undvære den opmærksomhed og støtte hun fik. Men hun har
ingen ret til at forfølge og chikanere mig som hun har gjort siden
september 2000.
Jeg har taget en længerevarende psykoterapeutisk
uddannelse, hvor det også kræves at man selv går i terapi
og udvikler sig.
Det har været temmelig anstrengende at være
belejret af [K], som bl.a. har skrevet over 300 breve til mig. Knap halvdelen
efter hun er holdt hos mig.
Politiet har gjort hvad de har beføjelser til, og
henviser til civilt søgsmål, hvilket jeg vil forfølge.
Min advokat er sat ind i sagen, og har taget affære. Om
nødvendigt bliver brevene og en 17 sider lang biografi over sit liv og
familie som [K] har skrevet, fremlagt.
Desværre er det ikke første gang at en
terapeut udsættes for den slags klienter, og det er advokatens
erfaring, at det er vigtigt at være konsekvent i denne slags sager.
Brevene og biografien (der taler deres eget sprog) er derfor deponerede, og
vil blive brugt, hvis det når til en retssag.
På grund af min tavshedspligt er denne respons
på [K]s artikel ikke fyldestgørende, - derfor og af mere
personlige årsager, ønsker jeg at være anonym."
I artiklen var indsat et brudstykke af [K]s artikel den
25. marts 2002.
Den 24. april 2002 bragte bladet følgende artikel
med overskriften "RETTELSE":
"Ekstra Posten bragte mandag den 25. marts 2002 en
artikel, skrevet af [K], Silkeborg. [K] havde henvendt sig til Ekstra Posten
med nyheden om, at hun var ved at lægge sidste hånd på et
bogmanuskrift. Artiklen refererede til den kommende bog, der handler om et
traumatisk terapiforløb.
Bogens hovedperson, psykoterapeuten, reagerede på
denne artikel med et læserbrev, onsdag den 17. april. Hun forsvarede
sig ved blandt andet at henvise til, at [K] har fået to
polititilhold.
Ekstra Posten er herefter blevet bekendt med, at denne
påstand ikke er sand, hvilket bekræftes af to skrivelser fra
politiet i Horsens og Silkeborg. Vi beklager derfor meget at have bragt dette
læserbrev.
Sagen hører således hjemme ikke i en
ugeavis men blandt juridiske eksperter.
Ekstra Posten anser derfor sagen for afsluttet, og vi
ønsker ikke at modtage flere kommentarer og læserbreve i denne
sag.
-redaktionen
"
I rettelsen var indsat et brudstykke af [K]s artikel den
25. marts 2002.
Den 1. maj 2002 bragte bladet følgende artikel med
overskriften "RETTELSE":
"I forlængelse af to tidligere indlæg i
Ekstra Posten omhandlende en klients oplevelser hos en psykoterapeut, bragte
vi i sidste uge en rettelse fra klienten, [K], [gade og nr.], Silkeborg.
Det skal desuden oplyses, at hun ikke længere er
mistænkt i forbindelse med et indbrud i psykoterapeutens hjem, som det
ellers fremgik af et indlæg fra sidstnævnte. [K] har godt nok
været afhørt i sagen, men den er for nylig blevet henlagt af
politiet."
Klageren har oplyst, at hun skriver på en bog med
titlen "Psykoterapiens afhængighed og smerte". I marts
måned fik hun i Ekstra Posten (bladet) optrykt et uddrag af den
kommende bog samt en omtale af denne. I uddraget fortæller hun om sine
erfaringer med en kvindelig psykoterapeut fra Brædstrup, men uden at
omtale navnet på den pågældende. Den artikel, der klages
over, er et indlæg fra den pågældende terapeut, der blev
bragt som en kommentar til klagers eget indlæg. I artiklen, som
fremtræder anonymt, men med et billede af klager, fortæller
terapeuten blandt andet, at klager er blevet meddelt to polititilhold mod at
opsøge hende. Endvidere hævdes det i artiklen, at klager er
mistænkt for og afhørt om et indbrud i terapeutens hjem, at
klagers læge støttede, at hun gik hos hende i terapi, samt at
hun på anden vis har chikaneret terapeuten.
Klageren har anført, at de pågældende
krænkende oplysninger er urigtige og ikke blev forelagt hende forud for
offentliggørelsen. Det er klagers vurdering, at de urigtige
oplysninger vil kunne få store omkostninger for hende i forskellige
sammenhænge, herunder i forbindelse med den jobsøgning hun som
nyuddannet står over for.
Klageren har oplyst, at hun selv, nære venner og
familiemedlemmer henvendte sig til bladet efter at have set artiklen. De fik
alle den besked, at de kunne sende bladet et læserbrev. Det gjorde
klagers veninder, men bladet afslog at bringe læserbrevet.
Klageren har anført, at hun selv ad flere omgange
har forsøgt at få bladet til at bringe en rettelse
vedrørende de fejlagtige oplysninger og har i den forbindelse
indhentet erklæringer af 18. og 22. april 2002 fra Politimesteren i
Horsens, hvori det bekræftes, at klager ikke er blevet meddelt et
polititilhold, samt at efterforskningen i indbrudssagen er blevet indstillet,
ligesom klager har indhentet erklæring af 22. april 2002 fra
Politimesteren i Silkeborg, hvori det ligeledes bekræftes, at klager
ikke er blevet meddelt et polititilhold.
Klageren har i den forbindelse anført, at det er
aldeles usandt, når bladet anfører, at hun kun ønskede at
få berigtiget, at hun ikke havde to polititilhold. Allerede samme dag
som artiklen blev offentliggjort, sendte klager en e-mail til redaktør
Hanne Frank Bak, hvori hun anmodede om et dementi vedrørende
oplysningerne om polititilholdet og tyverisigtelsen. Det var først om
mandagen den 22. april 2002, at klager også bad om at få
dementeret, at lægerne ikke støttede, at klager gik hos
terapeuten. Klager fremviste på samme tid dokumenterne om, at hun
hverken havde polititilhold eller var mistænkt for tyveri. Klager
fremviste ved samme lejlighed en journalskrivelse, hvor der stod, at ingen
læge støttede, at hun gik hos terapeuten, fordi de mente, at der
var tale om et afhængighedsskabende terapiforløb.
Klageren har videre anført, at hun ikke er tilfreds
med rettelsen den 24. april 2002, herunder placeringen af den i bladet. Med
hensyn til rettelsen den 1. maj 2002 finder klager ikke, at rettelsen i
tilstrækkelig grad anskueliggør, at hun ikke er mistænkt
for indbrud hos terapeuten til trods for, at hun har dokumenteret dette over
for bladet. Endvidere er rettelsen bragt på side 2 mellem
indkøbsannoncerne, mens terapeutens artikel var anbragt efter midten,
hvor det mere seriøse læsestof bringes. For begge rettelsers
vedkommende gælder i øvrigt, at klager ikke forinden er gjort
opmærksom på, at bladet ville bringe en rettelse.
Klageren har supplerende oplyst, at bladets påstand
om, at hun var blevet underrettet om, at terapeuten på et senere
tidspunkt kunne komme med et indlæg, er urigtig. Hun drømte ikke
om, at det kunne ske, når nu hun alene omtalte terapeuten i
anonymiseret form. Hun finder det i øvrigt uforståeligt, at
terapeuten i forbindelse med sit eget indlæg har fået lov til
fortsat at være anonym.
Klageren har endvidere anfægtet bladets
bemærkning om, at hun selv havde ønsket, at terapeutens navn
ikke skulle frem. Efter at terapeutens indlæg var blevet bragt, havde
klager ikke noget ønske om, at terapeuten skulle forblive anonym.
Klager tilkendegav netop over for bladet, at hun forventede, at terapeuten i
rettelsen ville blive nævnt ved navn. Det er samtidig værd at
bemærke, at terapeuten, mens klager gik hos hende, hver 14. dag havde
en annonce i bladet og på et tidspunkt tillige har haft en
helsidesartikel om sin kunnen i bladet.
Klageren har endelig anført, at hun finder det
forkasteligt, at hun skal dokumentere sin uskyld, og at det ikke er bladet,
som skal dokumentere, at klager er skyldig.
Bladet har oplyst, at klagers artikel kom i stand på
hendes eget initiativ, ligesom det var hendes udtrykkelige ønske, at
terapeuten skulle forblive anonym. Redaktør Hanne Frank Bak gjorde
i samme forbindelse klager opmærksom på, at anonymiteten ikke
nødvendigvis kunne forhindre, at terapeuten alligevel ville kommentere
hendes indlæg. Dette skete i form af et læserindlæg (den
indklagede artikel) i bladet den 17. april 2002. Indlægget blev bragt
anonymt, og det skyldtes dels, at terapeuten havde ønsket dette, dels
at klager tidligere havde fremsat ønske om, at terapeuten skulle
forblive anonym. I artiklen tilbageviser terapeuten en række af klagers
beskyldninger mod hende og fremkommer desuden med de påstande om
klager, som denne efterfølgende har ønsker rettet. I
første omgang drejede det sig alene om oplysningen om, at klager
skulle være blevet meddelt to polititilhold mod at opsøge
terapeuten. At dette ikke er tilfældet er bekræftet i et brev fra
Politimesteren i Horsens, og bladet bragte derfor straks en rettelse i den
efterfølgende udgave af bladet.
Bladet har videre oplyst, at klager efterfølgende
ønskede berigtiget oplysningen om, at hun skulle være
mistænkt for indbrud på terapeutens bopæl og oplysningen
om, at klagers læge skulle have støttet klagers beslutning om at
gå i terapi hos terapeuten. Bladet bragte på den baggrund en ny
berigtigelse, der ligesom den første blev bragt på en
fremtrædende plads i bladet. Den første berigtigelse var i
øvrigt efter klagers ønske forsynet med en illustration, der
skulle tjene som yderligere blikfang.
Om årsagen til, at oplysningen vedrørende
indbruddet i terapeutens hjem ikke var omfattet af den første
berigtigelse, har bladet oplyst, at chefredaktør Steffen Lange
først blev opmærksom på brevet fra Politimesteren i
Horsens, efter at hans brev af 24. april 2002 til klager var afsendt. Det er
baggrunden for, at dette forhold først blev berigtiget i den
efterfølgende udgave af bladet.
Bladet har anført, at man alene har undladt at
bringe en berigtigelse vedrørende oplysningen om, at klagers
læge ifølge terapeuten skulle have støttet klagers
ønske om at gennemføre terapiforløbet. Dette udsagn har
man fra bladets side ikke ønsket at gå ind i, da der ikke kan
fremskaffes noget bevis for, om udsagnet er korrekt eller ej. Hvad der under
terapiforløbet er sagt mellem terapeuten, klager og klagers
læge, er det umuligt at trænge til bunds i alene af den grund, at
lægens tavshedspligt forhindrer ham i at indgå i en debat.
Bladet har afvist, at terapeutens sporadiske annoncering i
bladet skulle have haft nogen indflydelse på håndteringen af
sagen.
For så vidt angår bladets afslag på at
bringe et læserbrev fra klagers veninder, har bladet anført, at
afslaget skyldes, at bladet ikke bringer læserbreve. Den løbende
debat henvises altid til Midtjyllands Avis, hvor debatten kan være
dagsaktuel.
Bladet har erkendt, at der var en fejl at bringe klagers
eget indlæg og derved udløse en følelsesmæssige
lavine. Det er dog bladets opfattelse, at man har forsøgt at behandle
klager ordentligt, og det mener man, sagens omfattende korrespondance
illustrerer.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen
og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Det følger af de vejledende regler for god
presseskik, at oplysninger, der kan være skadelige, krænkende
eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i
særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved
forelæggelse for den pågældende. Det fremgår tillige,
at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens
eget initiativ, hvis og så snart kendskab herom indgår.
Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at klager
skulle være blevet meddelt polititilhold og være mistænkt i
en sag om indbrud er særdeles krænkende og derfor uanset, at
der i læserbrevsdebatten er vide rammer for fremsættelse af
synspunkter, skulle være forelagt klager forud for
offentliggørelsen. Ved ikke at have forelagt oplysningerne for klager
har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin
kritik.
Med hensyn til de af bladet den 24. april og 1. maj 2002
foretagne berigtigelser vedrørende oplysningerne om polititilholdet og
tyverisigtelsen lægger Pressenævnet ud fra sagens oplysninger til
grund, at bladet den 22. april 2002 af klager havde fået forelagt
dokumentation for, at de bragte oplysninger var forkerte. Om end bladet med
fordel kunne have bragt berigtigelsen vedrørende tyverisigtelsen
på samme tidspunkt dvs. den 24. april 2002 som berigtigelsen
vedrørende polititilholdet, finder nævnet henset til, at
berigtigelsen vedrørende tyverisigtelsen blev bragt ganske kort tid
efter i den efterfølgende udgave af bladet ikke tilstrækkeligt
grundlag for at udtale kritik af bladet på dette punkt. Nævnet
finder ej heller ikke grundlag for at kritisere bladets afvisning af at
bringe en berigtigelse om, hvorvidt klagers egen læge støttede
klagers ønske om at gå hos terapeuten.
Nævnet finder ikke i øvrigt, at bladet har
handlet i strid med god presseskik.
[K] har over for Pressenævnet oplyst, at hun ikke
ønsker, at kendelsen bringes i Ekstra Posten. Nævnet har
orienteret Ekstra Posten herom.
Afsagt den 14. august 2002.
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-731 Retsinformation · 7. oktober 2008
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 111/1994 Retsinformation · 5. juli 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-278 Retsinformation · 3. maj 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0101 Retsinformation · 2. november 2018
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 66/2003 Retsinformation · 29. oktober 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-40 Retsinformation · 4. januar 2005