Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 48/2002

KEN nr 9391 af 14/08/2002Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet22. august 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

48/2002

En kvinde [K] har klaget til Pressenævnet over en

artikel bragt i Ekstra Posten den 17. april 2002, idet hun mener, at god

presseskik er tilsidesat.

I artiklen med overskriften "Kommentar"

hed det i brødteksten:

"Vi har modtaget følgende kommentar til

artiklen om et terapiforløb den 25. marts. Terapeuten ønsker at

forblive anonym."

I artiklen hed det:

"[K]s artikel i Ekstra Posten den 25/3-02, var noget

af en rystende oplevelse for mig.

[K]s beskrivelse af terapiforløbet er løgn

og fordrejninger, - bagvaskelse af en karakter, der ikke kan stå

ukommenteret.

For god ordens skyld vil jeg nævne, at der

foreligger to polititilhold, for at [K] skal stoppe enhver chikane imod mig,

og hun har været afhørt for indbrud i mit hjem, som hun er

mistænkt for.

[K] var klient hos mig fra september 98 til september

2000, og har i den efterfølgende tid belejret mig med breve,

telefonopringninger, kørsel og parkeringer uden for mit hus, andre

ubehagelige tiltag og nu også offentlig bagvaskelse.

Da [K] startede hos mig, var hun meget ulykkelig og

rystede også dengang. Uden at komme nærmere ind på hendes

situation kan jeg fortælle, at jeg tidligt i forløbet tog

kontakt til [K]s egen læge, som støttede [K]s ønske om at

gå hos mig. Ligeså har jeg under hele forløbet rakt ud

efter både private og offentlige instanser, for at få så

Læs alt

meget hjælp som muligt til [K].

Da [K] stoppede hos mig, var der andre tilbud om

hjælp til hende.

Jeg har aldrig råbt af [K] i terapien, der bestod af

samtaler. Jeg var nødt til at holde fast på beslutningen om at

stoppe forløbet, og bremse [K]s tiltagende manipulationer.

[K] fik hos mig et frirum. Hun fik omsorg og plads til at

være sig selv. Hun sørgede selv for at forløbet stoppede,

men jeg har forståelse for, at det er svært for hende at

undvære den opmærksomhed og støtte hun fik. Men hun har

ingen ret til at forfølge og chikanere mig som hun har gjort siden

september 2000.

Jeg har taget en længerevarende psykoterapeutisk

uddannelse, hvor det også kræves at man selv går i terapi

og udvikler sig.

Det har været temmelig anstrengende at være

belejret af [K], som bl.a. har skrevet over 300 breve til mig. Knap halvdelen

efter hun er holdt hos mig.

Politiet har gjort hvad de har beføjelser til, og

henviser til civilt søgsmål, hvilket jeg vil forfølge.

Min advokat er sat ind i sagen, og har taget affære. Om

nødvendigt bliver brevene og en 17 sider lang biografi over sit liv og

familie som [K] har skrevet, fremlagt.

Desværre er det ikke første gang at en

terapeut udsættes for den slags klienter, og det er advokatens

erfaring, at det er vigtigt at være konsekvent i denne slags sager.

Brevene og biografien (der taler deres eget sprog) er derfor deponerede, og

vil blive brugt, hvis det når til en retssag.

På grund af min tavshedspligt er denne respons

på [K]s artikel ikke fyldestgørende, - derfor og af mere

personlige årsager, ønsker jeg at være anonym."

I artiklen var indsat et brudstykke af [K]s artikel den

25. marts 2002.

Den 24. april 2002 bragte bladet følgende artikel

med overskriften "RETTELSE":

"Ekstra Posten bragte mandag den 25. marts 2002 en

artikel, skrevet af [K], Silkeborg. [K] havde henvendt sig til Ekstra Posten

med nyheden om, at hun var ved at lægge sidste hånd på et

bogmanuskrift. Artiklen refererede til den kommende bog, der handler om et

traumatisk terapiforløb.

Bogens hovedperson, psykoterapeuten, reagerede på

denne artikel med et læserbrev, onsdag den 17. april. Hun forsvarede

sig ved blandt andet at henvise til, at [K] har fået to

polititilhold.

Ekstra Posten er herefter blevet bekendt med, at denne

påstand ikke er sand, hvilket bekræftes af to skrivelser fra

politiet i Horsens og Silkeborg. Vi beklager derfor meget at have bragt dette

læserbrev.

Sagen hører således hjemme ikke i en

ugeavis men blandt juridiske eksperter.

Ekstra Posten anser derfor sagen for afsluttet, og vi

ønsker ikke at modtage flere kommentarer og læserbreve i denne

sag.

-redaktionen

"

I rettelsen var indsat et brudstykke af [K]s artikel den

25. marts 2002.

Den 1. maj 2002 bragte bladet følgende artikel med

overskriften "RETTELSE":

"I forlængelse af to tidligere indlæg i

Ekstra Posten omhandlende en klients oplevelser hos en psykoterapeut, bragte

vi i sidste uge en rettelse fra klienten, [K], [gade og nr.], Silkeborg.

Det skal desuden oplyses, at hun ikke længere er

mistænkt i forbindelse med et indbrud i psykoterapeutens hjem, som det

ellers fremgik af et indlæg fra sidstnævnte. [K] har godt nok

været afhørt i sagen, men den er for nylig blevet henlagt af

politiet."

Klageren har oplyst, at hun skriver på en bog med

titlen "Psykoterapiens afhængighed og smerte". I marts

måned fik hun i Ekstra Posten (bladet) optrykt et uddrag af den

kommende bog samt en omtale af denne. I uddraget fortæller hun om sine

erfaringer med en kvindelig psykoterapeut fra Brædstrup, men uden at

omtale navnet på den pågældende. Den artikel, der klages

over, er et indlæg fra den pågældende terapeut, der blev

bragt som en kommentar til klagers eget indlæg. I artiklen, som

fremtræder anonymt, men med et billede af klager, fortæller

terapeuten blandt andet, at klager er blevet meddelt to polititilhold mod at

opsøge hende. Endvidere hævdes det i artiklen, at klager er

mistænkt for og afhørt om et indbrud i terapeutens hjem, at

klagers læge støttede, at hun gik hos hende i terapi, samt at

hun på anden vis har chikaneret terapeuten.

Klageren har anført, at de pågældende

krænkende oplysninger er urigtige og ikke blev forelagt hende forud for

offentliggørelsen. Det er klagers vurdering, at de urigtige

oplysninger vil kunne få store omkostninger for hende i forskellige

sammenhænge, herunder i forbindelse med den jobsøgning hun som

nyuddannet står over for.

Klageren har oplyst, at hun selv, nære venner og

familiemedlemmer henvendte sig til bladet efter at have set artiklen. De fik

alle den besked, at de kunne sende bladet et læserbrev. Det gjorde

klagers veninder, men bladet afslog at bringe læserbrevet.

Klageren har anført, at hun selv ad flere omgange

har forsøgt at få bladet til at bringe en rettelse

vedrørende de fejlagtige oplysninger og har i den forbindelse

indhentet erklæringer af 18. og 22. april 2002 fra Politimesteren i

Horsens, hvori det bekræftes, at klager ikke er blevet meddelt et

polititilhold, samt at efterforskningen i indbrudssagen er blevet indstillet,

ligesom klager har indhentet erklæring af 22. april 2002 fra

Politimesteren i Silkeborg, hvori det ligeledes bekræftes, at klager

ikke er blevet meddelt et polititilhold.

Klageren har i den forbindelse anført, at det er

aldeles usandt, når bladet anfører, at hun kun ønskede at

få berigtiget, at hun ikke havde to polititilhold. Allerede samme dag

som artiklen blev offentliggjort, sendte klager en e-mail til redaktør

Hanne Frank Bak, hvori hun anmodede om et dementi vedrørende

oplysningerne om polititilholdet og tyverisigtelsen. Det var først om

mandagen den 22. april 2002, at klager også bad om at få

dementeret, at lægerne ikke støttede, at klager gik hos

terapeuten. Klager fremviste på samme tid dokumenterne om, at hun

hverken havde polititilhold eller var mistænkt for tyveri. Klager

fremviste ved samme lejlighed en journalskrivelse, hvor der stod, at ingen

læge støttede, at hun gik hos terapeuten, fordi de mente, at der

var tale om et afhængighedsskabende terapiforløb.

Klageren har videre anført, at hun ikke er tilfreds

med rettelsen den 24. april 2002, herunder placeringen af den i bladet. Med

hensyn til rettelsen den 1. maj 2002 finder klager ikke, at rettelsen i

tilstrækkelig grad anskueliggør, at hun ikke er mistænkt

for indbrud hos terapeuten til trods for, at hun har dokumenteret dette over

for bladet. Endvidere er rettelsen bragt på side 2 mellem

indkøbsannoncerne, mens terapeutens artikel var anbragt efter midten,

hvor det mere seriøse læsestof bringes. For begge rettelsers

vedkommende gælder i øvrigt, at klager ikke forinden er gjort

opmærksom på, at bladet ville bringe en rettelse.

Klageren har supplerende oplyst, at bladets påstand

om, at hun var blevet underrettet om, at terapeuten på et senere

tidspunkt kunne komme med et indlæg, er urigtig. Hun drømte ikke

om, at det kunne ske, når nu hun alene omtalte terapeuten i

anonymiseret form. Hun finder det i øvrigt uforståeligt, at

terapeuten i forbindelse med sit eget indlæg har fået lov til

fortsat at være anonym.

Klageren har endvidere anfægtet bladets

bemærkning om, at hun selv havde ønsket, at terapeutens navn

ikke skulle frem. Efter at terapeutens indlæg var blevet bragt, havde

klager ikke noget ønske om, at terapeuten skulle forblive anonym.

Klager tilkendegav netop over for bladet, at hun forventede, at terapeuten i

rettelsen ville blive nævnt ved navn. Det er samtidig værd at

bemærke, at terapeuten, mens klager gik hos hende, hver 14. dag havde

en annonce i bladet og på et tidspunkt tillige har haft en

helsidesartikel om sin kunnen i bladet.

Klageren har endelig anført, at hun finder det

forkasteligt, at hun skal dokumentere sin uskyld, og at det ikke er bladet,

som skal dokumentere, at klager er skyldig.

Bladet har oplyst, at klagers artikel kom i stand på

hendes eget initiativ, ligesom det var hendes udtrykkelige ønske, at

terapeuten skulle forblive anonym. Redaktør Hanne Frank Bak gjorde

i samme forbindelse klager opmærksom på, at anonymiteten ikke

nødvendigvis kunne forhindre, at terapeuten alligevel ville kommentere

hendes indlæg. Dette skete i form af et læserindlæg (den

indklagede artikel) i bladet den 17. april 2002. Indlægget blev bragt

anonymt, og det skyldtes dels, at terapeuten havde ønsket dette, dels

at klager tidligere havde fremsat ønske om, at terapeuten skulle

forblive anonym. I artiklen tilbageviser terapeuten en række af klagers

beskyldninger mod hende og fremkommer desuden med de påstande om

klager, som denne efterfølgende har ønsker rettet. I

første omgang drejede det sig alene om oplysningen om, at klager

skulle være blevet meddelt to polititilhold mod at opsøge

terapeuten. At dette ikke er tilfældet er bekræftet i et brev fra

Politimesteren i Horsens, og bladet bragte derfor straks en rettelse i den

efterfølgende udgave af bladet.

Bladet har videre oplyst, at klager efterfølgende

ønskede berigtiget oplysningen om, at hun skulle være

mistænkt for indbrud på terapeutens bopæl og oplysningen

om, at klagers læge skulle have støttet klagers beslutning om at

gå i terapi hos terapeuten. Bladet bragte på den baggrund en ny

berigtigelse, der ligesom den første blev bragt på en

fremtrædende plads i bladet. Den første berigtigelse var i

øvrigt efter klagers ønske forsynet med en illustration, der

skulle tjene som yderligere blikfang.

Om årsagen til, at oplysningen vedrørende

indbruddet i terapeutens hjem ikke var omfattet af den første

berigtigelse, har bladet oplyst, at chefredaktør Steffen Lange

først blev opmærksom på brevet fra Politimesteren i

Horsens, efter at hans brev af 24. april 2002 til klager var afsendt. Det er

baggrunden for, at dette forhold først blev berigtiget i den

efterfølgende udgave af bladet.

Bladet har anført, at man alene har undladt at

bringe en berigtigelse vedrørende oplysningen om, at klagers

læge ifølge terapeuten skulle have støttet klagers

ønske om at gennemføre terapiforløbet. Dette udsagn har

man fra bladets side ikke ønsket at gå ind i, da der ikke kan

fremskaffes noget bevis for, om udsagnet er korrekt eller ej. Hvad der under

terapiforløbet er sagt mellem terapeuten, klager og klagers

læge, er det umuligt at trænge til bunds i alene af den grund, at

lægens tavshedspligt forhindrer ham i at indgå i en debat.

Bladet har afvist, at terapeutens sporadiske annoncering i

bladet skulle have haft nogen indflydelse på håndteringen af

sagen.

For så vidt angår bladets afslag på at

bringe et læserbrev fra klagers veninder, har bladet anført, at

afslaget skyldes, at bladet ikke bringer læserbreve. Den løbende

debat henvises altid til Midtjyllands Avis, hvor debatten kan være

dagsaktuel.

Bladet har erkendt, at der var en fejl at bringe klagers

eget indlæg og derved udløse en følelsesmæssige

lavine. Det er dog bladets opfattelse, at man har forsøgt at behandle

klager ordentligt, og det mener man, sagens omfattende korrespondance

illustrerer.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen

og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Det følger af de vejledende regler for god

presseskik, at oplysninger, der kan være skadelige, krænkende

eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i

særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved

forelæggelse for den pågældende. Det fremgår tillige,

at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens

eget initiativ, hvis og så snart kendskab herom indgår.

Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at klager

skulle være blevet meddelt polititilhold og være mistænkt i

en sag om indbrud er særdeles krænkende og derfor uanset, at

der i læserbrevsdebatten er vide rammer for fremsættelse af

synspunkter, skulle være forelagt klager forud for

offentliggørelsen. Ved ikke at have forelagt oplysningerne for klager

har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin

kritik.

Med hensyn til de af bladet den 24. april og 1. maj 2002

foretagne berigtigelser vedrørende oplysningerne om polititilholdet og

tyverisigtelsen lægger Pressenævnet ud fra sagens oplysninger til

grund, at bladet den 22. april 2002 af klager havde fået forelagt

dokumentation for, at de bragte oplysninger var forkerte. Om end bladet med

fordel kunne have bragt berigtigelsen vedrørende tyverisigtelsen

på samme tidspunkt dvs. den 24. april 2002 som berigtigelsen

vedrørende polititilholdet, finder nævnet henset til, at

berigtigelsen vedrørende tyverisigtelsen blev bragt ganske kort tid

efter i den efterfølgende udgave af bladet ikke tilstrækkeligt

grundlag for at udtale kritik af bladet på dette punkt. Nævnet

finder ej heller ikke grundlag for at kritisere bladets afvisning af at

bringe en berigtigelse om, hvorvidt klagers egen læge støttede

klagers ønske om at gå hos terapeuten.

Nævnet finder ikke i øvrigt, at bladet har

handlet i strid med god presseskik.

[K] har over for Pressenævnet oplyst, at hun ikke

ønsker, at kendelsen bringes i Ekstra Posten. Nævnet har

orienteret Ekstra Posten herom.

Afsagt den 14. august 2002.

Lignende dokumenter