Landsskatteretskendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse
Gaveafgift
- ægtefællers overdragelse af aktier til
børn
- afgiftsgrundlag
- succession
Reference:
ABL § 11
Klagen til Landsskatteretten vedrører
gaveafgiftsberegning i forbindelse med gaveoverdragelse af nom. 9.450 kr.
aktier i selskabet B fra moder til søn.
Det fremgik af sagen, at moderen ved gavebrev af 28.
december 1998 overdrog nom. 3.150 kr. A-aktier og nom. 6.300 kr. B-aktier i B
til hver af sine 3 børn. Samtidig overdrog hendes
ægtefælle ligeledes til hver af de 3 børn nom. 46.850 kr.
A-aktier og nom. 93.700 kr. B-aktier i samme selskab.
Klagerens revisor havde opgjort stemmeværdierne i
selskabet således:
Nom.kr.
Stemmer
A-aktier
195.000
19.500
B-aktier
390.000
3.900
I alt
585.000
23.400
Ægtefællernes aktieoverdragelse til børnene
Læs alt
omfattede:
Fader:
A-aktier
140.550
14.055
B-aktier
281.100
2.811
Moder:
A-aktier
9.450
945
B-aktier
18.900
189
Ægtefællerne tilsammen
450.000
18.000
For moderens vedkommende var der indgivet gaveanmeldelse
for hvert af børnene, hvor aktierne var ansat til en
handelsværdi svarende til kurs 2.330 kr. = 220.185 kr. Gavens
værdi var reduceret med et afgiftsfrit bundbeløb på 42.500
kr. og en passivpost på 35.651 kr., hvorefter afgiftsgrundlaget
udgjorde 142.034 kr. Heraf var betalt gaveafgift med 15 % = 21.305 kr.
Told- og Skatteregionen havde beregnet gaveafgift
således:
Gavens værdi, som anmeldt
220.185 kr.
Afgiftsfrit beløb
42.500 -
Afgiftspligtigt beløb
177.685 kr.
Gaveafgift:
26.652 kr.
Told- og skatteregionen havde som begrundelse for ikke at
godkende afgiftsberegningen i gaveanmeldelsen anført, at det fulgte af
§ 11 i aktieavancebeskatningsloven, at succession kun var mulig, når
den enkelte overdragelse af aktier udgjorde mindst 15 % af
stemmeværdien. For faderens vedkommende var kravet opfyldt, mens der
ikke fra moderen var overdraget 15 % af stemmeværdien. Der kunne ikke
ske sammenlægning af gaverne.
Revisoren havde nedlagt påstand om, at
gaveafgiftsberegningen skulle foretages som i gaveanmeldelsen, således
at overdragelsen skete med succession, hvorved afgiftsgrundlaget skulle
reduceres med en passivpost på 35.651 kr. Subsidiært at
gaveoverdragelsen skete med succession, men at der kunne indrømmes et
afgiftsfrit bundbeløb for ægtefællerne tilsammen.
Revisoren havde til støtte for påstanden
anført, at hvert barn fra ægtefællerne tilsammen havde
fået overdraget 25,6 % af den samlede stemmeværdi, idet der til
den samlede aktiekapital var knyttet i alt 23.400 stemmer. Revisoren havde
henvist til cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994 til
aktieavancebeskatningsloven, punkt 14, hvoraf fremgik, at succession var
mulig, såfremt de overdragne aktier udgjorde mindst 15 % af
stemmeværdierne i selskabet. I denne forbindelse var anført, at
overdragelse til flere personer i sameje, blev betragtet som en overdragelse,
der gav adgang til succession, når blot den samlede post, der blev
overdraget, mindst udgjorde 15 % af stemmerne.
Revisoren havde endvidere henvist til, at det eksempelvis
fremgik af ligningsvejledningen afsnit A.A.4, at der i personskatteloven var
indbygget en række sambeskatningselementer vedrørende
overførsel mellem ægtefæller, hvilket bl.a. gjaldt
uudnyttede bundfradrag, personfradrag og underskud. Ligeledes skulle
skatteberegningen vedrørende ægtefællernes kapitalindkomst
og aktieindkomst opgøres under et.
Det var revisorens opfattelse, at ægtefæller
ligeledes i relation til gaver blev betragtet under et, idet der ikke ved
gaveoverdragelser mellem ægtefæller blev beregnet nogen afgift.
Der var således mellem ægtefæller en række
sambeskatningselementer indbygget i skattelovgivningen.
Ægtefællernes overdragelse af aktier til de tre børn
skulle derfor betragtes samlet, hvorved den overdragne stemmeværdi
udgjorde 25,6 % og dermed oversteg kravet om mindst 15 % i
aktieavancebeskatningsloven § 11.
Endelig havde revisoren anført, at det forhold, at
en forudgående gaveoverdragelse af moderens aktier til faderen ville
have betydet, at overdragelsen til børnene fuldt ud kunne ske med
succession, burde føre til, at også moderens overdragelse kunne
ske med succession. Det burde efter hans opfattelse ikke være
sådan, at tekniske krumspring skulle være afgørende for,
om der var adgang til succession eller ej.
Landsskatteretten bemærkede:
I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 11 kunne
parterne i visse familieoverdragelser i levende live af
hovedaktionæraktier aftale, at erhververen indtrådte i
overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen, såfremt
den enkelte overdragelse af aktier udgjorde mindst 15 % af
stemmeværdierne i selskabet.
Hvis der i forbindelse med en overdragelse med succession
skulle erlægges gaveafgift, skulle der i tilknytning til aktiverne i
gaveopgørelsen optages passivposter til udligning af eventuelle
fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver, jf.
kildeskattelovens § 33 D.
Det bemærkedes, at der ved lov nr. 1119 af 21.
december 1994 om ændring af lov om afgift af arv og gave og forskellige
skattelove (Lempelse af generationsskifteafgifter m.v.) blev indført
et principskifte i forhold til den hidtidige retstilstand, jf. lovens § 21,
stk. 4, 3.pkt., sammenholdt med § 48, stk. 2, idet lovens § 44, stk. 4, blev
affattet således: "Det er uden afgiftsmæssig betydning, om de i
stk. 2 og stk. 3, nr. 2, nævnte gavebeløb blev givet af
fælleseje, skilsmissesæreje eller særeje, og om de indgik i
modtagerens fælleseje, skilsmissesæreje eller særeje."
Lovændringen indebar, at ægtefæller fremover skulle anses
for to selvstændige gavegivere uanset formueordningen i deres
ægteskab.
Arve- og gaveafgiftsloven blev ophævet med virkning
fra den 1. juli 1995, hvor boafgiftsloven trådte i kraft. Princippet om
at anse ægtefæller for to selvstændige gavegivere blev
overført til boafgiftsloven, der ikke havde en bestemmelse svarende
til arve- og gaveafgiftslovens § 21, stk. 4, 3. pkt. Af bemærkningerne
til lovforslaget fremgik: "Ægtefæller anses for fremtiden som to
selvstændige arveladere og to selvstændige arvinger, uanset om de
har formuefællesskab, skilsmissesæreje eller fuldstændigt
særeje. .... Dette svarer til det principskifte, der
gennemførtes for så vidt angår gaver ved ændringen
af arve- og gaveafgiftsloven i december 1984. .... Ægtefæller
anses som to selvstændige gavegivere og gavemodtagere."
To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt herefter,
at der ikke var hjemmel til at sammenlægge gaveoverdragelser fra
ægtefæller ved vurderingen af, om der var overdraget mindst 15 %
af stemmeværdierne, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11, hvorefter
moderens overdragelse af aktier ikke kunne ske med succession.
Et retsmedlem fandt, at overdragelsen kunne ske med
succession, idet hensigten med at anse ægtefæller som
selvstændige arveladere var at lette overdragelser. Her havde det den
modsatte virkning, og det var ikke hensigten med lovændringen.
Der blev truffet afgørelse efter
stemmeflertallet.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Gaveafgift Retsinformation · 3. maj 2001
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2017/639 af 30. september 2016 om statsstøtte SA.23216 — C 54/07 (ex NN 55/07) til Emsländische Eisenbahn GmbH, Tyskland (meddelt under nummer C(2016) 6232) (Kun den tyske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 30. september 2016
- Sagen om, hvorvidt andele i solcelleanlæg og vindmøller udgør passiv kapitalanbringelse i henhold til successionsbetingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 Domsdatabasen · 11. oktober 2021
- Tildeling af tegningsretter Retsinformation · 15. januar 2007
- Spørgsmål om berettigelsen af uden depothavers samtykke at udtage aktier i depot med henblik på notering af påtegning hos tredjemand. Det finansielle ankenævn · 2. september 1998
- Familieoverdragelse - ikke anset for afståelse – pantsætning- anfordringsgældsbrev Retsinformation · 11. marts 2026
- Klager over afvisning af forhåndstilsagn om retshjælpsdækning. Ankenævnet for Forsikring · 11. september 2024