Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 11187 af 22/12/1999Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet16. august 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Gaveafgift

- ægtefællers overdragelse af aktier til

børn

- afgiftsgrundlag

- succession

Reference:

ABL § 11

Klagen til Landsskatteretten vedrører

gaveafgiftsberegning i forbindelse med gaveoverdragelse af nom. 9.450 kr.

aktier i selskabet B fra moder til søn.

Det fremgik af sagen, at moderen ved gavebrev af 28.

december 1998 overdrog nom. 3.150 kr. A-aktier og nom. 6.300 kr. B-aktier i B

til hver af sine 3 børn. Samtidig overdrog hendes

ægtefælle ligeledes til hver af de 3 børn nom. 46.850 kr.

A-aktier og nom. 93.700 kr. B-aktier i samme selskab.

Klagerens revisor havde opgjort stemmeværdierne i

selskabet således:

Nom.kr.

Stemmer

A-aktier

195.000

19.500

B-aktier

390.000

3.900

I alt

585.000

23.400

Ægtefællernes aktieoverdragelse til børnene

Læs alt

omfattede:

Fader:

A-aktier

140.550

14.055

B-aktier

281.100

2.811

Moder:

A-aktier

9.450

945

B-aktier

18.900

189

Ægtefællerne tilsammen

450.000

18.000

For moderens vedkommende var der indgivet gaveanmeldelse

for hvert af børnene, hvor aktierne var ansat til en

handelsværdi svarende til kurs 2.330 kr. = 220.185 kr. Gavens

værdi var reduceret med et afgiftsfrit bundbeløb på 42.500

kr. og en passivpost på 35.651 kr., hvorefter afgiftsgrundlaget

udgjorde 142.034 kr. Heraf var betalt gaveafgift med 15 % = 21.305 kr.

Told- og Skatteregionen havde beregnet gaveafgift

således:

Gavens værdi, som anmeldt

220.185 kr.

Afgiftsfrit beløb

42.500 -

Afgiftspligtigt beløb

177.685 kr.

Gaveafgift:

26.652 kr.

Told- og skatteregionen havde som begrundelse for ikke at

godkende afgiftsberegningen i gaveanmeldelsen anført, at det fulgte af

§ 11 i aktieavancebeskatningsloven, at succession kun var mulig, når

den enkelte overdragelse af aktier udgjorde mindst 15 % af

stemmeværdien. For faderens vedkommende var kravet opfyldt, mens der

ikke fra moderen var overdraget 15 % af stemmeværdien. Der kunne ikke

ske sammenlægning af gaverne.

Revisoren havde nedlagt påstand om, at

gaveafgiftsberegningen skulle foretages som i gaveanmeldelsen, således

at overdragelsen skete med succession, hvorved afgiftsgrundlaget skulle

reduceres med en passivpost på 35.651 kr. Subsidiært at

gaveoverdragelsen skete med succession, men at der kunne indrømmes et

afgiftsfrit bundbeløb for ægtefællerne tilsammen.

Revisoren havde til støtte for påstanden

anført, at hvert barn fra ægtefællerne tilsammen havde

fået overdraget 25,6 % af den samlede stemmeværdi, idet der til

den samlede aktiekapital var knyttet i alt 23.400 stemmer. Revisoren havde

henvist til cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994 til

aktieavancebeskatningsloven, punkt 14, hvoraf fremgik, at succession var

mulig, såfremt de overdragne aktier udgjorde mindst 15 % af

stemmeværdierne i selskabet. I denne forbindelse var anført, at

overdragelse til flere personer i sameje, blev betragtet som en overdragelse,

der gav adgang til succession, når blot den samlede post, der blev

overdraget, mindst udgjorde 15 % af stemmerne.

Revisoren havde endvidere henvist til, at det eksempelvis

fremgik af ligningsvejledningen afsnit A.A.4, at der i personskatteloven var

indbygget en række sambeskatningselementer vedrørende

overførsel mellem ægtefæller, hvilket bl.a. gjaldt

uudnyttede bundfradrag, personfradrag og underskud. Ligeledes skulle

skatteberegningen vedrørende ægtefællernes kapitalindkomst

og aktieindkomst opgøres under et.

Det var revisorens opfattelse, at ægtefæller

ligeledes i relation til gaver blev betragtet under et, idet der ikke ved

gaveoverdragelser mellem ægtefæller blev beregnet nogen afgift.

Der var således mellem ægtefæller en række

sambeskatningselementer indbygget i skattelovgivningen.

Ægtefællernes overdragelse af aktier til de tre børn

skulle derfor betragtes samlet, hvorved den overdragne stemmeværdi

udgjorde 25,6 % og dermed oversteg kravet om mindst 15 % i

aktieavancebeskatningsloven § 11.

Endelig havde revisoren anført, at det forhold, at

en forudgående gaveoverdragelse af moderens aktier til faderen ville

have betydet, at overdragelsen til børnene fuldt ud kunne ske med

succession, burde føre til, at også moderens overdragelse kunne

ske med succession. Det burde efter hans opfattelse ikke være

sådan, at tekniske krumspring skulle være afgørende for,

om der var adgang til succession eller ej.

Landsskatteretten bemærkede:

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 11 kunne

parterne i visse familieoverdragelser i levende live af

hovedaktionæraktier aftale, at erhververen indtrådte i

overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen, såfremt

den enkelte overdragelse af aktier udgjorde mindst 15 % af

stemmeværdierne i selskabet.

Hvis der i forbindelse med en overdragelse med succession

skulle erlægges gaveafgift, skulle der i tilknytning til aktiverne i

gaveopgørelsen optages passivposter til udligning af eventuelle

fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver, jf.

kildeskattelovens § 33 D.

Det bemærkedes, at der ved lov nr. 1119 af 21.

december 1994 om ændring af lov om afgift af arv og gave og forskellige

skattelove (Lempelse af generationsskifteafgifter m.v.) blev indført

et principskifte i forhold til den hidtidige retstilstand, jf. lovens § 21,

stk. 4, 3.pkt., sammenholdt med § 48, stk. 2, idet lovens § 44, stk. 4, blev

affattet således: "Det er uden afgiftsmæssig betydning, om de i

stk. 2 og stk. 3, nr. 2, nævnte gavebeløb blev givet af

fælleseje, skilsmissesæreje eller særeje, og om de indgik i

modtagerens fælleseje, skilsmissesæreje eller særeje."

Lovændringen indebar, at ægtefæller fremover skulle anses

for to selvstændige gavegivere uanset formueordningen i deres

ægteskab.

Arve- og gaveafgiftsloven blev ophævet med virkning

fra den 1. juli 1995, hvor boafgiftsloven trådte i kraft. Princippet om

at anse ægtefæller for to selvstændige gavegivere blev

overført til boafgiftsloven, der ikke havde en bestemmelse svarende

til arve- og gaveafgiftslovens § 21, stk. 4, 3. pkt. Af bemærkningerne

til lovforslaget fremgik: "Ægtefæller anses for fremtiden som to

selvstændige arveladere og to selvstændige arvinger, uanset om de

har formuefællesskab, skilsmissesæreje eller fuldstændigt

særeje. .... Dette svarer til det principskifte, der

gennemførtes for så vidt angår gaver ved ændringen

af arve- og gaveafgiftsloven i december 1984. .... Ægtefæller

anses som to selvstændige gavegivere og gavemodtagere."

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt herefter,

at der ikke var hjemmel til at sammenlægge gaveoverdragelser fra

ægtefæller ved vurderingen af, om der var overdraget mindst 15 %

af stemmeværdierne, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11, hvorefter

moderens overdragelse af aktier ikke kunne ske med succession.

Et retsmedlem fandt, at overdragelsen kunne ske med

succession, idet hensigten med at anse ægtefæller som

selvstændige arveladere var at lette overdragelser. Her havde det den

modsatte virkning, og det var ikke hensigten med lovændringen.

Der blev truffet afgørelse efter

stemmeflertallet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter