Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 47/2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
47/2002
[B K´s far] har på vegne af [K] klaget til
Pressenævnet over en artikel bragt i Århus Stiftstidende den 9.
april 2002, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.
Artiklen med overskriften "Kærestepar
kørte i døden" havde følgende indhold:
"18-årige X og 38-årige Y stolede
på kærligheden til hinanden og trodsede aldersforskel, fordomme
og chikanebreve, da de flyttede sammen i september sidste år.
Men lykken fik kun lov til at vare kort tid.
Søndag morgen kort før klokken 05 mistede
parret livet ved en tragisk soloulykke på motorvejen ved Slagelse.
Parret var på vej hjem til Risskov efter en
familiefest i København, da Y mistede herredømmet over parrets
bil ved en rasteplads ved Slagelse Lystskov. Bilen gled ud i
græsrabatten mellem motorvej og rasteplads og kørte på et
vejskilt og en lysmast, inden den stødte ind i en parkeret
sættevogn og brød i brand.
Parret døde på stedet, og redningsfolkene
kunne intet stille op, selv om de hurtigt blev alarmeret.
De første undersøgelser på
ulykkesstedet tyder på, at ulykken skete, fordi føreren faldt i
søvn bag rattet, men Slagelse Politi er mådeholden med
oplysningerne.
Politiet undersøger stadig de nærmere
omstændigheder omkring ulykken og først i dag venter en endelig
obduktion på Retsmedicinsk Institut i København at fastslå
parrets identitet.
Obduktionen sker formelt, fordi de afdøde er
Læs alt
så ilde tilredt, at den endelige identifikation må ske ved
hjælp af ofrenes tandsæt.
Men X’s og Y´s nærmeste pårørende
er underrettet.
X gik i 3.g på Risskov Gymnasium. Y var
tandlæge i Århus, han efterlader sig to børn."
Artiklen var ledsaget af et foto af de afdøde med
følgende billedtekst:
"X og Y beskrev for to uger siden deres kamp for
kærligheden i Århus Stiftstidende. Søndag morgen mistede
de livet i en ubegribelig og tragisk ulykke på motorvejen ved
Slagelse."
Klager er Y´s fraseparerede ægtefælle og moder
til Y´s børn på 3 og 7 år.
Klageren har anført, at de offentliggjorte
oplysninger er af meget privat og følsom karakter, og at der ikke er
udvist det nødvendige hensyn til de pårørende til
ulykkesofrene. En viderebringelse af disse informationer kan derfor ikke
begrundes i en væsentlig betydning for offentligheden. Det må
samtidig opfattes som en skærpende omstændighed, at der har
været rig lejlighed til forinden at kontakte de pårørende,
hvilket ikke skete, samt at bladet på basis af oplysninger fra politiet
kendte sagens aktuelle status og familiens indstilling.
Klageren har endvidere anført, at gengivelsen af
billedet i den pågældende sammenhæng er i strid med god
presseskik, idet billedet stammer fra et interview med det nu afdøde
par, som blev bragt i bladet den 24. marts 2002, dvs. 14 dage forud for
ulykken.
Klageren har oplyst, at familien til Y ikke er blevet
kontaktet forud for offentliggørelsen af omtalen af
dødsulykken. Familiens følelsesmæssigt svære
tilstand efter dødsfaldet er blevet yderligere forværret ved den
uventede offentliggørelse. Klager må derfor afvise, at det
skulle være af betænksomhed over for den efterladte familie, at
bladet ikke forudgående kontaktede den. Grunden til, at journalisten
ikke kontaktede familien, er ifølge klager snarere, at
pågældende allerede ved kontakten til Slagelse Politi havde
fået oplyst, at resultatet af obduktionen ikke forelå, og at
familien [Y´s efternavn] ikke ønskede navnet offentliggjort.
Resultatet af obduktionsrapporten forelå den 10. april 2002.
Klageren har anført, at det forudgående
interview med parret ikke har betydning for klagen til Pressenævnet
et interview, som korrekt anført af bladet begge familier ikke
billigede.
Klageren har oplyst, at man er bekendt med, at der har
været to kilder til historien, heriblandt en person, til hvem Y´s far
fortalte om dødsfaldet i al fortrolighed. Klager har endvidere oplyst,
at der efter Y´s brud med klager har bestået et meget godt forhold
mellem Y og hans tidligere svigerfamilie.
Klageren har endelig anført, at bladet ved at have
bragt omtalen af dødsfaldet indirekte har pådraget sig et ansvar
for omtalen i B.T.
Bladet har anført, at grunden til, at det valgte at
bringe navnene på og billedet af de dræbte, er, at de
afdøde i bladet den 24. marts 2002 medvirkede i et større
interview om deres kærlighedsforhold og de usædvanlige
omstændigheder, hvorunder de havde fundet sammen. I interviewet, som
parret havde læst og godkendt, fortalte de desuden om forskellige
former for chikane, de havde været udsat for, efter at Y havde forladt
sin hustru og børn for at flytte sammen med X, og om de
smædebreve, hvis afsender politiet var ved at komme på sporet af.
Parret stod frem og fortalte deres historie i fuld bevidsthed om, hvad de
gjorde, og hvorfor de gjorde det, hvorimod det også stod klart under
interviewet, at den familie, som Y var brudt ud af, ikke billigede dette. Det
valg, som bladet stod overfor, da parret omkom ved ulykken få uger
senere, var, om de pårørendes vilje nu pludselig skulle veje
tungere end det ønske, som parret selv havde om den offentlighed om
deres forhold, som interviewet den 24. marts 2002 var udtryk for. Både
på grund af det udtalte ønske, parret havde haft om
offentlighed, og på grund af den forventning, parret selv havde, og
offentligheden måtte have til, at bladet ville følge op
på, hvordan det gik med parret og med politiets efterforskning af
chikanerierne, kunne bladet ikke gøre andet end at bringe navnene med
udtrykkeligt forbehold for den endelige identifikation. At dette måtte
være det rigtige valg, bestyrkedes af, at faderen til Y allerede
søndag den 7. april 2002 selv havde talt om den tragiske ulykke med
personer "ude i byen", deriblandt den i klagen omtalte Torben
Søholt Christensen. Sidstnævnte kontaktede straks efter
samtalen bladet, idet han ikke på nogen måde betragtede denne
samtale som fortrolig.
Bladet har endelig anført, at B.T.’s omtale af
ulykken ikke er et forhold, der kan lægges indklagede til last. B.T.
valgte efter at indklagede havde nægtet at sælge billeder af de
afdøde at affotografere billedet fra avisen og bringe store dele af
interviewet, hvilket indklagede samme dag protesterede mod over for
B.T.’s ansvarshavende chefredaktør.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou
og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Det fremgår af de vejledende regler for god
presseskik, at de pårørende til ofre for ulykker skal vises
størst mulige hensyn.
Pressenævnet finder i denne sag, at bladet ved
offentliggørelsen ikke har handlet i strid med god presseskik.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at bladet 14
dage tidligere i et stort interview med blandt andet Y har berettet om dennes
kærlighedsforhold til X. Nævnet finder derfor ikke at kunne
kritisere, at bladet i den påklagede artikel har fulgt op på
historien om parret, der tidligere har valgt at stå offentligt
frem.
Afsagt den 19. juni 2002.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 119/2002 Retsinformation · 26. februar 2003
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0319 Retsinformation · 12. november 2019
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 50/2001 Retsinformation · 10. oktober 2001
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 101/2001 Retsinformation · 26. marts 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-97 Retsinformation · 4. januar 2005