Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 50/2001

KEN nr 12302 af 12/09/2001Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet10. oktober 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

50/2001

Nakskov Politiklub har v/advokat Knud Bjørn

Eriksen klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Ekstra Bladet

den 4. april 2001, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnets formand afviste ved kendelse af 22.

maj 2001 sagen i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 3, idet

nævnet lagde til grund, at nævnet først den 3. maj 2001

havde modtaget klagebrevet dateret den 2. maj 2001, hvorved klagefristen var

overskredet. Pressenævnet havde imidlertid ved en beklagelig

ekspeditionsfejl overset en telefax af klageskrivelsen modtaget i

nævnet den 2. maj 2001, hvorved klagefristen var overholdt.

Pressenævnet meddelte derfor i breve af 25. maj 2001 klager og

indklagede, at nævnet ville genoptage sagen.

Af artiklen med overskriften "HÅNER

FORÆLDRE EFTER DATTERS SELVMORD" fremgår det af en

mindre overskrift, at

" - Betjentene fra Nakskov opførte sig som

rene sadister, da de skulle overbringe nyheden om min venindes tragiske

død, fortæller tv-journalist."

I artiklen hed det:

"- Betjentene gik simpelthen i detaljer, da de

overbragte forældrene meddelelsen om datterens selvmord. Hvorfor skal

man fortælle om kød, der hænger i laser - eller knogler,

der er faldet fra hinanden?

I to år har tv-journalist Margit Knoblauch

forsøgt at bearbejde de uhyggelige oplevelser i forbindelse med sin

bedste venindes selvmord.

Først nu er hun klar til at fortælle

historien om byrådspolitikeren X, der efter et års forsvinden fra

Læs alt

sin bopæl på Lolland i foråret 1999 blev fundet hængt

i Rold skov.

- For nylig læste jeg historien i Ekstra Bladet om

den kvindelige betjent, der efter mobning fra mandlige kolleger i Nakskov nu

er havnet på et psykiatrisk hospital. Der må være noget

rivende galt på den politistation, siger Margit Knoblauch og

fortsætter:

FUNDET DØD

- Min bedste veninde X havde været væk i mere

end et år, da jeg en dag i 1999 blev ringet op af politiet i

Hjørring. De havde fundet hende død - og ville have liget

identificeret. Efter jeg havde gjort det, ringede jeg til politiet i Nakskov

og bad om at få lov til at være ved Xs forældres side,

når de fik den tragiske besked. Bortset fra, at betjentene var sure

over, jeg havde fået meddelelsen før dem, lovede de at opfylde

mit ønske, fortæller den 47-årige kvinde.

Hun blev dog hurtigt klogere.

NARRET

- Jeg havde aftalt at mødes med politiet på

en rasteplads forud for besøget hos forældrene, der bor ved

Sakskøbing. Politiet dukkede da også op. Men kom fra den

forkerte side. De havde taget røven på mig og havde allerede

været hos den hårdt ramte familie, siger tv-journalisten, der

blev så gal, at hun smækkede patruljevognens dør i hovedet

på en af betjentene.

Endnu mere vred og chokeret blev hun, da hun lidt senere

opsøgte Xs dybt ulykkelige forældre.

FORÆLDRE STOD OG SKREG

- Politifolkene havde simpelthen opført sig som

rene sadister. I detaljer havde de udpenslet, hvordan datterens lig så

ud. De talte om kød, der hang i trevler, og knogler, der var

gået fra hinanden. Forældrene stod og skreg i hver sin ende af

huset. Fuldstændig opløst i gråd, fortæller Margit

Knoblauch til Ekstra Bladet.

Hun har brugt meget tid på at finde ud af, hvorfor

betjentene udviste så ringe respekt for to i forvejen hårdt ramte

mennesker.

- Jeg er sikker på, det handler om, at de ville

sætte mig på plads. De var vrede over, at jeg havde fået

besked om min venindes død før dem. Og i stedet for at vise

menneskelige hensyn opførte de sig som små forkælede

drenge. Desuden brød Nakskov Politi sig ikke om, at familien på

grund af politiets dårlige behandling havde valgt dem fra - og i stedet

henvendt sig til Rigspolitiets Eftersøgningstjeneste. Men det

retfærdiggør selvfølgelig på ingen måde den

katastrofalt nedladende behandling, Xs forældre har fået. Jeg er

stadig rystet, understreger tv-journalisten.

HVORFOR

To år efter datterens død har

forældrene Y og Z det fortsat så dårligt psykisk, at de

ikke magter at tale offentligt om tragedien og det efterfølgende

savn.

De har aldrig fået svar på, hvorfor X valgte

at tage sit liv. Den 29-årige medie-økonom med en kort karriere

som kommunalpolitiker hos Venstre i byråd efterlod ikke noget

afskedsbrev.

Nakskovs politimester Poul Erik Schütts eneste

kommentar: - De implicerede kan bare klage."

Artiklen var ledsaget af et billede af afdøde og et

billede af afdødes bedste veninde. Billedet af afdøde havde

følgende undertekst:

"X - forældrene modtog meddelelsen om hendes

tragiske død fra to ubetænksomme politibetjente."

Billedet af afdødes veninde havde følgende

undertekst:

"Jeg er fortsat rystet over den oplevelse, jeg havde

med Nakskov Politi i forbindelse med min bedste venindes selvmord, siger

tv-journalisten Margit Knoblauch."

Klageren har anført, at såvel artiklens

indhold som indklagedes samlede adfærd i forbindelse med

offentliggørelsen er i strid med god presseskik.

Klageren har nærmere anført, at det er

massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information, og så

langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der

gives, er korrekte. Det er ikke sket i dette tilfælde. Artiklens

overskrifter er ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Det er derimod

klagers opfattelse, at forældrene fik meddelelsen om deres datters

selvmord overbragt på en sober og skånsom måde.

Klageren har i den forbindelse oplyst, at faderen til den

afdøde kvinde dagen efter offentliggørelsen af artiklen

henvendte sig til Politimesteren i Nakskov og over for ham tilkendegav, at

forældrene var godt tilfreds med den behandling, de havde fået af

politiet, både i forbindelse med underretningen om datterens død

og med sagsbehandlingen i øvrigt.

Klageren har yderligere oplyst, at faderen til

afdøde kort før artiklens fremkomst blev kontaktet af

journalist Margit Knoblauch, som ønskede, at han og hustruen skulle

lade sig interviewe af indklagede. Dette afviste forældrene. De var

ifølge klager ikke af de mødende betjente blevet hånet

ved underretningen og bad tværtimod politimesteren om råd om,

hvordan det var muligt at klage over bladets handlemåde.

Klageren gør endvidere gældende, at bladet

har forsømt at udvise kritik over for nyhedskilden, idet det ikke

nævnes i artiklen, at den Tv-journalist, Margit Knoblauch, der i

artiklen fortæller, at hun er rystet over sine oplevelser med Nakskov

politi, på tidspunktet for underretningen om selvmordet var ansat

på det indklagede dagblad.

Klageren har samtidig anført, at oplysninger, som

kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for

nogen skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes,

først og fremmest ved forelæggelse for den

pågældende. Dette har bladet forsømt. Bladets

politi-kritiske oplysninger stammer fra en person, der ikke var tilstede, da

politiet overbragte forældrene meddelelsen om dødsfaldet. I en

sådan situation må et dagblad, der vil udøve seriøs

samfundskritik, vise særlig omhu med hensyn til at få

bekræftet oplysningernes rigtighed. Klager påpeger i den

forbindelse, at afdødes forældre ikke har klaget over politiets

adfærd.

Vedrørende bladets påberåbelse af pkt.

B.3. i de presseetiske regler, hvorefter pårørende til ofre skal

vises størst mulige hensyn, har klageren anført, at hvis bladet

virkelig havde et ønske om at vide præcist, hvordan oplysningen

blev overbragt, burde de pågældende journalister have kontaktet

forældrene. Størst muligt hensyn ville i den foreliggende

situation have indebåret, at bladet havde kontaktet forældrene

for at høre, om de overhovedet ønskede omtale af sagen, og for

at sikre sig, at omtalen, herunder af politiet, var korrekt.

Klageren har endelig henvist til pkt. B.2. i de vejledende

regler for god presseskik, hvorefter selvmord eller selvmordsforsøg

ikke bør omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller

begrunder offentlig omtale. Omtalen bør i givet fald være

så skånsom som mulig.

Klager har anmodet om, at Pressenævnet

pålægger bladet at offentliggøre nævnets kendelse i

henhold til medieansvarslovens § 49.

Bladet har anført, at TV-journalist Margit

Knoblauch er kilde til oplysningerne om, at betjente fra Nakskov politi

opførte sig meget uheldigt, da de overbragte forældreparret

meddelelsen om, at deres datter havde begået selvmord. Bladet har efter

klagens indgivelse til Pressenævnet kontaktet Margit Knoblauch, som

fastholder den forklaring, der fremgår af den indklagede artikel, og

tilskriver forældrenes undladelse af at klage over politiet med, at de

fortsat skal leve i lokalsamfundet og derfor ikke ønsker at

lægge sig ud med den lokale politimyndighed.

Bladet har yderligere anført, at artiklens

forfattere i forbindelse med artiklens tilblivelse havde til hensigt at

kontakte forældrene til afdøde, men afstod derfra, da Margit

Knoblauch bad dem undlade at kontakte forældrene, idet de fortsat var

meget mærkede af tabet. I stedet kontaktede Margit Knoblauch

forældrene, og hun fastholdt efterfølgende, at hændelsen

var af en sådan karakter, at offentligheden burde kende til den.

Særligt vedrørende beslutningen om ikke at

kontrollere oplysningerne hos forældrene har bladet henvist til, at god

presseskik foreskriver, at pårørende til ofre skal vises det

størst mulige hensyn. Reglerne kolliderer i det pågældende

tilfælde, og bladet har valgt at lægge størst vægt

på hensynet til de efterladte.

Bladet har derudover oplyst, at dets medarbejdere var i

kontakt med Nakskovs politimester for at få hans kommentar til

artiklen. Hans kommentar, der var meget knap, er gengivet i artiklen.

Politimesteren har gennem længere tid opført sig fornærmet

over for bladet, og det skyldes, at bladet har bragt en række artikler,

der har afsløret opsigtsvækkende tilstande på

politigården. Det er således politimesterens eget valg, at der

ikke i artiklen bringes flere oplysninger fra ordensmagten.

Bladet har endvidere anført, at klagen i det hele

bygger på trediehånds-oplysninger, idet der er tale om advokatens

opfattelse af, hvad politimesteren har fortalt ham om sin samtale med

afdødes fader. Klagers advokat påtager sig således at

optræde som vidne vedrørende forhold, som han ikke kan have

nogen som helst viden om. Der er efter bladets opfattelse tale om

vidneudsagn, der aldrig ville blive accepteret i en retssal og derfor heller

ikke bør blive det i Pressenævnet.

Bladet har i samme forbindelse anført, at eftersom

afdødes far ikke har klaget til Pressenævnet, burde klagers

advokat - dersom man ville bruge faderen til støtte for sin klage -

have sikret sig en udtalelse fra ham inden klagefristens udløb. Den

omstændighed, at en sådan udtalelse ikke er indhentet,

svækker ifølge bladet klagen i en sådan grad, at den

bør afvises.

Afslutningsvis har bladet anført, at klagers

påstand om, at Margit Knoblauch skulle have været journalist

på Ekstra Bladet er usand, og endnu et udtryk for, at klagers advokat

løber med sladder.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget.

Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Kaare R,

Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at

nævnet ikke har kendskab til - udover det af parterne anførte -

hvorledes afdødes forældre stiller sig til artiklen.

Det fremgår af de vejledende presseetiske regler, at

massemedierne har til opgave at bringe korrekt information, og så langt

det er muligt bør kontrollere, om de oplysninger, der gives, er

korrekte. Endvidere fremgår det, at kritik bør udvises over for

nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være

farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, samt at

oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke

agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad,

først og fremmest ved forelæggelse for den

pågældende.

Artiklen baserer sig på et forældrepars

konkrete oplevelse i forbindelse med, at to betjente fra Nakskov politi

overbragte dem meddelelse om deres datters selvmord. Forældrene er ikke

selv kilde til oplysningerne om politiets påståede upassende

opførsel, idet disse stammer fra en tredjeperson, der ikke

overværede underretningen af forældrene, men som

efterfølgende har talt med dem.

Pressenævnet finder på den baggrund, at bladet

forud for offentliggørelsen af de meget alvorlige beskyldninger burde

have kontaktet forældrene for at få bekræftet oplysningerne

om politiets upassende opførsel. Ved at undlade dette har bladet

handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at bladets forelæggelse

af oplysningerne for Politimesteren i Nakskov ikke kan fritage bladet for at

søge oplysningerne bekræftet hos forældrene.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af

Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet

Ekstra Bladet bragte den 4. april 2000 en artikel, der

handlede om, hvorledes to politibetjente fra Nakskov politi havde overbragt

et forældrepar meddelelse om deres datteren selvmord.

Nakskov Politiklub har klaget til Pressenævnet over,

at det i artiklen er anført, at de pågældende betjente

opførte sig som sadister og hånede forældrene i

forbindelse med underretningen. Nakskov Politiklub har i klagen

anført, at der fra Ekstra Bladets side ikke er udvist den

fornødne kildekritik, idet oplysningerne om politibetjentenes

påståede upassende opførsel ikke stammer fra

forældrene, men fra en tredjeperson, der ikke overværede

underretningen. Klager har samtidig anført, at bladet ikke har

søgt oplysningerne bekræftet hos forældrene.

Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at

nævnet ikke har kendskab til - udover det af parterne

anførte - hvorledes afdødes forældre stiller sig til

artiklen.

Det fremgår af de vejledende presseetiske regler, at

massemedierne har til opgave at bringe korrekt information, og så langt

det er muligt bør kontrollere, om de oplysninger, der gives, er

korrekte. Endvidere fremgår det, at kritik bør udvises over for

nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være

farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, samt at

oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke

agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad,

først og fremmest ved forelæggelse for den

pågældende.

Artiklen baserer sig på et forældrepars

konkrete oplevelse i forbindelse med, at to betjente fra Nakskov politi

overbragte dem meddelelse om deres datters selvmord. Forældrene er ikke

selv kilde til oplysningerne om politiets påståede upassende

opførsel, idet disse stammer fra en tredjeperson, der ikke

overværede underretningen af forældrene, men som

efterfølgende har talt med dem.

Pressenævnet finder på den baggrund, at bladet

forud for offentliggørelsen af de meget alvorlige beskyldninger burde

have kontaktet forældrene for at få bekræftet oplysningerne

om politiets upassende opførsel. Ved at undlade dette har bladet

handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at bladets forelæggelse

af oplysningerne for Politimesteren i Nakskov ikke kan fritage bladet for at

søge oplysningerne bekræftet hos forældrene.

København, den 12. september 2001

Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Kaare R.

Skou og Ole Askvig."

Afsagt den 12. september 2001.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter