Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 50/2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
50/2001
Nakskov Politiklub har v/advokat Knud Bjørn
Eriksen klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Ekstra Bladet
den 4. april 2001, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.
Pressenævnets formand afviste ved kendelse af 22.
maj 2001 sagen i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 3, idet
nævnet lagde til grund, at nævnet først den 3. maj 2001
havde modtaget klagebrevet dateret den 2. maj 2001, hvorved klagefristen var
overskredet. Pressenævnet havde imidlertid ved en beklagelig
ekspeditionsfejl overset en telefax af klageskrivelsen modtaget i
nævnet den 2. maj 2001, hvorved klagefristen var overholdt.
Pressenævnet meddelte derfor i breve af 25. maj 2001 klager og
indklagede, at nævnet ville genoptage sagen.
Af artiklen med overskriften "HÅNER
FORÆLDRE EFTER DATTERS SELVMORD" fremgår det af en
mindre overskrift, at
" - Betjentene fra Nakskov opførte sig som
rene sadister, da de skulle overbringe nyheden om min venindes tragiske
død, fortæller tv-journalist."
I artiklen hed det:
"- Betjentene gik simpelthen i detaljer, da de
overbragte forældrene meddelelsen om datterens selvmord. Hvorfor skal
man fortælle om kød, der hænger i laser - eller knogler,
der er faldet fra hinanden?
I to år har tv-journalist Margit Knoblauch
forsøgt at bearbejde de uhyggelige oplevelser i forbindelse med sin
bedste venindes selvmord.
Først nu er hun klar til at fortælle
historien om byrådspolitikeren X, der efter et års forsvinden fra
Læs alt
sin bopæl på Lolland i foråret 1999 blev fundet hængt
i Rold skov.
- For nylig læste jeg historien i Ekstra Bladet om
den kvindelige betjent, der efter mobning fra mandlige kolleger i Nakskov nu
er havnet på et psykiatrisk hospital. Der må være noget
rivende galt på den politistation, siger Margit Knoblauch og
fortsætter:
FUNDET DØD
- Min bedste veninde X havde været væk i mere
end et år, da jeg en dag i 1999 blev ringet op af politiet i
Hjørring. De havde fundet hende død - og ville have liget
identificeret. Efter jeg havde gjort det, ringede jeg til politiet i Nakskov
og bad om at få lov til at være ved Xs forældres side,
når de fik den tragiske besked. Bortset fra, at betjentene var sure
over, jeg havde fået meddelelsen før dem, lovede de at opfylde
mit ønske, fortæller den 47-årige kvinde.
Hun blev dog hurtigt klogere.
NARRET
- Jeg havde aftalt at mødes med politiet på
en rasteplads forud for besøget hos forældrene, der bor ved
Sakskøbing. Politiet dukkede da også op. Men kom fra den
forkerte side. De havde taget røven på mig og havde allerede
været hos den hårdt ramte familie, siger tv-journalisten, der
blev så gal, at hun smækkede patruljevognens dør i hovedet
på en af betjentene.
Endnu mere vred og chokeret blev hun, da hun lidt senere
opsøgte Xs dybt ulykkelige forældre.
FORÆLDRE STOD OG SKREG
- Politifolkene havde simpelthen opført sig som
rene sadister. I detaljer havde de udpenslet, hvordan datterens lig så
ud. De talte om kød, der hang i trevler, og knogler, der var
gået fra hinanden. Forældrene stod og skreg i hver sin ende af
huset. Fuldstændig opløst i gråd, fortæller Margit
Knoblauch til Ekstra Bladet.
Hun har brugt meget tid på at finde ud af, hvorfor
betjentene udviste så ringe respekt for to i forvejen hårdt ramte
mennesker.
- Jeg er sikker på, det handler om, at de ville
sætte mig på plads. De var vrede over, at jeg havde fået
besked om min venindes død før dem. Og i stedet for at vise
menneskelige hensyn opførte de sig som små forkælede
drenge. Desuden brød Nakskov Politi sig ikke om, at familien på
grund af politiets dårlige behandling havde valgt dem fra - og i stedet
henvendt sig til Rigspolitiets Eftersøgningstjeneste. Men det
retfærdiggør selvfølgelig på ingen måde den
katastrofalt nedladende behandling, Xs forældre har fået. Jeg er
stadig rystet, understreger tv-journalisten.
HVORFOR
To år efter datterens død har
forældrene Y og Z det fortsat så dårligt psykisk, at de
ikke magter at tale offentligt om tragedien og det efterfølgende
savn.
De har aldrig fået svar på, hvorfor X valgte
at tage sit liv. Den 29-årige medie-økonom med en kort karriere
som kommunalpolitiker hos Venstre i byråd efterlod ikke noget
afskedsbrev.
Nakskovs politimester Poul Erik Schütts eneste
kommentar: - De implicerede kan bare klage."
Artiklen var ledsaget af et billede af afdøde og et
billede af afdødes bedste veninde. Billedet af afdøde havde
følgende undertekst:
"X - forældrene modtog meddelelsen om hendes
tragiske død fra to ubetænksomme politibetjente."
Billedet af afdødes veninde havde følgende
undertekst:
"Jeg er fortsat rystet over den oplevelse, jeg havde
med Nakskov Politi i forbindelse med min bedste venindes selvmord, siger
tv-journalisten Margit Knoblauch."
Klageren har anført, at såvel artiklens
indhold som indklagedes samlede adfærd i forbindelse med
offentliggørelsen er i strid med god presseskik.
Klageren har nærmere anført, at det er
massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information, og så
langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der
gives, er korrekte. Det er ikke sket i dette tilfælde. Artiklens
overskrifter er ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Det er derimod
klagers opfattelse, at forældrene fik meddelelsen om deres datters
selvmord overbragt på en sober og skånsom måde.
Klageren har i den forbindelse oplyst, at faderen til den
afdøde kvinde dagen efter offentliggørelsen af artiklen
henvendte sig til Politimesteren i Nakskov og over for ham tilkendegav, at
forældrene var godt tilfreds med den behandling, de havde fået af
politiet, både i forbindelse med underretningen om datterens død
og med sagsbehandlingen i øvrigt.
Klageren har yderligere oplyst, at faderen til
afdøde kort før artiklens fremkomst blev kontaktet af
journalist Margit Knoblauch, som ønskede, at han og hustruen skulle
lade sig interviewe af indklagede. Dette afviste forældrene. De var
ifølge klager ikke af de mødende betjente blevet hånet
ved underretningen og bad tværtimod politimesteren om råd om,
hvordan det var muligt at klage over bladets handlemåde.
Klageren gør endvidere gældende, at bladet
har forsømt at udvise kritik over for nyhedskilden, idet det ikke
nævnes i artiklen, at den Tv-journalist, Margit Knoblauch, der i
artiklen fortæller, at hun er rystet over sine oplevelser med Nakskov
politi, på tidspunktet for underretningen om selvmordet var ansat
på det indklagede dagblad.
Klageren har samtidig anført, at oplysninger, som
kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for
nogen skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes,
først og fremmest ved forelæggelse for den
pågældende. Dette har bladet forsømt. Bladets
politi-kritiske oplysninger stammer fra en person, der ikke var tilstede, da
politiet overbragte forældrene meddelelsen om dødsfaldet. I en
sådan situation må et dagblad, der vil udøve seriøs
samfundskritik, vise særlig omhu med hensyn til at få
bekræftet oplysningernes rigtighed. Klager påpeger i den
forbindelse, at afdødes forældre ikke har klaget over politiets
adfærd.
Vedrørende bladets påberåbelse af pkt.
B.3. i de presseetiske regler, hvorefter pårørende til ofre skal
vises størst mulige hensyn, har klageren anført, at hvis bladet
virkelig havde et ønske om at vide præcist, hvordan oplysningen
blev overbragt, burde de pågældende journalister have kontaktet
forældrene. Størst muligt hensyn ville i den foreliggende
situation have indebåret, at bladet havde kontaktet forældrene
for at høre, om de overhovedet ønskede omtale af sagen, og for
at sikre sig, at omtalen, herunder af politiet, var korrekt.
Klageren har endelig henvist til pkt. B.2. i de vejledende
regler for god presseskik, hvorefter selvmord eller selvmordsforsøg
ikke bør omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller
begrunder offentlig omtale. Omtalen bør i givet fald være
så skånsom som mulig.
Klager har anmodet om, at Pressenævnet
pålægger bladet at offentliggøre nævnets kendelse i
henhold til medieansvarslovens § 49.
Bladet har anført, at TV-journalist Margit
Knoblauch er kilde til oplysningerne om, at betjente fra Nakskov politi
opførte sig meget uheldigt, da de overbragte forældreparret
meddelelsen om, at deres datter havde begået selvmord. Bladet har efter
klagens indgivelse til Pressenævnet kontaktet Margit Knoblauch, som
fastholder den forklaring, der fremgår af den indklagede artikel, og
tilskriver forældrenes undladelse af at klage over politiet med, at de
fortsat skal leve i lokalsamfundet og derfor ikke ønsker at
lægge sig ud med den lokale politimyndighed.
Bladet har yderligere anført, at artiklens
forfattere i forbindelse med artiklens tilblivelse havde til hensigt at
kontakte forældrene til afdøde, men afstod derfra, da Margit
Knoblauch bad dem undlade at kontakte forældrene, idet de fortsat var
meget mærkede af tabet. I stedet kontaktede Margit Knoblauch
forældrene, og hun fastholdt efterfølgende, at hændelsen
var af en sådan karakter, at offentligheden burde kende til den.
Særligt vedrørende beslutningen om ikke at
kontrollere oplysningerne hos forældrene har bladet henvist til, at god
presseskik foreskriver, at pårørende til ofre skal vises det
størst mulige hensyn. Reglerne kolliderer i det pågældende
tilfælde, og bladet har valgt at lægge størst vægt
på hensynet til de efterladte.
Bladet har derudover oplyst, at dets medarbejdere var i
kontakt med Nakskovs politimester for at få hans kommentar til
artiklen. Hans kommentar, der var meget knap, er gengivet i artiklen.
Politimesteren har gennem længere tid opført sig fornærmet
over for bladet, og det skyldes, at bladet har bragt en række artikler,
der har afsløret opsigtsvækkende tilstande på
politigården. Det er således politimesterens eget valg, at der
ikke i artiklen bringes flere oplysninger fra ordensmagten.
Bladet har endvidere anført, at klagen i det hele
bygger på trediehånds-oplysninger, idet der er tale om advokatens
opfattelse af, hvad politimesteren har fortalt ham om sin samtale med
afdødes fader. Klagers advokat påtager sig således at
optræde som vidne vedrørende forhold, som han ikke kan have
nogen som helst viden om. Der er efter bladets opfattelse tale om
vidneudsagn, der aldrig ville blive accepteret i en retssal og derfor heller
ikke bør blive det i Pressenævnet.
Bladet har i samme forbindelse anført, at eftersom
afdødes far ikke har klaget til Pressenævnet, burde klagers
advokat - dersom man ville bruge faderen til støtte for sin klage -
have sikret sig en udtalelse fra ham inden klagefristens udløb. Den
omstændighed, at en sådan udtalelse ikke er indhentet,
svækker ifølge bladet klagen i en sådan grad, at den
bør afvises.
Afslutningsvis har bladet anført, at klagers
påstand om, at Margit Knoblauch skulle have været journalist
på Ekstra Bladet er usand, og endnu et udtryk for, at klagers advokat
løber med sladder.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget.
Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Kaare R,
Skou og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at
nævnet ikke har kendskab til - udover det af parterne anførte -
hvorledes afdødes forældre stiller sig til artiklen.
Det fremgår af de vejledende presseetiske regler, at
massemedierne har til opgave at bringe korrekt information, og så langt
det er muligt bør kontrollere, om de oplysninger, der gives, er
korrekte. Endvidere fremgår det, at kritik bør udvises over for
nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være
farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, samt at
oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke
agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad,
først og fremmest ved forelæggelse for den
pågældende.
Artiklen baserer sig på et forældrepars
konkrete oplevelse i forbindelse med, at to betjente fra Nakskov politi
overbragte dem meddelelse om deres datters selvmord. Forældrene er ikke
selv kilde til oplysningerne om politiets påståede upassende
opførsel, idet disse stammer fra en tredjeperson, der ikke
overværede underretningen af forældrene, men som
efterfølgende har talt med dem.
Pressenævnet finder på den baggrund, at bladet
forud for offentliggørelsen af de meget alvorlige beskyldninger burde
have kontaktet forældrene for at få bekræftet oplysningerne
om politiets upassende opførsel. Ved at undlade dette har bladet
handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at bladets forelæggelse
af oplysningerne for Politimesteren i Nakskov ikke kan fritage bladet for at
søge oplysningerne bekræftet hos forældrene.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af
Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet
Ekstra Bladet bragte den 4. april 2000 en artikel, der
handlede om, hvorledes to politibetjente fra Nakskov politi havde overbragt
et forældrepar meddelelse om deres datteren selvmord.
Nakskov Politiklub har klaget til Pressenævnet over,
at det i artiklen er anført, at de pågældende betjente
opførte sig som sadister og hånede forældrene i
forbindelse med underretningen. Nakskov Politiklub har i klagen
anført, at der fra Ekstra Bladets side ikke er udvist den
fornødne kildekritik, idet oplysningerne om politibetjentenes
påståede upassende opførsel ikke stammer fra
forældrene, men fra en tredjeperson, der ikke overværede
underretningen. Klager har samtidig anført, at bladet ikke har
søgt oplysningerne bekræftet hos forældrene.
Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at
nævnet ikke har kendskab til - udover det af parterne
anførte - hvorledes afdødes forældre stiller sig til
artiklen.
Det fremgår af de vejledende presseetiske regler, at
massemedierne har til opgave at bringe korrekt information, og så langt
det er muligt bør kontrollere, om de oplysninger, der gives, er
korrekte. Endvidere fremgår det, at kritik bør udvises over for
nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være
farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, samt at
oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke
agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad,
først og fremmest ved forelæggelse for den
pågældende.
Artiklen baserer sig på et forældrepars
konkrete oplevelse i forbindelse med, at to betjente fra Nakskov politi
overbragte dem meddelelse om deres datters selvmord. Forældrene er ikke
selv kilde til oplysningerne om politiets påståede upassende
opførsel, idet disse stammer fra en tredjeperson, der ikke
overværede underretningen af forældrene, men som
efterfølgende har talt med dem.
Pressenævnet finder på den baggrund, at bladet
forud for offentliggørelsen af de meget alvorlige beskyldninger burde
have kontaktet forældrene for at få bekræftet oplysningerne
om politiets upassende opførsel. Ved at undlade dette har bladet
handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at bladets forelæggelse
af oplysningerne for Politimesteren i Nakskov ikke kan fritage bladet for at
søge oplysningerne bekræftet hos forældrene.
København, den 12. september 2001
Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Kaare R.
Skou og Ole Askvig."
Afsagt den 12. september 2001.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00952 Retsinformation · 7. april 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00962 Retsinformation · 14. maj 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-09472 Retsinformation · 3. december 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12505 Retsinformation · 10. december 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-09471 Retsinformation · 10. september 2025
Lignende dokumenter
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Rettens dom (Første Afdeling) af 31. maj 2005 EU-domme · 31. maj 2005
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-527 Retsinformation · 4. december 2007
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018
- Ikke hjemmel til at eftergive afgift ved for sen indsendelse af årsregnskab, fordi revisor eller andre, der har påtaget sig indsendelsen, ved en ekspeditionsfejl eller forglemmelse indsender regnskabet for sent. Retsinformation · 30. september 1999
- Afgift ved for sen indsendelse af årsregnskab ikke eftergivet selvom revisor, advokat eller andre har påtaget sig indsendelse Retsinformation · 6. november 1998